februar 29, 2008
Astmatisk demokrati
Hun har fået ordet ”demokrati” fuldkommen galt i halsen. ”Demokrati” (folkestyre) er en teknisk styreform: én mand = én stemme. Det forslag, som får flest stemmer, har vundet. Styreformen har ingenting at gøre med, hvad man beslutter. Det er en regel, en administrativ teknik for at kunne beslutte.
Efter Asmaas mening ville det være ”udemokratisk”, hvis ikke hun måtte gå klædt, som hun ville, når som helst, hvor som helst, f.ex. islamisk indpakket på folketingets talerstol. Det er noget sludder. Man kan ingen steder gøre hvad som helst, og ordet ”demokratisk” betyder ikke, at alt er ubegrænset tilladt. Exempel: Hun kan gå splitternøgen derhjemme (med eller uden 20 gram klud om hovedet), men hun kan ikke gå ud på gaden i den mondering under påberåbelse af ”demokrati”. Hun vil i værste fald blive hentet til 6. afdeling
Hendes snak om ikke at ville give hånd er heller ikke et spørgsmål om ”demokrati”, men et spørgsmål om høflighed, om skik følge eller land fly og ønske om ikke at krænke den, der har strakt hånden frem.
"Og præsten holdt en tale og sagde ingenting"
"Skyldes det dansk forsigtighed og hensyntagen til erobreren?" spørger Wørmer. "Er det småstatssyndromet, der slår igennem, eller er man simpelthen banket på plads? Det er åbenbart et ubekvemt emne. Strudsepolitik i moderne udgave!"
Måske smitter myndighedernes nutidige dhimmi-holdning af på deres stillingtagen til de historiske tildragelser? Skal vi indordnes islams lære: at før Muhammed var der ingenting, existerede der ingenting. Derfor ødelægger islam gerne de kulturværdier, der er ældre end Muhammed, som f.ex. de enorme Buddhastatuer, de byzantinske oldkirker etc.
Roskildefreden blev markeret i Den Dansk-Skånske Forening og i Roskilde Domkirke.
Men begge steder var det en yderst pover forestilling! Een stor skuffelse – i hvert fald, hvis man havde forventet sig noget.
Ved enhver mindebegivenhed ridser talerne gerne hovedlinjerne op igen og levendegør personerne, hvad enten forsamlingen kender dem eller ej, men Nej...vi hørte ikke om Ulfeldt og Leonora Christine, Sofie Amalie og Frederik 3, Karl X Gustav og hans march over isen, - og skamstøtten kunne man ikke se, fordi Nationalmuseet netop havde restaureringsarbejde dér omkring, så der var afspærret. Man vævede overfladisk om ”naturlige grænser”, krigsgale konger og andre uvedkommende historiske nederlag.
Man havde annonceret en ”mindegudstjeneste i Roskilde Domkirke” om aftenen på selve fredsdagen, og kronprins Frederik og kulturministeren ville være til stede. Domkirken var fuldsat. Biskop Lindhardt stod på prædikestolen, men nogen mindegudstjeneste var der ikke! Ikke et mindeord over alle de døde, sårede og mishandlede skåninger og andre danskere eller over de dræbte svenske soldater – en ynkelig forestilling helt igennem, ikke domkirken, biskoppen eller Danmark værdig.
Havde ikke Prins Jørgens Garde fra Vordingborg spillet op før og efter
Dagen efter viste der sig et lyspunkt i mørket. Roskilde Museum har arrangeret en pæn lille udstilling omkring Roskildefreden med de originale dokumenter udlånt fra Rigsarkivet og et nydeligt udstillingskatalog med billeder og tekst om datidens tildragelser.
februar 28, 2008
BUPL
Børne og ungdomspædagogernes Landsforening, BUPL, har alle dage været en meget rød forening, hvis bestyrelse fortrinsvis rekrutteredes blandt DKP-medlemmer. Så dens navn tydes gerne som ”Børn under politisk ledelse”. BUPL øgede sin indflydelse, da forældrenes landsforening FOLA blev oprettet. Forældrenes børn bliver let gidsler, så FOLA samarbejder gerne med BUPL i deres politiske ”idealistiske” aktioner.
Altaner farligere end du aner
Marlene Harpsøe, medlem af Folketingets retsudvalg og ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti beder justitsminister Lene Espersen (K) om at se nærmere på omfanget af de fra Sverige så velkendte altanmord, der nu er kommet til Danmark.
Der er desværre god grund til at formode, at også muslimske kvinder i Danmark forsøges myrdet eller tvinges til at tage deres eget liv i ekstreme sager, når familien finder hendes opførsel ”upassende”, siger Marlene Harpsøe, - og at det forsøges kamufleret som selvmord.
- Vi ved fra selvmordsforskningen, at piger, der er efterkommere af indvandrere, er fire en halv gange mere udsatte for selvmordsforsøg, end danske kvinder og indvandrermænd og mandlige efterkommere, hvilket vidner om et enormt pres på disse piger fra familiernes side. Vi hører sjældent om det, fordi de voldsomme unge mænd løber med al opmærksomheden, Det er derfor vigtigt, at vi får mere fokus på indvandrerpigernes problemer, siger Marlene Harpsøe.
Kilde: pressemeddelelse fra DF 28.2.08 (her forkortet)
Auktoritär statsmakt
Jag har varit i Danmark och i Den dansk-skånska Föreningen lyssnat på den tragiska historien om landsförrädaren, den danska rigshofmester Corfitz Ulfeldt, som både förrådde sitt fosterland Danmark inklusive Skåneländerna, men sedan också Sveakungen Karl X Gustav.
Skåneländernas befolkningar blev underkastade en auktoritär statsmakt och det har de aldrig riktigt övervunnit. I verkligheten var kriget i 1658 i hög grad ett resultat av inre familjekonflikt i mellan barn och svärbarn till Christian den 4. Och den efterföljande ömtålighet omkring saken mellan våra två brödraländer påminner da också om ganska vanliga familjekonflikter, där man aldrig vågar att beröra gamla missförstånd, för inte att bära ved till nya bål.
Hemkommen från Danmark ser jag att min tidning "Världen idag" har tagit tag i historien om bordellhärvan igen. Brotten har blivit preskriberade. Inte ens en ursäkt kan man ge!
Det är möjligt, att de brotten som Olof Palme, Lennart Geijer, Fälldin och Olof Johansson måste ha gjort sig skyldiga till juridisk sett är preskriberade, men moralisk sett vill de bli stående i all evighet. De vill stå avtecknade särskild klart och aldrig någonsin bli glömda, därför att de inte har blivit erkända av förbrytarna och därför inte kan förlåtas heller.
Och plötslig ser jag, at det ju är samma sak med Sveriges erövring av Skåneländerna.
Maktens män har alltid rätt. I det mindre som i det större, och auktoritetstron och den autoritära synen i Sverige är fortfarande oangripliga - oavhängigt av brott och moral.
Måske har nogen glemt historien om, "bordellhärvan" (bordeluhæderligheden). Her et kort resumé:
I 70´erne benyttede toppolitikere i den svenske rigsdag bordelmutter Doris Hopps faciliteter. Hun havde polske gadepiger til rådighed, og dette gjorde Säpo urolig med tanke på spioneri.
Derfor kom sagen op allerede dengang og faktisk frem i rigsdagen, men Olof Palme løj om sagen i rigsdagen, og det hele blev tystet ned. Politiet fik ordre om at holde mund.
Blandt de kvinder/piger, der blev udnyttede af rigsdagsmændene var også to mindreårige kusiner, som myndighederne havde tvangsfjernet fra hjemmet for at hjælpe dem til et bedre liv. De var henholdsvis 15 og kun 14 år. (NB jeg beklager, at jeg tidligere her på bloggen fejlagtig har omtalt dem begge som værende 14 år!).
Bordelholder Doris Hopp blev straffet i henhold til loven, men under hele retssagen fortiede man de "høje" bordelklienters navne. De optrådte anonymt som klient 1, klient 2, klient 3 etc.
Den 14-årige stod frem som voksen kvinde og anklagede med god grund staten for værende ansvarlig for hendes anbringelse i en bordel. Hun krævede skadeserstatning og undskyldning, men justitiekansler (svarer til den danske rigsadvokat) Göran Lambertz har afvist alt som juridisk præskriberet. Magtens mænd har sit på det tørre!
februar 25, 2008
Lasndsforræderi er en ynkelig gerning
Halland og Blekinge forrådt.
Danmark og Sverige kom i krig 1657, men Sverige fik en stærk
forbundsfælle, den danske rigshovmester, som forrådte Danmark, hvorved Danmark blev hugget midt over og Skåne, Halland og Blekinge underkastet Sverige.
Vinteren 1657-58 blev streng, havet frøs til og den danske flåde frøs inde, så Karl X Gustav uantastet kunne marchere over bælterne fra Jylland til Sjælland februar 1658.
Med sig havde han Danmarks tidligere rigshovmester Corfitz Ulfeldt, der som gift med Chr. 4´s yndlingsdatter Leonora Christine, havde været Danmarks mægtigste mand næst efter kongen.
Chr. 4´s død havde efterladt staten i store problemer: tronfølgen var ikke ordnet og Corfitz Ulfeldt drømte om magt som leder af en adelsrepublik
Frederik (3) valgtes dog, men måtte underskrive den hårdeste håndfæstning nogensinde. Mistro og had voksede. Til sidst flygtede Corfitz og Leonora Christine ud af København en sommernat og via Helsingør til Holland og siden til Sverige.
Syv år efter kom Corfitz som svensk geheimeråd og rådgiver for Karl X Gustav med til Danmark. Han havde fået løfte om genindsættelse i alle sine godser, embeder og værdigheder, når nu svenskerne havde sejret. Han havde alt at vinde og havde ingen skrupler. Den svenske hær nåede Tåstrup den 13. februar 1658, og dér begyndte fredsforhandlingerne i præstegården.
Den 26. februar 1658 måtte danskerne underskrive en af de mest ydmygende fredsaftaler, man kan tænke sig. Danmark blev hugget midt over. Sverige tog gammel dansk jord: Skåne, Halland og Blekinge, Hven og Bornholm, mens Norge måtte afstå Bohus Len og Trondhjem Len.
