februar 28, 2014

Uforsonligt evindeligt had



Katedralen i Cordova, som muslimerne gennem de sidste snes år har gjort krav på som ”tabt ejendom”, skønt den allerede siden 1200-tallet har haft kristen gudstjeneste, skal efter ønske i en online-begæring bringes under statslig kontrol. På begæringsplatformen ”Change.org” tirsdag aften mente 91.000 mennesker, at den katolske kirke ikke længere skulde have opsigt med bygningen.

Med sine 23.000 kvadratmeter hører bygningen til de største daværende moskebygninger i verden. Den er bygget mellem 784 og 987 under emirerne og kalifferne af Cordoba. Da muslimerne besatte byen i 711, ødelagde de den tidligere antikke basikika ”Skt. Vincent martyr” for ”at kunne bygge en moskè”. Da Ferdinand 3. af Kastilien i 1236 erobrede byen tilbage fra maurerne, blev moskèen indviet til kristen kirke.
I de første århundreder nøjedes man med mindre ombygninger, men på 1500-tallet blev der foretaget større ændringer til højalteret.

Under slagordet ”Cordobas Katedral-moskè er alles arv” begyndte en gruppe historikere, jurister og journalister i slutningen af 2013 at fremføre en begæring om at stoppe et angiveligt ”juridisk, erhvervsmæssigt og symbolsk forbundunder kirken.
Med argumentet at bygningen for 30 år siden var blevet erklæret for verdenskulturarv af Unesco ikke bare af arkitektonisk betydning, men også som symbol på endrægtighed mellem de forskellige civilisationer og religioner.
Gruppen foreholder Cordobas Diøcese (= det katolske bispedømme), at de hemmeligt lader islamiske symboler fjerne fra katedralen. Endog betegnelsen ”moskè” er blevet strøget i den officielle brochyre. Hertil kommer die seneste stærkt forhøjede adgangspriser, til glæde for den katolske kirke.
Undertegnede bag begæringen kræver at både staten og Unesco skrider ind. Den andalusiske regionalregering kikker nu på ansøgningen ifølge medierne

For fire år siden havde en muslimsk ungdomsgruppe fra Østrig sørget for en højlydt protest i katedralen. De 118 mænd vilde sige en muslimsk bøn i kirken, hvad der explicit er forbudt. De blev af det private sikkerhedspersonale bedt om at undlade deres bøn. Det førte til, at vagtpersonalet blev truet, hvorfor politiet blev tilkaldt. Efter håndgemæng blev nogle pågrebet.

Muslimske organisationer har i årevis krævet, at katedralen også skal benyttes som moskè, men det afviser bispedømmet skarpt. ”Fælles brug fører ikke til fredeligt samliv” betones det. Det vilde kun skabe forvirring.




Kilde: Politically Incorrect 27.2.2014

Tyskkyndige kan finde mere om det årelange slagsmål på den tyske Politically Incorrect

februar 27, 2014

Palæstina - hvad er det og hvordan blev det til?

Boganmeldelse af Bjarne Nederby Jessen i den kristne ugeavis "Udfordringen" den 16. januar 2014:

Ved FN konferencen i 1956 udtalte Saudi-Arabiens repræsentant, at det er almen viden, at Palæstina ikke er andet end Sydsyrien. Zuheir Muhsin, PLO´s daværende militær kommandant og medlem af PLO´s Executive Council, sagde noget lignende efter 6-dages krigen i 1967:
”Der er ingen forskel mellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere. Vi er alle en del af ét og samme folk, det er kun af politiske grunde vi understreger vores palæstinensiske identitet. Eksistensen af et selvstændigt palæstinensisk folk bruger vi kun af taktiske grunde. 
Grundlæggelsen af en palæstinensisk stat er blot et nyt værktøj i kampen mod Israel” 
I sandhed stærke ord, men de er dokumenteret i Geoffrey Cains nye bog Palæstina 1920-48, hvordan blev det til?
Geoffrey Cain, der er cand. mag. og formand for Raoul Wallenberg Foreningen, er dykket dybt ned i kilderne og har lavet en spændende dokumentation omkring Palæstina, en dokumentation, som i visse kredse ikke vil blive anerkendt som ”politisk korrekt”, men jeg finder den historisk korrekt og det er vel nok så vigtigt. Geoffrey Cain er pro Israel, men har med denne bog vist, at han kan behandle historisk stof neutralt.
Ved fremlæggelsen af de mange dokumenter omkring problematikken i Mellemøsten står det klart, at en væsentlig årsag til vores dages problemer i Mellemøsten skal findes i det faktum, at briterne gav store løfter til såvel araberne som jøderne og flere af disse løfter kolliderede med hinaden. Derfor kan begge parter med god grund sige: Vi blev snydt. Storbritanien lovede for meget til for mange.
En hel del af teksterne er på engelsk og det vil kunne besværliggøre læsningen for nogle.
Geoffrey Cain skal have tak for den grundige dokumentation, der gør at bogen bør læses af mange.


Palæstina 1920-48. Hvordan blev det til? af Geoffrey Cain
118 sider + 12 siders forord, Forlaget Sisyphos (Det kritiske Forlag) kr. 250,- Kan bestilles hos Geoffrey Cain,

februar 26, 2014

Protest i EU mod EU's diktatur

En protest under EU-mødet overdøvede debatten angående Schweiz og EU i Bryssel i formiddags.

"Stop EU-diktaturet imod Folket"
Under en tale af EU-socialkommissær Laszio Andor trådte det højrerettede italienske MEP Mario Borghezio ind i salen med en schweizerfane. Han skanderede højtlydt slagordene "Stop EU-diktaturet over Folkat", "Frihed for Folkene", "Evviva la libertà".   Lega-Nord-politikeren blev omgående bedt om at forlade salen, og det gjorde han da så efterhånden.











Men de fleste MEP'er kritiserede folkeafstemning i Schweiz om begrænsningen af indvandringen og krævede Bern til forhandling.
Den græske EU-Rådsformand og vice udenrigsminister Dimitrios Kourkoulas, understregede ligesom Andor fri persontrafik over grænserne som en grundpille i Unionen, der ikke måtte røres. Kvoten for udlændinge, som Schweiz stræber efter, er ikke acceptabel.
Endvidere opfordrede han Schweiz til at underskrive Overenskomsten om fri persontrafik med det nye EU-land, Kroatien, "Schweiz kan ikke plukke rosiner"

Cirklens kvadratur
Andor sagde, at folkeafstemningen satte spørgsmålstegn ved den gensidige tillid mellem Schweiz og EU.  Kvoter vilde gå imod den fri trafik.
Det kan ikke koples fra de andre friheder. En pakke er en pakke. Man kan ikke få alt og danse med i to bryllupper. I hvert fald kan Schweiz ikke være med i den hidtidige form for studenterudvexlingsprogrammet "Erasmus+".

