"noget gik forkert"

Som omtalt her på bloggen den 12. marts har det svenske statslige ”Forum for levende historie” arrangeret en vandreudstilling, der skal afsløre kommunismens forbrydelser. Det ville da også være på tide efter snart hundrede års hærgen. Der har da også været ymtet om et sådant projekt i adskillige år: I 2004 under den socialistiske regering var sagen oppe og vende i rigsdagen: man havde oprettet ”Forum for levende historie” for at oplyse om nazismens forbrydelser, mens man i årtier havde blokeret for oplysninger om kommunismen. Det var nødvendigt at oplyse svenskerne, ikke mindst de unge, om kommunismens grufulde forbrydelser.


Udstillingen er bygget op omkring den 13-årige russiske dreng Pavel, som var et idol for kommunistisk ungdom i Sovjetunionen. Alle kendte ham, alle havde hørt om hans idealisme, men ingen havdc set ham. Han var helten. Han satte ideologien over alt andet og - angav sin egen far.

Han var der og var der dog ikke. Pavel var en propagandafigur.

Udstillingen tager sigte på kommunismen i Sovjetunionen, Kina og Kambodja fra 1917 til 1989, straffelejrene, den kinesiske kulturrevolution og myrderierne i Kambodja, men lister udenom Cuba, Nordkorea og lande i Østeuropa.

Men nu møder udstillingen hård kritik fra den rumænsk fødte journalist og forfatter Ana Maria Narti, som i sin tid flygtede fra sit hjemlands kommunistdiktatur. Hun sad i rigsdagen for folkpartiet 1999-2006.

Udstillingen giver ikke ordentlig information, siger hun i et debatindlæg i Expressen, men skaber snarere forvirring: professor i historie, Klas-Göran Karlsson, som er ansvarlig for udstillingen, undviger at se kommunismens forbrydelser som et resultat af ideologien. Han giver udtryk for, at ´der fandtes meget lys i den kommunistiske utopi, men ”noget gik forkert”, da kommunistregimer begyndte underkuelse og blodbad´.


Professorens mening minder således påfaldende om vore hjemlige naive kommunistmedløberes* evindelige snak: kommunismen var god nok, men den var bare løbet af sporet i Sovjet, men se på Kina...! Man skulle altid se på Maos Kina, som man hørte meget mindre om end Sovjet. Men også ”kultur”revolutionens grusomheder nåede til sidst Danmark, og datidens politisk-korrekte henvisninger til Kina blev spage for til sidst at dø ud.


*) Se Bent Jensens bog ”Stalinismens Fascination”

Kilde: Världen idag 26.3.08

Dikkende lammehale

Vi har ikke noget valg.

Giver vi efter for alle de mange islamiske krav, helmer muhammedanerne ikke, før de reelt har overtaget hele magten i vore europæiske lande, indført diktatur og har gjort os til umælende dhimmier, der kan pukle som trælle for at forsørge dem. Dette har været den uundgåelige facitliste for alle de af islam undertvungne folk.

Gør vi modstand havner vi måske nok samme sted, men har da i hvert fald under hele modstandskampen et håb at klynge os til. Et håb om, at noget helt uforudset viser sig...

Alle solemærker tyder på, at vor virkelige overordnede fjende ikke er muhammedanerne, men de pengemennesker, der tjener styrtende med penge på andre menneskers ulykke, på deres underkastelse og deres krige. Uden storkapital i baghånden var den russiske revolution ikke blevet til noget, og folket ikke blevet lagt i lænker. Nu hører vi hele tiden om en ny verdensorden, een eneste storstat med blandet befolkinger og kulturer.


I dette projekt indtager EU en nøglepost, uafhængigt af om denne storstat reelt har legitimitet og befolkningerne bag sig.

Den siddende formand for EU, den slovenske udenrigsminister Dimitrij Rupel tog kraftig afstand fra Geert Wilders annoncerede film om islam ved et EU-møde for de 27 udenrigsministre i Bruxelles 11. marts. Han udråbte den på forhånd som en provokation, der kan krænke millioner af mennesker. I stedet for bør alle nu udvise forsigtighed.
”Konfrontationer bør undgås. Jeg forstår ikke, hvorfor man vil score politiske points med sådanne provokationer” sagde Rupel. En tåbelig bemærkning, når man ved, at det kan koste Wilders livet.

