Det politiserende Danida

Dansk Folkepartis udviklingsordfører Tina Petersen og uddannelsesordfører Martin Henriksen er rystede efter oplysninger om, at Danida politiserer i deres foredrag på folkeskoler. De vil nu rette henvendelse til henholdsvis udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) for at bede dem om at kalde Danida til orden.

- Vi er blevet bekendt med, at en Danida-udsendt under et foredrag på Selsmoseskolen i Taastrup har givet udtryk for, at alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti står bag u-landsbistanden. Dansk Folkeparti ”vil ikke give noget”, lød bemærkningen. Det er for det første ukorrekt, og for det andet er det en helt uacceptabel politisering fra en person, der er udsendt af Udenrigsministeriet, fastslår Tina Petersen.

- Vi er chokerede over, at en Danida-ansat på den måde drager rundt på landets skoler og giver sin personlige politiske holdning til kende over for både lærere og elever. Det bør simpelthen ikke finde sted – og det er yderligere problematisk, at den ansatte ligefrem videregiver usande oplysninger. Folkeskolelærer Lars Prier fra Selsmoseskolen, der desuden er byrådsmedlem i Høje Taastrup Kommune for Dansk Folkeparti, var selv til stede under foredraget og er meget chokeret over bemærkningerne, siger Martin Henriksen.

Tina Petersen og Martin Henriksen vil nu tage kontakt til henholdsvis udviklingsministeren og undervisningsministeren med henblik på, at ministrene sørger for at indskærpe over for Danida, at man som statslig organisation skal forholde sig neutral i oplysningsarbejdet.

Pressemeddelelse: fredag den 26. september 2008 /NL

Hvor rejser de hen?

Vil man vide lidt om menneskers holdninger ude i den store verden, kan man se på folkestrømmene. Hvorfra flygter folk? Hvor tager de hen? Hvor vil de gerne bo?


Flygtningestømmen går mod Europa og Nordamerika, fra undertrykkende regimer til demokratiske stater. Iranier, palæstinensere, cubaner, eritreanere jugurer, kurdere og nordkoreanere flygter fra islamiske og kommunistiske stater og områder. Der er ingen flygtningestrøm fra USA og Israel til Iran, Cuba eller de palæstinensiske områder.


Israel er et indvandrerland, mens naboerne i høj grad er udvandrerlande. Ifølge en ret ny undersøgelse vil 77% af de israeliske arabere hellere bo i Israel end i muslimske arabstater eller andre andre lande.

Kilde: Plusarkiv: Var vill araber bo?
2008-09-22

Nyttig idiot.

Et juridisk parallelsystem til det engelske retsvæsen er nu anerkendt i Storbrittanien!!! Shariadomstole er blevet oprettede i London, Birmingham, Bradford og Manchester, og to mere planlægges i Glasgow og Edingburg ifølge Sunday Times. Denne afsløring kommer blot 7 måneder efter, at ærkebiskoppen Rowan Williams gav udtryk for, at det var uundgåeligt og helt i orden at oprette shariadomstole i Storbrittanien.


Den mand som forårsagede en af 1900-tallets største menneskelige katastrofer – kommunisten Lenin – kaldte venstreaktivister i Vesten for ”nyttige idioter”. Hvad skal man kalde dem, som tier over for Irans morderregime og de, som bukker og bøjer sig over for den smygende isalmisering i Europa?


Kilde: Världen i dag 22.9.08

Frem med fortielserne!!!

Den svenske avis ”Världen i dag” deltog som tidligere i den årliga bog- og biblioteksmesse i Gøteborg i sidste uge. I den forbindelse holdt de nogle seminarer dér. Tanken er ikke at diskuterer om man er for eller imod noget, men at ”fremføre de meninger, som ikke kommer til orde i andre sammenhæng” (altså den brede presses almene fortielser!).


"Problemet er, at den offentlige debat er for ensidig. Vi må drive en slags ”oplysningsarbejde” og fortælle det, som ingen andre vil fortælle", skriver avisen. "Forskere, som tvivler på teorien om global opvarmning og endog kritiserer Kyoto-aftalen, har svært ved at få forskerbidrag. Noget som professor Gösta Wallin kender vel til. Under rubrikken ”Klima som religion” sætter han spørgsmålstegn ved hele debatten om klimaforskning."


Videre har man Friskoleproblemerne på programmet samt Kernefamilien, som de sidste år har været udsat for nedgøring og heftige angreb i Sverige.
Og endelig spørgsmålene om Israel og Mellemøsten. Rapporterne er ensidige. Formanden for den jødiske menighed Sten-Gunnar Hedin vil forsøge at klarlægge, HVORFOR?

Vejen til Islamisering går gennem maven!

Gennem bloggen ”every kinda people" er jeg blevet opmærksom på Metro-avisens propaganda for islam.
Den svenske udgave af Metro havde den 17. September et islamisk reklametillæg for ramadanen med overskriften ”Et multikulturelt samfund” på forsiden. Tillæget er sponsoreret af Sveriges store detailhandlerforening og skilter med lækkerier til fastens stormåltider: tørret frugt, silkepuder og en festklædt islamisk kernefamilie.


Man taler med honning i munden for at den bitre pille (islamiseringen), fremstillet imod svenskerne, lettere skal glide ned. Man taler om multikulturelt samfund for at få den mere overfladiske del af Sveriges befolkning til bare at tænke på glade sommerdage i Tyrkiet med spændende mad. Skønt man jo ellers for længe siden har fattet, at ordet ”multikulturelt” bare skal åbne alle veje for alt mellem himmel og jord, for så siden at lukke de multikulturelle fora, som ikke passer ind i islam, når islam har erobret markedet. Er der måske multikultur i Saudiarabien? Må svenske kristne mænd og kvinderne bære et lille kors om halsen fra deres multikultur? Det kan koste dem livet.


Det er på tide, at de almindelige svenskere forstår, at madsnakken bare er en del af erobringsteknikken i det, som kaldes ”psykologisk krigsførelse” eller ”den anden form for krig” – en krig uden tanks og raketter, men med løgne og lumskeri.
På side 4 løftes lidt af sløret: det handler også om religion. I Islam kan politik ikke udskilles fra religionen. Det hænger sammen som siamesiske tvillinger og handler om islams tilsidesættelse og udryddelse af vore livsværdier og livsform.


"Denna annons spelar på svenskt självhat, som det finns mycket av i Sverige" skriver den svenske blog: Jag tycker att det är (minst) lika illa att förakta sin egen kultur som att vara respektlös mot andra. Det är inte ett tecken på uppriktigt intresse för främmande kulturer, när man marknadsför ramadan för att det kan öka försäljningen, eller för att man tycker att Sverige är för färglöst. Att man samtidigt främjar en förtryckande religion är en katastrofal dumhet."



Kilde: Every kinda people ved Knute kl. torsdag, september 25, 2008

Sandelig ikke noget at være stolt over!

Bloggen ”Borgerlig Bums” bragte den 24. September et indlæg om denne
danske fjerkrægigant, som er rævestolt over at være 100% halal - i Sverige



Vi kender denne type firmaer fra krigens tid. Da kaldtes de ”værnemagere”. De er blottet for enhver fædrelandskærlighed og hensyn til eget land og dets befolkning. De har kun eet i hovedet: penge! Penge! Og flere penge!
Og penge lugter ikke, siger man. De gør reklame for deres produkter, men fortier gerne visse ting.
I dette tilfælde gælder det halal-slagtning. Høns er vel fra tidernes morgen blevet slagtet ved at få halsen hugget over på huggebloggen, mens nerverne lod kroppen baske videre. Alligevel er der en vigtig forskel på nutidens islamiske halalslagtning og den oprindelige danske.

Slagterierne er af hensyn til salg og export til islamiske lande og herboende muhammedanere gået i ledtog med en imam, som hver morgen indleder slagtningen med en islamisk bøn.

Andre - ikke-muhammedanske - kunder bør ikke være helt ligeglade, selvom de måske er atheister eller seculære, for om ikke andet, betyder det noget på en anden måde: bønnen koster nemlig penge! Vistnok kun 6 øre per slagtet kylling, men med den millionexport, som Danmark har, så bliver det alligevel et millionbeløn til islam i Danmark. Disse penge kan de bruge til yderligere propaganda for deres absurde fredsreligion og bekæmpelse af kristne og andre ”vantro”.

Alle til Allah viede kyllinger bærer det moské-minaret-stempel, der ses øverst i hjørnet til højre i tekstrammen ovenfor. Det er temmelig utydeligt, sikkert for at danskere ikke skal få øje på det og se billedet.
Firmaet Rose har altså ikke noget at rose sig af. Set med danske og/eller svenske øjne. Det bidrager frisk væk gennem islams ideologi til landenes udslettelse.

Proletarer vil være idoler.

”Jeg kommer for at hente guldbilletten” sagde den rappende fyr til jurin i TV-programmet ”Idol”. ”Allah har sagt det”. Idoljurien svarede: ”Det her er ikke rigtigt dit forum”. ”Forum?” undrede han. Han havde helt klart ikke forstået ordet.
Disse fyre har en holdning, som de har fået hjemmefra af fædre og religiøse lærere, en attitude, at jeg er mere værd end du, fordi jeg er muslim og en mand. Nogen uddannelse eller præstation kræves ikke. Jeg er bedst!

Fem professorer advarer nu for en negativ udvikling i skolevæsenet.
Vi er ved at få en klasseskole, som sorterer eleverne efter forældrenes dannelsesniveau. Sverige er påvej mod en mærkelig samfundsudvikling med et voksende lavtuddannet mandligt proletariat.

Sagt tydeligere: det er ikke skolen, som udvælger disse fyre. De udvælger sig selv, med hjælp hjemmefra. Deres urealistiske indstilling til livet gør det sværere for dem selv. Skuffelsen over at blive tilsidesat kan føre til Al-Qaidas træningslejre, hvor de kan få bekræftelse. Professorerne nævner Finland som eksempel på, at ”læsepædagogik" hjælper de svageste elever. Men årsagen til, at finske elever er bedre til at læse skyldes helt enkelt, at Finland har haft en meget ringe indvandring fra 3. Verden.

Det er ikke så sært, at vi har fået et proletariat i Sverige med den holdning, som disse unge mænd har. De har ingen respekt for deres mødre, fordi de som mænd har ret til at bestemme over dem. Her er et eksempel på denne urimelige mandlige selvhævdelse: en svensk læge skulle gøre et akut kejsersnit på en kvinde i Dubai, men kunne ikke få lov, før en mandlig slægtning godkendte det. I sidste øjeblik fik man fat i en 15-årig dreng, som skrev under på papiret, og kvindens og babyens liv kunne reddes.

Alle er naturligvis ikke fanatikere, som mener, at de er dygtige, som de er, bare fordi de er mænd. Der fines mange tusinde muslimske familier, som ivrer for at deres børn skal læse og lære, og søger bort fra ghettoerne og finder bedre skoler til deres børn.

Kilde: Knute på bloggen ”Every kinda people” den 21. september


Hvordan står det til i Danmark? Er der nogen, der har lignende oplevelser?

Luk dem allesammen!

Bulgariens højeste muslimske autoritet har meddelt lukning af 200 moskéer på grund af mangel på religiøse ledere eller imamer.

