juli 26, 2010

Hvem må komme på Nørrebro?

- spørger Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.

Hver gang talen falder på de mange problemer på Nørrebro, bandevold, skyderier og almindelig chikane af mennesker, bliver man i højstemte toner belært om, at den københavnske bydel er et af de mest tolerante og rummelige steder i hele Danmark. Her er der plads til, at alle kan udfolde sig frit. Det ville være synd at sige, at det stemmer overens med mine egne erfaringer fra bydelen. Så enten må der være tale politisk korrekt ønsketænkning eller en ukuelig selvopholdelsesdrift blandt dele af bydelens befolkning. Det rosenrøde billede af Nørrebro stemmer heller ikke overens med herboende jøders erfaring. I Jyllands-Posten Søndag kan flere jøder i artiklen ”Davidstjernen er bandlyst på Nørrebro” berette om vold og overfald. Om at blive spyttet på og truet. Ikke af kristne danskere – for så havde man for længst gjort noget ved problemet – men af muslimske unge. ”Du skal dø, fucking jøde”, fik Søren fra Roskilde for eksempel at vide i en klub på Nørrebro. Og selv om han blev overdænget med slag og spark, forklarede politiet, at han sådan set selv var ude om det, fordi han bar en jødestjerne i et indvandrermiljø. I artiklen gives flere lignende eksempler, og fælles for dem alle er, at jøder ikke tolereres på det ellers så tolerante Nørrebro. Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem – heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften. Men fremmedhad er åbenbart ok, så længe det er de fremmede, som hader…En lignende udvikling gør sig gældende i resten af Europa og særligt de steder, hvor den muslimske indvandring har været massiv. Jøderne flygter fra Malmø, hvor de svenske myndigheder ikke vil løfte en finger for at beskytte dem. Og jøderne flygter fra Antwerpen i Belgien, hvor de i århundreder har drevet handel. Jøderne bliver ikke længere fordrevet af de indfødte, sådan som det tidligere skete under frygtelige forfølgelser. Nej, de bliver fordrevet af de ”nye europæere” med muslimsk baggrund. Fra venstrefløjen får man sædvanligvis det udglattende svar, at de muslimske frustrationer er forståelige på baggrund af konflikten i Mellemøsten. Dermed sætter venstrefløjen ikke alene lighedstegn mellem herboende jøder og staten Israels politik, men nedvurderer samtidig muslimers evne til at skelne ret fra vrang. Venstrefløjens bagatelliseringer er således enten udtryk for en omvendt racisme i stil med ”vi kan ikke forlange det samme af muslimer som os selv” – altid bliver man mødt med det evindelige ”men man må jo forstå”. Nej, nej, nej og atter nej! Jeg nægter at ”forstå” intolerance og had! Jeg vil ikke finde mig i, at visse dele af Danmark udvikler sig til lukket land for mennesker med andre religioner, seksuel orientering eller for den sags skyld politisk tilhørsforhold! Danmark er et af de mest tolerante og åbne samfund i hele verden. Men i øjeblikket er vi i færd med at sætte det hele over styr. Nørrebro, Vollsmose, Gellerup-planen, Tåstrupgård samt mange andre muslimske parallelsamfund er i dag lukket land for eksempelvis jøder. Hvis de alligevel bevæger sig derind, får de at vide, at ”de selv er ude om det”. Hvor jeg dog kender denne forklaring på - og undskyldning for – voldelige overfald til hudløshed. Da jeg selv blev overfaldet og jagtet på Nørrebro i 1998 og måtte søge tilflugt i en bank, var der endda flere som hævdede, at jeg selv var ude om det som led i en politisk kampagne.Direktøren for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racisme, Niels-Erik Hansen, har for nylig fremført en skarp kritik af den danske regering for at levere et skønmaleri af tolerancen i Danmark til FN. Nu har jeg ikke selv haft lejlighed til at læse rapporten, men jeg er da nysgerrig efter at vide, hvori uenigheden består. Er det fordi regeringen ikke har medtaget muslimske angreb på herboende jøder, at Niels-Erik Hansen er så utilfreds, eller skyldes det måske snarere, at en muslim er blevet nægtet et separat bederum på en arbejdsplads?Uden at have sat mig ind i anklagerne, er jeg allerede nu overbevist om, at ”racisme” begået af minoriteter ikke tæller med – for en minoritet kan pr. definition ikke opføre sig racistisk. Det kan kun et befolkningsflertal. Jeg synes, at Niels-Erik Hansen skulle tage en snak med danske jøder på Nørrebro og høre lidt om, hvordan de ser på situationen. Men det har han nok ikke tænkt sig – jøderne er jo selv ude om det på grund af deres trosfællers handlinger i et land, der ligger flere tusinde kilometer fra Danmark. Men hvem er i grunden velkommen på Nørrebro – det skylder jeg næsten et svar på. Ja, jeg er i hvert fald ikke, og det er heller ingen andre med et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti eller de andre borgerlige partier. Nørrebro er blevet en ghetto for en sælsom blanding af venstreorienterede, autonome og muslimer. Men jeg kan garantere én ting: Islamisterne tolererer kun de venstreorienterede, så længe de har brug for hjælp. Jeg er ked af at sige det, men de autonome har ingen fremtid i et muslimsk domineret område. Der findes ingen ungdomshuse i Teheran og Riyadh.

Med venlig hilsenPia Kjærsgaard
26. juli 2010