En sørgelig historie. Sørgeligst dog for skåningerne, som inden for det næste halvt hundrede år udsattes for et skrækkeligt folkedrab og gentagne mishandlinger og plyndringer af skiftende hære og lejetropper.
De har aldrig forvundet det!
Ulfeldt kom snart i konflikt med Karl X Gustavs planer. Han ville ”hellere leve under Tyrken” sagde han. Helt galt blev det, da Svenskekongen brød freden. Derved kunne Corfitz jo miste alt, hvad han havde vundet ved Roskildefreden.
Svenskekongens mistro til Corfitz voksede, og han lod ham gribe i Malmø i maj 1659. Ulfeldt blev dømt for højforræderi, men straffen blev ikke eksekveret. Han flygtede året efter til København, hvor han og Leonora Christine blev pågrebet og sat i hårdt fangenskab på Hammershus. De forsøgte at flygte, men det mislykkedes på grund af Ulfeldts sygdom (Syfilis?). Ulfeldt mistede alt det, han havde opnået ved Roskildefreden og måtte på knæ sværge Frederik den 3. troskab 1661.
På grund af helbredet fik Ulfeldt lov at tage på baderejse til Amsterdam men søgte under rejsen kontakt med kurfyrsten af Brandenburg, som han lovede at skaffe Danmarks trone. Det blev Ulfeldts sidste forræderi. Han og hans efterkommere mistede deres adelskab og godser. Skulle man få fat i Corfitz selv, skulle han henrettes, hans krop parteres og hovedet sættes på en stage.
Leonora Christine rejste til England for at få penge men blev pågrebet og sat i tårnet på Københavns Slot. Ulfeldt døde i landflygtighed i en båd på Rhinen nær Basel.
Corfitz Ulfeldt fik den tvivlsomme ære at blive husket som vort lands største
L A N D S F O R R Æ D E R. Hans store gård i København blev jævnet med jorden, og her anlagdes Ulfeldts Plads (nu Gråbrødre Torv). På torvet rejstes en skamstøtte over ham til ”ævig Spott, Skam og Skiendsel”. Da man ikke fik fat på ham, lavede man en dukke i menneskestørrelse af træ og voks, klædte den ud som Ulfeldt og fyldte den med slagteriaffald, så det hele kunne se virkeligt ud, når bøddelens sværd huggede til.
”Henrettelsen” foregik på Slotspladsen, så Leonora
Christine oppe i tårnet kunne høre det.
Der har alle dage været landsforrædere,
og der vil fremover fortsat være landsforrædere,
så derfor udråber vi hermed
den 26. februar til Landsforrædernes Dag.
Corfitz Ulfeldt, Danmarkshistoriens største skurk!
Landsforræderi er en ynkelig gerning, men -
den fandtes ikke bare dengang!
Ritt kender vi
Hun voxede op i et kommunistisk præget hjem og ifølge et gammelt indlæg i Information af Else Grove Sørensen, citeret i Extrabladet 11.11.80 skal hun ved en middag i Lindveds gamle skole omkring 1968 eller 1969 have sagt: ”Grunden til, at jeg netop går ind i socialdemokratiet er, at det er det eneste parti, hvor man kan få gennemført noget.”
Det lyder ganske i Ritts ånd.
Udover hendes mere kendte indsatser som minister har hun engageret sig i mange andre ting og har bidraget til indoktrineringskampagner og andet, vi knap har hørt om: hendes pigegruppe, hendes kaffeklub, forældrekursus, børneavisen, fredsfonden og meget andet.
Hvorfor ikke kikke tilbage på noget af Ritts netværk. Det der ikke står Wikipedia. Man bedes dog bemærke, at oplysningerne ikke er ført op til dato.
Et par ord om Plumfonden...
Den velhavende civilingeniør og byggeindustrimand Niels Munk Plum og hans kone Lise oprettede i 1967 et millionfond, Plumfonden, der skulle støtte alle mulige røde aktioner og aktivister, som kunne fremme venstrefløjen og føre til et marxistisk styre. Som f.ex. ”Støt Christiania”, Solvognen, Mandebevægelsen, Socialistisk Kulturfront, Socialistisk Lytter og Fjernseerforbund, Politisk Revy, Det ny Notat, det marxistiske Tidsskriftcentret etc.
Diverse foreninger og aktivistgrupper fik adresse i Plums ejendom, Dronningensgade 14 på Christianshavn.
(Hans bror, arkitekt Harald Munk Plum, oprettede også et millionfond. Det skulle støtte faglige konflikter og strejker. De to brødre var vokset op i Bagsværd på ”Haraldsgave”, som deres far, Niels Munk Plum senior havde fået forærende af sin bror Harald Plum, direktør for ”transatlantisk Kompagni”).
Det sidste årti af Sovjetunionens magtudfoldelse inden sammenbruddet var en intens propaganda for fred. I Danmark vrimlede det ganske simpelt med fredsbevægelser: lærere for fred, cyklister for fred, kvinder for fred, børn for fred, præster for fred... Men først og sidst den sovjetstyrede paraplyorganisation ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”.
I 1981 ophørte Plumfonden. Den havde da ialt uddelt ca. 5 millioner kr. siden den stiftedes i 1967. Niels Munk Plum oprettede i stedet for et nyt fond ”Fredsfonden” for fred og afrustning, samt et mindre fond, kaldet ”Gamle Rosas fond” til minde om den polske socialist Rosa Luxemburg og til støtte for ”børn og unges aktive arbejde for ligeberettigelse i enhver henseende”. Niels Munk Plums datter, arkitekt Camilla Plum, blev formand for fredsfonden, der overtog ejendommen på Christianshavn. Den øvrige bestyrelse bestod af kendte venstrefløjsfolk som Ritt Bjerregaard, Tine Bryld, Toni Liversage, dr.jur. Henrik Zahle, info-chef Finn Slumstrup, psykolog Søren Keldorff, psykolog Hans Møller Kristensen. Det var et krav, at halvdelen af disse styrelsesmedlemmer skulle have ”nær kontakt med en eller flere ”græsrodsbevægelser””
I februar 1984 oprettede støtteforeningen ”Fredsfondens Vennekreds” med Ritt Bjerregård som formand omgivet af Niels Munk Plum, univ.rektor Ove Nathan, SID-form. Hardy Hansen, håndboldslandholdsanfører Morten Stig Christensen og fredsforsker Jan Øberg.
Man havde som mål at indsamle penge til fonden. En krone per dansker årligt, altså 5 millioner hvert år, men det måtte man snart opgive som ganske urealistisk. Trods TV- omtale..
Ritt var udmærket klar over, at hendes engagement i ”Fredsfonden” og hendes formandsskab i ”Fredsfondens Vennekreds” ikke kunne ses som meget andet end støtte til Sovjet, men hun hævdede, at ”Fredsfondens venner er en upolitisk organisation, der ikke har noget at gøre med tidligere fonde”. Det udløste naturligvis heftig strid mellem gamle socialdemokrater.
Ritt langede ud efter dem, der ikke sympatiserede med hende og kunne gå med hendes nye idéer, som f.ex. Robert Pedersen ”Han står vagt om montrene i parti-museet”, hånede hun.
Partifællerne var bange for, at hun skulle bane sig vej til formandsposten og afløse Anker Jørgensen, så det føg med barske ord: Ritt er en ”højrøvet kyniker, infam giftsnog og tarvelig gadetøs”. Den fik hele armen.
Existerer Fredsfonden og Ritts Fredsfonds Vennekreds stadigvæk? Hvad laver de? Hvem støtter de? De stakkels fredssøgende unge skolepyromaner???????
februar 24, 2008
Temperaturen stiger på Balkan
17. februar utropade sig den serbiska provinsen Kosovo som en självständig stat. Inför beslutet, som föregåtts av ett upptrappat ordkrig mellan Serbien/Ryssland och USA/EU, beslöt EU i fredags att skicka 2000 poliser och myndighetspersoner till Kosovo, för att underlätta Kosovos övergång till självständighet genom att assistera landets polis och rättsväsende. Serbien å sin sida betraktar EU:s stöd för att bygga upp Kosovos rättsvårdande myndigheter som illegalt. I slutet av förra året sade Serbien att om EU och Nato ger stöd till ett självständigt Kosovo, tackar landet nej till medlemskap i de två organisationerna. Landets premiärminister Vojislav Kostunica sade nyligen att Kosovos självständighetsförklaring är ett verk av ”terrorister”, och att Serbien inte kommer att tillåta ett självständigt Kosovo ens för ett kort ögonblick. Torsdag 14/2 ogiltigförklarade Serbiens regering den kommande självständigheten och fastslog i förväg att ett sådant beslut är annullerat. Rysslands president Vladimir Putin anklagade i sin tur Europa och USA för dubbelmoral när de gav stöd till ett självständigt Kosovo, och menade att en självständighetsdeklaration vore ”olaglig och omoralisk”. Om Kosovo bryter sig loss, tvingas Moskva att handla, var budskapet: ”Vi har gjort vår hemläxa och vi vet vad vi kommer att göra”. Putin stöder Serbiens krav om ett extrainkallat möte i FNs säkerhetsråd om Kosovo. Rysslands utrikesminister Sergej Lavrov varnade i slutet av förra året för att en självständighetsförklaring i Kosovo kan utlösa en kedjereaktion ”på Balkan och i andra delar av världen. De som har sådana planer måste överväga konsekvenserna mycket noga”. EU:s utrikesministrar möts i dag i Bryssel för att samtala om det laddade självständighetsbeslutet som höjer den politiska temperaturen dramatiskt inte bara på Balkan utan i hela Europa. Länder som Storbritannien, Frankrike och Tyskland förväntas bli de första som erkänner Kosovo, följt av USA. I helgen sade utrikesminister Carl Bildt att det kommer att dröja innan Sverige erkänner Kosovos självständighet, på grund av en ”betydande folkrättslig kontrovers och spänningar i regionen”. I praktiken handlar det om att avvakta i vilken mån Ryssland och Serbien kommer att sätta sina hot i verket. Det var skotten i Sarajevo, en serbisk hämndreaktion på den dåvarande europeiska stormakten Österrike-Ungerns beslut att annektera Bosnien-Herzegovina, som satte igång de kedjereaktioner som medförde att den europeiska kontinenten på kort tid fick uppleva två världskrig. När utrikesminister Carl Bildts proklamation i utrikesdeklarationen år 2007 – där han säger att ”Europa aldrig har varit friare och säkrare än i dag” – ställs i kontrast till de laddade politiska händelserna kring Kosovos självständighet, blir det tydligt att Sverige är oförberett för denna nya säkerhetspolitiska situation.Vår statsledning har nu att upptäcka att Sveriges alliansfrihet inte går att upprätthålla utan ett starkt försvar. Det är därför inte förvånande att Sveriges försvarsminister Sten Tolgfors på Svenska Dagbladet Brännpunkt i helgen menade att ett svenskt medlemskap i Nato är naturligt på sikt.
