maj 31, 2012

Oprør mod Romerkirkens Ligegyldighed




Når Italien omfavner islam er det altsammen kirkens skyld


Ved I at omkring 70.000 muselmænd har italiensk statsborgerskab? Ved I, at muselmændene udgør ca. 1.583.000 svarende til 2,7 % af befolkningen? Ved I, ats islam er Italiens næststørste religion tæt på kristendommen?

  Ved I, at der i gennemsnit opstår et islamisk center i Italien hver 4. dag?

Ved I, at islamiske terrorister med italiensk statsborgerskab er engagerede i Jihad, Hellig Krig mod jøder, kristne, vantro og apostater? Og hvis I ikke ved det er det en ganske alvorlig sag. Men endnu værre er det at konstatere, at alt dette sker med udsøgt maskepi fra kirkens side såvel officielt som på initiativ fra det pavelig råd gennem interreligiøs dialog og kirkefolks opførsel og bekræftelse, lige fra kardinalerne til en bunke “islamisk korrekte” sognepræster.

Reflektionen melder sig gennem de nye erklæringer fra Ezzedine Elzir, lederen af Ucoii (det islamiske fællesskab og sammenslutninger i Italien) til Kalus Davi, hvori bekræftes, at der i Italien er 70.000, der er “vendt tilbage til islam”. Hvorfor “vendt tilbage” og ikke “konverteret”? Elzir forklarer: “Vi foretrækker at bruge ordet “vendt tilbage”, fordi det er en genopdagelse af den sande tro”. Dermed vil han sige, at for muselmændene er islam ikke en religion, der er forskellig fra jødedom eller kristendom, som man tilslutter sig ved at konvertere, som det sker i andre religioner, men en overordnet religion, som står over jødedom og kristendom, den eneste sande tro, fuldførelsen af profetiens åbenbaring og sigil, i en opfattelse af, at menneskene fødes som muselmænd, og selvom de dyrker en anden religion bærer de islam inden i sig, om end de er uvidende herom, og derfor er det en tilbagevenden at genopdage “den sande tro”.
“Der kommer hver dag ikke-muslimer til vore moskèer, som vil lære islam at kende, og mange af dem omfavner den”, tilføjer Elzir. “Når der opstår krise i værdier og økonomi, vender folk tilbage og opdager sine rødder, sin åndelige verden,” uigenkaldeligt lig islam.

Hvordan er det muligt, at man i Italien, katolicismens vugge, det kristne land, som rummer pavekirken, kristi stedfortrædere, er nået til det punkt at dens åndelighed ligestilles med islam? Nuvel, svaret hedder “religiøs relativitet”. Pave Benedikt den 16. har flere gange personliggjort det alvorlige onde i “relativismens diktatur”, som må bekæmpes, fordi den - ved at sætte fornuften på loftet - kræver, at vi skal anse alle religioner, kulturer og værdier for lige meget værd trods deres indhold.

Det talende vidnesbyrd om den religiøse relativitet ligger i litanien om “de tre store monoteistiske, abramitiske religioner, der er åbenbaret i Biblen”, som beder til den samme Gud. Ligesom relativiteten findes i kirkefolks opførsel, når de tror, at de - for at elske muselmænd som personer - betingelsesløst skal forene deres legitime religion med islam bortset fra den kendsgerning, at det er uforligeligt med værdierne i livets hellighed, lige værdighed mellem mand og kvinde og med religionsfriheden.

Vågn op! Islam er allerede kommet indenfor døren! Det er italienerne selv, som forårsager den islamiske erobring med kardinalerne og sognepræsterne i spidsen, som anstrenger sig for at sprede moskèer! Lad os befri os for relativitetens diktatur! Stop den islamiske invasion! Nu rækker det med moskèer!
Lad os genfinde vor sjæl, lad os generobre brugen af fornuften, lad os finde sammen igen før vi helt taber muligheden for at være os selv i vor eget hus!   
       

