Kære alle!
Spydpigens blog holder ferie indtil videre. Man kan i stedet for finde mig som skribent på Hodjas blog, som i emnevalg ligger ganske nær på det, jeg plejer at beskæftige mig med. Jeg beder derfor mine læsere at finde mig der under mit navn Spydpigen.
http://hodja.wordpress.com/
Med den begrænsede ytringsfrihed i massemedierne, er bloggernes verden vokset ganske omfangsrigt. Mange skriver på engelsk, således at budskaberne når ud i den store verden. Om dette er anledningen, eller hvordan det end hænger sammen, er Spydpigens blogs læserantal gået tilbage.
Hertil kom, at jeg fandt det ret stressende at skulle fylde en blog så godt som alene hver dag. Først skal man snuse op, hvad der skal skrives om, og helst ikke noget som er udbasuneret overalt, så ved læserne det jo i forvejen. Mange ting skal efterkontrolleres. Og så skal man finde illustrationer.
Alt dette skal jeg naturligvis også som skribent på Hodjas blog, men da der er flere til at skrive, så er man ikke så presset som når man er alene.
Jeg håber, I alle vil have fornøjelse af forandringen og af Hodjas andre skribenter, som I måske ikke kender.
Bedste hilsener Gertrud – ”Spydpigen”
juli 29, 2010
juli 27, 2010
Vi udsletter os selv
Chefen for den tyske Bundesbank, Thilo Sarrazin, som gang på gang har forfærdet de politisk korrekte politikere med sin åbenhjertige udtalelser om den håbløse indvandrerpolitik, har nu skrevet en bog med titlen ”Tyskland afskaffer sig selv. Hvordan vi sætter vort land på spil.”Den handler om kombinationen mellem nedgang i tysk fertilitet, problematisk indvandring og voksende proletariat. Man hører allerede ”godhedsmenneskene” skære tænder. Selvom forfatteren ved, at en politisk og pressemæssig henrettelse truer ham, har han alligevel skrevet bogen. Det er civilkourage!
Han har tidligere været nævnt her på bloggen (22/6 og 18/6 2010 ) for sine udtalelser om den voksende fordummelse etc.
”Jeg skal ikke accepter nogen som lever på en stat, som de foragter, som ikke tager sig af deres børn uddannelse og som fortsætter at avle småpiger med hovedtørklæde. Det gælder 70% af tyrkerne og 90% af araberne i Berlin.”
”Et stort antal arabere og tyrkere i Berlin, har ikke nogen produktiv funktion ud over at sælge frugt og grøntsager.
Han har tidligere været nævnt her på bloggen (22/6 og 18/6 2010 ) for sine udtalelser om den voksende fordummelse etc.
”Jeg skal ikke accepter nogen som lever på en stat, som de foragter, som ikke tager sig af deres børn uddannelse og som fortsætter at avle småpiger med hovedtørklæde. Det gælder 70% af tyrkerne og 90% af araberne i Berlin.”
”Et stort antal arabere og tyrkere i Berlin, har ikke nogen produktiv funktion ud over at sælge frugt og grøntsager.
juli 26, 2010
Indvandrere føder færre børn??? Mon dog?
Længere uddannelser og en mere dansk levevis blandt indvandrerkvinder betyder, at de nu føder færre børn end etnisk danske kvinder. Det viser nye tal.
Mangeårig tendens til færre fødsler blandt indvandrere betyder, at deres børneflokke nu bliver mindre end etniske danskeres. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder 1,6.Det viser nye tal for fertiliteten i 2009, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Integrationsministeriet. Dermed er indvandrerkvindernes fødselsrate mere end halveret siden 1993, hvor de i gennemsnit fik 3,4 børn - dobbelt så mange, som kvinder med dansk oprindelse fik dengang. Det skriver Kristeligt Dagblad.Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.- Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet, siger hun.- En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis. Vi har hele tiden i et længere perspektiv kunnet set, at indvandrerne nærmer sig danske normer og værdier i forhold til familie, ægteskab og uddannelse. Det betyder også, at de etniske minoritetskvinder venter med at stifte familie. Det gælder i øvrigt også mændene, siger Garbi Schmidt.Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle - 24-års-reglen og tilknytningskravet - har skubbet på udviklingen. I fjor viste en undersøgelse fra SFI, som hun stod bag, at en del unge med etnisk minoritetsbaggrund udskyder ægteskabet som konsekvens af netop de regler. Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, kalder udviklingen “helt vild”. Han roser regeringen for at have understøtte indvandrerkvindernes mønsterbrydning med blandt andet mentorordninger.
/ritzau/
http://www.information.dk/telegram/240027
Hertil lyder kommentar fra statistiker J.E.Vig:
http://danmark.wordpress.com/2010/07/26/gobbels-propagandaen-er-sat-ind-nu-føder-de-mindre-end-danskerne-det-er-saa-sjovt-hvorfor-er-de-her-saa-og-suger-347-gange-mere-velfaerd-til-sig/
Garbi Schmidt lavede en fuldstændig ukvalificeret såkaldt analyse af fertiliteten sammen med Eyvind Vesselboe og en tulle mere Vibeke Jakobsen fra socialfuskningsinstituttet.Det gav den fornødne anerkendelse af B. Haarder til at Vesselboe kunne komme i FT, fordi den såkalte analyse pegede i politisk korrekt retning. Derefter skulle han jo bare vælges. Den har jeg også kommenteret: http://www.lilliput-information.com/fert.html
Mangeårig tendens til færre fødsler blandt indvandrere betyder, at deres børneflokke nu bliver mindre end etniske danskeres. Hvor danske kvinder i gennemsnit får 1,9 barn, er fødselsraten for ikke-vestlige indvandrerkvinder 1,6.Det viser nye tal for fertiliteten i 2009, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Integrationsministeriet. Dermed er indvandrerkvindernes fødselsrate mere end halveret siden 1993, hvor de i gennemsnit fik 3,4 børn - dobbelt så mange, som kvinder med dansk oprindelse fik dengang. Det skriver Kristeligt Dagblad.Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.- Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet, siger hun.- En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis. Vi har hele tiden i et længere perspektiv kunnet set, at indvandrerne nærmer sig danske normer og værdier i forhold til familie, ægteskab og uddannelse. Det betyder også, at de etniske minoritetskvinder venter med at stifte familie. Det gælder i øvrigt også mændene, siger Garbi Schmidt.Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle - 24-års-reglen og tilknytningskravet - har skubbet på udviklingen. I fjor viste en undersøgelse fra SFI, som hun stod bag, at en del unge med etnisk minoritetsbaggrund udskyder ægteskabet som konsekvens af netop de regler. Manu Sareen, integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, kalder udviklingen “helt vild”. Han roser regeringen for at have understøtte indvandrerkvindernes mønsterbrydning med blandt andet mentorordninger.
/ritzau/
http://www.information.dk/telegram/240027
Hertil lyder kommentar fra statistiker J.E.Vig:
http://danmark.wordpress.com/2010/07/26/gobbels-propagandaen-er-sat-ind-nu-føder-de-mindre-end-danskerne-det-er-saa-sjovt-hvorfor-er-de-her-saa-og-suger-347-gange-mere-velfaerd-til-sig/
Garbi Schmidt lavede en fuldstændig ukvalificeret såkaldt analyse af fertiliteten sammen med Eyvind Vesselboe og en tulle mere Vibeke Jakobsen fra socialfuskningsinstituttet.Det gav den fornødne anerkendelse af B. Haarder til at Vesselboe kunne komme i FT, fordi den såkalte analyse pegede i politisk korrekt retning. Derefter skulle han jo bare vælges. Den har jeg også kommenteret: http://www.lilliput-information.com/fert.html
Hvem må komme på Nørrebro?
- spørger Pia Kjærsgaard i sit ugebrev.
Hver gang talen falder på de mange problemer på Nørrebro, bandevold, skyderier og almindelig chikane af mennesker, bliver man i højstemte toner belært om, at den københavnske bydel er et af de mest tolerante og rummelige steder i hele Danmark. Her er der plads til, at alle kan udfolde sig frit. Det ville være synd at sige, at det stemmer overens med mine egne erfaringer fra bydelen. Så enten må der være tale politisk korrekt ønsketænkning eller en ukuelig selvopholdelsesdrift blandt dele af bydelens befolkning. Det rosenrøde billede af Nørrebro stemmer heller ikke overens med herboende jøders erfaring. I Jyllands-Posten Søndag kan flere jøder i artiklen ”Davidstjernen er bandlyst på Nørrebro” berette om vold og overfald. Om at blive spyttet på og truet. Ikke af kristne danskere – for så havde man for længst gjort noget ved problemet – men af muslimske unge. ”Du skal dø, fucking jøde”, fik Søren fra Roskilde for eksempel at vide i en klub på Nørrebro. Og selv om han blev overdænget med slag og spark, forklarede politiet, at han sådan set selv var ude om det, fordi han bar en jødestjerne i et indvandrermiljø. I artiklen gives flere lignende eksempler, og fælles for dem alle er, at jøder ikke tolereres på det ellers så tolerante Nørrebro. Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem – heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften. Men fremmedhad er åbenbart ok, så længe det er de fremmede, som hader…En lignende udvikling gør sig gældende i resten af Europa og særligt de steder, hvor den muslimske indvandring har været massiv. Jøderne flygter fra Malmø, hvor de svenske myndigheder ikke vil løfte en finger for at beskytte dem. Og jøderne flygter fra Antwerpen i Belgien, hvor de i århundreder har drevet handel. Jøderne bliver ikke længere fordrevet af de indfødte, sådan som det tidligere skete under frygtelige forfølgelser. Nej, de bliver fordrevet af de ”nye europæere” med muslimsk baggrund. Fra venstrefløjen får man sædvanligvis det udglattende svar, at de muslimske frustrationer er forståelige på baggrund af konflikten i Mellemøsten. Dermed sætter venstrefløjen ikke alene lighedstegn mellem herboende jøder og staten Israels politik, men nedvurderer samtidig muslimers evne til at skelne ret fra vrang. Venstrefløjens bagatelliseringer er således enten udtryk for en omvendt racisme i stil med ”vi kan ikke forlange det samme af muslimer som os selv” – altid bliver man mødt med det evindelige ”men man må jo forstå”. Nej, nej, nej og atter nej! Jeg nægter at ”forstå” intolerance og had! Jeg vil ikke finde mig i, at visse dele af Danmark udvikler sig til lukket land for mennesker med andre religioner, seksuel orientering eller for den sags skyld politisk tilhørsforhold! Danmark er et af de mest tolerante og åbne samfund i hele verden. Men i øjeblikket er vi i færd med at sætte det hele over styr. Nørrebro, Vollsmose, Gellerup-planen, Tåstrupgård samt mange andre muslimske parallelsamfund er i dag lukket land for eksempelvis jøder. Hvis de alligevel bevæger sig derind, får de at vide, at ”de selv er ude om det”. Hvor jeg dog kender denne forklaring på - og undskyldning for – voldelige overfald til hudløshed. Da jeg selv blev overfaldet og jagtet på Nørrebro i 1998 og måtte søge tilflugt i en bank, var der endda flere som hævdede, at jeg selv var ude om det som led i en politisk kampagne.Direktøren for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racisme, Niels-Erik Hansen, har for nylig fremført en skarp kritik af den danske regering for at levere et skønmaleri af tolerancen i Danmark til FN. Nu har jeg ikke selv haft lejlighed til at læse rapporten, men jeg er da nysgerrig efter at vide, hvori uenigheden består. Er det fordi regeringen ikke har medtaget muslimske angreb på herboende jøder, at Niels-Erik Hansen er så utilfreds, eller skyldes det måske snarere, at en muslim er blevet nægtet et separat bederum på en arbejdsplads?Uden at have sat mig ind i anklagerne, er jeg allerede nu overbevist om, at ”racisme” begået af minoriteter ikke tæller med – for en minoritet kan pr. definition ikke opføre sig racistisk. Det kan kun et befolkningsflertal. Jeg synes, at Niels-Erik Hansen skulle tage en snak med danske jøder på Nørrebro og høre lidt om, hvordan de ser på situationen. Men det har han nok ikke tænkt sig – jøderne er jo selv ude om det på grund af deres trosfællers handlinger i et land, der ligger flere tusinde kilometer fra Danmark. Men hvem er i grunden velkommen på Nørrebro – det skylder jeg næsten et svar på. Ja, jeg er i hvert fald ikke, og det er heller ingen andre med et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti eller de andre borgerlige partier. Nørrebro er blevet en ghetto for en sælsom blanding af venstreorienterede, autonome og muslimer. Men jeg kan garantere én ting: Islamisterne tolererer kun de venstreorienterede, så længe de har brug for hjælp. Jeg er ked af at sige det, men de autonome har ingen fremtid i et muslimsk domineret område. Der findes ingen ungdomshuse i Teheran og Riyadh.
Med venlig hilsenPia Kjærsgaard
26. juli 2010
Hver gang talen falder på de mange problemer på Nørrebro, bandevold, skyderier og almindelig chikane af mennesker, bliver man i højstemte toner belært om, at den københavnske bydel er et af de mest tolerante og rummelige steder i hele Danmark. Her er der plads til, at alle kan udfolde sig frit. Det ville være synd at sige, at det stemmer overens med mine egne erfaringer fra bydelen. Så enten må der være tale politisk korrekt ønsketænkning eller en ukuelig selvopholdelsesdrift blandt dele af bydelens befolkning. Det rosenrøde billede af Nørrebro stemmer heller ikke overens med herboende jøders erfaring. I Jyllands-Posten Søndag kan flere jøder i artiklen ”Davidstjernen er bandlyst på Nørrebro” berette om vold og overfald. Om at blive spyttet på og truet. Ikke af kristne danskere – for så havde man for længst gjort noget ved problemet – men af muslimske unge. ”Du skal dø, fucking jøde”, fik Søren fra Roskilde for eksempel at vide i en klub på Nørrebro. Og selv om han blev overdænget med slag og spark, forklarede politiet, at han sådan set selv var ude om det, fordi han bar en jødestjerne i et indvandrermiljø. I artiklen gives flere lignende eksempler, og fælles for dem alle er, at jøder ikke tolereres på det ellers så tolerante Nørrebro. Det er helt i orden at jage jøder. Ingen går i brechen for dem – heller ikke den danske venstrefløj, som hader Israels eksistens. Venstrefløjens tavshed er sigende, fordi det normalt er herfra, at anklager om racisme og fremmedhad fyger gennem luften. Men fremmedhad er åbenbart ok, så længe det er de fremmede, som hader…En lignende udvikling gør sig gældende i resten af Europa og særligt de steder, hvor den muslimske indvandring har været massiv. Jøderne flygter fra Malmø, hvor de svenske myndigheder ikke vil løfte en finger for at beskytte dem. Og jøderne flygter fra Antwerpen i Belgien, hvor de i århundreder har drevet handel. Jøderne bliver ikke længere fordrevet af de indfødte, sådan som det tidligere skete under frygtelige forfølgelser. Nej, de bliver fordrevet af de ”nye europæere” med muslimsk baggrund. Fra venstrefløjen får man sædvanligvis det udglattende svar, at de muslimske frustrationer er forståelige på baggrund af konflikten i Mellemøsten. Dermed sætter venstrefløjen ikke alene lighedstegn mellem herboende jøder og staten Israels politik, men nedvurderer samtidig muslimers evne til at skelne ret fra vrang. Venstrefløjens bagatelliseringer er således enten udtryk for en omvendt racisme i stil med ”vi kan ikke forlange det samme af muslimer som os selv” – altid bliver man mødt med det evindelige ”men man må jo forstå”. Nej, nej, nej og atter nej! Jeg nægter at ”forstå” intolerance og had! Jeg vil ikke finde mig i, at visse dele af Danmark udvikler sig til lukket land for mennesker med andre religioner, seksuel orientering eller for den sags skyld politisk tilhørsforhold! Danmark er et af de mest tolerante og åbne samfund i hele verden. Men i øjeblikket er vi i færd med at sætte det hele over styr. Nørrebro, Vollsmose, Gellerup-planen, Tåstrupgård samt mange andre muslimske parallelsamfund er i dag lukket land for eksempelvis jøder. Hvis de alligevel bevæger sig derind, får de at vide, at ”de selv er ude om det”. Hvor jeg dog kender denne forklaring på - og undskyldning for – voldelige overfald til hudløshed. Da jeg selv blev overfaldet og jagtet på Nørrebro i 1998 og måtte søge tilflugt i en bank, var der endda flere som hævdede, at jeg selv var ude om det som led i en politisk kampagne.Direktøren for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racisme, Niels-Erik Hansen, har for nylig fremført en skarp kritik af den danske regering for at levere et skønmaleri af tolerancen i Danmark til FN. Nu har jeg ikke selv haft lejlighed til at læse rapporten, men jeg er da nysgerrig efter at vide, hvori uenigheden består. Er det fordi regeringen ikke har medtaget muslimske angreb på herboende jøder, at Niels-Erik Hansen er så utilfreds, eller skyldes det måske snarere, at en muslim er blevet nægtet et separat bederum på en arbejdsplads?Uden at have sat mig ind i anklagerne, er jeg allerede nu overbevist om, at ”racisme” begået af minoriteter ikke tæller med – for en minoritet kan pr. definition ikke opføre sig racistisk. Det kan kun et befolkningsflertal. Jeg synes, at Niels-Erik Hansen skulle tage en snak med danske jøder på Nørrebro og høre lidt om, hvordan de ser på situationen. Men det har han nok ikke tænkt sig – jøderne er jo selv ude om det på grund af deres trosfællers handlinger i et land, der ligger flere tusinde kilometer fra Danmark. Men hvem er i grunden velkommen på Nørrebro – det skylder jeg næsten et svar på. Ja, jeg er i hvert fald ikke, og det er heller ingen andre med et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti eller de andre borgerlige partier. Nørrebro er blevet en ghetto for en sælsom blanding af venstreorienterede, autonome og muslimer. Men jeg kan garantere én ting: Islamisterne tolererer kun de venstreorienterede, så længe de har brug for hjælp. Jeg er ked af at sige det, men de autonome har ingen fremtid i et muslimsk domineret område. Der findes ingen ungdomshuse i Teheran og Riyadh.
Med venlig hilsenPia Kjærsgaard
26. juli 2010
juli 25, 2010
Ikke se, ikke høre - grisegrynt
Så er muselmændene og deres rødmossede venner på svinestien igen for at tryne vore grise.
Det har de haft travlt med i adskillige år. Nogle mennesker er bange for edderkopper, slanger og tudser, og megen overtro er derfor blevet forbundet med disse dyr.
Tåbelig overtro giver kædereaktioner:
Muhammedanere er bange for grise og hunde, og Europæere er bange for muhammedanere.
Rektor Barbara Harris i Batley i Nordengland forbød, at forskoleelever hørte eventyret om ”De tre små grise og ulven”. Og nu fortæller Kongstad i JP at
”De tre små grise” skal laves om til tre små katte. I Dudley Council er der udstedt et forbud i kommunen mod gengivelser af grise, inklusiv Grisling fra Peter Plys, for ikke at støde muslimske ansatte.