”Skønt de troendes antal er vokset, er vi nødt til at lukke”, sagde Bulgariens stormufti Mustafa Haji, ”mange år under kommuniststyre og mangel på fonde har skabt krise.”

Bulgarien har 1500 moskéer, men kun 900 er åbne nu, og af disse må nok 200 lukkes.
Bulgarien har 8.7 milioner indbyggere, hvoaf 12% er muhammedanere.
Landet tilsluttedes EU januar forrige år.

De fleste muhammedanere i Bulgarien er bulgarer eller tyrkere, som har levet her siden Ottomanernes tid. De regerede fra slutningen af det 14. Til slutningen af det 19. Århundrede.

Kilde AKI- Adnkronos international Bulgaria

Noget om naivitet

Jeg blev forleden rystet over igen en gang at opleve en uvidenhed og naivitet, hvor jeg absolut ikke havde forventet den. Det drejede sig om den sidste tids forsøg på opstramninger af indvandringsreglerne. Hvorfor havde man ment, at ægteskaber burde kontrolleres? Det var unødvendigt mente taleren. Åbenbart uvidende om hvor man snyderier, der findes inden for alle regelsæt mellem de europæiske og de islamiske lande. Selvom mange mennesker har idéer om, at den muhammedanske verden ikke har så højt et kundskabsniveau som europæerne, hvilket statistisk begrundes med den høje analfabetisme og rapporter fra FN skrevet af arabere selv, så udviser de samme befolkninger en enestående opfindsomhed til snyderier.


Det ville være dejligt, om kontrol var unødvendigt, for den kommer til at koste en masse penge. Kontrollen gælder jo alt muligt i emnet: polygami (nogle koner efterladt i hjemlandet?), pigens alder, ”tilfældige” ægteskaber, der opløses igen efter indrejse (i nogle islamiske lande kan man endda opnå ægteskaber, der er superkorte, for så kaldes det ikke prostitution!) etc.etc.

Der taltes naturligvis meget om udlændingeloven af 1983. Og taleren mente, at der havde været en udbredt naivitet blandt politikerne, - at de bl.a. havde troet, at der ikke ville komme ret mange indvandrere…

Men ikke et ord om, hvad der lå forud i tiden, og kunne være medvirkende til ”politikernes naivitet" og godtagelse af en håbløs udlændingelov. Danmark var i en række år udsat for en intensiv samfundsundergravning under den kolde krig. Den fandt bevisligt vej højt op i myndigheder og på Christiansborg

En publikummer mente åbenbart, at en af årsagerne kunne være, at massemedierne aldrig tog fat på sagskomplexet med journalistisk granskning, da EU indgik den skæbensvangre aftale med de arabiske lande (”den arabiske-europæiske dialog”) i 70´erne. Det blev der ikke svaret reelt på, men taleren skyndte sig at antyde, at publikummeren nok mente og troede på en tåget ”conspiracy”, og dermed var den potte ude. Han havde godt nok i 2003 læst EUMC-kontorets krav til pressen (NB de var i virkeligheden skabt flere år før 2003), men han gav sig ikke af med ”conspiracy”, så ville man jo ”blive til grin" i den akademiske verden. ”Conspiracy” var tabu. (Ikke desto mindre er der en del akademikere, som gransker uden at ”blive til grin” eller ignorerer denne upassende tilstand hos deres akademiske brødre.)

Hvorfor blev der sagt ”conspiracy”, fordi nogen spurgte om massemediernes tavshed? Hvad for en ”conspiracy”?

Et dumt og negativtladet ord, der giver indtryk af, at noget skal gemmes under det, eller at tilhørerne endelig ikke skulle bryde sig videre om det, eller at der var noget taleren ikke vidste, hvad han skulle stille op med?

Det undrer mig meget! En forsker må altid lade døren stå åben, medmindre en sag er så gennemgravet og studeret, at resultatet ikke kan fornægtes.
Man kan måske sammenligne det med den vestlige lægeverdens tidligere modvilje mod kinesisk akupunktur eller mod kiropraktik og angst for ”at blive til grin”.

En forsker har ikke forudgående meninger om dit og dat, en forsker forsker for at finde, så der kan ikke være noget tabu eller noget ”bliven til grin”.

Det var jo det hoffolkene frygtede i Kejserens nye klæder.

Og derfor blev de til grin.

(Personligt beskæftiger jeg mig kun med facts, ting, jeg selv har set og oplevet. Jeg vover mig ikke ud på dybt vand, hvor jeg ikke kan bunde.)

Historien om den overliberale udlændingelov

Eftersom dette emne er meget aktuelt som følge af EF-domstolen, bringer jeg dette kik tilbage, selvom det er meget langt:

Fra partibladet Fremskridt nr. 0715. februar 1985 Årgang 13

Historien om den overliberale udlændingelov - og det beskidte
spil bag kulisserne

Den 03. juni 1983 vedtog Folketinget en ny udlændingelov. 155 stemte for 12 imod. Loven er med rette blevet kaldt verdens mest liberale udlændingelov. Forud for vedtagelsen af udlændingeloven lå et stort kommissionsarbejde, hvor der var afgivet hele to betænkninger om udlændingelovgivningen. Dels i form af en betænkning om administrative retningslinier i 1979 og en betænkning af 1982 med udkast til en ny udlændingelov.På denne baggrund må det sikkert undre mange, at den nye udlændingelov allerede efter godt et år er blevet kritiseret, både i Folketinget og i befolkningen. I Bytinget tilkendegav hele 60% af tilhørerne, at de ønskede en stramning af reglerne i den nye udlændingelov. Det er bemærkelsesværdigt, at den helt klare meningstilkendegivelse blev afgivet kun fjorten dage efter dronningens nytårstale.Årsagen til den meget store forskel i retsbevidstheden mellem flertallet i Folketinget og flertallet i befolkningen ligger i, at Folketingets flertal bevidst har været mere liberal i sin lovgivning, end der har været grobund for i befolkningen. Lovgiverne har ganske enkelt glemt at lytte til folkets røst, men også udefra kommende faktorer har haft sin indvirkning på den store meningsforskel.Hvorfor gik det galtHvis man skal rekapitulere, hvorfor det gik galt med den nye udlændingelov, er man nødsaget til at gå tilbage til kommissionen, der lavede udkastet til den nye lov. Kommissionen var langtfra enig, hvilket medførte, at den nye udlændingelov både havde en flertalsindstilling og en mindretalsindstilling. D.v.s. at Folketinget havde hele to udgaver at vælge imellem.Da justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) den 20. januar 1983 fremlagde sit lovforslag i Folketinget, viste det sig, at det i store træk var i overensstemmelse med kommissionens flertalsindstilling.Under forhandlingerne viste der sig imidlertid et klart flertal, bestående af Socialdemokratiet, SF, VS og de radikale, som gik ind for mindretalsindstillingen i betænkningen - men ikke nok med det, folketingsflertallet ønskede endog en liberalisering, der gik langt videre end både flertals- og mindretalsudkastet til den nye udlændingelov.Det resulterede i, at der ved anden behandlingen blev stillet ca. 90 ændringsforslag til ministerens lovforslag, som indeholdt 62 paragraffer. I de mange ændringsforslag var der imidlertid en klar flertalsholdning for en kraftig liberalisering af udlændingeloven og et fast ønske om at fratage politiet kompetencen og sagsbehandlingen i udlændingesager. Udlændinge, der søgte til Danmark, skulle have deres sag behandlet af en civil instans og ikke af politiet, fordi udlændingene ofte havde meget dårlige erfaringer med politiet i det land, de kom fra. Folketingsflertallet var også kritisk indstillet over for Fremmedpolitiet eller Tilsynet med Udlændinge, samt den administrative udvisningspraksis, hvorfor man ønskede politiet helt fjernet fra udlændingesager. Desuden ønskede man domstolsprøvelse af udvisning. Socialdemokratiet, SF, VS ønskede sagerne henlagt under Indenrigsministeriet, mens de radikale ønskede, at udlændingen det første år skulle have sin sag behandlet i Justitsministeriet og det næste år og fremefter i Indenrigsministeriet, mens regeringen ønskede, at udlændingesagerne forblev under Justitsministeriet.Kaotisk anden behandling Spørgsmålet om, hvilket ministerium udlændingesagerne skulle henhøre, udviklede sig under den kaotiske andenbehandling til en strid om grundlovens § 14, der hjemler regeringen´s ret til, uden Folketingets indblanding, at organisere sig administrativt efter ønske, d.v.s. henlægge administrationen af udlændingeloven under Justitsministeriet.Den kaotiske anden behandling blev efter ønske fra fhv. statsminister Anker Jørgensen (A) afbrudt til fornyet udvalgsbehandling af loven, og herunder indgik Socialdemokratiet og regeringen et forlig, der betød, at Socialdemokratiet fik 95 pct. Af sine ændringsforslag igennem. Tilbage af det oprindelige lovforslag blev der ca. 5 % i form af administrative almindeligheder.Forliget betød, at bl.a., at man etablerede Direktoratet for Udlændinge, som skulle være den civile instans, der skulle behandle og afgøre sager om indrejse- og arbejdstilladelser, samt behandlingen af flygtningesager. Om dette udtalte den socialdemokratiske ordfører, Torben Lund under andenbehandlingen: “Vi har hermed fået vore primære ønsker vedrørende kompetencen opfyldt, nemlig at sagerne vedrørende opholds- og arbejdstilladelser behandles og afgøres af en civil instans. Der sker altså en klar adskillelse mellem de civile og de politimæssige opgaver inden for udlændingelovgivningen”.Politiets kompetence Denne klare holdning blev fulgt op ad justitsministeren, der under debatten udtalte: “Der bliver i praksis et direktorat under Justitsministeriet, der skal behandle sagerne. Der skal være en permanent ordning, som der ikke skal ske nogen ændring i”.Det lå således helt klart i lovgivningen, at politiet skulle fratages sin hidtige kompetence og administrative sagsbehandlingsret. Politiet skulle fra den 01. januar 1984 kun bistå i de sager, hvor der var truffet endelig afgørelse om udvisning i en udlændingesag.I 1982 var der 68 mand i Tilsynet med Udlændinge, kaldet Fremmedpolitiet. Den 01. januar 1984 var styrket skrumpet til 11 personer, fortrinsvis kontorfolk.Den 01. januar 1985 er der ansat 110 personer i Direktoratet for Udlændinge, som skulle behandle udlændingesagerne, heraf seks jurister fra anklagemyndigheden.Da Folketinget skabte denne mærkelige administrative bastard, havde man ikke taget højde for, at personalet ikke havde den nødvendige erfaring med f.eks. behandlingen af flygtningesager. Samtidig steg flygtningestrømmen kraftigt i 1984 til 4.300. Hele denne udvikling har bevirket, at Direktoratet for Udlændinge ikke blev til den civil instans, der skulle tale med udlændingen og foretage den egentlige sagsbehandling.Derfor oprettede justitsministeren uden om Folketinget og i strid med det indgåede forlig med Socialdemokratiet og selve intentionerne i udlændingeloven, en ny politiafdeling, kaldet Den Centrale Politiafdeling også kaldet Afd. A.Den Centrale Politiafdeling består i dag af 60 mand, som i store træk har overtaget det arbejde, som det tidligere Fremmedpoliti udførte, d.v.s. afhøring af udlændinge, sagsbehandling m.v. Tilsynet med Udlændinge lever, trods Folketingets beslutninger, i bedste velgående. Det har bare fået et nyt navn. Alt er ved det gamle.Man må undre sigDirektoratet for Udlændinge er i stedet blevet et afgørelsesdepartement eller en administrativ udgave af Kejserens Nye Klæder - på linie med Flygtningenævnet.Når iranske flygtninge i dag klager over politiets arbejde, så må man undre sig. Ifølge udlændingeloven skulle det ikke kunne lade sig gøre. De mest brugte undskyldninger for at tilsidesætte udlændingeloven er: “Der er kommet så mange flygtninge, og det er kun politiet, der må rejse tiltale, hvis en udlænding overtræder loven”.Den administrative klagegang er også blevet stærkt liberaliseret i den nye udlændingelov.En afgørelse om opholdstilladelse til en flygtning truffet af Direktoratet for Udlændinge, kan indklages til Flygtningenævnet, der består af syv medlemmer. Udlændingens klage har automatisk opsættende virkning på udvisningen. Udlændingen kan få beskikket en advokat, som skal have lejlighed til at sætte sig ind i klagesagen og udtale sig om denne. Udlændingen har også ret til mundtligt at fremlægge sig sag for nævnet. Flygtningsnævnets afgørelser skulle efter lovens ordlyd være endelige, men allerede i dag er nævnets afgørelser i to tilfælde blevet tilsidesat, idet to flygtninge har klaget til Ombudsmanden, hvilket igen har foranlediget justitsministeren til at udskyde udvisningen, indtil det “suveræne” flygtningenævn har genbehandlet sagerne.A og B flygtninge Den nye udlændingelov betød også væsentlige ændringer i spørgsmålet om flygtningestatus, familiesammenføring og udvisning p.g.a. kriminalitet.I lovens § 7 har man givet alle udlændinge, der angiver at være flygtning, et ubetinget lovfæstet krav på opholdstilladelse i Danmark, så længe flygtningens forhold undersøges, d.v.s. ca. seks-syv måneder. Hver flygtning koster ca. 8-10.000 kr. pr. måned. Man har desuden sidestillet B-flygtninge (de facto-flygtninge) med A-flygtninge (konventionsflygtninge). Sidstnævnte er en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse p.g.a. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse, og som befinder sig her i Danmark eller på grænsen.B-flygtningen er en person, der er hjemstavnsfordrevet p.g.a. krig, besættelse eller lignende. En militærnægter eller en politisk afhopper er f.eks. B-flygtning og har internationalt ikke samme opholdsret som en A-flygtning. I den nye udlændingelov har de fået samme status.I praksis overholder Danmark heller ikke “første asyllandsprincippet”. Alle de iranske flygtninge, som er flygtet til Tyrkiet, de har Tyrkiet som første asylland, bl.a. fordi Tyrkiet var et af de første lande, der underskrev flygtningekonventionen. Hvis en flygtning f.eks. fra Iran, har opholdt sig over 14 dage i Tyrkiet, så har flygtningen ikke længere den velbegrundede frygt, som nævnes i konventionen. Hvis flygtningen af egen fri vilje derefter ønsker at bosætte sig i Danmark, så har han ikke konventionsopholdskrav. Det betyder, at mange af de iranske flygtninge, vi får i dag, med rette kunne afvises, men det bliver de bare ikke.Også familiesammenføringsreglerne er lempet. Hvis en udlænding har en nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person, så kan udlændingen få opholdstilladelse, og der stilles ikke længere ubetinget krav om, at den person, der bor i Danmark, skal påtage sig at forsørge ansøgeren. Forældre over 60 år til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse, kan også komme til Danmark.Svære at blive udvist Til slut skal det nævnes, at det er svært at blive udvist af Danmark, hvis udlændingen har boet her i mere end syv år. Udlændingen skal vedholdende have begået grov kriminalitet eller være idømt mindst seks års ubetinget. Med de domme, der gives i dag, betyder det, at udlændingen normalt kun kan udvises, hvis han har begået drab, væbnet røveri af særlig farlig karakter, eller meget grov narkotikakriminalitet.Det er mit indtryk, at den nuværende overliberale udlændingeloven modarbejder fremmedarbejderstoppet af 23. november 1979, som et stort flertal i Folketinget står bag, ligesom den vil kunne skabe uro i befolkningen, som bestemt ikke deler politikernes overhumanistiske synspunkter.