*) Den italienske journalist Magdi Christiano Allam, er ansat ved den store Milanoavis, Corriere della sera, som støttede Oriana Fallaci med at få spredt hendes artikler og bøger om islamiseringen af Europa. Magdi Allam var muslim, men blev for nogle år siden døbt af paven selv en påskesøndag i Skt. Peterskirken med navnet Christiano.
Se indlæget på Spydpigen 24.3.20008.

Kilde: http://www.newenglishreview.org/blog_display.cfm/blog_id/41928

Spydpigens Kommentar: den samme anklage kan bruges mod vor egen folkekirkes ligegyldighed.

maj 29, 2012

Pedofili-aftalen for retten



På Danmarks nationale flagdag, Valdemarsdagen den 15. juni, skal Østre Landsret afgøre, om EU's Lissabontraktat fra 2009 rettelig burde have været til folkeafstemning i Danmark. Den 11. januar besluttede Højesteret, at retssagen kunde rejses - imod regeringens ønske. 

Det fremgår af Jens Perter Bondes artikel i JyllandsPosten 27. maj 2012


Det er tilsyneladende kun meget få, der véd, hvad traktaten indeholder af særegne "godbidder".


Derfor blev der lavet et flyveblad, da Lissabontrakteten blev vedtaget. Den danske tekst ses her nedenfor. Desværre kan lay-outen ikke lægges ud her på bloggen til direkte kopiering, så I må nøjes med gengivelse af selve teksten:  






Forældre!


Pas på børnelokkere!


I fyrre år har man påtvunget børn psykiske oplevelser, som mange gerne
havde været foruden. Man bibragte dem ord og billeder, som psykisk kunne klæbe til deres livsopfattelse. Med billedbøger, skolebøger og ”skøn”litteratur, bollerum, børneteater og film har man fyldt dem med sexuelle oplevelser bag forældrenes ryg og forklaret, at alle er lige og alt acceptabelt. Man ikke bare ignorerede forældremyndigheden, men angreb den. ”Død over familien!” hed det i Sverige. Kernefamilien skulle væk og børn opdrages af ”experter” for at skabe helt nye værdier. Forehavendet røbede man ikke rigtigt! Men det lyser ud af det politiske program, som direktøren for Mentalhygiejnen, psykolog Eggert Petersen, udarbejdede for Danmarks største parti, socialdemokratiet, 1969.
Forældre er ret værgeløse, hårdt spændt for i det daglige arbejde uden større tid til at følge med i den mere fordækte samfundsudvikling.


Samfundets officielle accept og lovgivning for at hjælpe minoriteter, herunder sexuelt afvigende, åbnede for nye aspekter.
Sverige går foran. RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i regeringen og opnåede – trods årelang modstand – obsevatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspörgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.
RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.


Børneporno spredes på internet og inspirerer pædofile. Har du glemt Marc Dutroux-sagen i Belgien? Pædofili kan ikke bare ignoreres. Nu mindre end nogensinde. Dit barn kan blive væk!


Hvad siger EU til sådan noget?


Lissabon-traktaten, som ansvarsløse politikere har underskrevet uden at hefte sig ved indholdet, går ind for at EU-lovliggøre pædofili. Ikke åbent og ærligt, men ved fix-faxerier med teksten:


”Side 412 Artikel 21 i Lissabon Traktaten, der er identisk med Artikel 2-81 i EU-traktaten af 2004, lyder: ”Enhver diskrimination på basis af …sexuel orientering…. er forbudt”.
I alle tidligere traktater så som Nice Traktaten findes dog en protokol som undtager pædofili fra forbudet mod diskrimination. Men i Lissabontraktaten findes ingen protokol om pædofili (Niels Erik Søndergaard, Nordjyske Stiftstidende 18. august 2008).
Det er mildt sagt usandsynligt at dette er en forglemmelse. Tværtimod det er helt tydeligt, at udeladelsen er foretaget bevidst fra EU-juristernes side. Hvorfor? Vi kan kun gætte, men et rimeligt gæt er, at nogen har givet juristerne et tip – eller måske et vink med en vognstang – om at pædofili ikke bør være forbudt i EU!” (Bering, Nordjyske Stiftstidende juni 09)


- måske af hensyn til EU´s muslimske ”gæster”? Pædofili er tilladt i islam. Ayatollah Khomeini skrev retningslinjer for sex til det iranske folk i sin bog ”Tahrirolvasyleh” både om brugen af dyr og af børn: en mand kan have nydelse selv af et lille barn, helt ned til spædbarnsalderen. (Sic!)