For to år siden holdt den hollandske storbank, Fortis, op med at uddele sparegrise til børn. Banken ville ikke støde de muslimske kunder, der flere gange klagede over sparegrisen Knorbert. Den blev slagtet efter syv år på bankens hylder.
Samme angst gælder i Danmarks banker, hvor det er svært at opdrive en sparegris.
På børneafdelingen på Sørlandets sygehus i Kristiansand havde man dyrebilleder på dørene , så børnene kunde finde frem til deres sygeseng. På døren til afdeling 177 hang der et billede af en tyk, glad gris, der kom løbende, men muhammedanere kræved den væk, og det kom den,
Og nu hører man en lignende historie fra et hospital i Leerdam i Holland, hvor man har fjernet kunstneren Sylvia Bosch´s grisemalerier.
På den muslimske friskole Salam i Århus klippede man samtlige grisebilleder ud af de danske skolebøger
Et lille hefte om grisens kulturhistorie fra Særimner til i dag, ”Rene griserier”, udkom i 2003, men den blev afvist fra Frilandsmuseets butik af hensyn til muhammedanerne. Nationalmuseets direktør, Carsten U. Larsen lægger vægt på at være politisk korrekt.
Alle disse muhammedmedløbere, bevidste og/eller naive, er skyld i den pågående islamisering, som hærger i Europa og langsomt og sikker bidrager til en skrækkelig eensidighed og nedbrydning af vor kultur.
Ill.: gris malet af Sylvia Bosch
Det har de haft travlt med i adskillige år. Nogle mennesker er bange for edderkopper, slanger og tudser, og megen overtro er derfor blevet forbundet med disse dyr.
Tåbelig overtro giver kædereaktioner:
Muhammedanere er bange for grise og hunde, og Europæere er bange for muhammedanere.
Rektor Barbara Harris i Batley i Nordengland forbød, at forskoleelever hørte eventyret om ”De tre små grise og ulven”. Og nu fortæller Kongstad i JP at
”De tre små grise” skal laves om til tre små katte. I Dudley Council er der udstedt et forbud i kommunen mod gengivelser af grise, inklusiv Grisling fra Peter Plys, for ikke at støde muslimske ansatte.
For to år siden holdt den hollandske storbank, Fortis, op med at uddele sparegrise til børn. Banken ville ikke støde de muslimske kunder, der flere gange klagede over sparegrisen Knorbert. Den blev slagtet efter syv år på bankens hylder.
Samme angst gælder i Danmarks banker, hvor det er svært at opdrive en sparegris.På børneafdelingen på Sørlandets sygehus i Kristiansand havde man dyrebilleder på dørene , så børnene kunde finde frem til deres sygeseng. På døren til afdeling 177 hang der et billede af en tyk, glad gris, der kom løbende, men muhammedanere kræved den væk, og det kom den,
Og nu hører man en lignende historie fra et hospital i Leerdam i Holland, hvor man har fjernet kunstneren Sylvia Bosch´s grisemalerier.
På den muslimske friskole Salam i Århus klippede man samtlige grisebilleder ud af de danske skolebøger
Et lille hefte om grisens kulturhistorie fra Særimner til i dag, ”Rene griserier”, udkom i 2003, men den blev afvist fra Frilandsmuseets butik af hensyn til muhammedanerne. Nationalmuseets direktør, Carsten U. Larsen lægger vægt på at være politisk korrekt.
Alle disse muhammedmedløbere, bevidste og/eller naive, er skyld i den pågående islamisering, som hærger i Europa og langsomt og sikker bidrager til en skrækkelig eensidighed og nedbrydning af vor kultur.
Ill.: gris malet af Sylvia Bosch
Sveriges udenrigsminister positiv til Iran
Der har i tidens løb været en del artikler her på bloggen om den svenske udenrigsminister Carl Bildt. Her kommer en igen:Wall Street Journal bragte torsdag 22 juli et interview med den svenske samfundsdebattør Mats Tunehag angående Sveriges udenrigsminister Carl Bildts protektionistiske indstilling til Iran.
”Iran er den største trussel mod fred i Mellemøsten”, skriver Tunehag. ”Derfor må verdenssamfundet tage fat om deres kernevåbenudvikling, støtte demokratiske kræfter i Iran og bygge stærke internationale alliancer for dette. Så er det beklageligt, at vor udenrigsminister fallerer på samtlige disse punkter. Blandt andet synes Bild at have let ved at omgås diktatorer samtidigt med at han tager afstand fra Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Han kører sit eget race, som måske ikke engang den svenske regering altid er indforstået med.”
Hvorfor fører en moderat udenrigsminister en Mellemøstpolitik som traditionelt repræsenteres af venstrefløjen?
Ja, det er en gåde for mig. Carl Bildt gik modigt i ordstrid med Palme, men har nu overtaget hans Israelholdning. Hvor Bildt står er blevet tydeligt efter at han fik udenrigsministerposten.
Hvad reaktion har du fået på artiklen fra international side?
Det kan sammenfattes sådan: Det er godt, at nogen siger fra. At jeg kommer med en vigtig analyse, og at det var modigt gjort.
Kilde: den kristelige avis ”Världen i dag” 23,7,2010.
”Iran er den største trussel mod fred i Mellemøsten”, skriver Tunehag. ”Derfor må verdenssamfundet tage fat om deres kernevåbenudvikling, støtte demokratiske kræfter i Iran og bygge stærke internationale alliancer for dette. Så er det beklageligt, at vor udenrigsminister fallerer på samtlige disse punkter. Blandt andet synes Bild at have let ved at omgås diktatorer samtidigt med at han tager afstand fra Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Han kører sit eget race, som måske ikke engang den svenske regering altid er indforstået med.”
Hvorfor fører en moderat udenrigsminister en Mellemøstpolitik som traditionelt repræsenteres af venstrefløjen?
Ja, det er en gåde for mig. Carl Bildt gik modigt i ordstrid med Palme, men har nu overtaget hans Israelholdning. Hvor Bildt står er blevet tydeligt efter at han fik udenrigsministerposten.
Hvad reaktion har du fået på artiklen fra international side?
Det kan sammenfattes sådan: Det er godt, at nogen siger fra. At jeg kommer med en vigtig analyse, og at det var modigt gjort.
Kilde: den kristelige avis ”Världen i dag” 23,7,2010.
juli 24, 2010
Vi i "7-partiet"
En indvandrer i den svenske radios P1 mente, at pensionister ikke skulle have lov at stemme, for de var ikke rigtig kloge, og ville derfor stemme forkert. Tag deres stemmeret væk!
Nej, så gör vi inte! Det kan ordnes meget smidigere. Derfor har vi heller ikke ændret på vort valgsystem, skønt man i flere år har påtalt dets udemokratiske og problematiske struktur ligesom vi heller ikke har sikret os valgobservatører, som foreslået fra bl.a. British Helsinki Human Rights Group allerede i 2002 (eller måske endnu tidligere?).
Det vigtigste er, at vi ikke lader Sverigedemokraterna sprede deres partiprogran og forslag og ikke lader dem annoncere i aviserne eller på busserne eller komme til en mikrofon i radioen eller holde torvemøder eller uddele deres stemmesedler direkte til vælgerne m.m.
Hvis vi nogenlunde holder dem i skak, så skal det nok gå alt sammen.... 
Nej, så gör vi inte! Det kan ordnes meget smidigere. Derfor har vi heller ikke ændret på vort valgsystem, skønt man i flere år har påtalt dets udemokratiske og problematiske struktur ligesom vi heller ikke har sikret os valgobservatører, som foreslået fra bl.a. British Helsinki Human Rights Group allerede i 2002 (eller måske endnu tidligere?).
Det vigtigste er, at vi ikke lader Sverigedemokraterna sprede deres partiprogran og forslag og ikke lader dem annoncere i aviserne eller på busserne eller komme til en mikrofon i radioen eller holde torvemøder eller uddele deres stemmesedler direkte til vælgerne m.m.
Hvis vi nogenlunde holder dem i skak, så skal det nok gå alt sammen....
Så er der ikke nogen til at sige os imod. Så kan vi - i "7-partiet" - selv bestemme!
Mærkeligt
Naser Khader kom for skade til at sige, at verdens største idioter er muslimer.
Men han kom straks med et dementi:
-Jeg forlader ikke islam, men jeg bliver bare frustreret over, at man kan slå ihjel i Allahs navn?
Det var dog en mærkelig begrundelse, når man ved, at det var netop det, profeten Muhammed gjorde.
Kilde: http://www.nordjyske.dk/ditnordjyske/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3622947%2c5%2c3 21. juli 2010 04:00
Men han kom straks med et dementi:
-Jeg forlader ikke islam, men jeg bliver bare frustreret over, at man kan slå ihjel i Allahs navn?
Det var dog en mærkelig begrundelse, når man ved, at det var netop det, profeten Muhammed gjorde.
Kilde: http://www.nordjyske.dk/ditnordjyske/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3622947%2c5%2c3 21. juli 2010 04:00
Imod EU-medlemskab. For selvständighed og frihed.
Christoph Blocher, lederen af det schweiziske Folkeparti (SVP) i Zürich, tidl. medlem af Schweiz nationalråd og tidl. justitsminister, ser det som sin livsopgave med alle midler at forhindre Schweiz i at tilslutte sig EU. En af midlerne er at tage afstand fra en tilslutning i den schweiziske grundlov (Bundesverfassung). En sådan forfatningsændring, som befolkningerne i alle kantoner må stemme ja til, vil han nu forelægge folket. Grundsætningen må være: ”Schweiz kan ikke tilræde nogen organisation, som indskrænker vor suverænitet eller sætter den ud af kraft.” Blocher medregner heri også NATO,
Det schweiziske boulevardblad Blick.ch skriver politisk korrekt:
Men SVP har det svært med formuleringen af den tekst, der skal stemmes om: ”Siger vi, at vi ikke kan tiltræde EU – og EU så igen ændrer sit navn, åbner der sig en kattelem.”
Den nu pensionerede statsretslærde Rainer J. Schweizer fra Skt. Gallen erklærer dog til bladet ”Blick.ch” at det er muligt at indskrive noget sådan i grundloven. Men det har ikke megen mening: ”Hvad der står i forfatningen, kan også ændres igen. Det står ikke hugget i sten.”
I øvrigt ville en sådan passus ikke ligefrem forbedre forholdet til EU.
Men det gælder heller ikke så meget om at forbedre forholdene til EU i forslaget. Snarere om sådan forældede ideer som national suverænitet, uafhængighed, frihed etc.
Her er partiets tidligere indsats imod medlemsskab af EU i 2001:
Schweiz er det mest demokratiske land i Europa, eftersom de har folkeafstemninger om alle vigtigere beslutninger. I 2001 stemte man om tilslutning til EU og det blev et stort Nej. Schweiz havde – modsat Danmark – holdt sig så længe fra EU, at EU´s sande ansigt kunde skimtes i de politiske tåger. En valgbrochure fra det scweiziske folkeparti (SVP) i 2001 bad vælgerne overveje følgende spørgsmål:
Vil De betale 15 % mere i moms?
Vil De betale 20-25 % mere i leje
Vil De hvert år aflevere 5 milliarder schweizerfrancs til Bryssel?
Vil De tjene mindre og have større arbejdsløshed?
Vil De miste den stærke schweizerfranc til fordel for en svag Euro?
Vil De ødelægge vort landbrug?
Vil De betale den blomstrene korruption i EU med egne penge?
Vil De fremme kriminalitetsturismen?
Vil De overlade Deres frihed og selvbestemmelse til fremmede regeringer?
Vil De offre den schweiziske neutralitet til stormagternes interesser?
Vil De lade stormagterne spille bold med Schweiz?
Vil De for altid og evigt gøre Schweiz afhængig af en centraliseret magt?
Vil De dømme Schweiz til at være en politisk ubetydelig nation?
80 % af schweizerne stemte NEJ til EU.
Det schweiziske boulevardblad Blick.ch skriver politisk korrekt:
Men SVP har det svært med formuleringen af den tekst, der skal stemmes om: ”Siger vi, at vi ikke kan tiltræde EU – og EU så igen ændrer sit navn, åbner der sig en kattelem.”
Den nu pensionerede statsretslærde Rainer J. Schweizer fra Skt. Gallen erklærer dog til bladet ”Blick.ch” at det er muligt at indskrive noget sådan i grundloven. Men det har ikke megen mening: ”Hvad der står i forfatningen, kan også ændres igen. Det står ikke hugget i sten.”
I øvrigt ville en sådan passus ikke ligefrem forbedre forholdet til EU.
Men det gælder heller ikke så meget om at forbedre forholdene til EU i forslaget. Snarere om sådan forældede ideer som national suverænitet, uafhængighed, frihed etc.
Her er partiets tidligere indsats imod medlemsskab af EU i 2001:
Schweiz er det mest demokratiske land i Europa, eftersom de har folkeafstemninger om alle vigtigere beslutninger. I 2001 stemte man om tilslutning til EU og det blev et stort Nej. Schweiz havde – modsat Danmark – holdt sig så længe fra EU, at EU´s sande ansigt kunde skimtes i de politiske tåger. En valgbrochure fra det scweiziske folkeparti (SVP) i 2001 bad vælgerne overveje følgende spørgsmål:
Vil De betale 15 % mere i moms?
Vil De betale 20-25 % mere i leje
Vil De hvert år aflevere 5 milliarder schweizerfrancs til Bryssel?
Vil De tjene mindre og have større arbejdsløshed?
Vil De miste den stærke schweizerfranc til fordel for en svag Euro?
Vil De ødelægge vort landbrug?
Vil De betale den blomstrene korruption i EU med egne penge?
Vil De fremme kriminalitetsturismen?
Vil De overlade Deres frihed og selvbestemmelse til fremmede regeringer?
Vil De offre den schweiziske neutralitet til stormagternes interesser?
Vil De lade stormagterne spille bold med Schweiz?
Vil De for altid og evigt gøre Schweiz afhængig af en centraliseret magt?
Vil De dømme Schweiz til at være en politisk ubetydelig nation?
80 % af schweizerne stemte NEJ til EU.
Burkabad
Kvinder i burka er blevet smidt ud af et svømmebad i Audeprovinsen i Sydfrankrig. En ægtemand til en af dem blev så truende mod bademesteren, så politiet måtte rykke ud.Direktøren for feriecentret forsikrede muslimerne om, at det ikke drejede sig om diskrininering, men at det overalt i Frankrig er forbudt at bade med tøj på i badeanstalterne af hygiejniske grunde. Man skulle have badedragt på.
Kilde: den tyske Politically Incorrect 22.7.2010.
juli 23, 2010
Troen giver fuld ansvarsløshed.
Med den voldsomme kriminalitet som hærger Europa på grund af indvandringen, hører vi også daglig, at den eller hin gerningsmand nægter at have begået en forbrydelse. Udtalelsen er så at sige fast ritual, tilmed om man er blevet pågrebet på fersk gerning.
Vi andre udbryder umiddelbart: det er løgn! Og det er det jo set med vore øjne, men så sandelig ikke med muselmandens!
Hans skæbnereligion, islam, fritager ham for alt ansvar. Alt, hvad der foregår i verden, både ondt og godt, sker fordi Allah vil det. Det kan ingen mennesker ændre på eller tage ansvar for.
Aldous Huxley skrev om muhammedanernes skæbnetro:
"Om tingenes øjeblikkelige tilstand - præcis, hvordan de sker – synes muslimerne ikke at have den ringeste interesse i. Faktisk så erkendes det aldrig, at der er noget som en - tingenes øjeblikkelige tilstand: Allah er direkte ansvarlig for alt.
'Tror du det vil komme til at regne?' spørger man og peger på de truende skyer. 'Hvis det er Allahs vilje' vil svaret være.
Kører du forbi det lokale hospital, vil du måske spørge: 'Er lægerne gode?' 'I vort land,' vil araberen alvorligt svare som var det Salomon, 'siger vi at lægerne ikke er til nogen gavn. Hvis det er Allahs vilje, at et menneske dør, så dør han. Hvis ikke, så kommer han sig.'
Hvilket altsammen sådan set er rigtigt, faktisk så sandt at man ikke behøver at nævne det. For araberen synes det imidlertid at være summen af al menneskelig visdom....
De falder - alle undtagen de, som er uddannet efter Vestens metoder - tilbage til en før-videnskabelig fatalisme med dens medfølgende mangel på nysgerrighed og apati."
I virkeligheden ville en muslimsk forbryder vel fornægte sin religion, hvis ikke han hævdede sin uskyld (med tanke på, at det er Allah og Allah alene som råder over alt og alle).
Og en frafalden står til at få halsen skåret over og ende i helvedets flammer!
Kilde: Huxleys ord på bloggen Synopsis angående Geert Wilders budskab til muslimerne
http://synopsis-olsen.blogspot.com/
Vi andre udbryder umiddelbart: det er løgn! Og det er det jo set med vore øjne, men så sandelig ikke med muselmandens!
Hans skæbnereligion, islam, fritager ham for alt ansvar. Alt, hvad der foregår i verden, både ondt og godt, sker fordi Allah vil det. Det kan ingen mennesker ændre på eller tage ansvar for.
Aldous Huxley skrev om muhammedanernes skæbnetro:
"Om tingenes øjeblikkelige tilstand - præcis, hvordan de sker – synes muslimerne ikke at have den ringeste interesse i. Faktisk så erkendes det aldrig, at der er noget som en - tingenes øjeblikkelige tilstand: Allah er direkte ansvarlig for alt.
'Tror du det vil komme til at regne?' spørger man og peger på de truende skyer. 'Hvis det er Allahs vilje' vil svaret være.
Kører du forbi det lokale hospital, vil du måske spørge: 'Er lægerne gode?' 'I vort land,' vil araberen alvorligt svare som var det Salomon, 'siger vi at lægerne ikke er til nogen gavn. Hvis det er Allahs vilje, at et menneske dør, så dør han. Hvis ikke, så kommer han sig.'
Hvilket altsammen sådan set er rigtigt, faktisk så sandt at man ikke behøver at nævne det. For araberen synes det imidlertid at være summen af al menneskelig visdom....
De falder - alle undtagen de, som er uddannet efter Vestens metoder - tilbage til en før-videnskabelig fatalisme med dens medfølgende mangel på nysgerrighed og apati."
I virkeligheden ville en muslimsk forbryder vel fornægte sin religion, hvis ikke han hævdede sin uskyld (med tanke på, at det er Allah og Allah alene som råder over alt og alle).
Og en frafalden står til at få halsen skåret over og ende i helvedets flammer!
Kilde: Huxleys ord på bloggen Synopsis angående Geert Wilders budskab til muslimerne
http://synopsis-olsen.blogspot.com/
juli 22, 2010
De var nær endt på valen.