Av Ruben Agnarsson 18/2
Imamerne skal nok hjælpe!!!
Flere fængselsimamer vil føre til mere radikalisering
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, beder nu justitsminister Lene Espersen (K) redegøre for baggrunden for, at Kriminalforsorgen har indstillet, at der skal flere imamer i det danske fængselsvæsen. Dansk Folkeparti frygter en radikalisering af de indsatte i fængslerne.
- I en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) foreslås det, at der skal hyres et antal fængselsimamer til at prædike for de indsatte, tilsyneladende med det formål at undgå radikalisering af muslimske indsatte. Det er en yderst tvivlsom antagelse, at imamer skulle kunne forebygge radikalisering i fængslerne. Tværtimod frygter jeg, at flere fængselsimamer øger fokus på islam og derved højner risikoen for radikalisering af de indsatte, siger Peter Skaarup.
- Fængslerne burde være det sted i Danmark, hvor der er mest kontrol med, om kriminalitet bliver begået eller er under opsejling. Radikalisering af muslimer med risiko for terror og ekstremisme til følge, må siges at være en kriminel handling. Derfor burde Kriminalforsorgen i stedet for at putte mere islam i de indsatte, fokusere på at hjælpe de rodløse unge i gang med en regulær uddannelse eller bruge ressourcerne på at udvikle dem som mennesker, der ikke roder sig ud i konflikter i tide og utide, siger Peter Skaarup.
- Det virker som et mærkværdigt forslag at tilbyde rodløse unge mennesker religiøs uddannelse, når nu der er så mange åbenlyse problemer med radikale fortolkninger af islam, siger Peter Skaarup med henvisning til fængselsimamen ved Nyborg Statsfængsel, Abu Bashar, der var leder af den delegation, som drog til Mellemøsten og fremviste billeder af ”Muhammed med grisetryne”, selvom disse aldrig havde været afbildet i danske aviser.
- Det danske samfund bygger på en tankegang om, at religion og politik skal være adskilt. Det er virker derfor helt misforstået, at danske myndigheder skal til at sponsorere islamisering af indsatte i danske fængsler, hvilket justitsminister Lene Espersen må give en forklaring på, slutter Peter Skaarup.
Frø af ugræs
Også i dag vrimler det med ugræs, men de blev ikke mødt af noget hegn. De vandrede frit ind i vort land. Hegnet var forlængst fjernet i globaliseringsideologiens eller multikulturalismens hellige navne, så Allahs krigere kunne vandre frit ind. Nogle bød dem oven i købet velkommen enten i kapitalistisk egoisme eller i humanitær ynkelighed.
Tak være det velfærdssystem, som vore forfædre og vi har bygget op, har ugræsset i ro og mag kunnet formere sig. Allahs krigere har nået det magiske tal ca.10%, som ifl. overlevering er tilstrækkeligt til, at de kan forsøge at tage magten. Selvfølgelig helst ved demokrati. Vi hørte forleden i P1-morgen islameksperten Jørgen Bæk Simonsen opfordre regeringen til blot at vedtage den Allah-givne sharia, ”for det er jo regeringen, som vedtager lovene”. Meget smart, ikke sandt!
Det gik ikke, som Naser Khader ville. Så forsøger Allahs krigere med terror. Aldrig har der i fredstider været så megen kriminalitet med tyveri, røveri, vold og voldtægt, mord og mordtrusler, og nu i den sidste tid hundreder af påsatte brande rundt om i Danmark. 185 i et døgn berettede store overskrifter. Men tag det roligt, siger politiet. Det er aftagende, kun 88 næste døgn!
Brandvæsenets indsats tør nok berømmes; men værdien af politiets indsats med et par anholdte, som straks bliver løsladt, er totalt uden virkning. Politiets arbejde er i mange år af domstolene med politikernes velsignelse blevet undergravet ved løsladelser og urespekterede straffe.
Som topmål af frækhed og grænseløs hån tilbyder Allahs unge krigere på visse betingelser at holde op med at tænde ild - og tænk: politiets topfolk bruger tid på dialog!
Hvorfor ikke erkende sandheden, at disse forbrydere er Allahs krigere, der ved deres terror kæmper for at gøre Danmark til et muslimsk land ligesom Kosovo? Vor regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen synes forargede på skrømt. De har tilsyneladende allerede lært taqya af Islam. Der er grund til at tro, at de i virkeligheden gnider sig i hænderne, for de vil jo have mere Islam. Det var derfor, de hastede til Lissabon (EU-traktaten). Det er derfor, de arbejder på at få alle de islamiske Middelhavslande med i EU (Euromediterranien). Og det er derfor, de i dag anerkender det muslimske Kosovo som selvstændig stat, efter at de har været med til at ødelægge det kristne Serbien.
Lad os igen få et frit, trygt og fredeligt Danmark. Luk igen vore grænser, så vi ved, hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor. Ugræsset skal luges bort. Kast enhver utilpasset, frustreret, krænket eller kriminel indvandrer med tilhørende familie udenfor. Det vil sikkert koste Arla nogle millioner, men hvad betyder det sammenlignet med det, der ellers truer?
Indlæg af læge Jørgen D. Grønbæk 20.2.2008.
februar 23, 2008
Hvorfor suspenderes visitattionszonerne på Nørrebro?
- Det er det helt forkerte signal at sende på nuværende tidspunkt. Vi belønner de unge ballademagere for deres optøjer og siger til dem, at måden at få deres synspunkter hørt på går gennem vold og ballade, siger Peter Skaarup, der til fulde forstår forargelsen blandt de menige betjente.
- Det er helt galt, at man fra politiledelsens side først konkluderer, at indsatsen på Nørrebro har været effektiv og derpå når frem til at for at undgå at tirre andengenerationsindvandrerne, så må man hellere ophøre med indsatsen og droppe hundepatruljerne. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, så nu må justitsministeren på banen, fastslår Peter Skaarup.
Peter Skaarup vil bede justitsministeren forklare konkret, hvad politiledelsen har villet opnå ved deres skrivelse og samtidig bede justitsministeren om en gang for alle at fastslå, at politiet naturligvis bør håndhæve visitationszoner, man selv indfører.
- Politiet må ingen omstændigheder ligge under for gadens parlament. Vejen til at vinde konflikten med de unge går ikke gennem blødsødenhed. Den går gennem en konsekvent og målrettet indsats over for urostifterne, så de forstår, at vi ikke vil acceptere Wild West-tilstande i vores land, siger Peter Skaarup.
Kilde: DF-pressemeddelelse 23.2.08
februar 22, 2008
Solcentre? Hvorfor? Det skyldes nok...
Mon ikke anledningen er den samme, som når muhammedanere kan gå amok på vore badekyster og gribe til vold og spektakler?
På solcentrene er man i badedragt for at blive solbrændt. Og det er jo ganske forfærdeligt!
Jeg skal her bringe nogle klip fra bogen ”Det gyldne Bur”, som jeg tidligere har anbefalet her på bloggen. Den er skrevet af Carmen Bin Ladin. Hendes far var schweizer, hendes mor fra Iran og hun giftede sig med en Saudiaraber uden at forstå, hvad hun gik ind til. Selv i Bin Ladin-klanens rige miljø måtte kvinderne totalt underkaste sig de arabiske traditioner. Efter Khomeini-revolutionen i Iran blev Mellemøsten endnu mere fundamentalistisk end tidligere.
Der kom plakater op i Jidda - hvor Carmen boede - at upassende klæder ikke var tilladt, og kvinderne tog trods varmen tykke sorte strømper på under abayaen for at skjule de få centimeter nøgen hud ved fødderne og smalbenene.
Det religiøse politi eller moralpoliti – mutawa – udrustede sig efter iransk forbillede med kraftige, lange kæppe for bedre at kunne overvåge, at vi klædte os anstændigt, og det skete, at de slog kvinder på gaden.
- En eftermiddag, da jeg var i supermarkedet besvimede en gravid kvinde, og hendes mand greb fat i hende for at hjælpe hende op. Men nogle mænd fra moralpolitiet dukkede op og standsede ham. De skreg til ham, at han ikke måtte holde om sin hustru offentligt.
- En kvinde gik aldrig sikker for moralpolitiet, når hun var uden for hjemmet. Om jeg kom til at blotte en hånd eller om min abaya ikke nåede helt ned til jorden, så var der strax en moralbetjent, som skreg til mig og tilretteviste mig. Abdou, min sudanesiske chauffør beskyttede mig altid ved at fortælle, at jeg var en Bin Ladin. Det var helt udelukket at sætte spørgsmålstegn ved den religiøse integritet hos en kvinde fra Bin Ladin-klanen. Ikke desto mindre begyndte jeg at blive bange.
- Det var håbløst at diskutere forholdene med de andre kvinder i Bin Ladin-klanen. De mente at moralpolitiet passede deres arbejde, og at formålet var al ære værd og berettiget. Efter deres opfattelse var det umuligt at være overreligiøs, for stærkt religiøs. Men alle udlændinge mærkede, at moralpolitiet var blevet strengere og spredte skræk omkring sig.
Engang vovede jeg at tage emnet op med min svigerinde Rafah. Vi talte om brugen af tørklæde, og jeg sagde til hende, at jeg fandt det unødvendigt og krænkende – krænkende for de saudiske mænd. Var de virkelig så svage og besatte af sex, at de kunne fristes til at synde, bare fordi de kom til at se et kvindeansigt? Rafah stirrede på mig som om jeg havde sagt noget fuldkommen ubegribeligt. At dømme efter det blik, hun gav mig, forstod jeg, at hun syntes, jeg var en stakkels dum udlænding. Det var helt enkelt umuligt at få hende til at forstå, hvad jeg mente.
februar 21, 2008
Det sorte flag
Vi har fælles religion, men de repræsenterer ikke os. Fanatikerne kan ikke tage patent på islam.