Hvad siger Vestens mødre?

Hvad siger irerne til pædofiltraktaten?

Siger de JA ?








(Flyveblad fra 2009 om 
Lissabontraktatens
godkendelse af pedofili -
ved hjælp af manipulation 
med EU-tekstens ordlyd)

maj 28, 2012

10. - den anden form for krig.

Nu har jeg i flere indlæg belyst 70`ernes uanstændige propaganda overfor vore forsvarsløse børn. En propaganda, som støttedes meningsmæssigt og økonomisk af staten, en fordægt kamp mod landets ikke-marxistiske forældre!


Se Kalle Linds video:
http://www.youtube.
com/watch?=Payy25n4Jernes vo 




I dag den 28. maj 2012 har hollænderen Guus Kuijer, modtaget Astrid Lindgrens børnebogspris, den såkaldte Almapris, i Stockholm ifølge tidligere meddelelse. Se, hvad han siger i Dagens Nyheter (?):


....han har inte kunnat skriva för barn på sex år. Det avslöjade den holländske författaren Guus Kuijer när han den 22. maj mötte den svenska publiken i Kulturhuset i Stockholm.

- Sedan filmregissören Theo van Gogh mördades i Holland skriver jag om religiös fundamentalism - för vuxna. Jag vill inte besvära barnen med det temat, sade Guus Kuijer.
Han fick Almapriset för att han ”med fördomsfri blick och intellektuell skärpa” gestaltar problemen i det moderna samhället och de stora livsfrågorna i böcker för barn. Men i dagsläget är det litteratur för vuxna som gäller.


Den 69-årige författaren har konsekvent tackat nej till intervjuer inför sitt Sverigebesök, men har däremot inget emot att möta sina läsare. På Kulturhuset i Stockholm berättade han personligt om sitt liv, sitt skrivande och sina influenser - från barnboken ”Emil och detektiverna” av Erich Kästner, till Ingmar Bergmans filmer.







Spydpigen håber, at denne lille serie om børnebøger får folk til at indse, at de ikke bare kan
boltre sig i med statens trivsels underfholdning i form af "brød og skuespil", men er nødt til at sætte sig grundigt ind i, hvad psykologisk krig indebærer. Læs og lær om det her. Kik tilbage på Spydpigens indlæg den 17. januar 2011.


Og vågn så op og gå til modstand mod enhver begyndende diktatur-tanke, ligesom nedenstående og mange andre har gjort det og gør det på forskellige felter.




Bog om de politiske kræfter  bag nedbrydningen af samfundssystemet i 70`erne - med navns nævnelse.

Derfor blev vi som vi blev











Erhard Jacobsens "Aktive Lyttere og Seere"
afspillede døgnet rundt Danmarks Radios
programmer for at kunne føre bevis for de
ansatte journalisters venstrevredne
propaganda etc.
Kampen mod oprettelse af
moskèer og islamiske skoler
til nedbrydning af dansk
kultur og islams overtagelse
af landet.


Folket ender i
Kattens klør.






Billedet t.h. er en
illustraion fra den
schweiziske udgave
om Psykologisk
Krigsførelse:


"Den anden form for krig er så farlig, fordi den
ikke umiddelbart bliver erkendt som krig.
Krigen er camoufleret. Den udspiller sig under
dække af fredstilstand og skjuler sig under
formen af indre omvæltning.
Begyndelsen er ringe og tilsyneladende harmløs -
slutningen er så bitter som selve krigen."

maj 26, 2012

9. Var Socialdemokratiet et værn mod kommunisme?

 I denne miniature-serie om den marxistiske indoktrinering af børnene fra 68`ernes revoluton og fremefter har jeg nævnt nogle ganske få røde navne. Der kunde nævnes mange, mange flere, som har bidraget til nedbrydningen af samfundet og politisk påvirkning af andres børn. Demokrati rummer i sig selv sin egen udslettelse, idet det skal give plads for alle meninger.


