Margot Wallström, EU-kommissionens

første vice ordförande, nærmest under José Manuel Barroso, er tidligere blevet omtalt nogle gange her på bloggen, sidst den 11. juli i år, men her er mere, som jeg har lånt fra Kurt Lundgrens blog ”Östra Ölands fria horisont”
http://kurtlundgren.webblogg.se/


EU värre än SovjetunionenMargot Wallström i Bryssel, vår egen Krösa-Maja där, har låtit sig intervjuas i ett aktuellt nyhetsbrev - Cinefogo - i vilket hon låter bekantgöra sina visioner om den europeiska gemenskapen och det jag läser gör mig vettskrämd - inte ens Sovjetunionen hade ett sådant ideologiskt uppfostringprogram för ungdomen och nationen, som det Wallström vill införa. Det är konstigt att ingen reagerat mot den indoktrinering som EU skall införa (nu är detta Krösa-Majas egna ord, nota bene):

- Det startar i skolan där ungdomarna skall lära sig basfakta om EU.

- Samtidigt, i nationella media, skall vi hållas informerade om vad EU beslutat i Bryssel och Strassburg.

- Offentliga möten skall hållas där EU-besluten förs ut.- På internet skall EU berätta om sina visioner.

- EU-kommissionen kommer att övervaka dessa debatter ( these debates will be monitored)

- fokusgrupper analyseras, opinionsundersökningar görs.

- Det skall inrättas kontaktcentra.

- Hur skall man då få 27 nationella parlament att ställa upp på en gemensam EU-bildningskampanj? Och hur skall vi få media att rapportera EU-objektivt?

- Media insisterar på sin frihet, men många media ägs av politiker, som är mycket misstänksamma mot att arbeta mer intimt med EU - de skriver bara om sådant som de anser har nyhetsvärde - så medborgarna kan inte få mycket av värde därifrån.

- Wallström vill därför förlita sig på NGO:s, det vill säga intresseorganisationer som Greenpeace och Amnesty, kanske Jordens vänner - de kan bli en del av EU:s opinionsapparat, om vi ger dem tillräckligt med subventioner.

Inte med ett enda ord nämns de nationella parlamenten och deras roll i den nationella opinionsbildningen - det är en torftig intellektuell sörja som här presenteras, men jag tror den speglar vad vi kommer att möta - spin och en ideologisk propaganda som i Sovjet.

Sveriges Tragedie 21. Flere Fiduser

En jugoslavisk familie, der kom til Malmø for ti år siden og fik permanent opholdstilladelse, ville flytte til Gävle, hvor de havde slægtninge. Da de ikke kunne finde bolig, flyttede de ind hos deres slægtninge, men lejligheden var for lille til de mange børn. De forlangte så, at kommunen skulle skaffe dem en lejlighed, men de blev afvist. Så slog de sig ned i en jordkælder, tændte ild og blev ”tilfældigt fundet” af en mand, der så røgen. Efter sigende lå de som bevidstløse på gulvet, så han tilkaldte redningstjenesten. På den måde lykkedes det dem at få en lejlighed af socialtjenesten. Journalisten spurgte socialtjenesten, om ikke de var bange for, at det ville inspirere andre til samme teaterforestilling. Kilde: TT og Helsingborg Dagblad 20.1.07.

Studiebesøg
Svenske foretagender får forespørgsler fra udlandet angående studiebesøg på virksomheden. Da det drejer sig om en delegation, beder man det svenske firma ordne visum for deltagerne. På dagen for studiebesøget kommer der ikke et øje, og hele programmet må aflyses.

Men de udstedte viseringer beholder ”delegationens” medlemmer. De er nyttige, når man søger asyl!
I forhold til den svenske befolkning tager Sverige imod 5 gange flere indvandrere end andre lande i Europa. Sverige tegner sig også for 27% af alle permanente opholdstilladelser (PUT) i Europa, skønt svenskerne selv kun udgør 3% af EU-befolkningen. Intet andet land i verden har en så generøs asyllovgivning og så naive politikere som Sverige og en så overbelastet immigrationsmyndighed. Intet andet land slipper så mange fremmede fra ulandene ind uden dokumenter og identitetspapirer. Over 80% har ingen dokumenter.

Intet andet land i verden giver omgående de nyankomne adgang til den sociale velfærd og udfærdiger senere statsborgerskab uden at stille krav. Indvandringen alene bruger 25% af alle offentlige ressourcer. Vel etablerede i Sverige kan indvandrerne udnytte den gamle konvention mellem de fem nordiske lande og oversvømme Finland, Norge, Danmark og Island. Sveriges fire broderfolk kan ikke være tjent med Sveriges politik. Den skader alle i Norden - og også i det øvrige Europa.

Kilde: Artikel af Bo de Silva på hjemmesiden ”Blågula frågar” 1.6.2004
http://www.sd-kuriren.info/

Ovenstående frimärke er en børnetegning, der viser, hvordan man kommer til Sverige. Den er bestilt af det svenske postvæsen.

Hvad man dog kan finde på internettet!

About>Food & Drink>Middle Eastern Food> Desserts and Sweets> Turkish Delight Recipe -Lokum - How to Make Turkish Delight


Turkish Delight (Lokum)
The story of the creation of Turkish Delight (lokum) begins in the late 1700s, when Ali Muhiddin Haci Bekir, confectioner to the imperial courrt in Istanbul, listens to the sultan rant:
"Hard candy! I'm tired of hard candy!" the sultan growled as he cracked a tooth on yet another sourball. "I demand soft candy!"

Rahat lokum ("comfortable morsel"), nowadays called simply lokum, or Turkish Delight,

You can still buy lokum at Ali Muhiddin's shop in Eminönü today, almost 250 years since the intrepid confectioner saved his sultan from sourballs…

Over the centuries Ali Muhiddin's descendants (the shop is still owned by the family) fiddled with the recipe, adding good things like walnuts, pistachios, oranges, almonds, clotted cream, and of course chocolate. (The plain rosewater original is still a favorite, however.)

Lokum (Turkish Delight) is now made and sold in thousands of shops throughout Turkey, and enjoyed with Turkish tea or coffee, or just by itself. A favorite place to buy it is Afyon, where the rich local clotted cream is used to make kaymakli lokum.

You can make your own Turkish Delight at home. Here's a recipe...

Sveriges Tragedie 20. Apatiske Børn

Psykiatri bliver ofte misbrugt. I totalitære regimer erklæres politiske modstandere ofte for sindssyge. Også i Norden kan man træffe psykiatere, hvis afgørelser er politisk betonede. I månedsvis hørte svenskerne om, hvordan asylsøgende indvandreres børn lå apatiske hen, psykisk påvirkede af deres familiers ulykkelige situation. De spiste ikke, legede ikke, snakkede ikke. De bare lå! Nogle måtte mades. Nogle slæbtes rundt i kørestole.
Afslag på asyl fører gerne til nye ansøgninger - i én uendelighed. Det koster umådelig mange penge. Gode indtægter for læger, psykiatere, psykologer, advokater, tolke etc. etc., som derved har interesse i at holde systemet kørende.
Langt over halvdelen af de asylsøgende med ”apatiske” børn kommer fra det tidligere Sovjet og Jugoslavien. Det var så at sige kun i Sverige, indvandrerbørn blev ramt af den mystiske sygdom. Et problem for psykiatrisk expertise! Nogle ymtede noget om, at det hele var et stort fupnummer: at børnene på forældrenes foranledning - med trusler om klø eller med bedøvende medikamenter - spillede komedie, for at forældrene kunne opnå opholdstilladelse i Sverige. Ja, selv lederen af statens integra-tionsvæsen, Barbro Holmberg, antydede forsigtigt sin mistanke. Børnene var alene med deres forældre om natten.

En politimand i Nordland, som stod for hjemtransport af udviste, var så uforsigtig at udtale sig til en journalist efteråret 2005; han havde observeret, at børnene forandredes, når de kom op i flyet. De kunne gå uden kørestol og spiste med god appetit. I stedet for at undersøge politimandens beretning, anmeldte journalisten ham for ”diskrimination”.
Selv om andres iagttagelser stemte overens med politiets, blev sandheden stadig fortiet. Dels er den almindelige ”Svensson” utrolig naiv og synger immerværk den samme indoktrinerede jammervise om, at Sverige må hjælpe. Dels er der som nævnt mange penge i forholdene.
»Svenska Dagbladet« afslørede endelig hele svindlen:
En rejseburaukæde i det tidligere Sovjet med filialer i de islamiske Kaukasusrepublikker havde specialiseret sig i rejser for asylsøgende til Sverige.
”Vil du blive statsborger i Sverige?” hed det. Burauet havde skaffet 700 per-soner asyl i Sverige. Priserne lå mellem 3.000 og 15.000 dollar, hvilket vil sige, at burauet som minimum havde haft en indkomst på over 20 millioner svenske kroner.

Man skulle ikke tage sine papirer med til Sverige, for så risikerede man at blive hjemsendt. Man kunne finde tilforladelig hjælp hos præster og Svenska Kyrkan, og man navngav endog en række advokater og russiske kontakter i Sverige. Man informerede også om, hvordan forældre kunne opnå asyl ved at gøre børnene apatiske, bedøve dem med forskellige medikamenter. De måtte blot passe på, at det ikke blev opdaget.

Sommeren 2005 foretog det russiske politi en razzia. Rejseburauet gik under jorden. Det svenske Säpo (modsvarer dansk PET) blev informeret om sagen. - Kilde: Svenska Dagbladet, Expressen m.fl.
Efterspil: Efter et års forløb kom så TV-programmet »Granskning« med ”Spillet om de apatiske børn” 21.9.06. Psykiaterne Th. Erikson og Th. Jackson og psykolog P. Engelsø, som tidligere havde konkluderet, at børnene var manipulerede af forældrene og forgiftede, samt regeringsrapporten, der talte om asylfusk, og integrationsminister Barbro Holmen og politibetjenten m.fl. blev alle af journalisterne hængt ud som en ”racistisk sammensværgelse”, der ikke havde nogen som helst relation til de faktiske forhold og var i strid med international flygtningelov...

Åndelig omskærelse!

Mennesket er dog en mærkelig skabning!
Det priser sin Gud og Guds skabelse – det være sig hvilken som helst gud – og så går det i rette med selvsamme guds arbejde! Det, han/hun har gjort er ikke godt nok!!!

Man er fixeret på sex. Og her er det, at guden har taget helt fejl! Nogle mennesker korrigerer med kirurgi og skærer dele af gudens skabelse bort.

Omskærelse! Lemlæstelse!

Sådan gør man ikke her! Man gør noget andet! Om ikke værre, så heller ikke bedre.

Man dyrker ”ligestilling” eller om du vil ”kønsneutralitet”, ”genusarbejde”! Sidste vanvittige psykologiske indgreb. Man experimenterer med vore børn!

Drenge skal ikke være drenge! Piger skal ikke være piger! De skal være både og og ingenting!

Hvor vanvittigt projektet er, kom med al tydelighed frem, da en forskolelærerinde i Jønkøping sagde sit job op. Hun følte det absurd, at de medfødte forskelle skulle fjernes. ´Vi skulle være omhyggelige med ikke at tale om drenge- og pigelegetøj og ikke bruge forskelligt tonefald, om vi talte til drenge eller piger.

Som ligestillingsombud skulle hun deltage i videreuddannelse og diskussioner om kønsspørgsmål for at kunne ”modvirke traditionelle kønsroller”. F.ex. kunne man gå ind i børnenes leg og styre pigerne til traditionelle drengelege og forsøge at lokke drengene ind i dukkehjørnet, forklarede hun.

I læreplanen for forskolen (1998) i Sverige hedder det:
”Alle som arbejder i forskolen skal hævde de grundlæggende værdier, som angives i denne læreplan og klart tage afstand fra det, som strider imod disse værdier. Voksnes måde at imødekomme piger og drenge, samt de krav og forventninger, som stilles til dem, bidrager til at forme pigers og drenges opfattelse af, hvad der er kvindeligt og mandligt. Forskolen skal modvirke traditionelle kønsmønstre og kønsroller.”
Fra den svenske skolestyrelses vejledning ”Kvalitét i forskolan”, 2005):”Den aller vigtigste faktor hos alt personalet, uanset køn, er dog pædagogisk dygtighed og hvordan man forholder sig til børn og køn.”Betydningen af køn skabes i relation til omgivelserne og forandres efter sammenhæng og, hvad mennesket selv gør til mandligt og kvindeligt.”
”Ligestillingsarbejdet i forskolen må begynde med de voksne. Undertiden kan det være ligeså svært at opdage sine egne forestillinger om mandligt og kvindeligt som kønsmønstret i forskolens hverdag. Det er dog vigtigt at analysere, hvordan dette kønsmønster giver sig udtryk iden pædagogiske virksomhed og kobble det til læreplanens grundlæggende værdier. Analysen kan gøres ved hælp af forskellige metoder som f.ex. observationsskemaer, videodokumentation m.m. I analysearbejdet kan desuden vejledning ved kønspædagoger exemplevis være til stor hjælp.”