Det er lykkedes Islamisk Trossamfund at bilde utrolig mange danskere ind at de repræsenterer alle muslimer, og mange danskere er altfor uvidende med hensyn til psykologisk krigsførelse, islam og diverse udemokratiske metoder.
Dette at en gruppe opretter en forening for derpå udadtil at optræde som om man repræsenterer mange flere end som så, var/er da almindelig taktik i sovjetinspirerede grupper og foreninger, f.ex. på arbejdspladser og i skolernes elevforeninger etc.etc.
På grund af fælles fodslag med formanden for Hitzb-ut-Tahrir i demonstrationen sidste fredags blev formanden for Islamisk Trossamfund, Kassem Ahmad, interviewet i TV i programmet ”Ærlig talt”. Hvordan kunne han den ene dag demonstrere sammen med anti-demokratiske extremister af værste skuffe og en anden dag udsende pressemeddelelse, at han tog afstand fra extremisme? Det kunne ikke opfattes som andet end den sædvanlige ”taquia” = islams ret til at forvirre og lyve over for vantro.
Selvom han nu bedyrede, at hans plads i demo-marchen var en fejltagelse, er det svært at tro ham. Han gik jo ikke bare med i marchen skulder ved skulder med formanden for Hitzb-ut-Tahrir. Han bar jo selv det sorte flag med den islamiske trosbekendelse trykt i hvidt – altså Jihad-flaget.
Det aktuelle Danmark set med svenske øjne:
Det danske samfund synes ikke at magte at standse sabotagen og brandene. Men det er naturligvis uacceptabelt, at en så voldsom og samordnet kriminalitet får nærmest frit spillerum. Et eller andet sted må der være en grænse, hvor ikke bare politi, men også forsvarsmagten inddrages. Det handler jo faktisk om at forsvare landet. Og det vækker et vigtigt spørgsmål for vor del i Sverige: hvilke risici er der for at vi om nogle år med en helt nedmonteret forsvarsmagt tvinges til at se volds- og sabotageaktioner i stor skala, uden at kunne gribe effektivt ind?
At det bare er et tidsspørgsmål, hvornår den danske, franske, engelske situation er her, kan man være helt sikker på. Så gælder det at have en modstrategi, som straks kan sættes i gang. Det vesterlandske samfund må forsvares.
Kilde: avisen Världen idag
Hjem med Kosovoalbanske flygtninge!
Dansk Folkeparti advarer regeringen mod den danske anerkendelse af Kosovo, som forventes at komme i løbet af kort tid, og vil samtidig kræve, at de kosovoalbanere, som opholder sig med flygtningestatus i Danmark, nu – efter oprettelsen af en selvstændig stat – hjemsendes.
- Der er selvfølgelig ingen mening i, at kosovoalbanerne fortsat kan have flygtningestatus, når selve årsagen til deres flugt nu ikke længere eksisterer, siger Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører.
- Selve anerkendelsen af Kosovo er i øvrigt en historisk fejl af dimensioner, og vi er fra vor side meget urolig for, hvad der kommer til at ske i den kommende tid. En dansk anerkendelse er meget problematisk, ikke mindst i forholdet til vore danske tropper i Mitrovica. Normalt står Dansk Folkeparti jo last og brast med regeringen i væsentlige udenrigspolitiske spørgsmål, men hvad angår anerkendelsen af Kosovo, er vi ikke med, siger Søren Espersen.
- Det er overordnet vor opfattelse, at det internationale samfund er i færd med at gøre Serbien uret, og det er vor opfattelse, at overrivningen af Serbien er direkte i strid med FN’s Charter, som netop understreger medlemslandenes territoriale integritet. Samtidig vil der med Kosovo blive skabt en præcedens, som alle FN-lande med store etniske befolkningsgrupper med god grund bør frygte.
- Vi anser det for meget sandsynligt, at Kosovo i løbet af få år vil søge sammenslutning med Albanien, og det vil betyde endnu større raseri i Serbien, hvis dette sker.
- Endelig – og ikke mindst – er der hensynet til de danske tropper i området omkring Mitrovica. Danskerne har efter søndagens selvstændighedserklæring fået en helt ny placering; en placering, som er såvel uønsket som farlig. Tropperne har et godt navn og image hos såvel serberne som albanerne, men efter en dansk anerkendelse af Kosovo vil kosovoserberne nødvendigvis vende sig mod de danske soldater, som ikke længere vil blive set som neutrale i konflikten, siger Søren Espersen.
Kilde: DF-pressemeddelelse 18.2.08
februar 20, 2008
Vil ikke stoppe sangen
Optøjerne er ikke kommet overraskende.
Det har man ymtet om et par år.
Men at regering og myndigheder er så svage og uduelige, det er en overraskelse!
Det er i en krisesituation, at man skal se, hvad en regering duer til.
Statsminister Anders Fogh Rasmussens opskrift på, hvordan man får sat en stopper på den hærværks- og afbrændingsbølge, der har hærget mange steder i Danmark den seneste uge, er enkel: De unge må simpelthen bare stoppe og deres forældre må påtage sig deres ansvar.Sådan lød budskabet fra stsatsministeren på hans ugentlige pressemøde. Og han fortsatte dermed af det spor, han lagde i søndag, da han for første gang kommenterede optøjerne: Stop sangen om, at det er samfundets skyld - de unge og deres forældre må selv tage ansvaret og konsekvenserne.
Nej, jeg vil ikke stoppe sangen! Jeg kender teksten, for jeg deltog i modstandskampen op gennem 70´erne og 80´erne mod 68´ernes mentalhygiejniske og sovjetstyrede undergravning af samfundet. Den foregik med politikernes indforståethed eller direkte medvirken. Kom ikke her Fogh og hævd, at samfundet er uden skyld. Sæt dig ind i, hvad man underviste og oplærte børn til fra børnehave til universitet, og du vil indse, at dér lagde man grunden til ungdomshusspektakler m.m.m...
Som man sår, så høster man.
Det var de danske børn...
Og hvad de fremmede angår, så turde der være forklaring nok i deres ideologi.
De islamiske og de danske elementer har fundet hinanden.
Men alt dette ved du naturligvis, I politikere stiller jer bare an for at dække over, hvad der egentlig foregår bag kulisserne, jeres hemmelige aftaler bag lukkede døre og hvad I ellers har lovet at holde mund med for at få Eurabia-projektet til at glide.
Degenererede
Alle Europæere ved, hvor stor risiko der er for degenererede børn, i fætter-kusine-ægteskaber, men det har de stadig ikke fattet i de islamiske lande. Eller også lader de bare stå til: Allahs vilje ske!
Halvdelen af alle pakistanske ægteskaber i England er fætter-kusineægteskab - i første led vel at mærke. Udvider man fokus til grandfætre og grandkusiner ser det endnu værre ud. Andre kombinationer så som onkel-niece findes også. Hvordan kan nogen i øvrigt finde på at gifte sig med sin brors eller søsters barn? Det virker direkte perverst.
Undersøgelser af pakistanere i England viser, hvor slemt det står til. Pakistanere i England har 13 gange større risiko end den engelske befolkning for at få børn med arvelige sygdomme, hvoraf nogle ganske alvorlige (nervesystemet, hjernen, døvhed).
Det er kun børn, der tales om her. Senere følger i voksenalderen er ikke medtaget her, heller ikke børns indlæringshandikap. Eller dumhed rettere sagt.
Man bør tage problemet op og fastsætte et forbud, der håndhæves. Det er ikke uden grund, at mere end halvdelen af alle amerikanske stater har forbudt fætter-kusineægteskaber.
”Væk med alle de kusiner...” som de synger i Pinafore.
STOP islamisk indvandring
februar 19, 2008
Afholdenhed
afholdsforeningen eller om den. End ikke noget, der angår foreningen. Ja, ikke engang noget som virkelig bevisligt er sagt!
For et par år siden opstod der det spørgsmål i Sverige om Bibelen kunne genoptrykkes. Den kunne måske være i strid med den nye diskrimineringslov, der omfattede ”sexuel adfærd”?
Ombudsmanden måtte læse, hvad Bibelen skrev om sex og kom til det resultat, at bogen var meget gammel og kunne optrykkes, selvom der måske kunne opstå problemer med prædikanters udlægning af texten.
Og problemet kom. En præst, Åke Green, i pinsebevægelsen på Øland blev anmeldt for en prædiken i 2003. Byretten fældede ham, men både landsret og højesteret frikendte ham: han havde ikke drevet hets mod homosexuelle. Retssagerne vakte international opmærksomhed.
Nu har nogen fra den magtfulde sexforening, Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter, RFSL (Riksförbundet för sexuellt likaberättigande), som har fødderne inden for i rigsdagen og i FN, fået afholdsforeningen til at smide nævnte Åke Green ud på grund af de meninger, han luftede i sin prædiken på Øland for nu små fem år siden. Resultatet er, at mange kristne medlemmer - men også andre - melder sig ud i protest mod en så udemokratisk og uanstændig beslutning i foreningens ledelse. Det kom desuden frem, at foreningen havde lister over de kristne, der var indmeldt ved særlige hvervningskampagner i kirkelige sammenhæng. De mange udmeldelserne (hidentil 1200) og skriverierne i pressen er nu blevet en stor økonomisk og prestigemæssig bet for afholdsbevægelsen.
Udemokratiske tiltag er ikke ukendt i Sverige. Fra dansk side har man ofte påpeget Sveriges manglende forståelse for demokrati.
Afholdsforeningens medlemmer må herefterdags afholde sig fra at sige noget - (som nogen måske kunne tage anstød af) - ikke bare i afholdsforeningen, men hvor som helst i samfundet, hvis de da vil beholde deres medlemsskab. Man ved jo ikke, hvem der indberetter
til foreningen.
Kilde: flere artikler i avisen Världen idag i februar 2008. Åke Green
Forældrenes skyld
Blandt alle meninger er der eet, som går igen: forældrenes skyld.
Er jeg enig? Ja og Nej!
Mit Nej må virke komplet uforståeligt for alle, der ikke har kendskab til, hvad der foregik bag kulisserne, da 68´erne kom til.
