december 31, 2012

Rolf



Her på årets sidste dag bør alle vi, som kæmper for at redde vort land fra islamisering og sluttelig indlemmelse i den brutale islamiske verden, mindes vor utrættelige Rolf Slot-Henriksen.



Rolf in memoriam

Den smukke aftenandagt i Mindelunden var forbi. Folk læste navne på grave og stenplader, lysskæret fra de mange blus flakkede over blomster og kranse....da nogen dèr meddelte mig, at en af vore bedste navne i Danmark netop var død, så ganske uventet, i Barcelona.

Rolf Slot-Henriksen, stifteren og lederen af «Grundlovsforeningen Dansk Kultur», har gjort en fantastisk indsats for sit land og sit folk. Stædigt og utrætteligt arbejdede han på at oplyse befolkningen om de værdier, deres forfædre havde slidt sig frem til og som ikke nu burde kastes i grams for fremmede. I en mængde bogudgivelser blev vor Kulturarv belyst og genoplivet og ikke mindst den lurende fare, som arven i dag er udsat for gennem angreb fra fremmede og deres medløbere.

I hans sidste julebrev udtrykte Rolf sin store sorg og skuffelse over, at vort folk var så svært at vække, - men han gav ikke op!

Rolf var på sin vis en ny Kaj Munk og fortjener danskernes beundrende tak. Den giver vi ham bedst ved at smøge ærmerne op, spytte i næverne og gå på!



Fanden ta dem!

Apropos   http://hodja.wordpress.com/2012/12/30/nytarsgudstjenesten-i-danmarx-radio/


Vore protestantiske kirkerne i Nordens lande lod sig naivt rive med af Sovjets omfattende propaganda under Den kolde Krig. Jesu budskab om kærlighed blev blandet op med marxistisk solidaritet med Kammerat Jesus. Mange troende og ikke-troende ønskede og ønsker stadig kirken tilbage til dengang for længe siden, inden den i dårskab blev splittet og man faldt på halen for kommunismen og siden på maven for muselmændene!

Hvis islam skal kaldes religion, så er det den 
ondeste og hårdeste religion i verden. Ingensteds
står der ganske vist, at begrebet ”religion” skal indebære noget godt og være til lykke og glæde for menneskeheden. Det er bare en opfattelse vi har fået gennem kristendommen, hvad enten vi tror på Vorherre eller ej. Dengang man havde historie i skolen hørte man om guden Baal, der skulle have menneskeoffre. Ligesom Aczeternes Gud. Satanskult og sexkult er vel også «religioner», ligeså vel som islam kalder sig religion, skønt det først og fremmest er aggressiv erobringspolitik ved hjælp af den kendte snigende strategi fra Psykologisk Krigsførelse.


Fri os fra det Onde!




december 30, 2012

OBS en politiker, der siger fra !

Åbent brev fra Poul Berg til


Kære Inger Støjberg


Som mangeårigt medlem af Venstre og en tid som lokalformand glæder det mig, at der endelig er en fra partiet, der tør sige noget fornuftigt til landets besættelsestropper. Den tidligere mangel på stillingtagen fra partiet har fået mig til at opgive medlemskabet for 3 eller 4 år siden.
Kampen mod islam er den vigtigste sag overhovedet, og en ændring i vor falden på halen for disse tropper ville løse alle andre problemer i landet.

Min grund til at skrive er, at du omtaler en syg fortolkning af koranen.
Den påstand er helt forkert. Salafisterne er de mest ægte koran-fortolkere. De følger koranen slavisk. De andre muslimer, der ikke måtte mene det sammme, er i virkeligheden ikke "gode" muslimer, hvorfor de lever livet farligt blandt deres egne. Derfor hører du heller ikke fra dem, når de afskyvækkende demonstrationer finder sted på vore gader og torve.

Det er koranen og dens forfatter, der er syge. Koranen er det største falsum på skrift, man overhovedet kan finde på denne klode.
Koranen dækker ikke "fredens religion", som muslimerne påstår. Koranen er det mest ondskabsfulde værk, der findes, samtidig med, at det er løgn fra ende til anden, hvad der står deri. Den berømte/berygtede profet har digtet det hele, så alle hans åbenbaringer gik til hans fordel.

Læg også mærke til, at til Muhammeds åbenbaringer var der aldrig en eneste person, der kunne bekræfte noget som helst, og tillod man sig at tvivle på indholdet, kostede det livet. Ikke en eneste muslim er blevet muslim af egen fri vilje - de er tvunget, og de lever i en konstant rædsel for hinanden og de forfærdelige udsigter til helvedes ild, som de havner i, hvis de f.eks. gør sig til venner med sådan nogle som os.
Religionsfremmede ynder at hævde, at koranen kan være lige så god som Bibelen. Men Det nye Testamente, som er vor del af Bibelen, er skrevet af folk, der var vidner til hændelserne omkring Jesus, og det er fortalt, selv om han ofte sagde, at de skulle tie med, hvad de havde set. Dette giver et helt andet perspektiv på troværdigheden!
Enhver muslims opgave er at dræbe os. I denne tid, hvor de i de frie lande er de færreste, skal de blot skaffe sig indflydelse - det være sig at opstille til politiske valg. Ingen har lagt skjul på, hvad der skal ske, når de bliver mange nok. INGEN politikere fra de gamle partier i Danmark tror på dette, desværre. Men se jer omkring. Intet sted har muslimer og kultiverede mennesker kunnet leve sammen. Det er en simpel umulighed.
Man skælder ofte ud over sprogbrugen "dem og os". Nu er det ikke bare noget, vi siger. Muslimerne siger det oven i købet endnu stærkere: Det er dem ELLER os!