Men nedfrysningen af forhandlingerne er ikke nogen straf, men "en logisk følge", sagde Andor. Han håber, at Schweizerne kan løse Cirklens kvadratur på et år og at forholdet til EU vil være lige så venligt som før folkeafstemningen.

"EU vil ikke bøje sig"
Repræsentanten for det europæiske Folkeparti, Mairead Mc Guinness advarede Schweiz, at nogle foretagender netop nu efter folkeafstemningen planerede at trække deres firmaadresse ud af Schweiz. Også hun udtalte sig imod kvoter. Schweiz kunde "ikke forvente, at EU som partner vilde bøje sig".
Fri persontrafik er et fundamentalt element i vore overenskomster med Schweiz og et fundamentalt element i EU-unionen" ifølge Mc Guinness.  Kommissionen er enig om, at man ikke på dene ene side kan indskrænbke den fri persontrafik og på den anden side profitere af fri persontrafik og varetrafik.


"Schweiz må selv finde en løsning"
Lederen af socialdemokraterne i EU, Hannes Swoboda, betonede at det var umuligt at gå over til dagsordenen.
Schweiz viser sig i dag som et land, der "vil have vore penge, også fra skatteflugt, men vore arbejdstagere vil ikke acceptere dem".
"Sagen er enkel" sagde den grønne Daniel Cohn Bendit. "Schweizerne har al frihed til at stemme, som de har lyst., men de har også al frihed til at være ansvarlig for deres afstemning."  For ham var det derfor klart, at alle forhandlinger med Schweiz var afbrudt. Nu er det op til Schweiz at finde en løsning.

Bidrag til denne artikel:
EUroparat til Masseindvandrings.initiativet.
Det europeiske parlament i Strassburg talte om følgerne af masseindvandringsinitiativet.
I det europeiske parlament er der dog også røster, som hilser initiativet velkomment. Nogle endda i særdeles høj grad.

Kilde: SRF, Schweizisk Rundfunk
http://www.srf.ch/news/international/eklat-im-europaparlament-demonstration-mit-schweizer-flagge




Myten fører mod myteri (og kri`)