Men når man f.ex. har hørt, at en børneværnsformand på Amager i fuld alvor kunne foreslå forældre fra et solidt og stabilt håndværkerhjem, at deres 14-årige datter, som i almindeligt pubertetsoprør ikke ville bo hjemme, kunne bo i Christiania, så er der noget galt...
Eller et andet exempel: når forældre af statens narkokonsulent opfordres til at ryge hash sammen med deres børn...
Eller når den statsstøttede Mentalhygiejne og dens underafdeling BRIS gjorde, hvad de kunne for at undergrave og beskære forældremyndigheden og ”100 % støttede børnene imod forældre eller skole og enhver myndighed, hvad enten børnene havde ret eller ej” (BRIS´eget udsagn)
- Eller når samme BRIS gennem ulovlig uddeling af pjecer på skoler lokkede pubertetsbørn til at løbe hjemmefra...
- Eller når Københavns Børneværn lod børn bo i det såkaldte Multimedia Hus på Christiania hos en tidligere straffet narkohandler under de mest beskidte og ynkelige forhold, man kan tænke sig, og som samme børneværn ikke ville have tilladt hos nogen privat familie...
Med ovenstående (og mange andre exempler) i mente lyder politikernes gentagne påstande om, at det ikke er samfundets skyld, som tom snak. Mentalhygiejnen kom til at betyde langt mere for samfundet end man kunne forestille sig. Befolkningen som sådan fik ikke rede på, hvad der foregik lige for næsen af den. Massemedierne fortav det dengang som nu. Så samfundet – eller om man vil – vi allesammen bærer en del af skylden for udviklingen ved at have sovet i timen. Men de forældre, der var vågne dengang og som gjorde, hvad de orkede for at råbe vagt i gevær skal i hvert fald ikke beskyldes for at have forsømt opdragelse af deres børn.
De måtte forgæves kæmpe mod de stats- og kommunalt ansatte mentalhygiejnikeres samfundsundergravning.
LANDSFÖRRÄDAREN
Svaret måste nog bli, att han själv till större delen bar skulden till sitt öde. Han hade gjort sig skyldig till grovt och upprepat landsförräderi, och har gått till historien som den överlöpare, vilken hjälpte Karl X Gustav och Sverige att tvinga Danmark till det hårdaste och mest ödesdigra fredsslutet någonsin - "panikfreden" i Roskilde 1658, där man bl a avstod Skåneland till Sverige.
När Corftiz Ulfeldt nått högst på samhällsstegen i Danmark, började han fatta beslut rörande riket helt på egen hand, utan att först fråga den åldrande kung Christian IV till råds. Vid den olyckliga Brömsebrofreden 1645, där Danmark tvingades avstå bl a Halland på 30 år till Sverige, undertecknade Corfitz Ulfeldt som Danmarks man de hårda villkoren, och den gamle kungen mottog sin svärson i København med förebrående ord. Men Ulfeldt lyckades ändå behålla sin ställning någorlunda orubbad till Christian IV:s död 1648.
Därefter styrde Ulfeldt under flera månader Danmark innan svågern Frederik III blivit installerad som kung. Förhållandet mellan dessa två härsklystna herrar var inte gott, och inte blev det bättre av att deras gemåler hatade varandra. Rikshovmästare Ulfeldt gjorde i samband med kungavalet 1648 allt för att inskränka kung Frederiks makt. Denne å sin sida inledde en undersökning mot Ulfeldt där hans finansadministration granskades. Kungen signerade 1651 ett dokument i vilket en hel rad anklagelser riktades mot rikshovmästaren, bl a misstänktes han för att ha förskingrat hundratusentals daler från öresundstullen som han personligen administrerade.
Ulfeldt fann det då bäst att fly till utlandet, och gick därefter i svensk tjänst. I Sverige arbetade han år efter år för att uppvigla den svenska regeringen mot Danmark. När Karl X Gustav 1657 bestämde sig för att invadera Danmark anslöt sig Corfitz Ulfeldt personligen till den svenska hären, och drog som fiende fram genom sitt eget fädernesland. Därmed blev han också medansvarig för morden på tusentals av sina landsmän. Ulfeldt lånade också välvilligt, och ur egen ficka, svenske kungen den vid den här tiden svindlande summan 150 000 riksdaler, som understöd; pengar han med största sannolikhet stulit från den danska staten.
Med en dansk landsförrädare vid sin sida och med danska statens pengar i sin kassa, lyckades sålunda Karl X Gustav erövra nästan hela Danmark, och en viss sadism kan spåras i den svenske kungens drag, att vid fredsförhandlingarna skicka fram landsförrädaren Ulfeldt som svensk förhandlare mot hans forna landsmän.
Corfitz Ulfeldt fick betydande lön för de tjänster han gjort den svenske kungen under fälttåget. I fredsbetingelserna kom det till att stå, att han skulle ha all sin konfiskerade egendom i Danmark tillbaka. Därutöver skänkte Karl X Gustav honom fyra fynska gods och hela Langeland. Han fick också bl a den svenske kungens "donation" på landsdomaren Jørgen Seefelds på Ringsted Kloster stora bibliotek, som var Danmarks största och dyrbaraste i privat ägo. Det som återstod av Seefelds bibliotek efter Ulfeldts plundring "skänkte" Karl X Gustav till hovrådet Peter Julius Coyet, och enbart denna del av biblioteket skall ha uppgått till mellan 4 000 och 5 000 volymer. Ulfeldt plundrade också Otto Krags på Egeskov bibliotek, och detta liksom Seefelds, skickades senare till hans nyinköpta gård i Malmö (nuvarande Tunneln på Adelgatan).
I Skåneland utökades Ulfeldts förmögenhet med omkring 900 gårdar, och därtill erhöll han Sölvesborgs slott och län. Han kunde dessutom genom fördelaktiga köp utöka sina skånska godsinnehav med Torup, Bosjökloster och Gladsax. Som belöning för sitt stora förtroende fick han även svenske kungens uppdrag att mottaga hyllningarna av invånarna i det erövrade Skåneland. Snart kom han emellertid på kant med Karl X Gustav och blev bl a anklagad för att ha röjt stormningen av København under det andra danska kriget.
Corfitz Ulfeldt dömdes till husarrest i väntan på rättegång, men lyckades fly tillsammans med sin hustru Leonora Christine till Danmark, där de fängslades och sattes på Hammershus fästning på Bornholm. De blev dock otroligt nog frisläppta efter en böneskrift och att de avstått från allt de ägde.
Under en utlandsresa 1662 berättade Ulfeldt för kurfursten Wilhelm av Brandenburg att han planerade att störta den danske kungen, och han erbjöd kurfursten Danmarks krona. När Wilhelm avslöjade honom, dömdes Ulfeldt till döden i Danmark. En docka som var fylld med inälvor från en gris halshöggs, och hans gård på Gråbrødretorv i København revs ned och på dess plats restes den nämnda "skamstøtten" på vilken det står: "Til evig skam, spot og skændsel - Korfits Ulfeldt". Honom själv fick man aldrig tag i, men hustrun, kungadottern Leonora Christine, arresterades under ett besök i England och sattes i fängelse på Københavns "Blå Tårn". Hon släpptes fri först efter 22 år och dog 1698. Som en utfattig och jagad man dog Corfitz Ulfeldt 1664 i Tyskland, kanske påmind av Gaius Julius Caesars ord: "När de odödliga gudarna vill straffa en brottsling, händer det att de ger honom framgång och ostrafflighet en tid, för att slaget sedan skall drabba honom desto hårdare."
februar 18, 2008
Kosovo
At Serbien ikke er indforstået med situationen og meget skuffede over de europæiske staters holdning er ikke så sært. Det var Serberne, der i 1389 fik standset de osmanniske muslimske barbarer, så europæerne fik et pusterum. Hundrede år senere faldt en af Europas rigeste byer, Byzans ved Bosporusstrædet, og 200 år efter var det galt igen. Det lykkedes dog at bremse tyrkerne uden for Wien 1683.
Havde Europas lande kunnet holde sammen mod disse gentagne barbarangreb, så havde verdenshistorien ikke set ud som den gør. Men det kan de stadig ikke! Og det er serberne med god grund skuffede over. De véd, hvad det betyder. Det er islams krig mod de vantro – nu som før, og det er de vantros fortvivlede modstandskamp mod underkuelse og slaveagtige dhimmitilstande.
Danmarks svage udenrigsminister Per Stig Møller har omgående lovet at anerkende den nye stat. Han skulle hellere vågne op og stoppe al muhammedansk indvandring.
Demokrati i Mellemøsten?
- Der synes at være mere brug for pengene i visse danske ghettoområder, hvor de seneste dages optøjer tyder på, at der ikke er megen respekt over for politimyndighederne og for det danske samfund. I stedet for at sende 100 millioner til de arabiske lande må vi vel først og fremmest forsøge at skabe respekt for demokratiet her i landet, siger Morten Messerschmidt.
Initiativet kommer på baggrund af et forslag fra professor i Islamiske Studier ved Århus Universitet, Mehdi Mozafferi, der i Jyllands-Posten har foreslået, at pengene fra Det Arabiske Initiativ i stedet anvendes til at udbrede forståelsen for demokratiet i Danmark. Morten Messerschmidts partifælle Søren Espersen bifalder Mozafferis initiativ.
- Jeg har konstant været kritisk over for, at vi bruger 100 millioner kroner på at udbrede demokrati i Mellemøsten. Jeg har stillet spørgsmålstegn ved, hvad vi rent faktisk får for de penge. Jeg er overbevist om, at vi vil få mere ud af vores penge, hvis vi bruger dem til at udbrede forståelsen for demokratiet i de indvandrertunge områder her i landet. Som Mozafferi siger: Hvis ikke vi kan forklare værdien af demokratiet til indbyggere af mellemøstlige herkomst bosiddende her i landet, hvordan i alverden skulle vi så kunne forklare det til borgere i Mellemøsten, siger Søren Espersen.
Søren Espersens og Morten Messerschmidts forslag vil indgå i forhandlingerne om finansloven i 2008.