Skoleprojektlederen i Jønkøpings Kommune, Inger Kallings, betoner, at ”personlige meninger ikke hører hjemme i forskolen”. Personalet skal være professionelt og følge styrelsesdokumenterne.
Dette forskoleprojekt er en slags åndelig omskærelse! Hvilken galskab! Hvordan var det? Har man ikke tidligere hørt, at folk blev tossede af at være tvangsindlagte på visse firmaers
psykologledede kursus?


Som omtalt på flere blogs i begyndelsen af juli findes samme galskab mod småbørn i Danmark. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen fra det ”liberale” parti Venstre har startede projektet under titlen ”Kønsmainstreaming”. Hvilket sindssvagt ord!


Det er yderst påfaldende, hvordan projekter, love og regler har en tendesn til at opstå på samme tid i Europas forskellige lande og uden folkelig diskussion om det fornuftige heri.
Det kommer sig nok af, at EU er den overordnede stat, den feudale stat, som styrer alle de mindre vasalstater.
Ganske rigtigt: dette ”kønsmainstreaming”-projekt, som kører 2005-2007 gennemføres med støtte fra den Europæiske Socialfond.

Forældre, jeg har advaret jer før. Pas på, hvad man gør med jeres børn!

Kilde: bl.a. Världen idag 20.7.07 og 30.7.07

Sveriges Tragedie 19 Asylfiduser

Det gælder om at få opholdstilladelse, som kan føre videre til statsborger-skab. Sagerne kan evt. fremmes gennem brug af egne eller andres børn.

Den øjensyge pige, Nadina, sysselsatte svenske journalister i længere tid, og den ene tårevædede fremstilling efter den anden fremførtes i masse-medierne. Fakta er følgende:
Den bosniske familie Imamovic (moder og tre børn) kom i marts 1999 til USA ved hjælp af Nadinas storesøster Edina og en amerikansk valgkontrollør.

Nadina undersøgtes ved øjenklinikken ved Massachusetts General Hospital samt ved Perkins Institut for blinde ved Bostons Børnehospital. Efter nøje undersøgelser konstaterede samtlige øjenspecialister, at det ikke gik at operere Nadina, og det var heller ikke muligt at forhindre, at hun bliver blind.

Kilde: Artikel i Portsmouth Herald af Jason Schreiber den 28. marts 1999

De amerikanske læger tilbød Nadina behandling i USA; men da familien
Imamovic ikke kunde få permanent ophold og social pleje, afslog de tilbu-det. Så rejste familien med søsteren Edina som tolk til Sverige og efter 5 afslag på asylansøgninger dér et smut til Tyskland. I 2002 skulle den sjette anke behandles i svensk udlændingenævn. Den 23. november 2002 sad søsteren Edina i TV og anklagede det svenske immigrationværk for, at Nadina bliver blind. En uhørt anklage! Familien har siden 1999 vidst, at Nadinas sygdom ikke kan helbredes med operation, og at pigen ubønhørligt bliver blind. Den pleje, Nadina behøver, findes i Bosnien ifølge svenske lægers undersøgelse.

”Tilfældet Nadina” var ikke andet end ren og skær afpresning om opholdstilladelse for familien på falsk grundlag.

Sveriges Tragedie 18 Argusøjne

Selvom Sveriges regering hele tiden har hævdet, at integrationen gik godt, tvivlede den åbenbart på sig selv, for den bestilte en undersøgelse hos Migratrionsverket* for at få forholdene under kontrol.

Redegørelsen - »Projekt ARGUS« - spænder over to år og afleveredes 31.12.2000. Den afslørede uhyrlige svindelmetoder og millionbedragerier mod staten. En slem overraskelse for magthaverne!
Rapporten blev tiet ihjel!
Hvis folk opdagede politikernes totale fiasko og de enorme falsknerier,
kunne det skabe ‑fremmedhad.
Hvordan kan millionbeløb ødsles ud til alle mulige fremmede tiltag, mens der er stadig færre ressourcer til skoler, ældreforsorg, hospitaler, politi, postvæsen, landets forsvar etc.
Argusrapporten blotlagde statens slendrian:
De mest almindelige bedragerier gælder illegalt ophold i Sverige. Personer, som er blevet udvist eller savner opholdstilladelse, har fortsat kunnet bo i landet og udnytte hele velfærdssystemet, når blot de én gang var blevet opført i folkeregistret.
Sort arbejde i rengørings-, restaurations- og byggebranchen er blevet sat i system og organiseret fra hjemlandet, bl.a. fordi udvisninger ikke automatisk anmeldes til skattemyndigheder og folkeregister.
Indvandrere, der fritages fra kravet om arbejdstilladelse, arbejder ofte sort sam-
tidig med, at de modtager dagpenge, boligstøtte og særlig hjælp til briller, klæder,
kørsel etc. Bedrageriet i denne kategori anslås til 10 millioner kr. om året.
Udover det kan der være hjælp til tandlæge, fri advokat, tolk m.m.
Mange med opholdstilladelse får alderspension, socialbidrag, børnebidrag, forældrepenge, flerbørnstillæg, boligstøtte m.m., skønt de opholder sig i ud-landet, angiveligt på grund af ”bedre klima - sørge for slægten og tage sig af huset derhjemme”. Svensk opholdstilladelse beholder de af økonomiske grunde! - Men hvordan kan man bo i et land, man efter eget udsagn er flygtet fra på grund af ”undertrykkelse og forfølgelse”?
Fingerede tilknytninger, som kan give permanent opholdstilladelse og ”legalisere” indvandring, købes og sælges på det frie marked: proforma-ægteskaber indgås med den højstbydende eller mod en fast pris fra 75.000 kr. og opefter. Pengene kommer ind igen siden, når man er vel etableret som ”ny-svensk”. Pigerne i disse skinægteskaber er ofte børn, idet muhamme-danere anser 9-årige piger for giftefærdige.
Personer med opholdstilladelse optræder undertiden med flere identiteter. De søger asyl under nyt navn for at ”forbedre økonomien” samt ”muliggøre yderligere indvandring”. Bedragerierne i denne kategori anslås til mindst 65 millioner kr. årligt.

Hvorfor kun tage fingeraftryk af asylansøgere? I Finland ophørte de mange falske identiteter, da man begyndte at tage fingeraftryk af dem, der søgte opholdstilladelse. Konklusion af Argusrapporten: Staten har fuldkommen ansvarsløst forsømt opsyn med de fremmede og sagsbehandlerne til skade for den svenske befolkning
Argusrapporten handler alene om svindel og bedrageri mod staten. Hertil kommer megen anden kriminalitet, som rammer de tyngede skatteborgere.
Som man reder, så får man ligge. De har selv valgt deres regering.

Sindssyge?

Det svenske studieforbund ”Sensus” og det islamiske studieforbund ”Ibn Rushed” samarbejder om et fredsprojekt, kaldet ”Fredsagenterne”, som skal ”skabe et fredeligt billede af islam”. De skal modarbejde, hvad de kalder ”islamofobi”. Sidstnævnte ord er en nydannelse, ligesom flere andre ord, der vinkles for at påføre folk en bestemt opfattelse og opnå et planlagt politisk mål. Fobos betyder på græsk frygt, ikke mindst i forbindelse med krig. Udfra dette græske ord formede psykiatrien nogle betegnelser for visse psykiske lidelser, f.ex. klaustrofobi = angst for at være i et lukket rum. Og som et led i psykologisk krigsførelse har islamvenner inden for de sidste år dannet ordet ”islamofobi” – hvilket altså skulle betyde en sygelig angst for islam.

Selv erklærer jeg mig gerne angst for islam. Kun en dåre frygter ikke islams brutale barbari!
Det er en sund og fornuftig angst for noget, der er farligt! Akkurat som når mine fugle på fuglebrædtet kikker sig godt om efter andre større fugle eller for katten. Angst er en naturlig og vigtig del af livet, som alle ved.

At islam-elskere med ordet ”islamofobi” betegner alle, der nærer angst for muhammedanernes religiøse ”kultur”udfoldelser, som sindslidende, er i virkeligheden en grov uforskammethed!

Islamisk ”Fredsbevægelse” agiterer

Olaf Gerlach Hansen, tidligere chef for det under udenrigsministeriet hørende Center for Kultur og Udvikling (CKU), beskrev den 13. juni 2005 ved en konference i Rabat i Marokko, hvordan man skulle virkeliggøre de i 70´erne afgivne EU-løfter til de arabiske lande. Med andre ord, hvordan man skulle påtvinge de europæiske befolkninger at acceptere og underkaste sig islam og realisere EU-politikernes og arablandenes drømme: et EURABIA - til fordel for storfinansens industri- og handelsplaner
I projektet indgik også, at 2006 udråbtes til ”et multikulturelt år”. Med udenrigsminister Per Stig Møllers velsignelse og anbefaling (sic!) arrangerede CKU en udstilling, om Mellemøsten og de islamiske stater i Nordafrika under titlen ”Images of The Middleeast” Man reklamerede intenst for festivalens kunstneriske indhold, men undgik at fortælle, hvad det egentlig gik ud på (se Festivalavisen!): nemlig en islammission rettet mod danske skoleelever.

Også Helsingborg deltog i Middleeastfestivalen. Sverige går som så ofte før aktivt i spidsen for islamisering, i dette tilfælde altså i forbindelse med ”falskspillerne” i Danmark.
Islam er klar over, at det billede, indvandrerne giver den europæiske befolkning af islam, stort set er negativt på grund af muhammedanernes mishandlinger, vold og voldtægter etc.
Der skal minsandten meget til for at ændre dette billede og indbilde folk, at islam i virkeligheden er en fredselskende religion!!! (Det har vi jo hørt tusindvis af gange uden at det er bevist!). Det er ikke nok at hilse god dag med et tomt ”Assalamu alaykum”, fred være med jer.

Det svenske studieforbund ”Sensus” gik i samarbejde med det islamiske studieforbund ”Rushd”* om at uddanne islamiske ”fredsagenter”. Sensus´s leder, Mats Bernerstedt, indrømmer, at han ikke selv har meget kendskab til islam, men han samarbejder med (etioperen ?)Yasin Ahmed.

Imamen Othman Al-Tawalbeh i Helsingborg, der stammer fra Jordanien, er islamolog og søger som ”fredsforsker” at forene de to uforenelige kulturer f.ex. gennem fælles morgenandagter, gudstjenester eller skoleafslutninger. Han er projektleder i ovennævnte studieforbund ”Rushd” og har været udsendt af det svenske udenrigsministerium til dialogturné i Ægypten og Jordanien.

Fredsprojektet har et budget på 1,5 millioner. Pengene kommer fra Sveriges Ungdomsstyrelsen (250 000), Folke Bernadotte Akademien (300 000) og Allmænna arvsfonden (870 000).

Fra 2005 til nu i 2007 har de uddannet et hundredtal unge muslimer mellem 16 og 25 år til ”fredsagenter”. Disse skal oplære flere ”fredsagenter” og ligesom missionærer sprede et fredens billede af islam gennem studiecirkler og - vigtigst - i skolerne til de forsvarsløse skoleelever!!! Desuden skal der udgives ”en håndbog i islamisk fredskultur” (sic!).

Målet er at danne en aktiv islamisk fredsbevægelse, der kan samarbejde med kristne fredsbevægelser, først i Sverige, siden i EU og i resten af verden. Der har hidtil aldrig existeret nogen form for islamiske fredsbevægelser, hvilket næppe kan undre nogen!
Et par af disse islamiske fredsagenter optrådte i Almedalen på Gotland under den traditionelle politiker-uge i juli.

Som planlagt (og omtalt i Festivalavisen fra Images of The Middleeast” sensommeren 2006) har man sendt unge - både kunstnere, journalister og ”fredsagenter” - til Mellemøsten for videre information. Således har en gruppe unge svenske muslimer her først på året deltaget i et ”fredspilotkursus” på Anna Lindh Fondens Institut i Alexandria (som er en del af ”Barcelonaprocessen”). Man var benovet over at skulle ”træffe store navne dernede”. (Herregud, netop sådan tom smigren af den lille mand på gulvet er et kendt våben!). Hvem var de ”store navne”? Tidligere våbeninspektør Hans Blix, en ægyptisk mufti og religionsministeren... Og der var arrangeret mange forelæsninger på Al Azbar-Universitetet i Kairo, sagde Anna Lindh Instituttets leder Jan Henningsson...

Frikirkepræst Stanley Sjöberg advarede i den svenske avis ”Værlden idag” 20.7.07: nok er det vigtig at velkomne ærlige muslimers ønske om at fremme fred, men man skal ikke være blind for, at koranen opfordrer til vold.
Jo, vi ”ikke-muslimer” har god grund til at være skeptiske til projektet. Inden indvandringen vidste vi stort set ikke noget som helst om islam og koranen, men nu har vi i adskillige år iagttaget muhammedanernes opførsel og hørt om begreber som taquia (den Allah velbehagelige løgn over for ikke-muslimer), æresmord, martyrere, terror etc. Vi har hørt og set og konkluderet...
Desuden har vi også lært en del fra tidligere såkaldte fredsprojekter, som i virkelighed havde andet formål: tænk på den sovjetstyrede fredsbevægelses mange fraktioner og medløbere under Den kolde krig eller på det europæiske Fællesmarkeds fredssnak, da det gjaldt at vinde magt. Også Hitler talte om fred. Og Chamberlain med sit ”Fred i vor tid”!

