Sex og følelsesliv

Det er en kold tid, vi lever i. En tid. Hvor man kun tænker på økonomi og teknk. Alt skal være køligt og nøgternt, mens det følelsesprægede bliver foragtet..

Det gælder på mange områder. Det gælder ikke mindst forholdet mellem mand og kvinde.

Mennsker er i vor tid blevet mærkeligt blufærdige ved at udtrykke følelser. Tabuerne på det sexuelle område er stort set afskaffet, og i dag bruger man rask væk de mest uhumske ord, som tidligere kun blev hvisket i krogene.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at man i stedet i høj grad har indført tabuer på det følelsesmæssige område.

Udtryk som kærlighed, romantik og følelser er ligefrem blevet uartige ord. Også ord som erotik og elskov er næsten forsvundet. Det hele drejer sig kun om ”sex”.

Man ”elsker”.ikke med hinanden i vor tid. Man boller (det er følelsesløst og sexpræget) – eller man bruger skrappere udtryk, der i realiteten ofte rummer en alvorlig diskrimination af kvinden.

Skulde man alligevel finde på at bruge ordet ”elske” så er det kun i betydningen ”at dyrke sex”. Man bruger ikke det ord som udtryk for dybere følelser – og man indrømmer slet ikke over for udenforstående, at man elsker hinanden (i følelsesmæssig betydning).

Man indrømmer åbenlyst, at man har en sex-partner, men man røber ikke udadtil, at man føler noget for hinanden. Og internt i parforholdet hersker der vist også ofte en ikke ringe blufærdighed ved at vise varmere følelser.

Man har ikke - som tidligere - en kæreste (det ord udtrykker følelser). Pigerne har en fyr eller en ven. Og mændene har bare en pige – ofte betegnes pigerne endda med væmmelige nedvurderende udtryk.

De ovennævnte exempler er i virkeligheden kun udtryk for den uhyggelige degradering af følelseslivet, der sker i disse år.

Det hører vel sammen med den tekniske tidsalder. Vi befinder os i, at man også vil gøre samlivet mellem mand og kvinde til et rent teknisk anliggende.

Den tåbelige ”sexrummel” er jo i virkeligheden en kæmpestor propaganda for ren teknisk sex-dyrkelse. Gennem alle medier og med alle midler fyldes befolkningen bogstavligt talt med en ensidig sexoplysning, der alene har til formål at gøre forholdet mellem mand og kvinde til et rent fysisk anliggende...., hvor det bare drejer sig om at kunne en hel masse teknik (inklusiv at kunne en hel masse ”akrobatiske krumspring”).

Selv de højeste experter – sexualforskere og sexprofeter – må jo være uhyggeligt forblændede, når de tror, man kan adskille sex og følelsesliv,...og gøre mennesker lykkelige alene ved hjælp af teknik.

”Teknisk sex” kan i bedste fald kun give et vist fysisk velbehag. Psykisk er det utilfredsstillende og derfor ikke særlig lykkebringende. ...navnlig ikke for kvinden.

Den tekniske sex-dyrkelse er jo i virkeligheden først og fremmest til glæde for manden, der i forvejen er langt mere teknisk anlagt end kvinden.

Manden kan med en ensidig propaganda i ryggen rigtig få afløb for sine tekniske lyster.

Pigerne tvinges i ikke ringe grad til at være med til den avancerede sex-dyrkelse. Vil de ikke, så dur de ikke og beskyldes for at være sære og kedelige.

Sandheden er jo imidlertid, at kvinder slet ikke er begejstrede for den alt for avancerede sex-dyrkelse – eller som mange kvinder siger: lidt finesser kan være ganske godt, men ikke for meget. Man overser, at kvinden først og fremmest har et stort behov for ømhed og følelser.

Man opdrager direkte vore unge mænd til rene teknikere på det sexuelle område. Blandt andet giver man dem rask væk indtrykket af, at det bare gælder om at komme til at pille ved pigens clitoris...så er samlejet sikret. Man overser bare, at vejen frem til clitoris helst skal være tæt bestrøe med ømhed og kærlig behandling. (Og den kærlige behandling må overhovedet ikke ophøre, før længe efter at samlejet er overstået).

Hele den tåbelige ”sexrummel” (inclusiv den del af sexual-oplysningen, der burde være seriøs) tjener først og fremmest til fremme af mandens interesser.

Man propaganderer stærkt med den opfattelse, at man ikke kan have et godt samliv uden at benytte mange forskellige stillinger til samleje – uden tanke for, at de fleste stillinger er mest til glæde for manden. De fleste stillinger er meget sex-prægede, og man kan kun meget dårligt opnå et varmt og kærligt samvær i en akavet stilling.

Man kan ikke dyrke kærlighed bagfra – kun sex.

Den i vor kulturkreds normalt anvendte samlejestilling bliver foragtet og betegnet med nedvurderende navne som ”missionærstillingen”, ”Husmandsstillingen” o.l. I virkeligheden er det den bedste samlejestilling, der findes – og langt de fleste kvinder sværger til den- fordi den giver de bedste muligheder for udveksling af følelser.

Det kan aldrig blive til gavn for kvinden, at mændene uddannes til rene ”teknikere”.

Den tekniske sex-dyrkelse kan da også kun være opfundet af mænd. Og det er vel også overvejende mænd, der gå foran i den vanvittige sex-propaganda. Men de har masser af sex-forvirrede kvindelige medløbere. Og de værste kvindesagskvinder overser i deres fanatiske indsats for kvindelig frigørelse, at de i virkeligeheden ofte skader kvinden.

Den sexuelle frihed er for mange unge piger ikke blevet til lutter glæde. Det er i det hele taget et spørgsmål, om kvindens sexuelle frihed ikke først og fremmest er blevet til glæde for manden. - I forvejen har han på sin vis også størst fordel af P-piller og fri abort (det er ikke ham, der skal ruinere sin sundhed med P-pilleerne – og det er ikke ham, der skal lægge krop til aborterne). I realiteten er det jo kvinden, der alene bærer byrderne ved deres sexuelle samliv:....men desværre er det alt for ofte manden, der mest får fornøjelen!

Det er ret naturligt i vor tid, at når to unge finder sammen, finder de også ret hurtigt i seng med hinanden – i mange tilfælde allerede den første aften. Derved forsvinder romantik, drømme og længsler – incitamenter, der før i tiden gjorde ungdomstiden skøn.

Værst er det vel nok, at mandens kærlighed til pigen kun bli'r rigtig stor, når han får lov at vente og længes. Får han pigen for let, lærer han ikke at værdsætte hende.

Når han for hurtigt sit mål hos pigen, så er kampen på sin vis forbi på hans side. Herefter er det hende, der må kæmpe ….og hende, der får bryderierne.

Hos kvinden opstår kærligheden ofte i en seng. Hos manden skal der helst være kærlighed til stede, før han kommer i seng med hende.

En pige er således betydeligt gunstigere stillet, hvis hun vinder mandens kærlighed, før han får sex.

”Gammeldaws”, vil nogen sige forarget. Og i praksis er det vel nok svært at gennemføre i vor tid. Det gør det imidlertid ikke mindre rigtigt, at en ung pige kan gavne sig selv ved at være lidt kostbar.Det kan få uvurderlig betydning for hele hendes fremtid..

Forholdet er faktik dette, at en mand er tilbøjlig til kun at være kærlig i det omfang, det er nødvendigt for at få sex. Det gælder navnlig, når han kommer for let til det i starten.

Ofte er det sådan, at kvinden skal betale med sex for at få kærlig behandling – og manden skal betale med kærlig behandling for at få sex.

Det rigtige må være, at begge har lyst til at give både sex og kærlighed.

