Apropos gårsdagens indledningsord til Jyske Lov: Med lov skal man land bygge.

Apropos gårsdagens indledningsord til Jyske Lov: Med lov skal man land bygge.

Gud ved, om det var banal pubertetsopsætsighed mod forældre, der gjorde, at journalist Frode Muldkjær (f. 1948) blev grebet af 68´ernes mentalhygiejniske ideologi: at  børn ikke skulde opdrages af forældre, men af experter, datidens venstrevredne psykologer og pædagoger.

Kun på den måde kunde man skabe en helt ny verden. Han rullede sig ud i organisationen BRIS, Børns Rettigheder i Samfundet, populært kaldet BarneRov I Samfundet eftersom den ikke nøjedes med at offentliggøre sine målsætninger, men også direkte opfordrede umodne børn til at løbe hjemmefra.

Journalist Henning Becker havde under hele Vietnamkrigen gjort en indsats for at redde børn ud af krigens helvede, og videre til ”den fri verden”. Han vidste ikke, at Danmark ikke var det samme land, som han havde forladt. Alt var vendt på vrangen. Sovjets intense propaganda havde haft sin virkning. Unge mennesker drømte om revolution.

Dansk Flygtningehjælp og myndighederne modtog ikke de halvandet hundrede Vietnam- og Montagnardbørn med åbne arme ved ankomsten til Danmark den 29. april 1975. De skulde tilbage, så snart som muligt. Her begyndte en sejg og uærlig kamp mod Becker fra venstreorienterede, politikere og andre, både med ordmanipuleringer og fysiske overfald. Ud fra en artikel af Flygtningehjælpens leder, professsor cand.psych. Lise Østergaard, anmeldte Frode Muldkjær Henning Becker for ”vold” mod børnene. ”Volden” var åbenbart en betegnelse for Beckers gammeldags opdragelse og disciplin. Revselsesretten og Kernefamilien var på dette tidspunkt udsat for hårde angreb fra venstrefløjen, bl.a. i TV-programmet ”Bytinget”, uden at journalist Erik Nørgaard dog kunde knække Søren Krarup. Snart efter arrangerede Muldkjær i BRIS´s navn et såkaldt ”tribunal” om vold mod børn med deltagelse af mentalhygiejnikere som Tine Bryld, Sv. Heinild. Esther Facius, Lise Østergaard m.fl.  På baggrund af dette tribunal skrev han bogen ”Med Børn skal Land bygges”, Rhodos 1977, anmeldt af en politisk meningsfælle, seminarieadjunkt Finn Held  i Aktuelt 15.3.77

I 1978 forsøgte Muldkjær sig med et nyt tribunal ”Børn på Hospital”. Det skulde oprindelig have fundet sted i et auditorium på Amtssygehuset i Gentofte, men blev i sidste øjeblik henlagt til det nærliggende Kildegårds Gymnasium, officielt under påskud af pladsmangel (i virkeligheden bekymringer over den eensidige venstreextremistiske linje?). Der have kun meldt sig et halvt hundrede forældre, resten – ca. 500 – var tilsyneladende pædagoger. Ved indgangen til skolen uddelte en BRIS-modstander tryksager om FN-konventionen om børns rettigheder, som jo var stik imod Mentalhygiejnens og Muldkjærs visioner.

Frode Muldkjær indledte mødet. Han havde bedt journalist Anette Winding fra Politikens Børneside skaffe sig nogle læserbreve angående børn på hospital, men desværre var der ikke kommet nogle, før netop her på åbningsdagen for tribunalet ”Børn på Hospital”. Det kunde altså først komme i Politiken på søndag…, men han var så heldig at have fået en kopi: Det var fra  ”Mette,10 år”, som således anonymt (eller skrevet af Frode selv?) kunde fortælle, at hun havde ligget på hospitalet og at der havde været sådan en sød pådagog




Kilder: Tidsskriftet "Vor Skole" 1974 og 1977, tidsskriftet AKTION 1977 og 1978, Bogen "5. kokonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur" m.m.m. 

Jyske Lov vender hjem

Det ældst kendte exemplar af Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1241 er en afskrift fra ca. 1280, som Sverige har vogtet over i 300 år.

Fortalen er nok værd at læse for os i denne kaotiske globaliseringstid, hvor alt er i støbeskeen. Her er Jyske Lov på nutids dansk. De første ord står over indgangen til C.F.Hansens Domhus på Nytorv.

”Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden.

Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for Øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal være ærlig og retfærdig, taalelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.

Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige - dem overgaar der tiest Vold - og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres af Pave og Biskop, saaledes skal hvert Land styres og værges af Kongen eller hans Embedsmænd, Derfor er ogsaa alle, der bor i hans Land, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige, og til Gengæld er han skyldig at give dem alle Fred. Det skal alle verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem i Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at værge sin hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i deres Tid.

Vide skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden Søn af Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde været Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og gav denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og Biskop Niels i Roskilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus, Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vendsyssel og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans Rige.”

Pisket til døde

I Bangladesh blev en fjortenårig pige, Hena Akhter pisket til døde, angiveligt for ægteskabsbrud. Man havde foreholdt hende, at hun havde haft en affære med en gift mand. Den lokale imam dømte hende derfor til 1o1 piskeslag offentligt – en straf, som hun ikke overlevede. Efter 70 piskeslag faldt hun om.

Blødende og forslået blev hun bragt til sygehuset, men døde efter en uge af sine svære beskadigelser. Trods det stod der i den oprindelige obduktionserklæring ikke noget om piskningen. Dér hed det sig, at pigen havde begået selvmord. Kun fordi Henas familie krævede en ny undersøgelse, kom sandheden for en dag. Hena var den yngste af en daglejers fem børn og levede med sin familie under tarvelige forhold. Hun var blevet slået og voldtaget af sin tre gange ældre fætter. Derfor skulde hun dø som dømt for ægteskabsbrud.