I Sydafrika kastede en hval sig hen over en yacht. De to sejlskibsfolk overlevede. Nu vil myndighederne vide, om båden har holdt sig på legitim afstand fra hvalen på 300 mHeldigvis er vi i live sagde de to sejlskibsfolk Ralph Mothes, 59 år og Paloma Werner 50 år. Sidste weekend var de på deres yacht ved Table Bay, da der pludselig dukkede en stor hval på 14 meter op. Den kastede sig over motorbåden og ødelagde den og havde nær også slået de to ombordværende ihjel.
De var taget af sted på en fredelig søndagstur. Vi så hvalen svømme rundt om vor båd en halv times tid før den pludselig nærmede sig og faldt over os
Det var en ung australsk hval. Den fløj så at sige på båden og ødelagde masten for så at lande i havet og forsvinde. Gudskelov er båden af stål. Hvis den havde været af glasfiber ville den være sunket og vi med den. Bådkonstruktionen klarede sig faktisk. En turist som sejlede forbi fik snuppet et foto af den utrolige hændelse.
Det var en ung australsk hval. Den fløj så at sige på båden og ødelagde masten for så at lande i havet og forsvinde. Gudskelov er båden af stål. Hvis den havde været af glasfiber ville den være sunket og vi med den. Bådkonstruktionen klarede sig faktisk. En turist som sejlede forbi fik snuppet et foto af den utrolige hændelse.
Nu vil de lokale myndigheder undersøge, om hvalen er blevet provokeret af de to sejlskibsfolk. På denne årstid er der faktisk mange hvaler i det åbne hav ud for Table Bay for at parre sig.
Og bådene skal holde sig på en afstand af 300 m.
Kilde: Corriere della sera
Stockholm ber om fattighjælp i Norge
http://www.nrk.no/nyheter/verden/1.7218008
Svenskene sender brev til Stoltenberg med bønn om krisehjelp fra Norge for å gi Stockholms fattige tak over hodet.
BJØRN MYKLEBUSTbjorn.myklebust@nrk.no
HANS ERIK WEIBYhans.erik.weiby@nrk.noPublisert 21.07.2010 01:01.
Oppdatert 21.07.2010 01:16.Skriv utDel/tips
Det er Bymisjonen i Stockholm som har sendt brev til statsminister Jens Stoltenberg. Der ber de om 300 millioner kroner fra rike Norge, fordi de ikke får hjelp av svenske politikere.
LES: Brevet fra Stockholms Stadsmission Boliger til fattige svensker
De 300 millionene skal blant annet gå til boliger til fattige svensker, står det i brevet.
– Vi håper at Norge kommer til å ta spørsmålet på alvor, sier leder for kirkens bymisjon i Stockholm.En reklamefilm der brevet postes skal vises på alle kommersielle kanaler i Sverige. Filmen skal, ifølge Stockholms Stadsmission, gjøre folk oppmerksomme på at den politiske innsatsen som gjøres for Sveriges hjemløse, ikke er bra nok. Martin Kolberg vil ikke bevilge bistandspenger til Sverige.
Foto: Sara Johannessen/Scanpix. Se filmen på Stockholms Bymisjons nettsider.
– Ingen penger å avse. Men heller ikke Norge har penger å avse, og Arbeiderpartiet sier blankt nei.
– Vi kan ikke bevilge noe penger til det, sier parlamentarisk nestleder i Arbeiderpartiet, Martin Kolberg (Ap) til NRK. Han sier det ikke vil være naturlig for Norge å bidra til svensk fattigdomsreduksjon, så svaret fra Statsministeren på spørsmålet i brevet blir nok negativt.
– Stoltenberg kan ikke svare noe annet på det brevet enn at det ikke er naturlig for den norske regjering å bevilge noe som helst til Sverige i en slik sammenheng, sier Kolberg.
Svenskene sender brev til Stoltenberg med bønn om krisehjelp fra Norge for å gi Stockholms fattige tak over hodet.
BJØRN MYKLEBUSTbjorn.myklebust@nrk.no
HANS ERIK WEIBYhans.erik.weiby@nrk.noPublisert 21.07.2010 01:01.
Oppdatert 21.07.2010 01:16.Skriv utDel/tips
Det er Bymisjonen i Stockholm som har sendt brev til statsminister Jens Stoltenberg. Der ber de om 300 millioner kroner fra rike Norge, fordi de ikke får hjelp av svenske politikere.
LES: Brevet fra Stockholms Stadsmission Boliger til fattige svensker
De 300 millionene skal blant annet gå til boliger til fattige svensker, står det i brevet.
– Vi håper at Norge kommer til å ta spørsmålet på alvor, sier leder for kirkens bymisjon i Stockholm.En reklamefilm der brevet postes skal vises på alle kommersielle kanaler i Sverige. Filmen skal, ifølge Stockholms Stadsmission, gjøre folk oppmerksomme på at den politiske innsatsen som gjøres for Sveriges hjemløse, ikke er bra nok. Martin Kolberg vil ikke bevilge bistandspenger til Sverige.
Foto: Sara Johannessen/Scanpix. Se filmen på Stockholms Bymisjons nettsider.
– Ingen penger å avse. Men heller ikke Norge har penger å avse, og Arbeiderpartiet sier blankt nei.
– Vi kan ikke bevilge noe penger til det, sier parlamentarisk nestleder i Arbeiderpartiet, Martin Kolberg (Ap) til NRK. Han sier det ikke vil være naturlig for Norge å bidra til svensk fattigdomsreduksjon, så svaret fra Statsministeren på spørsmålet i brevet blir nok negativt.
– Stoltenberg kan ikke svare noe annet på det brevet enn at det ikke er naturlig for den norske regjering å bevilge noe som helst til Sverige i en slik sammenheng, sier Kolberg.
Den perverse profet IV
Efter Father Zakaria Botros on "The perverse sexual habits of the Prophet," Part II af Raymond Ibrahims beretning fra tv-showet.
Med-studieværten: "Mere!"
Ifølge muslimernes egne gamle beretninger om deres "elskede profets" liv, de såkaldte hadith'er, var Muhammed en helt utroligt liderlig personage. Unge drenge, kvinder i alle aldre, fra småpiger over højgravide til - ja endog lig - havde hans interesse. Oversætteren.
Dette er fortsættelsen af fader Botros' undersøgelser af Muhammeds sexualmoral (eller mangel på samme). Sidste gang vi forlod præsten og hans med-studievært bemærkede han at "ikke mindre end 20 islamiske kilder - for eksempel Ahmad bin Hanbal's hadith'er - beretter at Muhammad ofte suttede på drenges og pigers tunger." Bortos fortsatte med at læse højt fra forskellige kilder, såsom en hadith berettet af Abu Hurreira (som anses for at være en yderst pålidelig fortæller), hvor Muhammad suttede tungerne på sin fætters (den fremtidige kalifs) to drenge, Hassan and Hussein — hvis minde æres højt blandt shia-muslimer.
Derefter læste han en hadith om hvordan Muhammad suttede på sin egen datter Fatima's tunge. Fader Botros tilføjede at det arabiske ord for at sutte (mass) ikke, som nogle apologeter (undskyldere o.a.) påstår, kan betyde noget som helst andet end "sutte". "Når det kommer til stykket," tilføjede den skarptsynede præst, "er det det samme ord som bruges når Muhammads 'aktiviteter' med sine hustruer, specielt hans elskede barnebrud Aisha bliver diskuteret-"Med et udtryk af dyb afsky vendte Botros sig mod kameraet og sagde: "Kære frue, forestil dem et øjeblik at de kommer hjem og opdager at deres mand sutter på deres datters tunge. Hvad vil de gøre? Men det er endnu værre; det er din profet - den mest "moralsk retlinede" mand; en mand som hele verden skal efterligne! En mand som ifølge nedskrevne beretninger gik rundt og suttede tungerne på sine hustruer, sine døtre og unge drenge. Er dette noget en mand gør, som beskrives i koranen som det ypperste af moralsk fuldkommenhed?
Med-studieværten: "Mere!"“Muhammad ville ikke sove før han havde kysset sin datter Fatima og nusset sit ansigt i hendes bryster (præsten angav de relevante kilder). Kære frue! hvad ville de sige til at deres mand sov med sit ansigt begravet i din datters bryster? - er det højden af moralitet?!”
Her begyndte fader Botros med nedslåede øjne næsten overstrømmende at bede om tilgivelse og sagde at han kun kunne forestille sig hvordan alle disse anekdoter måtte forurolige muslimer, men hans med-studievært forsikrede ham : "Det er ikke din fejl, fader. Det er snarere en fejl hos de muslimer, som har nedskrivet disse afskyelige ting. Uanset hvad: muslimer skal vide det. Kom med mere!
Botros fortsatte med at læse flere afslørende hadith'er, også den fra Musnad af Ahmad bin Hanbal, som beretter om den gang Muhammad så en 2-3 års pige på sin moders arm. Muhammad blev så "indtaget" i hende at han sagde, “Ved Allah, hvis den pige når at blive mandbar, og jeg stadig lever, vil jeg helt sikkert gifte mig med hende." (Nå ja, det kunne da godt være en helt uskyldig bemærkning - fra enhver anden end denne gamle lidderbuks! o.a.)
En anden hatidth fortsætter fortællingen med at berette at Muhammed faktisk døde inden denne pige nåede gifte-alderen.
Nu kunne den vrede præst ikke holde sig tilbage, men udbrød: "Åååå! Stakkels profet! Han missede én!"Botros sagde så til seerne, at de skulle huske denne sidste hadith for sammenhængens skyld, medens han læste endnu en hadith fra Sunan af Bin Said, som beretter at Muhammed sagde: "Jeg omfavnede den-og-den, da hun var med barn, og opdagede at jeg begæredede hende voldsomt.
“Hvad er det for en profet at følge?!” udbrød den forargede koptiske præst. “Hvor er hans moral? Er det den mand muslimer følger slavisk? Brug dog hovedet!”Det var sent på natten, men fader Botros var endnu ikke færdig med at opregne alle sine opdagelser vedrørende profetens sexualvaner (disse tv-shows varer halvanden time). Så da han gik videre til en hadith, der beskrev Muhammed liggende ved siden af en død kvinde i hendes grav og udpegede hadith-kategorier med betegnelsen "samleje med en død kvinde", slukkede jeg med glæde satellitmodtageren.
Posted by Raymond on January 14, 2009 12:16 AM 91 Comments Print this entry Email this entry Digg this del.icio.us
(Oversat af P.H. Bering)
Fot: undervisning i koranskole i England
Til fri afbenyttelsefortsat god sommer PHB Se også tidligere indlæg her på bloggen.
juli 21, 2010
Platformen
I den brittiske filmkomedie “The infidel” (den vantro) opdager den muslimske familiefar Mahmud Nasir tilfældigt, at han er blevet bortadopteret som baby. Ved nøjere undersøgelse af sagen finder han ud af, at hans oprindelige navn var Solly Shimshillewitz – 200 procent jødisk.
Fra det øjeblik tumler Mahmud-Solly rundt i et muslimsk-jødisk dobbeltliv mellem radikal-islamisk familie og en stadig mere jødisk selviagttagelse.
Om de tyske biografer tør vise filmen, er endnu uklart. Hvis filmen skulle bedømmes som alt for politisk ukorrekt for Tyskland, kan De alligevel få den at se i hele sin længde. Fra 9. august kan den købes hos Amazon som DVD.
Kilde: den tyske Politically Incorrect 15.7.2010
- - - -
Det må være noget i retning af det, Bent Melchior og Bashy Qurashi foretager sig i deres jødisk-muslimnske platformsarbejde (Se her på bloggen 25.11.08 og 9.12.09
Fra det øjeblik tumler Mahmud-Solly rundt i et muslimsk-jødisk dobbeltliv mellem radikal-islamisk familie og en stadig mere jødisk selviagttagelse.
Om de tyske biografer tør vise filmen, er endnu uklart. Hvis filmen skulle bedømmes som alt for politisk ukorrekt for Tyskland, kan De alligevel få den at se i hele sin længde. Fra 9. august kan den købes hos Amazon som DVD.
Kilde: den tyske Politically Incorrect 15.7.2010
- - - -
Det må være noget i retning af det, Bent Melchior og Bashy Qurashi foretager sig i deres jødisk-muslimnske platformsarbejde (Se her på bloggen 25.11.08 og 9.12.09
Tæv i Moskéskole
På den spanske ø Ibiza har myndighederne lukket en moské i byen Skt. Antoni og arresteret den marokkanske imam, Kharin, fordi han slog 12 elever på moskéens skole for arabisk kultur. Da det lokale politi havde modtaget mange klager fra forældre over, at deres børn blev slået med stok på hoved, arme og ryg i arabisk-timerne på moskéskolen, indledte man en undersøgelse, men mange muselmænd ville ikke udtale sig. De få, der udtalte sig om sagen, udtrykte deres skuffelse over, at moskéskolen blev lukket. Blandt dem var en marokkansk mor med islamisk tørklæde, som havde sendt sin lille 4-årige pige til skolen for at lære religion og arabisk kultur.Andre fortalte kun, hvor godt og fredeligt alt var angående moskéen, hvilket myndighederne bekræftede. Moskéen havde aldrig givet anledning til besvær. Muslimer, der gik derhen for at bede, generede aldrig nogen. Der var fredeligt og uden problemer. Moskéen burde ikke lukke, - og nu kort før ramadanen!
Der er ca. 1.537 muhammedanere på øen, hovedsagelig fra Marocco. Resten fra Iran, Saudiarabien, Afghanistan og de arabiske emirater.
Kilde: http://www.alarabiya.net/articles/2010/07/20/114359.html
- - - -
Hårdhændet straf er ikke ualmindeligt i moskéskoler. Det hører med, og har jo bare været en nytttig lektion for børnene. Der har tidligere været ting fremme fra afrikanske islamiske lande, hvor man har indespærret børn og/eller ligefrem lagt dem i lænker.
juli 20, 2010
Lidt Kulturhistorie - om guldsmedenes skytshelgen
Der har altid været noget dragende ved smedekunsten, lige fra grækernes Hefaistos, romernes Vulcanus og nordboernes Vølund Smed til middelalderens Skt. Eligius.
Eligius (- på fransk Skt. Eloi eller Loye) blev i følge traditionen født o. 588 i en romersk (?) rig kristen familie i S. Denis eller i Limoges og opdroges i kristendommen. Han lærte guldsmedekunsten hos en guldsmed og møntmester Abbo og kom ca. 610 til den frankiske konge, Chlotars den Andens skatmester Bobbone, som anbefalede ham til kongen. Eligius udførte et par gyldne stole til kongens fulde tilfredshed, og var også meget afholdt hos den efterfølgende kong Dagobert den Første, som skænkede ham Solignac, hvor han oprettede et munkekloster, samt et hus til nonnekloster i Paris.
Eligius (- på fransk Skt. Eloi eller Loye) blev i følge traditionen født o. 588 i en romersk (?) rig kristen familie i S. Denis eller i Limoges og opdroges i kristendommen. Han lærte guldsmedekunsten hos en guldsmed og møntmester Abbo og kom ca. 610 til den frankiske konge, Chlotars den Andens skatmester Bobbone, som anbefalede ham til kongen. Eligius udførte et par gyldne stole til kongens fulde tilfredshed, og var også meget afholdt hos den efterfølgende kong Dagobert den Første, som skænkede ham Solignac, hvor han oprettede et munkekloster, samt et hus til nonnekloster i Paris.
Men da Dagobert døde 638, blev Eligius som en slags pæn forvisning på grund af uvenner ved hoffet udnævnt til biskop i Tournau og Noyon 641 (andre steder står at han blev enstemmigt valgt på grund af sin fromhed). Han missionerede blandt flamlændere og friser og fik igen indflydelse ved det frankiske hof, ordnede præsteuddannelse og byggede kirker m.m. Han kurerede syge og blinde og forudsagde hændelser, ligesom der efter hans død o. 658 (? eller 665 ?) viste sig jærtegn. Man byggede en kirke til hans ære i Noyon. Han blev helgenkåret 21. maj og var helgen for alle smede fra grovsmede til guldsmedeEligius fremstilledes på kalkmalerier som smed og biskop på én gang. Da han kunne mere end sit fadervor, havde han sin egen måde at sko heste på. Han tog benet af hesten, så den stod stille så længe, og satte så – hokus pokus – benet på igen. Nogle gange kan han ikke dy sig for at knibe fanden i næsen med sin tang!
Eligius er stadig guldsmedelavets skytshelgen og derfor ses han tit på skilt eller mærke ved guldmagerbutikker. Han bærer bispehue og bispestav, men har gerne en hammer i hånden og eventuelt en boraxbøsse.
Tidligere hang der et flot skilt i Købmagergade tæt ved Rundetårn, hvor helgenen stod med en såkaldt Velkomst, den flotte store pokal, som brugtes i håndværkslaugene når man optog nye
geseller. Det her afbildede skilt er fra Skt. Annæ Plads.
Guldsmedelauget var det fornemmeste lav blandt håndværkerlaugene. Dels drejede det sig om kunstfærdigt arbejde, og dels om dyre materialer og før man havde banker, var guldsmedene en slags bankierer.
Skiltet øverst hænger på Skt. Annæ Plads i København over for den svenske ambassade.
P-pladsmordet i Landskrona
Her har tidligere (8/4 og 20/6 2010) været kort omtale af den berygtede ”mishandling med døden til følge” - jeg kalder det mord – af en 78-årig kvinde i Landskrona, men her er lidt repetition: et ældre ægtepar i invalidebil duttede af en bil, der uretmæssigt parkerede på en invalideparkering. Resultatet var heftig ordvexling, hvorpå libaneseren Ahmad Akileh angiveligt slog kvinden til jorden. Hun slog hovedet i brolægningen og døde af hjerneblødning.
Landskrona var allerede for år tilbage kendt for sine indvandrerbander, der hærgede byen. Nu ser jeg i Jan Milld nylig udkomne hvidbog om Sveriges forhold, at det her med at blokere parkeringspladser o.l. er en almindelig magtdemonstration i Landskrona, rettet imod den lokale befolkning. Her er et brev fra en bybo:
”En vigtig ting i sammenhængen er, at nøjagtig denne adfærd som fandt sted på parkeringspladsen, nemlig at en eller flere indvandrere blockerer en gade, en parkeringsplads, en udfart, en passage eller lignende er meget almindeligt i Landskrona. Det er absolut ikke nogen enkelt hændelse, men indgår i et mønster, som dagligt gentages. Man anvender bilen eller flere biler for at skabe ”respekt” og ydmyge folk som skal tvinges til at betale en "afgift" ved vejspærringen.
For nogle år siden blockerede to biler med indvandrerungdom Timmermansgatan så en cyklende kvinde blev tvunget til at vende om, da hun ikke ville betale ”afgiften” på 100 kr.
Det blev kun til en notits i Norra Skånes Tidning/Landskronaposten. En del mennesker opfattede det måske dengang bare som en dårlig spøg.