Myten om vore folkeretlige forpligtelser

AF Ole Hasselbalch, professor, jur.dr. Humlebæk  18. februar 2014

Betydelige dele af landets såkaldt intellektuelle elite har søgt nye holdepunkter for det åndelige liv i en menneskerettigheds- og EU-kult, der igen og igen inficerer debatten.
Mennesker trives ofte bedst, hvis de lever efter trossætninger, der fritager dem for at tænke selv. I Danmark er den kristne tro imidlertid på retur og marxismen gået af mode. Betydelige dele af landets såkaldt intellektuelle elite har derfor søgt nye holdepunkter for det åndelige liv i en menneskerettigheds- og EU-kult, der igen og igen inficerer debatten.
På vore universiteter og i talrige centre, kontorer og organisationer går således et voksende antal kloge folk rundt og mumler uophørligt om EU-rettens, menneskerettighedskonventionens og andre folkeretlige reglers (formodede) fortræffelighed og fortrinsret i forhold til, hvad de bondske danskere har fundet på at gøre til lov. Selv i Folketinget, hvis medlemmer ellers ifølge grundlovens klare tekst ikke er bundet af andet end deres overbevisning, vandrer hovedparten af medlemmerne rundt med sky blikke og alle tegn på utilpashed, hvis de ikke kan få det, de egentlig mener, til at stemme med »vore internationale forpligtelser«.
I JP 15/5 2005 kunne læses, at deltagerne i Journalisthøjskolens optagelsesprøve fik stillet spørgsmålet om, hvilken mulighed Danmark har, hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger en dom om danske forhold. Det autoriserede svar var, at Danmark så skulle efterleve dommen.
Svaret nævner ikke, at der også er andre muligheder, og er dermed forkert, hvilket vel viser noget om, hvorfor den nye kult har nået en så imponerende udbredelse. Danmark er således ikke bundet af menneskerettighedskonventionen længere, end vi selv vil. Hvis en dom fra menneskerettighedsdomstolen er urimelig eller strider mod væsentlige danske interesser, hvilket slet ikke er usædvanligt, har vi mulighed for at træde ud af konventionen eller ligefrem nægte at følge dommen.
Danmarks højeste judicielle myndighed er nu engang Højesteret, hvis virksomhed ikke kan udliciteres til menneskerettighedsdomstolen (hvor en dommer i dag behandler ca. 400 klager dagligt om bl.a. borgernes retssikkerhed). Og Højesteret skal dømme efter det, Folketinget bestemmer, uanset hvad menneskerettighedsdomstolen mener.
Hvis dennes dommere derfor i deres lønkamre finder på at skabe helt ny ret i forhold til, hvad Folketinget besluttede, da det i begyndelsen af 1990’erne vedtog en lov, der gjorde konventionen til dansk ret, har Højesteret ikke andet at gøre end at dømme efter, hvad der gjaldt i henhold til konventionen dengang. På samme måde vil Højesteret skulle dømme efter det, Folketinget senere måtte beslutte, hvis det en dag taber tålmodigheden med domstolens menneskerettighedsmageri.
Nyt eksempel: Ifølge JP 14/1 afviser statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun har gjort noget forkert ved uden om Folketinget at ændre optjeningsreglerne for udenlandske EU-borgeres ret til at få en børnecheck.Hun henviser til, at hendes jurister vurderer, at Danmark ikke kan vinde en eventuel sag ved EU-domstolen om optjeningsreglerne.
Danmarks tiltrædelse af EU har imidlertid kun fundet sted ved en ganske almindelig, af Folketinget vedtaget lov. Med denne forpligtede vi os til at anvende EU-retten på dansk grund. Men denne lov har ingen større vægt end alle andre love. Hvis Folketinget derfor bevidst opretholder en lovgivning, der strider mod EU-regler – f.eks. for at fremprovokere en ændring af disse – er det statsministerens pligt at følge folketingsflertallet. Det samme gælder, hvis Folketinget senere vedtager en EU-retsstridig lov. En folkevalgt forsamling kan således ikke binde efterfølgernes vedtagelser. Princippet blev for øvrigt fastslået i dansk ret helt tilbage i 1819.
Statsministeren kan med andre ord ikke på egen hånd hen over hovedet på Folketinget ændre noget, dette har vedtaget. Gør hun det, begår hun statskup i det små. Hvis Folketinget nægter at følge EU, er det således et mellemværende mellem EU og Danmark, som ikke har nogen indflydelse på statsministerens pligt til at overholde det, Folketinget har vedtaget.
Problemet er i øvrigt netop behandlet af Højesteret i en dom af 18/12 2013, der fastslår, at en klar dansk lov altid går først. Afgørelsen noterer i øvrigt, at det faktisk er anerkendt af EU-domstolen, at de nationale domstole ikke må anvende EU-retten ”contra legem”, dvs. imod den lovgivning, der gælder i de enkelte medlemslande. EU-retten anerkender med andre ord – meget betryggende – disses suverænitet. Så statsministeren må nok have fat i sine jurister igen og få dem til at fintune deres jura.
Utidig ærbødighed for konventionerne har der også været i en anden nylig sammenhæng. Der er således opstået stor forargelse over, at Søren Krarup og christian Langballe mener, at der ikke skal gives statsborgerskab til muslimer, eftersom det er umuligt at forene den islamiske tro med en demokratisk samfundsorden. Diskriminationskortet blev omgående trukket, og de to blev gennemheglet med henvisning til både grundlovens forudsætninger om, at forskelsbehandling på dansk grund ikke er tilladt, og til den internationale racismekonventions forbud mod ditto.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding imidlertid få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have statsborgerskab. Og under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne som sagt ifølge grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning. Det er med andre ord ganske tilladeligt, at de lader alleovervejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.
Det er i øvrigt urimeligt at kalde det ”diskrimination” eller ”forskelsbehandling”, hvis folketingsmedlemmer føler, at det er uforsvarligt at give statsborgerskab til udlændinge, der efter al indhøstet erfaring ikke kan ventes at ville tilpasse sig den danske samfundsmodel. ”Diskrimination” er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper. Diskrimination af usaglige grunde (f.eks. race) er moralsk forkastelig og modvirkes da også af internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder især af FN’s racediskriminationskonvention. Men læg mærke til ordet ”usaglig”. Sagligt begrundet forskelsbehandling er således både tilladelig, moralsk forsvarlig og undertiden endog nødvendig.
F.eks. kan man kun få sociale ydelser, hvis man opfylder særlige betingelser med hensyn til alder eller helbredstilstand. Folk, der ikke opfylder betingelserne, er altså afskåret fra dem og bliver dermed for så vidt ”diskrimineret”. Forskelsbehandling på grund af statsborgerskab er heller ikke uden videre konventionsstridig. Den danske pensionslovgivning bestemmer i pagt hermed, at som hovedregel kan kun danske statsborgere få offentlig alderspension.
Det er da også værd at bemærke, at FN’s racediskriminationskonvention artikel 1, pkt. 2, udtrykkeligt bestemmer, at der ikke er tale om diskrimination i konventionens forstand, når det drejer sig om »forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling, som en i konventionen deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlændinge«.
Ikke desto mindre er det naturligvis ”diskrimination” at nægte statsborgerskab til personer, der kan forventes at volde problemer, hvis de opnår det. I øvrigt er det nu engang enhver stats suveræne ret at bestemme, hvem de vil acceptere som borgere i landet.
Når politikere, embedsmænd, forskere og andre betydningsfulde folk derfor går rundt i hypnotisk tilstand og mumler om EU-rettens og menneskerettighedernes fortrinsret, er der ingen grund til at kaste sig i støvet for det, de siger. I stedet bør man forlange et svar på, hvad deres belæg er.
Men i øvrigt er der også ofte god grund til at spørge mumlerne, om de ”internationale konventioner” overhovedet kan tages til indtægt for det, der påstås. Som ovennævnte eksempel viser, vrides tolkningen af konventionerne ofte af nogen, der har deres gode udkomme af at tjene andet end den danske befolknings interesser.


http://jyllands-posten.dk/protected/opinion/kronik/ECE6495612/myten-om-vore-folkeretlige-forpligtelser/

februar 25, 2014

Jihadist med afhugne hoveder

Manden på billedet her, som poserer med afhugne hoveder, er den unge ”tysker” Mustafa K. på 24 år fra Nordrhein-Westfalen (NRW). Han stammer fra Dinslaken, en by på små 68.000 indbyggere. Mustafa er en af de efterhånden mere en 300 unge tyskere, som efter Information fra ugebladet Bild er taget fra sikkerhedskredse til ”Hellig Krig” i Syrien inden for de sidste måneder for at slutte sig til modstanden mod Syriens diktator Baschar al-Assad
Mindst 110 af de hellige krigere i Syrien, som kommer fra Tyskland eller har en eller anden forbindelse til Tyskland, stammer fra NRW. Byen Dinslaken gælder i sikkerhedskredse for ”de hellige krigeres højborg” - et tvivlsomt ry, som byen søger at værge sig imod.

Ja, ja, fredens religion beriger os i stadig højere grad!

Kilde: Politically Incorrect 25.2.2014

Man har på den tyske blog taget det hensyn til læserne, at tilsløre fotoerne af de afskårne hoveder, men bemærk, at der er en dreng med på billedet, jihadistens søn formodentlig.

Ved 10-12 års alderen kan drenge i islam være med til at skære hovedet af nogen, død eller endnu levende.