Det uheldige forhold bliver kun yderligere forværret i vor sex-prægede tid, hvor mænd ikke alene uddannes til ”teknikere”, men desuden bestandig fyldes med helt forkerte opfattelser af kvindens sexuelle adfærd.

Man vil ikke i vore ligestillingstider indrømme, at kvindens sexualitet er helt anderledes end mandens – langt mere følelsesbetonet,....hvilket bestemt ikke er nedværdigende for kvinden – tværtimod!

Det vil selv de højeste experter imidlertid ikke indse. De vil sex på mandens præmisser.

Heldigvis har de fleste kvinder vel styrke nok til at sige nej til de mest avancerede forlystelser, som de ikke har lyst til. Og i praxis er det vel også således, at de fleste mænd slet ikke vover at fremsætte de mest avancerede krav for deres kone eller faste partner.

Det bringer hemninger ind mellem parterne – og det giver mindreværdsfølelser og utilfredshed.

Hele ”sexrumlen” tjener således til at fjerne kønnene fra hinanden – i en tid, hvor de skulde have de bedste muligheder for at finde sammen.

Det paradokse er, at mændene selv vilde være langt lykkeligere ved det, om de blev opdraget til at dyrke sex i harmoni med kvindens følelsesprægede ønsker.. I stedet opdrager man dem til kun at kunne få tilfredsstillelse ved pornografiske fantasier og tekniske ”krumspring”. Der ofte grænser til det perverse.

Når dertil kommer, at mange unge mænd lider af ”præstationsangst” - frygt for ikke at kunne klare alle de krav, der stilles til dem (i følge sex-oplysningen). Og når mange mænd får vanskeligheder med potensen, fordi virkeligheden sammen med kvinden slet ikke svarer til, hvad de har lært. Så er miseren komplet.

At der er noget galt, ses blandt andet af den kendsgerning, at der – trods frihed og oplysning – stadigvæk i vor tid er masser af kvinder, som har besvær med orgasmen.

Og når en kvinde beklager sig over manglende orgasme, får hun altid bare en masse tekniske råd. Mens sandheden er , at det langt mere er varme og ømhed, hun har brug for. Ofte okser manden på med en energisk korporlig indsats (efter de opreklamerede forskrifter) og en mængde variationer (som mest er til glæde for ham selv), mens en enkelt lille finesse parret med kærlig hensynsfuldhed vilde være langt mere virksom.

Sexologer fastslår – vist alle uden undtagelse – at de fleste mennesker har det skidt på det sexuelle område. Det kan de åbenbart indse. Men de indser ikke, at det er dem selv, der er gået foran ad et galt spor. De indser ikke, at det er dem selv, der har begået en alvorlig fejl ved at behandle sex som et rent teknisk/fysisk anliggende, isoleret fra følelseslivet.

Det burde være tydeligt, at den hidtidige sexpolitik” er slået fejl og dette burde give grund til eftertanke og give anledning til nytænknng.

Det er på høje tid, vi får en debat om, hvad der er godt og sundt. Hidtil har debatten ensidigt kun drejet sig om at revolutionere sexlivet,....uden hensyn til, hvad der er godt, og hvad der er skidt.

Pornoens frigivelse burde anvendes til naturlige beskrivelser af sexlivet – i stedet er pornoen hidtil udelukkende blevet til perverst griseri. Den sensationsprægede del af sex-oplysningen er ikke spor bedre. Og den oplysning, der burde være seriøs, er kold og følelsesløs.

Pornoen og den abnorme oplysning er en frygtelig commerciel udnyttelse af menneskets driftliv. Der er ingen mening i, at der skal tjenes store penge på nedbrydende påvirkninger af vore børn og unge - og de mere voksne tager vel også ofte skade (når mn lærer at være utilfreds med konen, og når konen af samme grund får mindreværdskomplekser).

Det er simpelthen forkasteligt, at der skal tjenes store penge på at nedbryde det dyrebareste mennesket ejer: et sundt og harmonisk følelsesliv.

Vi må bekæmpe den vanvittige propaganda, som ikke alene stopfodrer befolkningen med skøre ideer, men også direkte presser sexdyrkelse ned over hovedet på vore unge.

Hvad to unge laver med hinanden, er vel normalt deres egen sag, som ingen behøver at tage anstød af. Men det er i høj grad anstødeligt, nåt propagandaen uansvarligt presser unge til forhold, der kan have uheldige ”bivirkninger” og være direkte skadelige.

Den avancerede tekniske sex hører ikke hjemme i forgrunden, hvor den fremstilles som det eneste saliggørende. En del af den kan måske være ganske god som en slags baggrundsviden, hvorfra man kan hente små finesser, når der er brug for dem.

For alle normale mennesker må det vist dog være klart, at sexliv og følelsesliv hører sammen.

Men naturligvis ved de højeste experter og andre forskruede individer det ikke. De begriber heller ikke, at sex bliver først virekligt skønt, når der er følelser med i spillet. Det gælder både for manden...og for kvinden – jo stærkere følelser, jo skønnere!

Der er grund til at være på vagt over for den udvikling, der i disse år sker på så at sige alle områder. En udvikling, der ofte er nedbrydende – ikke mindst psykisk nedbrydende.

De nedbrydende kræfter har i vor tid fået alt for megen magt.+

Også i forholdet mellem mand og kvinde har de nedbrydende kræfter haft alt for frit spil. Den vanvittige ”sexrummel”, vi befindr os i, er mere tåbelig end tidligere tiders ”tabu-forestillinger”.

Nu er det på høje tid at få lagt kursen om – og gøre en indsats for at gøre sexlivet til noget naturligt.

Inden for sexlivet som på alle andre områder må vi kæmpe for, at teknikken ikke kvæler følelseslivet – og kvæler mennesket.

Andreas Nissum, trykt i tidsskriftet AKTION 12.78

Forældre skal underkaste sig forurening

Jeg har flere gange råbt allarm angående EU's og WHO's krav om sexundervisning til småbørn fra ca. 3-4 års alderen. Kravet lyder sygt, og det er sygt. Men ikke desto mindre alvor. Og tro ikke, det er ligegyldigt. Langsom.skridt for skridt har vi selv været med til, at forældremyndigheden blev indskrænket, og børnene overladt til fremmede. Dermed har vi nærmet os statsopdragelse af vore børn.
Lige siden Lissabontraktaten åbnede døren på glent for at indføre og lovliggøre pædofili i Europa, har der været advarsler (Søg gerne på Spydpigen!).
Vil muslimerne være imod kravet om tvungen sexindoktrinering af småbørn? Næppe Pædofili er en (vigtig) del af deres "kultur". Se på mængden af "barnebrude" og drenge som "sexslaver", en uvirkelig, men existerende virkelighed.

Sverige har ofte været avantgarde til EU's "kuturelle" forslag. Bl.a. ved hjælp af to store sexforeninger:
RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning og RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande. Sidstnævnte  fik foden indenfor i regeringen og opnåede – trods årelang modstand – observatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspörgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.
RFSU  er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.

Børneporno spredes på internet og inspirerer pædofile. Har du glemt Marc Dutroux-sagen i Belgien? Pædofili kan ikke bare ignoreres. Nu mindre end nogensinde. For islam er det normalt, og for Europas venstrefløj er det et middel til nedbrydning af Vestens demokratier..



Her er et par oversatte klip fra Ingrid Carlquist's Dispatch Internatioals svenske artikel fra 27. juli om sagen i Dispatch International, - nu på dansk:


"Partier, fagforbund, Den Svenske Kirke, erhvev og industri - alle flokkes om Stockholms Pridefestival. Enhver kritik, at festivalen er vulgær og vækker forargelse, er forstummet." hedder det.