Kilde: Politically Incorrecgt 30.3.2011.

Man fablede om fiskestimer og minke....

U-båt skapar oreda

"Ubåtsfrågan har länge omgärdats av politiska mytbildningar"

Den sovjetiska ubåt som hittades år 2009 i svensk ekonomisk zon i närheten av Gotland har skapat konvulsioner i det svenska försvarsetablissemanget. Bo Rask, stabschef vid Försvarets marintaktiska stab, såg i torsdagens morgonsändning i Ekot ingen anledning till dykningar kring vraket, då han menade att den inte var sänkt "med någon sorts vapenverkan".

Ola Oskarsson på Marin Mätteknik, det företag som hittade ubåten och larmade försvaret om vraket redan år 2009 (utan att något hände), håller inte med. Han menar att en sjunkbomb oftast inte påverkar skrovet, vilket gör att skador inte syns utifrån. "Det går inte att dra några slutsatser av det som syns på formskrovet", sade han till TT.

Förre ÖB Bengt Gustafsson menade att en svensk vapeninsats på 1980-talet kunde vara orsaken till den sovjetiska ubåtens undergång och ville att man skulle undersöka vraket, och fick stöd av Socialdemokraternas försvarspolitiske talesman Håkan Juholt och Folkpartiets Allan Widman. När även försvarsminister Sten Tolgfors förespråkade en undersökning av vraket, blev Försvarsmakten tvungna att förorda en granskning.

I torsdags eftermiddag 3.3.2011 släpptes därför en pressrelease där Försvaret meddelade att man "i cirka tio dagar" haft kunskap om position och bildmaterial på en äldre sjunken ubåt av sovjetisk whiskey-klass. Att man fick information redan år 2009 om vraket nämns inte, och Försvaret har heller ingen brådska att undersöka vraket; det ska undersökas "vid ett senare tillfälle". "Det är ingen brådska", förtydligade stabschef Bo Rask i pressmeddelandet.

Ubåtsfrågan har i Sverige länge omgärdats av politiska mytbildningar och medveten ryktesspridning, där fakta och information från sakkunniga personer ofta drunknat i politiska motiv och diplomatiska förvecklingar. Både den nedskjutna DC-3:an på 1950-talet och Estonias förlisning på 1990-talet bekräftar denna strategi, som går ut på att försöka skjuta komplicerade säkerhetspolitiska problem på framtiden och därmed låta nästa generation lösa dem.

Redan 1983 års ubåtsutredning, under Olof Palmes regering, slog fast att ubåtskränkningarna i Östersjön utfördes av sovjetiska ubåtar. Med tiden förvandlades dessa kränkningar – först av sovjetiska medier och sedan även i svensk debatt – till en kombination av minkar, fiskstim och Nato-ubåtar. För att illustrera den politiska miljö som det svenska försvarets ubåtsjägare agerade i, är det bara att citera försvarsminister Roine Carlsson (S), som i mitten av 1980-talet kallade de fartyg som jagade ubåtarna för "stora plåtchabrak för att marinofficerarna ska få glänsa på kommandobryggan".

Även utrikesminister Lennart Bodström (S) tvivlade uttryckligen på att det rörde sig om sovjetiska ubåtar. Detta är den politiska bakgrunden till att de svenska marinofficerare som under 1980-talet insisterade på att jaga de sovjetiska ubåtarna nästan betraktades som landsförrädare. Därför var det ett trendbrott att Sveriges förre ÖB Bengt Gustafsson i somras skrev boken "Sanningen om ubåtsfrågan" där han slog fast att det var sovjetiska ubåtar som kränkte svenska vatten i decennier under det kalla kriget.

De militärer som riskerade sitt eget liv för att förhindra dessa sovjetiska krigshandlingar, förtjänar denna uppbackning från sina överordnade.

Ruben Agnarsson

Tosprogethed er en fordel - hvis det ikke bare er kaudervælsk?

I Bremen lægger man vægt på, at flere indvandrere bliver lærere. To-sprogethed er en fordel og giver eleverne noget at leve op til.

Kilde:  Politically incorrect 29.3.2011

Eventyret om gedebukken som gartner

I dag (29. marts 2011) begynder der en ny islamkonference i Tyskland. Hvad skal al den dialögn til?

To moskéforeninger boycotter konferencen, fordi den nye tyske indenrigsminister, Hans-Peter Friedrich (fot), tidligere har sagt, at islam ikke hører hjemme i Tyskland, hvad han givetvis havde ret i, men som  straks rejste det sædvanlige ildelydende protestskrigeri fra moskéforeningerne og deres mange venner i tysk politik. Men til syvende og sidst er det kun sekundært. Spørgsmålet er: behøver man disse vrøvlerunder? Hvad har man haft ud af de tidligere konferencer under de foregående indenrigsministre? Ingenting! Hvad vil man få ud af de fremtidige konferencer? Ingenting!

Den tyske indenrigsminister, Friedrich, vil i fuld alvor forsøge at gøre islamkonferencen til en sikkerhedsforanstaltning. Med tanke på Frankfurtattentatet den 2. marts, hvor en kosovoalbansk terrorist skød nogle USA-soldater vil han indgå et ”sikkerhedspartnerskab” med muslimske forbund. Denne kulrede omtågede idé ligner forsøget med at gøre gedebukken til gartner!

Kilde: Politically Incorrect 29.3.2011

Spydpigens kommentar: Så længe islam dyrker begrebet ”taquia” kan man ikke stole på nogen eller noget fra muselmändenes side.