EU krænker det schweiziske demokrati

Af Michael Suhr 13, februar 2014
Schweiz er som bekendt så heldige at stå udenfor storstatsfantasien EU. At tro, at det giver særlige muligheder for Schweiz, er en utopi. Selv udenfor EU’s tunge åg mærkes de antidemokratiske strømninger og intolerancen fra EU.
I 1999 forhandlede Schweiz med EU om den fri bevægelighed. Som i alle andre europæiske lande fejlvurderede den politiske elite i Schweiz fatalt indvandringens omfang. Den gang mente man, at der ville være en netto-indvandring på omkring 8.000 om året. Virkeligheden viste sig, at den blev på over 70.000 indvandrere – per år!
Folkeinitiativet mod Masseindvandring fik via indsamling af de 100.000 underskrifter, som schweizisk lov foreskriver skal til, gennemtrumfet en folkeafstemning, der fandt sted i søndags den 9. februar. Spørgsmålet der skulle stemmes om var, om man skulle indføre en begrænsning i den årlige indvandring. Med andre ord: om schweizerne enerådigt skal bestemme, i hvilket omfang der kan ske indvandring til landet.
Som forventet mødte afstemningen modstand fra det politiske establishment i Schweiz (og alle andre steder). Først forsøgte det schweiziske nationalråd at forhindre afstemningen, men da de 100.000 underskrifter forelå, blev alle kræfter på den ekstreme venstrefløj, fagforeningerne, massemedierne og EU forenet i en massiv trusselskampagne for et nej til forslaget. I disse kredse ønsker man ganske enkelt ikke, at det schweiziske folk selv skal bestemme sin skæbne og være herre i eget hus. At Schweiz, som alle andre europæiske lande, lider voldsomt under indvandringen, både økonomisk, kulturelt og socialt, er man lige glade med. Schweizerne har at makke ret, holde kæft og gøre som der bliver sagt.
Det bemærkelsesværdige er, at forslaget ikke nævner noget som helst om, hvor meget indvandringen skal begrænses eller om det er særlige grupper af indvandrere, der skal formenes adgang til Schweiz. Ekstremisternes modstand gælder simpelthen befolkningens frie valg af egen skæbne, der så inderligt er imod planerne med en EU-stormagt.
Kampagner for et ja til lovforslaget blev som forventet mødt med boykot. Mødeterror, aviser der nægtede optagelse af valgannoncer for et ja m.m. viste, hvor ufrit selv et Schweiz udenfor EU’s regime er.
Og resultatet? Folket sagde et rungende JA til, at indvandringen skal begrænses og at det er schweizerne selv, der skal være herre over, hvordan deres land skal se ud i fremtiden.
Så skulle man jo tro at dette udslag af folkevilje via demokratisk afstemning ville blive respekteret. Men nej: det er ikke lige EU-fanatikernes stil. Straks mødtes afstemningsresultatet med ”fordømmelse”, nu vil man ”se på hvad ja’et kommer til at betyde for det fremtidige samarbejde” osv. Såre udemokratisk, men slet ikke overraskende for os der løbende betragter EU-vældet.
Især bemærkedes, at den berygtede EU-kommissær Viviane Reding, gik på barrikaderne for at ramme Schweiz økonomisk. Da Schweiz nu må følge folkets vilje og forlange aftalen om fri bevægelighed til genforhandling, ja så må Schweiz også forvente, at alle andre aftaler med EU (de mere end 100 såkaldt bilaterale aftaler) også skal genforhandles (selvfølgelig med den hensigt at ”straffe” det schweiziske folk).
Det er samme Viviane Reding der kræver, at forårets valg til EU-parlamentet skal bruges til at pace EU i retning mod Europas Forenede Stater, altså en europæisk supermagt, hvor nationalstaterne ofres på stormagtsdrømmenes bål. Men det er jo fint i tråd med, at folkene i de enkelte EU-lande ikke bliver hørt – og hvis de bliver, så skal de fandeme ikke tro de kan bestemme noget.
Hvem kan leve med den tvang og undertrykkelse på samvittigheden? Kan du?

Overraskende kik ind i en friere verden

En muslimsk kvinde, Leena Suleiman i Østrig, dækkede sin hijab til og fik noget at tænke på.

Hun tog hue og halstørklæde på i kulden og blev overrasket over hvor anderledes hun blev bemødtt, når man ikke så hendes hijab. Folk småsnakkede til hende, lo og ”lagde mærke til” hende. Hun havde aldrig før tænkt på, om hun blev mødt med mindre respekt og ikke fuldt ud accepteret.
Det, man sætter på hovedet eller svøber rundt om hovedet, afgør åbenbart, hvordan man bliver bemødt,” tænkte hun.

Det kommenteredes på den svenske blog "Everykindapeople" 12.2.2014:

At skilte med en ideologi som uforsonligt modsætter sig vesterlandsk kultur og værdier, afgør naturligvis, hvordan man bliver bemødt i et vestligt land. Når vestens folk ser kvinder med et selvudslettende symbol på hovedet, associerer de til dårlig uddannelse, ”barnebrude”, tvangsægteskab og anden voldelig adfærd, som de har iagttaget i de fremmedes levevis.
Hvis jeg gik rundt i KuKluxKlan-skørt eller i naziuniform vilde jeg også blive behandlet med mistænksomhed og foragt. Men jeg har forstand nok til at indse, at afskyen beror på, hvad uniformen repræsenterer - og den tåbelighed, der fik mig til at bære den.

Spydpigen kommenterer videre:
Selvom Leena Suleiman overholder Muhammeds koranordre om, at kvinder skal tildække sig, så ikke sex-gale, liderlige mandfolk overfalder dem, er jeg temmelig sikker på, at islamisterne vil skråle op i vilden sky over, at hijabben tildækkes med neutrale klædningsstykker. Den går ikke Granberg! Hijabben skal jo netop synes for at provokere ikke-muslimer. Det er jo også derfor man smider sig på gaden med enden i vejret for at bede og samtidigt genere trafikken. Og ikke mindst at føle glæde ved at være bedre end alle andre!
I den kristne verdcn er det lige modsat. Dèr skal man bede uden at gøre sig til.

Men i en forvirret blandingsverden med muslimske kristne (jvf, Haderslevstiftet) og kristne muhammedanere er det måske en god løsning at have både muslimsk og kristent tøj på på een gang?

Kilde: http://www.news.com.au/lifestyle/health/leena-suleiman-reveals-what-happened-when-she-covered-up-her-hijab/story-fniym3t1-1226824481862






februar 24, 2014

Folkeskolereform


Hvem støtter zigøjnerne?

En af verdens rigeste mænd, George Soros, står bag idèen om fuld integration af zigøjnere.

Morten Messerschmidt, som med vågne øjne følger EU's politik, udsendte en pressemeddelelse for snart to år siden, nærmere sagt den 5. april 2011, hvor han afviste "EU-kommissionens plan om at bruge milliarder af kroner på at tvinge EUs medlemslande til at integrere romaer" som vilde være "et ufatteligt pengespild."
Zigøjnerproblemerne måtte de enkelt EU-lande selv afgøre. I Danmark havde man dårlige erfaringer.