Alle mennesker ønsker fred, men spørgsmålet er alene: - - - på hvilke betingelser?

*) Det latinske ord ”sensus” betyder iagttagelse, følelse, sans, tanke, mening
Det islamiske studieforbund er opkaldt efter filosoffen Ibn Rushed = Averroes, som levede på Absalons tid.

Kilde: Avisen ”Världen idag” 20.7.07, Gøteborgs-Posten, Sundsvalls Tidning, TV etc.. etc.

EUMC´s journalist-program *)

Massemedierne, som nogle kalder den fjerde magt i staten og andre den første, har
naturligvis ganske særlig interesse for RAXEN´s kritiske overvågning. ”Man opfordrer til en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur).” (Side 32 i Slutrapporten).

”Man anbefaler, at der gives en europæisk pris for tolerance og forståelse ud over den allerede eksisterende journalistpris (indstiftet af EU-kommissionen og Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund).” (Side 33 i Slutrapporten). Sverige accepterer tydeligt nok EU´s diktatoriske bekæmpning af oppositionen, mens Danmark søger indtil en vis grad at modsætte sig EUMC´s overgreb.

*) Kilde: Slutrapporten frs den Rådgivende Kommissio n til Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad, Bryssel 23. maj 1995 (9606/1/95)

Sveriges Tragedie 17 Den stenrige sheik

Ikke al industri flytter til lande med lavt lønnivau. Der er også industrier og store handelsfirmaer, som bliver i Sverige, men som købes af udenlandsk storkapital.

Se nu på ham Muhammed H. Al-Amoudi. Gennem det svenske byggefirma ABV

fik han foden indenfor i Sverige.

I 1984 fik statsminister Olof Palme ordnet en kæmpekontrakt på 100 milliardersvenske kr. for entreprenørfirmaerne Skanska og ABV med kong Fadh af Saudi Arabien. Der skulle bygges lagerrum til olie i bjergene.
Men firmaerne fik skrupler. Kunne Saudi Arabien betale? De hoppede fra, men

måtte sælge kontrakten for at undgå skadeserstatning til araberne. Al-Amoudi

skulle ordne sagen. Det lykkedes ham at få rejst den fornødne kapital på 125

milliarder sv. kr. Ingen véd hvordan.

I 1994 købte Al-Amoudi OK Petroleum for 6 milliarder og blev Sveriges største

arbejdsgiver med 15.000 ansatte. OK skiftede navn til Preem. Nu fulgte i forrygende

fart opkøb af svenske firmaer. Al-Amoudi finkæmmede markedet for givtige inve-

steringer. Alt havde interesse.

Al-Amoudi fik også øje på det kriseramte svenske boligmarked. Han overtog nogle af Stockholms mest eksklusive lejligheder, bl.a. det såkaldte VBB-hus ved Stureplan

og Ivar Kreu-gers ærværdige tændstikpalads. Hans investeringer i lejligheder har i

dag en markedsværdi på 2 milliarder kr. Alt i alt investerede han 15 milliarder kr. i

1990erne. Al-Amoudi har luksuslejlighed i Stockholm og herregård ved Mälaren og

kan nemt smutte herop med sit jetfly. Preem er den mest givtige af alle hans mange

svenske investeringer og omfatter Sveriges største raffinaderi i Lysekil. Nu sidst har

han kastet sig over Skåne - ikke mindst Malmøs Vesthavn. Som god muslim bidrager

han naturligvis økonomisk til at sprede islams budskab.

Regner man alle sheikens investeringer i verden sammen, så er han god

for 65 milliarder (svensk valuta): 25 i Sverige, 20 i Saudi Arabien, 10 i Etiopien og 10 i andre lande! (Kilde: Weekendtillæg 20.-21. maj 2005 af "Dagens Industri" samt "Världen idag"s tillæg "Næringsliv" 7. juli 2005)

Sveriges Tragedie 16 Kaldes end ikke til samtale

Indvandrere har svært ved at få arbejde. De kaldes end ikke til samtale, når de indsender ansøgning. Ganske logisk, skriver den svenske professor Åke Daun.
Der er sikkert kvalificerede ansøgere blandt indvandrerne. Men også mellem de indenlandske navne, og det afgør sagen. En ny medarbejder indebærer altid en vis risiko. Hvordan passer vedkommende ind i arbejdsgruppen? I det fælles arbejdsmiljø?
Om udlændinge véd arbejdsgiverne kun ét: at de intet véd. Måske kan indvandrere passes
ind i arbejdsgangen? Men det ved man ikke. Med landets egne borgere er det anderledes. Arbejdsgiverne ved temmelig godt, hvordan svenskere plejer at være, og de mener ikke, at
det er deres job at virkeliggøre politikernes integrationsmål. Det er det heller ikke i et demokrati.

Sveriges Tragedie 15 Arbejdsløshed

Sverige har i dag over en million arbejdsløse! De omfatter mange grupper: åbent arbejdsløse, arbejdsløse anbragt i arbejdsmarkedsforanstaltninger (f.eks. kursus) og deltidsarbejdende, som skulde arbejde heltid for at kunde forsørge sig selv, langtidssygemeldte og førtidspen-sionister, som skulde kunne arbejde, hvis der fandtes lempligt arbejde.

Mange unge forsømmer skolen. Når de så siden står uden job, går de til Komvux (Kommunens voksenundervisning) og belaster dermed kommunernes økonomi. Det er altså ikke landets behov for professionelle, som styrer indvan-dringen, men angivelige behov for beskyttelse af forfulgte eller af humanitær anledning.

Indvandringen til Sverige består næsten udelukkende af asylsøgende familier. Muslimerne er den største gruppe. Sverige har omkring 400.000 muslimer i landet, og de tager stærkt til for hvert år. Den helt store tilstrømning begyndte med amnesti for alle asylsøgende i 1994 og fortsætter stadig med store tal. Årlig får ca. 60.000 personer permanent opholdstilladelse, nogle gange op til 100.000.

Det turde være helt klart, at når industrierne flytter ud af landet, behøver landet ikke import af flere arbejdsløse udlændinge. Men rigdagspartierne vælger tydelig nok at fortsætte udviklingen af det multikulturelle samfund frem for kampen mod arbejdsløshed. En konstant høj arbejdsløshed fremtvinger før eller senere dårligere forhold inden for arbejdsretten og de sociale tryghedsystemer.

Mangel på menneskelighed er skræmmende

Enhedslistens valgplakat fra sidste valg lagde an på muhammedanere.

Rune Lund, beklager, hvis Asmaa Abdol-Hamid har såret Kent Nøbbe.

Vi har i Enhedslisten de dybeste medfølelser

åbenbart mange på Christiansborg, der ser chancen for at angribe os.


Jeg kan forstå, at Enhedslisten har sine politiske synspunkter, men jeg kan absolut ikke forstå, at de er så indskrænkede, at de kun kan tænke politisk? Det er kommet helt bag på mig. Jeg har i min naivitet troet, at almindelig menneskelighed var noget større end simpel politik.

Enhedslisten nu afslørede totale mangel på menneskelighed, som end ikke på trovärdig vis forsøger at fingere lidt medmenneskelighed for i det mindste ikke at såre de mennesker, der har lidt personlige ulægelige tab, er meget skræmmende.
Men selvfølgelig, hvis de lægger an på at blive et muhammedansk parti for at kunne indføre muhammedansk brutalitet, så er det måske på sin plads.

Hvad angår Asmaas snak, så er det een ting at slå folk ihjel i en krig, en anden ting er barbarisk behandling både af levende og af lig, sådan som man har set det på TV fra islamistan.

"Hun er syg i hovedet"

Åh, så er det derfor, hun har helligt tørklæde på og himmelvendte øjne!

Frank Aaen

Efter demonstrationer, spektakler og løben storm mod den siddende regering og Københavns bystyre af forskellige röde grupper som BUPL, Ungdomshuset og internationale autonome
er det interessant at se, hvordan den gamle aktivist og kommunist Frank Aaen, har taget den religiøse extremist Asmaa til sit hjerte og udmønter de røde gruppers brostens-bestræbelser i ord:
”Vi skal have væltet den regering hurtigst muligt!”

Og dog er Aaens begejstring for islamismen måske ikke så mærkelig endda! Kommunismen er jo også en slags religion. Og den har ligesom islam stræbt efter (og stræber stadig efter) magt over alle jordens mennesker. De marcherer derfor i virkeligheden ganske godt i takt og er lige grusomme i deres internationale fremfærd med millioner af mishandlede og døde på deres samvittighed.

Frank Aaen gik ind for fred under den Kolde Krig.
Ikke nogen global fred, men en sovjetvenlig fred, der rettede skytset mod Danmark og Vesteuropa. Han var sekretær i den sovjetstyrede paraplyorganisation ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”.
Og derfra er der åbenbart bare et lille skridt til den svinestreg at bakke op bag Asmaas opfordring til irakere om at angribe danske soldater! Disse er som bekendt udstationerede i Irak af folketinget, og det kan man naturligvis have forskellig holdning til. Personligt har jeg set på denne krig med Oriana Fallacis øjne: at den – på kort eller lang sigt - ville være forgæves, fordi man ikke kan række begrebet ”demokrati” til islam på samme måde som man rækker et stykke chocolade til et barn. Der står ingenting i koranen om demokrati. De enorme skarer analfabeter af Mellemøstens muselmænd véd derfor overhovedet ikke hvad det er for noget. Dertil kommer jo, at det irakiske folk er i krig med sig selv!

Tirsdag den 24/7 forsøgte Enhedsliste at trække sig lidt tilbage fra søndagens varme opbakning til Asmaa. De indså åbenbart, at de havde forløbet sig! Så nu mener de officielt, at ”hvert eneste offer for krigen i Irak er en tragedie – uanset om det er en dansk soldat, en amerikansk soldat eller - en irakisk civil.”
Hvorfor ikke en irakisk soldat?

Og så kommer denne strategiske svada: ”At vi støtter irakernes ret til modstand betyder dog ikke at Enhedslisten på nogen måde støtter terror eller andre angreb på civile, eller at vi kan støtte alle de forskellige grupper der gør modstand mod besættelsen. Enhedslisten støtter de grupper der kæmper for et socialt og demokratisk Irak.... ”

Forhåbentlig kan man i kaoset imellem militære og hjemme lavede jordminer og vejbomber etc. finde ud af, hvad det er Enhedslisten støtter eller tager afstand fra.

I betragtning af, at Frank Aaen - tidl. redaktør for DKP´s ”Land og Folk” - efter Berlinmurens sammenbrud hævdede, at han ikke havde haft anelse om det nære samarbejde mellem Sovjet, DDR og DKP eller den økonomiske støtte til partiet, så må man spørge sig selv, hvad ved han om sin nuværende partner Asmaa og islam? Har han kikket i koranen? Eller på anden måde fulgt med?

Eller vil han senere, når/hvis Danmark ligger i ruiner undskylde sig med, at han havde ingen anelse om, hvad der foregik.

EU-overvågning af indbyggerne

For at få sine planer gennemført oprettede EU et overvågningskontor i
Wien, EUMC (The European Monitoring Centre) med den østtyske jurist,
Beate Winkler, som leder.
Gennem netværket ”RAXEN” *) skal EUMC overvåge og påvirke vore tanker
og ytringer og kontrollere mulig modstand mod EU´s politik. De skal
bekæmpe oppositionen mod indvandringen gennem undervisning (læs:
indoktrinering) fra børnehave til universitetet, retssystem, politi, reklame etc.
Kontaktgruppen i Sverige er vistnok EXPO. Med netværket kan EU hurtigt
gribe ind med aktive forholdsregler, sagde Beate Winkler. Men uden
definition på begreberne ”racisme og fremmedhad” kan man blive
anklaget for hvad som helst. En ren Kafka situation! Man har endda talt om
”gemt racisme”. - Kontorets årsbudget var i år 2000 ca. 50 millioner svenske
kr.
*) The European Information Network on Racism and XENophobia.

Sveriges Tragedie 13 En "helt naturlig" policy

Danskerne troede ikke, det var sandt, og det tog tid, inden man forstod
alvoren. Men så skete der noget i valgåret 2002, som gav genlyd over
Øresund...

Kristeligt Dagblad skrev 20.6.02 , hvordan ledelsen i Sveriges Radio
havde pålagt samfundsredaktionen »Eko« altid at betegne de to
oppositionelle - men opstillingsberettigede - partier,
Sverigesdemokraterne og Nationaldemokraterne, som ”fremmedfjendtlige”,
da de ”truer det demokratiske samfunds grundidéer.”
Rolf Stengård, nyhedschef på Eko-redaktionen, fandt ikke
retningslinjerne problematiske: ”Som statsmedie har vi ansvar for at
forsvare demokratiet og principperne om, at alle mennesker er lige. Det
er vores pligt at være partiske og tage afstand fra bevægelser, som
truer demokratiet,” forklarede han noget selvmodsigende.