Når dette er sagt, så glem ikke, at vi som vælgere selv var/er skyld i udviklingen. De såkaldte borgerlige politikere - ikke mindst de konservatve - var tilsyneladende mere optaget af at være “pæne” mennesker end at gå til aktiv modstand mod den evigt fremadlistende kommunisme. Og mange var for naive. Se Bent Jensens bog om ”Stalinismens fascination”. Grænseløs naivitet er ikke på nogen måde knyttet til begrænset intelligens. Den trives fuldgodt hos veluddannede. Den skyldes vel en grundløs godhjertethed, der ikke kan tro ilde om sin næstes eventuelle lumskebuxeri.


Socialdemokratiet anså man langt ind i borgerlige kredse som en sikkerhed mod kommunisme. Havde arbejderbefolkningen det godt, kunde kommunisme ikke udvikles, mente man.. Men det var netop “eliten” i socialdemokratiet - akademikerne - som indførte kommunismen i sociademokratiet , ikke folket, ikke arbejderne og funktionærerne...,  men Auken familien, Niels Matthiassen, Ritt Bjerregård, Ole Espersen, partiets “trivsels-ideolog” psykolog Eggert Petersen m.fl

 Således blev socialdemokratiet ikke noget værn mod kommunismen, men befordrede netop dens ideologi. 
Uden de  kommunistvenlige socialdemokratiske ministre og en sovende opposition havde 68`erne næppe kunnet ødelægge så meget som de gjorde/gør.







Hvis man så bare have lært noget af det? Havde forstået, at islams erobringsstrategi - trods alle forskelle - i høj grad minder om kommunisternes, og at de valgte borgerlige politikere sover lige så sødt og trygt i dag som dengang. 
Det gælder som før at overbevise naive danskere med propaganda - til fordel for indførelse af et diktatur. Al diktatur kendetegnes ved begrænsning og afskaffellse af individuel frihed.


Derfor må vi ikke sige dit og sige dat.


De mennesker, der slås for noget, en ideologi eller en religion, har 
en psykisk ballast, der overgår den, som mennesker har, der ikke vèd eller ikke forstår, at de har noget at kæmpe for.
Du kan give en person et våben, men har han ikke viljen til at kæmpe, så bliver det derefter. Troen på, at man kæmper for en eller anden gud (ligegyldig hvem) giver en særlig styrke, som yderligere kan øges ved et gennem propaganda oparbejdet had.


I en svensk børnebog viser en illustration,
at den femårige Lotta sover trygt under
et stort billede af hendes idol Karl Marx.

Billedet nederst t,h. taler for sig selv

Billedet nederst t.v. er en tegning fra Berlingeren, dengang Børnemagt fra Christiania under ledelse af en
"pædagog" ødelagde et marmorrelief på Frihedsstøtten i København med maling, som de havde medbragt.
"Pædagogen" blev ikke retsforfulgt!


maj 25, 2012

8. "Voldtaget af staten"



Men det blev ikke ved sexbøgerne. Fanden stak igen hoven frem og så en mulighed for at give sig på børnene uden mindste respekt for dem og deres forældre. NGO-foreningen “Sex og Samfund” fremstillede en cd-rom, kaldet “Sexstarz” om alle mulige (og umulige) sexscener.
Trods venstrefløjens begejstrede jubel over dette samvitiighedsløse produkt havde sundhedminister Lars Løkke Rasmussen rygrad og mod nok til at nedlægge forbud mod cd-rom`en i skoleundervisningen. Er der frihed til at fremstille en sådan cd-rom, så må der også være frihed for at få det stukket i næsen. Vi er jo ikke alle ens og skal ikke være det i et demokrati.

