Af Erik Troldhuus
England siger stop
Fra1. juli i år er det slut med import af det vanedannende narkotikum khat i England.
Khat er dermed forbudt i alle europæiske lande. Endelig er det gået op for det engelske sundhedsministerium, at England, efter at Holland sidste år forbød khat, nu var blevet det største og eneste transitland for al den khat, der smugles ind i de øvrige europæiske lande, ikke mindst til de mange somalier i Danmark, der organiserer videretransport af store mængder khat til Norge og Sverige.
Som det sidste land i Europa indfører England forbud mod enhver form for rusmidlet khat. Sidste år sagde Holland, en anden stor importør, stop. I Danmark har khat
været forbudt siden 1999, hvilket dog ikke har influeret meget på forbruget. I de dele af landet, hvor, der findes mange etiopiere, somalier og andre indvandrere fra Nordafrika, indsmugles der dagligt store kvanta khat. Et kendt salgssted i Jylland er Gellerup og Bazar Vest i Århus, hvor handelen med rusmidlet foregår ret så åbenlyst. Angiveligt fordi politiet ser igennem fingre med denne overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
I England findes der også mange indvandrere fra lande som Somalia, Etiopien og Yemen, for hvem det daglige khat-forbrug er ret højt, så her har det årlige forbrug hidindtil været meget stort, f.x. har England i perioden 2011- 2012 importeret 2. 560 tons khat til en værdi, der svarer til langt over en milliard kroner.
Politiet har fået ordre til at lempe overgangen
Den engelske regering har haft en mistanke om, at de mange penge, der betales for khat’en, i et betydeligt omfang er gået til støtte af islamistiske grupper som f.x. Harakat al Shabab. så derfor har man nu bestemt, at khat- import og khat- indtagelse skal forbydes, både af sundhedsmæssige grunde, men også for at undgå at yde indirekte støtte til terrorvirksomhed.
Al Shabab er en somalisk baseret al Qaeda celle, der dominerer store dele af Somalia, hvor den har indført Shariloven. Harakat al Shababs ca. 15.000 militante medlemmer slår hårdt ned på alle, der ikke følger den. I alle lande udenfor Somalia karakteriseres al Shabab som en terrororganisation, hvilket er en væsentlig grund til, at England nu gør det strafbart at importere, sælge, distribuere, tygge eller ryge rusmidlet khat.
Ifølge Daily Mail (30/06/14) har det engelske politi fået besked på at lempe overgangen for misbrugerne, således at første gang en khat-misbruger pågribes, får han en advarsel, anden gang en bøde på 60£ (ca. 600 kroner), og tredje gang bliver der tale om arrest og fængselsstraf.
Markedsprisen vil stige
Når khat’en nu også er blevet forbudt i England vil markedsprisen naturligvis stige betydeligt, også i de øvrige europæiske lande, herunder Danmark, hvorfor det må forventes, at den nye markedssituation vil få alvorlige konsekvenser for de mange misbrugere.
Afhængighed af khat svarer til afhængighed af ethvert andet rusmiddel, og da der dagligt skal skaffes nye, friske forsyninger af khat-blade, vil det også betyde en alvorlig daglig udgift for den enkelte misbruger, som skal skaffe mange penge til indkøbet. Med Englands nye forbud vil totalmængden af khat i Vesteuropa blive reduceret ganske betydeligt. Om der fremover kan indsmugles khat ad andre veje vil vise sig, men trods det skærpede forbud i alle europæiske lande, skal man nok ikke forvente et totalt ophør af misbruget.
Hvad er khat?
Khat er en 5-8 meter høj plante med mange, grønne blade, som indeholder to rusmidler: cathinion og cathin. Khat bliver af mange betragtet som et relativt mildt rusmiddel, knapt så stærkt som amfetamin. Muslimernes khat- indtagelse foregår både i familiekredsen, ved sociale sammenkomster, på specielle khat-caféer og andre steder, hvor man mødes for at tygge de grønne khat-blade. En sådan seance varer typisk 6-8 timer. I den tid er indtagerne absolut ineffektive og kan ikke arbejde eller deltage i andre aktiviteter. Først føler khat-indtagerne en vis opstemthed, grænsende til eufori, men længere forbrug kan føre til alvorlige depressioner og psykiske problemer samt sløvhed.
En khat-tygger vil dårligt kunne passe et arbejde eller deltage i undervisning og lign, så han risikerer derfor at ende med at blive en ikke integrérbar belastning for samfundet.
|