En måneds tid før denne pressemeddelelse havde integrationsborgmester i København, Mee Allerslev holdt et møde den 3. marts 2011 angående integrationsprojekter for muslimer i Europas
storbyer.
Det fremgik - (ikke tydeligt på mødet) - men ved studier på internettet, at projektet var en del af verdensrigmanden George Soros billion-fonds-program "Open Society Foundation" (OSF*), og at projektet (uden at det blev nævnt) ikke bare drejede sig om muslimer, men også om zigøjnere m.fl.)

Lighed for alle i det multikulturelle Europa!


*) Open Society Foundations (OSF)
400 West 59th Street
New York, NY 10019, U.S.A.
Tel. 1-212-548-0600
Fax. 1-212-548-4600
This brochure highlights recent open society activities, including supporting public health reform, advocating for fair distribution of natural resource riches, and improving the lives of Roma, immigrants, Muslims, and the developmentally disabled.) 


Hvad angår rigmanden George Soros fremgår det af den megen omtale på internettet at

der er meget divergerende meninger om hans ideologi, moral og gøren og laden.  

februar 23, 2014

Islamisering og journalistik


Michael Mannheimer, som i sin bog ”Das Jahrtausende-Verbrechen”, (Årtusindeårs-forbrydelsen) fortæller om islamiseringen af Tyskland, var nylig på besøg i København, hvor han holdt foredrag i Trykkefrihedsselskabet om, hvordan de tyske politikere og massemedier undertvinger deres landsmænd med islamiserings svøbe.

Islamiseringen i Danmark og de andre EU-lande foregår såmænd på lignende måde og - trods forskelle – ret ensartet, sådan som det naturligvis må være, når landene har afgivet det meste af deres suverænitet til EU, og EU bestemmer udemokratisk. Hvad med et kik tilbage på EU og massemediern:

Islamiseringen i Danmark og de andre EU-lande foregår såmænd på lignende måde og - trods forskelle – ret ensartet, sådan som det naturligvis må være, når tankerne bag er udemokratiske. Hvad med et kik tilbage på EU og massemedierne, som med EU-taktik spreder EU-meninger.


EU og de arabiske lande indgik efter flere års forhandlinger en aftale, kaldet den Arabisk-Europeiske Dialog i Damaskus, i 1978. Massemedierne undlod stort set at omtale og forklare, hvad den gik
ud på. Araberne skulde sørge for olie til de europeiske industrier, og Europa skulde til gengæld tage imod omfattende indvanding fra Mellemøsten og fremme arabisk kultur (=islam).

For at tvinge europeerne til at acceptere de mere eller mindre hemmeligholdte planer besluttede EU i 1995 at man skulle bekæmpe racisme og fremmedhad (Rapport fra den rådgivende Kommission til bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad af 23. maj 1995 (6906/1/95).
Ordene ”racisme” og ”fremmedhad” defineredes ikke, men beror på "skøn" og kan dermed manipuleres. Man har også forbudt en masse ord

Rapporten foreskrev bl.a. at

Massemedierne skulle reguleres. Journalistvirksomheden underkastes en ”frivillig” censur gennem etiske regler om race, nationalitet og religion. Udover den eksisterende journalistpris for imødegåelse af racisme, ville EU oprette en europeisk mediepris for tolerance og forståelse. Videre ønskedes en ”systematisk, kritisk overvågning” af massemedierne - ikke bare de trykte, men også radio og TV. Efter EU´s venden-halen-til Østrigs lovlige og demokratisk valgte regering foreslog man endog på Nice-mødet, at EU kunne tildele medlemslande en slags ”gult kort”....
For at opnå en bedre ”bekæmpelse af racisme og fremmedhad” samt kontrol ”med racistisk materiale og publikationer af enhver art” opfordrede EU politi og retsvæsen til at samarbejde EU-landene imellem.

I rapporten 1995 beskrives opbygningen af et ”europeisk overvågningscenter mod racisme og fremmedhad.”
Officielt oprettedes dette fem år senere, år 2000 i Wien under navn af ”The European Monitoring Centre = Det Europeiske Overvågningscenter”, forkortet til EUMC,
Til direktørposten valgte man en tidligere østtysker, juristen Beate Winkler.
EUMC oprettede derpå et kontrolnetværk i EU-landene, ”the European Information Network on Racism and Xenophobia”, til daglig kaldet RAXEN.

Dette blev stort set fortiet i den vestlige presse. Lige som fortsættelsen:
Den 13.06.05 holdt lederen af det officielle danske talerør ”Dansk Center for Kultur og Udvikling” (CKU), Olaf G. Hansen, en tale i Rabat, Marokko: Den ”Arabisk-europeiske-Dialog fra 1978, som indtil 2005, havde været så at sige ukendt for de europeiske befolkninger, skulde nu sættes praktisk i værk. EU's løfter om at tage imod indvandring og at fremme arabisk kultur fik nu travlt overalt i Europa. CKU's projektforslag blev antaget som arbejdsprogram for den svenske Anna Lindh Foundation i Alexandria for fortsat ”Dialog”.

CKU-programmet går ud på følgende: Vi skal genopdrages. Vor kultur og religion kaldes stereotype fordomme og skal væk. Journalistiken skal ændres fra nyhedsjournalistik til sympatiskabende kulturjournalistik, hvor man ved nye eksperimenter med film og billeder skal skabe forståelse for sympatiske enkeltpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Journalister og redaktører skal flettes sammmen med arabiske kolleger i fælles projekter og udvekslinger. Kunsten skal styres i ønsket retning gennem ”fælleslaboratorier” for ikke at støde fremmed kultur, men skabe dialog.

Etc, etc.

Her kommer et godt exempel på det, Mannheimer talte op i Trykkefrihedsselskabet fornylig:


Den tyske avis ”Die Süddeutsche” er udpeget af Organisationen for islamisk samarbejde (OIC) til Islam-medieprisen for 2014. Med denne islam-medie-pris fra OIC hædrer man vigtige publisistiske pro-islamiske beretninger fra aviser, tidsskrifter samt radio og fjernsynssendere i hele verden, som bidrager til interessen for en verdens omfattende islamisering. Som ”aviser” gælder her også publikationer fra den tyske main-stream-presse.

Kilde til dette sidste: Politically Incorrect 22. februar 2014








februar 22, 2014

Lidt Dansk Kultur

Skomager, bliv ved din læst.
I gammel tid var byernes gader fulde af skilte, der viste vej til butikker og håndværkere. Meget af det blev bevaret, indtil verden helt ændrede ansigt efter 2. verdenskrig. De sidste skilte blev udsat for pøbelbøllers hærværk, men her og der er der endnu et minde, en bagerkringle eller en støvle...