Striden mellem Danmark og Sverige om indvandrerspørgsmålet blussede op,
da den svenske integrationsminister Mona Sahlin og statsminister Göran
Persson rettede skarp kritik mod Danmarks udlændingestramninger. Og
danskerne beskyldte de svenske medier for berøringsangst over for de
virkelige problemer. Daværende nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Lisbeth
Knudsen, tog skarpt afstand fra »Eko«s idéer.

Som optakt til bålet Sankt Hansaften bragte BT en leder om ”heksejagten
i vort svenske broderland” 23/6 og citerede Lisbeth Knudsen:
”Sagen er dybt problematisk for et statsmedie, som skal repræsentere
hele befolkningen... Jeg er meget forundret. Jeg er bange for, at
svenskerne gør en stor fejl, hvis de vil forsvare demokratiet ved at
undertrykke bestemte holdninger.”
Men nyhedschef Silla Benkö fra »Eko« kommenterede: ”Det undrer mig, at
vort policy-dokument vækker debat i Danmark, for vi opfatter vor
politik som noget helt naturligt.”

At det skulle være ”helt naturligt”, er der næppe nogen i Danmark, der
forstår, fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten... men man skal huske, at
indvandringen har været meget massiv (indvandrere inklusiv efterkommere
udgjorde 21,4% af befolkningen i 2001), samt at multikulturen simpelthen
er en Riksdagsbeslutning fra 1998. Dermed føler medierne sig berettiget
til at kvæle kritikken, selv om indvandrerpolitikkens økonomiske,
sociale og kulturelle omkostninger bliver stadig tydeligere.

Man skal også vide, at politisk ekstremisme gennem 1900-tallet, både
til højre og venstre, trivedes meget ”bedre” i Sverige end i Danmark. Og
stadig gør det. 30-ernes og 40-ernes nazistiske strømninger var
stærkere end i Danmark, ligesom kommunismens under den kolde krig.

En åben samtale om indvandringen som i Danmark, er allerede af
historiske grunde sværere at gennemføre i Sverige. Det politiske klima
er så betændt, at offentlige samtaler næppe kan gennemføres.
Vi forstår ikke længere hinandens politik.

29.7.07 De har travlt

Som beregnet ved EU-midsommertopmødet ville EU-politikerne allerede den 23. juli være enige om at fortsætte og færdiggøre den traktat (=grundlov), man blev enige om ved midsommermødet. Mens befolkningerne er på ferie, er det tid at arbejde ivrigt og hurtigt for at gennemføre ting, som toppolitikerne ind til marven af deres knogler véd er befolkningerne imod og derfor uhæderligt at gennemtrumfe.


Den endelige formulering af EU-grundloven, som alle har at rette sig efter, fordi den står over alle de nationale vasalstaters love, skal ligge endelig færdig i omkring midten af oktober.

Når den er færdig og ratificeret (uden folkeafstemninger!) så er vi borgere lige så hjælpeløst fortabte som en flue i et edderkoppenet. Vi kan brumme og surre som fluerne, men vi er spundet ind i et klæbrigt lovnet, som indskrænker vor ytringsfrihed til det, vi kender fra andre diktaturstater som det tidligere Sovjet, Kina, Hitlers Tyskland etc.

Uden ytringsfrihed, er demokratiet færdigt!

EU er et imperium, sagde Barroso

26.7.07

For nogen tid siden var den danske kronprins på studiebesøg i EU´s

Babelstårn i Bryssel for at se, hvor de love bliver til, som han siden
skal underskrive.
EU-lovene står over EU-landenes nationale love. Vi ser, at danske love
bliver dømt ulovlige ved EG-domstolen og må laves om.

I mange EU-lande er der en stærk folkelig misfornøjelse med den
voksende overstatslighed i EU og udviklingen mod et europæisk
magtimperium.

EU´s slet skjulte mål er at "klargøre manegen" for den globale kapital.

De sidste års angreb på velfærdssystemet, firmaflytninger til
lavlønslande og løndumpninger - alt med EUs velsignelse - viser, at
kapitalinteresserne overtager mer og mer af magten fra de folkevalgte
forsamlinger i medlemslandene.

Et mellemstatsligt samarbejde burde som øverste målsætning værne
om landenes selvbestemmelse i forhold til den globale kapital. EU´s
fortiede målsætning skal nås med de såkaldte lovpriste fire friheds-
rettigheder: fri bevægelighed for personer, varer, tjenster og etablering
- alt sammen fordele først og fremmest for storkapitalen. Med nedlagte
grænsekontroller slipper vi for at vise pas, men vi skal dog alligevel
kunne bevise vort EU-med-borgerskab!

Den frie bevægelighed er en velsignelse for alle kriminelle netværk og
i virkeligheden et angreb på medlemslandenes selvstændighed. Det mest
effektive skridt for at stoppe den voksende kriminalitet og medborgernes
utryghed er at genindføre grænsekontrollen.

Magten i EU deles af Rådet og Ministerrådet (= regerings-/statscheferne
og ministre fra medlemslandene), EU-parlamentet og EU-kommissionen.
Parlamentets opgave er at give EU skin af folkelig indflydelse.

I virkeligheden ophører EU-parlamentarikernes folkelige tilknytning den
dag, de vælges: det er dem nemlig forbudt at tage noget hensyn til eget
land! (Sic!). Mange parlamentarikere er desuden blevet valgt gennem en
procedure, hvor mindre end halvdelen af de stemmeberettigede har
deltaget. EU-parlamentet er altså unødvendigt og kunde lige så godt
afskaffes.
I virkeligheden er stats-/regeringscheferne de eneste, som har nogen
form for demokratisk legitimitet bag sig i EU, og til forskel fra
EU-parlamentarikerne kan de påvirkes af befolkningerne i hjemlandene.
Kommissionen er ganske vist godkendt af parlamentet, men er en ren
tjenestemandsorganisation, som har sin magt fra EU-konstitutionen.

Den burde indskrænkes til et sekretariat for Rådet og Ministerrådet.

I et demokrati skal al magt komme fra folket, og det er - som nævnt -

kun Rådet og Ministerrådet, som har demokratisk forankring.
EU skal som samarbejdsorganisation ikke give love o.l. for
medlemslandene. Det er bare nationalstater, som skaber regler for egne
lande. Hvert land omsætter selv EU-rådets og EU-ministerrådets
belutninger til deres nationale lovkomplex.

Den såkaldte EU-domstol kan således afleveres til genindvindingscentralen.

I denne her skitserede afmagring af EU-organisationen bliver EG-dom-
stolen givetvis også arbejdsløs.

Flere muhammedanere vil i folketinget

skriver Gülay Kocbay på sin blog.
Den pakistanskfødte forfatter Rushy Rashid forsøger at blive folketingskandidat for socialdemokraterne i Helsingør.
Hendes bog ”Et løft af sløret” har måske forledt blåøjede mennesker til at tro, at muhammedanere kan integreres. Men sløret falder ned flere gange under læsningen...

Se på Rashids omtale af negerpigers omskæring: ”Denne tradition har intet som helst med islam at gøre. Tværtimod beskytter islam kvinderne mod sådanne overgreb, men ulykkeligvis byder traditionen i disse lande, at uskikken opretholdes. Sådanne krænkelser af islams lære er medvirkende til, at jeg (Rushy) i dag er særdeles kritisk over for måden at praktisere islam på – men selve religionens styrke og holdbarhed stiller jeg ikke spørgsmål ved.”
Sandt nok, koranen hverken kræver eller nævner kvindelig omskæring. Men traditionen forfægtes af mange imamer! Sålænge islamisterne ikke aktivt bekæmper dette barbari, falder det tilbage på islam. I øvrigt passer det godt ind i islamisk kvindesyn.

Rashid finder ikke islam underkuende. Hun er ikke underkuet, siger hun. De ting, hun har gjort, har hun gjort af egen fri vilje. Tja, ingen har vel brugt håndjern, men set med nordiske øjne, så er og forbliver hendes eftergivenhed og hendes ”fri” vilje, der retter ind efter slægtens normer og ønsker, en underkuelse, hvad enten det gælder tørklæde, at tale med andre, giftermål etc.

Rashid mener bl.a. »Jeg er uenig i, at det er islam, der er noget galt med. I min muslimske opdragelse har jeg ikke oplevet, at det er islam, der sætter grænser for, hvad jeg må og ikke må. Det er kulturen, traditionerne, fortolkningen og praktiseringen af islam, der skaber begrænsningerne. Jeg har det godt med at være muslim. Og det er foreneligt med det danske demokrati.« (Berlingske Tidende 3. september 2005)En gedigen selvmodsigelse! Det kan Rushy Rashid bare ikke se, fordi hun har et eller anden tro på en smuk islam, som bare ikke har manifesteret sig ordentligt endnu. Islam er god nok i sig selv. Den praktiseres bare forkert. Det er kulturen der er noget galt med(som om islam og kulturen slet ikke hænger sammen). Det burde være indlysende at denne tankegang spærrer for virkelig grundlæggende at gøre noget ved problemerne.

Rashids bog ”Bag sløret”, skrevet sammen med hendes danske mand, journalist Jens Harder Højbjerg, er tilsyneladende en solstrålehistorie om, hvordan to uforenelige kulturer alligevel kan forenes i et ægteskab.
Ville Rashid stikke os blår i øjnene? I hvert fald blev det for meget for Jens´s bror, journalist Per Harder Højbjerg. Han skrev en afslørende artikel om de afgrundsdybe og ulægelige kulturkonflikter, som splittede familien Højbjerg (ligesom andre familier før dem) - kort og godt ”en sørgelig Historie”.

Asmaa er ikke bare forvirret, hun er også fejg.

Hun sidder langt borte fra det krigshærgede Irak i et fredeligt land og opfordrer irakere (alle? shiiter? sunnier? andre?) til krigshandlinger mod danske soldater.
Hun minder om en lille hund, der arrigt farer frem og tilbage bag et stakit.
Ligesom hunden har en tryg position med sin ejer i baghånden, nyder hun som muslim særlig beskyttelse af det danske samfund.
Ingen må åbent sige, hvad de tænker om damen!

Sveriges Tragedie 12 ”Vi alene vide”

Svensk folkekaraktér og Idéen om ”Folkhemmet” som den gode stat, der
værnede om demokrati og indbyggere, førte til regeringens ”Vi alene
vide”. Kun socialdemokratiet forstod, hvad demokrati var og vidste at
forsvare det
1) gennem massiv propaganda fra barnealderen
2) gennem nedgørelse af enhver, der ikke er politisk korrekt
3) gennem menneskers afhængighed af bidrag

Der er flere eksempler på ”Berufsverbot”, endda uden at de har været
baseret på udtalelser i det offentlige rum, ligesom socialdemokratiets
egne partimedlemmer er blevet smidt ud af kommunalbestyrelser for at
ville diskutere indvandringspolitikken.
Andre falder til føje for partiet som f.eks. borgmester Reepalu i Malmø,
som indså, at byen ikke kunne klare det enorme indvandrerantal; men
han blev sat i rette.

Bløddyr!

Hodjas og Snaphanens blog omtaler begge to den 22.7.07 det forargerlige i, at Italien bidrager aktivt til at videreexpedere indvandrere til Norden, så de selv slipper for bekymringerne!
Det fremgik ved en konference i Rom om ”Islam og Integration”, som indenrigsminister Giuliano Amato stod for (ca. 11.juli 07).

Her er nogle klip fra indenrigsministerens tale:
”Ingen Gud giver manden lov til at slå kvinden (Har ministeren ikke læst koranen?). Men der er en siculisk-pakistansk tradition, som mener det modsatte. Han mindede om, at der på Sicilien indtil 70´erne var traditioner og sædvaner, som ikke lå fjernt fra dem, der nu importeres til Italien af muslimkse indvandrere. (Ikke så sært: araberne kom til Sicilien på 800-tallet og blev der et par hundrede år, også under det normanniske styre).

Amato fortsatte: ”Vi må undgå at anklage Gud - de kristnes og muselmanernes Gud, som i virkeligheden er den samme - for de ting, som vi skal anklage menneskerne for.”
Når vi taler om indvandrere, særlig muhammedanerne, må vi undgå at opfatte dem som een masse, men som enkeltpersoner. Der findes ikke noget begreb ”Vi og dem”, præciserede han. Det må Vesten få ud af hovedet: enhver af os er forskellig og dette er især vigtigt når man taler om islam. De medborgere, som af hensyn til kristne værdier vil afvise fremmede værdier er et mindretal, men - jeg er ked af at sige det - alligevel for mange!

Amatos udtalelse om Sicilien vakte reaktioner, ikke mindst blandt de sicilianske politikere. Den første, der tog til genmæle, var den tidligere forsvarsminister Stefania Prestigiacomo: ”Minister Amato må undskylde over for sicilianerne, eller jeg klager over ham!” Andre forargede sicilianske politikere bakkede hende op.

Amato undskyldte sig så med, at han, som var af siciliansk familie, som barn havde set og elsket mange positive ting, men også set det patriarkalske og mandsdominerede miljø, som
er beskrevet i litterære og filmiske mesterværker.

Men – som jeg har sagt tidligere i dag, så existerer dette Sicilien ikke længere!