Universiteterne er ideologifabrikker

 ”- meget af forskningen inden for samfundsvidenskab og humaniora er ren ideologi,” skrev Lone Nørgaard i JyllandsPosten i går, 27.3.2011

 

 http://jp.dk/opinion/kronik/article2382184.ece

 Det er ikke nogen decideret nyhed, men godt at få repeteret. Her er en artikel fra en anden tid:

”Den videnskabelige psykologi” – skrevet 1979.

Mange føler stærk uvilje mod psykologer og pædagoger og føler, at de er ansvarlige for mange af vort samfunds fortrædeligheder. Få har bemærket, at psykologerne er delt i to helt forskellige grupper, der er indbyrdes uenige: den liberale og den socialistiske !

Da det er den socialistiske, der er altdominerende er dette forståeligt. Liberale psykologer kommer nu til dags kun til orde i USA.

Den fundamentale forskel, er at, medens den socialistiske psykolog stræber efter, at mennesket skal tilpasses den socialistiske samfundsstruktur, så søger den liberale psykolog, at få mennesket til at fungere bedst muligt indenfor det liberale samfunds rammer.

Man kan mene, hvad man vil om disse samfundsformer, men ét er ubestrideligt: medens  det liberale/kapitalistiske samfund er et produkt af naturen og menneskets natur, så er det socialistiske et kunstprodukt og skabt af mennesket.

Den socialistiske psykolog skal altså bringe et natur-produkt – mennesket – til at fungere i et kunst-produkt – socialismen.

Det er en vanskelig – for ikke at sige – umulig opgave.

De forskellige mål medfører naturligvis forskellige metoder,

Socialisten skal forske, behandle og arbejde ud fra socialistiske doctriner – medens han i overensstemmelse med dem hævder, at ”arv er praktisk talt betydningsløs, medens miljøet på det nærmeste er eneafgørende” for menneskets kvalitet og vækst.

Den liberale psykolog hævder, at menneskets egenskaber er et blandingsprodukt mellem miljø og arv – men med hovedvægten på arv.

Om ét er begge gruppper dog enige: psykologerne kan kontrollere masserne!

Og det er socialisternes mål.

Masserne har vældig respekt for videnskaben, Derfor ønsker man ”videnskabens blå stempel” – men, kan man det? Svaret er klart og tydeligt ”Nej”!

Videnskab baseres på iagttagelse, erkendelse – og at man drager lære af sine erfaringer. Videnskabens basis er sandhed, men det er en kendsgerning, at den socialistiske psykologi ikke interesserer sig for sandheder. Man hævder kort og godt, at ”sandheden ikke eksisterer – at den er klassebundet og, at hvad der er sandt for den ene samfundsklasse ikke er det for den anden.”

Så er man - mere let end elegant - kommet over det problem. Helt i overensstemmelse med kommunismens princip: problemer løses ved at benægte deres eksistens!

Det er bemærkelsesværdigt, at dette vrøvl accepteres i vide kredse – velsagtens fordi så mange mennesker er mere modtagelige for behagelige drømme end for ubehagelige kendsgerninger.

Dette er også årsagen til, at socialistiske psykologer aldrig indlader sig på faglige diskussioner med anderledestænkende, men nøjes med at forelægge dogmerne til accept.

Også denne aversion er typisk for socialisterne – som professor Johannes Sløk kan tale med om. Han erfarede det indenfor sit område idéhistorie, da hans protegé – den marxistiske ballademager Rudi Dutschke – kaldte ham ”et dumt svin”, da han ikke vilde acceptere Dutschkes fordomme.

Mange forskere husker endnu den tragikomiske affære med den sovjetiske professor Trofim Lyssenko – indtil 1956 præsident for det sovjetiske ”Videnskabernes Akademi”. Han hævdede med sin lære ”agrobiologi”, at arv er betydningsløs, og at omgivelserne er eneafgørende. Dette vakte en sådan latterstorm blandt videnskabsfolk verden over, at Sovjet valgte at lade ham forsvinde ud i kulisserne. Dengang var den vestlige verden mere kritisk og bedre uddannet i de toneangivende kredse.

Mere end så mange andre samfundsgrupper er psykologer og pædagoger avantgarde-folk og interesseret i at finde frem til de bedste samfundsstrukturer og livsholdninger.

Sammen med pædagogerne var psykologerne i det nationalsocialistiske Tyskland meget optaget af at ”genopdrage” det tyske folk og ”skænke menneskene et nyt livsmønster”. De var også socialister, og mange af dem lever den dag i dag og håber nu – i den internationale socialismes klædning – at have mere held med sig.

Det er tragikomisk at se, at metoderne praktisk talt er de samme.

Mennesker kan stadig forføres, men alligevel er det i dag således, at flere og flere tænker selvstændigt. Og deres tanker afviger ganske meget fra det magthaverne vil have os til at tro og tænke.

Alligevel vil der nok gå en lang tid endnu, inden mennesket kommer ud af sine mange vildfarelser, og i denne periode er det et let bytte for demagoger, der lover paradis på jorden, bare man følger deres paroler.

Det er imidlertid meget trættende at bekæmpe naturlovene, og resultatet er på forhånd givet: man kan udnytte naturens kræfter, men ikke overvinde dem!

I sidste ende vinder naturen, og lykkeligvis har hv,ert eneste menneske i sit sind en ”prøvesten”, som muliggør at skelne mellem sandhed og bedrag.

Bare man vil!

C. Frost-Hansen

Kilde: AKTION 3/1979 side 12.

Syg Kultur!