I år satser Pridefestivalen i Stockholm særligt på de unge - fra 13 år
I 2012 satsede de på kampagnen ”Bli' homosexuel, bi, trans eller queer”.
Se her hvad der stod i pressematerialet dengang:: "Stockholm Pride lancerer i dag en kampagne for at overbevise de heterosexuelle at bive homosexuelle, bi, trans, queer) og samtidigt synliggøre de fordomme som findes  om hbtq-personer."

Man kan spørge sig selv, om det virkeligt er godt at udsætte unge mennesker for den uanstændige propaganda som drives af RFSL og Pridefestivalen. Her har man i år skabt en helt særlig afdeling for pubertetsbørn og unge,  "Pride Ung". Entrèen er gratis og de unge er fra 13 til 29 år.

Da journalisten fra Dispatch International - under foregivende af at være far til en trettenårs dreng - noget bekymret ringede til en sygeplejerske på en psykiatrisk klinik for børn og unge for at høre nærmere, beroligede hun ham. Han behøvede ikke at være bange for at nogen ældre mand kunde lokke en sød 13-årig dreng ind i sexuelle handlinger, for "det er ikke det, Pride handler om". Jeg lover dig, at Prides ungdomsledere ikke focuserer på sex. RFSL  er "jætteseriøs".


I 80èrne  foreslog RFSL at aldersgrænsen for sex (15 år) fjernedes eller sattes kraftigt ned. Deres synspunkt var, at børn har ret stil sexuel nydelse, og at det er forældrenes fejl at de ikke må opleve det.
Man frenførte bl.a.  "forældre som i sin barndom har oplevet sexuel askese kan ikke ændre deres sygelige indstilling. De handler under psykiatrisk tvang, når de hindrer deres børn   og manipulerer med deres sexhandlinger. Den eneste måde at bryde cirklen på, er et gennembrud udefra. Derfor kan man spørge: Hvem er forbryderen? Pædofilen,som skænker ømhed og kærlighed og fremmer en hel naturlig sexuel og personlighedsudvikling eller såkaldte normale mennesker, som forårsager forvirring  og med tabuterror hindrer den normale køns- og personlighedsudvikling? Ingen ved noget om pædofilen, men alle er enige om, at må bekæmpes. Mangel på kundskaber og  overtroiske forestillinger i befolkningenn leder  til forfølgelse."

Ovenstående var udtalelser fra RFSL i 1983  ved statens undersøgelse af sex-kriminaliteten. Deres ønske om at fjerne eller sænke sex-alderen fandt ikke gehør og RFSL nedtonede sit engagement for pædofili. Men i filmen Pelle Polis siger politibetjent  Lindberg der som 13-årig dreng var udsat for sexovergreb og senere sad i RFSL's betyrelse  og i HBTQ-undervisningsprojektet, mener at mere åbenhed og hbtq-undervisning i skolerne er vejen frem.


Og nu er vi så dèr - femten år senere! Hbtq-undervisning findes på alle skolestadier. Og nu skal så OGSÅ BØRNEHAVEBØRN tvinges til denne undervisning, som retteligt kan kaldes: indoktrinering. RFSU i Västerås er begyndt et projekt for forskole-og grundskolepersonale for at informere om genus, normer og hbtq-spørgsmål. RFSU's såkaldte informatører skal uddanne  børnenes lærere i normkritisk familiestruktur og "Børns medfødte sexualitet", hvilket siden skal læres ud i forskoler og skoler".

En anden institution som gerne promoverer den homosexuelle livstil for unge er Sveriges Radios program "Ligge med P3". Billedet øverst (se 27. juli indlæg) med tydelig pædofiliuassociationer er fra deres erotiske novellekonkurrence og viser et ungt menneske med teddybjørn i hånden, som uden bukser ligger på sengen og lytter til sexhistorier.

" Ligge med P3" har opfordet unge drenge til at gå ned på badeanstalten med en såkaldt "buttpklug" i endetarmen fo at være parate om der skulde være en chance for analsex. Programmets sexolog, Robert Jacobsson har også haft en "røvslikkerskole" og har forklaret, at man ikke skal vaske sig for omhyggeligt, eftersom mange kommer i gang med "røvsved", og at hygiejnen ikke må "ta'  over".

Lyssna på egen risk til det pornoagtige program

http://www.grovsjov.dk/wp-content/uploads/2010/07/justin-beiber.jpg

Muslimmusik

Meget pinlig historie for Østrig at åbne Salzburger Festspillene med muslimsk ritual.

Hvor tåbeligt kan Østrig bære sig ad? Dette land som er blandt de højest udviklede på det musikalske plan, repræsentant for menneskets evigvarende værdier? Og det for at tækkes et barbarisk land, der ikke værdsætter musik og sang, men mener det er Allah vederstyggeligt og derfor delvist forbudt!

I Østrig har man i år gjort den fejl på «godmenneskevis» at give muslimerne plads ved Salzburger festspillene.
Under titel af  «Åndelig Ouverture» optrådte der om fredagen en ægyptisk Sufi-orden. Denne spirituelle folkloregruppe, som gik under navn af «“Al-Tariqa al-Gazoulia” fejrede en «mystisk ceremoni med sang og orientalske instrumenter». Hvorhenne? 

Al islam-optræden sker i Kollegiekirken. Men det er ikke det hele. En interkulturel og interreligiøs dialog afrunder Åbningen af festspillene. Ved dette Dialyv-arrangement har islamrepræsentanter som sædvanligt svovelt, jamret og krævet og har glemt at islam netop nu forfølger jøder og kristne ganske voldsomt.

Et yderst pinligt arrangement for Østrig

Kilde: Politically Incorrect 23.7.2014 

      Den islamiske Sufi-orden deltager i åbningen af Salzburger Festspillene

Sveriges indoktrinerede demoralisering har stået påi årevis

Fra avisen "Dispatch International"
Abbonnèr på avisen, hvis du vil vide, hvordan det står til i Sverige!

skrevet af Ingrid Carlqvist 26 juli, 2014

Partier, fackförbund, Svenska kyrkan, storföretag – alla flockas de kring Stockholm Pride. Borta är kritiken om festivalen som vulgär och förargelseväckande. Men bakom Prides slagord om kärlek och allas lika värde döljer sig också något helt annat:
Pride Ung med pedofilvarning, Pride Kinky med mänskliga, hoppande hundar och risk för massiv spridning av könssjukdomar.
Rainbow_flagI Sverige framställs numera den homosexuella livsstilen som coolare än den gamla mossiga heterosexuella. Ingen talar om farorna: kortare livstid, svåra sjukdomar, missbruk, psykiska sjukdomar och självmord.
Tvärtom. I år satsar Pridefestivalen särskilt på de unga – från 13 år …
Det är inte helt lätt att utröna om RFSLs (Riksförbundet för sexuellt likaberättigande) hållning till homosexualitet är att den är medfödd eller förvärvad. Å ena sidan ska människor ”få vara sig själva”, och man fördömer alla tankar på att försöka omvända homosexuella till heterosexuella. Å andra sidan framställs den homosexuella livsstilen som åtråvärd och möjlig för alla att gå över till.
– Jag har ingen aning om hur det är och jag bryr mig inte heller, sa RFSLs ordförande Ulrika Westerlund när Dispatch Internationals grävande reporter ringde henne i januari.
2012 satsade Stockholm Pride på kampanjen ”Bli homo, bi, trans eller queer”.
Så här stod det i pressmaterialet som sändes ut: ”Stockholm Pride lanserar idag en kampanj för att övertyga heterosexuella att bli flata, bi, queer, trans eller bög. Syftet med kampanjen är att visa det positiva med att vara HBTQ (homo, bi, trans, queer) och samtidigt synliggöra de fördomar som finns om hbtq-personer.”
– Den kampanjen har jag aldrig hört talas om, påstod Ulrika Westerlund i samma samtal.