Kilde:
PRESSEMEDDELELSE fra DF 16. februar 2008 /kkb
DF: Penge fra Arabisk Initiativ skal bruges i danske ghettoer
Oriana Fallaci advarede i sin tid mod USA´s naive opfattelse, at man kunne bibringe Mellemøstens folk demokrati – det er ikke det samme som at række et barn et stykke chocolade, sagde hun. Hvis man ikke ved, hvordan chocolade smager, så er det ikke attråværdigt. Når man ikke forstår, hvad demokrati er, så vil man ikke tage imod det.
februar 17, 2008
Hvad har de at sige til deres forsvar?
Flere borgerlige bloggere tog valgplakaten til sig som fast inventar på bloggen.
Jo, af to onder, vælger jeg da også det mindste, men noget hurraråb for Fogh kan jeg ikke præstere efter det skæbnesvangre hemmelighedskræmmeri og løgnene i den førte EU-politik.
Og nu er vi da også på grund af denne EUrabiapolitik nået til at have begge dele, både Fogh og KAOS,
Venstre indser det jo selv - langt om længe, eftersom de har bedt Søren Pind at komme med et oplæg, der kan sikre borgerne sikkerhed på gader og stræder. Men kommer der noget ud af oplægget? Man må frygte, at kaos´et i politikernes tanker bare ender med ”viel Geschrei und wenig Wolle” og at menigmand selv må klare sig så godt han kan. Problemerne er nu så store, og regering og myndigheder tilsyneladende så ineffektive, at man skal langt tilbage for at finde et fast udgangspunkt...
Men – her er et meget stort MEN. Et af de ”men”, som Fogh Rasmussen givetvis ikke kan lide.
MEN – alt dette burde Fogh og andre kloge politikere have indset for længe, længe siden. Det har ikke skortet på advarsler op gennem slutningen af 1900-tallet, da det efterhånden blev klart for de mere vågne, hvad der var på vej, og hvilken fremtid der ventede os alle.
Hvorfor har disse politikere ikke studeret islam? Hvorfor har de ikke læst deres verdenshistorie? Hvorfor var de ude af stand til at vurdere? Hvorfor var de viljeløse marionetfigurer under fremmede magttageres snoretræk?
De bærer sandelig et tungt ansvar...
Har de noget som helst fornuftigt at fremføre til deres forsvar?
Og hele situationen er ikke blevet bedre af, at venstrefløjens forgudede autonome har haft så godt som frit spil i små fyrretyve år og nu slår sig sammen med 2. og 3. generations indvandrere i gadekrig.
En blogger har gjort mig opmærksom på, at det IKKE var partiet, som lavede plakat og slagord, men nogle bloggere. Jeg beklager fejlen
Kvinder låst inde i Italien
I Norditalien er der kvinder, som er låst inde derhjemme. Formandenfor de marokkanske kvinder i Italien, Souad Sbai, ser en farlig politik vinde frem.
Formanden for Foreningen af marokkanske kvinder i Italien (Acmid-Donna), Souad Sbai, har fået indberetning om de særdeles hårde vilkår som de arabiske kvinder har i Italien. ”I Norditalien er der kvinder som lever indespærret hjemme mellem køkkenet og badeværelset uden at kunne gå ud”, fortæller Sbai, da hun i Rom præsenterer Giuliana Sgrenas sidste bog ”Slørets pris – Islams krig mod kvinderne”, udgivet af forlaget Feltrinelli.
I Norditalien er der 4-5-års pigebørn, der bærer slør både sommer og vinter. Dette er mandschauvinisternes, integralisternes kultur – fortsætter hun – og ingen siger noget!
I Norditalien forklarer hun ”føler man de arabiske kvinders ensomhed og frygt og ser politikernes ligegyldighed”. ”I Italien er der mange kvinder, der ikke går ud, men lever indespærret som i katakomber”, fortæller formanden for de marokkanske kvinder i Italien, idet hun minder om, at de arabiske kvinder ”drømte om frihed og rettigheder, da de kom til Italien, og så finder de sig selv fuldkommen afskåret fra verden.””Fundamentalismen har ikke noget med islam at gør, men den tager til gennem Europas politiske tossegodhed,” bemærker Sbai. Den islamiske integration tager til politisk, men vi lægger ikke mærke til det, for det sker uden bomber under husene, bare fordi tiden ikke er inde til det endnu. Det muslimske broderskab infiltrerer også i Italiens politik”, siger Sbai. For ikke at tale om det stadig tiltagende moskébyggeri i Italien... Sbai har peget på mange imamer, som er ignoranter, umuligusser, som har skadet samfundet.”
På tale om Sgrenas bog udtalte Sbai, at ”Slørets Pris” var ”en gave til alle muslimske kvinder, både til dem, der lider, og til dem, der er døde.
februar 16, 2008
STOP AL INDVANDRING FRA ISLAMISKE LANDE
Det er muligt, at den juridiske og politisk korrekte definition af terror ikke er helt klar - det er love ikke altid - men ordet terror betyder nu engang skræk samt selve den handling, der begås for at indgyde sådan skræk. Terrorist er betegnelsen for den, der begår sådan handling.
Vi nordboere har aldrig tidligere stået over for så primitive barbariske mennesker, som vi gør nu. De spreder skræk overalt ved gruopvækkende overfald, røverier, mord, voldtægter etc. og
Middelalderlige brutale straffe.
Vore love, som stammer fra et langt mere fredeligt samfund, er ikke beregnet til de nuværende forhold, og vore naive politikere, der er vildledt af EU, har forsømt at rette ind efter den stigende vold og trusler i tide. Lejemordere, der kynisk planlægger at likvidere de mennesker, der søger at redde vor kultur og kulturværdier – herunder vor allesammens ytrings- og trykkefrihed – er set med mine øjne absolut terrorister. Deres hensigt er jo ikke bare at skaffe en tilfældig mand af vejen, men en mand, der har en holdning, som han efter mordkandidaternes mening ikke skal have. En kendt mand, som nyder respekt for sin indsats i store kredse i ind- og udland. Således at mordet vil ryste danskerne, altså skabe skræk, med andre ord terror i befolkningen, så de af angst overgiver sig og bliver dhimmier! Altså er det en trussel mod samfundets stabilitet og suverænitet og statens sikkerhed.
Vore politikere må vågne op, studere islams tankegang og handlinger og udfærdige love, der kan beskytte og redde samfundet.
STOP AL INDVANDRING FRA ISLAMISKE LANDE!
februar 15, 2008
Udueligheden kommer frem i lyset
Justitsminister Lene Espersen er chockeret og henstiller til de unges forældre at tale med børnene og hvis de unge ikke forstår, at de er ude i ulovligheder, så må man give dem husarrest...
Jamen, har Lene ingen jordforbindelse? Hvis hun taler om autonome teenagere, så vil de ”sgu” da ikke høre på prædikener fra deres forældre eller politi og socialarbejdere...
Og taler hun om 2. eller 3. generations indvandrere, så har de - som vi har set utallige exempler på gennem overfald og røverier - en hel anden opfattelse af danskere og Danmark. Vi er vantro og dermed en underklasse, som skal undertvinges.
Der var lidt mere fornuft i Helle Thorning Schmidt, som holdt på, at de unge skulle væk fra gaden..
Men mest sund fornuft i Karen Jespersen, der afviste det sædvanlige vrøvl om hvor slemt unge fremmede har det. ”De er ikke ofre...!” pointerede hun. De har haft og har masser af muligheder for at lære noget og komme fremad...
Justitsministeren usikre attitude var tydeligt bevis på regeringens totalt fallerede indvandrerpolitik. Flertallet af muhammedanere kan og vil ikke integreres. De vil have magten og styre, ikke andet. Det siger de jo selv.
Vore politikere skulle i tide have sat sig ind i, hvad islam er for en størrelse og ikke uden videre været hoppet på limpinden med EU´s Eurabiaprojekt. De har uden at spørge deres egen befolkning, inviteret til gilde her, uden at informere gæsterne om vore bordskikke og uden at skrive bordkort, hvor hvem skal sidde...
Nu kommer vore politikeres uduelighed mere og mere frem. De kan ikke klare situationen. De kan ikke beskytte landets borgere. Kaos og gadepøbel.
Som en 5. kolonne bakker venstrefløjens autonome på landforræderisk vis de fremmede op til spektakler.
Og tusindvis af primitive mennesker i islamiske lande skråler og raser: de er blevet, åh så krænkede over nogle streger på et papir. NEJ, det er os, der er krænkede! Krænkede over at fremmede maser sig ind i landet med krav om, hvordan vi skal optræde i eget hus og med trusler om ellers at slå os ihjel, som det kryb vi er!
Søren Krarup siger nej til at besøge Iran
- Jeg har i et stykke tid overvejet, om man kunne forsvare at aflægge officielt besøg i et så uhyggeligt diktatur, siger Søren Krarup. - Men de seneste dages begivenheder har afgjort sagen. At dette Iran tillader sig at tilkalde den danske ambassadør i Teheran til det iranske udenrigsministerium for at anklage Danmark, fordi danske aviser trykker tegneren Kurt Westergaards Muhammed-tegning, er for groft. Vi skal ikke finde os i at blive skældt ud, fordi vi har ytringsfrihed. Vi skal ikke finde os i, at diktaturstater vil forbyde os at hævde det frie ord.
- At en sådan uanstændighed finder sted samtidig med, at den danske tegner er truet af mordtrusler fra samme hold som det islamiske Teheran, gør situationen særligt oprørende, tilføjer Søren Krarup.
- Det forekommer mig umuligt at omgås sådanne kredse og kræfter, også selv om de sidder på de højeste poster, og jeg aflyser derfor besøget for mit vedkommende, siger han.
Kilde: pressemeddelelse fra DF 14.2.08
februar 14, 2008
Bomben i turbanen
Hvordan var det at gå under jorden? For journalisten selv var det som en Hollywoodfilm. Herregud dog! Og dog er det ikke så længe siden, at en del danskere måtte gå under jorden og vidste hvad det kunne betyde, når nogen pludselig ringede på... Kunne journalisten ikke have forhørt sig lidt hos nogle af de gamle?
Som en Hollywoodfilm...
Blev Westergaard bange? Frygtede han for sit liv?
Tegneren forklarede, at han snarere blev vred. Hans vrede over ikke at kunne udføre sit arbejde i fred. Er det ikke netop vrede, man føler, når nogen angriber vor kultur og vor frihed?
Hvordan Westergaard havde det med, at 100 mennesker var blevet af med livet som følge af tegningen?