Knud Lind, MF

Pias ugebrev (lidt forsent)

Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 15. september 2008


Sådan bevarer vi velfærden
Det er allerede blevet koldere. Om få uger begynder bladene at falde af træerne, og de første efterårsstorme melder deres ankomst. Den politiske sæson går i gang igen.
Det er nu alligevel som om, at sommeren aldrig rigtig indfandt sig i Danmark i år. Der var ikke mange dage med mere end 25 grader i skyggen, og det kan næppe være gået mange danskeres næse forbi, at hele sommeren var plaget af truslen om, at den danske udlændingepolitik var godt i gang med at blive vædret af EU.



I Dansk Folkeparti venter vi stadig på, at regeringen skal vise os alle sammen, hvordan Danmark kan komme ud af den selvskabte kattepine, som EF-domstolens afgørelse i den efterhånden berygtede Metock-dom, har sat os i. Dansk Folkeparti gav regeringen svaret allerede i juli måned: Danmark har aldrig afgivet suverænitet på udlændingeområdet, og EF-domstolens afgørelse burde sådan set ikke have betydning for Danmark; men det gode råd valgte regeringen at overhøre, og nu sidder man så i saksen, og så er gode råd som bekendt dyre.



Ansvaret for at finde en vej ud af moradset er og bliver regeringens, når man nu har valgt at overhøre Dansk Folkepartis bud: Det er regeringen – og i øvrigt stort set resten af oppositionen – der i årevis har overhørt Dansk Folkepartis advarsler mod, at EF-domstolen er forpligtet til at dømme, så EU stadigt får mere magt, og det er regeringen – og i øvrigt stort set resten af oppositionen – der vedtog opholdsdirektivet, der ligger til grund for EF-domstolens afgørelse. Til syvende og sidst er det altså politikere, der bærer ansvaret. Der har ellers godt nok været travlt ved håndvasken i de sidste måneder, hvor mange har været godt i gang med at vaske hænder og sende snavset til en domstol fyldt med ikke-folkevalgte, som befolkningen derfor heller ikke kan stille ansvar.



I syv år har Dansk Folkeparti hver eneste dag slidt og slæbt for at begrænse antallet af familiesammenføringer og asylsøgere til Danmark. Alle de anstrengelser kan vi ganske enkelt ikke acceptere, at EF-domstolen med et pennestrøg kan gøre ugjort. Regeringen og Dansk Folkeparti har en fælles interesse i at værne om den stramme danske udlændingepolitik, og det håber og tror jeg også, at regeringen omsider har forstået.



Meget er blevet sagt om Dansk Folkepartis krav om en afklaring af udlændingepolitikken forud for efterårets forhandlinger om finansloven. Udlændingepolitik og finanslov hører ikke sammen, har vi fået fortalt. Som om det ikke kostede det danske samfund en rød øre mere at skulle tage imod 12.000 familiesammenførte i stedet for 4.000. Udlændingepolitikken og finansloven hører i allerhøjeste grad sammen.



Allerede i 1997 fik Dansk Folkeparti på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik lavet en undersøgelse, der påviste, at udgifterne til masseindvandringen udgjorde knap 30 mia. kr. på årsbasis – et forhold der blev bekræftet af en rapport fra 2003 af DREAM, der nåede frem til, at indvandrere og efterkommeres såkaldt ”anderledes økonomiske adfærd” i 2006 ville koste samfundet 33 mia. kr. årligt.



Siden 2001 anslår vi, at den stramme udlændingepolitik i direkte udgifter har sparet befolkningen for 4 mia. kr. årligt. Det er penge, som man skal til at finde igen, hvis man slækker på udlændingepolitikken, hvad end det så er for at efterleve EF-domstolens afgørelse eller fordi oppositionen ført an af Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet vil afskaffe starthjælpen og give asylsøgere fuld kontanthjælp og dermed igen gøre Danmark til et af de økonomisk mest attraktive lande at komme til som asylsøger.



Det vil vi ikke være med til. Den stramme udlændingepolitik, der har medført, at antallet af familiesammenføringer og meddelt opholdstilladelser til asylsøger er styrtdykket skal fastholdes. Ikke alene for at værne om fællesskabet i dette samfund, men også for at føre en ansvarlig finanspolitik, hvor der fortsat er råd til de ældre, de syge og de udsatte grupper.



Netop disse tre gruppers forhold står som bekendt højt på Dansk Folkepartis ønskeseddel, når vi skal til forhandlinger om finansloven. Vore ældre skal opleve en forbedring af deres hverdag – både de plejekrævende ældre, og de ældre, hvis største bekymring – og den kan skam være stor nok endda i disse tider, hvor fødevarepriserne bare stiger og stiger – er at få pengene fra folkepensionen til at række. Befolkningen skal kunne stole på, at hospitalerne leverer den optimale behandling, når man bliver syg – kræftramte skal kunne forvente at få strålebehandling inden for kort tid, og hjertepatienter skal ikke vandre omkring i uvished om, hvornår operationen, der redder deres liv, nu kan gennemføres. Samfundets udsatte grupper skal opleve, at deres hverdag bliver bedre ikke værre som resultat af de beslutninger, der træffes på Christiansborg. Da vi eksempelvis vedtog en forsøgsordning med lægeordineret heroin var det et skridt som vil være med til at hjælpe ganske mange ulykkelige narkomaner. Det nytter ikke at snakke om, at man har et hjerte, der banker for de svage, når man vil lette topskatten for samfundets allerrigeste. Handling skal følge snak – ellers er snakken ikke meget værd.



Dansk Folkeparti har ikke taget finansloven som gidsel for at få en afklaring på Metock-sagen. Dansk Folkeparti har krævet en løsning for netop at sørge for, at vi også i årene fremover kan føre en fornuftig finanspolitik, hvor udgifterne til familiesammenførte og asylsøgere er for nedadgående, og pengene i stedet kan bruges på ældre, syge og udsatte grupper. Det er derfor vi har krævet en afklaring af situationen forud for, at vi sætter vores signatur under en aftale med finansminister Lars Løkke Rasmussen.



I den kommende weekend tager vi i Dansk Folkeparti til årsmøde i Herning. Det gør vi i tiltro til og i forventning om, at regeringen vil og – forhåbentlig også – kan løse den gordiske knude, som regeringen selv har været med til at snøre. Jeg forventer, at vi kan fortsætte vores samarbejde med Venstre og De Konservative uanfægtet af dette ulykkelig forløb, når der er fundet en løsning, der sikrer udlændingepolitikken i årene fremover. Men det er også altafgørende for os, at løsningen er tilstrækkelig og reelt videreføre Danmarks succesrige udlændingepolitik.
Det bliver en spændende ny politisk sæson, der åbner om få uger. Vi satser på resultater og løsninger. Jeg håber også, at regeringen trækker i arbejdstøjet.



Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Dialog mig her og dialog mig der!

Nedenstående er hentet og oversat fra bloggen Östra Ölands fria horisont, hvor journalist Kurt Lundgren kommenterer det svenske politis indsats:

Hvis jeg var politibetjent, ville jeg aldrig tage sådan vest på. Dialog-politi! Hvad er det for noget fjolleri, sikkert et påhit af en eller anden psykologbablende chef i rigspolitistyrelsen. En poltibetjent giver ordrer og opretholder orden.