Men när motsatt argument passar bättre framhåller man gärna att människor föds som homosexuella, och alltså därför måste accepteras precis som de är. Och många svenskar är numera övertygade om att homosexualitet är en medfödd läggning, trots att forskning på enäggstvillingar visar något helt annat.
Eftersom enäggstvillingar har identiska gener borde det – om homosexualitet är medfött – vara så att när en tvilling är homosexuell, är den andra också det. En stor australisk tvillingstudie visar dock att i bara elva procent av fallen var båda enäggstvillingarna homosexuella. Senare studier har visat ännu lägre siffror: 6,7 procent av de manliga enäggstvillingarna och 5,3 av de kvinnliga.
Om homosexualitet inte är medfödd så måste alltså något trigga igång den. Man kan då fråga sig om det verkligen är bra att utsätta unga människor för den propaganda som bedrivs av bland andra RFSL och Pridefestivalen. På festivalen har man i år skapat en alldeles särskild avdelning vid namn Pride Ung.
Där är inträdet gratis, och de ”unga” är från 13 och ända upp till 29 år. Och om tonåringarna köper ett ungdomsband för 500 kronor får de tillgång till hela festivalen – om de bara är i någon vuxens sällskap, vilket alltså inte är detsamma som målsmans.
När Dispatch International ringde upp en sjuksköterska på en Barn- och ungdomspsykiatrisk mottagning i södra Sverige och föreställde en orolig pappa till en 13-årig pojke som ville följa med kompisar på Pride-festivalen, kunde sköterskan inte alls förstå pappans oro. Pappan skulle över huvud taget inte oroa sig för att äldre män kunde locka in en söt 13-åring i sexuella aktiviteter – för det är inte vad Pride handlar om.
 – RFSL är en jätteseriös organisation, det kan jag lova dig, sa sköterskan. Jag lovar dig att deras ungdomsledare inte har fokus på sex.

Annat var det på 1980-talet. Då fanns Pedofila Arbetsgruppen helt öppet inom RFSL, och i ett yttrande över en sexualbrottsutredning 1983 föreslog RFSL att åldersgränsen på 15 år för sex borde tas bort helt, eller sänkas kraftigt. Deras syn var att barn har rätt till sexuellt njutande och att det är föräldrarnas fel att de inte får uppleva det.
I yttrandet stod bland annat:
”Föräldrar som i sin barndom upplevt sexuell askes kan inte ändra sin sjukliga inställning. De handlar under psykiatriskt tvång när de hindrar sina barn, manipulerar deras sexhandlande. Enda möjligheten att bryta cirkeln är ett genombrott utifrån. …
Därför kan man fråga: Vem är förbrytaren? Pedofilen som skänker ömhet och kärlek och främjar en helt naturlig sexual- och personlighetsutveckling, eller så kallade normala människor som orsakar förvirring och med tabuterror hindrar den naturliga köns- och personlighetsutvecklingen? Ingen vet något om pedofilen, men alla är eniga om att han måste bekämpas. Brist på kunskaper och vidskepliga föreställningar hos folket leder till förföljelser.”
Ovanstående är alltså från RFSLs yttrande till den statliga sexualbrottsutredningen från 1983. Deras önskemål om ett borttagande eller sänkning av byxmyndighetsåldern tillmötesgicks inte, och därefter tonade RFSL ner sitt engagemang för pedofili. Men i filmen Pelle Polis, säger den pedofile polismannen Per-Olof Lindberg (som under många år satt i såväl RFSLs styrelse som i Pedofila arbetsgruppen) något mycket intressant. Filmaren Pål Hollender frågar Pelle Polis vad som kunde ha fått honom (Pål) att uppleva det övergrepp han själv var med om som 13-åring, som ”mindre jobbigt”:
Pelle Polis:
”Jag tror att det krävs mer öppenhet kring sexuella frågor. Ungar ska redan i skolan få klart för sig att det finns alternativ, att det ena inte är mer märkvärdigt än det andra.”
Pål Hollender:
”Jag var ju 13. Då skulle man behöva undervisa om det redan på mellanstadiet?”
”Ja, det tror jag. Det vore värdefullt”, svarar Pelle Polis.
Femton år senare är vi där. Hbtq-undervisning finns i alla skolstadier, och nu ska även dagisbarn få ta del av denna undervisning som också skulle kunna kallas indoktrinering. RFSU i Västerås har tagit initiativ till ett projekt mot ”förskole- och skolpersonal för att informera om genus, normer och hbtq-frågor”.
Bland annat ska RFSU:s så kallade informatörer utbilda barnens lärare i normkritisk familjestruktur och “barns medfödda sexualitet”, vilket sedan ska läras ut i förskolor och skolor.
 En annan institution som gärna promoverar den homosexuella livsstilen för unga är Sveriges Radios programLigga med P3. Bilden ovan, med tydliga pedofilassociationer, är från deras erotiska novelltävling och visar en ung människa med nalle i handen som ligger utan byxor på sängen och lyssnar på sexberättelser.
Ligga med P3 har också uppmanat unga pojkar att gå till badhuset med en så kallad buttplug i analen, för att vara uttänjda om tillfälle till analsex skulle ges. Programmets sexolog Robert Jacobsson har också haft ”rövslickningsskola” och förklarat att man inte ska tvätta sig för noga eftersom många går igång på ”rövsvett”, och att hygienen inte ”får ta över”.


Lyssna på egen risk
http://www.grovsjov.dk/wp-content/uploads/2010/07/justin-beiber.jpg
__._,_.___

Pedofila arbetsgruppen har fått som de ville

http://www.d-intl.com/2014/07/26/pedofila-arbetsgruppen-har-fatt-som-de-ville/

Hvad er meningen?
Hvorfor kommer det netop nu?
Jo, fordi.....

Nu er EU's og WHO's store sex-projekt på trapperne. EU har sammen med WHO bestemt, at alle børn i grundskolens små klasser og alle børnehavebørn fra dette nye skoleår skal lære alt om sex i alle former - også de vulgære, absurde, pornografiske - som en tvungen undervisning, som forældremyndighedens indehaver ikke kan bestemme over.

Spydpigen har flere gange fortalt om dette EU program, som allerede er i gang i Tyskland....

Hvorfor nu denne sex-undervisning?
Det forstår småbørn jo ikke noget af.
Det er også ligegyldigt om de forstår noget af det. Det er ikke helt det, det drejer sig om. Men kan sexlærerne fastklistre nogle frastødende billeder i børnenes hjerner af pædofili, sodomi o.l., er det nok nemmere at nå målet. Hertil kommer så, at kan man i Europa lovliggøre noget så frastødende som pædofili, så vil de mange pædofilaccepterende indvandrere ikke blive anklagede og straffede for deres
"brug" af børn eller for deres islamiske "giftermål" med barnebrude (evt. helt ned til babystadiet)

Hvis vi ser på, hvem og hvor og hvordan sexundervisningen har været bragt frem tidligere i Danmark, så er sexsnakken et middel der skal føre frem til målet. Målet er opløsning og tilintetgørelse af det af naturen mest  faste grundlæggende system i menneskelivet: familien, kernefamilien, far, mor og børn. Forældremyndigheden angribes nu igen og værre end nogensinde (og Putin sidder muligvis og godter sig!). Forældremyndigheden skal latterliggøres, nedgøres, svækkes. Børnene skal indoktrineres. Bestemme selv, hedder det. Det er faktisk vejen ind i diktaturet.
Børnene statsopdrages, ensartes, ligestilles.