En film som ingen endnu havde set. En film som handler om islam. Hvordan kunne islamister på forhånd tro, at den ville være ”kontroversiel” ? Taler det ikke for sig selv?

Men som en dikkende lammehale bakkede Fogh op bag EU-formanden.

4 breve til magthaverne angående EU

Der findes heldigvis personer, som stædigt gransker og graver i ting, der foregår fordægt bag politikernes døre. En af dem er den utrættelige og grundige Inger-Siv Mattson. Hun har sendt mig fire breve til den svenske regering, der afslører EU-politikerne og deres medløbere.

Det gælder det katastrofale projekt at forene Europa, Mellemøsten og Nordafrika, som man er i fuld gang med, og som snart skal endelig vedtages.

Det gælder dine og mine børns og efterkommeres fremtid.

Jeg bringer de fire breve til den svenske regering her på bloggen, et af gangen. De citerede politikersvar står med kursiv.

Læs det, brug det og spred det.

- - - - - - - - - - - - - - -


Nacka den 12 mars 2008


Statsrådsberedningen v g diarieför och meddela dnr tack

Statsminister Fredrik Reinfeldt
UD Utrikesminister Carl Bildt,
EU-minister Cecilia Malmström


Ämne: EU:s sydutvidgning - ”A wider Europé” och Romfördraget 1

Regeringen mörkar om EU:s förestående sydutvidgning eller Vad stort sker, sker tyst

Med hänvisning till tidigare - obesvarade - brev daterade den 22 mars 2007 och 23 februari 2008 om EU:s sydutvidgning - ”A wider Europé” - och Romfördraget vore jag tacksam om statsministern kan bekräfta alternativt dementera uppgiften i Der Spiegel om en nära förestående utvidgning av EU på andra sidan Medelhavet.

Vid EU:s toppmöte i Paris den 13-14 juli kommer EU - enligt ett förslag från Frankrikes president Nicholas Sarkozy och Tysklands förbundskansler Angela Merckel – att besluta att EU - utöver Turkiet – skall få följande nya medlemmar: Arabiska Maghreb-Unionen (Algeriet, Marocko, Tunisien), Egypten, Den palestinska myndigheten/PLO, Jordanien. Libanon, Syrien samt Israel.

Så sent som den 17 maj 2005 förnekade UD:s ämnesråd Lars Bjarne skriftligen att Barcelonaprocessen innebar ett steg på vägen mot en sydutvidgning av EU dvs ”A wider Europé”: ”Någon utvidgning av EU till att omfatta länder i Mellanöstern och Nordafrika är vare sig aktuell eller planerad. En sådan utvidgning är inte heller konstitutionellt möjlig. Endast europeiska stater kan enligt Maastrichtfördragets artikel 49 bli medlemmar av Europeiska Unionen.”

Något har uppenbarligen hänt sedan denna dementi/lögn med kännedom om den promemoria som Sarkozy och Merckel i veckan lägger fram på det sedvanliga marsmötet och som alltså skall beslutas vid EU:s toppmöte i juni.


”A wider Europé”

Även Libyen sägs vara på väg mot ett regelrätt medlemskap i EU via den s.k. Barcelonaprocessen (BP) eller EU:s Medelhavssamarbete. Enligt regeringspromemorian 2003-05-21 erbjöds Libyen redan 1999 att delta som fullvärdig medlem i Barcelonaprocessen (BP) på villkor att Libyen accepterade BP:s aquis - dvs EU:s villkor för ett associeringsavtal med EU. Eftersom Libyen nu uppenbarligen har uppfyllt dessa villkor vill jag veta hur långt Libyens medlemskap i BP framskridit och hur associeringsavtalet med Libyen har utformats. Jag vill gärna ha en kopia.

Också Mauretanien har nu åter nämnts som medlem i Barcelonaprocessen. När arabländerna tidigare krävt att Mauretanien skulle bli fullvärdig medlem i BP och därigenom komma ifråga för MEDA-bistånd (1) krävde EU att landet skulle lämna EU:s Lomé-samarbete dvs EU:s bistånd till afrikanska länder. Mauretaniens regering bedömde dock Lomé-samarbetet som mer ekonomiskt fördelaktigt och avböjde medlemskap i BP. Under det franska ordförandeskapet år 2000 förklarade landet att man bara var intresserad av observatörskap i processen. Vad har fått Mauretanien att ändra sig? Har det ekonomiska biståndet från BP blivit fördelaktigare än Lomé-samarbetet?