Dialog er ligesom ikke på sin plads, når flere tusinde hooligans trænger sig på.Men så beordres politibetjentene til at stå stille, tage hjelmene af og tage huerne på.

På med dialogvesten! Nu kommer pakket stormende.Når man læser, hvad der foregik i Malmø, tror man ikke det kan være sandt. Det der er hændt er jo, at dette land har tabt kontrollen over dele af sit territorium, i Malmø, i Rosengård, i Uppsala, i Södertälje, hvor til og med bustrafikken bliver nedlagt på grund af stenkastning og trusler.

Både udrykkende ambulancer og brandvæsenet overfaldes. Jeg tror, det er værre end i Soweto i Sydafrika.Så er det tid til dialogpoliti!Hver betjent burde skriftligt forklare for sine uduelige chefer, at de aldrig mere tager denne løjerlige vest på.Vi må vel også gå ud fra, at staten betaler de ituslagne ruder og de afbrændte biler, som blev resultatet af den totalt inkompetente politiledelses manglende indsats.

Program for hvordan man skal bekämpe SD

Svenskarna trodde, att den borgerlige allians, som vann valet i 2006, skulle få rättat upp på de många problem, men det har inte lyckas.

Sveriges socialdemokrati hoppas att komma tillbacks till styret. De har nu till stöd för sina politiker i kommunalråd och liknande skrivit ett program, hur man skal tillmötesgå det ständigt växande oppositionsparti, Sverigedemokraterne (SD), som man förut bara ignorerade. Programmet inleds med ett talande citat från Olof Palme: ”Det får inte finnas vi och de – det finns bara vi.” Efter diverse förslag på bekämpning av SD, sluter sossernas manus med orden ”Är det något som saknas?”

Ja! Det saknas mycket! Statistik över kriminalitet, arbetslöshet, skolkundskap etc. etc. Och hela grundlaget för den politiska situationen: Vad vill EU? Vad är den europeiska-arabiska dialogen? Hur kom invandringen i gång? Vad vill araberna? Vad säger profeten?
Sosserna tycks nu att ha förstått, att det inte räcker med bara nerrackning och förtal av SD och att låta de autonoma bränna av bilar och ropa ”nazist” och ”razist”. Det kan de ropa efter så många…
Politisk extremism trivdes mycket „bättre“ i Sverige än i Danmark genom 1900-talet, både åt
höger och vänster. Och det gör den fortfarande. 1930-talets och 1940-talets nazistiska strömningar var starkare i Sverige än i Danmark, liksom kommunismen under det kalla kriget.
Ett öppet samtal om invandringen som i Danmark är redan på grund av historiska orsaker svårare att genomföra i Sverige. Det politiska klimatet är så inflammerat att offentliga diskussioner är uteslutet.


Här är några klipp från boken ”Sveriges Tragedi”, 2006:



Vad är svensk demokrati?
Forna Sovjet, forna östblocket, Kina, Nordkorea – alla skyltar eller har skyltat
med demokrati. Hur är Sveriges demokrati?
Inget svenskt parti skryter så mycket om demokrati som socialdemokraterna.
De har nästan patent på det! Ulrijke van Essen berättade på en
hemsida valåret 2002, hur hon – vid ankomsten till Sverige – överraskades
av de många demokratikonferenserna. Hon trodde man skulle förklara för
kommunisterna vad demokrati innebar, och blev chockerad då hon upptäckte
att det var precis omvänt: kommunisterna berättade om hur man skulle sprida
lögner om sina „fiender“ (så kallade de sina folkvalda politiker) och hindra
politiska torgmöten och demonstrationer.
Det gör man i stil med Hitlers „Sturmabteilung “. Vänsterns Ungdom (med
statsbidrag) i samarbete med AFA (Antifascistisk Aktion) – med den
socialdemokratiska regeringens stillatigande godkännande. Trots grundlagen
och polisens plikt att skydda lovliga anmälda möten.
Vid valet 2002 vägrade brevbärarna i Mölndal att dela ut valmaterial från
det valberättigade oppositionspartiet Sverigedemokraterna. De belönades
med ett pris för civilkurage av deras fackförening. Något liknande hände
vid det senaste valet 2006 i Stockholm – och det trots att Sverige har en
„demokratiminister“ . Demokratin är alltså i topp!

Bara vi som vet
Svensk folkkaraktär och idén om folkhemmet som den goda staten som
värnar om demokrati och medborgarna, ledde till regeringens „Bara vi som
vet “. Bara socialdemokraterna förstod vad demokrati var och visste att
försvara den
1) genom massiv propaganda från barnsben
2) genom nedbrytning av var och en som inte var politiskt korrekt
3) genom människors beroende av bidrag
Det finns flera exempel på Berufsverbot, utan att det har varit baserat på uttalanden
i det offentliga rummet, liksom socialdemokraternas egna partimedlemmar som
har blivit utkastade från kommunalpolitiken för att de ville diskutera invandringspolitiken.
Andra faller till föga för partiet som till exempel kommunalrådet Reepalu i Malmö
som insåg att staden inte kunde klara det enorma invandrarantalet; men han blev
tillrättavisad av partitoppen.

En „ helt naturlig“ policy
Danskarna trodde inte att det var sant och det tog tid innan man förstod
allvaret. Men så skedde det något under valåret 2002 som genljöd över
Öresund…
Kristeligt Dagblad skrev den 20 juni 02 hur ledningen för Sveriges Radio
hade ålagt samhällsredaktionen Ekot att alltid beteckna de två oppositionella
– men valberättigade – partierna Sverigedemokraterna och Nationaldemokraterna
som „främlingsfientliga“ eftersom de „hotar det demokratiska
samhällets grundidéer. “
Rolf Stengård, nyhetschef på Ekoredaktionen, tyckte inte att riktlinjerna
var problematiska: „Som statsmedium har vi ansvar för att försvara demokratin
och principerna om att alla människor har lika värde. Det är vår plikt
att vara partiska och ta avstånd från rörelser som hotar demokratin ,“ förklarade
han något självmotsägande.

Striden mellan Danmark och Sverige om invandringsfrågan blossade upp
när den svenska integrationsministern Mona Sahlin och statsministern Göran
Persson riktade skarp kritik mot Danmarks hårda utlänningspolitik. Och
danskarna beskyllde de svenska medierna för en rädsla för de verkliga
problemen. Dåvarande nyhetsdirektör på Danmarks Radio, Lisbeth Knudsen,
tog starkt avstånd från »Ekots« idéer.
Som upptakt till bålet på Sankt Hansaften (midsommarafton) den 23 juni 2002
skrev Berlingske Tidende en ledare om häxjakten i vårt svenska broderland
och citerade Lisbeth Knudsen:
„Saken är djupt problematisk för ett statsmedium som ska representera
hela befolkningen… Jag är mycket förundrad. Jag är rädd för att svenskarna
begår ett stort fel om de försvarar demokratin genom att förtrycka bestämda
uppfattningar .“
Men nyhetschefen Silla Benkö på »Ekot« kommenterade: „Det förvånar
mig att vårt policydokument väcker debatt i Danmark eftersom vi uppfattar
vår politik som något helt naturlig. “
Att det skulle vara helt naturligt är knappast någon i Danmark som förstå,r
från Dansk Folkeparti till Enhedslisten (kommunister)… men man ska
komma ihåg att invandringen har varit mycket stor (2001 utgjorde invandrarna,
plus deras avkomma, 21,4% av befolkningen i Sverige) samt att
multikulturen är ett riksdagsbeslut från 1998. Därmed känner medierna sig
berättigade till att kväva kritiken, även om invandringspolitikens ekonomiska,
sociala och kulturella omkostnader ständigt blir tydligare.

Det samme dilemma i hele Europa.

Det lille tyske lokalparti, ”Pro Køln”, som kæmper mod den tiltagende islamisering af Tyskland og opførelse af en stormoské i Køln, havde annonceret en konference i Køln her i weekenden, men den blev – på 5. kolonne vis - ødelagt af forblændede multikulturister og autonome ”leje”soldater.

EU og de politisk-korrekte EU-borgere går ind for muhammedansk indvandring og oprettelse af moskéer med tilhørende koranskoler.

Hvis almindelige pæne danskere ikke er politisk korrekte, men har deres egne individuelle meninger om den førte politik, så forsøger de at bryde igennem lydmuren med læserbreve eller slutter op om politikere og foreninger, der tør lidt mere end de fleste. Det kan f.eks. være Den Danske Forening, Dansk Kultur, Trykkefrihedsselskabet o.l.
Eller hvis man ønsker at nå længere ud i den brede befolkning, som ellers ikke interesserer sig særlig for politik, deltager man i en af de grupper, som med støtte i grundloven agerer på gadeplan med demonstrationer og flyveblade i håb om at kunne råbe dem op.

En af de sidstnævnte er SIAD - Stop Islamiseringen Af Danmark. Den tiltrækker naturligvis såvel ældre som yngre mennesker, der til daglig risikerer at blive chikaneret, overfaldet og berøvet deres ejendele eller få dem ødelagt.
Men så snart sådanne aktive grupper har fået den behørige tilladelse af politiet til demonstration, melder de autonome sig med en moddemonstration eller møder bare op.

Derved har ordensmagten arrangeret eller accepteret, at de to fløje mødes og står over for hinanden, så alt risikere at ende i ballade med råben og skældsord. Eventuelt tilmed fra de autonomes side med flaske- eller stenkastning, fyrværkeri m.m. samt korporligt overfald af demonstationsdeltagerne. Dette bryder de almindelige, pæne mennesker i SIAD sig naturligvis ikke om, og derfor undlader en del at møde op, selvom de er under politiets beskyttende vinger. Men er det vejen frem? Eller kunne man ikke bare totalt ignorere de autonomes aggressioner, vende det døve øre til og demonstrere pænt og værdigt, enten ved en march eller ved et møde?

Nej, her træder et dilemma tydeligt frem!

Hvis det er pænt og værdigt, så forties det totalt af pressen.

Pressen møder kun op i håb om spektakkel, d.v.s. kun hvis de autonome er på pletten, for det er jo dem, der laver ballade for at hindre den ytringsfrihed, som alle borgere officielt har i grundloven og i menneskerettighederne.

Altså er de autonome nødvendige, hvis anderledes tænkende skal have en chance for omtale i pressen, og ”hellere dårlig omtale end ingen omtale”, hedder det jo.

Der er sikkert mange pæne mennesker, som ikke har anelse om dette undertrykkende dilemma og som tror, at når en demonstration er lovlig anmeldt, så er det, for at denne demonstrations talere skal have mulighed for at komme til orde, sådan som det bør være – og tidligere var – i et demokrati. Og derfor burde reglerne være ”først til mølle”.
Det kan ikke være rigtigt, at den lovlige ytringsfrihed knægtes af autonome ballademagere, og at sådanne konfrontationer så at sige arrangeres af politiet.
Det svarer jo til, om man på Christiansborg eller i byrådene indførte, at man kunne snakke og larme så snart nogen tog ordet på talerstolen.

Disse forhold fører ganske ubehagelige tanker hen på Hitlers stormtropper i tyverne. De skulle forstyrre alle møder fra demokratiske gruppers side, så Hitler og hans naziparti kunne komme frem.