Disse tanker er ikke nye. 3-4 af de ialt 45  kommunistiske langtidsmål om, hvordan rettroende kommunister i Vestens demokratiske lande kan/skal nedbryde de demokratiske samfund, handler om
sex og opløsning af kernefamilien. Psykolog Eggert Petersen viste vejen frem i sit forslag til et nyt partiprogram for et kommunistpåvirket socialdemokrati i 1969.

Hadprædikanter

En statsadvokat i Tyskland indleder underrsøgelse mod en hadprædikende imam, Sheikh Abu Bilal Ismail   i Al-Nur-Moskèen i Neuköln Berlin. Han kom under fredagsbønnen med opråb i kraftige vendinger om at gå til kamp og slå jøder ihjel, hvilket blev til 16 politianmeldelser.

Samme historie gentages land efter land. "Religionen" islam består åbenbart i at slå folk ihjel.

Alle Europas blåøjede godtroende tåbelige moskè-støtter har nok naivt troet, at noget sådant ikke kunde ske, at man fra regeringsside kunde og vilde kontrollere, hvad der foregik inde i disse lukkede bunkers. Nu har vi igen, igen, igen ord og syn for sagn, sådan som mange af os allerede har erkendt for længe siden - vidst og sagt i årevis.

Nu kan en del af disse «naive» moskè- og «brobyggere» gerne kaldes ved deres rette navn: de er

Danmarks – nej, Europas fjender!

http://www.morgenpost.de/berlin/article130495949/Staatsanwalt-ermittelt-gegen-Hassprediger-von-Neukoelln.html

Muslimer kan ikke sammenlignes med tyske soldater

Camre er blevet politianmeldt for racisme af en palæstinenser i Esbjerg med en meget blakket fortid: Samir Badran.

Vi kan alle blive politianmeldt, for den handling er jo totalt tom i sig selv. Den betyder først noget, hvis den bliver accepteret som sag. Camre refereres for at skulle have sagt dit og dat, bl.a. at han i 2009 sammenlignede tyske soldater under besættelsen i Danmark med muslimes opførsel. Det må sikkert være fejlcitat, for muslimer kan overhovedte ikke sammenlignes med soldaterne fra Wehrmacht. De tyske soldater var under disciplin og vidste at de blev straffet for evt. kriminalitet. Det var jo ganske almindelige soldater, hvis største ønske først og fremmest var, at krigen snart var overstået, så de kunde komme hjem. Nej, muslimernes opførsel er noget helt, helt andet! Gud hjælpe os!

Gertrud

Læs om Samir Badran:

https://mail.google.com/mail/u/0/#search/Uriasposten/147722670961f63b

Jeg var i går (25/7 14) til en fredsdemonstration arrangeret af zionistforbundet og en iransk organisation. 

Det blev fra starten sagt, at det her ikke var nogen spøg og kunne blive farlig, og vi blev rost for vores mod, fordi vi kom. En af talerne sagde, at hun var bange og syntes det var for galt, at vi skulle stå der og være bange i vores eget land for, hvad der foregik på den anden side af gaden, og i baggrunden kunne vi høre araberne råbe "Død over alle jøder". Vi forestillede os ikke, at de ville komme ind og slå os ihjel, og politiet sagde, de havde kontrol over det hele, men det blev de ikke ved med at have. Bent Melchior sagde, at han ikke var bange, og at det var en ære at dø for sit land.

Vi havde fået nogle israelske flag, og først sagde jeg nej tak, men så syntes jeg alligevel, at det var for fejt ikke at bekende kulør, så jeg fik et at vifte med.

Pludselig lød det i højtaleren, at alle skulle forlade pladsen (foran Christiansborg), og det skulle være nu. Det blev sagt flere gange. De få danskere, der var der, fik fart på, men jøderne gik langsomt, som om de var til begravelse, og de sang deres sang ("Vi kommer med fred" tror jeg nok), og de holdt deres flag op i luften. Jeg pakkede mit væk. Det var en gribende oplevelse.

Inde i gården  ventede vi på politiets anvisninger. Ingen, som ikke var i bil, måtte forlade stedet og gå ud i byen. Det var for farligt. Så kom der en kæmpe politibus og hentede os alle sammen - ældre først, og jeg skyndte mig at holde mig til., og ikke nok med en bus. Den havde escorte af andre politibiler med sirener. Vi blev fragtet til Østerpor station. Der var politibiler alle vegne og ved alle sideveje i området.

Jeg kom til at sidde ved siden af en jødisk dame, som sagde: Er det ikke forfærdeligt dette her - i vores eget land. Jeg er meget trist over det.

Det var en meget mærkelig oplevelse.

Åse Clausen Bjerg

Det var så det....og borgerfløjen sov videre!

,

Svar fra AKTION's ansv. redaktør

Registertilsynet får svar fra Svend Åge Laursen 1980:

Det er med den største undren, at jeg nu igen har modtaget en henvendelse af 13. oktober 1980 fra Dem. Jeg tog det først som en lidt uvenlig spøg fra en fortørnet journalist's side (Maria Cuculiza). Men desværre får jeg nu det ubehagelige indtryk, at nogen – som ikke måtte være indforstået med AKTION's og L.I.B.E.R.s formål – har fremsat løse påstande og formodninger om mit virke, som ikke har bund i virkeligheden. Hvordan kan man ellers blive ved at fable om ”indsamlingsarbejde”, ”kartoteker”, ”registrering”, ”personkreds” o.s.v. Hvad er det for noget??? Jeg er klar over, at det ikke er registertilsynets skyld, men hvad ligger der bag? Jeg ville være glad for en eksakt oplysning herom, da jeg ikke kan være tjent med bagvaskelser?

Men jeg skal gerne endnu engang forsøge at besvare tingene så eksakt og fyldigt som muligt, men – hvis man forventer bekræftelse på usandfærdige, bag min ryg foretagne beskyldninger eller insinuerende formodninger – så må jeg desværre skuffe Dem.

- Hvad angår Deres første spørgsmål, kan jeg dog ikke se, at oplagets størrelse kan have interesse i relation til

loven om registertilsyn...? Det udsendes per post. Salget er ubetydeligt.

- Jeg er ikke klar over, hvad der skal forstås med ordet ”medarbejdere”? Jeg regner alle fædrelandskærlige

medborgere, der går ind for folkestyre, grundlov og menneskerettigheder for mine medarbejdere, og dem er

der da heldigvis en del af. Kendte og ukendte sender læserbreve og artikler, klager deres nød, eller kommer

med oplysninger og kommentarer eller sender aktuelle vittigheder eller tegninger – hvilket jo alt sammen

fremgår af AKTION ! Jeg er selvfølgelig som gældende regel i bladverdenen ansvarlig for alle ikke navngivne

artikler. I øvrigt er der tradition for, at redaktører ikke skal opgive deres kilder. På den anden side er det

indlysende, at alle påstande må kunde bevises – om ikke ved at anføre kilder, så dog på anden måde.

- Jamen det er en folkebevægelse – d.v.s. uden vedtægter og bestyrelse. Alle kan naturligvis tilslutte sig

formålet: at imødegå sjofle, pornografiske, blasfemiske og eensidige børne- og skolebøger. Og jeg ser med

glæde, at mange forskellige kredse kæmper for de samme etiske linjer.

- Siden juni 1977. Restoplag? - Det aner jeg da ikke. Jeg har givet numrene væk til folk, der har haft særlig

interesse snart i dette, snart i hint nummer. Undertiden har jeg selv haft svært ved at opdrive et eller andet

eksemplar.