Med vore politikeres tilgang til problemerne, bliver det DEM. Udviklingen er allerede langt fremskreden. Taktikken er at skræmme os. Se, hvordan de løber rundt og forulemper alle og enhver, røver gamle damer og unge knægte for tasker, telefoner og kontanter. Skærer, ridser og stikker med knive.
Pigerne voldtager de. Måske ikke fordi de er sexuelt trængende altid (hvilket dog noget tyder på alligevel), men fordi de ved, at det er en effektiv måde at nedbryde vor kultur. I deres egen kultur bliver en sådan pige uanvendelig i ægteskabelig forstand, hvilket dog ikke gælder for en dansk pige, men hendes følelsesliv vil være præget af ydmygelsen resten af livet.

Man burde også se lidt på vore folkeskoler. I det øjeblik, den første muslim bliver indskrevet, er det ikke længere en dansk folkeskole. Da er den på vej til at blive en madrassa, der styres fra Saudi-Arabien frem for fra Undervisningsministeriet. Børnene af vore gæster beskrives ofte som uopdragne, og der sættes ind med pædagoger, der gør et forgæves forsøg på at rette dem til. De er ikke "uopdragne", idet de gør præcis, hvad de er opdraget til. De skal så frygt blandt "kammeraterne", og de skal køre lærerne ud over grænsen, så man med de radikales velsignelse kan føre "menneskerettighedssager" mod dem som værende racister, der skal fyres.

Det simpleste krav må være, at enhver dansk skoleelev skal kunne gennemføre sin skolegang under trygge forhold på skoler, der holdes fri for islams indflydelse. Derfor er det også en forræderisk tankegang fra Antorini, når hun vil tvinge friskoler til også at optage destroyerne i deres klasser.
Enhver, der tror, at vi nogensinde kan komme til at leve sammen med denne arabiske kultur og deres selvopfundne religion, tager alvorligt fejl.
Enhver medvirken til yderligere indvandring fra disse lande er landsforræderisk.

Venlig hilsen og god kamp.
Godt nytår.
Poul Berg
Nordborg.



Spydpigens Kommmentar:

Skønt de ellers så højtråbende, skrigende og truende muselmænd har lovet at møde Inger Støjberg i en åben debat 
i TV, unddrager de sig nu og tilkalder hjælp fra en islamist i England. Men debatten bør selvsagt være på dansk, så alle danskere kan følge med i deres manipulerende, løgnagtige eller sandfærdige udlægninger. De kunde naturligvis have sikret sig endnu mere ved at have hidkaldt en arabisk-talende islamist til deres forsvar!!!

december 28, 2012

Omvend dig eller vi skærer din tunge ud!

Min lille julebilledserie sluttede med kong Herodes's massakre på alle børn under to år i Betlehem. Herfra vender jeg så tilbage til nutiden, til bloggen "Jihad i Malmø":

Tyska salafister överföll indier: "Konvertera eller få tungan utskuren !"

På julafton var en 24-årig indisk gäst-
student i Bonn på väg till en studentfest.
Han möter då två salafister som frågar
efter hans religion.
När han svarar hindu förklarar de att
hinduer inte tillhör "bokens folk" och
att han därför omedelbart måste kon-
vertera till islam.
Annars skulle de skära ut hans tunga
så att han inte kunde sprida sin irrlära.
**
Indiern trodde det var två galningar och bad
dem dra åt h-e....
Då drog de fram sina knivar och började skära
i hans tunga. Nu är ju tungan lyckligtvis en
seg muskel och många studenter kom
rusande när de hörde offrets skrik.
Därför gav gärningsmännen upp innan de
sågat färdigt....
En chockad och svårt blödande indier fördes
till sjukhus. Polisen behandlar överfallet som
ett hatbrott och har kopplat in författnings-
skyddet.
Gärningsmännen betecknas som sannolikt
tyska konvertiter i salafistklädsel.
**
Indiska historiker berättar att under den
muslimska invasionen av indiska halvön
mördades mellan 1000- och 1500-talen
minst 80 miljoner hinduer.
***

Kilde: Avisen "Die Welt", Berlin og den tyske blog Politically Incorrect

    







december 27, 2012

Massakren i Betlehem

Eftersom de vise mænd fra Østerland advaredes imod Herodes, "glemte de" at hilse på kongen på hjemvejen og fortælle ham, hvor drengen var.
Herodes blev rasende. Jesubarnet skulde dø, så han ikke senere skulde gribe magten. Herodes gav ordre om massakre på alle spædbørn i Betlehem, der var under to år. Men Josef og Maris var allerede over alle bjerge på vej til Ægypten med sønneken.
I Roskilde Domkirke bærer de gamle kannikestole fine udskæringer, der illustrerer de vigtigste hændelser i det gamle og i det nye testamente.
De stammer fra 1400-tallet. Her er en scene fra nedslagtningen. En kriger med krumsabel vil kløve et barn. Moderen griber fat i hans hår og  fatter om æggen på sablen...













december 25, 2012

De vise mænd og lidt om Mosaikkunst


Tre vise mænd fra Østerland tog til Jerusalem for at finde og tilbede det barn, der ifølge profeterne skulde blive jødernes konge. De havde set stjernen, som skulde vise dem vej. Da kong Herodes hørte
historien, blev han bange for at miste sin magt. Han bad vismændene komme igen, når de havde fundet
barnet, for at fortælle ham, hvor det var.
Kasper, Melchior og Baltazar fandt Maria og Josef og barnet og bragte det guld, røgelse og myrra.
Men de undlod at besøge kong Herodes på hjemvejen, for Gud havde advaret dem mod kongen.

Billedet herover er en pragtfuld mosaik i Ravenna.
Der er to forskellige måder at lægge mosaik på: den byzantinske og den venezianske. Den sidstnævnte lægges - om jeg så må sige - fra bagsiden. Stenenes glatte flade klistres fast mod en glat flade. Når billedet er udført, hældes der cement over det hele, og det kan snart vendes om og ses forfra og udgør da en glat flade. Den byzantinske er langt mere kompliceret. Der sættes hver sten fast fra fremsiden
direkte påvæggen, og fremsiden skal ikke fremtræde som en glat flade. Der tages tvært imod hensyn til hver enkel stens  næsten umærkelige hældning, til nuancer af lysets genskin i rummet, hvilket giver det endelige resultat en særegen levende overflade. I Ravenna ligger der formodentlig stadig en skole i denne særlige kunstart.