Undertiden sidder man bare i hver sin bil og kobler af med snak gennem bilruderne. Midt i gaden! Der kan dannes køer, som er et helt kvartér lange, og irritationen vokser. De fleste tør ikke engang tude, for de ved, at reaktionerne kan blive frygtelige. Derfor er nok ingen forundret over mordet på den gamle kvinde”.
Landskrona var allerede for år tilbage kendt for sine indvandrerbander, der hærgede byen. Nu ser jeg i Jan Milld nylig udkomne hvidbog om Sveriges forhold, at det her med at blokere parkeringspladser o.l. er en almindelig magtdemonstration i Landskrona, rettet imod den lokale befolkning. Her er et brev fra en bybo:
”En vigtig ting i sammenhængen er, at nøjagtig denne adfærd som fandt sted på parkeringspladsen, nemlig at en eller flere indvandrere blockerer en gade, en parkeringsplads, en udfart, en passage eller lignende er meget almindeligt i Landskrona. Det er absolut ikke nogen enkelt hændelse, men indgår i et mønster, som dagligt gentages. Man anvender bilen eller flere biler for at skabe ”respekt” og ydmyge folk som skal tvinges til at betale en "afgift" ved vejspærringen.
For nogle år siden blockerede to biler med indvandrerungdom Timmermansgatan så en cyklende kvinde blev tvunget til at vende om, da hun ikke ville betale ”afgiften” på 100 kr.
Det blev kun til en notits i Norra Skånes Tidning/Landskronaposten. En del mennesker opfattede det måske dengang bare som en dårlig spøg.
Undertiden sidder man bare i hver sin bil og kobler af med snak gennem bilruderne. Midt i gaden! Der kan dannes køer, som er et helt kvartér lange, og irritationen vokser. De fleste tør ikke engang tude, for de ved, at reaktionerne kan blive frygtelige. Derfor er nok ingen forundret over mordet på den gamle kvinde”.
Falske pengesedler
Den italienske bank meddeler, at man i årets første seks måneder har konfiskeret lidt over 72.000 falske pengesedler, en nedgang på 10% i forhold til sidste halvdel af 2009.
Kilde: det italienske nyhedsbureau ANSA
Kilde: det italienske nyhedsbureau ANSA
juli 19, 2010
Beskadiger sine fingre
I gammel tid hændte det efter sigende, at unge knægte huggede tommeltotten af sig selv for at undgå at springe soldat. Nu er det indvandrere til Sverige som lemlæster sine fingre for at undgå fingeraftryk i Eurodac, fingeraftryksbasen, som skal afsløre om man allerede har søgt asyl i et andet land eller om man eventuelt er noteret som terrorist eller andet kriminelt.
Men mange får permanent opholdstilladelse (”PUT”) i det overgenerøse Sverige alligevel uden papirer og uden fingeraftryk, og DNA registreres ikke. Sverige er ganske ansvarsløst over for de andre EU-stater, som risikerer at få en del af de ”svenske Put´ter” ind i eget land senere.
Men mange får permanent opholdstilladelse (”PUT”) i det overgenerøse Sverige alligevel uden papirer og uden fingeraftryk, og DNA registreres ikke. Sverige er ganske ansvarsløst over for de andre EU-stater, som risikerer at få en del af de ”svenske Put´ter” ind i eget land senere.
Kilde: den svenske blogg "Fria tider" http://www.friatider.se/2000-asylsokare-forstorde-fingertoppar-2009
Anklager Abdul Wahid Petersen. Ugebrev fra DF
Jeg anklager…!
Forleden var imam Abdul Wahid Petersen deltager i et søndag-frokost-program på DR-P1, hvor han på et tidspunkt midt i al den joviale hygge, blev irriteret. For en kort stund drattede han ud af sit selvskabte image som fredelig og gemytlig jeg-taler-skam-århusiansk-imam.
Anledningen til hans irritation var, at han lige med ét følte sig kradset i sin fredelige, djurslandske overflade, da han af en af de andre deltagere blev bebrejdet, at han ikke brugte sine fredags-prædikener til at fordømme islams dårligdomme som stening, tvangsægteskaber, pigeomskæringm kvinde-undertrykkelse, bandevold, æresdrab og jihad-selvmordsbombning.
Abdul Wahid Petersen røg op som trold af en æske, idet han spruttede, at han da virkelig ikke kunne have ansvar for alle mulige ting som folk gik rundt og gjorde, bare fordi han delte religion med dem – og at man da heller ikke ville give en dansk biskop ansvaret for, hvad kristne sådan gik og lavede af ulykker. Og i øvrigt var der jo tusind ting, han gerne ville have sagt i forbindelse med sine fredags-prædikener – og han kunne jo ikke nå det hele…
Eksemplet her er ikke enestående.
For sådan smutter Abdul Wahid Petersen jo altid – dog med skiftende elegance - under gærdet, når det begynder at knibe for ham.
Således undviger han listigt og fornærmet.
Sådan smyger denne religiøse overløber sig altid taktisk uden om, når nogen påpeger hans ansvar.
For dette er jo præcis sagen: Den djurslandske imam har her til lands et ganske særligt personligt ansvar for dagligt at bekæmpe alle de dårligdomme, som hører islam til.
Alene i kraft af, at manden ustandselig af medierne hidkaldes som et muhamedansk orakel, har han i Islamisk Trossamfund og blandt herboende muslimer – og såmænd også af Regeringen (!) - fået status af ayatollah. Yderligere kender Abdul Wahid Petersen – fra dengang han endnu hed Reino Arild Petersen – Danmark og danskerne. Hvad til-ilende imamer ikke gør.
Så, jo, Abdul Wahid Petersen, dit personlige ansvar for dagligt at bekæmpe islams dårligdomme er af en ganske særlig karakter!
Et ansvar er jo ikke alene at gøre noget. Et ansvar er også ikke at gøre noget. Noget sådant beskrives i juraen som ”forsømmelighed”, hvorved menes, at man pådrager sig skyld og medansvar ved ikke markant at gribe ind, når man passivt ser til, mens forbrydelse bliver begået.
Og derfor anklager jeg herved dig, Abdul Wahid Petersen, for forsømmelighed. Jeg anklager dig for aldrig, aldrig nogensinde så meget som at løfte en finger for dog i det mindste at forsøge at standse forbrydelserne. Jeg anklager dig for at holde hånden over forbryderne og for at være moralsk medskyldig i ofrenes smerte.
Jeg anklager dig for ikke klart og tydeligt for din menighed at prædike, at medvirker man til æresdrab, stening, pigeomskæring, tvangsægteskaber, kvinde-undertrykkelse, bandevold og jihad-selvmordsbombning, ja, så er der ingen nåde på dommens dag.
Jeg anklager dig for, at du ikke i moskéen har gjort din menighed klart, at da islam jo er ”fredens religion”, er det med usvigelig sikkerhed givet, at samtlige jihad-selvmordsbombere, som igennem tiderne har taget uskyldige civile med i døden, lige nu, as-we-speak martres i helvedes flammer.
Jeg anklager dig for ved din forsømmelighed at have hovedansvaret for, at det danske folks naturlige respekt for islam, dagligt daler, og nu uvægerligt synes på vej mod nulpunktet.
Endelig anklager jeg dig for, i løbet af hele din gejstlige karriere, arrogant og fornærmet, konsekvent at fralægge dig dit særlige ansvar.
I kraft af, at du af fødsel er dansker og er født og opvokset i dansk tradition, har du muligheden og evnen til at tale til danskerne på et sprog, vi forstår, ligesom du er begunstiget af at have en muslimsk menighed, som faktisk lytter til, hvad du siger.
Du har derfor en enestående, historisk chance for at føre danske muslimer fra middelalderen og ind i det 21. århundrede. Du af alle har muligheden for at bevise din egen påstand om, at islam, frihed og demokrati er forenelige størrelser.
Spørgsmålet er nu om du karrieremæssigt hellere vil stå dig godt blandt islamiske mørkemænd i Yemen, Saudi Arabien og Pakistan, som lever på en anden planet for 600 år siden – eller om du har den tilstrækkelige mentale styrke til at træde i karakter og dermed ind i vor moderne tid. Det haster med dit valg!
Med venlig hilsen
Søren Espersen.
Kilde: Dansk Folkepartis ugebrev - mandag den 19. juli 2010 v. Søren Espersen
Spydpigen takker for denne gode svada, som Abdul Wahid har vel fortjent.
Han kan - som han siger - ikke tage ansvar for alle mulige ting, som folk (läs: muslimer) går rundt og gør. Nej, men han skal tage ansvar for den religion, som han prædiker om!
Han har nu som aldrig før fået en mulighed for at tage fat på islams dårligdom.
Den (anderledes modige) koptiske præst, Zakaria Botros, som sætter de lærde islamister til vægs i arabisk TV ved at holde dem islams egne perversiteter og absurde tanker for øje. Her har du, Abdulle Wahid, letkøbt fået omfangsrigt materiale til din kommende imam-mission:
(Teksten herunder har tidligere været bragt på Spydpigens blog, samt rundsendt:)
1
Introduktion til den koptiske præst
Zakaria Botros - artiklen er meget interessant og peger mod muligheden for
en ÆGTE dialog mellem islam og kristendommen.
Hvis denne tapre præst overlever.
Artiklen er fra 2008, men han lever stadig.
P.H. Bering
25 MARTS 2008
Islams ”Public Enemy # 1”
Den koptiske præst, Zakaria Botros, bekæmper ild med ild.
Skønt han kun er lidt kendt i Vesten, har den koptiske præst, Zakaria
Botros, kaldet Islams ”Public Enemy # 1” af den arabiske avis al-Insan
al-Jadid - skabt røre i den islamiske verden. Sammen med kolleger/missionærer
- for det meste muslimske konvertitter - ses han ofte på arabisk
kanal al-Hayat (dvs. ”Life TV”). Der udsender han kontroversielle emner
af teologisk betydning - fri for censur pålagt af islamiske autoriteter eller
selvpålagt gennem frygt for den nidkære pøbel, der flammede op mod de
berygtede Muhammedtegninger. Botros’ udsendelser om mindre kendte,
men pinlige aspekter af islamisk lov og tradition er blevet en torn i øjet på
islamiske ledere i hele Mellemøsten.
Botros gør en usædvanlig figur på skærmen: i præstekjole med et stort
kors om halsen sidder han med både Koranen og Bibelen indenfor rækkevidde.
Egyptens koptere - medlemmerne af ét af de ældste kristne samfund
i Mellemøsten - er i mange henseender kommet til at personificere
den nedværdigende islamiske institution ”dhimmitude” (som kræver lydighed
fra ikke-muslimer, i overensstemmelse med Koranen 9:29).
Men den iltre Botros underkaster sig ikke, og han taler ikke med uld i
mund. Han har som bekendt rettet ”ti krav” til islam, krav, hvis radikale
karakter han bruger til at fremhæve islams egne radikale krav til ikkemuslimer.
Resultatet? Masse-konverteringer til kristendommen - omend ofte hemmelige.
Den meget offentligt omtalte konvertering af den højtprofilerede
italienske journalist Magdi Allam - som blev døbt af pave Benedikt i Rom i
2
lørdags - er kun toppen af isbjerget. Faktisk erklærede den islamiske gejstlige
Ahmad al-Qatani for et stykke tid siden på al-Jazeera TV, at omkring
seks millioner muslimer konverterer årligt til kristendommen, mange af
dem overtalt af Botros’ offentlige præstegerning. Fornylig bemærkede al-
Jazeera Life TV’s ”evangeliske raid” på den muslimske verden, som var
”uden fortilfælde”. Flere faktorer forklarer Botros-fænomenet.
For det første har de nye medier - især satellit-tv og internettet (de vigtigste
kanaler for Life TV) - gjort det muligt at rejse spørgsmål om islam,
der kan offentliggøres uden frygt for repressalier. Det er uden fortilfælde
at høre muslimer fra hele den islamiske verden - selv fra Saudi-Arabien,
hvor importerede bibler bliver konfiskeret og brændt - ringe ind til showet
for at diskutere med Botros og hans kolleger, og nogle gange også at acceptere
Kristus.
For det andet er Botros’ udsendelser på arabisk - sproget for omkring
200 millioner mennesker, de fleste af dem muslimer. Flere vestlige forfattere
har offentliggjort overbevisende kritik af islam, men deres argumenter
er stort set forblevet ubemærket i den islamiske verden. Botros’
beherskelse af klassisk arabisk tillader ham ikke alene at nå frem til et
bredere publikum, den gør det også muligt for ham at dykke dybt ned i
den voluminøse arabiske litteratur - meget af denne er ikke udnyttet af
vestlige forfattere, der er afhængige af oversættelser - og så fortælle den
almindelige muslim om de modsigelser og de krænkelser af den sunde,
moralske fornuft, som man finder inden for dette enorme skrift-korpus.
En tredje årsag til Botros’ succes er, at hans polemiske teknik har vist
sig uafviselig. Hver af hans udsendelser har et tema - fra det aktuelle og
presserende til det esoteriske. Ofte udtrykkes det som et spørgsmål (f.eks.
”er jihad en pligt for alle muslimer?” - ”Står kvinder lavere end mænd i
islam?” - ”Sagde Mohammed, at utro hun-aber skal stenes?” - ”Er det
ifølge sharia gavnligt at drikke profeters urin?”). For at besvare spørgsmålet
fremfører Botros meget omhyggeligt citater - han er altid omhyggelig
med at angive kilder og referencer - fra autoritative islamiske tekster
om emnet, begyndende med Koranen, så fra de kanoniske udtalelser af
profeten - Hadith’en, og endelig fra ordene fra fremtrædende muslimske
teologer i fortid og nutid - den hæderkronede Ulema.
Typisk er Botros præsentation af det islamiske materiale tilstrækkeligt
detaljeret til, at det kontroversielle emne viser sig at være et vandtæt aspekt
3
af islam. Men uanset hvor overbevisende hans beviser er, konkluderer Botros
ikke blankt, at den universelle jihad og det kvindelige mindreværd er
grundlæggende principper i islam. Han behandler spørgsmålet som stadig
åbent og opfordrer ydmygt ulemaen, de højt agtede fortolkere af sharialovgivningen,
til at reagere og vise fejlen i hans metode. Men han forlanger,
at deres svar er baseret på ”al-dalil vi al-burhan,” - ”uigendrivelige
tegn og beviser,” ét af hans hyppige omkvæd - ikke råben eller sofisteri.
I de fleste tilfælde er svaret fra ulema’en øredøvende tavshed - hvilket
kun har gjort Botros og Life TV mere tiltrækkende for de muslimske seere.
De ulema’er, der offentligt har svaret på Botros konklusioner, er ofte
tvunget til at erklære sig enig med ham - hvilket har ført til nogle morsomme
(og pinlige) øjeblikke på levende arabisk TV.
Botros brugte tre år på gøre en bred offentlighed opmærksom på en
skandaløs - og autentisk - hadith om, at kvinder skal ”amme” fremmede
mænd, hvis de er nødt til at opholde sig med dem i kortere eller længere
tid. En førende hadith-lærd, Abd al-Muhdi, blev konfronteret med dette
spørgsmål på live talkshow af den populære arabiske vært Hala Sirhan. Idet
han valgte at sige sandheden, bekræftede al-Muhdi, at amning af voksne
mænd ifølge sharia er en legitim måde at gøre gifte kvinder ”forbudt” for
de mænd, som de er tvunget til at have kontakt med. Logikken er, at ved
at have ”ammet mændene” bliver disse som ”sønner” for kvinderne, og de
kan derfor ikke længere have seksuelle motiver overfor dem.
For at gøre det endnu værre gik Ezzat Atiyya, leder af Hadith-afdelingen
på al-Azhar Universitet - sunni-islams mest autoritative institution - så
vidt som til at udstede en fatwa, som legitimerer ”Rida” al-Kibir ”(sharia’s
betegnelse for ”amme den voksne”), hvilket fremkaldte en sådan harme i
den islamiske verden, at den senere blev tilbagekaldt.
-------------------------
Botros spillede hovedrollen i at afsløre dette dunkle og pinlige spørgsmål
og tvang ulemaen til at reagere. En anden gæst på Hala Sirhan’s show,
Abd al-Fatah, antydede snedigt, at hele kontroversen var foranlediget af
Botros: ”Jeg ved, at alle mine med-paneldeltagere ser denne kanal og den
præst, og at ingen af jer [peger på Abd al-Muhdi] nogensinde kan svare
ham, da han altid dokumenter sine kilder!”
Ude af stand til at gendrive Botros beviser er den eneste strategi, der
er tilbage for Ulema’en, at ignorere ham (bortset fra et rygte om en fem
4
millioner dollars dusør på hans hoved). Når hans navn bliver nævnt, affærdiger
de ham som en urostifter og løgner, som bakkes op af - hvem ellers?
- den internationale ”Jødedom.” De påstår, at de nemt kan tilbagevise hans
punkter, men de vil ikke nedværdige sig til at gøre det. Denne strategi kan
tilfredsstille nogle muslimer, men andre kræver ærlige og ligefremme
svar fra ulema’en.
Det mest dramatiske eksempel på dette fandt sted på et andet berømt
show på den internationale station, iqra. Værten, Basma - en konservativ
muslimsk kvinde i fuld hijab - bad to fremtrædende ulema’er, herunder
Sheikh Gamal Qutb, tidigere stormufti ved al-Azhar Universitet, forklare
lovligheden af det vers fra Koranen (4:24), der giver mænd ret til frit at
parre sig med fangne kvinder. Hun spurgte gentagne gange: ”Er slave-sex
stadig gældende ifølge sharia?”
De to ulema’er ville ikke give noget klart svar - de snakkede udenom,
misforstod, løb ud ad tangenter. Basma forblev ubøjelig: Muslimske unge
var forvirrede og havde brug for et svar, da ”der er en vis kanal og en vis
mand, der har diskuteret dette spørgsmål over tyve gange og ikke har fået
nogen reaktion fra jer.”
Den forvirrede Sheikh Qutb brølede: ”Den slags undermennesker bør
ignoreres totalt!” Derefter stormede han ud af studiet. Han vendte senere
tilbage, men han nægtede at indrømme, at islam faktisk tillader sex-slaver
og brugte i stedet sin taletid på at angribe Botros.
Basma sagde: ”Halvfems procent af muslimer, mig selv inklusive, forstår
ikke spørgsmålet om konkubiner i islam og har svært ved at sluge det.”
Sheiken svarede: ”Du behøver ikke at forstå.”
Hvad angår muslimer, der ser og påvirkes af Botros, bjæffede han: ”Det
er værst for dem! Hvis min søn er syg og vælger at besøge en mekaniker,
i stedet for en læge - så er det hans problem!”
Den ultimative årsag til Botros’ succes er, at han primært er interesseret
i at frelse sjæle - i modsætning til hans vestlige kolleger, som kritiserer
islam fra et politisk standpunkt. Tit begynder og slutter han sine programmer
med at fastslå, at han elsker alle muslimer som medmennesker og
ønsker at styre dem væk fra løgn og til sandhed. Med det formål afslører
han ikke bare bekymrende aspekter af islam. Før han afslutter hvert program,
citerer han relevante bibelske vers og opfordrer alle sine seere til at
komme til Kristus.