- Jeg ”indhenter” ikke noget, men naturligvis falder jeg over forskelligt – alle massemedier overhovedet. Jeg

har ikke noget indsamlingsarbejde og derfor heller ikke nogen tilrettelæggelse. Det har jeg hverken tid,

kræfter eller økonomiske muligheder for. Først og fremmest benytter jeg i rigt mål bibliotekernes

avisudklipssamlinger, deres kartoteker og mange håndbøger. Undertiden får jeg tips fra folk,

der har et avisudklip eller et notat eller husker noget.

- ”Flere oplysninger end optaget i AKTION? - Nej, hvad skulle jeg dog med dem?

- Se ovenfor.

Jeg skriver især om mennsker, som direkte eller indirekte fører det frie, liberale, demokratiske samfund hen

i et socialistisk diktatur eller gør det til en rodebutik, hvor alle blander sig og modarbejder de folkevalgte

repræsentanters anstrengelser for at få samfundet til at fungere. En sådan udvikling betragter jeg som en

ulykkelig og betydelig fare for det frie samfund. Meningen med AKTION er at vække medborgere til mere

sammenhold ved at påpege de rædselsfulde tilstande, som socialismen kan føre til. Se om AKTION's formål,

bladets side 2:

Hvorfor dette blad?

Vort formål med dette blad er at skaffe oplysninger ud til vore medborgere om den samfundsnedbrydning og

de kineserier, der foregår i vort fædreland og som ofte forties af massemedierne. Det er vort håb igennem nøje dokumenteret saglighed om tingenes tilstand at få alle Danskere, der måtte elske deres land til – uanset forskellige politiske opfattelser – at stå sammen om dette ene: at bevare vort parlamentariske folkestyre, vor personlige frihed og vort fædrelands og folks selvstændighed.

Det parlamentariske folkestyre er ikke uden fejl og lyder, men det er for os at se at foretrække frem for et hvilket som helst diktatur. Som uafhængig af partipolitik vil vi frimodigt kritisere skævheder og uligheder alle steder uden at stikke noget under stolen, og samtidigt vil vi gerne komme med konstruktive forslag, hvis det er os muligt.

Svend Åge Laursen

ansv. redaktør”

+-

- Se overnfor.

- Nej, det har jeg ikke.

Man må af Deres forspørgsel få det indtryk, at nogen ikke tåler at blive kritiseret.

Jeg håber hermed at have besvaret Deres spørgsmål fyldestgørende.

Med venlig hilsen

Svend Åge Laursen.

Røde Cuculiza anmeldte AKTION

Registertilsynet

Gyldenløvesgade 19, 1600 Kbh. V

- skrev 1980 til den ansv. redaktør af tidsskriftet AKTION:

Hr. redaktør Svend Åge Laursen

Græsmarken 17

Solrød Strand

2680 Solrød

Ved skrivelse af 7. februar 1980 bilagt numre af månedsbladet ”AKTION” anmodede journalist Maria Cuculiza, Aktuelt, registertilsynet om at undersøge, hvorvidt der i for bindelse med udgivelsen af månedsbladet ”AKTION” registreres og videregives oplysninger i strid med lov om private registre m.v. I skrivelse af 8. februar 1980 anmodede Registertilsynet herefter Dem som redaktør af månedsbladet ”AKTION” om ydferligere oplysninger til belysning af sagen.

I skrivelse af 14. februar 1980 til Registertilsynet har De olyst, at De ikke fører og aldrig har ført registre. De har ikke kapacitet som de store aviser, der lynhurtigt på edb-skærm kan finde frem i et kæmpearkiv.De oplyser, at De arbejder meget spartansk. Artiklerne skrives fra gang til gang og kræver stort arbejde, hvorfor tidsskriftet kun udkommer månedligt i stedet for ugentligt. De oplyser endvidere, at artiklerne af samme grund er et lidt tilfældigt arbejde.

I supplerende skrivelse af 4. marts 1980 har De olyst, at alt hvad der fremgår af Deres artikler har været offentliggjort i andre blade og aviser m.v. i forvejen. De anførte i øvrigt, at bladet ikke er et dyneløfterblad.

Registertilsynet har herefter overvejet sagen, men finder ikke, at man kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

I den anledning skal man anmode Dem om at oplyse følgende:

- I hvor stort et oplag produceres bladet ”AKTION”, hvorledes udsendes det til abonnenter, og hvor stort er løssalget?

- Har De medarbejdere, som hjælper Dem med produktionen af bladet?

- Hvormange medlemmer har organisationen ! Landeværn imod børns ensretning? Såfremt der er fastsat vedtægter for organisationen, skal registertilsynet udbede sig tilsendt disse vedtægter. Har organisationen en bestyrelse? Såfremt dette er tilfældet, skal man udbede sig navnene på

formanden samt de øvrige medlemmer.

- Hvorlænge har bladet ”AKTION” været udgivet, hvor samt hvorlænge opbevares eventuelle restoplag af udgivne numre?

- Fra hvilke blade og aviser indhenter De oplysninger til brug for bladet ”AKTION”? Hvorledes tilrettelægger De indsamlingsarbejde i detaljer fra det tidspunkt, hvor De læser en oplysning af interesse i et blad eller en avis, og indtil denne oplysning bliver gengivet i bladet ”AKTION”? Bearbejder De de indsamlede oplysninger? Indsamler De flere oplysninger, end der optages i ”AKTION”?

- Indsamles oplysningerne ved hjælp af avisudklip og lignende? Hvorfor indsamler De netop disse

oplysninger, og hvilken personkreds søger De især oplysninger om ?

- Opbevarer De de indsamlede oplysninger efter et vist system, f.eks. i alfabetisk orden eller efter politisk tilhørsforhold?

- Fører De lister eller kartotekskort over de personer, der har været omtalt i bladet ”AKTION”?

- Man skal anmode Dem om at besvare disse spørgsmål så udførligt og omhyggeligt som muligt.

Registertilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at tilsynes kan kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Dette fremgå af lov om private registre m.v. paragraf 22, stk. 2, og efter paragraf 27 er det strafbart at undlade at opfylde registertilsynets krav.

Man skal udbede sig Deres svar senest den 1. november 1980.

P.R.V.

E.B.

(underskrevet) Kirsten Frikov

Svar fra AKTION's ansv. redaktør kommer i næste indlæg her på Spydpigens blog

person-informations-databaser

Danske medier registrerer folk ulovligt

Af Thomas Sand, Berlingske Nyhedsbureau 

23. juli 2014, 00:07

Det er ulovligt, når danske medier registrerer oplysninger om personer uden at anmelde det til datatilsynet. Kun 80 ud af 1.000 medier har anmeldt deres informationsdatabaser.

• Næsten samtlige danske medier har samlet personoplysninger i redaktionelle informationsdatabaser, som indeholder interne kildelister, databaser med upublicerede artikler samt journalisternes egne researcharkiver til brug for arbejdet. Men det er de færreste, der gør det på lovlig vis, skriver Politiken.

• Kun 80 ud af cirka 1.000 danske medier har anmeldt deres redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet, som loven kræver, viser en opgørelse på Datatilsynets hjemmeside.

• Persondataloven skal beskytte privatlivet, når firmaer behandler personoplysninger.

• Loven om massemediers informationsdatabaser er fra 1994 og undtager medier for persondataloven af hensyn til ytringsfriheden.

• »Hvis medier har uanmeldte redaktionelle databaser, vil en stor del af deres personoplysninger være ulovlige, fordi de ikke har borgernes samtykke. Og det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne. Det er ganske alvorligt«, siger professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet.