Hvad mente journalisten? Dumt spørgsmål. Det kunne tegneren naturligvis ikke have mindste ansvar for. De døde og deres banemænd havde vel ikke engang set tegningen. Og ingen aner hvordan Muhammed så ud. Opgejlet massehysteri!
Nej, selvfølgelig fortryder Westergaard ikke sin tegning.
Han skal have en stor tak for sin indsats.
Pas på fupforskning!
Her kommer en gammel artikel af professor Jørgen Kofoed 1977
Men indledningsvis lige nogle oplysninger om psykolog Eggert Petersen:
Eggert Petersen blev i 1961 direktør for Landsforeningen for Mentalhygiejne og efter en intensiv PR-kampagne over hele landet for Mentalhygiejnen oprettede han 5 år efter ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med sig selv som direktør. Han fortsatte samtidigt som generalsekretær i landsforeningen. Han blev dr. phil. og underviste nogle år på universitetet i sociologi og socialpsykologi.
Formålet med hans ”Forskningsinstitut” var at ”forske” i samfundsforhold og rådgive politikerne. Hans store opfindelse var begrebet ”trivsel”. Han udarbejdede et ”trivselsprogram” for socialdemokratiet 1969, som i detailler udmalede socialistisk ”trivsel” for befolkningen fra vugge til grav.
Da ”forskningsinstituttet” ikke gik godt, lykkedes det at få Århus Universitet til at oprette et nyt professorat i ”arbejdspsykologi” til Eggert Petersen, og til slut endte han – som så mange tunge politikere - på Europas såkaldte ”elefantkirkegård”, d.v.s. i EU-parlamentet.
PAS PÅ FUPFORSKNING !
Dr. Eggert Petersen har besteget en kæphest om forskningens styring og har fået lov at ride den i BT´s spalter.
ORAKLER
Hele hans indstilling til begrebet forskning synes at afspejle en uhyggelig og desværre udbredt vrangforestilling om, hvad forskning er, og hvad forskning kan. Det er efterhånden påtrængende nødvendigt, at nogen tager sig på at fortælle skatteyderne og folketingsmænd, at forskere ikke er en gruppe folk med mystisk adgang til uanede forråd af hemmelig viden, som de kan afsløre, blot man betaler dem for det med rigelige bevillinger.
Hvis visse kredse af dem, der kalder sig forskere har fået etableret sig en position som mirakelmænd eller orakler, så må det være nogen, som ikke er forskere i egentlig forstand, men som blot bruger forskeretiketten til at skaffe sig magt, indflydelse og indtægter.
De forskere, der efter bedste evne bestræber sig på at udvide den menneskelige erkendelse ved at arbejde i den videnskabelige tradition, arbejder helst i det stille og giver ikke flere løfter om resultater af deres forskning end højst nødvendigt. De tager også nødigt til orde mod andres forskningsplaner, for man kan jo aldrig være helt sikker på, at der ikke kan komme noget interessant ud af det.
FUPMAGERE
Så rigtig denne tilbøjelighed til at lade tvivlen komme det ny og ukendte til gode kan være, når der er tale om forskningsprojekter, der er udsprunget af indre trang til ny indsigt og forståelse, lige så farlig bliver den, når der er tale om fupmagere, der er ude på at udnytte den prestige, der endnu står omkring forskerbegrebet, til at manøvrere sig selv og en gruppe ligesindede ind i nogle gode og lette stillinger.
Hvordan skal man da kende forskel på den ægte og den forlorne forsker? Desværre er der intet let svar på det spørgsmål.
En ting, man nok kan gå efter, er, at den, der vover den lette og entydige svar på samfundets og menneskers problemer mod kontant betaling, han er nok en svindler, hvad enten han så lover at frelse menneskeheden over for en fondsbestyrelse eller over for en befolkningsgruppe, som han besnakker til at rekvirere hans undergørende forskning.
Forskning er ingen åbenbaringsreligion, og den har intet frelsebudskab at tilbyde.
Jørgen Kofoed
mag.scient., professor.
1977, BT (?), genoptrykt i tidsskriftet AKTION 2/1980
februar 13, 2008
Leje- eller snigmordsaspiranter
”De tre mænd bag mordplanerne har misforstået budskabet i islam” hedder det.
”Det er på alle måder beskæmmende, at en gruppe mennesker vil tage islam som gidsel i forbindelse med egne motiver”.
Og der blev tilmed råbt op om høje dusører på tegnerens liv.
Egne motiver?Ja, det er klart, at lejemordere skal have en klatskilling ud over æren for deres idealistiske indsats!!!
Uhadada, uacceptabel! - hvilke strenge straffende ord til de elskelige halalslagtere, men det viser måske netop, hvilken fredelig religion vi har her – med al mulig ”gensidig respekt og tolerance”.
Den, der får halsen skåret over, får jo evig fred for muhammedanerne.
*) (Apropos så kommer ordet for snigmorder, morder i de romanske sprog og engelsk, ”assasino, assasin” sjovt nok fra arabisk!!!
Ovenstående pressemeddelelse fik mig til at kikke tilbage på tidligere pressemeddelelser fra Muslimernes Fællesråd.
Jeg forsøgte at finde en eller anden fællesnævner mellem ”dem” og ”os”, men forgæves.
Her er de tidligere pressemeddelelser:
21.4.07:
Tørklædedebatten
Endnu engang skal vi i Danmark lægge øre til uhyrligheder fra fremtrædende politikere i Dansk Folkeparti. Strategien synes klar, nemlig at opnå maksimal omtale med efterfølgende cementering af en ganske bestemt vælgerskare. Der sker en gradvis optrapning af stadigt mere afskyvækkende og horrible nøje tilrettelagte udsagn. Den kyniske fremgangsmåde anser vi i Muslimernes Fællesråd som frastødende og samtidigt stærkt bekymrende.
I Muslimernes Fællesråd er vi interesserede i at skabe et nuanceret billede af danske muslimer. Et billede af realiteterne blandt muslimer. Store som små, unge som gamle, med eller uden tørklæde. En mangfoldig gruppe af individer, heriblandt vidt forskellige kvinder med vidt forskellig baggrund. Dansk Folkepartis eklatante mangel på kendskab til de muslimske kvinder bruges som et skamløst redskab til at udstille dem som undertrykte væsener, og nu som nogen man skal være bange for. De muslimske kvinder er lige så mangfoldige som antallet af dem. De kan være med eller uden arbejde, faglærte eller ufaglærte, under uddannelse eller færdiguddannede akademikere. De gennemgår samme sorger og glæder som andre kvinder i samfundet.
Men pluralismen blandt danske muslimske kvinder forsvinder helt, når det bevidste tilvalg udmunder i at lade tørklædet være en del af den daglige dress code. Den enkelte kvinde går herefter fra at være et individ til en ensporet størrelse der er fortaler for en ideologi. En totalitær ideologi som kan sammenlignes og ikke mindst ligestilles med nazismen. En sådan måde at anonymisere frie mennesker på, at devaluere deres menneskelighed og begrebsverden og at dæmonisere dem kender vi kun alt for godt. Hensigten er at marginalisere og intimidere en stor minoritet i vort land. Hvis Dansk Folkepartis politikere har til hensigt at skabe stabilitet, integration og en fælles positiv fremtid for alle i dette land, så er fremgangsmåden helt og aldeles en anden! Vi kan konstatere at det ikke er hensigten, da de ufortrødent og gennem flere år har båret ved til et ødelæggende hadets bål.
Fra Muslimernes Fællesråd vil vi gerne på det kraftigste tage afstand fra de stigmatiserende kommentarer der på det seneste er fremført vedrørende tørklædet og ikke mindst Islam og muslimer. Vi forventer at ansvarlige politikere tager utvetydigt afstand fra disse kommentarer. Det er bydende nødvendigt hvis man i Danmark skal kunne skabe et fundament for en fælles fremtid for alle. Det kan ikke gøres uden en gensidig respekt for hinanden som medmennesker og medborgere.
Yderligere oplysninger:
Zubair Butt Hussain, cand.polit. - talsperson for MFR
Tlf. 29720224 og haq@sol.dk
mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm
Rettigheder
I løbet af de sidste par dage har der været nogle opmuntrende tilkendegivelser fra ledende politikere og meningsdannere.
Vi har i Muslimernes Fællesråd med glæde set udmeldingerne fra vores statsminister Anders Fogh Rasmussen i hans grundlovstale. Især gør de talte ord om det enkelte menneskes frihedsrettigheder et stort indtryk. Det giver anledning til at kunne fokusere på det enkelte individ med dets rettigheder og pligter over for samfundet. Vi er fuldstændigt enige med statsministeren i hans synspunkter vedrørende dette.
Endvidere er udmeldingerne fra præsidenten for Højesteret Torben Melcior i særdeleshed kærkomne, da de opfordrer til, at embeder i samfundet afspejler befolkningssammensætningehn og at der fokuseres på folks kompetencer frem for ydre fremtoning.
Yderligere oplysninger:
Zubair Butt Hussain, cand.polit. - talsperson for MFR
Tlf. 29720224 og haq@sol.dk
mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm
Pressemeddelelse 13. juli 2007
Karikaturtegninger og Fatwa
Det lader til, at diskussionen omkring Jyllands-Postens karikaturtegninger igen er kommet på dagsordenen. I den forbindelse har der været forskellige udmeldinger, der ikke bidrager til forsoning og gensidig dialog.
Muslimernes Fællesråd mener ikke, at en fatwa i denne sammenhæng giver nogen mening eller har nogen relevans for den nuværende situation. Et religiøst dekret som en fatwa kan ikke blot bestilles efter forgodtbefindende.
Der er en fornuft i at få afprøvet sagen omkring karikaturtegningerne ved en relevant retsinstans for at få en formel afslutning og derefter må man formode at parterne så accepterer og respekterer udfaldet ved en domsafsigelse.
Muslimernes Fællesråd mener, at der er brug for at komme videre efter karikaturkrisen, som har haft mange omkostninger, ikke mindst menneskelige. Der er brug for respekt og accept af hinandens forskellige holdninger og standpunkter i denne sag, og ikke en adfærd der fører til en yderligere polarisering i samfundet.