Dette læserbrev var der ikke plads til i Nordjyske:


I kølvandet på de barbariske mord på den jødiske børnefamilie i byen Itamar for nylig, er det efterfølgende rapporteret, at der udbrød jubelscener i Gaza med uddeling af slik. Det er en syg kultur, som fejrer blodige terrorangreb på andre mennesker, hvilket vi også var vidne til efter terrorangrebet mod USA 11/9 2001. Hvis man kan få sig selv til koldblodigt at skære halsen over på et sovende jødisk spædbarn, to af dets søskende og forældre, så må det være, fordi man enten er hjernevasket med en ekstrem jødehadsk ideologi lige fra barnsben eller gennem diverse medier udsættes for konstant terrorforherligende propaganda med glorificering af kendte terrorister. 
Organisationen Palestinian Media Watch (www.palwatch.org) koncentrerer sig om det palæstinensiske selvstyres medieudbud, mens The Middle East Media Research Institute (MEMRI) på www.memri.org følger medierne i hele den arabiske verden. Resultaterne peger på en tvetungethed i forhold til, hvad det palæstinensiske selvstyre officielt taler om til verdenssamfundet, og hvad de arabisksprogede udsendelser byder på til internt brug. 
Et eksempel fra palæstinensisk tv på dæmonisering af jøder er f. eks. en skorpion fremstillet med giftbroden som den syvarmede lysestage (tempelstagen, som repræsenterer det ældste jødiske symbol og i dag er Israels officielle emblem) og Davidstjernen tegnet just over skorpionens klosakse. Jødehadet er beklageligvis rodfæstet i en syg kultur, som bl. a. florerer hos den islamiske terrororganisation Hamas, der på brutal vis er i færd med en talebanisering af Gaza. Denne dødskultur og jødehadet fortjener at blive kastet på historiens losseplads. Jo før, jo bedre. 


Rachel Adelberg Johansen

Sæt grænser for EU

Ugebrev fra Pia K. 28.3.2011

EU handler meget om symbolik. Og blev det så endda ved symbolikken, var det hele mindre harmløst. Men EU handler om det største eksperiment med en verdensdel som nogensinde er gennemført. EU handler om at skabe noget, der aldrig har eksisteret andre steder end i hovedet på verdensfjerne akademikere; nemlig ”Homo Europaeus”, det europæiske menneske.

Af samme grund nærer EU et ubændigt had til forskelle. Især de forskelle, som de - endnu  -  selvstændige nationalstater repræsenterer.  EU tænker derfor ”regionalt”. Nogle husker sikkert ønsket om at skabe den kunstige ”Euroregion Slesvig” i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Projektet gik i sin enkelthed ud på at ophæve skellet mellem  tysk og dansk, men det kuldsejlede på grund af folkelig modstand.

EU kamp mod nationalstaterne foregår fra flere vinkler og på flere niveauer - med den fælles valuta, euroen, og ved hjælp af EU-Domstolen, som undergraver vores udlændingepolitik. Men det mest synlige angreb er Schengen-samarbejdets åbne grænser. De indgår på det teoretiske plan som led i det store ”opdragelsesprojekt”, og fungerer på det praktiske niveau som en udhuling af medlemslandenes magt over eget territorium.

I Tønder og ved den gamle grænsestation i Sæd, som Dansk Folkeparti erhvervede i 2001, markerede vi ved et særdeles velbesøgt møde i lørdags ti-året for nedlæggelsen af den danske grænsekontrol den 26. marts 2001. De mange fremmødte ville være med til at slå et slag for en genindførelse af den danske grænsekontrol. 

De sidste ti år har ændret Danmark. Landet er desværre ikke længere så trygt som før. Vi oplever nye typer af kriminalitet som for eksempel skruppelløse hjemmerøverier, organiserede tyvebander, smugling af narko og våben – samt mennesker. Det hele i et omfang, der havde været utænkeligt, hvis vi stadig havde haft kontrol ved grænserne.

En væsentlig del af den danske tryghed måtte for ti år siden vige for det grænseløse Europas abstrakte ideal. På samme måde er den danske model under angreb fra EU- Domstolen. Men én ting må man lade EU-projektet og de ansigtsløse bureaukrater i Bruxelles – de har aldrig tvunget deres magt ned over hovederne på os, ligeså lidt som danskerne i grunden har efterspurgt den.

Et flertal af danske politikere har selv bedt om det – og de beder stadig om mere. De kan ikke få nok. Senest med regeringens fuldstændig kritikløse tilslutning til konkurrenceevnepagten, eller ”euro-pagten”. Her er der intet nyt under solen. Hverken regeringen eller Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale kan få EU nok.

Jeg husker tydeligt forhandlingerne om Schengen-aftalen i 1997. De foregik de sidste dage inden sommerferien og skulle hastes igennem, så Folketinget kunne gå på ferie. Også selv om der var flere åbne spørgsmål ; blandt andet hvorvidt en dansk tilslutning til det europæiske politisamarbejde ville være i strid med Grundloven, sådan som juraprofessor Hjalte Rasmussen påpegede.

Det gjorde ikke noget større indtryk på hverken daværende justitsminister Frank Jensen eller statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Og den Socialdemokratiets politiske ordfører, Torben Lund fejede let og elegant alle indvendinger ind under gulvtæppet, hvorefter tilslutningen blev vedtaget af et flertal i Folketinget den sidste dag inden sommerferien.

En måned efter tilslutningen til Schengen-samarbejdet blev der fra flere sider rejst kritik af, at Folketingets rets- og europapolitiske ordførere først med tre måneders forsinkelse blev orienteret om de nye retningslinjer, som Frank Jensen og hans europæiske kolleger havde forhandlet på plads. Heller ikke dette gjorde noget synderligt indtryk.