Hvem styrer de autonome? Hvem står bag? Selv synes de blottet for egne tanker. Ballademagere eller ej, hætteklædte eller ej, lovstridige eller ej - de og deres strategi synes accepteret af retssystemet.

Fra Köln

Frankfurter Algemeine Zeitung om tolerancen i Køln

Intolerance er ved at komme på mode.
Kölns overborgmester er stolt af sin intolerance i forhold til en lille gruppe i sin by der er bange for muslimer.
Det kan være det ikke er de mest omgængelige medborgere, der organiserer en ‘anti-islamkongres’, men politikere der deltager i demonstrationer mod borgerne er også modbydelige. Tidligere var det borgernes privilegium at gå på gaden mod politikerne.
På det seneste har også begrebet ‘civilcourage’ fået en ny mening...


‘Mod’ bliver vist af dem der med en meget stort flertal agerer imod (uvoldelige) minoriteter.
Det skal dog være indfødte minoriteter.
Omvendt må den der vil komme til orde i radioen med kritik rettet mod muslimske organisationer, helst tale med en stærk udenlandsk accent.


For borgerne i Køln der nu for syvogtyvende gang demonstrerer for ‘tolerance’, er eksistensen af et par hundrede mennesker på højrefløjen i deres by helt uudholdelig.
Derfor tolererer man dér stiltiende overfald på medlemmer af ‘Pro Köln’.


Denne mode må man virkelig frygte.




Da et lejet reklamefly viste sig over byen Køln, lettede straks en politihelikopter, der tvang flyet til at lande.
Begrundelsen: Synet af Pro Köln reklamen kunne opildne de voldelige demonstranter!




Kilde: Frankfurter Algemeine Zeitung i oversættelse fra Balder Blog












Intolerance er ved at komme på mode.
Kölns overborgmester er stolt af sin intolerance i forhold til en lille gruppe i sin by der er bange for muslimer.
Det kan være det ikke er de mest omgængelige medborgere, der organiserer en ‘anti-islamkongres’, men politikere der deltager i demonstrationer mod borgerne er også modbydelige. Tidligere var det borgernes privilegium at gå på gaden mod politikerne.
På det seneste har også begrebet ‘civilcourage’ fået en ny mening..
‘Mod’ blive vist af dem der med en meget stort flertal agerer imod (uvoldelige) minoriteter.
Det skal dog være indfødte minoriteter.
Omvendt må den der vil komme til orde i radioen med kritik rettet mod muslimske organisationer, helst tale med en stærk udenlandsk accent.
For borgerne i Køln der nu for syvogtyvende gang demonstrerer for ‘tolerance’, er eksistensen af et par hundrede mennesker på højrefløjen i deres by helt uudholdelig.
Derfor tolererer man der stiltiende overfald på medlemmer af ‘Pro Köln’.
Denne mode må man virkelig frygte.


Oversat efter PI (Politically Incorrect) 20 september 2008 - FAZ über die “Kölner Toleranz”
Da et lejet reklamefly viste sig over byen Køln, lettede straks en politihelikopter, der tvang flyet til at lande.
Begrundelsen: Synet af Pro Köln reklamen kunne opildne de voldelige demonstranter!

Vores børnelærdom!

Den 12. juni kunne Ekstrabladet meddele, at politiet havde beslaglagt en havebænk, der stod i en privat forhave, men vendt ud mod Høve Bygade. Ejeren, en ældre mand, havde skrevet grimme ting på bænken: ”nur blanks” og ”kaffer nie”, hvilket oversat betyder: Kun for hvide, ikke for farvede. Det er imod vor traditionelle børnelærdom i Danmark, og han burde derfor tages i krabadsken af den store Bastian og dyppes i blæk.

Historien skal nok ses som et resultat af blødsødne børnepædagogernes modvilje mod Den store Bastians belæringer.

Et frisk vindpust ind over landet

EU-politikerne har narret os fra første færd og løget for os i små halvtredsindstyve år!
Det fremgik allerede af Romtraktaten, hvad EU-projektets hovedmand, Jean Monnet, havde i tankerne, men Romtraktaten blev aldrig lagt ud til befolkningerne og gennemtygget ved
debatter, sådan som det bør ske i demokratier.


Dansk Folkepartis Jesper Langballe høstede et af de større bifald på partiets årsmøde i Herning, da han i dag tordnede mod EU fra talerstolen.
Han mener, at tiden nu er inden til, at Dansk Folkeparti kræver en redegørelse om, hvad det vil betyde, hvis Danmark helt forlader EU.

”Vi skal ikke drage nogen konklusion endnu, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg sagtens kan se Danmark uden for EU. Også inden for den allernærmeste fremtid,” sagde Jesper Langballe efter sin tale.
Og partiets EU-ordfører Morten Messerschmidt er helt enig med sin gruppefælle. Han vil nu via Folketingets Europa-udvalg bede regeringen om en udredning.
”Det er klart, at der bliver tale om en større udredning. Men EU undergraver vores udlændingepolitik, vores pensionslovgivning osv.. Det er ganske enkelt tid til at trække en streg i sandet,” siger han

EU-ordføreren kan som Langballe også sagtens forestille sig et Danmark, der ikke er en del af EU.
”Hvis den udvikling, vi har været vidner gennem en tid i EU, fortsætter, så kan jeg ikke se andre løsningerne end, at vi må forlade EU,” siger Morten Messerschmidt.

Kilde: JP 21.9.08

Et læserbrev om Espersens eftermæle

af C. Christiansen, Godt Gemt 22, Bagsværd

Det er besynderligt, at vores tidligere justitsminister, Lene Espersen, omtales i så rosende vendinger, når man ser på den tilstand, som hendes ressortområde er blevet bragt i under hendes ledelse.

Politiet er på grund af strukturændringerne udsat for en ikke tidligere set kritik, idet der åbenbart ikke mere er tid til at betjene almindelige borgere og forretningsdrivende, selv om LE ifølge pressen har givet tilladelse til at undlade at behandle over 1.000 indkomne sager. Denne ikke tidligere sete beslutning fra en folkevalgt gør ethvert retssamfund til en illusion.

Et andet område, som lider under de knap syv års ledelse, er fængselsvæsenet, der kæmper med store problemer for at udføre den pålagte opgave i forbindelse med afviklingen af de forlængede fængselsstraffe, fordi faciliteterne ikke er udbygget i samme takt, som lovene på området er ændret. Nu skulle man tro, at kriminaliteten ville være mindre, når man betænker, hvor mange stramninger LE har fået gennemført, men jeg erindrer ikke tidligere at have hørt om så meget bandekriminalitet, som vi hører i dag. I den seneste tid er der også begået røverier i størrelsesordenen 50-60 mio. kr., ligesom vi også bliver advaret mod de fra Østeuropa kommende kriminelle. Skyderi i gaderne, der tidligere var et ukendt fænomen, er blevet en nærmest daglig foreteelse.

Nu er det ikke, fordi der mangler overvågning af almindelige borgere, idet man med begrundelse i terror- og kriminalitetsbekæmpelse har forlangt, at alle telefonsamtaler og al it-kommunikation på nettet skal registreres og stå til rådighed for myndighederne. Dertil kommer tiltag, som vi skal tilbage til Besættelsen for at finde mage til, f.eks. love om myndighedernes ret til - efter eget skøn - at foretage husundersøgelse og telefonaflytning uden dommerkendelse, ligesom gaderazziaer (i visitationszonerne) hører til dagens orden. En forskel er dog, at man under krigen måtte gå med kniv. Når dertil lægges, at private i dag uden kontrol eller autorisation har tilladelse til på offentlig gade at videoovervåge forbipasserende, hvor overvågningsbillederne også står til rådighed for offentlig myndighed, mangler vi vel blot, at Lene Espersens efterfølger indfører den satellitovervågede roadpricing for at lede tanken hen på sidste århundredes overvågningssamfund eller George Orwell's ”1984”.

Kilde: JP 18.9.08

Ordvexling under muhammedanernes dagsfaste

"Kamal Qureshi (SF) siger, at det er udansk logik at tvangsfodre børn. Naturligvis er det det. Det er vel endnu mere udansk at bilde børnene ind, at de kommer i helvede, hvis de spiser, når de er sultne."

Jørgen Nielsen
Birkevænget 35, Hirtshals



Klip fra JyllandsPosten

Imamer udmåler straf i Vollsmose efter sharialoven

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-15763896.html

Det fremgår af TV 2-nyhederne 19/9 og Information, at
90 % af alle politianmeldelser i Vollsmose hurtigt trækkes tilbage
og ender hos de lokale imamer, der udmåler en passende straf.
Politiet mener, den parallelle retspraksis underminerer deres arbejde og
lader kriminelle slippe for straf.

´Der er jo kriminelle, der aldrig får en straf efter dansk retspraksis,´
siger politibetjent Torben Aagard, ´der eksisterer et retsligt
parallelsamfund, som gør det meget svært for politiet at udføre sit arbejde.
Selvfølgelig er der mange herude, som lever efter dansk lov, men så
længe, de ikke tør stille sig op mod de andre (dvs. Islamisk tankegang) , er det svært at stille
noget op,´ siger Torben Aagaard. Han mener, der bliver brugt penge,
trusler og sommetider også vold i forsøget på at løse konflikterne internt
i de muslimske miljøer.

I følge imamen Abu Bashar løser imamer mange nabostridigheder, problemer mellem mænd og kvinder etc. Muhammedanerne respekterer imamerne, men ikke politiet, fortæller han. Han tilkaldes tit til konflikter, for ´det er en del af kulturen at lytte til imamer, og derfor har de megen magt - også mere end politiet i nogle sammenhænge.´

Spørgsmålet om vold vil han ikke kommentere!

Som man ser er det lokale politi drøn uenige med Politiets efterretningstjeneste

Muhammedanerne har længe arbejdet intenst for at få sharia accepteret i Danmark.
Man begyndte naturligvis med konflikter, som ikke interesserede den brede danske befolkning, nemlig muslimske ægteskabsager som skilsmisse og arveret, således at danskerne kunne sove roligt videre. (´Shariaens halshugning og håndsafhugning kan kun
Indføres, når man har skabt et perfekt islamisk kongerige,´ siger shariarådets leder i Storbrittanien, Mohammed Shaid Raza).

Danskerne indbilder sig formodentlig også, at skulle der være noget farligt, som angår dem og landet, så vil myndighederne og politikerne tage affære.

Men dér tager de fejl! Belært af politisk-korrekte politikere og yderste venstrefløj i form af bl.a. organisationen DEMOS kundgjorde PET, at det, der var farligt i Danmark og kunne fremkalde terror, var de mennesker, som kritiserede islam og modsatte sig islamisering af Europa og dermed Europas underkastelse under de arabiske lande (Eurabia-projektet).

PET belærte os i 2007 om, at imamer kan hindre radikalisering og, at koranen kan forebygge terror. Islam er et utroligt brugbart værktøj, der kan styrke antiterror-indsatsen, prædiker det troende PET.

Islam er en fredens religion. Se billedet!