Nordens (største ?) Ravennamosaik er i Chr. 4's gamle Børsbygning i København. Den er udtænkt af maleren Boye Givskov og forestiller Børsens og Grossersocietetets historie. Selve den håndværksmæssge side af arbejdet er udført i Ravenna og bekostet af  grosserer Louis Bahnson som gave til Grossersocietetet i 1957, hundred år efter at Frd. 7's overlod dem Børsbygningen. Mosaikken
indeholder ca. 800.000 sten. Der er 700 farvenuancer, hvilket ikke engang var nok, så Givskov gik i marskandiserbutkkerne i Adel- og Borgergade og købte gamle servanter for i deres mamorplader at finde, hvad han søgte. Det tog ca. 2 et halvt år at lave mosaikken.

Tilbage til de vise mænd fra Østerland...


Kalkmaleri  i Danmark

      - og glasmaleri i Sofia Albertinakirken
                                              i Landskrona









I Svøb

Så er det den 25. og jeg fortsætter, hvor jeg slap i går. Det er godt at kende sin egen kultur, ikke mindst når den bliver angrebet udefra.

I det første kendte danske flag fra Erik af Pommerns tid ses jomfru Maria sammen med - - ikke med Josef, men med Sankt Jacob, der står med sit symbol i hånden, muslingeskallen, som man hjembragte fra Skt, Jacopo di Compostella i Nordvest-hjørnet af Spanien som et tegn på gennemført pilgrimsfærd.


Dette flag blev erobret af Hanseaterne ved et søslag i Øresund 1427 og hængt op i Mariakirken i Lybæk som triumf. Dèr blev det ødelagt under Anden Verdenskrig, da Mariakirken blev ramt af en bombe.
På Frederiksborgmuseet hænger der en kopi af flaget.

















Her er en skulptur af Jomfru Maria med barnet. Den sidder på hjørnet af borgmester og møntmester, Jørgen Kochs meget flotte gård i Malmø. Borgmesteren var en fremtrædende skikkelse under religionsuroligheder under Grevens Fejde, men han forstod at sno sig.

Det runde vindue er fra Halmstads Skt. Nikolaj Kirke

Man svøbte børn ved fødslen og fortsatte med denne indpakning i flere måneder. Det arme barn kunde således ikke røre sig og komme galt af sted  eller sparke af sig og blive forkølet. Svøbelsesbørn havde gerne armene ned langs kroppen under svøbet, så kun hovedet var synligt, men hvad syntes mon børnene om det? Bundet på hænder og fødder. Vi ser jo hvor gerne babyer morer sig med at svinge med arme og ben. Der var nogen, der engang fortalte mig, at svøbning fortsatte længst i diktaturlande. Er det mon sandt?
Jeg mødte en nybleven mor fra Bosnien for små ti år siden. Hun vilde svøbe sit barn, men hendes mand
fik hende fra det som værende en gammeldags behandling. Jeg husker, at et forældrepar fra Jugoslavien i toget ved indrejse i Danmark mistede deres to svøbte børn på grund af den ulideligt høje temperatur i vognen.

I kunsten lader man gerne svøbelsesbarnet strække armene ud så det ligner et kristent kors som på dette
moderne kirkevindue i den kønne gamle Mariakirke i Helsingborg.




december 24, 2012

Hvem var Skt. Anna?

Vi lærte i skolen, at kristendommen overtog vore forne helligsteder og helligdage. Jesu fødsel blev således henlagt til tiden omkring solhverv, nøjere sagt den 24./25. december. Vi kender nok alle juleevangeliet. Maria, som hedder Mirjam på hebraisk, var trolovet med tømreren Josef, og de var taget til Betlehem for at blive skrevet i mandtal i Romerriget. De måtte klare sig med overnatning i en stald, hvor hun nedkom med Jesubarnet.
Maria var datter af Sankt Anna, som altså var Jesu mormor. Vi mindes hende i de københavnske gadenavne: Skt. Annæ Plads og Skt. Annæ Gade. Førstnævnte har rødder tilbage til middelalderen, hvor dette område lå uden for byen og derfor var velegnet til oprettelsen af et isoleret sygehus for forskellige - altså også smittefarlige - sygdomme, bl.a. for syfilis. Navnet bevaredes i adskillige senere byggerier i området: Skt. Annæ Kirkegård (for Bremerholm-fangerne), Skt. Annæ Skanse og Skt. Annæ Kirke (Rotunda). Skt. Annægade derimod ligger på Christianshavn, som jo anlagdes af Chr. 4. (altså 100 år efter reformationen). 




I følge pavekirken var Jesu fødsel en jomfrufødsel, "ubesmittet", som man sagde, og dette naturstridige emne har historien igennem været diskuteret og debatteret overalt, ligesom selve ordene: "jomfru" og "trolovelse" Den katolske kirke holdt fast ved jomfrufødslen, selvom det først blev fastslået som dogme af paven i 1854. Endnu senere - i 1950 - kom dogmet om Marias himmelfart, som fejres den 15. august. Mariakulten blomstrede især på 1400-tallet, bl.a.. gennem Birgittinerordenen, oprettet af Nordens eneste helgen, den hellige Birgitta af Vadstena. Vadstena blev moderkloster for Maribo på Lolland og Mariager i Jylland.. Birgittaordenen er stadig ved live i Vadstena og i Rom. 




I Danmark kan vi se adskillige kalkmalerier af jomfru Maria med barnet eller som "Himmeldronning". .

 I vor protestantiske Kirke hyldes Maria alene som Jesu mor, men vi har dog bevaret to Mariadage i kalenderen: Kyndelmisse den 2. februar og Mariæ Bebudelse -  9 måneder før fødslen - 24./25. marts.