5
Botros’s motiv er ikke at tilskynde Vesten til vrede mod islam, at
fremme ”israelske interesser” eller ”dæmonisere” muslimer, men at drage
muslimer væk fra sharia’ens døde legalisme hen imod kristendommens
åndelighed. Mange vestlige kritikere kan ikke fatte, at for at tage magten
fra den radikale islam, skal noget theocentrisk og åndeligt tilfredsstillende
tilbydes i stedet - ikke sekularisme, demokrati, kapitalisme, materialisme,
feminisme osv. Én religions sandheder kan kun udfordres og erstattes af
sandhedern i en anden. Og derfor har Fader Zakaria Botros bekæmpet ild
med ild.
Raymond Ibrahim er redaktør af Al Qaeda Reader.
Den muslimske trosbekendelse er selvmodsigende
Af P.H. Bering
For at blive muslim skal man som bekendt i vidners nærværelse blot erklære:
”La ilaha illa Allah, wa Muhammadu razul Allah,” som på dansk betyder:
”Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er hans profet.”
Muslimer siger dette hver dag, inden de går i seng. Jo flere gange de
siger trosbekendelsen, desto bedre. (Efter Wikipedia). Men denne selvpåførte
hjernevask er egentlig løgn. For muslimer skal også tro på, at hvert
ord i Koranen er i overensstemmelse med masterkopien, som findes i himlen,
og han/hun skal tro på traditionen fra Muhammed - kaldet Hadith - en
række fortællinger om hvad denne profet foretog sig, mens han levede.
Her har de et særdeles alvorligt problem - eller de får det, hvis de prøver
at sætte sig ind i denne ”hellige skrift”. Det viser sig nemlig, at Muhammed
har berettet om, hvad han oplevede på sin såkaldte Natlige Rejse. Og
da han kom til den Syvende Himmel, mødte han ærkeenglen Gabriel.
Det er beskrevet i en meget afslørende hadith nedskrevet i Kitab Al
Sunna af Abdullah bin Ahmad, vol.1, p.272: Da Muhammad nåede den
Syvende Himmel under sin Natlige Rejse (Isra og Mi’raj), traf han på Gabriel,
som straks sagde: “Tys! Vent, for Allah er i bøn (Sala).”
Muhammad spurgte: “Beder Allah virkelig?” hvortil Gabriel svarede,
“Ja, han beder.” Muhammad spurgte så: “Hvad beder han?” og Gabriel
sagde: “Lovpris! Lovpris Herren!”
6
Det var den koptiske præst, Fader Zakaria Botros, der bragte dette frem
for åben tv-skærm, og han spurgte seerne: “Hvordan kan Allah bede, og
til hvem?! Hvem gør Allah større?!” Det blev ikke klart, hvad dette retoriske
spørgsmål betød.
Overfladisk lød det, som om han blot var irriteret over, at muslimer
siger, at Allah ”beder”, (og han kaldte dem kafirs, vantro, for at sige det).
Men ser man nærmere efter, synes det næsten som om, han faktisk var
enig med muslimerne om, at Allah faktisk beder til ”En Anden”. Det betyder
jo, at Allah blot er en guds skabning - som Jinnerne (ild-væsener)
og Iblis (djævelen). Skabninger, der, måske i frygt og bæven, tilbeder den
virkelige Gud.
Den evindelige frase, som muslimer udtaler, hver gang de nævner Muhammeds
navn, og som er oversat ”Guds fred og velsignelse over ham,”
antyder også, at Allah beder. På arabisk lyder det nemlig: ”Sala Allah
‘aliyhi we sallam”, som ordret oversættes som ”måtte Allah bede over
ham og fred.” Det begrundes på Koranen 33:56 , hvor der står at ”Allah
og hans engle beder (yi-sal-un) på profeten...”
Islamiske såkaldte ”lærde” (ulema) bortforklarer dette med, at i denne
sammenhæng betyder sala ikke “bede”, men snarere “velsigne.” Det er
derfor, at frasen siger “på ham” (‘aliyhi) ikke “til ham” (iliyhi): Kun det
sidste ville klart betyde, at Allah beder til Muhammad - hvilket selvfølgelig
ville være absurd.
Men fader Botros påpeger, at der er problemer med denne forklaring.
For det første er det meget sjældent, at arabiske ordbøger påstår, at ordet
sala betyder “at velsigne”; den eneste gang sala i ordbøger betyder ”at
velsigne” er faktisk, når Allah gør det, som i det førnævnte vers, som selvfølgelig
aldrig bliver oversat som ”bede.” Ordbøgerne forsøger åbenbart
at bortforklare den pinlige kendsgerning, at der i selveste koranen står, at
Allah beder...
xxxxxx
Dette er en fortsættelse af Fader Zakaria Botros’ undersøgelse af Muhammeds
sexuaalmoral (eller mangel på samme). Sidst, vi forlod den koptiske
præst, var han i gang med at læse rapporter fra en hadith, som udtalte
at islams profet ”beundrede” en lille 2-3 års pige (og sagde, at han håbede
7
at leve længe nok til at gøre hende til sin hustru). Desuden fik vi at vide, at
profeten ”lå” i graven med en død kvinde.
I den episode begyndte han med profetens ”transvestit”-tilbøjeligheder.
Han læste fra flere hadiths, også Sahih Bukhari. Fader Botros hævder, at
der er ikke færre end 32 forskellige referencer til dette fænomen i islams
bøger - hvori Muhammad ofte lå i sengen iført kvindetøj, specielt hans
barnebrud Aishas.
Fr. Botros: Måske tror muslimerne, at han kun klædte sig i Aishas tøj?
Hun var jo hans yndling. Måske ville han efter intimt samvær bare ligge i
sengen med hendes tøj? (Her skjulte præsten ansigtet i hænderne og jamrede
over, at han var nødt til at tale om så skammelige ting.)
Så røbede han en interessant og afslørende hadith fra Sahih Bukhari
(2/911), som har optegnet, at Muhammed har sagt: Ӂbenbaringerne (dvs.
Koranen) kommer aldrig til mig, når jeg er klædt i kvindetøj - undtagen
når jeg er klædt i Aishas,” hvilket antyder, at det måske ligefrem var en
vane for profeten at være klædt i kvindetøj.
Fader Botros gik herefter til nogle kommentarer i Tafsir of al-Qurtubi
- an authoritativ exegese (skriftudlægning) i islam. Han læste én anekote,
hvor Aisha fortalte, at en dag, da Muhammed lå nøgen på sengen, kom
Zaid og bankede på. Uden at klæde sig på åbnede Muhammed døren og
”omfavnede og kyssede ham” - nøgen, som han var. Andetsteds konkluderer
Qurtubi, at profeten - bønner og velsignelser over ham - ”konstant
var optaget af kvinder.”
Henvendt til muslimske seere og lyttere sagde Fader Botros: ”Så dette
er jeres profet - den allermest moralsk retlinede mand? I stedet for at være
optaget af bønner og gode gerninger var han optaget af kvinder” (fortsættes).
(Oversat fra Raymond Ibrahims engelske tekst af P.H. Bering)
Den perverse profet
Her er endnu et lille bidrag til kendskabet til den forunderlige skikkelse,
som Muslimer betragter som det højeste forbillede og værd at efterligne
i enhver henseende. Har I muslimske venner og bekendte, så giv dem en
kopi. I behøver ikke at ulejlige Abdul Wahid Petersen, ham har vi sørget
for at orientere.
8
Den perverse profet (fortsat)
Her får vi at vide, at sex-atleten Muhammed (utvivlsomt blandt mange
andre) regner med at få Jesu moder, Jomfru Maria til hustru i Himlen
efter sin død.
- Nå, mon ikke kristne kan sove roligt? Der, hvor Muhammed nu er,
finder han bestemt ikke Jesu moder!
Den koptiske præst, Zakaria Botros, fortsatte med at læse op i TV fra
andre kilder, såsom Sunan al-Nisa’i, ifølge hvilke Muhammed plejede at
”besøge” alle sine kvinder på en enkelt nat uden at vaske sig ind imellem.
Her spurgte præsten: ”Hvorfor har man overhovedet optegnet sådanne obskøne
og pinlige sager?”
Det var yderst underholdende, da fader Botros brugte tid på at analysere
en anekdote, som er optegnet i Ibn Kathir’s al-Bidaya we al-Nihaya. Her
er oversættelsen af hans lange beretning:
Profeten havde besejret jøderne i Khaybar og plyndret dem for deres
ejendele. Blandt profetens andel af tyvekosterne var et æsel. Profeten
spurgte æslet: ”Hvad er dit navn?”
Æslet svarede: ”Yazid Ibn Shihab. Allah har fra mine forfædre skabt
60 æsler, og ingen af dem blev redet på undtagen af profeter. Der er ingen
efterkommere af min bedstefar tilbage undtagen mig, og ingen profeter
er tilbage undtagen dig, og jeg forventer, at du vil ride på mig. Før dig
tilhørte jeg en jøde, som jeg tit fik til at snuble og falde, så han sparkede
mig i maven og slog min ryg.”
Her smålo præsten og tilføjede: ”Et taquiyya-udøvende æsel!” (taquiyya
betyder den løgn, som muhamedaneren må bruge overfor ikke-muhamedanere
o.a.)
Han fortsatte læsningen: ”Profeten - må Allahs bønner og fred hvile på
ham - sagde til æslet: ”Jeg vil kalde dig Ya’foor, O Ya’foor!’
Ya’foor svarede: ”Jeg adlyder.”
Profeten spurgte· ”Er du lysten efter hundyr?”
Æslet svarede: ”Nej!”
Butros sagde nu: “Selv et æsel rødmede af skam over jeres profets oversexede
udspørgen! Her har vi, hvad der synes at være et mirakel - et talende
æsel; og ud af alt, hvad man kunne finde på at tale med æslet om, er jeres
profets mest presserende spørgsmål, om æslet er lystent efter hundyr?”
9
Så læste fader Butros fra Sahih Bukhari (5/2012) en beretning, hvor
Muhammed gik til en ung kvinde, Umaima bint Nua’m’s, hus og kommanderede:
”Giv dig selv hen til mig!”
Kvinden svarede: ”Skal en dronning give sig hen til rakkerpak?”
Muhammed truede hende med knytnæven, før han sendte hende hjem
til forældrene.
Zakaria Botros: “Så folkens, I indser, at selv den gang, i disse mørke
tider, var der folk, som havde principper og ikke gav efter for trusler og
pression. Men det virkelige spørgsmål er, hvorfor Muhammed modsagde
befalingerne i sin egen koran — “hvis en troende kvinde giver sig hen til
profeten” (33:50) — ved at prøve på at tvinge denne unge dame?”
Endelig, med et udtryk af inderlig afsky, læser præsten fra en hadith
in al-Siyuti (6/395), hvor Muhammad påstår, at ”i himlen vil Maria, Jesu
moder, være én af mine hustruer.”
“Vær så venlig, O profet,” sagde den koptiske præst alvorligt, “bland
ikke vore helgener ind i dine beskidte affærer.”
(Oversat af P.H. Bering fra Raymond Ibrahims referat)
Den perverse profet (fortsat)
Her får vi at vide, at Muhammed var historiens allerstørste sex-atlet, lige
så potent som 4000 almindelige mænd. Det skyldes ganske vist, at Allah
sendte ærkeenglen Gabriel ned til ham med en portion super-viagra!
Fader Butros læste derefter op fra Faid al-Qabir (3/371), hvori det berettes,
at Muhammed har sagt: “Min største kærlighed er til kvinder og
parfume. Den sultne er tilfredsstillet, når han har spist, men jeg har aldrig
nok af kvinder.”
En anden hadith: “Jeg kan holde mig fra mad og drikke - men ikke fra
kvinder.”
Da han havde læst disse hadiths, så fader Boutos bare ud af tv-skærmen
og rystede på hovedet.
Han læste dernæst en interessant beretning (indeholdt i Umdat al-Qari
and Faid al-Qabir). Det blev berettet, at Allah sendte Gabriel med en eller
anden slags himmelsk føde (kaldet al-kofid) til Muhammad, og befalede
10
ham: ”Spis!” - på samme måde, som da Gabriel kom til Muhammed og
sagde: ”Læs!” (dvs., iqra, ordet for koran). Rapporten fortsætter med at
citere Muhammed for at sige, at den føde, som blev givet ham, “gav mig
den sexuelle potens som 40 himmelske mænd.”
Dernæst læste fader Botros fra Sunan of al-Tirmidhi, hvor der står, at de
”himmelske mænd” har samme sexuelle potens som 100 dødelige mænd.
Præsten undrede sig: “Så, når vi laver vores beregning 40 x 100, så kan vi
slutte, at Muhammed havde samme sexuelle potens som 4000 mænd, når
han spiste dette himmelske afrodisiacum? Ærlig talt, min bedste umma,
er dette jeres profets krav på berømmelse - at han var en rasende gal sexmaniker?
Og igen - mindre alvorligt: ”Tænk, hvor overraskede de bliver
i Vesten, når de finder ud af, at det var Muhammad, som først opfandt
Viagra!”
(Oversat af P.H. Bering fra Raymond Ibrahims referat)
Den imaginære profet
Af P.H. Bering
Der var en gang en tysker, der hed Sven Kalisch. Han fødtes i Vesttyskland
i 1966 og konverterede til muhamedanismen eller ”islam”, som denne religions
tilhængere foretrækker at kalde det. Den unge (15-årige) Sven blev
til Muhammed Sven Kalisch.
Islam er som bekendt en lovreligion, og efter gymnasiet studerede han
sin nye religion ivrigt og skrev ph.d.-afhandling om ”fornuft og fleksibilitet
i den islamiske retsmetodik”. Senere fulgte en doktordisputats fra
Universitet Hamburg om den zayditiske retsskole.
I 2004 endte han som professor i Münster, hvor hans professorat skulle
danne udgangspunkt for en egentlig uddannelse i islamisk religionsundervisning.
Men oh skræk! Den gode Muhammed Sven studerede videre, og hans
studier endte med en katastrofe! Han opdagede, at Muhammed (i alt fald
sådan, som vi kender ham fra Koranen og traditionen) formodentlig aldrig
har eksisteret! Så nu hedder professoren blot Sven Kalisch som forhen.
Han har aflagt sin muhamedanske tro og muhammed-navn, og står derfor
principielt til dødsstraf.
11
Nå, det kan ikke undre nogen, i alt fald ingen, som har læst, hvad den
koptiske præst, fader Zakaria Botros, har opdaget vedrørende traditionen
omkring Muhammed.
Denne tradition gør ham til en pædofil, sex-gal bandit, som snakker
med et æsel og som (takket være himmelsk viagra) formår at nedlægge
4000 kvinder på stribe, for bare at nævne et par eksempler.
Traditionen om Muhammed er så fantastisk, at han umuligt kan have
levet. Men selv om man luger de værste tåbeligheder fra i beretningerne
om ham, så han måske kan have levet, må han have været en forfærdelig
slyngel. Bestemt ikke værdig til profet-titlen.
Her står vi så nu. Kan/vil vore muhamedanske ”kulturberigere” indse,
at der skal luges grundigt ud i deres hellige skrifter, hvis de vil anses for
ordentlige mennesker? Eller vil de fortsætte med at følge deres rædselsfulde
og imaginære ”profet”?
Svaret er: ”Nej, det kan/vil de formentlig ikke”. Dertil er de alt for mentalt
bundne af truslerne om straffen i Helvedes flammer, hvis de vender
ryggen til Den Sande Tro.
Enhver muslim ved, at vi kun lever kort, hvorimod lidelserne i helvedes
flammer varer i al evighed.
Vi skal da selvfølgelig hjælpe de muslimer, der ærligt forsøger at slippe
fri af denne idiotiske og sataniske religion. Men de øvrige bliver vi nødt til
at befri os for, hvis vi vil overleve som frie mennesker i åbne samfund.
Muhamedansk voksen-amning
Raymond Ibrahim: Ny Fatwa anbefaler mænd at drikke kvindemælk
I artiklen ”New Fatwa Calls on Men to Drink Women’s Breast-Milk” i Pajamas
Media (klik: RaymondIbrahim.com), June 4, udforsker vores gamle
ven Raymond Ibrahim denne fatwa (klik: this fatwa,) der igen har været
oppe i nyhederne (klik: in the news again of late:)
I sidste måned skrev jeg en artikel (klik: PJM article), som omhandlede
nogle af islams ”problematiske” praktikker, specielt dem som kan knyttes
direkte til den muslimske profet Muhammad. Én af disse - det muslimske
fænomen ”voksen-amning” eller rida’ al-kabir skaber nu igen overskrif12
ter, præcis tre år efter den dag, det skabte den sidste kontrovers (klik:
last created controversy) (og uundgåelig spot mod) den islamiske verden.
Ifølge (klik: Gulf News:)
Præcis for tre år siden, d. 22. maj 2007, blev en ægyptisk lærd irettesat
af Al Azhar Universitetet, en af islams mest prestigefyldte institutioner,
efter at han havde udstedt en fatwa, som anbefaler, at kvinder ammer
deres mandlige kolleger. Dr. Izzat Attiyah hævdede at hans fatwa åbner
en mulighed for at blande kønnene på en arbejdsplads, eftersom amning
etablerer en moderlig forbindelse, også selv om modtageren ikke er kvindens
biologiske søn eller datter.
Nu har en saudi-araber af høj rang, Sheikh Abdul Mohsin al-Abaican,
rådgiver ved Saudi Arabiens kongelige hof, udstedt en fatwa, som fastslår,
at kvinder kan give deres mælk til mandlige kolleger for at skabe en grad
af moderlige relationer og omgå det strenge religiøse forbud mod, at ikkebeslægtede
mænd og kvinder omgås hverandre. Hvis en mand tit kommer
ind i et hus og kommer i kontakt med kvinderne, bør han gøres symbolsk
beslægtet med kvinderne ved at drikke mælken fra en af kvinderne. Ifølge
denne fatwa ville handlingen udelukke enhver sexuel forbindelse mellem
manden og donor-kvinden og hendes familie.
Sheikh al-Abaican ”moderniserer” dr. Izzats holdning - at manden skal
lade sig amme direkte fra brystvorten - ved at foreslå at ”manden bør
indtage mælken, men ikke direkte fra kvindens bryst. Han bør drikke det
og derved blive en af familien, hvilket vil tillade ham at komme i kontakt
med kvinderne uden at bryde islams regler om blanding af kønnene.”
(Hvad med bare at have kontrol over sig selv uden at skulle igennem
bizarre ritualer?)
Men hvor stammer alle disse voksen-amnings ideer fra? Som sædvanlig
fra Muhammed. En kanonisk hadith (kanonisk: i overensstemmelse med
den hellige skrift) beretter om en kvinde, som en gang spurgte Muhammed,
hvad hun skulle gøre ved, at en ung dreng, som havde boet hos hende
og hendes mand, nu var vokset og blevet en mand. Den kendsgerning at
en ikke-beslægtet mand boede frit hos dem og så husets frue uden slør, generede
hendes mand. Så sagde profeten, at hun skulle ”amme” manden.