Bare rolig! Ingen panik! Kun 5 %

I Italien har statsadvokaten travlt med at berolige befolkningen. “Moskéer er ikke ensbetydende med terrorisme”. Man må undgå en sådan sammenligning, da den er skadelig både for muselmanerne, som har lov at praktisere deres religion, og for efterforskningen, som skal have mulighed for at orientere sig om deres aktiviteter og holde dem uden for fordommene.
Det siger Stefano Dambruoso, statsadvokaten i Milano, som er konsulent i antiterrorisme for FN´s interregionale Crime and Justice Research Institute (Unicri). Dambruoso vil under ingen omstændigheder ind på den aktuelle sag i Perugia, men foretrækker en generel snak om de muhammedanske kultsteder i Europa. ”Man er i gang med at kontrollere de religiøse centre, netop fordi man i flere lande har konstateret støtteaktiviteter til islamisk terrorisme,” forklarer han.

Dambruoso understreger, at man ”i det europæiske fællesskab véd at dette fænomen kun existerer i 5% af moskeerne, mens langt størstedelen af de religiøse centre ikke har mindste hang til terrorvirksomhed”.
Han præciserer videre, at efterforskningen inden for dette ret nye emne, islamisk terrorisme, har gjort fremskridt inden for de sidste fem år. Derfor kan man i dag langt bedre end hidtil rette undersøgelserne imod de religiøse centre, hvor der er fundet kraftige indicier.

I virkeligheden er der moskéer - ikke bare i Italien, men i hele Europa - som bliver overvåget konstant og andre, som er uden for enhver mistanke. I øvrigt - med tanke på integration - er det vigtigt for Dambruoso at påpege, at EU-kommissionen finansierer projekter til imam- uddannelse. ”Netop fordi imamerne i henhold til den religiøse muhammedanske tradition bør give udtryk for, at deres kultur kan integreres i deres værtslandes demokratiske principper. Og i dette integrationsforsøg er kvindens rolle et væsentligt punkt.”
Udover at pege på nødvendigheden af integration mellem de to kulturer, ser Dambruoso frem mod større samarbejde inden for international retsvæsen.

Kilde: det italienske nyhedsburau ANSA

Sveriges Tragedie 11 Bogen ”Jalla, nu pynter vi granen”

er en målrettet afsvenskningskampagne til 2,8 millioner kr. til
gymnasieelever. Nedenstående tekst fra Jalla-bogen, oversat til dansk:

Vi har i flere år arbejdet med dialog mellem Vestverdenen og den
muslimske verden, blandt andet mellem EU-landene og landene omkring
Middelhavet. Men dialogen mellem mennesker er vigtigere end mellem
stater.
Denne her bog udgår fra mennesker med rødder i muslimske kulturer.
Bogen distribueres til alle elever i første og anden gymnasieklasse. Den
oversættes til arabisk og engelsk. Formålet er at skabe basis for en
diskussion.

Anna Lindh
Udenrigsminister

Bogen er også et bidrag til EU´s Middelhavssamarbejde, hvor Sverige har
engageret sig for at få flere kontakter mellem EU-landene og landene
rundt om Middelhavet.
Faktablad Jalla! Lærervejledning Jalla! Følgebrev til lærervejledningen.
Bogen Jalla! findes på svensk, engelsk og arabisk og kan bestilles
gratis fra Udenrigsministeriet: ud-pik-info@foreign.ministry.se

Bogen lanceredes den 11. april 2002 ved en pressekonference - symbolsk
henlagt til Middelhavsmuseet og en præsentation på Södra Teatern.
Oplaget var på 250.000 styk til en pris af 3 millioner kr. Bogen var et
EUprojekt og uddeltes til alle elever i første og anden gymnasieklasse,
alle landets biblioteker og til flere organisationer.

Kemisk arsenal hos imamen

I går afsløredes en Al-Quaida-terrorcelle i Perugia i Italien

Mere end 60 flakoner fundet ved husransagelse i Perugia. Det nødvendige materiale hos imamen. De beslaglagte kemiske stoffer er ”meget giftige”: når de kombineres indbyrdes kan man konstruere bomber.

Nordvestafrikanere arresteret
Et titals mistænkelige kemikalier – ifølge efterforskerne et sekstital – er blevet fundet ved husransagelse hos den marrokanske imam ved moskéen i Ponte Felcino i Perugias landdistrikt.
Under antiterror-operationen ”Hammam” lørdag 21.7.07 blev tre nordafrikanere arresteret anklaget for ”oplæring i terrorvirksomhed”. I moskéen og i de ransagede huse har man beslaglagt flere hundreder kg materialer.

Materialer
De kemiske stoffer, der opbevaredes i flakoner, blev beslaglagt i kælderen hos imamen og blev af efterforskerne erklæret ”meget giftige”:
Ved at blande dem indbyrdes og med ”andre lettilgængelige sager kunne man fremstille
mekanismer”. Det siger Carlo De Stefan, centraldirektør for politiet til forebyggelse af kriminalitet (Ucigos) og tilføjer, at ”fremfor alt fortsætter man undersøgelsen både af de flydende og de faste kemiske stoffer, som er blevet beslaglagt under aktionen. De små flasker var uden etiketter. Perugias statsadvokatur har udvalgt experter til denne opgave.

Træningscenter
Imamen, som undertiden arbejdede som murer tidligere, havde ingen arbejde nu. Flaskerne i hans kælder var stablet i tre tønder, skjult under savsmuld. Beslaglæggelsen af stofferne (bl.a. syrer, nitriter, nitrater og ferrocyankalium) bekræfter forskningsholdets opfattelse fra i går, lørdag: der var et terroristtræningscenter i moskéen i Ponte Felcino, hvor militante jihadister blev oplært og trænet. Og hvor der sandsynligvis blev planlagt eklatante demonstrative aktioner. Og måske også rigtige attentater.

Forhør
Imam Korchi El Mostapha vil måske allerede blive forhørt i morgen, mandag, ligesom også de to arresterede medhjælpere (der er endnu ikke foretaget nogen arrestation i udlandet af den fjerde mand, som er identificeret). Den åndelige leder af det islamiske trossamfund i Ponte Felcino, som samler troende fra et stort område mellem Perugia og Solfagnano, må forklare, hvad politiets efterforskning definerer som en ”operativ” position indenfor terrorcellen, som står Al Qaida nær.

Kilde: Corriere della sera 22.7.07

”Vantro” kan/må ikke bygge moskeer

Muhammedaner pleier så visst ikke å være beskjedne når det gjelder å forlange at de ”vantro hundene” skal støtte og finansiere bygging av moskeer (ofte kjent som = rekrutterings- og utdanningssentre for terrorister). Og så vel i Norge som i andre vestlige land løper partier over hele det politiske spektrum om kapp for å etterkomme kravene deres.

Nå er Vesten ikke den eneste del av verden som er infisert av politisk korrekt islamofili. Det hinduistiske India er plaget av den samme selvdestruktive pesten, særlig i de toneangivende kretser innen Kongresspartiet som for tiden sitter ved makten.
På samme måte som norske soldater i Afghanistan reparerer utdannings- og rekrutterings-sentre for terrorister hjelper indiske soldater til med å renovere moskeer i Kashmir. Hva mannskapene i den indiske hær mener om dette skal være usagt, men man kan vel tenke seg at de kan styre sin begeistring. Når de jakter på muslimske terrorister i Kashmir hender det rett som det er at terroristene søker tilflukt i moskeer og skyter mot sine forfølgere derfra.


Så langt er alt ”normalt”, tilsvarende ting skjer en rekke steder i verden, hvor en eller annen sivilisasjon møter all sivilisasjons kollektive fiende, islam. Men så kommer det som slett ikke er normalt. Den øverste lederen for muslimene i Kashmir, Stormufti Mohammad Bashir-ud-din, har utstedt en fatwa hvor han proklamerer at ”vantro”, dvs ikke-muslimer, ikke kan delta i eller bidra til bygging eller renovering av moskeer. Og han stopper ikke med det heller. I fatwaen erklærer han også at muslimene ikke kan ta i bruk moskeer som allerede er bygget eller renovert av den indiske hær før muslimene selv har refundert hæren de kostnader den har hatt med bygging eller renovering av moskeene. Først DA kan de rettmessig tas i bruk av muslimene som moskeer.

Dette høres jo i utgangspunktet ut som høyst uvanlige toner fra en muslim i alminnelighet, og fra en muslimsk leder i særdeleshet. At muslimer selv tar ansvar for sin egen situasjon er høyst uvanlig, det vanlige er å gi alle mulige andre skylden for de kalamiteter de påfører seg selv og andre. Men leser man fatwaen fra Kashmir og kommentarene til den litt mer grundig oppdager man fort at dette slett ikke er så nye toner fra muslimsk hold som det kan virke som. Stormuftien beskylder den indiske hær for å forsøke og blande seg inn i interne muslimske religiøse forhold, og at hele programmet med renovering av moskeer er politisk motivert.

Det siste har han på sett og vis rett i. Det er nok politisk motivert i den forstand at Kongresspartiet vil forsøke å vinne muslimske stemmer på det, nøyaktig på samme måte som norske politiske partier kappes om å slikke det islamofascistiske herrefolkets støvlespisser. Men i motsetning til muslimske ledere i Norge og andre vestlige land avviser altså stormuftien i Kashmir dette frieriet fra et islamofilt Kongressparti.

Når stormuftien antyder at det er ”uislamsk” og i strid med sharia å renovere eller bygge moskeer for penger fra vantro er det pisspreik fra ende til annen. Moskeer både kan, har vært og blir bygget for midler som muslimene har frarøvet ikke-muslimer med omtrent alle tenkelige og utenkelige former for kriminalitet, så hvorfor i all verden skulle de ikke kunne bygges for penger som vantro er dumme nok til å gi muslimene frivillig? Det henger ikke verken på greip eller på noen annen redskap heller.

Saken er imidlertid likevel interessant, og relevant for norske forhold også. Neste gang muslimer i Norge forlanger støtte til bygging av moskeer bør noen fortelle dem at det ”uislamsk” og strid med sharia at moskeer bygges for penger fra vantro, og henvise til Stormufti Bashir-ud-din i Kashmir i sakens anledning.

Kilde:
Repay Army, Mufti tells Valley Muslims
India Express 28 May 2007
Via den norske blogg Antijihad 17.6.07

Sveriges Tragedie 10. Hvad er svensk demokrati?

DDR, Sovjet, Kina, Nordkorea - alle skilter de med demokrati. Hvordan
er Sveriges demokrati?
Intet svensk parti bryster sig så meget af demokrati som
socialdemokraterne. De har næsten patent på det! En Ulrijke van Essen
fortalte på en hjemmeside i valgåret 2002, hvordan hun - ved ankomsten
til Sverige - overraskedes over de mange demokratikonferencer. Hun
troede, man ville forklare kommunisterne, hvad demokrati indebar, og
blev chokeret, da hun opdagede, at det var lige omvendt: kommunisterne
fortalte, hvordan man skulle sprede løgne om sine ”fjender” (sådan
kaldte de de folkevalgte politikere) og hindre politiske torvemøder og
demonstrationer.
Det gør man så i stil med Hitlers »Sturmabteilung«. Vänsterns Ungdom
(med statsstøtte) i samarbejde med AFA (Antifascistisk Aktion) - med
regeringens stiltiende accept. På trods af grundloven og politiets
pligt til beskyttelse af lovligt anmeldte møder.
Ved valget 2002 undlod postbudene i Mölndal at uddele valgmateriale fra
det opstillingsberettigede oppositionsparti, Sverigedemokraterne. De
belønnedes med en pris for civilkourage af deres fagforening. Noget
lignende hændte ved sidste valg 2006 i Stockholm - og det skønt Sverige
har en ”demokratiminister”. Demokratiet er altså i top!
Socialdemokratiet og dets talerør i massemedierne har i årtier drevet
mere eller mindre snigende propaganda for deres holdninger og
”demokrati”: Børnebøgerne viste tidligere i reglen børn som blegansigter
med blå øjne og lyst hår, og det var jo helt forkert! Bøgerne burde afspejle
miljøet omkring børnene... (ifølge TV-kultur-programmet).
EU-stjernerne fra jomfru Marias himmelkrone kom på bilnummer-pladerne,
og blandt skolebøgerne er ”Jalla nu klär vi granen” et strålende
eksempel på indoktrineringen:

(fortsættelse følger i morgen)

Ungdomsforbund pro polygami

Jyllands-Posten skrev 17.7.07, at der hidtil – på syv år - kun havde været 17 domme for bigami, skønt utvivlsomt mange muhammedanere har mere end en kone. Det må især være tiltrækkende for muslimske mænd, hvis kvindens arbejdskraft kan udnyttes, eller hvis det kan udnyttes bistandsmæsssigt i de europeiske godhjertede, naive lande og skaffe flere familiesammenføringer.

Man ser desuden, at ungdomsforbund både i Sverige (Socialdemokratisk Ungdom) og Danmark (Radikal Ungdom og Venstres ungdom) forhåbentlig i ungdommelig ubetænksomhed går ind for polygami, dels måske et resultat af 68´ernes tidligere sex-orgier og dels en påvirkning fra islamiske forhold. Tænker de slet ikke sagen igennem: hvordan skal ”familien” fungere? Hvad med børnenes opvækst og opdragelse? Økonomien, privat og på landsplan? Til kanonføde? Sygdomme?

