marts 30, 2008

Geert Wilders´ film

er hjerteløs og egnet til at sprede had, mener Politikens anmelder, Anders Jerichow, og det kan han have ret i.

På en vis måde!

Jeg har ændret lidt i artiklen, men så vidt muligt brugt Jerichows ord:



Wilders har vundet første runde. Alverdens aviser anmelder og diskuterer den hadefulde kortfilm, ”Fitna”.

Wilders påstand er, at muslimer som sådan er til fare for Europa. Har vi hørt den slags før?

Ja, vi har for syv årtier siden, f.eks. at Hitler var en fare for Europa. Desværre var der ikke mange, der så det i tide. Da det allerede var forsent ville Chamberlain, den naive politiker, bare have ”fred i vor tid”.

Resultatet er kendt: en verdenskrig og Europa i ruiner, fordi alt for mange fæstede lid til Hitlers venskabspropaganda og alt for få, både i Nazityskland og udenfor, stod vagt om demokrati og religiøs og kulturel lighed.

Filmens nådesløse blotlægning af islams livsopfattelse og straffesystem er velegnet til spredning af had. Had har vi jo desværre allerede lært af dem som en ”kulturberigelse”, vi ikke kendte. Citater fra en religiøs politisk bog Koranen, ledsaget af en krydsklipning med billeder af moderne islamisk terror:
Flyene mod World Trade Center i New York, togsprængningerne i Madrid. Fundamentalistiske prædikanters udbasunering af had mod jøder og andre ikke-muslimer, trusler mod den frie verden osv.

Bortset fra Politiken er vi allerede for vidende til bare at henvise filmen til arkiver for tom hatespeech*. Den viser jo ikke andet end det dybe had, vi allerede kender fra den islamiske verden.
Wilder vinder kun opmærksomhed, fordi der er et stort, nyt publikum, som indtil nu har sovet.

”Hans billeder af volden er utvivlsomt ægte, både billederne fra New York, fra Madrid, af det afhuggede hoved i Irak, af Hizbollahs parader i Libanon, af den offentlige hængning af bøsser i Iran.”

Jamen, hvad er der så i vejen? Må vi ikke se tingene i øjnene?

To simple grafer anskueliggør, at antallet af muslimer vokser i Holland og i hele Europa, og hvis vi ikke passer på, vil hadefulde voldsmænd overtage Europa og søle det til i blod.

Om Wilders kan dømmes for racisme, er tvivlsomt. Eller for blasfemi.
Wilders vil som folkevalgt have udvidet ytringsret - og henholde sig til, at voldsbillederne er sande, sikkert også tabellens stigende tendens.
Han anser muslimer, deres antal og befolkningstilvækst for Europas problem - og bruger klip fra Koranen og prædikanter, der også i den muslimske verden er ekstremister, til at advare mod islam og mod muslimer, ligesom europæiske politikere advarede mod Det tredie Rige.

Hvis massemedierne havde haft mod til at fortælle os sandheden, og vi havde lært af verdenshistorien (i stedet for at afskaffe den!) og havde kunnet vurdere både indsmigrende propaganda og hatespeech* var Wilders naturligvis aldrig blevet et hit, for så havde vi alle vidst besked. Og så havde en patetisk kortfilm aldrig kunnet vække samme opmærksomhed over hele verden.

Vi befinder os imidlertid midt i globaliseringens første time, vi skal lære at trække på skuldrene – selv af de værste terroraktioner og dagligdags overfald og mord, og klart overse de fremmedes hadefulde racisme

Wilders kortfilm er på 14 minutter, og den bør kunne lånes fra Statens Filmcentral til lektioner i islams racisme og spredning af had.
I vor verden har vi grund til at være bange, ikke for Wilders, men for manipulerende og uærlige massemedier og naive og tåbelige
politikeres træk.

At tildele sådan en film ”hjerter”, giver ikke mening. Den viser netop en ufattelig hjerteløshed.

*) der er journalister, der har glemt deres modersmål eller tror, at engelsk er finere?

Kilde: Politiken