kan kende dem. Vi skal nemlig bare se på deres frugter, siger han. Det vil sige: Hvad kommer der
ud af det, de siger? Hvordan ser deres ord ud, når de er omsat i virkelighed.
Det er meget simpelt. Hvis jeg nu var en falsk profet – den mulighed foreligger jo – så skulle I se på, hvad jeg prædiker og holde det sammen med det jeg gør eller det, som i praksis kommer ud af ordene.
Hvis jeg nu f.eks. prædikede afholdenhed og sparsommelighed, men selv røg og drak og
brugte alle mine penge på at stifte gæld, så burde der være en alarmklokke, der gav sig til at
ringe hos jer. Eller hvis jeg fyldte mine prædikener med smukke ord om kærlighed, men
selv tævede min kone og mine børn, så burde jeres sunde fornuft sige: Han er en falsk profet.
Se på, hvad der kommer ud af al snakken, se på, hvad ordene gør og brug så jeres forstand og
døm selv. Sådan er det i kristendommen: vor Herre regner os for voksne, tænkende
mennesker, der har dømmekraft nok til at finde og vogte sig for de falske profeter.
Ræve prædiker for de gæs
I dag vil jeg tale om nogle, som jeg bestemt mener, er falske profeter. Og det kan I jo så lytte
til og se, om I kan give mig ret. Det er ikke folk i lange gevandter, jeg snakker om. Nej, de fleste
af dem er ansat på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet eller Carsten Niebuhr-instituttet i
København. De er eksperter i Mellemøststudier og islamiske studier, og i den egenskab hentes de
i tv-studiet, når journalisterne vil oplyse os om islam og muslimer. Eller til regeringskontorerne,
når politikerne skal træffe indenrigspolitiske beslutninger i integrationssager eller
udenrigspolitiske beslutninger i forhold til den muslimske verden. Første læsning til højmessen
er i dag fra Jeremias bog, hvor profeten Jeremias skælder ud over hans kolleger, der lover folk fred
og ingen fare, netop, når lokummet brænder, så at sige. Og de falske profeter, jeg taler om,
islameksperterne, mellemøsteksperterne – de gør præcis det samme: Fred og ingen fare,
siger de hver eneste gang, der er problemer med militante islamister i Danmark. Mod
bedre vidende fylder de os med idylliserende ønsketænkning og skønsnak. Men kend dem på
frugterne!
Et enkelt eksempel: I København lukker man kirker og bygger moskeer. I øjeblikket er man mig
bekendt i gang med planlægning eller bygning af i al fald tre store moskeer. Én af dem skal ligge på
Vingelodden i Københavns nordvestkvarter. For et halvt års tid siden kom det frem, at Qatars
emir Hamad bin Khalifa al-Thani har doneret intet mindre end 100 millioner kroner til
byggeriet. Det havde vakt nogen bekymring, selv i Københavns røde Borgerrepræsentation, for
emiren skulle vel have et eller andet igen for alle sine oliepenge?
Men da fløj en lektor fra Syddansk Universitet ud og beroligede: Nej, der var ingen grund til bekymring. ”Qatar vil formentlig se moskeen som en måde at fremme det flerkulturelle samfund i Danmark”, sagde lektoren.
Qatar er jo umådelig rigt, og de rare oliemillionærer vil bare gerne dele deres penge ud til deres brødre og søstre i hele verden. Sådan talte lektoren, skønt han med sine studier burde vide langt bedre. En anden moske i København, har
det vist sig, støttes af den iranske revolutionsgarde, altså den
islamiske stats egentlige magthavere, direkte under kontrol af
den øverste ayatholla.
Men igen gydede eksperterne olie på vandene: Nej, der er ingen grund til bekymring. Det er ganske almindelig politik, at de iranske myndigheder støtter opførelser af moskeer rundt om i verden.
Det svarer lidt til vores eget ”De danske udlands-og sømandskirker”, der sørger for, at der er præster
i byer som London, Paris og Berlin. Sådan taler de falske profeter: Fred, fred! Enhver, der studerer
islam og især den ekstreme islam ved da, at moskebyggeri blandt de lærde anses for brohoveder i generobringen af hele verden for islam.
kristendommen! Hvorfor mon ellers moskeen i f.eks. Kiel er navngivet ”Erobringsmoskeen”?
Selvfølgelig vil Qatars emir og den iranske revolutionsgarde have noget for noget. De vil
have kontrol med den islamiske mission og med danske muslimers samvittighed. Hvad ellers?
Men islam-eksperterne beroliger og dysser ned.
De har en eller anden mærkelig dagsorden, der går på, at de hellere vil tale mod bedre vidende
end udsætte sig for anklager om at krænke muslimer eller opfordre til hetz mod muslimer.
Det er i mine øjne uredeligt. Her skal man som almindeligt tænkende menneske følge Jesu råd
og sige: Hvad er der kommet ud af det hidtil?
Ikke andet end mere islam i Danmark. Jeg tror, emiren og revolutionsgardisterne føler sig rigtig
godt hjulpet. De frie forskere bliver nyttige idioter for militant islam.
Jeg vil tro, I kender til denne her fornemmelse: Man sidder foran sit tv eller sin computer og ser
endnu en reportage om muslimsk terrorisme eller endnu en af de uhyggelige film på nettet,
hvor barbarer henretter deres ofre og skærer deres hjerte ud og bider i det for rullende
kameraer. Man hører om muslimer, der jublede, da tvillingetårnene faldt eller om imamer, der for
skjult kamera opfordrer mænd til at tæve deres koner eller offentligt hylder drab på vestlige
soldater, som da organisationen Hitz-but Tahrir holdt konference i Falkoner Centrer under en
plakat med et kort over Afghanistan, hvorpå der var anbragt en masse kister med Dannebrog på.