Polygami - en sær idé, når man ser, at de færreste mennesker i dag kan gennemføre et livslangt ægteskab trods de gode viljers løfter. Skulle det blive bedre med mange koner eller mænd? En ret almindelig årsag til voldsom adfærd er jalouxi. Er den afskaffet? Eller kan man beherske sig anderledes nu end før i tiden?
Nuværende system med dine, mine og vore børn øger ofte presset i hjemmet, hvor alle skal tilgodeses – også i forhold til de tidligere familiesamhørigheder. I TV har man hørt om disse familiers bekymringer.

Bloggen ”Hans side – maskulin modstand” lavede en afstemning over emnet: ”Bør polygami lovliggøres?” 19.7.07. 56 % var for polygami, 44 imod. Antallet af stemmeafgivere var kun på 50, og den maskuline blog er måske en særlig kreds af læsere, men alligevel?

De gi`r sig ikke

Brev fra Narvik:

Nogle muhammedanere i Trondhjem har gennem en TV-reporter hørt, at der hænger en tegning af Muhammed som terrorist i politihusets private kantine (satiren fra JyllandsPosten ?), og nu er fanden løs! Der var desuden en tegning af en norsk politibetjent, som blev kogt af kannibaler i Afrika, og disse ”kannibaler” udlægges åbenbart som muhammedanere, eftersom islamister kan blive oprørt over tegningen. (Påminder ”kannibalernes” vold måske om muhammedanernes?)

Advokat Abid Q. Raja er ophidset og forsøger at skræmme politiet til at beklage tilstedeværelsen af de satiriske tegninger. Be, be, be, be, undskyld! Aldrig gøre det mere!

Hvad har muhammedanerne med politihusets kantine at gøre? Norsk politi har vel lov at have de billeder, de vil på deres vægge? Nu må disse pakistanere holde op med at kritisere ytringsfriheden, spille krænkede og kalde alt, hvad vi gør her i Norge for ”racisme”! Det er vel katten ikke pakistanere, som skal bestemme, hvad nordmænd skal have på væggene, hverken privat eller på arbejdspladsen? Mage til frækhed skal man lede længe efter.

Forstår de ikke, at de bare ødelægger det for sig selv? Deres rygte blandt folk er meget dårligt, og bedre bliver det ikke, når denne advokat Raja står frem på TV og beklager sig over politiets holdninger. Hvad ved han om det? Og hvilke holdninger har muhammedanerne over for os nordmænd ?

Rajas optræden på TV var fræk. Det er som altid, hvor de råber op, historien om de berømte fjer, der blev til fem høns.

Det virker som om spektakler er hverdag hos muhammedanere?

Lad os få fred for disse intrængere, som desværre er i færd med at ændre vort land!

Narvik, 18.07.07.
Amund Garfors

Sveriges Tragedie 9 "Jävla politikere"

Sådan hed et program på svensk TV.
Ofte hører man folk sige, at ‑ Sverige er den sidste Sovjetstat.
Göran Perssons regering sad på magten med det kommunistiske Vänstern
Som støtteparti, og da der ikke var nogen opposition af betydning i
Rigsdagen, klarede regering og ministre sig igennem utrolig mange store
og små skandaler. To politiske ministermord, udemokratiske og/eller
ulovlige tiltag, fusk og svigt.

Regeringsmedlemmers bordelbesøg hos 14-årige pigebørn (sic!) og hos
polske prostituerede med risiko for spionaffærer (neddysset med lodret
løgn fra Palme i Rigsdagen), Estoniakatastrofen, Tsunamikatastrofen,
minister Freivalds overgreb på Sverigedemokraternes hjemmeside,
diskriminering af israelisk vin samt bestikkelser på systembolaget
(statsministerens kones ansvar), Mona Sahlins misbrug af statens
kreditkort i »Tobleronesagen«, statssekretær Lars Danielsons
bagholdsangreb på kongen i forbindelse med rejse til Brunei og Perssons
manglende byggetilladelse til sin herregård, hans udnævnelse til
æresdoktor, Gudrun Schymanns skattesnyderi etc. etc.

Bat Ye´or: Eurabia - Europas Fremtid

Nu har EU-politikerne hen over hovedet på befolkningerne lavet en ”traktat” til os alle sammen, som de dog - for at narre os - undlader at kalde ved det rette navn: EU´s grundlov.
Og så er det på tide at se sig tilbage og læse Bat Ye´ors artikel fra 7.2.2005:

Original English Item: Eurabia - Europe's Future?

Oversat af Mette Thomsen

Bat Ye'or, der er historiker, har udgivet nogle banebrydende værker om minoriteter og "dhimmitude" (deres mindreværdsstatus) under islam, herunder Islam and Dhimmitude: Where Civilizations Collide (2002). Hendes seneste bog, Eurabia: The Euro-Arab Axis (Fairleigh Dickinson University Press, 2005), hævder, at de europæiske regeringer, især den franske, har udviklet en udenrigspolitik, som er rettet mod at vinde de mellemøstlige regimers gunst og formilde de voksende militante islamiske minoriteter i deres egen midte. Bat Ye'or holdt foredrag i Middle East Forum i New York den 7. februar 2005.

Europa gennemlever to dybtgående forandringer. Den første er svækkelsen af kristendommen. Den anden er en nedgang i befolkningstallet. I øjeblikket bliver der generelt i Europa kun født totredjedele af det antal børn, som er nødvendigt for at opretholde og ernære befolkningen. Det heraf følgende fald i befolkningstallet er for det meste blevet afbødet gennem immigration af muslimer. Den hurtigt voksende muslimske befolkning er generelt ikke integreret i værtssamfundene eller politisk og kulturelt tilpasset disses værdier. De radikale islamiske bevægelser tiltager derimod i styrke blandt disse emigrantbefolkninger. Desuden har europæiske regeringer, især den franske, udviklet en udenrigspolitik, som er rettet mod at vinde de mellemøstlige regimers gunst.

Spørgsmålet er: Er dette en midlertidig vildfarelse, eller er Europa på vej til at miste sin historiske identitet? Det sidste: Europa er i færd med hastigt at forvandle sig til et "Eurabien," et kulturelt og politisk vedhæng til den arabiske/muslimske verden, som er grundlæggende anti-kristen, anti-semitisk, anti-vestlig og anti-amerikansk.

Det europæisk-arabiske partnerskab
Det fyrre år gamle politiske og økonomiske forhold mellem Europa og de arabiske lande i Mellemøsten, som har institutionaliseret sig i det årlige European-Arab Dialogue, has avlet en giftig og fjendtlig legering kaldet "Eurabien." Den forsvinder ikke bare ved en ændring i EU's politik. Dens rødder stikker dybere. Og måden, hvorpå Eurabien bliver håndteret i dag, vil stort set være afgørende for Europas fremtid.

Forestillingerne om Eurabien er kommet til udtryk i de millioner af mennesker, som afbrændte amerikanske og israelske flag under Irak-krigen og åbent støttede Yasir Arafat, Saddam Hussein, og andre brutale diktatorer. Eurabien er også blevet synlig i eksplosioner af anti-semitisk aktivitet og mangel på empati over for jødiske rettigheder i forskellige europæiske lande. Jøder bliver i stigende grad angrebet, hovedsageligt fra muslimske ekstremister og radikaliserede unge, og de europæiske regeringer og lovhåndhævende instanser reagere lunkent på disse krænkelser af menneskers rettigheder og kun efter vedholdende pres fra mediernes side. Eurabien-fænomenet kan også ses i den måde, hvorpå kritikere af islam og det muslimske samfund bliver skræmt til tavshed, personificeret i mordet ved højlys dag på den hollanske filmskaber Theo Van Gogh, som havde lavet en dokumentarfilm om de trængsler, som muslimske kvinder udsættes for i muslimske samfund.

Eurabien tager form
Denne farlige sammensmeltning begyndte med Charles De Gaulle i 1960'erne. De Gaulle indså, at Frankrigs magt mindskedes med tabet af landets kolonier, og han mente, at et mere forenet Europa kunne genskabe dele af den franske glans. For at forene Europa havde kontinentet brug for at skabe en international blok, som kunne kappes med Amerika. De arabiske nationer i Mellemøsten, som var uden sidestykke, når det gjaldt rigdom på olie, syntes at være nogle gode partnere. Ved grundlæggelsen af dette partnerskab den 27. november 1967 sagde De Gaulle, at det fransk-arabiske samarbejde skulle blive et grundelement i fransk politik. Siden har Frankrig udviklet en højst venskabelig politik over for den arabiske verden og en fjendtlig holdning til Israel.

Efter Yom Kippur-krigen i 1973 erklærede de arabiske stater olieboykot mod Europa og især mod lande med tætte bånd til Israel. Blot tyve dage efter at krigen var brudt ud, anerkendte de Europæiske Fællesskaber, bestående af ni lande, palæstinensernes ret til at deltage i de politiske forhandlinger og krævede, at Israel skulle vende tilbage til våbenstilstandslinjerne fra 1949, hvorved man afveg fra FN's Sikkerhedsråds resolution 242, som var blevet vedtaget i 1967, og som stadig udgjorde grundlaget for en forhandlingsaftale.

Følgen blev, at den arabiske boykot af Europa ophørte; og den franske og tyske regering opfordrede de arabiske ledere til at gå i officiel dialog med europæiske ledere for at cementere et solidt partnerskab. De arabiske ledere erklærede sig enige, men på den betingelse, at europæerne fik en samlet udenrigspolitik, som faldt sammen med de arabiske staters interesser.

Nogle af elementerne i dette forhold er temmelig synlige. Europæiske ledere anser f.eks. de arabiske reformer for at løbe parallelt med løsningen på den israelsk-arabiske fredsproces. Gang på gang udnytter arabiske og europæiske ledere efter behag dødvandet i den arabisk-israelske konflikt til at forsinke de demokratiske reformer.

Målet for Eurabien er at føre Middelhavets to kyster sammen på en sådan måde, at de europæiske samfunds interesser afspejler interesserne i den arabiske verden. Der skal ske en homogenisering af kultur, politik og taktik mellem de to kyster. Som et biprodukt må amerikanske ledere nu forholde sig til den voksende eurabiske politiske kultur i stedet for de tidligere europæiske stater.

Uheldigvis er de fleste europæere ikke klar over Eurabien-sammensmeltningen. Det nyfundne had i Europa til Amerika og Israel er almindeligt og fletter sig ind i mange af samfundets sektorer, herunder medierne, kulturen og økonomien. Europa fremmer i dag de jihadiske værdier i den arabiske verden. Dette fremgår tydeligt af dets tøven over for direkte at fordømme islamisk terrorisme og dets behov for at beskylde Amerika og Israel for at udgøre årsagerne til konflikten frem for at være ofre for islamisk aggression. Masseimmigrationen af arabere over Middelhavet til Europa, som var et led i venskabsaftalen, vil blot styrke det eurabiske fænomen. Hvis Europa fortsat reagerer pacifistisk over for islamistiske terrorangreb som det i Madrid i 2004, vil Eurabien ende med at blive en fuldgyldig europæisk virkelighed.

Konklusioner for USA
Amerikanerne bør spille en selvhævdende rolle, både når det gælder kampen mod Eurabiens farer og hindringen af, at en tilsvarende sammensmeltning finder sted i deres eget land, for faren ligger der. De amerikanske mellemøststudie-eksperter på universiteterne er f.eks. allerede overvejende pro-arabisk/islamisk orienterede, forkaster traditionelle studiestandarder og generer sig ikke for at politisere formelle instruktioner.

Amerikanerne har brug for at rumme deres egen ægte pluralistiske kultur. De bør ikke fornægte deres identitet og deres jødisk-kristne værdier for at pacificere den nuværende selvhævdende intolerance, som udspringer af den arabiske/muslimske verden.

Kosmopolitisk ideologi

En svensk rigsdagsmand, Hans Wallmark, fra partiet moderaterne (svarer omtrent til vore konservative), skriver om et bryllup, han har været med til. Brud og brudgom kom hver fra sin Kaukasusegn, men blandt det store selskab var der også mennesker fra Nigeria og ved bordet svirrede det med russisk, engelsk og svensk.

Wallmark rives med af den glade feststemning og multikulturelle fordragelighed. Se bare, hvor går det godt. Mens Vesten med ordet integration ofte mener ”tilpasning”, så bør man i stedet satse på en kosmopolitisk ideologi, mener han, ”For modsætningen til det farvestrålende kalas på mange sprog og med mennesker fra forskellige kontinenter er den falske integrations grå facade. Ud ad til ligner de meget hinanden, men bagved lurer forskellene. Forskelle, som vi aldrig får fornøjelsen at tage del i eller lærer at kende. Forskelle, som forstærkes og rent ud sagt bliver grovere af brist på udvexling.”

Jamen, hvad er det dog for en gummitarzan, som lister rundt om grøden og formulerer sine udtalelser sådan, at han aldrig kan konfronteres med dem. Kald dog en spade en spade.

Den ”falske integration” med de bagved lurende forskelle, som vi aldrig ”får fornøjelsen at tage del i eller lære at kende”.

Jeg betakker mig for fornøjelsen! Jeg har lært tilstrækkeligt. Vågn op Wallmark!