Maria som himmeldronning, et yndet motiv.
Det er fra hendes krone at EU har taget de 12 stjerner. Det har jeg omtalt tidligere her på bloggen Spydpigen, så det kan I finde, hvis I kikker tilbage i indlæggene.



Her kommer flere billeder i morgen fra vor kulturhistorie....

Jeg blev indhentet af julehalløjet og må afbryde for at gå på gæsterbud....

Have en god jul allesammen!















december 23, 2012

Hyrderne på marken

"I den samme egn var der hyrder, som lå på marken og holdt nattevagt over deres hjord." 

På kalkmaleriet vi ser hvordan. Den ene hyrde underholder med sækkepibe. De fleste af os forbinder nok udelukkende sækkepiben med Skotland, men den var tidligere almen udbredt i Europa. Man kan muligvis endnu være heldig og 
se den i Italien ved særlige lejligheder som jul 
eller påske.

Hyrden til venstre har stunthoser på. Da denne beklædningsgenstand er forsvundet, er der kanske læsere, som ikke kender den. En stunthose er en fodløs strømpe, der forneden ender i en kileformet lap, som dækker vristen og fastholdes med en strop under foden eller om en af tæerne. Samme hyrde holder på en stav, der ligner en golfkølle. Er det en hyrdestav? altså den som 
fortsatte som bispestav i kirken? Og som vi ser
på Sorø byvåben? Eller er det et horn til at tude
i for at samle hjorden?



















december 22, 2012

Et citat


Min dreng, vil du i verden frem, så BUK !


I går omtalte jeg meget kort nordboernes hellige hest og gris, men også gedebukken bør få en linje. Den har tilsyneladende oprindelig været en slags kornguddom med rødder langt tilbage i det forhistoriske mørke. Den lever videre som julebuk, i Sverige undertiden en person, klædt med et gedeskind, gedehorn og maske. Den kan
ligesom den svenske jultomte have gemt noget fortidsuhygge over sig her i skovene, så små børn stikker i vræl ved synet.

Men vi kender den nok bedst i Halm.
Og ingen halmbuk overgår den i Gävle, som Asger Bonnevie skrev
om i Den korte Avis 3.12.2012:


Af ASGER BONNEVIE

Den ukuelige julebuk

En 13 meter høj julebuk bliver hvert år sat op i den lille midtsvenske by Gävle. Den er ikke kun berømt på grund af sin størrelse.

Julebukke af halm er en gammel nordisk tradition. Den største buk af dem alle står på torvet i den svenske by Gävle. Byen er også kendt for kaffe-firmaet Gevalia, der er Gävles latinske navn. Julebukken i Gävle blev første gang stillet op i 1966 på initiativ af Stig Gavlén. Den er siden blevet en fast tradition i byen.

Gävles borger er stolte af den kæmpestore julebuk, der i 1985 kom i Guiness Rekordbog på grund af sin størrelse.
Kort fakta om Gävlebocken:
Total vægt: 3,6 ton (heraf halm 1,3 ton)
Total højde: 13 meter
Længde: 7 meter
Røde bånd: 79,5 meter
Bukkens ben: 2 meter i diameter
Lamper i hornene: 32 stykker, 16 i hver horn
Webkamera døgnet rundt
Gävlebukken er blevet så berømt, at den nu har sit eget webkamera. På hjemmesiden kan man følge julebukken døgnet rundt. I disse hi-tech tider har den naturligvis også sin egen app til smartphones og tabletcomputere.

Drengestreger
Desværre har der udviklet sig en trist tradition omkring julebukken. Hvert år er der nogen, der forsøger at brænde den af. Og det er ofte lykkedes.
Allerede det første år i 1966 satte en ballademager ild til bukken nytårsaften. Han blev fanget og straffet for groft hærværk. Desværre grundlagde hærværksmanden en uheldig dille. I de følgende år har bukken lidt en krank skæbne næsten hvert år.

Skæbner
I 1970 blev den futtet af efter kun 6 timer.
I 1976 kørte raggare bevidst ind i den.

I 1979 blev den brændt, før den var færdigopsat.
I 1985, samme år som den kom i Guiness Rekordbog, blev den brændt af i januar.
I 1988 kom bukken på engelske bookmakeres oddliste, men overlevede sæsonen ud.
I 2001 nedbrændte bukken dagen før juleaften, gerningsmanden var en amerikansk turist.
I 2008 lavede de en brandsikker buk, som dog alligevel nedbrændte.

Kidnapning
I 2010 fik myndighederne nys om et større komplot. Kidnappere planlagde at flyve bukken til Stockholm ved hjælp af en helikopter. Deres plan blev heldigvis forpurret, og bukken overlevede det år.

Overlever alle angreb
Men heldigvis overlever Gävlebocken. Den bliver fortsat sat op hvert år. Og i år er altså ingen undtagelse. Følg den på kameraet.  Den blev brændt ned også her i 2012.
03 DEC 2012














Midvinter

Vintersolhverv

Tegn på det korte Guldhorn

Ordet "jul" viser, at vor jul her i Norden er noget for sig selv fra før kristendommens tid.
I andre lande  markerer de Jesu fødsel i langt højere grad og opstiller krybbescener for at fejre Christmas.

Her er en sjov gammel tegning af den enøjede Odin (som næppe var så "enøjet"). Sleipners 8 ben er bundet sammen to og to. Hugin og Munin, de to ravne, er åbenbart ude og spejde for at kunne fortælle Odin de sidste nyheder. I hånden har han lynet, som han kan slynge efter sine modstandere.

Hesten var ligesom et helligt dyr og bevarede sin ærværdighed op gennem århundrederne
på trods af kristendommen, næsten helt frem til vor tid.

Også svinet var helligt. Det sikrede mad på bordet som
Særimner i Valhal. Og det var ved vildsvinestegen at man fejrede midvinterblotet med bragebægeret og løfter om den herlige dåd, man skulde udføre det kommende år. Guden Frey havde en gris, "Gyldenbørste", der strålede som solen og løb så hurtigt som nogen hest, når Frey var på rejse.




december 21, 2012

Surmælk

«Slike gutter det vil gamle Norge ha».