Mere om det pågående Köln-stormøde

Mere om Köln-demonstrationen, fundet på Hodjas Blog
19 september 2008

Stormøde mod islamisering i Köln denne week-end
Gemt under: Islam — Hodja @ 8:49 am
Auftaktveranstaltung am Freitag, 19. September, um 11.00 Uhr in der Fußgängerzone in Leverkusen-Wiesdorf!Es sprechen: Hilde de Lobel, Flämische Parlamentsabgeordnete, Jörg Uckermann, pro-NRW-Bezirksvorsitzender, und Manfred Rouhs, pro-Köln-Fraktionsgeschäftsführer.

Hauptkundgebung: Nein zur Islamisierung! Nein zur Kölner Großmoschee!

Ort: Heumarkt, Köln

Zeit: 12.00 Uhr, Samstag, 20. September

Es sprechen:

Henry Nitzsche, Mitglied des Deutschen Bundestages

Filip Dewinter, Vlaams-Belang-Fraktionsvorsitzender

Mario Borghezio, Europaabgeordneter der italienischen Regierungspartei Lega Nord

Markus Beisicht, Vorsitzender der pro-Bewegung

Jean Marie Le Pen, Vorsitzender des Front National

Andreas Mölzer, FPÖ-Europaabgeordneter

uvm.

Ihre Unterschrift gegen die Islamisierung unserer Städte: Bitte klicken Sie hier !

Mere om Köln-stormödet

Mere om Köln-demonstrationen, fundet på Hodjas Blog
19 september 2008

Stormøde mod islamisering i Köln denne week-end
Gemt under: Islam — Hodja @ 8:49 am
Auftaktveranstaltung am Freitag, 19. September, um 11.00 Uhr in der Fußgängerzone in Leverkusen-Wiesdorf!Es sprechen: Hilde de Lobel, Flämische Parlamentsabgeordnete, Jörg Uckermann, pro-NRW-Bezirksvorsitzender, und Manfred Rouhs, pro-Köln-Fraktionsgeschäftsführer.

Hauptkundgebung: Nein zur Islamisierung! Nein zur Kölner Großmoschee!

Ort: Heumarkt, Köln

Zeit: 12.00 Uhr, Samstag, 20. September

Es sprechen:

Henry Nitzsche, Mitglied des Deutschen Bundestages

Filip Dewinter, Vlaams-Belang-Fraktionsvorsitzender

Mario Borghezio, Europaabgeordneter der italienischen Regierungspartei Lega Nord

Markus Beisicht, Vorsitzender der pro-Bewegung

Jean Marie Le Pen, Vorsitzender des Front National

Andreas Mölzer, FPÖ-Europaabgeordneter

uvm.

Ihre Unterschrift gegen die Islamisierung unserer Städte: Bitte klicken Sie hier !

Anti-islamisering i Køln

Jeg viderebringer denne information og dette indlæg fra Balder Blog:

Fri 19 Sep 2008
Tyskland: Anti-islamiserings-kongres i Køln - 60.000 moddemonstranter

Fra den 19 til den 21 septemberI hjertet af Køln

Join us for a giant rally in Cologne! Islamist terror in Europe, Muslim parallel societies and ghettos in our cities, religious and cultural discrimination of women, racist aggression against native Europeans, hate-filled Islamist demagogues, hooliganism by Arab and Turkish youth gangs, "honour killings", head-scarves, Burkas and Hijabs …. Enough is enough! Invitation English

Varm weekend i Køln
I dag og resten af weekenden finder i den tyske by Køln den af ‘Bürgerbewegung pro Köln‘ organiserede anti-islamiserings-kongres sted.
Andre deltagere i manifestationen er repræsentanter fra den østrigske FPÖ og det belgiske Vlaams Belang.

Islamiserings-vennerne deltager ikke ved kongressen, hvilket sætter deres påstande om den så ofte lovpriste ‘overlegenhed’ af deres argumenter i et endnu mere tvivlsomt skær.
I stedet for lovede den venstreorienterede Taz og WAZ en moddemonstration med 40.000 deltagere.
Byens avis, Kölner Stadt-Anzeiger har sat målet lidt højere med 60.000 moddemonstranter.
Hvad man kan forvente af denne moddemonstration bevidner voldsopfordringerne på Indymedia og andre venstreekstremistiske hjemmesider på Internettet.

Mere hos Der Nonkonfirmist 19 september 2008 - Anti-Islamisierungskongreß in Köln
‘Während die Kundgebung der Bürgerbewegung pro NRW in Leverkusen-Wiesdorf störungsfrei verlief, wurde die auf ein Rheinschiff verlegte Pressekonferenz der Bürgerbewegung massiv von Linksextremisten angegriffen. Dabei prügelten selbsternannte „Antifaschisten“ am Bezirksrathaus Rodenkirchen auf das 45jährige deutsch-jüdische Mitglied des Bundesvorstandes der Bürgerbewegung pro Deutschland, Michael Kucherov, ein! ‘

Pro Köln 19. September 2008 - Gewalt gegen Menschen und Sachen
‘Rechtsextremisten wollen in Köln mit Gesinnungsgenossen aus ganz Europa gegen den Islam hetzen.‘ Taz 18 September 2008 - Rechtsextremistengipfel in Köln, Karneval der Unkultur
Der Westen: ‘ Düsseldorf. Mit den Stimmen aller vier Landtagsfraktionen hat das NRW-Parlament eine gemeinsame Resolution gegen Fremdenfeindlichkeit verabschiedet. Damit stemmen sich die Politiker gegen den Anti-Islamisierungskongress in Kön. Die Stadt wird am Wochenende von Rechten aus ganz Europa heimgesucht.’ Der Westen 18 september 2008 - NRW-Politiker stemmen sich gegen Rechtsradikale

Print Post
Posted af Balder 19 Sep 2008 under Demonstrations , Indvandring , Medierne , Multikultur , Tyskland , Venstrefløjen , Ytringsfrihed Direkte link
Tags: antiislam bürgerbewegung køln kongres pro-köln

-->

EU smider pengene ud af vinduet!

Drop EU’s flyttecirkus og spar millioner af euro, lyder et krav fra Mogens Messerschmidt .

Fire millioner euro – eller over 30 millioner kroner. Så mange penge vurderer Europa-Parlamentet nu selv, at der kan være sparet på at fastholde to parlamentssamlinger i Bruxelles på grund af et nedstyrtet loft i parlamentets sæde i Strasbourg.

Det får Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, til at kræve, at parlamentet opgiver det dyre flyttecirkus og får permanent sæde i Bruxelles. Han vil bede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om at lægge pres på Frankrig i sagen.

- Med Europa-Parlamentets egen opgørelse om, at der er sparet op til fire millioner euro på at suspendere flytteræset i kun én måned, kan der ikke være et bedre argument for helt at droppe parlamentets sæde i Strasbourg. Det er at holde Europas borgere for nar, når der hver måned postes så mange penge ud på at flytte medlemmer, medarbejdere og sagsmapper 500 kilometer, blot for at tilfredsstille Frankrigs stolthedsfølelse, siger Morten Messerschmidt.

- Desværre er beslutningen alene op til Europas statsledere, og derfor vil jeg nu bede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om at lægge pres på præsident Sarkozy og den franske regeringen til at opgive rejseriet. Det kan simpelthen ikke retfærdiggøres over for borgerne, at vi hver måned spilder så enorme summer på fransk stolthed og symbolik, siger Morten Messerschmidt.

PRESSEMEDDELELSE fra Christiansborg, torsdag den 18. september 2008 /NL

EU´s mål var klart fra starten

Danmark er truet skrev Søren Krarup fornylig i Kristeligt Dagblad:

Vi bevæger os nærmere udslettelsen af Danmark som selvstændig stat. Blinde og døve for virkeligheden har vi lagt Danmarks skæbne i hænderne på fanatiske EU-ideologer!

I 1962 VAR JEG medlem af bestyrelsen af Studenterkredsen i København, og i samme år udsendte vi en fælles udtalelse mod dansk tilslutning til Fællesmarkedet. Vi havde læst Rom-traktaten, der var vedtaget i marts 1957 af de såkaldte seks: Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien, og nogle af os havde også stiftet bekendtskab med de visioner, som franskmanden Jean Monnet havdeudkastet. Blandt andet kendte i hvert fald jeg hans voluminøse sætning: "For at freden virkelig kan få en chance, må der først skabes et Europa". Hvilket oppustet bavl! Som om Europa ikke var skabt. Som om Jean Monnet skulle genskabe, omskabe, nyskabe et Europa, som i tusind år havde været skabt. En opblæstnar.

Men først og fremmest havde vi fæstet os ved den indledende sætning i Rom-traktaten,hvor "de seks" bekendtgjorde, at de var "besluttede på at opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere". Det betød jo, at hele sagen handlede om at skabe Europas Forende Stater og dermed at nedlægge de eksisterende nationalstater i Europa. Der var ikke noget at tage fejl af. Og vi i Studenterkredsen i 1962 ønskede ikke at nedlægge Danmark til fordel for tågede visioner om en overnational union i Europa.

De Gaulles afvisning af Storbritannien i 1963 lagde dog spørgsmålet på køl. Men omkring 1970 kom spørgsmålet igen på både den danske og den europæiske dagsorden, for da var de Gaulle ude af billedet, og nu søgte både Storbritannien og Danmark om optagelse i den union, der "uden ophør gøres stadigt snævrere".

Striden om EF spidsede til. Vi måtte på ny finde Rom-traktaten og Jean Monnets visioner frem af reolen, og i de næste to år rasede kampen om dansk medlemskab i fædrelandet. Den blev lang, varm og bitter. Og det bitreste var i grunden, at det var plat umuligt at blive taget alvorligt, når man gjorde opmærksom på, hvad hele meningen med EF var. Det stod jo klart og tydeligt i Rom-traktaten. Det stod som den første sætning: "At opbygge grundlaget for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere".

JAMEN, ALLE I EF-tilhængere, I må da tage alvorligt, hvad EF selv erklærer som formålet. Ja, den er god med dig, lød de bagatelliserende svar. Den slags fine ord står i alle traktater. Jamen, er en union ikke en union? Kan man bare tale om "samarbejde", når Rom-traktaten taler om union? Handler det hele ikke om at smelte Europa sammen på en sådan måde, at nationerne udslettes – altså også Danmark? Taler vi i sidste instans ikke om dansk selvstændighed og selvbestemmelsesret?

EF-striden endte som bekendt med, at den 2. oktober 1972 stemte 63,7 procent afdanskerne ja til dansk medlemskab af EF, og således blev Danmark medlem af noget,der kaldte sig selv en overnational union, hvad det efter den herskende klasses mening slet ikke var. Nu er der gået 36 år – og hvad oplever vi? Vi oplever nu, at alt, hvad vi EF-modstandere sagde 1970-72, viser sig at have været rigtigt. De forløbne år er en pinlig demonstration af EF-politikernes uvederhæftighed.

Bid efter bid udhules og ophæves det danske folketings og dermed det danske folks
mulighed for at bestemme selv i Danmark. Den seneste sag med EF-domstolen, der
suverænt tilsidesætter dansk udlændingelovgivning for at ensrette Europa og tvinge
os danskere til noget, vi har sagt nej til, er manifestationen af uvederhæftigheden
fra 1972.

Vi bevæger os nærmere og nærmere udslettelsen af Danmark som selvstændig stat.
Blinde og døve for virkeligheden har vi overgivet Danmarks skæbne og eksistens i
hænderne på fanatiske EU-ideologer og dommere, som ikke forholder sig til gældende
ret i Danmark, men søger at presse en rent ideologisk EU-ret ned over Danmarks
regering og folketing.