Sveriges Tragedie 8. Som i en bananrepublik!

For nemt at lave humbug med!
British Helsinki Human Rights Group skrev en afslørende rapport om det
svenske valg 2002, og nogle svenskere bad om valgovervågning...
I Danmark går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort, tjekkes af
på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne ene
lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet med deres
kandidater. I boksen krydser man så af, hvilket parti eller hvilken
kandidat, man ønsker. Men i Sverige...

Som i en bananrepublik
I den offentligt tilgængelige entré til valglokalet - altså inden man
når frem til den valgforordnede - ligger stemmesedlerne fra de
opstillingsberettigede partier. Hvert parti har sin egen stemmeseddel
med navne på kandidaterne (layouten er den samme for alle partier) og
må selv sørge for, at stemmesedlerne kommer ud på valgstederne (herunder
også posthuse, sygehuse, alderdomsstiftelser) i det kæmpestore land.
Stemmesedlen er ikke større end et postkort. Da der altid er personer i
nærheden, som kan se, hvilken partistemmeseddel man tager, så tager
mange mennesker flere forskellige på én gang med ind i valglokalet,
hvor det tilsendte valgkort tjekkes af hos den valgtilforordnede. I boksen
sætter man naturligvis kun kryds på én seddel og lægger den i den
kuvert, man får udleveret og lader den valgtilforordnede putte den i
urnen.

Disse løse partistemmesedler på et bord kan selvsagt nemt
”forsvinde”, og det gør de! Det er ikke noget nyt. Det er noget, man
véd og regner med - ved alle valg.
Stemmesedlerne trykkes da også i et meget større antal, end der er
vælgere (hvilket selvsagt kan indebære valgsvindel). De gamle partier
har medlemmer nok til at overvåge deres egne partistemmesedler, men det
kan mindre partier ikke. Allerede derved er valget skævt. Sverige er et
langt land og hver kommune har flere valglokaler.

Det skal dog nævnes, at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel
fra sit parti på valgstedet, har han lov til - med fuld gyldighed - at
skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel (hvis ikke også
de er blevet borte), men hvor mange vælgere véd det og vover sig ud på
det?

Sverige, som har så travlt med at ville kontrollere alt og alle og
fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som et oplyst og
civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som man ikke kan fuske med.

Allt för fosterlandet!

I Sverige var det tidligere tradition - og er det delvis endnu -, at man ophængte broderede eller vævede bonader (vægtæpper) i sit hjem, ofte med et ordsprog eller et bibelcitat o.l.

I Lyrestad hembygdsmuseum ved Göta Kanal fandt jeg denne bonad fra en forgangen tid, da man satte sit fædreland højt og forsvarede det.

Teksten lyder i dansk oversættelse:

Vi er ridderknægte med blågule flag i hånd
Som fostres til at hædre og værne vort elskede fædrene land.

Det var bare valgflæsk.

Med større og større undren og skuffelse konstaterer svenskerne, at nok fik de sat det socialdemokratiske styre på døren og en borgerlig regering, men politiken er og bliver den gamle socialdemokratiske.

De borgerlige partiers løfter var fedt valgflæsk.

Kristdemokraterne, som havde stor fremgang ikke mindst på grund af sine moralske synspunkter i det multikulturelle kaos, fik sin første ubehagelige overraskelse, da partilederen Göran Hägglund i sin egenskab af socialminister brød med sin partilinje og fik gennemtrumfet, at Sveriges meget rigelige abortmulighed (op til 18 måneder!) også skulle gælde for turister!

Nu følger finansminister Anders Borg i hans fodspor. En af de vigtigste mærkesager for de borgerlige politikere før valget september 2006 var, at man bakkede op bag det voksende forældreoprør, som krævede frit valg mellem de socialistisk-prægede vuggestuer og børnehaver og - private institutioner.
Men nu synes også denne borgerlige bastion at blive opgivet. Bondefangeriet føles mere svidende, når det kommer fra en borgerlig regering. Kampen, som mange troede var vundet, må nu genoptages.

"Nysprog"

Jeg har flere gange været inde på emnet om manipulation med sprogets ord, fordi netop dette emne er så vigtigt. Mennesker, der ikke kender mål og midler i såkaldt psykologisk krigsførelse og som heller ikke er altfor kyndige med jonglering med sprogtes gloser, bliver let taget ved næsen af propagandamagere.
I avisen ”Världen idag” 18. juli 2007, skriver Mats Tunehag på ledersiden:

George Orwell skriver i romanen ”1984” om ”nysprog”, som vender op og ned på begreberne og tømmer dem for meningsfuldt indhold. Ordene kan forekomme kønne, men er i bund og grund falske. Nysprog handler om ordenes magt til at betvinge tanken og dermed styre meninger og handlinger , men også individer og stater. Eufemisme er det fine ord – forskønnende omskrivninger. Et andet udtryk er ”politisk korrekt tale”.
Nysprog, eufemismer og politisk korrekt tale er vildledende.


Tunehag kikker nærmere på manipulationerne med ordet ægteskab:

Det påstås, at alle mennesker har lige værd, og at ingen skal diskrimineres og derfor har alle ret til ægteskab. At nuværende lovgivning, som definerer ægteskab som et forbund mellem en mand og en kvinde, skulle være diskriminerende falder pladask på jorden, hvis man bare tænker sig lidt om. Hvert samfund har en eller anden form for regulering af ægteskab, som indebærer, at ikke alle har ret til ægteskab hvordan som helst, med hvem som helst, når som helst eller med hvormange som helst.
Men hvis ingen skal ”føle sig diskriminerede”, så kan man vel slå lugerne op på vid gab. Hvorfor stoppe op ved kønsneutral? Hvorfor ikke antalsneutral – tillad polygami! Hvorfor ikke slægtsneutral – far gifter sig med sin datter? Hvorfor ikke artsneutral? Kvinde gifter sig med en hest! Hvorfor ikke aldersneutral – 54-årig gifter sig med en 7-årig! Retten til ægteskab er et spørgsmål om rimelig diskriminering, det vil sige skelnen og adskillen ud fra værdibegrundelser. Eller skal Sverige tillade polygami for ikke at diskriminere muhammedanere?

Pas på med ”nysprog”, som taler om ægteskab med udtryk som alle har lige værd og ingen skal diskrimineres.

Islam.
Med jævne mellemrum hævdes det, at islam er fred. Javist er størstedelen af verdens muslimer fredelige, men spørgsmålet er, om islam kræver vold og krig. Svaret er JA!! Og flere hundrede millioner muslimer verden over støtter den tanke. Profeten Muhammed brugte vold for at fastslå sin politiske og religiøse magtstilling. Og han er forbilledet, og jihad er befalet – sådan er det. Den tidligere islamist, Hassan Butt, skriver om terrorisme i Sunday Times den 14. juli. Han mener, at muslimer åbent må erkende, at islam tillader brugen af vold, for exempel for at dræbe ikke-muslimer. Han mener, at platheder som ”islam er fred” forhindrer virkelig dialog, ”for problemets kerne er islam”.

Sveriges tragedie 7

Husejers bekymring
En Malmøbo læste i »Sydsvenskan«, at man ville flytte nogle børnerige
araberfamilier fra indvandrerghettoen Rosengården ud til hans
villakvarter, Bunkeflostrand. I et brev til stadsforvaltningen spurgte
han bekymret:
‑ Hvad er meningen med at medvirke til at flytte en hoben arabere
hertil, som ikke kan forsørge sig selv, som sandsynligvis er kriminelt
belastede og som (som tilfældet almindeligvis er med arabere) ikke engang har
vilje til at integrere sig, men kun kræver ting og sager?”
Svaret var en retssag og en dom på 50.000 kr. - halvtreds tusinde
kroner!
Et brev til stadsforvaltningen er et offentligt brev, da der er
offentlighed i forvaltningen. Hvem tør fremover spørge myndighederne i
kommune, stat eller EU om indvandringen? - Man truer svenskerne til
tavshed!




Hvad med skolebørnene?
Man påstår næsten altid, at de ofte forekommende konflikter i vore
skoler mellem grupper af svenskere og fremmede elever skyldes
svenskernes racisme og fremmedfjendtlighed. Allerede i grundskolen
belæres eleverne om, at også enhver skepsis eller kritik af
indvandringspolitikken officielt skyldes samme fremmedfjendtlige
racisme, som altså bør bekæmpes på alle måder.
Den politiske indoktrinering af skolebørnene genkendes fra tidli-gere
diktaturer i Østeuropa. EU er en aggressiv indpisker af det
multi-kulturelle samfund og islamisk kul-tur.
Af Sveriges 9 millioner indbyg-gere har ca. to millioner udenlandsk
baggrund. Om 30 år kan svenskerne være i mindretal. Sverige er et af
Europas ældste demokratier, men er dets valg så korrekte, som man tror
i udlandet?

Sveriges Tragedie 6 (17.7.07)

Rigsdagspartierne terroriserede befolkningen med trusler
Vil det høre op med den nye regering?
‑ ”Om två lika meriterade personer söker jobb på en arbetsplats med få
invandrare ska den som heter Mohammed få jobbet,”sagde Mona Sahlin.
(Göteborgsposten 22.10.2000). Svenskerne skulle tilpasse sig til
indvandrerne og ikke omvendt. Både i arbejdslivet og i
uddannelsesvæsenet tillempedes positiv særbehandling, det vil sige at
indvandrere går forud for svenskere i arbejdskø og uddannelse. Kravene
for at komme ind på de højere uddannelser er i visse tilfælde blevet nedsat.
Loven om ”Hetz mod folkegruppe” indebærer, at udlændinge kan forulempe
svenskere så meget, de vil, f.eks. kalde lærerinden en hore, mens
svenskere, som udtrykker sig kritisk mod udlændinge, kan stilles for
domstol og dømmes til bøder eller skadeserstatning.
En værtshusholder kan ikke længere værge sig mod uromagere. Om nogen
fremmed nægtes adgang til værtshuset, kan det ende med tiltale og dom
samt en skadeserstatning på 100.000 tals kroner.

CPR-nr.

TV-nyhederne 14/7 handlede bl.a. om det var rimeligt eller ikke at afkræve en postmodtager et CPR-nr. udover almindelig underskrift etc., når der ikke på forhånd forelå mindste mistanke om terroristvirksomhed eller indsamling af penge til sådan noget.

Selvfølgelig kan det være bekymrende at skulle udlevere CPR-nr. til hvem som helst. Der kan givetvis være politiserende personer ansat i postvæsenet. Se nu bare på det postbud i Allerød, som nægtede at omdele en tryksag om den fri indvandring fra de islamiske stater i Nordafrika til EU, som EU har vedtaget henover hovedet på befolkningerne.
Rimeligvis har postbudet ikke givet sig tid at læse brochuren rigtigt og troede derfor, at tryksagen var imod islam.

Hvad koster indvandringen?

Bloggen DANMARK skriver i dag om de enorme omkostninger indvandringen har givet i Sverige og henviser til universitetslektor Lars Janssons bog ”Mångkultur eller välfärd”, som udkom i 2002.


Her er en opdatering af emnet, skrevet af Lars Jansson februar 2007 (til bogen ”Sveriges Tragedie”, udgivet af Dansk Kultur):


Nedenstående redegørelse for Sveriges arbejdsmarked og økonomiske
situation er skrevet af universitetslektor Lars Jansson, Göteborg,
januar 2007. Hans bog »Mångfall eller Välfärd«, som udkom 2002, vakte
megen opsigt og naturligvis hård kritik fra de politisk-korrektes side.

Men siden da er Sveriges tragedie blevet mere og mere tydelig.
Lars Janssom skriver i forordet til sin bog:
Svenskerne vil have information om, hvad indvandringen koster, og
hvordan den er finansieret. Indvandrerne udgør den største udgiftspost
i
den offentlige sektor. Hver Kommune burde fortælle, hvad indvandringen
koster.