Hemmelighedskræmmeri og bortforklaringer fra ende til anden. 

Herregud, nu havde et flertal jo sagt ja, og Poul Nyrup Ramussen kunne med et styrket mandat rejse til topmøde om Amsterdam-traktaten, som danskerne den 28. september 1998 med et flertal på 55,1 procent stemte ja til.

Man bildte danskerne ind, at de åbne grænser ville betyde større tryghed, for nu skulle EU´s ydergrænser sættes under skarp bevogtning, og såkaldte baglandspatruljer ville effektivt gøre livet surt for grænseoverskridende, kriminelle aktiviteter. Det viste sig senere, at ydergrænserne mange steder var hullede som en si, og erfarne politifolk rystede naturligvis på hovedet over løftet om baglandspatruljernes effektivitet – de vidste udmærket, at intet kunne erstatte den fysiske kontrol ved landegrænserne.

Debatten om Schengen-samarbejdet giver sørgelige mindelser om debatten i dag. Intet er ændret. Hvad enten diskussionen handler om de åbne grænser, EU-domstolen, euroen eller euro-pagten, er argumentet det gamle luvslidte, at Danmark skal have ”indflydelse” og ”sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver truffet”. Også selv om vi hver dag konfronteres med beviser på, at det stik modsatte er tilfældet, at den danske selvstændighed udhules hver eneste dag. Tilhængerne nærmer sig altid vælgerne med en mærkelig blanding af bagatelliseringer og trusler.

I Dansk Folkeparti ønsker vi kontrol ved grænsen igen. Ikke kun fysisk ved landegrænsen, men også politiske grænsebomme på Christiansborg. Vi har fået nok af EU-tilhængernes endeløse tirader af floskler og bortforklaringer. Vi vil ikke finde os i mere.

Derfor kræver vi ikke alene en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til euro-pagten, og at regeringen siger fra over for EU-Domstolen, når den undergraver vores udlændingepolitik – vi rejser en forespørgselsdebat om de åbne grænser og kræver i den forbindelse, at Danmark udtræder af den del af Schengen-konventionen, der omhandler grænsekontrollen. 

Som folkevalgte politikere har vi ikke alene ret til at dæmme op for den grænseoverskridende kriminalitet. Vi har pligt til det. Dansk Folkeparti står forholdsvis isoleret i denne kamp på Christiansborg. Når det kommer til EU-spørgsmål kappes regeringen desværre med Socialdemokratiet, Folkesocialisterne og de radikale om, hvem der hurtigst kan sætte det danske folkestyre ud af spillet.

Så meget desto mere er der grund til, at Dansk Folkeparti kæmper kampen for Danmarks selvstændighed i den kommende tid – både før, under og efter det kommende folketingsvalg.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard   

Schengen-marerittet fortsetter!

Brev fra Norge 24/3 2011

Se www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1.7562661.

"EU jobber nå med å innlemme også Romania og Bulgaria i Schengen, noe som gjør at personer derfra kan reise fritt inn i Norge."

Forfallet går sin vante gang. Høyere skatt og forsikringspremier i vente. Vi kan se fram mot mer "fargerik berikelse" - flere innbrudd, flere voldsepisoder og lengre soningskøer. Som enkelte kjeltringer sier: "Norge går så det suser!".


Mvh. Åge V. Mariehamn.

Kom og klap!

En af de vigtigste former for propaganda - ikke mindst over for børn og unge - er at spille teater. Det begyndte man på i rigt mål, da 68´erne kom til:

”Langt de fleste af Danmarks omkring 65-70 børneteatre virker som politiske propagandacentre på venstrefløjen. Dette er ingen  hemmelighed, eftersom venstrefløjen selv allerede for adskillige år siden skrev åbenhjertigt om planer og hensigter. Der er kronikker, bøger og tidsskrifter om emnet, ligesom en afdeling under Teatervidenskabeligt Institut på Københavns Universitet under ledelse af den norske professor Kela Kvam – lønnet af skatteborgerpenge – har specialiseret sig i at ophjælpe og beskytte  disse politiske børneteatre for derved at gøre deres til at nedbryde det parlamentariske folkestyre. Lignende virksomhed findes på andre universiteter.” (AKTION nr. 11,1979, side 20)

Her skal lige nævnes nogle navne på folk, der gjorde en indsats for de socialistiske propagandateatre: Arne Skovhus, Olav Harslöf, Tage Hind, Jörn Langsted, Beth Juncker Sörensen, Sven Möller Kristensen, Kela Kvam, Gregers Dirckinck Holmfeld etc. 

I nuværende propaganda pro islam dyrker man samme politiske spil, f.eks. på Forumteatret i Vollsmose Kulturhus, der drives for Odenseanernes skattepenge. Her trænes

unge i teaterarbejde med henblik på at skabe en lokal dramaskole.

Det aktuelle stykke, ”Mig ike forstå” skal gennem rollefigurer og dialog med publikum overbevise naive tilskuere om islams fredelige hensigter og skabe sympati for muslimerne. Det spilles af teatergruppen ”5240 Act Now”, der hovedsagelig består af tidligere voldelige straffefange, Tarek Abdol-Hamid (fot.) og hans søskende.