Det norske mejerifirma TINE lavede en reklamefilm om mælk og er nu blevet hængt ud af pk-journalisterne, Halldor Hustadnes og Kristoffer Egeberg 17.12.2012 i det norske Dagbladet, for tænk! på filmen så man en gammel fyr på 89, som viste, hvad han duede til i svømning. Og det var ikke lidet.
“Slike gutter det vil gamle Norge ha”, sagde filmen! og - det troede vi danskere faktisk også at Norge havde, - ligesom de har haft tidligere!

Men uha! tiderne er skiftet. I dag er det moderne at være svage, eftergivende, uden selvstændig tænkeevne, tvivlrådig, uden mod og mandshjerte....  




Denne gæve olding havde udmærket sig i modstandsbevægelsen under den tyske  besættelse og var nu med i “Folkebevægelsen imod indvandring”. Sådanne idèer kan man da ikke have i det multikulturelle samfund. Multikulturen skal være ènsidig og kønsløs, så vi alle kan være her! Det er derfor den hedder “multi”! Se på majoriteten af journalister! Slapsvanse, som ikke kan eller ikke tør tænke selvstændigt...

Det er sådanne personer, som oldingen Jan 

ofrede sig for i sin tid med risiko... 

De har ikke drukket den - (jeg citerer:)

“nationalistiske” - TINE-mælk! De har 
drukket - A-ARab.. sludder, jeg mener 
ARLA-mælk









december 20, 2012

Samme profession: lokke folk i fælden!



Den korte avis skriver om Abdul Wahid Pedersens "tandløse oplæg om islam".


Det er en kunst at kunne charmere, og ingen behøver det mere end islam for at lure folk og få dem med på vognen og tilslutte sig den mest rå og brutale ideologi i verden. Er de først fanget ind og har liret trosbekendelse af, så sidder de i nettet og kommer ikke ud igen - ikke levende, for der er dødsdom for retraite.
Det gælder naturligvis også for Abdul Wahid selv, så han er nødt til at fortsætte sin missioneren. Sødt og - jeg citerer: "tandløst", - men hans joviale ansigt viser to kraftige fortænder som hos gnavere.
Han valgte professionen i sin ungdom. Også der missionerede han og lokkede ubefæstede sjæle ind i narkotågerne. Også dèr måtte han fortsætte, hvor han var begyndt, for også dèr var der straf for retraite. Pusherne - de mindre narkohandlere - ligger under for de større "Dødens købmænd". Arbejdet er det samme: lok nye folk til !

december 19, 2012

Biblioteksskandalen


 Skandalen omkring Det Kgl. Bibliotheks politiserende kandestøberdirektør, Erland Kolding Nielsen, styrker det tvivlsomme omdømme, som biblioteket har hos nogle. Jeg har oplevet, at mennesker, der mente at have tilsyneladende værdifuld dokumentation om forhold under den tyske besættelse og den kolde krig, ønskede at aflevere ting til det kgl. Bibliotek og/eller til Rigsarkivet. De var imidlerti så overbeviste om disse statsinstitutioners politisk-korrekte adfærd og manglende uvildighed, at de undlod at indlevere tingene. Det er uheldigt for historieforskningen, hvis der foregår usaglig bortcensurering gennem «kandestøbere», ja selvom noget sådant bare skulde være rygter, der forhindrer folk i at indlevere papirer.,,
Christiansborg, den 18. december 2012/kkb

PRESSEMEDDELELSE
DF: Byråd skal kunne afsætte borgmestre

Dansk Folkepartis kommunalordfører, Morten Marinus, vil have ændret Styrelsesloven, så byråd kan afsætte borgmestre, hvis de mister tilliden til deres embedsførelse.
- Vi har i indeværende kommunale valgperiode desværre set flere eksempler, hvor borgmestre ikke har magtet deres opgave. Fredericia-borgmester Thomas Banke er blot seneste skud på stammen - også i Hvidovre har man haft en borgmester, der har været uarbejdsdygtig i store dele af perioden. I sådanne tilfælde burde der være mulighed for, at byrådene kan sætte borgmestrene på porten, siger Morten Marinus.

Morten Marinus mener, at det er en syltekrukke, når indenrigsminister Margrethe Vestager vil udskyde spørgsmålet til et udvalg, som ministeren har nedsat efter Farum-kommissionens rapport, og som barsler med en udtalelse i løbet af 2013.
- Jeg tvivler meget på, at der kommer til at ske de store revolutioner på området – og det er faktisk det vi har brug for. Vi kan ikke have en situation, hvor borgmestre kan dandere den eller anvende kommunens kreditkort uretmæssigt uden konsekvenser, siger Morten Marinus.

Morten Marinus understreger, at det naturligvis skal være undtagelsen, at en borgmester bliver afsat.
- Det skal ikke være nogen hverdagsbegivenhed. Derfor skal bestemmelserne i Styrelsesloven også fastsættes på en måde, så det gøres klart under hvilke forudsætninger en borgmester kan afsættes – f.eks. hvis vedkommende ikke passer sit arbejde, har en kritisabel embedsførelse eller hvis kommunalbestyrelsen har mistet tilliden til ham eller lignende. Der skal fastlægges en proces for, hvordan en borgmester kan afskediges, sådan at det ikke bare kan ske under en ophedet debat i byrådssalen – men det kan ikke nytte noget, at borgmestre som de eneste i en kommunalbestyrelse kan køre på frihjul, siger Morten Marinus, der nu vil tage sagen op med indenrigsminister Margrethe Vestager.


december 18, 2012

Til sjeiken


Apropos Sheik Omar Bakri Mohammeds gale islamister til bønnemøde på Kgs. Nytorv med opfordring: kidnap og dræb!