Det her mærke er der vist ikke mange, der kender. Det sidder over en dør, og desværre har man mishandlet det ved at sætte en lygte op lige under det, så lednigen ødelægger relieffet.


Skolæsten midt i mærket røber, hvad det drejer sig om: det er Skomagerstiftelsens Hus på hjørnet af Tuborgvej og Lyngbyvej. Udover små lejligheder til skomagerenker o.l. rummer bygningen også et skomagermuseum, som dog ikke umiddelbart er åbent for publikum.



Håndværket er i dag så godt som udødt, kun en og anden reparerer endnu fodtøj. Men så er der opstået en hel ny gren af faget: håndskomageren, som har kirurgisk indsigt i benets og fodens fysionomi og de eventuelle skader ved sygdom eller ulykke, hvor der kræves særlige sko. Exempler kan ses på nævnte museum.
Engang var skomagerne i stort tal, for sko skulde alle jo have. Og i byerne finder vi Skomagergade eller det ældre Sudergade.


Laugets værnehelgener i katolsk tid var brødrene Chrispinus og Chrispinianus, der som skomagere missionerede i Gallien og led martyrdøden i 303 under kejser Diokletian. De ses på laugssegl, undertiden med den særegne halvmånekniv, som man skar læder ud med allerede i den græske og ægyptisk kultur.
Anderledes var det med skomagerhelten Hans von Sagan. Han missionerede ikke, men var med i tyskernes korstog mod Litauerne og slaget ved Rudau (nær Königsberg) 1370. Da den tyske fanebærer faldt, greb Hans von Sagan fanen og førte den og hæren frem til sejr, skønt han var såret i sit ene ben. Kejser Karl den Fjerde lønnede indsatsen med at give skomagerlauget tilladelse til at føre dobbeltørnen i laugsvåbnet. Ørnen og en enbenet Hans von Sagan ses på flere skomagersegl i Danmark, eller på velkomsbægeret.










Meningsfriheden er i fare i USA

USA har hidtl været anset for meningsfrihedens forpost. Indtil nu. For nu hører vi, at FCC (Federal Communications Commission) har fremlagt en plan fra Obama-administrationen om, at alle redaktioner skal efterprøve om beretningerne er gunstige.
Det vil sige, at alle artikler skal sørge for at medtage minoriteternes specielle interesser, ellers vanker der sanktioner! Hvad det betyder, kan enhver forestille sig: statslig kontrol med meningsfriheden – noget der er meget fremmed for amerikanske forhold. Det vil blive interessant at se, om de frihedsforvænte amerikanere vil synes om sådan noget.


Kilde: Politically Incorrect 22.2.2014

Var han svensk?

En tidigare polis i Stockholm har dömts för att ha sålt poliskläder som jackor, overaller och byxor, uppger flera medier.

Mannen stal kläder som skulle skickas till förbränning och sålde dem på en auktionssajt.

Mannen döms till villkorlig dom och 140 dagsböter och hans sambo till villkorlig dom och 120 dagsböter.

Tingsrätten ser allvarligt på brottet eftersom kläderna kunde hamna hos brottslingar som vill utge sig för att vara poliser.



Spydpigens kommentar:

Har svenske politibetjente så lidt omløb i hovedet? Eller var det måske ovenikøbet fuldt bevidst som et lille bidrag til nedbrydningen og ødelæggelse af samfundet? Den norske massemorder, Anders Breivik, optrådte som politibetjent!!! Det har hele verden hørt om og givetvis også her nævnte politibetjent!

Kilde: TT 22.2.2014

februar 21, 2014

På vildspor


Indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh kommenterer sagen i Haderslev:

De 26 præster og gejstlige, der føler sig kaldet til at tale muslimernes sag i Haderslev, burde i stedet føle sig kaldet til at forkynde evangeliet uden politisk korrekthed, 


Vi lever i en spændende tid med mange opgaver og udfordringer. Danmark er et lille smukt land og dog under en forvandling og forandring, jeg personligt er meget bekymret for.

Alle de gode værdier i vores samfund skyldes direkte eller indirekte hjørnestenen i vores etiske holdninger og meninger, som igen bygger på den kristne tro og kirkens evangeliske budskab i samfundet. Så ethvert angreb og hug på dette evangeliske fundament er ensbetydende med angreb og hug på demokratiet. Et demokrati, som vort samfund er indrettet på og bygget efter. Der er ingen tvivl om, at der findes andre ideologier og etiske holdninger, som vil noget andet og opfordrer til et samfund bygget på sharia frem for demokrati. Her tænker jeg naturligvis på islam og islams DNA og politiske dagsorden, hvor blandt andet moskebyggerierne i Europa er en af de vigtigste strategiske hjørnesten for den islamiske mission.

Denne form for debat har vi efterhånden haft en del af med blandt andet en domprovsts uheldige udtalelser for den store moske i København. Ligeledes har vi for nyligt oplevet debatten i Haderslev Stift, hvor endnu en domprovst og biskop og en skare disciple med frygt for at offentliggøre deres titler kæmper for stormoskeéen i Haderslev. Domprovst Kim Eriksen siger, at underskriverne føler sig ”kaldet til” at tale muslimernes sag over for kommunalpolitikerne og påpeger, at kommunen i tidligere sager har vist sig villige til at ændre lokalplaner.

Vi må altså virkeligt folde hænderne og håbe på, at domprovsten, biskoppen og deres 26 disciple og os andre gejstlige i kirken snart begynder at føle sig kaldet til at forkynde evangeliet purt og rent - det vil sige uden politisk korrekthed, og forvalte sakramenterne anstændigt, uden at gøre nadveren til en åben buffet, hvor alle er velkomne med eller uden tro på, at Jesus er Kristus.

Der er ingen tvivl om, vi står midt i en historisk og afgørende tid for kirkens og Europas fremtid. I min sidste bog med titlen: "Global Jihad" (Effathas Forlag) - skrevet sammen med Marianne Søndergaard, peger vi på den nye form for ”stille” jihad, hvor islam og dens udemokratiske værdier og syn trænger sig mere og mere ind i Europa med en salami-metode.

Man er ikke bange for at misbruge blasfemiparagrafferne og menneskerettighederne, så længe det er til fordel for islam. Men samme rettigheder må trædes unådigt på, hvis man er mod islam.