Apropos hans voldsrenommé viste det politiske Fiolteater i 1979 et børnestykke med emnet ”vold”. Formålet var at gøre børnene begribeligt, at vold ikke bare er brutale fysiske overfald med slag i ansigtet og spark i maven (sådan som Tarek blev straffet for), men også ganske almindelig uenighed, hvor børn og deres forældre i en boligkarré synes, at garageanlægget bør vige for en legeplads, eller hvor lille Peter protesterer mod tapetets farve i børneværelset. Kan man udvande begrebet ”vold”, så er Tareks voldelige opførsel jo ikke noget at snakke om, og så er den jo ikke længere markant karakteristisk for muselmænd….!                                                                  Tarek  

Byen er plakatfuld

 

Fra Hodjanernes blog

 

http://hodja.wordpress.com/2011/03/26/muslimer-j%C3%B8der-og-kristne-sammen-om-k%C3%B8benhavn/

 

Muslimer, jøder og kristne sammen om København?

I anledning af FNs internale dag mod racisme 21. marts har Københavns Kommune lanceret en plakatkampagne, der netop nu pryder det Københavnske gadebillede.

”Vi er normalt ikke dem, der går af vejen for at sige tingene som de er. Men her var vi alligevel chokerede. For på overfladen ligner plakaten en opfordring til de farvede etniske mindretal om at udfolde sig frit på en baggrund af stabil hvid passivitet. Og på den måde er motivet helt i harmoni med Københavns Kommunes standardbudskab.

Men skraber man lidt i den glittede overflade, er det en ganske anden besked, som Københavns Kommune meddeler os. For hvad er det, der foregår på billedet? Jo, det er tre unge, der spiller basket, en araber, en jøde og en, der måske er inder, men i al fald er alt andet end en hvid kristen. Men se nu nærmere efter! På billedet har muslimen taget bolden. Han holder den så langt væk som muligt fra de andre minoriteter, der hjælpeløst griber i den tomme luft. Med sin venstre hånd er han ved at tage noget op af sin bukselomme, og ved denne gestus viger jøden tilbage i rædsel. Budskabet er klart: Muslimen er ikke på samme hold som de andre minoriteter. Han er deres modspiller. Han bruger alle midler. Og han er ved at vinde. At Københavns Kommune forsøger at sende dette forhånende budskab under dække af racismebekæmpelse er under lavmålet. Vi vil hermed gerne tage afstand fra denne uanstændige kampagne, og opfordre alle Hodjanere til at boycotte denne misbrug af FNs internationale dag mod racisme.”

- - - - - - - - - -  

I nederste venstre hjørne af plakaten ses logoet for Det Muslimske Fællesråd:

Ti dages træk i lønnen for at kritisere EU-præsidenten

Ti dagers lønnstrekk for å kritisere EU-presidenten

 

http://www.document.no/2011/03/ti-dagers-l%C3%B8nnstrekk-for-a-kritisere-eu-presidenten/

Bortfall av lønn i ti dager var straffen EU ga lederen av det britiske sjølstendighetspartiet, Nigel Farage, etter at han i Europaparlamentet uttalte at EU-president Herman Van Rompuy har karisma som ei våt vaskefille (=en våd vaskeklud) og et utseende som en menig bankfunksjonær.

Farage slår ut med hendene og rister smilende på hodet i sitt kontor i Europaparlamentet i Brussel. Han mener saken illustrerer vilkårene for ytringsfrihet og demokrati som råder i EU-parlamentets gigantomane bygning i EU-hovedstaden med 8.000 ansatte. Med vantro hører artikkelforfatteren Farages historie, og jeg sier med vanlig norsk troskyldighet: Det kan ikke være sant!

- Jo, det er sant, forsikrer Farage.

Med episoder som denne i minnet er det ikke vanskelig å slutte seg til påstander om at Europaparlamentet er som et stykke absurd teater, men assosiasjonene kan også gå i retning av barnehager og skoler i Norge som drives i tråd med de politiske retningslinjene i partiprogrammet til Sosialistisk Venstreparti.

Angrepet på Van Rompuy i 2010, sammen med en nådeløs karakterstikk av EUs “utenriksminister”, baronesse Catherine Ashton, og påpekningen av den suspekte bakgrunnen til flere av medlemmene i EU-kommisjonen har vært viktige markører i Farages kritikk av EU og det han kaller EU-byråkratiets snikmord på demokratiene i Europa.

ARNT FOLGERØ

Kilde: bloggen ”Dokument.no” 25.3.2011.

Ud af EU ! Ut ur EU !

Dansk Folkepartis Ungdom vil ud af EU – jo før jo bedre

Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand, Bente Kronborg Flensted, melder nu klart ud. Dansk Folkepartis ungdomsorganisation vil arbejde for at få Danmark meldt helt ud af EU, og det skal hellere ske i dag end i morgen. Udmeldingen falder samme dag som Dansk Folkeparti i Sønderjylland – dels på Tønderhus dels ved Sæd Grænsestation – holder stormøde i anledning af tiårsdagen for nedlæggelsen af den danske grænsebevogtning.

- I DFU har vi hidtil ment, at vi skulle arbejde for et mindre omfattende EU, men med vedtagelsen af europagten og kravet om EU-godkendelse af de nationale finanslove sammenholdt med den situation, at Danmarks grænser ligger ubevogtede hen og østeuropæiske – og andre – kriminelle har umiddelbar adgang til at komme til Danmark, så er grænsen bogstaveligt talt nået. Vi må ud af EU, siger Bente Kronborg Flensted. 

Bente Kronborg Flensted fastslår, at hun ikke længere gør sig illusioner om at EU-samarbejdet kan ændres i en mindre vidtgående retning.