Er der nogen, der ikke kan læse de krøllede bogstaver? Så læs her:

Døden til Tyrkeren
Barbar! som Christi Kors med dine Fødder træder,
Og ved Bedrageren, din Mahomat, dig glæder; 
I Dødedansen du med mig nu danse må,
Og skal din Ondskabs Løn hos Falskheds Vidner få.












december 17, 2012

Penge lugter ikke!

Apopos Messerschmidts pressemeddelelse:
https://mail.google.com/mail/u/0/#search/Dansk+Folkeparti+pressemeddelelse/13b8ee531cc78b6b

I denne søde juletid, hvor vi propper i os.....

Under forrige besættelse fik vi et nyt ord på dansk: «Værnemager» - som betegnelse på de personer, som uden større moralske overvejelser valgte at tjene penge på besættelsesmagten. I vore tider har vi noget tilsvarende: folk, der uden moralske skrupler ignorerer de lidelser, vi påfører dyrene ved slagtning uden bedøvelse. De nordiske folk vil gerne prale med deres lovfæstede dyrevenlighed og -beskyttelse. Gud bevares ikke uden grund. Alt er jo relativt, og generelt set er vi meget glade for dyr. Vi skal ikke langt ned i Europa, før man ser lidt anderledes på dyrene end vi er vant til. Industrialiseringen af landbruget hjælper ikke på det.

Er der penge i en sag, går alt af led. Penge lugter ikke! Som man siger. Man lukker øjene.
Faktisk har vi jo på trods af al vor generelle dyrevenlighed set igennem fingre med den jødiske slagtemetode, schæktningen, i lange tider (fra de fik statsborgerskab 1814???) og selvom muselmændene ifølge koranen skal hade og forfølge og dræbe jøderne, så er det schæktningen som er banebrydende for den islamiske modbydelige halalslagtning, ligesom den jødiske omskæring er adgangskort for den langt mere brutale islamiske omskæring.

Den græske Hermes er gud for handel, men NB også for tyveri og bærer en tryllestav. Han var en mester i at kunne stjæle allerede da han lå i vuggen og huggede listeligen Apollons kvæg. Han forsøgte at lyve sig fra det som tyveknægte gerne gør.
Hermes er altså i vandel og handel ikke altid helt fin i kanten... og derfor er handelen med kvæg og kød blevet mere grov og rå, lige fra transporten til slagteriet og selve slagtningen.




december 16, 2012

Skandalen på det Kgl. Bibliothek


Matthias Bjørnlund og Torben Jørgensen:
Hvad ville man have gjort, hvis Erland Kolding Nielsen med nøjagtig de samme argumenter havde tilladt den iranske ambassade en kontraudstilling i forhold til Holocaust?


Af Matthias Bjørnlund og Torben Jørgensen, ansatte på DIS og specialister i hhv. Holocaust og det armenske folkedrab

Skandalen på Det Kongelige Bibliotek, hvor direktør Erland Kolding Nielsen vil udlåne lokaler til folkedrabsbenægtere, vil ingen ende tage. Lad os skitsere sagsforløbet. For ca. to år siden begyndte det armenske museum og institut for folkedrab at forberede en udstilling om Skandinavien og det armenske folkemord. En af denne artikels forfattere (Matthias Bjørnlund) videregav materiale til udstillingen, men begge afholdt sig fra yderligere deltagelse. Principielt ønsker vi, som uafhængige historikere, at holde behørig afstand til politikere og diplomater. I sidste uge kom det så frem i pressen, at Erland Kolding Nielsen, efter et møde på den tyrkiske ambassade i København, har besluttet at give tilladelse til, at ambassaden afholder en ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek, under titlen »Det såkaldte armenske folkemord«. Om det var en idé, der opstod i Koldings hoved (som han selv hævder), eller om der er tale om pres fra ambassaden eller andre er nu heller ikke afgørende. Det væsentlige er, at benægter­udstillingen nu bliver en realitet, ikke i f.eks. ambassadens egne lokaler, hvilket ville være deres egen sag, men i lokaler stillet til rådighed af en førende dansk forsknings- og formidlingsinstitution.

Kolding har efterfølgende forsvaret sine handlinger i pressen samt forsøgt at berolige sine kritikere med forsikringer om, at han som faghistoriker personligt vil gennemgå benægterudstillingen for at sikre, at den lever op til ikke nærmere angivne standarder. Han har så vidt vides aldrig offentliggjort forskning om Osmannerriget eller folkemord. I hans univers er historikere altså en slags superhelte, der per se kender til alverdens historie, og for hvem ingen kilder er ukendte. Ude i den virkelige verden ved vi, at en seriøs gennemgang af et stofområde kræver indgående kendskab til både kilder og kontekst. Mere konkret: En faghistoriker uden specialisering kan ikke bare kigge på det tyrkiske materiale og skille skæg fra snot. Og ’den almindelige borger’ har ikke en chance i det spil.
Hvad er så Erland Kolding Nielsens argumenter? Så vidt vi har forstået det, følgende:
- Skiftende regeringer, uanset partifarve, vil ikke anerkende folkemordet. Derfor behøver vi andre heller ikke gøre det; politikernes afgørelse er afgørende for, hvordan man tolker historien. Historikere skal altså tage bestik af, hvad magten i landet mener. Men Danmark er ikke Stalins Sovjetunion. Sagen om det armenske folkemord bør ikke handle om politik, men om kilderne og den store mængde konvergerende dokumentation – det vi af mangel på bedre kalder sandheden.
“Sagen om det armenske folkemord bør ikke handle om politik, men om kilderne og den store mængde konvergerende dokumentation – det vi af mangel på bedre kalder sandheden.”
- Termen »folkedrab« kan ikke bruges retrospektivt om begivenheder, der ligger før FN-konventionen af 1948.Rent logisk må det betyde, at heller ikke Holocaust kan regnes som folkemord. Adspurgt om det svarer Kolding: enhver sammenligning mellem Holocaust og det armenske folkemord er plat. Altså: Den komparative metode, der rutinemæssigt benyttes af socialvidenskaberne, og ikke mindst af internationalt respekterede folkedrabsforskere, afvises med en kritik, der kun kan kaldes pinlig: Det er plat. Og han svarer selvfølgelig ikke på, hvorfor man må og kan bruge betegnelsen folkedrab om Holocaust (der som bekendt sluttede længe før konventionen), men ikke om det armenske folkemord.