Det mest uhyggelige af det hele i denne islamiske mission er, man slet ikke har brug for sværdet og arabiske heste længer. Imamerne kan også bare læne sig tilbage og vente, indtil det bliver deres tur til at tage stafetten og gøre løbet færdigt.

I den første fase af deres mission – akkurat ligesom, hvad der er sket i de tidligere kristne område i Mellemøsten (Tyrkiet, Egypten, Syrien et cetera) – går muslimske ledere i alliance med halal-hippierne, naive politisk korrekte ph.d.-akademikere, missionsfremmede biskopper, provster og en flok præstedisciple uden titler og kalder dem venner, kun hvis det er til fordel for islams mission.

Jeg forstår godt, hvis man i sin retfærdighedssans blive anfægtet over den ene eller anden uretfærdighed i samfundet og vil kæmpe for sagen – det kan være omkring fattigdom, børnemisbrug, kvindehandel og lignende
 menneskelige misbrug og forsømmelser.

Men når man på trods af sit embede og gode løn og udsigt til en pension i den danske Folkekirke kæmper for "rettigheder" og udbredelse af en ideologi, som den evangelisk lutherske kirke med Luther og Kristus i spidsen kraftigt fordømmer! Ja, så er man almindeligt sagt, på vildspor og må i Guds navn omvende sig, før det er for sent!

Massoud Fouroozandeh, cand.theol. og sogne- og migrantpræst
.
"Der er ingen tvivl om, vi står midt i en historisk og afgørende tid for kirkens og Europas fremtid," skriver den iranskfødte kristne præst Massoud Fouroozandeh foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix Denmark.


Maleri i den gamle svenske trækirke i Södra Råda fra 1300-tallet. Kirken var en af Sveriges vigtigste middelalderlige klenodier, men brændte ned til grunden ved en anlagt brand november 2001. Politiet fik først fat i den skyldige, da han myrdede en femårige pige 2003

Billedet forestiller Den fortabte søn..




Jeg gentager:
"Der er ingen tvivl om, vi står midt i en historisk og afgørende tid for kirkens og Europas fremtid," skriver den iranskfødte kristne præst Massoud Fouroozandeh.




Vaclav Klaus om EU

Tjekkerne er – ligesom Schweizerne – et frihedselskende folk, og præsident Vaclav Klaus ikke mindst (ligesom sin forgænger Vaclav Harvel). Vi husker, hvordan han stred imod EU's udemokratiske fremgangsmåde omkring Lissabontraktaten, hvor Irerne ikke straks faldt til patten, men måtte stemme om igen. Indtil det blev et JA. Den sidste af alle EU-staterne, som skulde underskrive Lissabontraktaten var Tjekkiet, hvis Senat stemte for traktaten med majoritet. Men
Præsident Vaclav Klaus slog sig i tøjret og vilde ikke skrive under, og alle holdt vejret. Han kom med mange argumenter og forklarede at EU ikke var bedre end kommunismen. Først efter
at have gennemstuderet alle muligheder for at undgå underskrift, gav han modvilligt efter for det hårde internationale pres, og satte sit navn under dokumentet. "We were entering the EU, not a federation in which we would become a meaningless province," sagde han

Nu bakker han Schweizernes synspunkt og valgresultat op i det schweiziske ugeblad, ”Schweizer Weltwoche” nr. 8/14, hvor han betegner EU som ”en postdemokratisk og postpolitisk zone” og skriver, at ””Europaisterne” handler uansvarligt, uliberalt og frihedsfjendtligt”


Kilde: Politically Incorrect 20.2.2014, som også henviser til Vaclav Klaus's tidligere indsats.

februar 20, 2014

Folkekirkens Forfald

På tale om den frafaldne biskop Marianne Christiansen og hendes domprovst Kim Eriksen fandt jeg en interessant artikel fra 2008 om Folkekirkens forfald.

Som Daniel Hannan, medlem af Europaparlamentet, skrev i The Telegraph d. 12.12.2007: "Grunden til, at EU har frit spil med os imod europæernes folkevilje ligger i en fejl hos os selv.": Afkristningen er væsentlig! Derved mistede befolkningen sit åndelige immunforsvar.

I 1000 år var Danmark kristent – det øvrige Europa i meget længere tid. Denne religion var del af  folkets hverdagsliv, tankegang og kultur.
P.g.a. ideologisering af Kristi lære
lige fra Paulus til den Franske Revolution og 1900-tallets direkte afkristning gennem visse teologer og deres præsteelever samt kulturradikalismen og 68er revolutionen, er Kristi lære næsten væk. D.17.02.2005  erklærede Roskildebispen de 10 bud ude af kraft – til fordel for et (ubegrænset tolerant) ”næstekærlighedsbud” i ideologiens tjeneste, dvs. at fremme antikristne indvandreres tarv på bekostning af de nærmeste.
Københavns og Roskildes biskopper i Leicester for at lære at imødekomme islams kapitulationskrav i den verdensglobale enhedsreligion og pacificere muslimerne under "Muhammed-krisen". De ledsagedes d.24.-27.04.2006 af 5 bispekolleger .

Selvcensur nødvendig
Muhammed-krisen var ikke det dominerende tema. Mens pressens selvcensur i Danmark opfatte
des som skadelig for demokratiet, opfattedes selvcensur i Leicester som nødvendig i ansvar overfor samfundet.
Kristendom og nationalstat skulde væk til fordel for verdensstaten. Gordon Browns, daværende chef for politik over for offentligheden, forlangteJulen skal nedtones af hensyn til multikulturens andre religioner, hvis højtider til gengæld skal sidestilles.
Derfor er det for den Nye Verdensorden vigtigt at få mobiliseret kirkerne.
KEK, Konferencen for Europæiske Kirker, der arbejder for EU, og som mestendels går ind for  fri indvandringog omfatter så at sige alle kristne kirker i Europa samt CCEE: Rådet for De europæiske Biskopkonferencer , som står for  alle romersk katolske biskopkonferencer i Europa, underskrev d. 13.05.2001  en skrivelsePå vej mod de europæiske kirkers synlige fællesskab".
I afsnit 11 står hvordan man skal "pleje forbindelser til islam:  Vi vil på alle niveauer intensivere mødet mellem kristne og muslimer såvel som kristen-muslimsk dialog. Især anbefaler vi , at man samtaler med hinanden om troen på én Gud, og at man klarlægger menneskerettighederne. Vi forpligter os til: - at møde muslimerne med agtelse - at arbejde sammen med muslimer om fælles anliggender".
Hvilket vil sige, at kirkerne forpligter sig til at respektere Allah og shariaen - der forlanger Kristus og hans efterfølgere ryddet af vejen!!!.