Siden lavede man også sådan en cd-rom i Sverige. Den kendte svenske journalist, Julia Cæsar, skrev en kronik om den: "Voldtaget af Staten":
http://snaphanen.dk/2011/01/29/s%C3%B8ndagskronik-valdtagen-av-staten/

Venstrefløjens angreb på det danske og det svenske samfund ligner hinanden. Med indpodning af liderlighed og syge tanker i vore børn skulde de ”kapitalistiske” samfund nedgøres.

Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede ikke på den vildmand, men afviste det foreslåede undervisningsmateriale, CD-skiven ”Sexstarz” 2004.  Fornærmet og vred svarede Venstrefløjen igen ved at sprede sin snuskede CD-skive via internettet, for børnen vilde og skulde de nå. Torben Weinreich og Søren Vinterberg havde jo for længe siden forklaret og vist, hvordan man kom bag om ryggen på forældrene.
Forældremyndigheden var smuldret væk, ikke mindst ved de borgerlige partiers utrolige ligegyldighed med, hvad venstrefløjen foretog sig, ja, endog ofte med borgerlig accept!

Hvem var manden bag ”Sexstarz”?

Han hedder Per Holm Knudsen (PHK) og han er rigtignok en sød dreng.




1971 fik PHK udgivet billedbogen "Sådan får man et Barn" på Borgens
Forlag. Det var hans første og indebar kun nogle få gadeudtryk. Borgens forlag blev snart avantgarde i børnebøger med plat gadesprog og liderlige ord i henhold til Torben Weinreich og Søren Vinterberg. - 

PHK´s billedbog vandt pris fra kulturminister, Niels Matthiasen, og PHK fortsatte genren.














1974 udkom hans ”Connie og Bolighajen” på Borgens Forlag, nydeligt anmeldt af Morten Haslund i den kommuniststyrede fagforening, BUPL´s blad ”Børn og Unge” nr. 44, 1974. Bogen kom med på Svend Åge Laursens  L.I.B.E.R.-udstilling til skræk og advarsel for forældregenerationen.  Der kom mange protester mod bogen, bl.a. i Berlingske 20.9.74 fra Malin Lindgren: ”Porno-politisk medicin for de mindreårige” (petting, onani, samlejer).

Ved et skolebibliotekarmøde 1978, hvor PHK sad i panelet, udtalte han:
jeg er marxist. Jeg har et evangelium…” , og han uddelte spørgeskemaer om sex til deltagerne, som mange besvarede, enten de nu var med på noderne eller var ”brugbar naive” (?).


I 1973 nævntes PHK i det røde tidsskrift ”Unge Pædagoger” som kontaktmand for ”Socialistisk Lytter og Fjernseer Forbund” med adresse på Nørrebro København. Rimeligvis var han med i bestyrelsen af Forbundet allerede fra dets stiftelse 1972 (men i hvert fald fra april 1974). Dermed havde han et bagland i ryggen, da han angreb DR for en borgerlig udsendelse om Vietnamkrigen.
Snart rasede der en kulturkamp mellem Danmarks Radios røde journalister og Erhard Jacobsens ”Aktive Lyttere og Seere” (ALS, stiftet 1976). ALS´s båndoptagere kørte dag og nat for at samle håndgribelige beviser på statsradioens  marxistiske propaganda.  
ALS prøvede at forhindre, at småbørns tanker - forledt af røde extremisters agitation med omdigtede børnesange o.l. - kom til at kredse om alt, der var neden for navlen.

Som sex-fixeret har PHK skrevet flere historier om kønsroller som f.eks. ”Børnelokkeren” og  ”Og så kan man ikke bliver soldat”.

I 1978 blev han indvalgt i byrådet i Hammel på en tværsocialistisk liste og siden genvalgt for endnu én periode. Han har stadig bopæl i Hammel, hvorfra han udgyder sig om sex og psyke, underviser i sex på hjemmesider etc.
I ”Børneåret” 1979, som jo var en ensidig kæmpe propagandaforestilling for landets røde fløj, støttet af regeringen, holdt PHK foredrag om børnelitteratur og opdragelse.