- Som det fremstår i pressen, synes Kolding at lide under en udbredt misforståelse, nemlig at FNs folkedrabskonvention udelukkende er en reaktion på Holocaust.Imidlertid skyldes konventionens tekst og tilblivelse den nu stort set ukendte polsk-jødiske jurist Raphael Lemkin, der som ung blev optaget af det armenske folkemord, og fik den ide, at verden havde brug for lovgivning om denne type forbrydelse. I mellemkrigsårene skrev Lemkin således store dele af forlægget for konventionen, inklusive de vigtigste definitioner. Siden konstruerede han så termen »genocide« fra græsk og latin. Som han senere udtrykte det: »Jeg blev interesseret i folkedrab, fordi det skete så mange gange. Først imod armenierne, og efter armenierne tog Hitler affære«. Selve det engelske ord for folkemord hidrører altså direkte fra bl.a. begivenhederne i 1915. At man i 1948 gjorde Lemkins drøm til politisk realitet skyldes utvivlsomt Holocaust, men teksten har altså også med andre, tidligere folkemord at gøre.
- Adspurgt om han ville tillade holocaustbenægtere at lave en udstilling på Det Kongelige Bibliotek, svarer Kolding, at det her forholder sig helt anderledes: holocaustbenægtere er jo blot en samling individer, mens Tyrkiet er en stat. Én ting er, at han tilsyneladende aldrig har hørt om Iran (der som bekendt har diverse varianter af holocaustbenægtelse som officiel politik), noget andet er, at han ikke forstår, at hvis en lille håndfuld individuelle nazister m.m. er farlige, hvad er så Tyrkiet, en regional stormagt med 70 mio. mennesker og stærke internationale forbindelser, der har som erklæret mål at imødegå »de grundløse armenske anklager om folkedrab«? Vil Kolding tillade Iran at lave udstilling på Det Kongelige Bibliotek? Og hvis ikke: Hvad er den principielle forskel på de to folkemord?
- Det ligger som en underliggende præmis i Koldings tale og gerninger, at fronten i dette spørgsmål går mellem henholdsvis den armenske og den tyrkiske republik.Imidlertid går fronten mellem en stort set enig international forskningsverden, hvor specialister verden over, herunder tyrkere, konkluderer, at den ottomanske regering i 1915 påbegyndte et systematisk og velplanlagt projekt, hvis formål var at udrydde armenierne som gruppe gennem massiv voldsanvendelse og deportationer – altså folkedrab. I Rigsarkivet, lige ved siden af Det Kongelige Bibliotek, finder man f.eks. et af mange eksempler på præcise, samtidige rapporter om folkedrabet: Det er den danske gesandt i Konstantinopel (Istanbul) Carl Ellis Wandel, der 4. september 1915 rapporterer, at »Tyrkerne gennemfører med stor energi deres grusomme hensigt, at udrydde det armenske folk«. På den anden side er der så den tyrkiske stat og dens nyttige idioter.
- Kolding spørger, hvorfor den tyrkiske regering skulle anerkende noget, en anden stat begik. Endnu en massiv misforståelse. Folkeretligt er republik­ken Tyrkiet Osmannerrigets arvtager. Som bekendt vedstår man arv og gæld, eller man afstår fra at arve. Republikken arvede alle værdierne (mange, som præsidentpaladset i Ankara, stjålet fra armeniere og andre mindretal), institutionerne, territoriet – og historien. Også dens mere pinagtige dele.
- Kolding hævder, at den tyrkiske regering er enig med videnskaben om sagsforløbet i 1915, det er bare betegnelsen, altså ordet folkemord, der skiller. Intet kunne være mere forkert, som det da også er blevet dokumenteret i snesevis af afhandlinger gennem tiden. Tyrkiet afviser netop den systematik, den overlagte intention om at udslette armenierne som gruppe, og stort set alle de detaljer fra folkemordet, som forskningen for længst har dokumenteret. Hans påstand her er så usaglig, at vi knap ved, hvor vi skal begynde eller ende.
Erland Kolding Nielsen har udtalt, at han personligt mener, at 1915 ligner et folkemord »på grund af omfanget«. Bortset fra, at det er en ynk at se en voksen mand forsøge at presse sig gennem en kattelem, viser han her sit ukendskab til konventionen. Antallet af dræbte er ikke afgørende for, om en massakre får status af folkedrab. Folkedrab er et bevidst forsøg på, helt eller delvist, at udslette medlemmer af en beskyttet gruppe på grund af deres medlemskab af denne gruppe. Der kræves ikke et specifikt ønske om fuldstændig udslettelse; dommerne fra Haag understregede dette, da de kendte drabet på 8.-9.000 muslimske mænd og drenge i Srebrenica for folkemord. Hvad ville man have gjort, hvis Erland Kolding Nielsen med nøjagtig de samme argumenter havde tilladt den iranske ambassade en kontraudstilling i forhold til Holocaust?
Direktøren har malet sig op i et hjørne, han ikke kan komme ud fra. Han må have hjælp. Og det haster.

