september 07, 2007

Sveriges Tragedie 46 "Velkommen til Karlskrona"

I 2002 satte Karlskrona store skilte op ved byens indfaldsveje for at byde fremmede velkommen. Men det varede ikke længe, før en lokal organisation, ”Nya Frisam”, som tager sig af såkaldte ”flygtninge”, rasede: Skiltene viste udelukkende blonde, smilende blegansigter og ikke et eneste mørkhudet menneske, hvilket efter Frisams mening førte tankerne tilbage til 30ernes Nazityskland!!! Selvom formanden for det lokale integrationsnævn fandt sammenligningen med Hitlertysklands propaganda vanvittig, faldt både han og kommunal-bestyrelsen straks til patten: ”Nej, det er rigtigt. Fotografiet giver ikke noget korrekt billede af Karlskronaboere. - Der mangler indvandrere og invalider... Det var en fejltagelse fra vor side,” bebrejdede de sig selv. De skulle finde et mere realistisk multikulturelt billede af glade Karlskronaboere. Måske et billede uden mennesker? foreslog en talsmand fra kommunens næringsliv. Men skal der være mennesker, skal der også være nogle med anden hudfarve.” Et spydigt læserbrev i Blekingeavisen »Sydöstran« skrev: ”For at undgå at træde visse organisationer på tæerne, skal billedet måske vise: en indvandrer, en misbruger, en homosexuel, samt sørge for, at der er lige mange mænd som kvinder. Så alle kan være tilfredse, og vi andre slippe deres fortolkninger, som kommunen nu giver efter for.” Og hvad med tykke og tynde, rødhårede og skaldede osv., osv. Galskaben tager til i Sverige!
2003 fik Karlskrona nye skilte med skibsbillede i tidsløs enkelhed.

Diskrimineringsombudsmanden
Ved slutningen af skoleåret 2006 mente DiskrimineringsOmbudsmanden (DO), at man skulle undlade skoleafslutninger i kirken, da det måske kunne ”krænke” nogen? - Året før havde han udtalt sig imod adventslysestager og pro halalslagtninger. Der lå naturligvis politiske beslutninger bag. DO lagde skylden på lovgivningen, mens den socialdemokratiske regering (bare tre måneder før rigsdagsvalget) lagde ansvaret på DO.
Socialdemokratiet har gjort sit for at nedbryde de værdier, som holder nationen sammen. Sverige er multikulturelt.
Den debat, der fulgte om skoleafslutning i kirken, viser, at befolkningen nu endelig begynder at reagere på, at vor egen kultur tilsidesættes. Som det er nu, rækker det med, at én eneste elev med en vis religion hævder, at han føler sig krænket over at gå i kirke for at stoppe en svensk tradition. Og så hjælper det ikke, at hele resten af skolen er af anden mening.
Er det demokrati? spurgte en læserbrevsskribent i avisen »Sydöstran«.
Statsminister Göran Persson skyndte sig kort før valget i 2006 at sige, at naturligvis skulle skoleafslutningerne kunne foregå i kirken, som man plejede...

- og mere endnu!
I slutningen af 2006 nåede man så til et angreb på julen, ikke bare i Sverige, men i flere andre lande i EU: Østrig, Italien (Sydtyrol), Milano, Amsterdam, Danmark etc.
I Sverige gjaldt det skolernes juleafslutninger: de måtte ikke henlægges til kirken, og hvis de foregik på skolen eller lignende neutralt sted, skulle det være uden præst for ikke at krænke nogen.