"Fred i vor tid".
Viborgs biskop Nissen kapitulerede under "Muhammedkrisen" for stormufti Tantawi i Kairo ved at søge status som dhimmi for dansk eksportindustri til en værdi af 2 milliarder kr pr år!
julen 2005 prædikede humanistiske danske præster imod udvisning af (overvejende muslimske) flygtninge, der ikke opfyldte kravene til asyl. Og i vinteren 2007 blev der fulgt op med præstedemonstration i Hillerød i samarbejde med imam Abdul Wahid Pedersen.
I julen 2006 fokuserede den Anglikanske Kirke også på fælles værdier med muslimerne . Palæstinakonflikten blev ikke til en ideologisk eller religiøs
- men til en bred almenmennskelig konflikt iflg. Biskoppen af Canterbury!! Tidl ærkebisp i Canterbury, Carey: ”Kristendommen har meget til fælles med islam med at arbejde ud fra fælles moralske krav, vor fælles forpligtelse mod familien og religiøse værdier, vor enighed om vigtigheden af at tilbede Gud…. ”. Hvilken Gud?


(I Tyskland ser det ikke bedre ud. D. 13.9.2007 berettede bloggen PI, at en protestantisk præst havde opfordret til at respektere ramadanen og ikke arrangere f.eks. skolefester i den måned!)

Lederen af Islamisk-Kristent Studiecenter i København, Lissi Rasmussen, har skrevet bogen, "Bridges in Stead of Walls", hvori hun vil bygge bro for den globale enhedsreligions skyld.
Studiecentret er Folkekirkens kapitulation over for islam i flg. Journalist  Poul Erik Andersen d. 19.08.2007:
Set med lægmands øjne tager folkekirken sig efterhånden mere og mere besynderlig ud. Nogle præster har taget ved lære af den muslimske fredagsbøn, og er i bedste imam-stil begyndt at bruge gudstjenesten til politiske programerklæringer. Andre har sammen med domprovster og biskopper travlt med at tækkes muslimske hårdhjertede imamer og kolportere det besynderlige budskab, at muslimer og  kristne skulle have samme Gud."
Københavns biskop besøgte en moské i Leicester (2006) for at lære, hvordan han skulde forberede sin flok derhjemme til det multikulturelle samfund sådan som det sker i Leicester fra 2011. Hvad er det, der foregår i Islamisk-Kristent (bemærk rækkefølgen!) Studiecenter under Københavns biskop?)


Både Københavns Stift og menigheder er involveret i og financierer dette springbrædt for islams erobring af den danske Folkekirke. 3 fundamentalistiske islamiske organisationer står bag: den tyrkiske organisation Milli Görüs, som af den tyske efterretningstjeneste betegnes som "islamisk-ekstremistisk". De to andre organisationer er den fundamentalistiske bevægelse Minhaj ul-Quran og Den muslimske Verdensliga, der styres fra Saudi-Arabien.
Den danske milli Görüs-landsformand er Zeki Kocer,
en forræder, som sammen med Abu Laban (og Ahmed Akkari) var med i de muslimske delegationer, som i februar 2006 rejste Mellemøsten tyndt med falske Muhammedtegninger og var skyld i afbrændinger af danske flag og ambassader, boykot af danske varer samt dødstrusler mod danske bladtegnere, redaktører og journalister. 



Her er noget,som Islamisk-Kristent Studiecenter glemmer at oplyse - og som vore biskopper ser gennem fingre med
Abdul Wahid Petersen , konverteret narkosælger, var  bestyrelsesmedlem og imam Fatih Alev en tid næstformand i Studiecentret De to blev dengang berygtede for deres forsvar for stening. Fatih Alev fastslog, at hverken han eller Wahid Pedersen "repræsenterede muslimer, der går på kompromis med islam", og ifølge Jyllands-Posten (11/8 2002) står han ligeledes som "garant for, at ingen i det muslimske miljø i Danmark fører dialog med jøderne. Hvis nogen forsøger, så udstødes de".

Centrets daglige drift varetages af blandt andre  Naveed Baig, der præsenteres som "projektleder for etnisk ressourceteam". Han blev især landskendt, da Jyllands-Posten kom i besiddelse af et videobånd, der afslørede, hvordan han som imam i den fundamentalistiske organisation Minhaj-ul-Quran var med til at opfordre til drab på muslimer, der ikke opfører sig i overensstemmelse med gældende islamiske regler.

Det tilsigtes, at der opnås kontakt til så bredt et udsnit af den danske befolkning som muligt.
Biskop Keld Holm,Århus, der har gjort mere end nogen anden bisp for at få Danmark islamiseret, samt biskop Nissen, Viborg, var også i Leicester.
"
Mange af de problemer, vi slås med i Danmark i dag, arbejdede man med i England for over 20 år siden.  De offentlige myndigheder (borgmester, byråd og politi) i Leicester har været meget aktive for at indgå i samarbejde med de religiøse grupper."


Oplysninger om grundlaget for centrets økonomiske drift er meget sporadiske. I det kortfattede referat, der er tilgængeligt fra centrets generalforsamling 21. marts 2006, nævnes på økonomisiden kun et ekstraordinært tilskud på 50.000 kr. fra Vor Frue Kirkes Menighedsråd, samt at centret hovedsageligt finansieres af "tilskud fra en række menigheder i Københavns Stift og enkelte muslimske organisationer, medlemskontingenter, bogsalg og gruppebesøg i centret.Diverse præster, domprovster og biskopper legitimerer på den måde islams politiske og menneskefjendske diktat.
Det virker temmelig bizart, men er et symptom på den udvikling, folkekirken er inde i, nemlig at et stigende antal præster, domprovster og biskopper i alarmerende grad er begyndt at optræde som noget, der ligner islams og islamismens naive og nyttige idioter.
Alt sammen foregår 
i ”dialogens” navn, at ”kristendommen” holder ophørsudsalg af sit eksistensgrundlag – mens islam ikke kan, vil eller må give sig en tøddel. Man søger at blande ild og vand i en fælles enhed, en fælles gud.
Et tiltag, der er så ulogisk, at det kun kan være ideologisk: Hvordan kan den samme gud sige: ”elsk din næste” og ”slå ham ihjel, hvis han ikke er muslim”?