Det blev fra starten sagt, at det her ikke var nogen spøg og kunne blive farlig, og vi blev rost for vores mod, fordi vi kom. En af talerne sagde, at hun var bange og syntes det var for galt, at vi skulle stå der og være bange i vores eget land for, hvad der foregik på den anden side af gaden, og i baggrunden kunne vi høre araberne råbe "Død over alle jøder". Vi forestillede os ikke, at de ville komme ind og slå os ihjel, og politiet sagde, de havde kontrol over det hele, men det blev de ikke ved med at have. Bent Melchior sagde, at han ikke var bange, og at det var en ære at dø for sit land.
Vi havde fået nogle israelske flag, og først sagde jeg nej tak, men så syntes jeg alligevel, at det var for fejt ikke at bekende kulør, så jeg fik et at vifte med.
Pludselig lød det i højtaleren, at alle skulle forlade pladsen (foran Christiansborg), og det skulle være nu. Det blev sagt flere gange. De få danskere, der var der, fik fart på, men jøderne gik langsomt, som om de var til begravelse, og de sang deres sang ("Vi kommer med fred" tror jeg nok), og de holdt deres flag op i luften. Jeg pakkede mit væk. Det var en gribende oplevelse.
Inde i gården ventede vi på politiets anvisninger. Ingen, som ikke var i bil, måtte forlade stedet og gå ud i byen. Det var for farligt. Så kom der en kæmpe politibus og hentede os alle sammen - ældre først, og jeg skyndte mig at holde mig til., og ikke nok med en bus. Den havde escorte af andre politibiler med sirener. Vi blev fragtet til Østerpor station. Der var politibiler alle vegne og ved alle sideveje i området.
Jeg kom til at sidde ved siden af en jødisk dame, som sagde: Er det ikke forfærdeligt dette her - i vores eget land. Jeg er meget trist over det.
Det var en meget mærkelig oplevelse.
Åse Clausen Bjerg