”Sexstarz”-CD skiven, som sundhedsminister Lars Løkke afviste, blev lavet af Per Holm Knudsen i samarbejde med NGO-gruppen Sex og Samfund, som vistnok startede meget pænt med familieplanlægning, men siden udartede, som det ofte går med NGO´erne. Efter at have dyrket sex i tredive år, kalder PHK sig nu psykoterapeut  og sexolog og er medlem af Psykoterapeut Foreningen.


Spydpigen holder på Frihed for individet, forudsat at man ikke generer nogen. Altså Frihed til at dyrke sine egne platte ord, men også andres Frihed fra anmassende sjofle udtryk.






maj 24, 2012

7. Sex-sex- sex

Plakat om sex fra Bibliotekscentralen  i Danmark, tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne.
Opsat på Børnebibliotek. 




Diverse sex-info var totalt blottet for kærlige følelser. Det var kold og klam sex-funktion.

Fra plakat 
fra 
Baggårdsteatrets
"Ska  vi komme sammen", To en
halv times samleje 
fra DDR.

  Baggårdsteatret havde 
to vidt forskellige plakater 
til denne forestilling:  
en harmløs 
til forældre 
og skoler,,,,


og vedstående til børn og andre....














Baggårdsteatret havde to vidt forskellige plakater 
til denne forestilling:  en harmløs for forældre og 
skoleinspektører......


og ovenstående til børn og andre....




 Svensk sex-oplysning.
 Sverige har to magtfulde 
 sex-foreninger som gør, 
 hvad de kan for at lære 
 børnene alt i faget.
Se den svenske video
fra Kalle Lind, forfatteren 
til "Proggiga Barnböcker":
http://www.youtube.
com/watch?=Payy25n4Jvo

YouTube - Videoer fra denne e-mai




Tegneren 
Egon Clausen 
er tidligere 
blevet
omtalt her 

bloggen 
29.4.2008

maj 23, 2012

6. Frihed til contra Frihed fra







I sidste indlæg - nr. 5 i denne serie om 68`ernes kulturrevolution - hørte vi om L.I.B.E.R.
en børne- og forældreorganisation, som  søgte at værne mod uønsket indoktrinering og ensretning af børnene. Foreningen havde baggrund i indoktrineringsdebatten fra 1974.

Et særlig vellykket emne til nedbrydningen af samfundet var/er sex, meget attraktivt for børn i puberteten. Emnet indgår i de kommunistiske langtidsmål:

24: Afskaf alle love vedrørende pornografi ved at erklære dem for ”censur” og et brud på ytringsfriheden og pressefrihed.

25: Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.

26: Omtal homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale, naturlige og sunde”.



40: Nedvurdér familien som begreb. Fremelsk kønslig omgang i flæng og gør det let at blive skilt.

41: Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.