Sådan noget og meget mere. Og samtidig hører man så eksperterne på tv tale om islam som
en i virkeligheden fredelig og tolerant religion, bare en anden slags religion end kristendom.
Det er skam kun nogle få hundrede galninge på verdensplan, der ødelægger det hele. De fleste
muslimer er ligesom os og tænker fuldstændig som os.
Jeg kunne tænke mig, at andre end jeg har svært ved at få det til at hænge sammen. Men igen:
Så brug jeres sunde fornuft: Det hænger jo ikke sammen! Med eksperterne har vi at gøre med
falske profeter, der taler mod bedre vidende. De er bange for at kritisere muslimer, for så risikerer
de måske deres stillinger eller forskningsmidler.
Derfor siger de lutter søde ting – det meste af det ting, som de så gerne vil tro, men som slet ikke
har det mindste med virkeligheden at gøre.
Lad mig understrege, at jeg da godt ved, at der findes mange fornuftige muslimer herhjemme,
som slet ikke er med i alt det, men som blot ønsker at leve fredeligt og passe deres ting
herhjemme. Problemet er, at de såkaldt moderate muslimer i moskeen og den muslimske
menighed faktisk altid anses for dårlige muslimer. De gode er de militante. De militante kan slå op
i bøgerne og Koranen og begrunde deres vold og drab med at sådan vil Allah have det. Det ved
eksperterne godt, men de undlader at fortælle hele sandheden. Når de siger, at islam er fredens
religion, så er det rigtig nok – islam er fredens religion! De glemmer bare at tilføje: Men kun for
muslimer! Det kan også siges at Allah både er god og barmhjertig – men igen: overfor muslimer!
Når det gælder kristne og jøder er det en helt anden sag. Der er regler for muslimer og der er
regler for kristne og jøder.
I stedet for at lytte til falske, danske profeter skal man hellere lytte til kristne i muslimske lande.
Der findes bøger om det, og man kan finde det på nettet. De er vores trosfæller, og de ved,
hvordan det er. Siden middelalderen har det været en fast politik i alle muslimske lande, at
kristne og jøder er det, man kalder d’himmier, dvs. andenrangsmennesker. Ifølge den såkaldte
Omars lov, som er en historisk tvivlsom affære, skal alle kristne og jøder betale
beskyttelsespenge. Det svarer ganske til rockernes dummebøder: man betaler skat for at
være i fred. Kristne kan ikke beklæde højere embeder end muslimer, de kan ikke have
muslimske ansatte. De har ikke lov til at bygge kirker – de må allerhøjst have lov til at reparere
eksisterende bygninger. I gamle dage skulle de gå i en særlig ussel klædedragt og bøje sig, når en
muslim gik forbi, og muslimen var tilmed berettiget til at give dem et skub som en
yderligere ydmygelse. Hvorfor tror I, de fleste kristne koptere i Kairo lever af at samle og
sortere skrald? Det er da fordi det ikke er et arbejde for muslimer. Hele meningen med alt det
er, at kristne og jøder skal presses til at konvertere. Og det gør de nødtvungent, ligesom
der – uanset at de er kristne eller jøder – står i deres pas, at de er muslimer. Hvorfor fortæller
de lærde os ikke om det? De ved det godt. Og frugterne – de er jo, at mange går stadig rundt og
tror, der er fred og ingen fare, og alt i det store hele er godt. Ligesom det såkaldte arabiske forår,
som naturligvis viste sig at være et arabisk efterår.
Det er egentlig træls at stå og fortælle alt det, men det er faktisk min pligt som sognepræst. I
åndens verden skal man kalde en skovl for en skovl. Her er en anden dobbelthed, som vi møder
så tit. Det siges, at islam er kvindeundertrykkende, bl.a. symboliseret i tørklædet. Men vi har nok alle set interview med unge piger med ansigtet snøret grundigt ind i tørklæde, der alvorligt bedyrer, at de skam selv
har valgt det og bærer det helt frivilligt. Og de falske profeter er der altid og siger, at det er jo
bare religion. Hvad skal man dømme? Det hænger sådan sammen: Hvis jeg var unge pige i
det muslimske miljø ville jeg også helt af mig selv tage tørklæde på, for ellers ville far og mor jo
blive vrede, andre i omgangskredsen ville sladre om mig og bringe skam over mine forældre. Jeg
ville ikke kunne gå i fred på gaden, men hele tiden blive antastet og mødt med sjofle
tilnærmelser – for så var jeg jo uren. Frivillig tvang er vel ordet.
Eller hvad med imamerne, der går ind for stening, men som, når de bliver spurgt siger så mærkeligt,
at spørgsmålet om stening ikke er relevant. Hvad betyder det? De falske profeter og eksperter kan
vi ikke få hjælp fra, men når imamerne siger, det ikke er relevant, så betyder det følgende:
Da vi for tiden har flertal af ikke-muslimer, så er der ingen, der vil indføre stening. Men hvis
muslimer af imamernes observans får magten – så naturligvis ja!
Islam- og mellemøsteksperterne fra vore universiteter ved det. De kender Islams
skyggesider, men de råber fred og ingen fare.
Kend dem på frugterne, siger Jesus. Af frygt, af korrekthed, af formynderisk bedreviden, af
tusind andre grunde fremmer de en tyrannisk religion – det er deres frugter. Så enkelt er det
råd, jesus giver: Kend den på knækket, kend alle falske profeter sådan.
Sognepræst Morten Rydal,
Hem-Hindborg-Dølby Kirker.
Amen
Kalkmaleri i Ottestrup Kirke. En ræv
prædiker, mens en anden snupper en gås, men gæssene vågner til sidst og
klynger rævene op i galgen!