Noget chokeret svarede hun, at der var tale om en voksen mand.
Muhammad svarede - ifølge nogle trationer leende - ”det ved jeg”.
13
Kvinden ammede manden, og det fortælles, at hendes mand nu ikke
længere følte sig generet, da amningen forvandlede den unge mand til en
slægtning.
Muhammeds yndlingshustru, Aisha - ”de troendes moder” - brugte ofte
denne fremgangsmåde til at mødes med mænd, der ikke var i familie (en
af de største debatter på hendes tid gik på, hvor mange ”amninger”, der
var tilstrækkeligt - én, fem eller ti - til at omdanne den fremmede mand til
et ”familiemedlem”. Denne amme-historie har ikke så meget at gøre med
dens sensationelle kvaliteter, som hvad den fortæller om sharia-lovens arrogante
og påtrængende natur i muslimsk liv. Muslimer kan ikke undgå
voksenamning, simpelthen fordi den er indbefattet i islams mest kanoniske
hadiths (indbefattet Sahih Muslim and the Sunan of Abu Dawud and
Ibn Maja).
Desuden har store islamiske autoriteter som Ibn Taymiyya og Ibn
Hazm beskæftiget sig med den og sagt god for den. At forkaste denne
hadith er at forkaste kilder metodologi i usul al-fiqh - kort sagt at forkaste
sharia-loven…
Forleden var imam Abdul Wahid Petersen deltager i et søndag-frokost-program på DR-P1, hvor han på et tidspunkt midt i al den joviale hygge, blev irriteret. For en kort stund drattede han ud af sit selvskabte image som fredelig og gemytlig jeg-taler-skam-århusiansk-imam.
Anledningen til hans irritation var, at han lige med ét følte sig kradset i sin fredelige, djurslandske overflade, da han af en af de andre deltagere blev bebrejdet, at han ikke brugte sine fredags-prædikener til at fordømme islams dårligdomme som stening, tvangsægteskaber, pigeomskæringm kvinde-undertrykkelse, bandevold, æresdrab og jihad-selvmordsbombning.
Abdul Wahid Petersen røg op som trold af en æske, idet han spruttede, at han da virkelig ikke kunne have ansvar for alle mulige ting som folk gik rundt og gjorde, bare fordi han delte religion med dem – og at man da heller ikke ville give en dansk biskop ansvaret for, hvad kristne sådan gik og lavede af ulykker. Og i øvrigt var der jo tusind ting, han gerne ville have sagt i forbindelse med sine fredags-prædikener – og han kunne jo ikke nå det hele…
Eksemplet her er ikke enestående.
For sådan smutter Abdul Wahid Petersen jo altid – dog med skiftende elegance - under gærdet, når det begynder at knibe for ham.
Således undviger han listigt og fornærmet.
Sådan smyger denne religiøse overløber sig altid taktisk uden om, når nogen påpeger hans ansvar.
For dette er jo præcis sagen: Den djurslandske imam har her til lands et ganske særligt personligt ansvar for dagligt at bekæmpe alle de dårligdomme, som hører islam til.
Alene i kraft af, at manden ustandselig af medierne hidkaldes som et muhamedansk orakel, har han i Islamisk Trossamfund og blandt herboende muslimer – og såmænd også af Regeringen (!) - fået status af ayatollah. Yderligere kender Abdul Wahid Petersen – fra dengang han endnu hed Reino Arild Petersen – Danmark og danskerne. Hvad til-ilende imamer ikke gør.
Så, jo, Abdul Wahid Petersen, dit personlige ansvar for dagligt at bekæmpe islams dårligdomme er af en ganske særlig karakter!
Et ansvar er jo ikke alene at gøre noget. Et ansvar er også ikke at gøre noget. Noget sådant beskrives i juraen som ”forsømmelighed”, hvorved menes, at man pådrager sig skyld og medansvar ved ikke markant at gribe ind, når man passivt ser til, mens forbrydelse bliver begået.
Og derfor anklager jeg herved dig, Abdul Wahid Petersen, for forsømmelighed. Jeg anklager dig for aldrig, aldrig nogensinde så meget som at løfte en finger for dog i det mindste at forsøge at standse forbrydelserne. Jeg anklager dig for at holde hånden over forbryderne og for at være moralsk medskyldig i ofrenes smerte.
Jeg anklager dig for ikke klart og tydeligt for din menighed at prædike, at medvirker man til æresdrab, stening, pigeomskæring, tvangsægteskaber, kvinde-undertrykkelse, bandevold og jihad-selvmordsbombning, ja, så er der ingen nåde på dommens dag.
Jeg anklager dig for, at du ikke i moskéen har gjort din menighed klart, at da islam jo er ”fredens religion”, er det med usvigelig sikkerhed givet, at samtlige jihad-selvmordsbombere, som igennem tiderne har taget uskyldige civile med i døden, lige nu, as-we-speak martres i helvedes flammer.
Jeg anklager dig for ved din forsømmelighed at have hovedansvaret for, at det danske folks naturlige respekt for islam, dagligt daler, og nu uvægerligt synes på vej mod nulpunktet.
Endelig anklager jeg dig for, i løbet af hele din gejstlige karriere, arrogant og fornærmet, konsekvent at fralægge dig dit særlige ansvar.
I kraft af, at du af fødsel er dansker og er født og opvokset i dansk tradition, har du muligheden og evnen til at tale til danskerne på et sprog, vi forstår, ligesom du er begunstiget af at have en muslimsk menighed, som faktisk lytter til, hvad du siger.
Du har derfor en enestående, historisk chance for at føre danske muslimer fra middelalderen og ind i det 21. århundrede. Du af alle har muligheden for at bevise din egen påstand om, at islam, frihed og demokrati er forenelige størrelser.
Spørgsmålet er nu om du karrieremæssigt hellere vil stå dig godt blandt islamiske mørkemænd i Yemen, Saudi Arabien og Pakistan, som lever på en anden planet for 600 år siden – eller om du har den tilstrækkelige mentale styrke til at træde i karakter og dermed ind i vor moderne tid. Det haster med dit valg!
Med venlig hilsen
Søren Espersen.
Kilde: Dansk Folkepartis ugebrev - mandag den 19. juli 2010 v. Søren Espersen
Spydpigen takker for denne gode svada, som Abdul Wahid har vel fortjent.
Han kan - som han siger - ikke tage ansvar for alle mulige ting, som folk (läs: muslimer) går rundt og gør. Nej, men han skal tage ansvar for den religion, som han prædiker om!
Han har nu som aldrig før fået en mulighed for at tage fat på islams dårligdom.
Den (anderledes modige) koptiske præst, Zakaria Botros, som sætter de lærde islamister til vægs i arabisk TV ved at holde dem islams egne perversiteter og absurde tanker for øje. Her har du, Abdulle Wahid, letkøbt fået omfangsrigt materiale til din kommende imam-mission:
(Teksten herunder har tidligere været bragt på Spydpigens blog, samt rundsendt:)
1
Introduktion til den koptiske præst
Zakaria Botros - artiklen er meget interessant og peger mod muligheden for
en ÆGTE dialog mellem islam og kristendommen.
Hvis denne tapre præst overlever.
Artiklen er fra 2008, men han lever stadig.
P.H. Bering
25 MARTS 2008
Islams ”Public Enemy # 1”
Den koptiske præst, Zakaria Botros, bekæmper ild med ild.
Skønt han kun er lidt kendt i Vesten, har den koptiske præst, Zakaria
Botros, kaldet Islams ”Public Enemy # 1” af den arabiske avis al-Insan
al-Jadid - skabt røre i den islamiske verden. Sammen med kolleger/missionærer
- for det meste muslimske konvertitter - ses han ofte på arabisk
kanal al-Hayat (dvs. ”Life TV”). Der udsender han kontroversielle emner
af teologisk betydning - fri for censur pålagt af islamiske autoriteter eller
selvpålagt gennem frygt for den nidkære pøbel, der flammede op mod de
berygtede Muhammedtegninger. Botros’ udsendelser om mindre kendte,
men pinlige aspekter af islamisk lov og tradition er blevet en torn i øjet på
islamiske ledere i hele Mellemøsten.
Botros gør en usædvanlig figur på skærmen: i præstekjole med et stort
kors om halsen sidder han med både Koranen og Bibelen indenfor rækkevidde.
Egyptens koptere - medlemmerne af ét af de ældste kristne samfund
i Mellemøsten - er i mange henseender kommet til at personificere
den nedværdigende islamiske institution ”dhimmitude” (som kræver lydighed
fra ikke-muslimer, i overensstemmelse med Koranen 9:29).
Men den iltre Botros underkaster sig ikke, og han taler ikke med uld i
mund. Han har som bekendt rettet ”ti krav” til islam, krav, hvis radikale
karakter han bruger til at fremhæve islams egne radikale krav til ikkemuslimer.
Resultatet? Masse-konverteringer til kristendommen - omend ofte hemmelige.
Den meget offentligt omtalte konvertering af den højtprofilerede
italienske journalist Magdi Allam - som blev døbt af pave Benedikt i Rom i
2
lørdags - er kun toppen af isbjerget. Faktisk erklærede den islamiske gejstlige
Ahmad al-Qatani for et stykke tid siden på al-Jazeera TV, at omkring
seks millioner muslimer konverterer årligt til kristendommen, mange af
dem overtalt af Botros’ offentlige præstegerning. Fornylig bemærkede al-
Jazeera Life TV’s ”evangeliske raid” på den muslimske verden, som var
”uden fortilfælde”. Flere faktorer forklarer Botros-fænomenet.
For det første har de nye medier - især satellit-tv og internettet (de vigtigste
kanaler for Life TV) - gjort det muligt at rejse spørgsmål om islam,
der kan offentliggøres uden frygt for repressalier. Det er uden fortilfælde
at høre muslimer fra hele den islamiske verden - selv fra Saudi-Arabien,
hvor importerede bibler bliver konfiskeret og brændt - ringe ind til showet
for at diskutere med Botros og hans kolleger, og nogle gange også at acceptere
Kristus.
For det andet er Botros’ udsendelser på arabisk - sproget for omkring
200 millioner mennesker, de fleste af dem muslimer. Flere vestlige forfattere
har offentliggjort overbevisende kritik af islam, men deres argumenter
er stort set forblevet ubemærket i den islamiske verden. Botros’
beherskelse af klassisk arabisk tillader ham ikke alene at nå frem til et
bredere publikum, den gør det også muligt for ham at dykke dybt ned i
den voluminøse arabiske litteratur - meget af denne er ikke udnyttet af
vestlige forfattere, der er afhængige af oversættelser - og så fortælle den
almindelige muslim om de modsigelser og de krænkelser af den sunde,
moralske fornuft, som man finder inden for dette enorme skrift-korpus.
En tredje årsag til Botros’ succes er, at hans polemiske teknik har vist
sig uafviselig. Hver af hans udsendelser har et tema - fra det aktuelle og
presserende til det esoteriske. Ofte udtrykkes det som et spørgsmål (f.eks.
”er jihad en pligt for alle muslimer?” - ”Står kvinder lavere end mænd i
islam?” - ”Sagde Mohammed, at utro hun-aber skal stenes?” - ”Er det
ifølge sharia gavnligt at drikke profeters urin?”). For at besvare spørgsmålet
fremfører Botros meget omhyggeligt citater - han er altid omhyggelig
med at angive kilder og referencer - fra autoritative islamiske tekster
om emnet, begyndende med Koranen, så fra de kanoniske udtalelser af
profeten - Hadith’en, og endelig fra ordene fra fremtrædende muslimske
teologer i fortid og nutid - den hæderkronede Ulema.
Typisk er Botros præsentation af det islamiske materiale tilstrækkeligt
detaljeret til, at det kontroversielle emne viser sig at være et vandtæt aspekt
3
af islam. Men uanset hvor overbevisende hans beviser er, konkluderer Botros
ikke blankt, at den universelle jihad og det kvindelige mindreværd er
grundlæggende principper i islam. Han behandler spørgsmålet som stadig
åbent og opfordrer ydmygt ulemaen, de højt agtede fortolkere af sharialovgivningen,
til at reagere og vise fejlen i hans metode. Men han forlanger,
at deres svar er baseret på ”al-dalil vi al-burhan,” - ”uigendrivelige
tegn og beviser,” ét af hans hyppige omkvæd - ikke råben eller sofisteri.
I de fleste tilfælde er svaret fra ulema’en øredøvende tavshed - hvilket
kun har gjort Botros og Life TV mere tiltrækkende for de muslimske seere.
De ulema’er, der offentligt har svaret på Botros konklusioner, er ofte
tvunget til at erklære sig enig med ham - hvilket har ført til nogle morsomme
(og pinlige) øjeblikke på levende arabisk TV.
Botros brugte tre år på gøre en bred offentlighed opmærksom på en
skandaløs - og autentisk - hadith om, at kvinder skal ”amme” fremmede
mænd, hvis de er nødt til at opholde sig med dem i kortere eller længere
tid. En førende hadith-lærd, Abd al-Muhdi, blev konfronteret med dette
spørgsmål på live talkshow af den populære arabiske vært Hala Sirhan. Idet
han valgte at sige sandheden, bekræftede al-Muhdi, at amning af voksne
mænd ifølge sharia er en legitim måde at gøre gifte kvinder ”forbudt” for
de mænd, som de er tvunget til at have kontakt med. Logikken er, at ved
at have ”ammet mændene” bliver disse som ”sønner” for kvinderne, og de
kan derfor ikke længere have seksuelle motiver overfor dem.
For at gøre det endnu værre gik Ezzat Atiyya, leder af Hadith-afdelingen
på al-Azhar Universitet - sunni-islams mest autoritative institution - så
vidt som til at udstede en fatwa, som legitimerer ”Rida” al-Kibir ”(sharia’s
betegnelse for ”amme den voksne”), hvilket fremkaldte en sådan harme i
den islamiske verden, at den senere blev tilbagekaldt.
-------------------------
Botros spillede hovedrollen i at afsløre dette dunkle og pinlige spørgsmål
og tvang ulemaen til at reagere. En anden gæst på Hala Sirhan’s show,
Abd al-Fatah, antydede snedigt, at hele kontroversen var foranlediget af
Botros: ”Jeg ved, at alle mine med-paneldeltagere ser denne kanal og den
præst, og at ingen af jer [peger på Abd al-Muhdi] nogensinde kan svare
ham, da han altid dokumenter sine kilder!”
Ude af stand til at gendrive Botros beviser er den eneste strategi, der
er tilbage for Ulema’en, at ignorere ham (bortset fra et rygte om en fem
4
millioner dollars dusør på hans hoved). Når hans navn bliver nævnt, affærdiger
de ham som en urostifter og løgner, som bakkes op af - hvem ellers?
- den internationale ”Jødedom.” De påstår, at de nemt kan tilbagevise hans
punkter, men de vil ikke nedværdige sig til at gøre det. Denne strategi kan
tilfredsstille nogle muslimer, men andre kræver ærlige og ligefremme
svar fra ulema’en.
Det mest dramatiske eksempel på dette fandt sted på et andet berømt
show på den internationale station, iqra. Værten, Basma - en konservativ
muslimsk kvinde i fuld hijab - bad to fremtrædende ulema’er, herunder
Sheikh Gamal Qutb, tidigere stormufti ved al-Azhar Universitet, forklare
lovligheden af det vers fra Koranen (4:24), der giver mænd ret til frit at
parre sig med fangne kvinder. Hun spurgte gentagne gange: ”Er slave-sex
stadig gældende ifølge sharia?”
De to ulema’er ville ikke give noget klart svar - de snakkede udenom,
misforstod, løb ud ad tangenter. Basma forblev ubøjelig: Muslimske unge
var forvirrede og havde brug for et svar, da ”der er en vis kanal og en vis
mand, der har diskuteret dette spørgsmål over tyve gange og ikke har fået
nogen reaktion fra jer.”
Den forvirrede Sheikh Qutb brølede: ”Den slags undermennesker bør
ignoreres totalt!” Derefter stormede han ud af studiet. Han vendte senere
tilbage, men han nægtede at indrømme, at islam faktisk tillader sex-slaver
og brugte i stedet sin taletid på at angribe Botros.
Basma sagde: ”Halvfems procent af muslimer, mig selv inklusive, forstår
ikke spørgsmålet om konkubiner i islam og har svært ved at sluge det.”
Sheiken svarede: ”Du behøver ikke at forstå.”
Hvad angår muslimer, der ser og påvirkes af Botros, bjæffede han: ”Det
er værst for dem! Hvis min søn er syg og vælger at besøge en mekaniker,
i stedet for en læge - så er det hans problem!”
Den ultimative årsag til Botros’ succes er, at han primært er interesseret
i at frelse sjæle - i modsætning til hans vestlige kolleger, som kritiserer
islam fra et politisk standpunkt. Tit begynder og slutter han sine programmer
med at fastslå, at han elsker alle muslimer som medmennesker og
ønsker at styre dem væk fra løgn og til sandhed. Med det formål afslører
han ikke bare bekymrende aspekter af islam. Før han afslutter hvert program,
citerer han relevante bibelske vers og opfordrer alle sine seere til at
komme til Kristus.
5
Botros’s motiv er ikke at tilskynde Vesten til vrede mod islam, at
fremme ”israelske interesser” eller ”dæmonisere” muslimer, men at drage
muslimer væk fra sharia’ens døde legalisme hen imod kristendommens
åndelighed. Mange vestlige kritikere kan ikke fatte, at for at tage magten
fra den radikale islam, skal noget theocentrisk og åndeligt tilfredsstillende
tilbydes i stedet - ikke sekularisme, demokrati, kapitalisme, materialisme,
feminisme osv. Én religions sandheder kan kun udfordres og erstattes af
sandhedern i en anden. Og derfor har Fader Zakaria Botros bekæmpet ild
med ild.
Raymond Ibrahim er redaktør af Al Qaeda Reader.
Den muslimske trosbekendelse er selvmodsigende
Af P.H. Bering
For at blive muslim skal man som bekendt i vidners nærværelse blot erklære:
”La ilaha illa Allah, wa Muhammadu razul Allah,” som på dansk betyder:
”Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er hans profet.”
Muslimer siger dette hver dag, inden de går i seng. Jo flere gange de
siger trosbekendelsen, desto bedre. (Efter Wikipedia). Men denne selvpåførte
hjernevask er egentlig løgn. For muslimer skal også tro på, at hvert
ord i Koranen er i overensstemmelse med masterkopien, som findes i himlen,
og han/hun skal tro på traditionen fra Muhammed - kaldet Hadith - en
række fortællinger om hvad denne profet foretog sig, mens han levede.