Yderligere oplysninger:
Zubair Butt Hussain - talsperson for MFR
Tlf. 29720224 og haq@sol.dk
mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm
I Muslimernes Fællesråd har vi fra tid til anden måttet være vidne til udtalelser fra folketingsmedlemmer der mildest talt ikke har bidraget til et positivt eller nuanceret syn på det muslimske mindretal i Danmark. Dette har medført en naturlig bekymring fra vores forenings side.
Som værende den muslimske organisation der repræsenterer foreninger med det største medlemstal i Danmark er vi interesserede i at initiere projekter til fordel for muslimer og samfundet som helhed. Til dette formål har vi brug for, at vores folkevalgte kommer med udmeldinger der støtter denne proces. Negative udmeldinger med dæmonisering af muslimer skaber kortvarigt medvind for nogle partier. Men er det et bidrag til en positiv udvikling i det danske samfund? Næppe!
Derfor er det en stor fornøjelse at se vores statsminister komme med utvetydige erklæringer vedrørende forsvaret af ytringsfriheden og religionsfriheden. En ulige behandling af en befolkningsgruppe baseret på deres religion via initiativer der har til hensigt at begrænse religionsfriheden og fremmedgøre den selv samme gruppe, kan ikke være til gavn for nogen. Ikke til gavn for integrationen, hverken den sociale integration eller integrationen på arbejdsmarkedet.
Vi opfordrer derfor til rummelighed i det danske samfund. En rummelighed der sigter mod at alle medlemmer af dette samfund løfter i flok uanset køn, race eller religion. Derfor er det også særdeles glædeligt at se vores statsministers pointering af, at enkelte ekstremisters handlinger ikke bør eller må påvirke synet på det massive flertal af muslimer der er interesseret i at være aktive medborgere i dette samfund. Vi håber på at disse positive udmeldinger vil blive fulgt op at konstruktive initiativer der kan forebygge udviklingen af ekstremisme. En ekstremisme der kan ses spire hos en lille gruppe utilpassede unge men også en ekstremisme på den politiske højrefløj der i tiltagende grad anvender en islamfjendsk retorik.
Muslimernes Fællesråd er interesserede i at tage aktiv part i ethvert initiativ der kan bidrage til forebyggelse af ekstremisme.
Yderligere oplysninger::
(læge) Ismail Gögenur
Tlf. 20958945 og ig@dadlenet.dk
Malplaceret
februar 12, 2008
Børnebytning
EU har i flere årtier fordækt arbejdet på at sammensmelte Europa med de islamiske lande i Mellemøsten og Nordafrika til et såkaldt Eurabia. EU-landenes regeringer har arbejdet med på projektet og har ikke bare fortiet det, men også frækt løjet os op i ansigtet. Tro det eller ej, men sådan er det, selvom de optræder så ”stuerent” på de bonede gulve.
Det fælles europæiske-arabiske projekt gennemtrumfes bl.a. via den såkaldte ”Barcelona-processen” og Anna Lindh Foundation i Kairo. Idéerne kom tydeligt frem i den tale, som direktør Olaf Gerlach Hansen fra ”Center for Kultur og Udvikling” (The Danish Center for Culture and Development) holdt i Rabat i Marokko 13. juni 2005 ved en konference, som de (d.v.s. de danske skatteborgere) var med at sponsorere. CKU hører under det danske udenrigsministerium og viser dermed udenrigsminister Per Stig Møllers intensioner. CKU har nært kontrakttligt samarbejde med the Islamic Education, Scientific and Cultural Organization (ISESCO).Gerlach Hansen skitserede tydeligt, hvordan man skulle komme videre med de gyldne løfter og blomstrende aftaler, EU allerede havde underskrevet med araberne i 1978.
Af Gerlach Hansens tale fremgik det, hvordan Europas børn og unge skulle påvirkes ved udvexlinger mellem de europæiske og islamiske lande, censurering af de europæiske skolebøger, udvexling af lærere o.l. For at indfange de moderne tiders unge i Europa skulle man lægge an på musik og dans, udstillinger og festival.
Udstillingen ”Images of The Middleeast” blev således vist i 10 byer i Danmark plus Helsingborg
Man behøver altså ikke at være det mindste i tvivl om hensigten med børnerejsen. Det angives tilmed i den af Melius oprettede forening ”Spiritus Mundi”:
”Foreningen skal især fokusere på at øge dialogen og forståelsen mellem mennesker med muslimsk baggrund og mennesker med anden baggrund bl.a. ved at belyse og fremhæve kulturelle aspekter og værdier fra den muslimske verden.”
Der synes ikke at være tale om at fremhæve vestlige værdier. I øvrigt har man allerede gennem flere år måttet konstatere, at dialog med muslimer er komplet umuligt, eftersom man ikke kan udvexle aspekter, når den ene part mener at have opfundet de vises sten og derfor ikke kan og vil diskutere noget som helst. De har et medfødt diktatorisk gen, som udelukker dialog.
Videre hedder det: på længere sigt vil man ”give børn og unge erfarenheder, som skaber nye forudsætninger for dem i fremtiden. Målet er at de skal kunne arbejde f.ex. inden for FN eller andre institutioner, som arbejder med global interkulturel dialog og/eller internationalt kulturudvexling. Dette uanset om de har taget aktiv del i vor virksomhed i en længere periode eller i flere kortere perioder”.
Det ser ud som om de skal inviteres flere gange (for at opnå målsætningen).
- ”Erfarenheder, som skaber nye forudsætninger for dem”. Hvad ligger der i det?
februar 11, 2008
Censur genindført
Desuden skulle man censurere skolernes historie- og religionsbøger eller skrive nye.
Også det har man arbejdet ihærdigt på.
Der blev ligefrem udgivet en brugsanvisning i, hvordan skolerne skulle håndtere omtale af islam og koranen. Den udkom 1991 på engelsk og hedder "A Guide to Presentation of Islam in School Textbooks", men er angiveligt skrevet af yderliggående tyske muhammedanere med anbefaling og forord af den danske 68´er og nyudnævnte professor ved Københavns universitet Jørgen Schiøler Nielsen.
Bogen er opbygget, så der på den ene side står, hvad man ikke må skrive om islam, og på modsatte side står, hvad man i stedet bør skrive.
Forbudt
Man må ikke skrive, at Muhammed overfaldt og røvede karavaner, selv om det står i Koranen. Det må ikke nævnes, at han begik drab, selv om Muhammed både myrdede og voldtog og gav ordre til at dræbe i hundredvis af mennesker ved massehenrettelser af ubevæbnede jøder.
Undervisningsbøger må ikke kritisere, at han havde over 20 koner og slavekonkubiner og havde seksuel omgang med en ni-årig. Heller ikke, at muslimer omvender andre til islam, eller at kvinder i islam har færre rettigheder, selv om de jf. Koranen kun har halv arveret (sura 4.11), halv vidneret (sura 2.282), og manden må slå hustruen (sura 4.34), tilbageholde hende i hjemmet (sura 4.15) og skille sig fra hende blot ved at udtale det tre gange.
Brugsanvisningen er et enestående dokument i forskning om censur og viser, hvor langt dansk islamforskning er faldet.
Man må kun høre om de anstændige sider af islam. De brutale og barbariske avetsider skal forties.
Vor statsansatte Muhammedcensor Jørgen S. Nielsen skriver i forordet: »Vi - (pluralis majestatis? De muhammedanske forfattere?) - stoler på, at denne bog vil blive til nytte både som indføring i muslimsk undervisning og som et redskab til at udvælge, hvad der må præsenteres i skolebøger og undervisningsmateriale.«
Kilde: artikel af præsten Rolf Slot-Henriksen i JP 11.2.08
Svensk skolebog
februar 10, 2008
SD 20 år
På denne baggrund har det været særdeles svært for Sverigedemokraterna at leje lokaler til møder, idet udlejere naturligvis ikke har turdet løbe nogen risiko. Partiet har derfor i høj grad været henvist til møder under åben himmel. Indendørs eller udendørs, politiet så helst den anden vej, så de ikke blev involveret.
Til de fysiske overfald kommer de politisk styrede ganske udemokratiske tiltag. Det er horribelt, at et land som Sverige – som officielt udgør et demokrati – groft ignorerer vælgerne og demokratisk fremførte meninger. Selve valgsystemet lader meget tilbage at ønske og er da også med god grund blevet kritiseret af British Helsinki Human Rights Group.
Under maske af at være demokratiets sande beskyttere gennemfører magthaverne eensidig indoktrinering fra barnealderen til pensionsalderen
Alt dette er ikke Sverige værdigt.
Men trods disse uhyrlige forhold er det lykkedes Sverigedemokraterna at bane sig vej fremad. Udviklingen i Sverige og det øvrige Europa, den mere og mere demoraliserede og kaotiske situation er i Sverigedemokraternes favør. De alene har haft en nogenlunde fast holdning i national og kristelig ånd og er i dag repræsenteret i mange kommunalbestyrelser. Samtlige partier ønsker nemlig ikke et nyt konkurrerende parti ind i rigsdagen, og selve valgsystemet tilgodeser da også specielt de partier, der allerede har foden inden for i rigsdagen og lægger hindringer i vejen for eventuelle nye partier,
Carmen Bin Ladin
Carmen Bin Ladin, uppvuxen i Schweiz med en schweizisk far och en iransk mor, är en av få västerlänningar som haft full insyn i vad hon kallar ”lyxtalibanernas paradis”, ett klansamhälle, där de styrande männen är ofantligt rika och där kvinnorna betraktas som ägodelar,
Som mycket ung träffar Carmen sin blivande make Yeslam bin Ladin (en i syskonskaran som består av 25 söner och 29 döttrar), när han är på semester 1973 i Schweiz, De gifter sig 1986 i Saudiarabien. Parets äktenskap varar i fjorton år, men Carmen inser så småningom att hon måste frigöra sig från klanen bin Ladin så att hennes tre döttrar ska kunne växa upp till självständiga, välutbildade kvinnor.
Carmen har skrivit sin bok till sina döttrar för at förklara varför hon var tvungen att bryta med den saudiarabiska kulturen; Hon ville inte förlora sina barn eller se dem förvandlas till de ansiktslösa och nedtystade kvinnor hon själv levde bland.
En gyllene bur är ett unikt dokument om ett av världens mest slutna samhällen och om hur det är att leva i ett land där materiell rikedom och medeltida barbari går hand i hand.