ARBETSMARKNAD och EKONOMI

1. Befolkningen i Sverige
Vid slutet av 2005 uppgick Sveriges befolkning till drygt 9 början av
1990-talet har utanförskapet ökat, bl a på grund av en omfattande
invandring.
Blandningen av folk från olika länder, regi-oner, språkområden och med
skilda religiösa hemvister är mycket iögonfallande. Det handlar om folk

från ca 170 länder över hela världen. I det politiska systemet tycks
man
inte bekymra sig om de långsiktiga konsekvenserna, särskilt inte om
dessa skulle vara negativa för Sverige. Det finns inslag i utvecklingen

som förefaller öka i accelererande takt, t ex utanförskap, utpres-sning

och annan brottslighet samt terrorism.
Till invandrarbefolkningen räknas här utrikes födda och födda i Sverige

med minst en utrikes-född förälder. Det är den definition som SCB och
andra myndigheter tillämpat sedan flera decennier tillbaka. Dock har
myndigheterna på senare år börjat tillämpa en annan modell, som
reducerar antalet personer med utländsk bak-grund.
Det nya är att de som är födda i Sverige med endast en utrikesfödd
förälder i statistiken räknas till den inhemska befolkningen. De har
med
andra ord gjorts till svenskar. Det innebär en radikal förändring i
beskrivningen av storleken på invandrarbefolkningen. Inte mindre än 587

000 personer (december 2005) har förts över till svenskbefolkningen
från
att tidigare ha ingått bland personer med utländsk bakgrund .
Samtidigt har SCB och den förra regeringen infört det onödiga
begreppet:
personer med svensk bakgrund , som omfattar ca 7,6 miljoner enligt den

nya ordningen. Av dessa är 92 procent genuina svenskar (inhemsk
befolkning) och 8 procent, som har en utrikesfödd förälder. Förmodligen

skulle inget annat land komma på idén att på analogt sätt beteckna sin
majoritetsbe-folkning. I Sverige är vi svenskar, i Danmark danskar, i
Tyskland tyskar.
Den svenska befolkningen beskrivs i statistiken som ett slags
blandfolk.
Den förra regeringen deltog i beslutet, som döljer och förminskar
Sverige och det svenska. Samtidigt lyfts invandrarkollektivet och
mångkulturen fram och betonas. Medierna har mer och mer slopat
begreppet
svenskar. Både i Sveriges Radio och i TV har detta kunnat observeras.
En
konsekvens är att man även i olika offentliga rapporter har börjat
använda begreppet personer med svensk bakgrund som ersättning för
begreppen svenskar eller den inhemska befolkningen. Den som vill ta del

av bakgrunden till omläggningen kan läsa följande
departementsskrivelser
(Ds 1999:48 och Ds 2000:43, Kulturdepartementet samt Ds 2002:3. SCB och

Migrationsverket).
För att bibehålla kontinuitet och jämförelser med beräkningarna i min
bok Mångkutur eller välfärd? (2002) och till att jag ifrågasätter
skälen
för den statistiska minskningen av invandringens omfattning, väljer jag

att behålla den tidigare beräkningsmodellen. Denna främjar heller inte
en splittring av familjer, som både har barn födda i utlandet och i
Sverige.
Per december 2005 uppgick invandrarbefolkningen till knappt 2,1
miljoner
i alla åldrar, vilket innebär 22,7% av hela befolkningen. Ett år senare

är den 23%. Ökningstakten ligger i genomsnitt på drygt 0,4% per år. Om
tendensen blir densamma framöver kan den svenska befolkningen komma att

ersättas av en ny majoritetsbefolkning med utländsk bakgrund. Det kan
bli aktuellt någon gång under andra hälften av seklet. Såvida inte
svenska politiker vaknar och gör något åt situationen i tid. De som
kommit till Sverige efter andra världskriget är i huvudsak ekonomiska
migranter och ej flyktingar.

2. Invandrarbefolkningen på arbetsmarknaden
Den arbetsföra befolkningen med utländsk bakgrund (20-64 år) uppgick
till 1,3 miljoner per december 2005. Av dessa var 824 000 utrikes
födda.
De som var födda i Sverige med minst en utrikesfödd förälder uppgick
till 485 000. Av hela den arbetsföra befolkningen på 5,3 miljoner
uppgick den med utländsk bakgrund till nästan 25%. Det har således
skett
en mycket kraftig ökning sedan slutet av andra världskriget, då andelen

var omkring en procent.
Av de utrikes födda var ungefär en halv miljon i arbete i slutet av
2005
enligt SCB. I dessa ingår även företagare, deltidsanställda och vissa
personer som deltar i arbetsmarknadsåtgärder. Sysselsättningsgraden har

beräknats till drygt 60 procent för nämnda år. Många invandrare deltar
uppenbarligen ej i arbetslivet. Totalt handlar det omkring 300 000
personer (20-64 år) som står utanför. Här finns således en betydande
outnyttjad resurs. Om denna uppfyller kraven från den svenska
arbetsmarknaden är en öppen fråga. I själva verket är det stora
utanförskapet ett uttryck för att invandringen inte är anpassad till
behoven på den svenska arbetsmarknaden.
Det har visat sig, att av de 485 000 (20-64 år) som är födda i Sverige
med en eller två utrikesfödda föräldrar får en ganska stor andel sin
försörjning genom studiefinansiering. I vissa åldersgrupper ända
upptill
50 procent. Det beror bl a på att över hälften av de som har sin
härkomst i utomnordiska länder är i åldern 20 - 30 år. Vid en
sysselsättningsgrad på 55 procent har ca 265 000 arbete och 220 000
saknar arbete.
I sammanfattning betyder detta, att av hela befolkningen med utländsk
bakgrund på 1,3 miljoner (20-64 år) beräknas ca 750 000 ha arbete på
heltid eller deltid, medan ca 500 000 saknar arbete. Hur många av dessa

som skulle vilja ha ett arbete är inte känt. Mina beräkningar och
bedömningar utgår från hela invandrarbefolkningen i arbetsför ålder
(20-64 år).
Invandrarbefolkningen är överrepresenterad inom många områden i
jämförelse med den inhemska befolkningen. Detta är en viktig förklaring

till den lägre sysselsättningen. Andelen barn och ungdomar upptill 18
år
är 5 procentenheter högre än i den inhemska befolkningen. Å andra sidan

är andelen ålderspensionärer bara hälften så stor som i den inhemska
befolk-ningen. Flera undersökningar visar att invandrare har sämre
hälsotillstånd än svenskar. Risken att drabbas av långvarig sjukdom är
70 procent högre för utrikes födda än för infödda. I spåren av
invandringen följer sådana sjukdomar som HIV, tuberkulås och diabetes.
Andelen förtidspensionerade är väsentligt högre i invandrarbefolkningen

än i den inhemska befolkningen. Efterfrågan på social tandvård är flera

gånger högre bland invandrare. Viss överrepre-sentation finns inom
högskolor och universitet. Även inom yrkesutbildningen har invandrarna
regelmässigt varit överrepresenterade. Inom brottslighet och
kriminalvård likaså. En undersökning vid tingsrätter i
storstadsregioner
visade, att i 50 procent av brottmålen var de tilltalade personer med
utländsk bak-grund.
En slutsats av dessa beräkningar och jämförelser är att invandringen
varit och är alldeles för stor. Den har lett till ett stort överskott
av
arbetskraft. Troligtvis trängs många svenskar undan från
arbetsmarknaden. Att vi fn har över 100 000 arbetslösa ungdomar torde i

stor utsträckning vara betingat av den för stora invandringen. Den
inhemska befolkningens andel av hela befolkningen har minskat från ca
100 till 77 procent efter andra världskrigets slut. Om politikerna
fortsätter med den överdådiga invandringen kommer snart en fjärdedel av

den svenska befolkningen att vara utbytt mot utlänningar och fd
utlänningar från 170 länder över hela världen. Svenska politiker tycks
föredra främlingar framför sin egen befolkning.

3. Invandringens ekonomi
Den omfattande invandringen ger upphov till både kostnader och intäkter

för stat och kommuner. Eftersom kostnaden för invandringen är
skattefinan-sierad finns det anledning redovisa vad riksdagen har
beslutat. Följande kan betraktas som styrande riklinjer:
*Kostnaden för välfärden och andra gemensamma utgifter skall
finansieras
solidariskt.
*Asylsökande och invandrare skall inte särbehandlas i jämförelse med
befolkningen i övrigt.
*Invandrarna beviljas permanenta uppehållstillstånd utan karenstid som
i
många andra länder.
*Invandrarbefolkningen utgör en mycket stor andel, fn 23 procent, av
hela befolk-ningen och
*Invandringen är ett långsiktigt projekt.
Således skall alla som flyttat till Sverige för att leva här även delta

i finansieringen av alla skattefinansierade utgifter. Hur mycket var
och
en betalar bestäms av individuella inkomster och hur skattesystemet är
utformat. Invandrarna skall således inte särbehandlas utan delta i
finansieringen enligt samma villkor som svenskarna. Sverige torde vara
det enda landet i Europa som beviljar permanenta uppehållstillstånd
utan
karenstid. I Danmark är karenstiden 5-7 år. I flertalet länder beviljar

man tillfälliga tillstånd att stanna.
Att invandringen är ett långsiktigt projekt betingas av att Sverige
tidigt tog positiv ställning för FNs flyktingkonvention från 1951 och
senare ändrin-gar. Dock har majoriteten som får stanna i Sverige inget
skyddsbehov utan är att betrakta som ekonomiska migranter. Så länge
riksdagen inte har beslutat att invandringen skall begränsas eller
stoppas är den att betrakta som lång-siktig. En viktig konsekvens är
att
alla kostnader för den offentliga sektorn måste ingå i kalkylen. Denna
bör visa vilka uppoffringar som skattebetalarna måste göra för att
uppfylla ovannämnda riktlinjer.
I mina beräkningar ingår offentlig konsumtion, transfereringar,
avskrivnin-gar, kostnader för centrala samhällsfunktioner och för hela
den offentliga byråkratin. Även kostnader som inte omedelbart påverkas
av invandringen, t ex det militära försvaret och räntan på
statsskulden,
bör ingå. Invandrarna betalar de fakto en del av dessa kostnader.
Därför
kan man inte utelämna vissa kostnader som immigrationsforskare i USA
och
Sverige ofta gör. Däri-genom överskattar de vinster och underskattar
förluster pga invandringen.
När man gör långsiktiga beräkningar över kostnaden för invandring i
Danmark, så tar man med alla skattefinansierade kostnader. (Rockwool
Fondens forskningsenhet, juni 2003) Vad gäller metodik och genomförande

av kostnadsberäkningar över invandringen till Sverige vill jag hänvisa
till min ovannämnda bok.
En särkild kostnad är inkomstförluster. Stat och kommun förlorar
inkom-ster pga arbetslöshet, sjukdom eller långvarigt missbruk.
Produktionen blir lägre, vilket medför förlorade skatteinkomster och
sociala avgifter i förhål-lande till vad som blivit fallet vid en högre

BNP. Dessa förluster beaktas även i mina beräkningar.
Kostnaden för invandring har beräknats till 260 miljarder kr (mdkr) för

år 2005. Därtill kommer inkomstförluster på 30 mdkr. Sammantagna blir
det 290 mdkr. Allt är skattefinansierat. För samma år uppgick de
samlade
skatter och avgifter i stat och kommuner till omkring 1300 mdkr (prop.
2004/05:1). Ungefär 22 procent därav användes för att finansiera
invandringen. (I Danmark är motsvarande andel drygt 7 procent). För
ålderspensioner disponerades samma år ca 170 mdkr i statens budget.
Trots att invandringen kostar väsentligt mer än pensionerna, finns i
statens budget endast upptaget 6,9 mdkr för invandrare och flyktingar.
Sverige har ingen samlad budget för den största offentliga utgiften
alla
kategorier, nämligen för invandringen. Det finns heller ingen samlad
redovisning över vad invandringen kostar i den offentliga sektorn.
Varför kostar invandringen så stora summor av skattebetalarnas pengar?
En viktig förklaring ligger i de stora volymer över invandringens
omfattning och de många som står utanför arbetsmarknaden enligt vad som

redovisats ovan. Omkring 38 procent av invandrarbefolkningen i
arbetsför
ålder kan inte försörja sig själva. En överdimensionerad invandring
till
en periodvis stagnerande arbetsmarknad är en viktig förklaring. Under
perioden 1990 - 2004 tillkom inga nya jobb netto i Sverige. Under dessa

14 år ökade invandrar-befolkningen med ca 600 000 personer netto efter
viss utvandring, varav långt över hälften var i arbetsför ålder. Som
jag
visar i min bok uppgick arbetslösheten redan 1999 till 17-20 procent.
Senare har såväl arbetsmar-knads- som finansutskottet påvisat en
arbetslöshet på 16 procent (FiU20/02). Det förekommer ingen som helst
samplanering mellan invandringen och behovet av arbetskraft. Flyktingar

med asylskäl har endast utgjort 5-10 procent av hela volymen.
Sedan 1990 har kostnaden för invandring ökat 2-3 ggr så snabbt som
kostnaden för hela den offentliga sektorn. När minst en femtedel av
hela
kostnaden ökar så mycket snabbare över tiden än den totala kostnaden,
blir det välfärden som drabbas av nedskärningar. Även den kända
tidningen the Economist fann (juni 2003) att invandringen medför svåra
ekonomiska problem för Sverige, som tidningen ansåg vara det fattigaste

landet i Skan-dinavien. En konsekvens har blivit att av hela
invandrarbefolkningen får över 70 procent sin försörjning genom
skattefinansiering. Kanske inte förvånande att skattetrycket ökat med
ca
5 procentenheter enbart pga invandringen. Mångkultur är inte gratis.
Sverige har blivit ett av de större invandringsländerna i den västliga
världen, relativt befolkningens storlek. I Europa torde endast Schweiz
ha en större andel personer med utländsk bakgrund än Sverige. Detta i
förening med en relativt dyrbar välfärd och och brist på jobb, har
drivit upp kostnaden för invandring till destruktiva proportioner.
Redan
från början assimileras invandrarna i välfärden men även i arbetslöshet
och utanförskap. Vissa invan-drargrupper har en sysselsättning som
ligger 30-40 procent lägre än i den inhemska befolkningen (SOU 2004:21
och SCB/RAMS 2002).
Riksdagen synes föredra en slimmad välfärd framför en begränsning av
invandringen.

Lars Jansson
2007-02-03