Registertilsynet
får svar fra Svend Åge Laursen 1980:
Det
er med den største undren, at jeg nu igen har modtaget en
henvendelse af 13. oktober 1980 fra Dem. Jeg tog det først som en
lidt uvenlig spøg fra en fortørnet journalist's side (Maria
Cuculiza). Men desværre får jeg nu det ubehagelige indtryk, at
nogen – som ikke måtte være indforstået med AKTION's og
L.I.B.E.R.s formål – har fremsat løse påstande og formodninger
om mit virke, som ikke har bund i virkeligheden. Hvordan kan man
ellers blive ved at fable om ”indsamlingsarbejde”, ”kartoteker”,
”registrering”, ”personkreds” o.s.v. Hvad er det for
noget??? Jeg er klar over, at det ikke er registertilsynets skyld,
men hvad ligger der bag? Jeg ville være glad for en eksakt oplysning
herom, da jeg ikke kan være tjent med bagvaskelser?
Men
jeg skal gerne endnu engang forsøge at besvare tingene så eksakt og
fyldigt som muligt, men – hvis man forventer bekræftelse på
usandfærdige, bag min ryg foretagne beskyldninger eller insinuerende
formodninger – så må jeg desværre skuffe Dem.
-
Hvad angår Deres første spørgsmål, kan jeg dog ikke se, at
oplagets størrelse kan have interesse i relation til
loven
om registertilsyn...? Det udsendes per post. Salget er ubetydeligt.
-
Jeg er ikke klar over, hvad der skal forstås med ordet
”medarbejdere”? Jeg regner alle fædrelandskærlige
medborgere,
der går ind for folkestyre, grundlov og menneskerettigheder for mine
medarbejdere, og dem er
der
da heldigvis en del af. Kendte og ukendte sender læserbreve og
artikler, klager deres nød, eller kommer
med
oplysninger og kommentarer eller sender aktuelle vittigheder eller
tegninger – hvilket jo alt sammen
fremgår
af AKTION ! Jeg er selvfølgelig som gældende regel i bladverdenen
ansvarlig for alle ikke navngivne
artikler.
I øvrigt er der tradition for, at redaktører ikke skal opgive deres
kilder. På den anden side er det
indlysende,
at alle påstande må kunde bevises – om ikke ved at anføre
kilder, så dog på anden måde.
-
Jamen det er en folkebevægelse – d.v.s. uden vedtægter og
bestyrelse. Alle kan naturligvis tilslutte sig
formålet:
at imødegå sjofle, pornografiske, blasfemiske og eensidige børne-
og skolebøger. Og jeg ser med
glæde,
at mange forskellige kredse kæmper for de samme etiske linjer.
-
Siden juni 1977. Restoplag? - Det aner jeg da ikke. Jeg har givet
numrene væk til folk, der har haft særlig
interesse
snart i dette, snart i hint nummer. Undertiden har jeg selv haft
svært ved at opdrive et eller andet
eksemplar.
-
Jeg ”indhenter” ikke noget, men naturligvis falder jeg over
forskelligt – alle massemedier overhovedet. Jeg
har
ikke noget indsamlingsarbejde og derfor heller ikke nogen
tilrettelæggelse. Det har jeg hverken tid,
kræfter
eller økonomiske muligheder for. Først og fremmest benytter jeg i
rigt mål bibliotekernes
avisudklipssamlinger,
deres kartoteker og mange håndbøger. Undertiden får jeg tips fra
folk,
der
har et avisudklip eller et notat eller husker noget.
-
”Flere oplysninger end optaget i AKTION? - Nej, hvad skulle jeg dog
med dem?
-
Se ovenfor.
Jeg
skriver især om mennsker, som direkte eller indirekte fører det
frie, liberale, demokratiske samfund hen
i
et socialistisk diktatur eller gør det til en rodebutik, hvor alle
blander sig og modarbejder de folkevalgte
repræsentanters
anstrengelser for at få samfundet til at fungere. En sådan
udvikling betragter jeg som en
ulykkelig
og betydelig fare for det frie samfund. Meningen med AKTION er at
vække medborgere til mere
sammenhold
ved at påpege de rædselsfulde tilstande, som socialismen kan føre
til. Se om AKTION's formål,
bladets
side 2:
Hvorfor
dette blad?
Vort
formål med dette blad er at skaffe oplysninger ud til vore
medborgere om den samfundsnedbrydning og
de
kineserier, der foregår i vort fædreland og som ofte forties af
massemedierne. Det er vort håb igennem nøje dokumenteret saglighed
om tingenes tilstand at få alle Danskere, der måtte elske deres
land til – uanset forskellige politiske opfattelser – at stå
sammen om dette ene: at bevare vort parlamentariske folkestyre, vor
personlige frihed og vort fædrelands og folks selvstændighed.
Det
parlamentariske folkestyre er ikke uden fejl og lyder, men det er for
os at se at foretrække frem for et hvilket som helst diktatur. Som
uafhængig af partipolitik vil vi frimodigt kritisere skævheder og
uligheder alle steder uden at stikke noget under stolen, og samtidigt
vil vi gerne komme med konstruktive forslag, hvis det er os muligt.
Svend
Åge Laursen
ansv.
redaktør”
+-
-
Se overnfor.
-
Nej, det har jeg ikke.
Man
må af Deres forspørgsel få det indtryk, at nogen ikke tåler at
blive kritiseret.
Jeg
håber hermed at have besvaret Deres spørgsmål fyldestgørende.
Med
venlig hilsen
Svend
Åge Laursen.