Her har de et særdeles alvorligt problem - eller de får det, hvis de prøver
at sætte sig ind i denne ”hellige skrift”. Det viser sig nemlig, at Muhammed
har berettet om, hvad han oplevede på sin såkaldte Natlige Rejse. Og
da han kom til den Syvende Himmel, mødte han ærkeenglen Gabriel.
Det er beskrevet i en meget afslørende hadith nedskrevet i Kitab Al
Sunna af Abdullah bin Ahmad, vol.1, p.272: Da Muhammad nåede den
Syvende Himmel under sin Natlige Rejse (Isra og Mi’raj), traf han på Gabriel,
som straks sagde: “Tys! Vent, for Allah er i bøn (Sala).”
Muhammad spurgte: “Beder Allah virkelig?” hvortil Gabriel svarede,
“Ja, han beder.” Muhammad spurgte så: “Hvad beder han?” og Gabriel
sagde: “Lovpris! Lovpris Herren!”
6
Det var den koptiske præst, Fader Zakaria Botros, der bragte dette frem
for åben tv-skærm, og han spurgte seerne: “Hvordan kan Allah bede, og
til hvem?! Hvem gør Allah større?!” Det blev ikke klart, hvad dette retoriske
spørgsmål betød.
Overfladisk lød det, som om han blot var irriteret over, at muslimer
siger, at Allah ”beder”, (og han kaldte dem kafirs, vantro, for at sige det).
Men ser man nærmere efter, synes det næsten som om, han faktisk var
enig med muslimerne om, at Allah faktisk beder til ”En Anden”. Det betyder
jo, at Allah blot er en guds skabning - som Jinnerne (ild-væsener)
og Iblis (djævelen). Skabninger, der, måske i frygt og bæven, tilbeder den
virkelige Gud.
Den evindelige frase, som muslimer udtaler, hver gang de nævner Muhammeds
navn, og som er oversat ”Guds fred og velsignelse over ham,”
antyder også, at Allah beder. På arabisk lyder det nemlig: ”Sala Allah
‘aliyhi we sallam”, som ordret oversættes som ”måtte Allah bede over
ham og fred.” Det begrundes på Koranen 33:56 , hvor der står at ”Allah
og hans engle beder (yi-sal-un) på profeten...”
Islamiske såkaldte ”lærde” (ulema) bortforklarer dette med, at i denne
sammenhæng betyder sala ikke “bede”, men snarere “velsigne.” Det er
derfor, at frasen siger “på ham” (‘aliyhi) ikke “til ham” (iliyhi): Kun det
sidste ville klart betyde, at Allah beder til Muhammad - hvilket selvfølgelig
ville være absurd.
Men fader Botros påpeger, at der er problemer med denne forklaring.
For det første er det meget sjældent, at arabiske ordbøger påstår, at ordet
sala betyder “at velsigne”; den eneste gang sala i ordbøger betyder ”at
velsigne” er faktisk, når Allah gør det, som i det førnævnte vers, som selvfølgelig
aldrig bliver oversat som ”bede.” Ordbøgerne forsøger åbenbart
at bortforklare den pinlige kendsgerning, at der i selveste koranen står, at
Allah beder...
xxxxxx
Dette er en fortsættelse af Fader Zakaria Botros’ undersøgelse af Muhammeds
sexuaalmoral (eller mangel på samme). Sidst, vi forlod den koptiske
præst, var han i gang med at læse rapporter fra en hadith, som udtalte
at islams profet ”beundrede” en lille 2-3 års pige (og sagde, at han håbede
7
at leve længe nok til at gøre hende til sin hustru). Desuden fik vi at vide, at
profeten ”lå” i graven med en død kvinde.
I den episode begyndte han med profetens ”transvestit”-tilbøjeligheder.
Han læste fra flere hadiths, også Sahih Bukhari. Fader Botros hævder, at
der er ikke færre end 32 forskellige referencer til dette fænomen i islams
bøger - hvori Muhammad ofte lå i sengen iført kvindetøj, specielt hans
barnebrud Aishas.
Fr. Botros: Måske tror muslimerne, at han kun klædte sig i Aishas tøj?
Hun var jo hans yndling. Måske ville han efter intimt samvær bare ligge i
sengen med hendes tøj? (Her skjulte præsten ansigtet i hænderne og jamrede
over, at han var nødt til at tale om så skammelige ting.)
Så røbede han en interessant og afslørende hadith fra Sahih Bukhari
(2/911), som har optegnet, at Muhammed har sagt: Ӂbenbaringerne (dvs.
Koranen) kommer aldrig til mig, når jeg er klædt i kvindetøj - undtagen
når jeg er klædt i Aishas,” hvilket antyder, at det måske ligefrem var en
vane for profeten at være klædt i kvindetøj.
Fader Botros gik herefter til nogle kommentarer i Tafsir of al-Qurtubi
- an authoritativ exegese (skriftudlægning) i islam. Han læste én anekote,
hvor Aisha fortalte, at en dag, da Muhammed lå nøgen på sengen, kom
Zaid og bankede på. Uden at klæde sig på åbnede Muhammed døren og
”omfavnede og kyssede ham” - nøgen, som han var. Andetsteds konkluderer
Qurtubi, at profeten - bønner og velsignelser over ham - ”konstant
var optaget af kvinder.”
Henvendt til muslimske seere og lyttere sagde Fader Botros: ”Så dette
er jeres profet - den allermest moralsk retlinede mand? I stedet for at være
optaget af bønner og gode gerninger var han optaget af kvinder” (fortsættes).
(Oversat fra Raymond Ibrahims engelske tekst af P.H. Bering)
Den perverse profet
Her er endnu et lille bidrag til kendskabet til den forunderlige skikkelse,
som Muslimer betragter som det højeste forbillede og værd at efterligne
i enhver henseende. Har I muslimske venner og bekendte, så giv dem en
kopi. I behøver ikke at ulejlige Abdul Wahid Petersen, ham har vi sørget
for at orientere.
8
Den perverse profet (fortsat)
Her får vi at vide, at sex-atleten Muhammed (utvivlsomt blandt mange
andre) regner med at få Jesu moder, Jomfru Maria til hustru i Himlen
efter sin død.
- Nå, mon ikke kristne kan sove roligt? Der, hvor Muhammed nu er,
finder han bestemt ikke Jesu moder!
Den koptiske præst, Zakaria Botros, fortsatte med at læse op i TV fra
andre kilder, såsom Sunan al-Nisa’i, ifølge hvilke Muhammed plejede at
”besøge” alle sine kvinder på en enkelt nat uden at vaske sig ind imellem.
Her spurgte præsten: ”Hvorfor har man overhovedet optegnet sådanne obskøne
og pinlige sager?”
Det var yderst underholdende, da fader Botros brugte tid på at analysere
en anekdote, som er optegnet i Ibn Kathir’s al-Bidaya we al-Nihaya. Her
er oversættelsen af hans lange beretning:
Profeten havde besejret jøderne i Khaybar og plyndret dem for deres
ejendele. Blandt profetens andel af tyvekosterne var et æsel. Profeten
spurgte æslet: ”Hvad er dit navn?”
Æslet svarede: ”Yazid Ibn Shihab. Allah har fra mine forfædre skabt
60 æsler, og ingen af dem blev redet på undtagen af profeter. Der er ingen
efterkommere af min bedstefar tilbage undtagen mig, og ingen profeter
er tilbage undtagen dig, og jeg forventer, at du vil ride på mig. Før dig
tilhørte jeg en jøde, som jeg tit fik til at snuble og falde, så han sparkede
mig i maven og slog min ryg.”
Her smålo præsten og tilføjede: ”Et taquiyya-udøvende æsel!” (taquiyya
betyder den løgn, som muhamedaneren må bruge overfor ikke-muhamedanere
o.a.)
Han fortsatte læsningen: ”Profeten - må Allahs bønner og fred hvile på
ham - sagde til æslet: ”Jeg vil kalde dig Ya’foor, O Ya’foor!’
Ya’foor svarede: ”Jeg adlyder.”
Profeten spurgte· ”Er du lysten efter hundyr?”
Æslet svarede: ”Nej!”
Butros sagde nu: “Selv et æsel rødmede af skam over jeres profets oversexede
udspørgen! Her har vi, hvad der synes at være et mirakel - et talende
æsel; og ud af alt, hvad man kunne finde på at tale med æslet om, er jeres
profets mest presserende spørgsmål, om æslet er lystent efter hundyr?”
9
Så læste fader Butros fra Sahih Bukhari (5/2012) en beretning, hvor
Muhammed gik til en ung kvinde, Umaima bint Nua’m’s, hus og kommanderede:
”Giv dig selv hen til mig!”
Kvinden svarede: ”Skal en dronning give sig hen til rakkerpak?”
Muhammed truede hende med knytnæven, før han sendte hende hjem
til forældrene.
Zakaria Botros: “Så folkens, I indser, at selv den gang, i disse mørke
tider, var der folk, som havde principper og ikke gav efter for trusler og
pression. Men det virkelige spørgsmål er, hvorfor Muhammed modsagde
befalingerne i sin egen koran — “hvis en troende kvinde giver sig hen til
profeten” (33:50) — ved at prøve på at tvinge denne unge dame?”
Endelig, med et udtryk af inderlig afsky, læser præsten fra en hadith
in al-Siyuti (6/395), hvor Muhammad påstår, at ”i himlen vil Maria, Jesu
moder, være én af mine hustruer.”
“Vær så venlig, O profet,” sagde den koptiske præst alvorligt, “bland
ikke vore helgener ind i dine beskidte affærer.”
(Oversat af P.H. Bering fra Raymond Ibrahims referat)
Den perverse profet (fortsat)
Her får vi at vide, at Muhammed var historiens allerstørste sex-atlet, lige
så potent som 4000 almindelige mænd. Det skyldes ganske vist, at Allah
sendte ærkeenglen Gabriel ned til ham med en portion super-viagra!
Fader Butros læste derefter op fra Faid al-Qabir (3/371), hvori det berettes,
at Muhammed har sagt: “Min største kærlighed er til kvinder og
parfume. Den sultne er tilfredsstillet, når han har spist, men jeg har aldrig
nok af kvinder.”
En anden hadith: “Jeg kan holde mig fra mad og drikke - men ikke fra
kvinder.”
Da han havde læst disse hadiths, så fader Boutos bare ud af tv-skærmen
og rystede på hovedet.
Han læste dernæst en interessant beretning (indeholdt i Umdat al-Qari
and Faid al-Qabir). Det blev berettet, at Allah sendte Gabriel med en eller
anden slags himmelsk føde (kaldet al-kofid) til Muhammad, og befalede
10
ham: ”Spis!” - på samme måde, som da Gabriel kom til Muhammed og
sagde: ”Læs!” (dvs., iqra, ordet for koran). Rapporten fortsætter med at
citere Muhammed for at sige, at den føde, som blev givet ham, “gav mig
den sexuelle potens som 40 himmelske mænd.”
Dernæst læste fader Botros fra Sunan of al-Tirmidhi, hvor der står, at de
”himmelske mænd” har samme sexuelle potens som 100 dødelige mænd.
Præsten undrede sig: “Så, når vi laver vores beregning 40 x 100, så kan vi
slutte, at Muhammed havde samme sexuelle potens som 4000 mænd, når
han spiste dette himmelske afrodisiacum? Ærlig talt, min bedste umma,
er dette jeres profets krav på berømmelse - at han var en rasende gal sexmaniker?
Og igen - mindre alvorligt: ”Tænk, hvor overraskede de bliver
i Vesten, når de finder ud af, at det var Muhammad, som først opfandt
Viagra!”
(Oversat af P.H. Bering fra Raymond Ibrahims referat)
Den imaginære profet
Af P.H. Bering
Der var en gang en tysker, der hed Sven Kalisch. Han fødtes i Vesttyskland
i 1966 og konverterede til muhamedanismen eller ”islam”, som denne religions
tilhængere foretrækker at kalde det. Den unge (15-årige) Sven blev
til Muhammed Sven Kalisch.
Islam er som bekendt en lovreligion, og efter gymnasiet studerede han
sin nye religion ivrigt og skrev ph.d.-afhandling om ”fornuft og fleksibilitet
i den islamiske retsmetodik”. Senere fulgte en doktordisputats fra
Universitet Hamburg om den zayditiske retsskole.
I 2004 endte han som professor i Münster, hvor hans professorat skulle
danne udgangspunkt for en egentlig uddannelse i islamisk religionsundervisning.
Men oh skræk! Den gode Muhammed Sven studerede videre, og hans
studier endte med en katastrofe! Han opdagede, at Muhammed (i alt fald
sådan, som vi kender ham fra Koranen og traditionen) formodentlig aldrig
har eksisteret! Så nu hedder professoren blot Sven Kalisch som forhen.
Han har aflagt sin muhamedanske tro og muhammed-navn, og står derfor
principielt til dødsstraf.
11
Nå, det kan ikke undre nogen, i alt fald ingen, som har læst, hvad den
koptiske præst, fader Zakaria Botros, har opdaget vedrørende traditionen
omkring Muhammed.
Denne tradition gør ham til en pædofil, sex-gal bandit, som snakker
med et æsel og som (takket være himmelsk viagra) formår at nedlægge
4000 kvinder på stribe, for bare at nævne et par eksempler.
Traditionen om Muhammed er så fantastisk, at han umuligt kan have
levet. Men selv om man luger de værste tåbeligheder fra i beretningerne
om ham, så han måske kan have levet, må han have været en forfærdelig
slyngel. Bestemt ikke værdig til profet-titlen.
Her står vi så nu. Kan/vil vore muhamedanske ”kulturberigere” indse,
at der skal luges grundigt ud i deres hellige skrifter, hvis de vil anses for
ordentlige mennesker? Eller vil de fortsætte med at følge deres rædselsfulde
og imaginære ”profet”?
Svaret er: ”Nej, det kan/vil de formentlig ikke”. Dertil er de alt for mentalt
bundne af truslerne om straffen i Helvedes flammer, hvis de vender
ryggen til Den Sande Tro.
Enhver muslim ved, at vi kun lever kort, hvorimod lidelserne i helvedes
flammer varer i al evighed.
Vi skal da selvfølgelig hjælpe de muslimer, der ærligt forsøger at slippe
fri af denne idiotiske og sataniske religion. Men de øvrige bliver vi nødt til
at befri os for, hvis vi vil overleve som frie mennesker i åbne samfund.
Muhamedansk voksen-amning
Raymond Ibrahim: Ny Fatwa anbefaler mænd at drikke kvindemælk
I artiklen ”New Fatwa Calls on Men to Drink Women’s Breast-Milk” i Pajamas
Media (klik: RaymondIbrahim.com), June 4, udforsker vores gamle
ven Raymond Ibrahim denne fatwa (klik: this fatwa,) der igen har været
oppe i nyhederne (klik: in the news again of late:)
I sidste måned skrev jeg en artikel (klik: PJM article), som omhandlede
nogle af islams ”problematiske” praktikker, specielt dem som kan knyttes
direkte til den muslimske profet Muhammad. Én af disse - det muslimske
fænomen ”voksen-amning” eller rida’ al-kabir skaber nu igen overskrif12
ter, præcis tre år efter den dag, det skabte den sidste kontrovers (klik:
last created controversy) (og uundgåelig spot mod) den islamiske verden.
Ifølge (klik: Gulf News:)
Præcis for tre år siden, d. 22. maj 2007, blev en ægyptisk lærd irettesat
af Al Azhar Universitetet, en af islams mest prestigefyldte institutioner,
efter at han havde udstedt en fatwa, som anbefaler, at kvinder ammer
deres mandlige kolleger. Dr. Izzat Attiyah hævdede at hans fatwa åbner
en mulighed for at blande kønnene på en arbejdsplads, eftersom amning
etablerer en moderlig forbindelse, også selv om modtageren ikke er kvindens
biologiske søn eller datter.
Nu har en saudi-araber af høj rang, Sheikh Abdul Mohsin al-Abaican,
rådgiver ved Saudi Arabiens kongelige hof, udstedt en fatwa, som fastslår,
at kvinder kan give deres mælk til mandlige kolleger for at skabe en grad
af moderlige relationer og omgå det strenge religiøse forbud mod, at ikkebeslægtede
mænd og kvinder omgås hverandre. Hvis en mand tit kommer
ind i et hus og kommer i kontakt med kvinderne, bør han gøres symbolsk
beslægtet med kvinderne ved at drikke mælken fra en af kvinderne. Ifølge
denne fatwa ville handlingen udelukke enhver sexuel forbindelse mellem
manden og donor-kvinden og hendes familie.
Sheikh al-Abaican ”moderniserer” dr. Izzats holdning - at manden skal
lade sig amme direkte fra brystvorten - ved at foreslå at ”manden bør
indtage mælken, men ikke direkte fra kvindens bryst. Han bør drikke det
og derved blive en af familien, hvilket vil tillade ham at komme i kontakt
med kvinderne uden at bryde islams regler om blanding af kønnene.”
(Hvad med bare at have kontrol over sig selv uden at skulle igennem
bizarre ritualer?)
Men hvor stammer alle disse voksen-amnings ideer fra? Som sædvanlig
fra Muhammed. En kanonisk hadith (kanonisk: i overensstemmelse med
den hellige skrift) beretter om en kvinde, som en gang spurgte Muhammed,
hvad hun skulle gøre ved, at en ung dreng, som havde boet hos hende
og hendes mand, nu var vokset og blevet en mand. Den kendsgerning at
en ikke-beslægtet mand boede frit hos dem og så husets frue uden slør, generede
hendes mand. Så sagde profeten, at hun skulle ”amme” manden.
Noget chokeret svarede hun, at der var tale om en voksen mand.
Muhammad svarede - ifølge nogle trationer leende - ”det ved jeg”.
13
Kvinden ammede manden, og det fortælles, at hendes mand nu ikke
længere følte sig generet, da amningen forvandlede den unge mand til en
slægtning.
Muhammeds yndlingshustru, Aisha - ”de troendes moder” - brugte ofte
denne fremgangsmåde til at mødes med mænd, der ikke var i familie (en
af de største debatter på hendes tid gik på, hvor mange ”amninger”, der
var tilstrækkeligt - én, fem eller ti - til at omdanne den fremmede mand til
et ”familiemedlem”. Denne amme-historie har ikke så meget at gøre med
dens sensationelle kvaliteter, som hvad den fortæller om sharia-lovens arrogante
og påtrængende natur i muslimsk liv. Muslimer kan ikke undgå
voksenamning, simpelthen fordi den er indbefattet i islams mest kanoniske
hadiths (indbefattet Sahih Muslim and the Sunan of Abu Dawud and
Ibn Maja).
Desuden har store islamiske autoriteter som Ibn Taymiyya og Ibn
Hazm beskæftiget sig med den og sagt god for den. At forkaste denne
hadith er at forkaste kilder metodologi i usul al-fiqh - kort sagt at forkaste
sharia-loven…
Næsehorn risikerer at blive helt udryddede.