Kære læser, måske synes du ikke om udtrykkene nedenfor på denne side og næste indlæg, men de blev påtvunget skolebørn i 70`erne og derfor kan også du læse dem og gøre dig dine tanker om skolepolitikken.
Politikerne stiller presseetiske krav, når det drejer sig om egen person, der stilles etiske krav til brug af reklame o.l., men aldrig har der på Christiansborg kunnet dannes flertal for etiske krav, når det drejer sig om, hvad vore børn præsenteres for i vore skoler. Der er f.ex. gennemført tvungen sexualundervisning i skolerne. I disse timer kan børnene udsættes for en bog, som Munksgaards ”Pornografi Trivi”, der hovedsagelig anvendtes i gymnasiet, men undertiden også i folkeskolen. I bogens forord står der bl.a.: I 1969 vedtog folketinget at tillade alle former for pornografi. Formålet var at give den enkelte borger så stor frihed som muligt. Det vil sige frihed til selv at bestemme, om du vil læse pornografi og se pornobilleder eller ej.
Men med den “metodefrihed”,  man gav lærerne, kunde disse frit vælge materiale, og nogen valgte faktisk porno. Eleverne havde altså ikke individuel “frihed til selv at bestemme”, om de vilde læse pornografi og se pornobilleder.  
I samme skolebog kunde børnene få indsigt i hvordan et samleje går for sig: “....Mandens er som regel af enorme dimensioner, bankende og jernhård. Kvindens er lille, snæver. Blød og våd – altså ikke rigtigt skabt til en penis. Men dette misforhold er faktisk en lækkerbidsken for Weekend Sex. I det lille snævre hul kan manden så hamre, støde, presse og hugge sit bankende jern helt til roden. Kvinden skriger og stønner og føler sig helt udblokket og udspillet, forsvarsløs og prisgivet, glad og veltilfreds.”
I den efterhånden uddøde religionsundervisning kunde børnene udsættes for antireligiøse bøger som ”Kammerat Jesus”, som det også er lykkedes at blande pornografi ind i. Bogen brugtes bl.a. på Greve Amts Gymnasium som klassesæt, så forældrene ikke så bogen. Ved klage til undervisningsminister Ritt Bjerregaard viste det sig, at med Folketingets billigelse kunde sådanne bøger anvendes i undervisningen. Det vilde L.I.B.E.R. skabe debat om.
Egentlig skulde undervisningsmaterialet godkendes af skolens forældrevalgte skolenævn, men det var en narresut, for hvordan skulde forældrene have mulighed for at sætte sig rigtigt ind i dette emne? De fulgte gerne tillidsfuldt den aktuelle lærers forslag uden anelse om, hvad der foregik.
L.I.B.E.R. vilde ikke have bøgerne forbudt.
-Det vilde jo være censur. Et forlag må da trykke, hvad de vil. Kunde en psykolog eller pædagog bruge materialet, så havde forlagt sikret sig økonomisk grundlag for at producere bøgerne.
Psykologer og pædagoger forsikrede befolkningen om, at de altid ”kæmpede på børnenes side”,  “for børnenes rettigheder” og værnede om børnenes ret til selv at bestemme o.s.v. Men når alt kom til alt, så var det jo disse psykologer og pædagoger, som indførte dette sølle uetiske og kulturforladte bogmateriale som eksempelvis er citeret ovenfor.




maj 21, 2012

5. L.I.B.E.R. gik til angreb.

 

      Billeder fra svenske børnebøger i 70 erne



L.I.B.E.R. gik til angreb.

I Danmark lagde arbejdsmand Svend Åge Laursen, MB i Solrød, navn til en udstilling med de   uanstændige børnebøger. Han havde egen erfaring, hvordan politikere ikke mindst fra socialdemokratiet vilde bestemme over hans fem børns (- og alle andre børns) opdragelse og uddannelse. Men hans børn skulde lære noget, og han fik startet landets største privatskole i Solrød 1975.  
I 1976 kom bogudstillingen L.I.B.E.R. Liber betyder på latin både bog og fri, men af hensyn til et svensk bogfirma var vi tvungne at sætte punktummer imellem bogstaverne, så navnet kunde tolkes som “Landeværn Imod Børns EnsRetning”. Vi vilde Ikke have censur her, men oplysning til de uvidende forældre om bøgerne og at disse bøger ikke altid lå i skoletasken, men opbevaredes som klassesæt på skolen, uden for forældrenes rækkevidde.
Laursen lejede en skurvogn, så udstillingen kunde vises i forskellige dele af landet. Massemedierne - gjorde, hvad de kunde for at nedgøre den folkelige modstand mod venstrefløjens overgreb mod børnene.  Vi kom i den absurde situation, at sjofle tekster og billeder i børnebøger - for anstændighedens skyld - ikke måtte citeres hverken i byråd eller i folketing og ikke omtales i massemedier eller vises i TV. Således forblev de så godt som ukendte for forældrene og fandtes kun for voksne på de offentlige toiletter! Det vil sige i "Familieværnets Telefonavis", som oprettedes i 1975 af Gertrud Galster, kunde hun uhindret læse op af børnebøgerne og fortælle om de røde samvittighesløse "experter" i børnehaver og skoler. To gange var der i folketinget forsøg på at få denne informationsvirksomhed stoppet.
Trods udstilling og telefonavis m.m. forblev forældregenerationen stort set uvidende om hvad der foregik. Det var skuffende, at mennesker som man forventede havde en vis moralkodex eller gjorde en indsats for børn, stort set viste sig ligeglade med, hvad landets børn opdroges til.
Nok er denne uanstændige indoktrinering af andres børn blevet meget indskrænket og afdæmpet, men udslukt er den ikke. Den har derimod skiftet indhold lidt. Nu gælder det ikke blot kommunisme alene, men en anden diktaturideologi, som i råhed og brutal  vold synes at overgå alt, vi tidligere har set.