- Muligheden for et EU, der respekterede medlemsstaternes suverænitet, var til stede i nogle få måneder i forbindelse med tilblivelsen af Laeken-erklæringen, der åbnede mulighed for at EU´s såkaldte konvent kunne tilbageføre opgaver til medlemsstaterne. Den mulighed blev ikke udnyttet og siden har vi set EU tiltage sig mere og mere magt uden at den danske befolkning har haft for mulighed for at sige fra gennem en folkeafstemning. Samtidig oplever vi en stadig mere aktivistisk EU-Domstol, der træffer beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for den danske udlændingepolitik og velfærdsstat. Hvis Danmark skal bevare sin suverænitet, så kræver det en dansk udmeldelse af EU, siger Bente Kronborg Flensted.

Kilde: pressemeddelelse fra DFU 26.3.2011/kkb

Schengen-aftalen gav bandekriminalitet

Frykter flere omreisende bander

Både politi og justispolitikere frykter nye strømmer 
av kriminelle øst-europeiske bander når 
Schengen-området utvides.

• 
  GISLE FORLANDgisle.forland@nrk.no

Publisert 24.03.2011 06:00.

EU jobber nå med å innlemme også Romania og Bulgaria i Schengen, noe som gjør at personer derfra kan reise fritt inn i Norge.

Det bekymrer Atle Roll-Mathiessen som er sjef for taktisk etterforsning i Kripos.

·        Vi har jo sett når EU har blitt utvidet østover, schengensamarbeidet har blitt utvidet, så har vi et større innslag av borgere fra de landene i Norge som begår kriminalitet enn det var tidligere.

Bare i løpet av 2009 personer var personer fra Litauen, Polen og Romania involvert i rundt 9000 saker med vinningskriminalitet, ifølge tall fra Kripos.

Mobile bander

Denne uka ble to menn fra Litauen dømt til fengsel for et omfattende tyveriraid fra Mo i Rana i sør - via Vesterålen til Karasjok i nord.

I Hadsel kommune i Vesterålen frykter lensmann Trond Olsen at enda flere slike saker vil gå hardt utover poliets allerede knappe ressurser.

·        Når vi bruker store ressurser på slike saker, må vi redusere på andre områder. Slike saker er veldig ressurskrevende for politiet å etterforske.

Fritt fram

Etter at land som Litauen og Polen ble innlemmet i Schengen-området har vinningskriminaliteten i Norge økt kraftig. Om kort tid kan trolig også kriminelle fra Romania og Bulgaria reise fritt inn i Norge når Schengen-området utvides ytterligere.

·        Når romania og bulgaria får implementert schengen-avtalen for sine, så vil det gjøre det mulig ikke bare for borgere i disse to landene, men også borgere fra Moldovia med rumenske pass å bevege seg fritt innenfor Schengen, sier Roll-Mathiessen.

Han advarer nå mot at denne kriminaliteten bare vil øke i omgang.

Den kriminelle overrepræsentation skaber bekymring

- DF kræver tværministeriel indsats

Dansk Folkepartis rets- og integrationsordfører, Peter Skaarup, udtrykker på baggrund af en ny Rockwool-rapport dyb bekymring over, at efterkommerne efter især mellemøstlige indvandrere er voldsomt overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Selvom andengenerationsindvandrere er blevet mindre kriminelle, så bliver de dog stadig dømt fire gange så hyppigt som andre danskere, oplyser forskningschef i Rockwool Fonden, Torben Tranæs, og det faktum kræver aktiv handling fra regeringens side, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup vil fredag i Folketinget bede justitsminister Lars Barfoed (K) og integrationsminister Søren Pind (V) varetage en tværministeriel indsats, der skal munde ud i mindre kriminalitet i samfundet.

De mellemøstlige efterkommere begår hyppigere kriminalitet, men Rockwools nye undersøgelse af efterkommernes kriminalitetsmønster underbygger dog samtidig, at kriminalitetsproblemet kan dæmpes via målrettet rekruttering af indvandrere med gode sociale og faglige kompetencer.

- Undersøgelsen af indvandrere og efterkommeres kriminalitetsmønster, viser med al tydelighed, hvad vi har gentaget mange gange i Dansk Folkeparti gennem tiden, nemlig at efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten er voldsomt meget mere kriminelle end unge danskere i samme aldersgruppe. Undersøgelsen viser endvidere, at det også gør sig gældende, når man rent hypotetisk renser for social baggrund, siger Peter Skaarup.

- Dansk Folkeparti har sammen med regeringen indgået en aftale om, at familiesammenføringer skal gives efter kriterier om faglige kvalifikationer og integrationsparathed. Rockwoolfondens undersøgelse dokumenterer til fulde, at en målrettet indvandringspolitik vil kunne dæmpe integrationsproblemerne voldsomt, fordi efterkommerne er langt mere kriminelle, hvis de kommer fra familier uden ret mange sociale eller faglige kompetencer, siger Peter Skaarup.



Men når dette er sagt, skal vi lige huske, at

Rockwool-fondens kriminalitetsfordeling blandt unge er helt hen i vejret! Det burde være overflødigt at oplyse, at Rockwoolfondens undersøgelse af kriminalitetsfordelingen bygger på optællingsbegreberne ‘indvandrere’ og ‘efterkommer’. Disse begreber var uanvendelige allerede fra 1991, hvor de blev besluttet taget i brug. Det er blevet betydeligt værre siden. De fødte i Danmark af udenlandske statsborgere og de fødte af naturaliserede lægges i kategorien danskere, selv Danmarks Statistik indrømmer dette (refereret i sidste link). Herved tørres de ikke-vestliges kriminalitet i undersøgelsen af på danskerne, fordi en meget stor del af den kriminalitet, der begås af unge med forældre af ikke-vestlige oprindelse og herkomst familiemæssigt, derved aflæses i optællingerne, som var kriminaliteten i stedet begået af danskere. Den såkaldt borgerlige regering har gjort ondt værre ved at ændre lov om indfødsret 7. juni 2004. Den daværende danske Rigsdags første indfødsretsudvalgs-formand, N. F. S. Grundtvig, der tildelte 5 danske statsborgerskaber det første år (alle til vestlige naboerne) ville, hvis han havde vidst, hvad der passerer i dag, ikke alene vende sig i sin grav, men fortsætte i en jævnt hvis ikke en acceleret roterende bevægelse. Opgørelses-farcen uden nogen komplikationer J. E. Vig, Danmark http://Danmark.Wordpress.com

Indfødsretten skal ikke kastes i grams

Brev fra Søren Krarup, indlagt i sidste nummer af tidsskriftet ”Danskeren” (nr. 1/1011).