I 1970 var der 65.000 næsehorn i Afrika. Nu er der kun 18.000 tilbage. Alene i år har krybskytter i Sydafrika nedlagt 136 stykker. Alt sammen på grund af hornenes værdi på det illegale marked, ikke mindst i Kina og Vietnam, hvor det bruges mod alle mulige sygdomme: feber, epilepsi, malaria, forgiftning, bylder etc. Efter sigende skal det også hjælpe på mænds impotens.
I Mellemøsten bruges hornene til dyrbare håndfæster på dolke. I Yemen udgør det et statussymbol for mænd.
Ifølge en italiensk Afrikaexpert kan et kg horn af næsehorn koste op til 20.000 dollars, og de største horn kan veje op til 10 kg.
Krügerparken, det største dyrereservat i Afrika, som årligt besøges af 200.000 turister, har de sidste år lidt vældigt under organiseret krybskytteri. Krybskytterne benytter en flyveplads i nærheden til deres lyn-aktioner, der kan tage mindre end syv minutter. De overflyver parken sent på eftermiddagen for at orientere sig, hvor dyrene græsser, og vender så tilbage om natten og bedøver dyret med et skud fra luften. De behøver ikke engang at slukke helicopteren ved landing. Hornet skæres hurtigt af med en motorsav, og dyret dør enten af overdosis bedøvelse eller af forblødning.
Parkens personale bor for fjernt væk til at kunne observere,
Parkens personale bor for fjernt væk til at kunne observere,
hvad der foregår.
Nu onsdag 14/7 blev den sidste næsehorn i parken dræbt. Fotoet viser det dræbte dyr – berøvet dets prydelse.
Kilde: den italiensk avis Corriere della sera 18.7.2010
juli 18, 2010
Bare bar mand
Dette billede er en tysk plakat, som advarer mod at køre med bus eller sporvogn uden billet.En splitternøgen mand med en billet i stor størrelse dér, hvor man ellers placerer figenblade, samt teksten ”Fahr nie ohne” (Kør aldrig uden).
Denne nøgenhed blev for meget for en afghansk passager i Augsburg. Han overfaldt den kvindelige sporvognskører.
Da politiet kom på hendes opkald, angreb han også politiet, men måtte følge med på stationen.
Kilde: Politically Incorrect 18.7.2010
Den enes død, den andens -
Frigivelsen af Lockerbie-attentatsmanden var en gave til BP
Hvad man allerede havde formodet, blev virkelighed. Manden bag Lockerbie-attentatet på 270 mennesker blev frigivet ikke som et sidste ønske fra en meget syg mand, men som en gave fra Storbrittanien til oliefirmet BP.
Hvad man allerede havde formodet, blev virkelighed. Manden bag Lockerbie-attentatet på 270 mennesker blev frigivet ikke som et sidste ønske fra en meget syg mand, men som en gave fra Storbrittanien til oliefirmet BP.
Som nu tilfældet ville det, kunde BP kort efter frigivelsen afslutte en lukrativ overenskomst med Libyen. Tilfældet rulles nu op i Washington og bliver klarlagt. En afhøring af højt ansatte BP-folk vil finde sted den 29. juli. Lockerbie-manden, Mikrahi, bor nu efter sin benådning hos sin familie i en villa i Libyen.
Kilde: Politically Incorrect 18.7.2010.
Kilde: Politically Incorrect 18.7.2010.
Er den gal med kompasset, slå rommen...
I går d. 16. juli blev den indonesiske befolkning rystet i deres grundvold, da det indonesiske Ulema-råd fastslog at man har bedt i den forkerte retning. Alle muslimer skal fem gange om dagen bede til Allah og ansigtet skal vende mod Mekka.Men i Indonesien – det mest muslimske folkerige land i verden – havde man vendt hovedet mod Afrika nærmere betegnet i retning af Somalia eller Kenya. Man skulle tro historien var taget direkte ud af et Tintin-album, men lederen af det indonesiske Ulema-Råd, Cholil Ridwan, siger, at der ingen grund er til at vælte moskeerne og bygge dem op igen i den rigtige position. Man skal bare dreje en lille smule når man beder, så man vender den rigtige vej.
Ridwan udtaler også at muslimerne ikke behøver at frygte at deres bønner har været spildt, fordi de bad den forkerte vej. “Deres bøn vil stadig blive hørt af Allah,” lover han.
Kilde: "Stop Islamiseringen af Danmark" 17. juli 2010.
Illustration: Kompasrose udført i Höganäs
Kommentar fra P.H.Bering:
Det er værre end som så, i alt fald for de muslimer der bor på den længdegrad, der er modsat Mekka. For hver gang de bøjer sig eller knæler, vender de ikke alene hovedet, men også rumpetten og/eller fodsålerne (UHA) mod Mekka, og der er lige langt begge veje. Så de kommer utvivlsomt i helvede. De muslimer, der befinder sig diametralt modsat Mekka, kan dog løse problemet ved at stå på hovedet under deres obligatoriske fem bønner. Men dette punkt befinder sig langt ude i Stillehavet… Nå, men virkelig rettroende muslimer ved at jorden er flad, og så er der naturligvis intet problem.
Spydpigens kommentar:
Det er da godt, at kristendommens Gud i alle retninger er venligere indstillet, så man undgår alt det pjank...
Som barn måtte man ikke komme til at træde på mellemrummet mellem fliserne på fortovet...
Samfundsundergravning
Hvis der mod forventning skulle være nogen, der ikke ved, hvad den af Sun Tsu nævnte samfundsundergravning kan bestå i, kan man venligst kikke på de kommunistiske langtidsmål, som jeg har lagt ud på bloggen her den 4. april 2010.
Desværre er de blevet brugt i rigt mål i Danmark under Den kolde Krig – og bruges stadig. Vi kender sikkert alle adskillige exempler.
En angriber er altid fredselskende....
Tilbage til Sun Tsus læresætning: ” ”At vinde 100 sejre i 100 slag er ikke højdepunktet af dygtighed. At undertvinge fjenden uden kamp er højdepunktet af dygtighed”.
Det stemmer med Lenin: ”En angriber er altid fredselskende….Hvis muligheden foreligger, vil han langt foretrække at gå ind på fredelig vis og besætte en anden nations territorium, frem for at skulle slås for det.”
Det stemmer med Lenin: ”En angriber er altid fredselskende….Hvis muligheden foreligger, vil han langt foretrække at gå ind på fredelig vis og besætte en anden nations territorium, frem for at skulle slås for det.”
Sun Tsu angiver prioritering: ”…derfor, hvad der er af den allerhøjeste betydning i krig er at angribe fjendens strategi, det næstbedste er at ødelægge hans alliancer. Det tredjebedste er at angribe hans hær. Den dårligste fremgangsmåde er at angribe byer…”
Kort og godt:
1) samfundsundergravning i fjendens land (= angreb på fjendens strategi)
2) udenrigspolitiske tiltag
3) ”ren” krig mellem hærstyrker
4) angreb på byer/civile
Thi: hvad andet er angreb på fjendens strategi end angreb på selve grundlaget for hans måde at forsvare sig på.
Dette er islam i gang med!
Sun Tsu, kinesisk filosof, levede ifølge nogle omkring 380 f.Kr., ifølge andre tidligere.
Han skrev et værk om krigskunst, hvori han bl.a. sagde: ”At vinde 100 sejre i 100 slag er ikke højde-punktet af dygtighed. At undertvinge fjenden uden kamp er højdepunktet af dygtighed”.
Han skrev et værk om krigskunst, hvori han bl.a. sagde: ”At vinde 100 sejre i 100 slag er ikke højde-punktet af dygtighed. At undertvinge fjenden uden kamp er højdepunktet af dygtighed”.
Det er dette islam er i gang med!
Strategien er en fortsættelse af den kendte 5.-kolonne-virksomhed, hvor en fremmed stat med støtte af en gruppe i det land, der skal erobres, danner en celle, der arbejder for at nå målet, i reglen dobbeltsidigt med et åbent almenvenligt projekt, som kan skabe goodwill, og et fordægt ubemærket undergrundsarbejde.
Når dette når et punkt af modenhed invaderes staten af den fremmede magt og besættes af dets militær.
Dette program følges af islam indtil næstsidste punktum. Vi bliver rimeligvis ikke invaderet af fremmed militær, for som Sun Tsu sagde: det gælder at undertvinge befolkningerne uden kamp!
Det kan kun lade sig gøre ved hjælp af landets egne politikere, der enten er totalt uvidende og usædvanligt naive (næppe troligt, for nok kan det stå galt til med politikeres kundskaber, men så håbløst kan det vel heller ikke være?). - Eller de er - uden skam i livet - uærlige og kriminelle over for de befolkninger, hvis liv og velfærd, de er blevet betroet.
Strategien er en fortsættelse af den kendte 5.-kolonne-virksomhed, hvor en fremmed stat med støtte af en gruppe i det land, der skal erobres, danner en celle, der arbejder for at nå målet, i reglen dobbeltsidigt med et åbent almenvenligt projekt, som kan skabe goodwill, og et fordægt ubemærket undergrundsarbejde.
Når dette når et punkt af modenhed invaderes staten af den fremmede magt og besættes af dets militær.
Dette program følges af islam indtil næstsidste punktum. Vi bliver rimeligvis ikke invaderet af fremmed militær, for som Sun Tsu sagde: det gælder at undertvinge befolkningerne uden kamp!
Det kan kun lade sig gøre ved hjælp af landets egne politikere, der enten er totalt uvidende og usædvanligt naive (næppe troligt, for nok kan det stå galt til med politikeres kundskaber, men så håbløst kan det vel heller ikke være?). - Eller de er - uden skam i livet - uærlige og kriminelle over for de befolkninger, hvis liv og velfærd, de er blevet betroet.
juli 17, 2010
Ikke meget at råbe hurra for!
Det er meget almindeligt at nationer, organisationer, grupper, enkeltindivider etc. er stolte over, hvad deres forfædre har udrettet og bidraget til.
Det er udmærket, men hvis det senere hen kun er gået ned ad bakke, er der jo faktisk ikke så meget at råbe hurra for.
Jeg ser at en muslimsk friskole i Gøteborg, Römosseskolan, gør sig til af de kundskaber, som spredtes gennem islamiske universiteter i middelalderen – ikke mindst af lærde fra de af islam besejrede folkeslag.
Det er udmærket, men hvis det senere hen kun er gået ned ad bakke, er der jo faktisk ikke så meget at råbe hurra for.
Jeg ser at en muslimsk friskole i Gøteborg, Römosseskolan, gør sig til af de kundskaber, som spredtes gennem islamiske universiteter i middelalderen – ikke mindst af lærde fra de af islam besejrede folkeslag.
Geert Wilders fortjener Sakharov-prisen
Morten Messerschmidt, er blandt initiativtagerne til en opfordring, som indstiller den hollandske politiker, Geert Wilders, til den fornemme Sakharov-pris. Prisen er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker Andrei Sakharov og uddeles én gang årligt af EU-Parlamentet til en politiker, som har ydet en særlig indsats for ytringsfriheden. ”Geert Wilders er vore dages Sakharov. Han er ganske vist ikke gemt af vejen på en psykiatrisk afdeling i et fjernt hjørne af Rusland, sådan som Andrei Sakharov var det i Sovjetunionen, men han er udsat for en hysterisk forfølgelse af sine modstandere og må leve omgivet af sikkerhedsfolk døgnet rundt, fordi eksempelvis islamister ønsker at dræbe ham”, siger Morten Messerschmidt.Han peger på, at netop ytringsfriheden er afgørende for vestens overlevelse.”Mange mennesker tager demokratiet for givet, men det er en risikabel affære, fordi vore vestlige demokratier i takt med den tiltagende indvandring er blevet udfordret på deres egen banehalvdel med krav om særlig hensyntagen til muslimske skikke samt fremkomsten af parallelsamfund. Geert Wilders er en af de få politikere, som har haft modet til at sige fra over for denne udvikling, og som i øvrigt nægter at lade sig kue – han har for eksempel netop stiftet en international ”friheds-alliance”, siger Morten Messerschmidt.
Morten Messerschmidt nærer ikke de store forventninger til, at et flertal i EU-Parlamentet vil følge trop.”Desværre er EU-Parlamentet gennemsyret af politisk korrekt ideologi, men det ændrer ikke ved, at sagen er værd at kæmpe for. Der stod heller ikke et flertal bag Andrei Sakharov i Sovjetunionen, men alligevel endte han med at lægge navn til en frihedspris. En profet er sjældent agtet i sit fædreland – eller af sin egen tid”, siger Morten Messerschmidt.
Kilde: pressemeddelelse fra DF 17.7.2010.
Utilsigtet dyr fornærmelse
Nu har jeg fundet forhistorien til, hvordan det svenske firma Lindahls Mejerier kom så galt af sted med deres reklame for et yogurt-produkt.
Det stod i Aftenbladet 9. april 2010.
En god ven til ”Yogurttyrkeren”, den græske Athanosios Varzakanos, som bor i Stockholm, opdagede en dag til sin forskrækkelse at vennens ansigt prydede yogurtemballagen. Der var ikke noget at tage fejl af. Det var ham i nationaldragten, som kikkede køberen lige i øjnene.
Indkøbschefen på Lindahls, Tomas Axelsson, blev ikke mindre overrasket end Varzakanos, for Lindahls havde i god tro købt retten til billedet af et billedfirma, IMS, der er mellemmand til den spanske billedbank AGE, som havde det omtalte billede.
Den fortørnede græske hyrde krævede 50 millioner sv.kr. i skadeserstatning, men som jeg skrev her i mit forrige indlæg på bloggen, er man for nylig kommet overens om et beløb på 160.000 Euro, altså ca. halvanden million sv. Kr.
Ikke dårligt for en 74-årig pensioneret hyrde i Grækenland!
Det stod i Aftenbladet 9. april 2010.
En god ven til ”Yogurttyrkeren”, den græske Athanosios Varzakanos, som bor i Stockholm, opdagede en dag til sin forskrækkelse at vennens ansigt prydede yogurtemballagen. Der var ikke noget at tage fejl af. Det var ham i nationaldragten, som kikkede køberen lige i øjnene.
Indkøbschefen på Lindahls, Tomas Axelsson, blev ikke mindre overrasket end Varzakanos, for Lindahls havde i god tro købt retten til billedet af et billedfirma, IMS, der er mellemmand til den spanske billedbank AGE, som havde det omtalte billede.
Den fortørnede græske hyrde krævede 50 millioner sv.kr. i skadeserstatning, men som jeg skrev her i mit forrige indlæg på bloggen, er man for nylig kommet overens om et beløb på 160.000 Euro, altså ca. halvanden million sv. Kr.
Ikke dårligt for en 74-årig pensioneret hyrde i Grækenland!
Ill.: Græsk oprørsfane imod Tyrkiet
juli 16, 2010
Noget om Yogurt og Marionetdukker
- og grækere og tyrker skændes også om faderskabet til skyggeteatret
Yogurten og grækeren blev tolket som tyrkisk
Nu kommer skadeserstatning på 160 tusinde Euro
Nu kommer skadeserstatning på 160 tusinde Euro
Ikke nok med historiske diskussioner, occupationen af Cypern og religiøse modsætninger. Nu bidrager også en yogurtreklame og det traditionelle marionetteater til at holde de diplomatiske forbindelser varme mellem Grækenland og Tyrkiet. Glemt er for en tid den alvorlige krise og konsekvenserne i form af strejker, som lammer landet, mens den græske befolkning her de seneste dage har genoplevet den gamle nationale ånd, ligesom den offentlige debat er blevet monopoliseret af to virkelig ejendommelige hændelser.
Den kriminaliserede yogurt.
Alt begyndte for nogle måneder siden, da den græske Minas Karatsoglu, en tidligere, nu pensioneret hyrde på 74 år, anlagde sag mod Lindahl, et svensk mejerifirma, fordi det uden tilladelse brugte hans ansigt som reklame for en yogurt. Det nordiske firmas alvorlige brøde var ikke så meget at de i syv år havde brugt billedet af Karatsoglu som reklame, men at hævde, at yogurten eksklusivt var af “tyrkisk tradition”.
For den græske nationalist, der stammer fra Delfi, var det en skrækkelig fornærmelse. Hans advokat, Dimitris Dimitrion, krævede omgående en pæn erstatning for den tort, der var overgået hans klient. Forleden besluttede det svenske selskab efter en kort forhandling at tilbyde offeret 160.000 Euro for “misbruget”.
- Det er ikke en ubetydelig sag, forklarede advokat Dimitris. Det er et meget alvorligt tilfælde. Jeg tror ikke der findes en værre fornærmelse for en græker end at blive kaldt tyrker.”
- Det er ikke en ubetydelig sag, forklarede advokat Dimitris. Det er et meget alvorligt tilfælde. Jeg tror ikke der findes en værre fornærmelse for en græker end at blive kaldt tyrker.”
Den teatrale debat
Netop da Grækenland kunde drage et lettelsens suk over den opnåede aftale, opflammedes sindede af en ny diskussion. En talsmand for det græske udenrigsministerium, Grigoris Delavekouras, har offentligt desavoueret Unesco for sidste år at have kaldt skyggeteaterfiguren Karagöz “et exclusivt eksempel på den tyrkiske kulturelle tradition”. Marionetdukken “med det sorte øje” existerer også i det græske skyggeteater og hedder Karaghiozi og er berømt for sin snuhed i at narre de ondsindede ottomanske herrefolk.
Netop da Grækenland kunde drage et lettelsens suk over den opnåede aftale, opflammedes sindede af en ny diskussion. En talsmand for det græske udenrigsministerium, Grigoris Delavekouras, har offentligt desavoueret Unesco for sidste år at have kaldt skyggeteaterfiguren Karagöz “et exclusivt eksempel på den tyrkiske kulturelle tradition”. Marionetdukken “med det sorte øje” existerer også i det græske skyggeteater og hedder Karaghiozi og er berømt for sin snuhed i at narre de ondsindede ottomanske herrefolk.
Delavekouras erklærede uden videre, at Karaghiozi var 100 % græsk, hvilke rejste tyrkiske protester.
“Karaghiozi er uløselig forbundet med vor kultur” hævdede Delavekouras – "Vi har forelagt UNESCO en udredning , som viser hvordan den samme tradition findes i vort land, og vi fortsætter at diskutere problemet i Nairobi til oktober.”
Også statsminister George Papandreou involverede sig i debatten og forsøgte først at neddæmpe gemytterne, men konkluderede så: “Det er nok rigtigst at begge lande accepterer existensen af Karagöz”
“Karaghiozi er uløselig forbundet med vor kultur” hævdede Delavekouras – "Vi har forelagt UNESCO en udredning , som viser hvordan den samme tradition findes i vort land, og vi fortsætter at diskutere problemet i Nairobi til oktober.”
Også statsminister George Papandreou involverede sig i debatten og forsøgte først at neddæmpe gemytterne, men konkluderede så: “Det er nok rigtigst at begge lande accepterer existensen af Karagöz”
Ill.: Græsk-tyrkisk kontrovers omkring første verdenskrig, mens andre nationer kikker den anden vej
Abonner på:
Opslag (Atom)