• Det drejer sig blandt andet om, Metroxpress, Aller Media, 7 af 8 TV 2-regioner, Søndagsavisen og Radio24syv, der har undladt at anmelde deres redaktionelle databaser.

• Michael Bruun Andersen er leder af journalistuddannelsen ved Roskilde Universitet, og han kalder det »lettere chokerende« og »meget problematisk«, at mange medier ikke er opmærksomme på reglerne.

• »Medierne ser ud til at have skabt et kæmpe problem for sig selv. De kan få store administrative kvaler, hvis det vælter ind med anmodninger fra borgere. Mere principielt kan det bringe fortroligheden mellem kilder og medier i fare,« siger han til Politiken.

Spydpigens spørger: 

Hvorfor nævnes specielt ovenfor navngivne  elleve, som ikke har registreret sig, 

når yderliger 900 og noget heller ikke har gjort det ?

Faktisk kan vel hvem som helst - f.ex. et politisk parti? - anmelde en ikke database-registreret avis til registertilsynet for denne ulovlighed og få avisen straffet (?). Sådan mener jeg det var allerede 1980 (og måske tidligere?).

Her følger en gammel sag fra 1980: se næste indlæg!

Paragraf 67 vågner op?

	Videresendt
	Christiansborg, onsdag den 23. juli 2014 DF vil lukke Grimhøjmoskeen efter opfordringer til drab på jøder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen vil, som en reaktion på imams udtalelser om at slå jøder ihjel lukke Grimhøjmoskeen i det vestlige Aarhus og have tjekket imamens opholdsgrundlag. Endelig kræver Martin Henriksen regeringen på banen. - Det er rystende og fuldstændig vanvittigt at begynde at tale om at slå jøder ihjel. At imamen har tilknytning til Grimhøjmoskeen bør efter min mening være det sidste søm i kisten. Moskeen er også kendt for at sende unge muslimer til såkaldt hellig krig i Syrien. Justitsministeren må lukke moskeen, og vi bør kræve al offentlig støtte, som de har fået til deres såkaldte foreningsarbejde, tilbagebetalt. Der må statueres et eksempel, og vi må handle hurtigt, siger Martin Henriksen. Martin Henriksen vil indkalde justitsminister Karen Hækkerup (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) i samråd. - Det skal kontant handling til og ikke bare snak. Jeg kan forstå, at regeringen bebuder en handlingsplan på området, og det hilser jeg i udgangspunktet velkomment. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er optimist i forhold til, at regeringen vil gøre det nødvendige. Den aktuelle sag viser desuden med al tydelighed, at vi ikke kan bruge imamer til noget som helst. Hvis man render rundt med en illusion om, at imamer kan bruges til at styrke integrationen, så må man da vågne op nu. Det er faktisk ganske skræmmende at tænke på, at denne imam, der kræver død over jøder, er et forbillede for nogle, siger Martin Henriksen. Martin Henriksen siger, at han desuden vil bede om at få kontrolleret imamens opholdstilladelse. Det skal ske for at se på, om der er mulighed for at fratage ham denne og desuden nægte ham indrejse i Danmark.

I "Krigens Hus"

Formanden for det muslimske forbund i Sverige får mig af en eller anden grund til at tænke på sennep. Hans navn er Omar Mustafa, og han er oprørt over, at et byrådsmedlem i Gøteborg, Robert Quiding, «målar upp ett slags krig mellan Väst och muslimer». 

Det forstår jeg ikke? «Krig» er jo islams egen betegnelse for den adfærd, de udviser mod det gæstfrie Europa, som har taget imod tusindvis af mennesker, hvisegne regimer ikke vilde brødføde dem. 

De kunde bruges til krigen i «Krigens Hus», en strategi som har rødder langt tilbage i historien. Vi, som bor i Europa, bor «i Krigens Hus» siger de. Det betyder, at vi bor i et territorium. Som er under islamisk erobring. Derfor har de også navngivet mange af deres moskèer som «Erobringsmoskèer», for det er dèr krigstaktikken udformes, en taktik, hvor man stille og snigende erobrer landet ved fjendens (=europæernes) opgivenhed og eftergivenhed. En taktik, der er i familie med de Trojanske Heste og Femte Kolonne.

Nævnte byrådsmedlem vilde (sikkert ligesom mange andre) gerne forbyde den islamiske dødskult, som i langt højere grad er politik end religion. I den danske grundlov er islam egentlig forbudt, men de danske politikere har ignoreret grundlovens klare ord og forført folket. De «glemmer» konstant, at paragraf 67 har en meget vigtig eftersætning af stor historisk betydning.

http://www.expressen.se/gt/omar-mustafa-det-ar-otroligt-allvarligt/

Kættermad

Den kultur-ufølsomme englænderinde Julie Cottle (43 år) købte ind i supermarkedet «Tesco» i det nordlige London midt i Ramadanen og havde mod til at komme frem  med skinke og vin til kassen til den troende, fastende kasserer.

Muhammedaneren forviste kunden til selvbetjeningskassen, da det var ham forbudt at røre disse uhellige ting. Den kvindelig kunde reagerede højst fortørnet og krævede at tale med butikslederen. Han forklarede den ikke helt a-jour-værende englænderinde, at kassereren havde ret til her under den hellige måned at nægte betjening af sådanne indkøb. Kassereren var jo midt i den rituelle faste. Også lederen henviste kunden til selvbetjeningen.

Så megen hensyn til en medarbejder kunde den uforbederlige englænderinde ikke fatte. Hun sagde til avisen «Dailymail»:

Jeg ved, han har sin tro – selv er jeg kristen – men han skal kunne passe sit arbejde ordentligt. Jeg er krænket. Når han nægter at gøre sit arbejde, burde han ikke være her....Han forsvandt helt enkelt ind i bagbutikken. Butiklederen mente, at jeg skulde gå hen til selvbetjeningskassen. Jeg var i så dårligt humør, da jeg komn hjem, at jeg ringede til Tesco for at klage. Alt hvad de sagde var: Det lyder ikke OK, men når butikslederen siger, det er OK, så er det OK.

I mellemtiden har firmaet Tesco undskyldt sig og forsikret om, at de har talt med den pågældende medarbejder. Firmaet siger, at de ikke har nogen bestemt firmapolitik, men tager sig pragmatisk af sådanne tilfælde. For bare et halvt år siden hed det fra firmaets side: Vi finder det meningsløst at give arbejde til folk, som af religiøse grunde delvist nægter at arbejde.

,

Spydigheder

Den kendte ihærdige tyske aktivist, Michael Stürzenberger skriver spydigt på Politically Incorrect 20. juli 2014:

For at fjerne islam fra skudlinjen har «Religionsexperterne» i Bayerns indenrigsministerium og i Forfatningsværnet forsynet islam med en kunstig underafdeling til vældigt grin for troende muslimer og enhver islamkender.

Ser man bort fra «islamisme» og de «legaliserede», «voldsorienterede» og «jihadistiske islamister» er islam en ganske fredelig verdensreligion, som nar udbredt sig ganske fredligt over den halve verden.

Denne ikke ganske uvæsentlige extra-oplysning om de enorme blodspor med 270 millioner døde gennem 1400 års rasende jihad bliver ganske enkelt nedgjort. De kunde nemlig forstyrre det rosenrøde Taka-Tuka-billede af det - åh så! «pacifistiske» islam. I Tyskland findes der naturligvis næsten udelukkende «fredelige» muslimer, som helt sikkert lever efter den legendariske «Euro-islam»: Altsammen ganske nette, moderne, åbne, vel integrerede, demokratisk sindede, arbejdsvillige og uddannelsessultne muslimer.