____________________________________________________


Kommentarer

Sortering:              Mest populære             Nyeste             Ældste           
Torben Snarup Hansen
14. december 2012, 11:52

alternativ udstilling

Det oplyses på Kgl. Biblioteks KUA-afdeling, at den tyrkiske ambassade endnu ikke har tilvejebragt den "alternative" fotoudstilling om folkedrabet på armenierne i 1915. Mon den kommer?
I den tyrkiske afværgepropaganda overfor dokumentationen af massenedslagtningen opstilles almindeligvis tre forsvarslinjer: 1) Der er intet at komme efter, folkedrabet fandt ikke sted. Når denne påstand må opgives, forsvares den ungtyrkiske militærjuntas uskyld med 2) kurderne gjorde det! Dette er ikke usandt, men oplysningen er utilstrækkelig, da juntaens og dens magtapparat var klart domineret af etniske tyrkere (som Enver, Talaat og Djemal). Dermed er man rykket tilbage til 3) Armenierne var selv skyld i ulykkerne. Mit gæt er, at hvis den tyrkiske ambassadør rigger en alternativ udstilling til, bliver den placeret i skyttegrav nr. 3.
jens holm
14. december 2012, 20:58

For megen demagogi

Angående armenernes historie, så begyndte forfølgelsen omkring, hvor russerne vandt et stykke af armenien i 1878. Her havde en del armenere delte opfatelser om, hvad der nu skulle ske. Skulle man hælde til zarens Rusland, lave sit eget land igen eller atter være fredelige borgere i Osmannerriget.
Mna kunne nøjes med at skildre det sådan , hvor kulminationen jo altså er, man dels udrydde aremere systematisk og dels med samme skæbme sætter dem ind som hjælpere til den tyske hjælp mod britter og franskmænds angreb i første verdenskrig(fx fæstnings og skyttegravsarbejde i Dardanellerne).
Husk hvor pressede Osmannerne var indenfor og udenfor. De mistede (syd)grækenland. De mistede Kroatien, Bosnien og magten over Rumænien og Bulgarien.
Nu så det ud til, de ville miste givtige kærneområder, hvor Irak og Syrien var de mest værdifulde + olien i Irak(Kirkuk).
De kommende sejrherrer havde planer om at sønderdele resten af Tyrkiet. Det kunne så være alt, hvad der kunen være Storarmenien; men Grækenland så da gerne, man fik kysten af det nuværende Tyrkiet tilbage. Så hvad blev der tilbage af levedygtig. Og resten af de tilbageværende dele var jo præget af indre uro, hvor der både var religiøs uro og stor uenighed om en kommende styreform icl. Grundlov.
Man kan tillægge, at op mod 1 mio. tyrkere var smidt ud af Balkan i bred forstand. Til gengæld var de grækere, som var myrdet på Lilleasiens kyst af tyrkerne, flyttet til Amerika.
Så måske skulle man springe disse begreber over og nøjes med at skildre hændelsforløbene.
Hele Folkeslag er jo udryddet mange gange før i historien, uanset deres årsager.
Man har i øvrigt samme fis angående Blitzkrieg. En del historikere hævder, at kun Hitlers angreb, der sluttede ved Dunkirk kan kaldes sådan.
Resten af Hitlers militære mobile militære slag er videreudviklinger af Molktes Kesselschlacht og at at angribe med defensiv kraft - Opfundet før Adolf blev til noget - men altså tilsat Tanks og Lastbiler og de yngste soldater, hvor der skulle marcheres mest.
Jeg ser simpelthen ikke formålet med at tvære rundt i diverse ord for diverse systematiske folkemord, når man undtager, at man på denne måde gør sit bedste for at holde Tyrkiet udenfor EU.
Som I jesper Kleins velmagtsdage : USA ud af Nordamerika.
Først nu de senere år har amerikanerne kunnet se, hvor svinske deres første mange westerns var og er. Så et stykke ad vejen synes jeg, man skulle nedtone de popsmarte begreber uanset man jo er nødt til at kunne sætte ord på den slags grufuldheder. Oveni fejrer de jo Thanks Giving og You are welcome.
Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson
14. december 2012, 13:15

Den såkaldte direktør bør gå af

Det var tilsyneladende ikke nok for Erland Kolding-Nielsen, i 2011 at muliggøre en konference for Hizb ut-Tahrir på det Kgl. Bibliotek. Han inviterede en organisation som bl.a. visualiserer folkedrab i stil med det som de Muslimske broderskab og f.eks. Hamas også planlægger.
Nu smider Erland rundt med latinske gloser for at retfærdiggøre den ”store tjeneste” han mener at have skænket det armenske folk ved at invitere en benægterudstilling fra Tyrkiet.
Kolding-Nielsen er ikke klar over hvad den akademiske frihed indebærer. Det er friheden at kunne sige fra, have en selvstændig stilling samt at vogte det frie ord, den frie tanke og sandheden, som ikke har det særlig godt i Tyrkiet.
En leder af en dansk forskningsinstitution, der bøjer sig for en halvfascistoid, nationalromantisk holdning til sandheden, har vist sig ulegitim i sin stilling. Descede Peregrinus!



  • Det Kongelige Bibliothek oprettedes af Frederik den Tredje, som jo ikke umiddelbart var udset til at blive konge efter Christian den Fjerde. Men hans storebror, den udvalgte prins Christian døde et år før sin far på grund af vellevned, og
    Frederik, som havde fået tildelt bispedømmet Bremen, kom så til. Han var interesseret i lærdom og oprettede - foruden biblioteket - også det Kgl Kunstkammer. Det lå i bygningen over for nuv. indgang til Folketinget. Den havde tre formål: øverst ARS = kunstkammeret, i mellemetagen LEX = lovbøger, d.v.s. bibliotek og 3: MARS = krigsguden = kanoner.

    På billedet hilser Peter Schumacher (senere adlet Griffenfeldt) på kongen Frd. 3.














      • Det Kongelige Bibliothek oprettedes af Frederik den Tredje, som jo ikke umiddelbart var udset til at blive konge efter Christian den Fjerde. Men hans storebror, den udvalgte prins Christian døde et år før sin far på grund af vellevned, og

    Frederik, som havde fået tildelt bispedømmet Bremen, kom så til. Han var interesseret i studier og forskning og oprettede - foruden biblioteket - også det Kgl Kunstkammer. Det lå i bygningen  over for nuv. indgang til Folketinget. Den havde tre formå: øverst ARS = kunstkammeret, i mellemetagen LEX = lovbøger, d.v.s. bibliotek og 3: MARS
    • krigsguden = kanoner.