-- og fra danske!





maj 19, 2012

4. Mer indoktrinering

Desværre ligger Spydpigen stille ind imellem på grund af min manglende
tekniske kundskaber, når Google ændrer på programmerne. Fortsat fra
forrige indlæg:

4. Mer indoktrinering af børnene i 70`erne.

Vi hørte i forrige indlæg om hvordan nogle avantgarde-personer (mis)brugte børn i henhold til de kommunistiske langtidsmål i deres kamp mod forældremyndighed og demokrati for at gøre samfundet kommunistisk. De havde mange medløbere, ikke mindst inden for pædagog- og psykologkredse


Var der da ingen opposition imod venstrefløjens angreb på forældremyndighed og indoktrinering af børnene? vil man spørge. 

Jo-o, lidt, men den kunde ikke hamle op med venstrefløjen. Kommunistbegejstringen fandtes langt ind i journalisternes rækker og uden oplysning om hvad der foregik i samfundet, var enhver modstand lammet. Socialdemokratiet både i Sverige og i Danmark var gledet ud til venstre med politikere, der var mere kommunistiske end socialdemokratiske, som f,ex. Ole Espersen, Ritt Bjerregaard, Eva Gredal, Niels Matthiassen m.fl. Og psykolog Eggert Petersen havde tilmed fået partiet til at foreslå et "trivselsprogram" med umiskendelige kommunistvurderinger. De borgerlige politikere snorksov og forstod ikke revolutionstaktikken. 


Sveriges situation var nok værre, eftersom befolkningen allerede i årtier var blevet indoktrineret med at tro blindt på "Folkhemmet". Som man kan læse på ovennævnte forfatter Kalle Linds bog om “Proggiga barnböcker” “undanhöll massmedia information till allmänheten” - ligesom i Danmark.



"Inget i mänskligheten skulle derimod undanhållas barnen. Barnen skulle inte skyddas mot några intryck. De skulle få reda på allt, både politik och sex, alla baksidor av människolivet som t.ex. boken ”Vad händer i Grekland?” med läskiga illustrationer av våld, tortyr och likvideringar, som vad ångest anbelangar sätter Brödarna Grimms sagor i skuggan.
Den danska boken ”Älle, bälle, bolle”, skriven speciellt för småbarn, blev naturligtvis översatt till svenska med de rätta vulgära orden för könsdelarna.
Innehållet i de ”proggiga” barnböckerna var sjukt och perverst, men uppfattades på den tiden som ”normalt”, säger Lind. Det har han på sätt och vis rätt i. Helt enkelt därför att massmedia undanhöll all kritik av denna samhällsutveckling, som var en del av den smygande revolution, som skulle leda till en marxistisk stat. Många – om inte de flesta (?) - journalister var införstådda med utvecklingen eller intresserade sig inte för barnböcker.

Jo jo minsann. De som stod bakom det smygande marxistiska revolutionsförsöket var inte dumma. De hade redan arbetat så bra bakom kulisserna, att de hade ett rejält tag om massmedia och många anhängare i landets myndigheter. Många fyrtiotalister kom på så vis också själva in i landets större eller mindre styrande organ."