Det sker, ganske som der står i Rom-traktaten: "Besluttede på at opbygge grundlaget
for en union mellem de europæiske folk, som uden ophør gøres stadigt snævrere".

Vi pegede på det i 1962, i 1972, i årene, der fulgte. Vi søgte igen og igen at råbe
vore magthavere op.

OG SÅ NÆSTEN VÆRST af alt: Da protesten mod EF-domstolens oprørende reducering af
dansk lovgivning lyder i Danmark og blandt andet Dansk Folkeparti beder
statsministeren om at stå fast på dansk lov, så svarer Anders Fogh Rasmussen (V), at
dette er uansvarligt, for i en retsstat skal man jo rette sig efter domstolens tale.

Jamen, Herre Jemini, hedder retsstaten ikke Danmark? Er det ikke dansk lov, som en
dansk statsminister skal værne og hævde? Er dette ikke et rystende vidnesbyrd, hvor
langt ude vi efterhånden er kommet i Danmark i forhold til den overnationale union,
der uden ophør gøres stadigt snævrere?

En karakterfuld dansk statsminister. En mand, som blandt andre jeg har fremhævet som
en lykke for det land, i hvilket han har været med til at frembringe et
systemskifte. Og så er det EU's anliggende, han viser sig at hævde, ikke Danmarks.
Så er det en politiserende EF-domstol, han bakker op, ikke det land, han er
statsminister for.

Ak, nærmere og nærmere udslettelsen.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/295709:Debat--Danmark-er-truet

Er Ritt en gevinst for København?

Ritt Bjerregaard har atter engang vist sine pampertendenser! De kan måske ikke helt måle sig med dem, vi har hørt om fra store kommunistiske diktaturer, men Danmark er jo også et lille land. Hvorfor valgte man Ritt? Det er mig ufatteligt, at den brede socialdemokratiske vælgerskare i København er hoppede på den galej. Åbenbart glemte de hendes ødselhed, mens hun var nede i Bryssel (hvor hun for resten var med til at dække over økonomisk korruption!). Jeg troede, at hun – som andre tidligere topfigurer – skulle blive dernede på elefantkirkegården*.

Ritts partifælle, det mere sparsommelige byrådsmedlem Jette Bergenholz Bautrup har protesteret over ødselheden. Hun synes, at de mange penge kunne bruges bedre på skatteborgernes børn f.ex. ved forbedring af de nedslidte skoler.
Jette Bergenholz er ikke bange for at sige partitoppen imod, skønt hun ved, at det kan koste! Jeg husker bl.a. hendes protester imod socialminister Eva Gredals dyre projekt til flytning af Kofoeds Skole til bedre forhold. Bergenholz lagde i byrådet ikke skjul på, at skolen både ideologisk og økonomisk var ude af kurs og slet ikke fungerede efter stifteren, kordegn Kofoeds hensigt. Den var blevet lige så udflippet som omgivelserne. Den styredes på det tidspunkt af Lange Jacobsen, der var rekruteret fra samme socialrådgiver-årgang som Eva Gredal. Daværende borgmester Urban Hansen mente, at flytningen af skolen kunne gøres for 17 millioner kr., men Eva Gredal fik sit projekt på 31 millioner trumfet igennem, og Bergenholz røg langt ned på kandidatlisten ved næste kommunevalg.

Sådan kan det gå! Nogle politikere råber højere end andre

*) ordet hentyder til, at toppolitikere gerne ender dér, når vælgerne hjemme er blevet lede og kede af dem.

Det arabiske "haschisch" blev til assassin på fransk og engelsk

TV-nyhederne kunne her til aften fortælle, at politiet har beslaglagt en ganske imponerende stor portion hash, vistnok ialt 17 tons, og det er dermed den hidtil største indsmugling af hash.
En kvinde har udsmuglet 53 - treoghalvtreds - millioner d.kroner til købet.


Her er en anden historie om hashindsmugling:

I 1976 afsløredes det, at staten Nordkorea drev narkohandel gennem deres ambassader i Skandinavien, og diplomaterne blev udvist fra alle tre lande.

I den anledning arrangerede ”Forældreforeningen for narkoramte børn” med foreningens stifter og sekretær, Lise Tønsberg, i spidsen en demonstration lørdag den 30. oktober 1976 kl. 14.00 foran ambassaden på Granhøjen i Hellerup. Lise Tønsberg var sikkert den første person i landet, som kastede sig rigtigt ind i kampen mod hash, idet hun vinteren 1970-71 startede en underskriftsindsamling imod den usædvanligt lave strafferamme for hash set i forhold til udlandets. Ved en enorm indsats, gode talegaver og en telefon lykkedes det hende at indsamle det største antal underkrifter, der nogensinde er samlet af en privat person: op mod halvandethundredetusinde navne. Og nu seks år senere gjaldt det altså Nordkoreas ambassade.

Via forskellige kanaler opfordredes folk til at komme til demonstrationen. En del unge konservative mødte op, samt bl.a. legetøjsforhandler Johannes Rønberg, der var konsul for Sydkorea og importerede legetøj derfra. Han bidrog økonomisk til trykning af Lise Tønsbergs opråb til fri uddeling. Som andre kommunistiske ambassader vendte nordkoreanerne på Granhøjen det døve øre til i lukket tilknappethed. Villaen lå hen som et ubeboet hus uden mindste reaktion på ringeklokke eller demonstranternes megafontale.

Hos politiets uropatrulje (i 1976) så jeg nogle af de poser hash, man havde opsnappet fra kurérposten. De var ensartede, af bestemt vægt, vistnok 1 kg, pakket i jute eller lærred med statsstempel udenpå som garanti for kvaliteten. De fra Norden udviste diplomater blev ifølge pressen ikke retsforfulgt i deres hjemland, men tvært imod forfremmet og belønnet. Der er flere eksempler på, at narkosmugling var en trafik, som kommunistiske stater anvendte i kampen mod kapitalismen, ligesom England havde brugt opium imod Kina på 1800-tallet, men Nordkorea var vist i mange år den eneste stat, som var blevet grebet på fersk gerning. I begyndelsen af 1980 meddelte den officielle narkorapport fra FN, at en ofte benyttet indførselsvej for narko til Vesteuropa var gennem – Øst-Berlin (Sic! DR-program 1, 1. februar 1980). Værd at lægge mærke til i betragtning af Berlinmur, kontrol og vagt! I TV omkring 1990 har tidligere officerer fra Cuba og andre tilsyneladende velinformerede folk fortalt om Cubas narkohandel og hvad med Panama og Colombia...?

Året efter demonstrationen foran Nordkoreas ambassade holdt Nordkorea en konference i Bryssel angående genforening af de to Korea´er. I den anledning skrev Lise Tønsberg som sekretær for Forældreforeningen for narkoramte børn et brev på engelsk til de delegerede fra Nordkorea. Hun lagde ikke fingrene imellem, men fremførte igen sine anklager mod Nordkoreas virksomhed i Danmark ved samarbejde med den kriminelle underverdens narkohandel. Denne skrivelse fik redaktør ved Berlingske Tidende, Jens Thomsen, med ned til konferencen, og da de tre kontordamer i konferencesekretariatet ikke forstod engelsk, men kun fransk, fik han dem til at fotokopiere skrivelsen og uddele den til samtlige ca. 120 konferencedeltagere foruden til henved 40 aviser, presseburauer og radiostationer. (Svenska Dagbladet tog sagen op). Man kan forestille sig nordkoreanernes raseri, da de, for sent, opdagede fadæsen.

Oktober 1981 kunne man se Nordkoreas Kim Il Sung hænge med røde bånd og stjerne midt i Gentofte Rådhushal. Ambassaden havde fået overladt hallen - til ”kulturudstilling”! Troede den konservative borgmester Jørgen Godtfredsen i grænseløs naivitet, at det drejede sig om kunsthåndværk...? Og kunne han ikke huske, at netop hans partis ungdom havde demonstreret imod ambassadens narkohandel? Kunsthåndværk var der ikke meget af: et lille bord med opsætning af fjer, broderier og malerier og lidt keramiske skåle, som end ikke røbede en fattig afglans af Koreas engang så berømte keramik. Derimod bugnede lange borde med alverdens kommunistiske propaganda om Nordkoreas herligheder og frem for alt deres vidunderlige fører, Kim Il Sung. Jeg besøgte naturligvis udstillingen, forsynede mig med så megen propaganda, jeg kunne slæbe – om ikke for andet, så for at tilintetgøre det, sådan som jeg plejede i slige situationer, men også for eventuelt at finde materiale til flere fejder. Jeg fik fat i et tryk, hvis store bogstaver: Den Demokratiske Folkerepublik Korea kunne bruges på en pjece, så den umiddelbart kom til at tage sig tilforladelig ud, som var den fra ambassaden. I virkeligheden repeterede min pjece historien om den nordkoreanske narkohandel ved at genoptrykke uddrag af det brev, som Lise Tønsberg afleverede til ambassaden ved protesttoget i 1976:

”Vi ønsker hermed skarpt at protestere imod den hensynsløshed, Deres land, Nordkorea, har udvist over for det danske folk. Deres regering har ved hjælp af Deres ambassades personale misbrugt den gæstfrihed og retsbeskyttelse, de nyder i vort land ved at samarbejde med kriminelle og samfundsnedbrydende kræfter i Danmark og påføre vor ungdom skadelige stoffer, som næppe vil blive tolereret i Deres eget land.”

Jeg gik nu i krig med at uddele denne tryksag til alle, der gav sig ind på rådhuset. Lad det være sagt med det samme, at der ikke var mange, men effekten var så meget større! Ind imellem kom Lise Tønsberg over og hjalp mig med arbejdet.

Da nordkoreanerne opdagede vor løbeseddel, som folk tog med sig ind i rådhushallen, henvendte de sig til rådhuspersonalet, som de mente kunne stoppe uddelingen, men de blev i stedet for belært om ytringsfriheden i Danmark og om, at pjeceuddelingen var lovligt anmeldt. Så greb de til andre metoder: de stillede sig op på rådhustrappen, dels med truende miner, dels med hånlatter, og knipsede et hav af portrætbilleder af os to pjeceuddelere som en art psykisk pression, men det bed ikke på så forbenede frontkæmpere. Så ringede de efter forstærkninger fra ambassaden. Et par koreanere overfaldt mig på rådhustrappen for at fravriste mig de pjecer, jeg havde i hånden, men af gammel vane fra min barndoms skoletid slog jeg igen og forsøgte med et brydertag at få krænget koreanerens hoved under armen... I det samme kom rådhusbetjenten styrtende, idet en udstillingsgæst havde opfattet episoden og fandt det groft nok med disse nordkoreanere. Rådhusbetjenten søgte at forklare dem noget om demokrati i Danmark, men forgæves. (Se Berlingeren 7.10.1981).