Ugebrev fra Christiansborg

Når kunsten kvæles…
I 1984, mens jeg var journalist i Aalborg, blev et gavlmaleri afsløret på C.W. Obels Plads, lige ved siden af det gamle Aalborg Kloster, og præcist midt i Limfjordsbyen. Ophavsmanden var Jens Jørgen Thorsen, og på gavlen afbillede han den korsfæstede Kristus med et erigeret lem.
Det blev i Danmark til mange artikler om denne sag, som i løbet af kort tid tilmed nåede stor international opmærksomhed, og som journalist interviewede jeg såvel kunstneren som mange politikere, gejstelige og borgere i Aalborg.

I mange kredse var vreden mod Jens Jørgen Thorsen stor. Troende var ulykkelige, og protesterede over at se deres frelser skildret på denne måde, og de fleste borgere syntes, det skæmmede byen. Et par gange blev der sprøjtet graffiti på værket - dog uden at anrette skade.
Efter længere tids parlamenteren blev værket dog fjernet, idet Aalborg Kommune snedigt fandt på den forklaring, at ejeren af gavlen ikke havde indhentet behørig tilladelse, og at kunstværket således stred imod en eller anden lokalplan. Ellers havde gavlmaleriet såmænd nok været der endnu...!
Thorsen selv led lykkeligvis ingen overlast. Thorsens hjem blev ikke overvåget og omdannet til Fort Knox.

Thorsen blev ikke 24 timer i døgnet bevogtet af politiet. Thorsen kunne stadig frit bevæge sig overalt. For Thorsen var ikke i ét eneste sekund i livsfare.
For sådan var nemlig forholdene i Danmark i 1980erne. Det var dengang troende nøjedes med at være ulykkelige og protestere overfor skændingen af deres Gud. Det var dengang kunstnere kunne skildre verden præcist, som de så verden - uanset hvor forvrænget og ækelt, man kunne synes, de skildrede den. Det var dengang, vi endnu havde ytringsfrihed i landet. Det var dengang, kunsten var fri.

Ak, hvor forandret....!

I Søndags-Politiken den 20. juli afsløres den modbydelige historie om kunstens og kunstneres vilkår i Danmark her i 2014: Fem kunstnere lever i konstant livsfare, fordi de har tilladt sig at skildre verden, som de ser den. Disse kunstnere har fået det budskab af politiet, at der her, midt i vort land, lusker en flok morder-kandidater rundt, som, alene med henvisning til sårede, hellige følelser, har afsagt dødsdom over dem.
At disse fem kunstnere fremover ikke længere vil kunne skabe kunst, som de ønsker, er indlysende. Dette forhindrer alene deres konstante overvågning og fysiske beskyttelse. Men at der derudover vil være i snesevis, måske ligefrem i hundredvis af kunstnere, som i disse tider lægger bånd på sig selv eller udøver diskret selvcensur, turde ligeledes være en given sag.

Der har til alle tider været kunstnere, som har forarget, fornærmet og såret følelser. Kun ikke når kunsten blev lagt i lænker af inkvisitionen, af nazismen, af kommunismen. Så fik magthaverne det, præcis som de ville, hvorved kunsten blev ufarlig og uskarp og dermed aldeles ligegyldig.
Mens kunsten i disse år, som følge af intimidering, trusler og selvcensur gennemlever en langsom, smertefuld kvælning - og mens morder-kandidaterne lusker rundt i landet, er det her og nu, der skal handles.
I Dansk Folkeparti afventer vi i spænding regeringens handlings-plan...!
Med venlig hilsen
Søren Espersen  21. juli 2014

Spydpigens kommentar:
Jeg er på en måde nok enig med Søren Espersens tema, men så alligevel ikke!
Frihed har været et grundlæggende element i min tilværelse fra barndommen og har på sin vis styret mit liv. Måske lidt for meget endda. (Og absurd nok må enhver styring, man underkaster sig, vel egentlig være det modsatte af frihed?).

Frihed er ikke ensrettet: er der frihed til noget, er der også frihed fra noget. I TV kan man lukke for kassen. På en kunstudstilling, kan man måske se en rådden svinekrop eller en hundelort udstillet, og man behøver ikke gå derind.
Thorsens idè var vel at provokere ved at forarge borgerskabet og de gudsfrygtige - og vise sig frem.
En følsom knægt med navnet Hans Christian løb af lære, fordi han ækledes ved snedkersvendenes grove tale. Jeg forstår ham. Hvorfor søger man ikke det skønne og det smukke i livet?

Har jeg ikke lov at mene det? Midt i al jeres - dikterende - «frihed»?

Magni dei, bonum date nobis deinde pulcrum et docete nos patienter injurias ferre.

Gertrud

Allahstaten Iran er et paradis for pådofile. Altsammen ganske legalt. Religiøse «traditionsvog-tere» forhindrer at børn beskyt-tes mod tvangsgiftermål. International ret bliver saboteret. Masser af piger bliver bortskaffet for «brudepenge». Nogen hjælp for pigerne findes ikke.

Transparency for Iran fortæl-ler: Med ægteskabets indgåe-lse måtte skolegangen også afbrydes. Barndommen var forbi. Sådan lyder mange skildringer fra iranske kvinder, som blev tvangsbortgiftet som unge piger eller som børn.

Denne skæbne er ifølge officielle angivelser ikke nogen sjældenhed i Iran. Den iranske «National Organisation for Civil Registration» offentliggjorde i sidste uge nye tal. I følge disse blev 31.000 piger under 15 år gift i tidsrummet fra marts til december 2013. Det er mere end fire gange så mange som i 2011, hvor antallet var 7.440 sådanne børneægteskaber.
Disse børn er ikke bare ramt af deres forældres beslutning, men også prisgivet lovene. I henhold til paragraf 1014 i den iranske civillov, som er baseret på islamisk ret, må piger fra en alder af 13 år og drenge fra 15 år gifte sig. Ud over dette kan forældre til piger under 13 få en dommers erklæring om «ægteskabsmodenhed». Sådan kan selv piger på syv og otte år ganske legalt blive bortgiftet af deres forældre.

I områder, hvor skilsmisser ikke er fuldkommen forbudt, ligger de ret højt i tal:
Ifølge officielle angivelser er der årligt gennemsnitligt 800 skilsmisser, hvor de gifte piger er mellem 10 og 14 år, og 15.000 skilsmisser, hvor de er mellem 15 og 19 år.
Shirin Ebadi lever i exil som advokat og er blevet beæret med fredsnobelprisen for sit arbejde. Hun holder børnebryllupperne for «en slags menneskehandel» og siger:
For det meste bliver pigerne gift med velhavende mænd. Og forældrene handler sig frem til høje brudepenge.

Den af hende i 1994 stiftede børneorganisation «Sociewty for Protecting the Child's rights» var den første organisation i Iran, som tilbød en hjælpende hånd til børn i nød. Ebadi husker, at der dengang også var tvangsgiftede piger, som bad om hjælp. Men desværre kunde man ikke gøre meget, siger den 67-årige Ebadi. For der er ikke tilflugtssteder i Iran: Der findes ikke engang rigtige kvindehuse. Mange piger, som flygter fra tvangsægteskaber, lander på gaden.

Iran holder sig ikke til de internationale aftaler om beskyttelse af børn. Iran har ganske vist skrevet under på den interfntionale børnekonvention, men på en betingelse: «Islams ret går forud». Således forgifter børneskænderen Muhammed fortsat pigers og kvinders liv. Under Shahen af Persien lå mindstealderen for ægteskab på 18 år. Shirin Ebadi vilde være glad, hvis giftealderen bare kunde hæves til 16 år. Hun kræver straf for mænd, der gifter sig med børn eller bortgifter børn.