Nej til FN-konventionen

Jeg er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti og har været det siden 2001, og jeg har som sådan været med til at vedtage mange love om dansk indfødsret efter at vi først, trin for trin har fået strammet betingelserne så meget, at det gav mening. For naturligvis skal dansk indfødsret ikke kastes i grams til alverden. For at kunne blive dansk statsborger skal man naturligvis kunne tale ordentligt dansk, kende Danmarks historie, kultur og samfundsforhold, følge danske love, så at man er ustraffet, være selvforsørgende – og andre gode ting. Så får man indfødsret. Sådan skal det være og sådan er det blevet.

Derfor var det, at jeg blev forfærdet i oktober 2010, da j4eg opdagede, at 35 palæstinensere var sat på indfødsretsloven uden at opfylde betingelserne. Og endnu mere forfærdet og også gal i hovedet blev jeg, da jeg opdagede, at det skyldtes en konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed, underskrevet af Danmark 1977. Dette er for galt, sagde jeg til mig selv og folketinget, og efter en række drabelige sammenstød under første, anden og tredje behandlingen endte det med, at DF stemte nej til loven.

Kort efter fremsatte vi forslag om, at folketinget opsiger FN-konventionen. Denne betegner et brud på grundloven, som i § 44 siger ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”. Altså er det den lovgivende magt i Danmark, folketinget, der er eneste myndighed vedrørende indfødsret, og altså er det et utåliligt brud på den grundlov. som er grundlaget for alt offentligt liv i Danmark, når en FN-konvention kan sætte denne ud af kraft.

Derfor skal der siges nej til FN-konventionen.

Dette er den danske dagsorden.

Søren Krarup

Forslag fra Bat Ye´or

Forslag fra Bat Ye´or om at lægge pres på Ægypten angående deres forfølgelse af de kristne koptere.

Vesten kan fordømme undertrykkelsen af kopterne og andre religiøse minoriteter, og stille som betingelse for den generøse pengestøtte til Egypten, at landet bygger reelle demokratiske strukturer op, og gør en ende på hadkulturen mod Israel, som er en indikator på morderisk intolerance mod jøder, kristne og andre. Folk i Vesten burde forlange disse ting af deres egne regeringer, da det er deres skattepenge som havner i de arabiske lande.

Bat Ye´or i et interview på document no.

http://www.document.no/2011/03/bat-yeor-brorskapet-vil-islamisere-moderniteten-ikke-modernisere-islam/

Behold kronen! EU er råddent med sine korrupte regnskaber!

DF skriver i en pressemeddelelse fra Christiansborg den 24. marts 2011/RT

Regeringen, S, SF og R skøjter henover danskerne

Regeringen, støttet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale, arbejder på at skifte den danske krone ud med euroen – ’på sigt’. Det står klart efter gårsdagens møde i Europaudvalget, hvor Statsminister Lars Løkke Rasmussen orienterede om dagsorden ved Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i dag og i morgen.

- For det første arbejder man ’på sigt’, som jo er en tidsubestemt størrelse, det er svært at forholde sig til. For det andet skøjter nævnte politiske flertal hen over flertallet af de danske vælgere, som én gang har sagt et tordnende NEJ til euroen. Og endelig arbejder man (med Statsministerens ord) løbende på et øget, koordineret økonomisk samarbejde. Det er dybt foruroligende, siger EU ordfører Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

- Statsministeren siger direkte adspurgt, at han anser en politisk aftale for lige så bindende som en juridisk aftale. Så meget for løfterne om, at europagten ikke betyder afgivelse af dansk suverænitet, siger Pia Adelsteen.

Hun understreger i øvrigt, at Socialistisk Folkepartis nej til euroen, er erstattet af partiets totale opbakning til ’Det europæiske semester’, der handler om øget økonomisk samarbejde i EU. Aftalen betyder nemlig, at EU får indflydelse på lønudvikling, skattesystem, tilbagetrækning, pension og overførselsindkomster. 

- Jeg er ret sikker på, at SF’s knæfald for EU-systemet kommer som lidt af en overraskelse for SF’s vælgere, siger Pia Adelsteen.

Hvad koster det hjernevaske borgerne?

Københavns Kommune spenderer masser af penge på at hjernevaske borgerne med de politisk korrekte meninger. I Ordskvaldren, der strømmer ud fra Rådhuset er der fyldt godt op med sympatiske gloser, De understreges yderligere af plakatkampagner ude i byen, arrangementer for borgerne, tegnekonkurrencer – og bænke, hvor man kan snakke, snakke og snakke…

Kampagnen Vi KBH.R´ (Vi Københavner´) lagde anpå multikultur, en anden på indlukning (inklusion) af fremmede, en tredje på at sige undskyld (- til hvem? For hvad?).
Længst nede fotos af kampagnemedhjælpere. Kommunen bruger salamimetoden i sin indoktrinering, hvilket fremgår af deres logo.

                                      

Det er aldrig forsent at sige UNDSKYLD!


     For Hvad ?