Nu prøvede koreanerne en anden taktik: de tilbød penge for pjecerne, og da dette heller ikke gav resultat, tilkaldte de en ny mand fra ambassaden, en ret rund herre, der begyndte en slags teaterforestilling – sådan på skoledrengeniveau. Han stillede sig op og pegede på os med højlydt fnisen og sagde på gebrokkent dansk: ”Du er gammel!”, så hostede han mig direkte op i ansigtet og pustede cigaretrøg ind i hovedet på mig, skubbede til mig, forsøgte at spærre mig vejen og stirrede mig minutlang tid ind i øjnene. Da han stadig kom til kort, slog han om og forsøgte at indlede en samtale, men jeg fandt det ikke nødvendigt at snakke med en så ukultiveret person. Hans velnærede og tunge korpus tillod ham ingen konkurrencemulighed ved pjeceuddeling, hvor jeg snart smuttede forbi ham på den ene led og snart på den anden, og han måtte give op.

Jeg følte mig imidlertid ikke tryg ved koreanerne og måtte til stadighed være på vagt. En af dem stillede sig truende op foran mig og gjorde med hævet hånd mine til karatens håndkantslag, men jeg truede igen. Jeg måtte hele tiden vogte mig for ikke at stå i den åbne kørebane lige foran rådhustrappen, for det lå i luften, at koreanerne, hvis bil stod med næsen imod mig, ikke ville gå af vejen for en ”trafikulykke”. Jeg måtte holde øje med deres manøvrer og bjerge mig i sikkerhed bag de lave jernstolper.

Næste dag havde koreanerne fået en henstilling fra rådhuset om, at man ikke måtte overfalde folk eller genere dem, men inde på rådhuset forsøgte de at fralokke folk den pjece, de havde fået udenfor. Og da jeg siden – uden pjecer – ville kikke mere på udstillingen, mente de sig berettiget til at bortvise mig fra rådhushallen, og igen måtte de belæres om, at man ikke kunne udvise kommunens borgere fra deres eget rådhus.

Trist, at et land med så gammel kultur repræsenteredes af så ukultiverede personer! Det understregede kun den narkokriminalitet, de tidligere ambassadefolk havde lagt for dagen.


På Amdi Petersens Tvind-skole fejrede man Kim Il Sungs 70 års fødselsdag med stor festivitas, en enorm kæmpelagkage og en slagsang om blod og krig og den herlige fører. Tvind havde skaffet sig fin kontakt til Nordkorea og sendte skolehold derover på studieophold.

Tvind havde fablet en del om barfodslæger og akupunkturbehandling. Var tanken måske den, at en sådan skulle udføres af nordkoreanske læger på Juelsminde Kysthospital, som Tvind havde købt (med de borgerlige byrådsmedlemmers sanktion!), så Nordkorea kunde få et ståsted i Danmark?


Kilde: ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur” (genudgives om en uges tid).

Protester skal komme før Rigsdagsvedtagelser

Læserbrev fundet i avisen ”Världen idag”:

FRA-loven har skabt berettiget vrede rundt om i Sverige. Grædende rigsdagsmedlemmer fik partipisken at smage, da loven hastedes igennem. Overvågningssamfundet er et faktum. Protestbevægelser som ”Sort Mandag” er vokset frem.

Men nu står Sverige over for en endnu større trusel. Og denne gang bliver det sort hele ugen.
Rigsdagen skal i november tage beslutning om den ny EU-grundlov, Lissabontraktaten. Få har læst den. Endnu færre har forstået den. Trods det vil ledende borgerlige og sosser have, at Sverige betingelsesløst vedtager traktaten. Skal partipisken endnu engang hvine og vinde?

Findes der nogle standhaftige rigsdagsmedlemmer, som lader landets bedste gå forud for trusler om repressalier og stemmer Nej? Den som går imod partilinjen risikerer hele sin politiske karriere. Der var engang en svesnk politiker som sagde, at inden man tager sådan en afgørende beslutning, så skal der bedrives en omfattende folkeoplysning. Men det bliver der ikke noget af. Politikerne har lært lektien fra Frankrig, Holland og Irland. Dér hvor folket har fået rede på sandheden om EU-grundloven, har man fået et kraftfuldt Nej ved afstemningerne. I Sverige forsøger man i stedet for at smyge beslutningen igennem i tavshed

(Har nogen sagt dig, at der var stor demonstration i Lissabon imod vore allesammens nye grundlov -"Lissabontraktaten"?)

Har nogen forklaret dig, at Lissabon-traktaten indebærer:
1) at EU-love altid står over svenske love
2) at spillereglerne på det svenske arbejdsmarked sættes ud af spil
3) at der skabes et fælles EU-forsvar
4) at Sverige med mindre end to % af stemmerne mister sit veto og let kan ignoreres ved vigtige beslutninger.
Listen over uønskede effekter ved en godkendelse af Lissabontraktaten kan gøres meget lang.
Hvis alt dette var almen kendt, så ville folke-

stormen denne gang rejse sig før rigsdags-

beslutningen.

Kræv en folkeafstemning om den ny EU-grundlov, Lissabontraktaten.

Kilde: Hans Nilsson, repræsentant for Junilistan i Sverige

- Og så har man endda her ikke omtalt en lille, men for forældre meget vigtig detalje: Pædofili vil fremover - af hensyn til den arabiske ”kultur” (?) – blive godtaget, skønt Europa har oplevet frygtelige forbrydelser og misgerninger mod børn.

Ill: FRA gransker os samt Fagforeningernes demonstration i Lissabon

Hvem er terroristerne i Iran?

Mens Danmark i det almene europæiske kaos kæmper mod EF-domstolens ulovlige (?) politiske manipulering med danske aftaler, skriver en svensk samfundsdebattør om, hvordan EU-ministerrådet har ignoreret lovgivning og domstole og støtter Irans brutale regime. Her er artiklen oversat til dansk:


EU´s støtte til Irans regime er illegal.
Den iranske modstandsbevægelse ”Folkets Mujahedin” (PMOI) har været terroriststemplet de sidste 7 år af EU. Stemplingen er en indrømmelse til det iranske diktaturregime, som ser PMOI som den vigtigste modstandsbevægelse – og dermed trusel – mod det siddende regime.
Der findes love i EU-landene, som forbyder en rent politisk motiveret terroristregistrering.
Desværre anser EU-ministerrådet sig selv for at stå over loven. Rådet har gentagne gange ignoreret domstoldbeslutninger, som har forklaret registreringen af PMOI for ugyldig. Det gælder dels EU´s CFI-domstol (Court of First Instance) og dels de brittiske domstole POAC og Appelretten. EU-ministerrådets ønske at tilgodese den iranske regerings ønsker er åbenbart så stærk, at rådet er parat til at blæse på grundlæggende statsretlige juridiske principper.

Terroriststemplingen af PMOI er et tydeligt exempel på udemokratisk beslutningstagen inden for EU. Dette tilfælde har særlig ubehagelige konsekvenser eftersom registreringen af PMOI indebærer, at EU aktivt hjælper den iranske regering at bekæmpe en legitim, demokratisk opposition. Man må ikke glemme, at Iran styres af et af verdens absolut værste undertrykkelsesregimer. Pressefrihed findes ikke og anderledes-tænkende forfølges og tortureres af regimet. Iran har i dag ikke noget retssystem, der er betegnelsen værd; mindreårige henrettes, en kvindes vidnesbyrd gælder kun halvt så meget som en mands, dødsstraf kan idømmes for ”forbrydelse mod Allah” – listen kan gøres lang. Vil vi fra Sveriges og EU´s side virkelig støtte sådant et regime? Og hvis vi vil støtte det – er en lovstridig terroristregistrering så den rette måde?

I en rigsdagsdebat i juni 2008 forklarede udenrigsminister Carl Bildt, at EU´s terroristregistreringer altid grunder sig på ”ret solide beviser”. Dette hævdede Bildt til trods for, at han var fuldt ud medvidende om, at al den såkaldte bevisførelse mod PMOI uden undtagelse er blevet underkendt hver gang, sagen er blevet prøvet ved domstol.

EU´s procedurer for terroristregistrering er dog fornylig blevet ændret, således at den anklagede organisation eller person nu får tilsendt et dokument med angivelse af, hvilke begrundelser, der ligger bag registreringen. (Dette er altså åbenbart ikke sket tidligere!!!). Men når man gransker, hvilke begrundelser der angives i tilfældet PMOI, forekommer EU-ministerrådets agerende fuldstændigt som grebet ud af luften. De dokumenter, som ministerrådet har tilsendt PMOI som begrundelse for registreringen, udgøres af ti år gamle avisartikler , udskrifter fra internetsider og lignende. Med tanke på denne patetiske ”bevisførelse” er det ikke mærkeligt, at registreringen af PMOI er blevet underkendt hver gang, den er blevet prøvet ved domstol.

Eftersom det i dag er fuldkommet klart, at EU`s terroristregistrering af PMOI savner enhver begrundelse, råder der næppe tvivl om, at registreringen snart vil blive ophævet. Spørgsmålet er, hvor ansvaret skal placeres for de grove fejl, der er begået. Hvor langt skal man acceptere politikernes magtarrogance? Er det acceptabelt, at Carl Bildt bevidst vildleder rigsdagen ved at påstå, at EU´s registreringsbeslutninger altid grunder sig på ”solide beviser”?

Elias Rudberg, Stockhom


På internettet skriver en M i l i s c h i a , at EU:s domstol Court of First Instance (CFI) i en dom den 12 december 2006 erklærede EU-rådets beslutning at opföre og bibeholde PMOI på terroristlisten for ugyldig (milischia.blogg.se/2008/january/ - 65k -)

Mus og muselmænd.

Hodjas blog - http://hodja.wordpress.com/ - bragte i går en video fra Mellemøstens MemriTV med en musegal muselmand, Muhammad Al-Munajid, der i fuld alvor tordnede mod Mickey Mouse og ville slå ham ihjel. Det er dog utroligt, som de er ivrige efter at slå ihjel derovre østpå uden tanke på, at både mus og alle andre dyr som f.ex. hunde og grise i deres tro må være skabt af Allah.

De synes totalt at mangle humor og latterens gave og kan derfor heller ikke se latterligheden i deres egne påhittede og indbildske krænketheder.

Se video med titlen: Saudi Claric Muhammad Al-Munajid: Micky Mouse must die.

www.memritv.org/clip/en/1850.htm

Er de måské ikke allesammen søde og rare?

Selvom alle mennesker véd, at vi påvirkes fundamentalt i opvæksten med de tanker, ideologier og religioner, der er omkring os, og ser hvor vigtigt det er for autoritære regimer, at få deres indbyggeres børn ind i de ”rigtige” båse, så er der mange, der synes, at det er noget kvindbøvl at tale om børneopdragelse, og har man selv ingen børn, så interesserer det ikke én en papand. Netop det er en kæmpefordel for de politikere, der vil ændre samfundet og går stille med dørene.

Befolkningers ligegyldighed er farlig og kan slå tilbage som en bommerang. For børnene er fremtidens samfund. De lovgiver og bestemmer fremtidens statssystem. Indoktrinering af børnene kan ændre hele samfundet. Gud bevares det tager vel i hvert fald en snes år, men det er lang tid nok til, at det er svært at se omvæltningen tydeligt. Var det en voldelig revolution, sådan hu-hej, så kunne alle se det.

Tror du ikke på, at dine børn indoktrineres? At det bare var noget, der foregik tidligere?
F.ex. da 68´erne kom til?

Her er nogle indoktrineringsbilleder fra børneafdelingen på Københavns Hovedbibliotek.
De fremmede er bare nogle, der ser lidt anderledes ud, men de er vore venner og deres moskéminareter rager højt op!

(Snaphane fot)