Hur är läget för Yemen, som sommaren 2000 begärde medlemskap i Barcelonaprocessen, men tillbakavisades av EU-länderna? EU hade då ett bilateralt samarbete med Yemen. Kvarstår detta? Eller har även Yemen idag ett associeringsavtal med EU?



När upphävdes Romfördraget?

Jag vill fortfarande ha svar på de frågor jag ställde i tidigare brev om när och hur Romfördragets artikel 237 och Maastrichtfördragets artikel 49 dvs EU:s Europaklausul - som slog fast att endast europeiska stater kan bli medlemmar i EU - upphävdes utan att EU:s medborgare upplysts om detta. Enligt Lars Bjarne var ju för drygt två år sedan en utvidgning av EU på andra sidan Medelhavet ”inte konstitutionellt möjlig”. Genom vilka beslut har sydutvidgningen 2008 plötsligt blivit ”konstitutionellt möjlig”? Jag förmodar att det utvidgningsvänliga Sverige ställde sig bakom upphävandet av Europaklausulen. Varför har svenskarna inte informerats om den genomgripande förändring i den nya EU-grundlagen – kallad ”fördraget”- som annullerandet av Europaklausulen innebär?

Jag antar att EU:s Europaklausul upphävdes för att möjliggöra för Turkiet att ansöka om medlemskap i EU, eftersom den klarsynte Turkiet-motståndaren premiärminister Giscard d’Estaing hösten 2000 konstaterade att ”Dess /Turkiets/ huvudstad ligger inte i Europa. 95% av dess /Turkiets/befolkning lever utanför Europa. Det är inte ett europeiskt land.”

I en utförlig intervju i Le Monde för några år sedan slog Giscard d’Estaing fast att ”det turkiska medlemskapet endast kan förverkligas till priset av Europas undergång.”

Genom att för Turkiets skull upphäva artiklarna 237 respektive 49 har EU också öppnat slussarna för alla andra stater på andra sidan Medelhavet. Som bekant ansökte Marocko redan 1987 om fullvärdigt medlemskap i EU. Den gången blev det som tur var nej men nu är det uppenbarligen dags för ett ja!



Sharia-Unionen Eurabia (2)

Hur länge dröjer det innan EU byter namn till AEU, Arabisk-europeiska unionen eller kanske snarare AEF, Arabisk-europeiska federationen? Eller varför inte ”Sharia-Unionen Eurabia”? I Barcelonadeklarationen slogs fast att processens länder erkänns rätten att ”choose and freely develop its own political, socio-cultural, economic and judicial system.”? Ingenting tyder på att arabstaterna någonsin kommer att acceptera något annat juridiskt system än ”sharia” och helst vill sprida detta till andra länder! Redan idag finns ju flera s.k. shariadomstolar i t.ex. England. Krav på shariadomstolar har som bekant även framförts i Sverige.

Inför EU:s förestående och omfattande sydutvidgning under mottot ”A wider Europe” föreslår jag att Ni och Era EU-kolleger begrundar den franske 1500-talsfilosofen Michel de Montaignes kloka ord: ”Vid randen av en avgrund finns blott en sak att göra: ta ett steg tillbaka.”

På förhand tack för snabbt svar på mina frågor, som jag än en gång vill påpeka icke är retoriska utan kräver konkreta - och gärna sanningsenliga - svar!



Inger-Siv Mattson, pensionerad internationell sekreterare vid ett statligt forskningsråd

Alphyddevägen 55, 131 35 Nacka


PS Jag bad i mitt brev den 23 februari 2008 om de senaste regeringspromemoriorna ang Barcelonaprocessen och MEDA till ovanstående adress, men har ännu inte erhållit dessa. När kan jag förvänta mig dem? DS


(1) Förkortningen MEDA står för ”mesures d’accompagnement aux réformes des structures économiques et sociales dans les pays tiers méditerrannéens”

(2) Eurabia användes första gången i mitten på 70-talet, då en tidning med detta namn gavs ut i Paris av Lucien Bitterlin, ordförande i The French-Syrian Friendship Association. Eurabia publicerades av bl a Middle East International (London), France-Pays Arabes (Paris) och The European Coordinating Committee of the Associations for Friendship with the Arab World – som var en utväxt på dåvarande EG!


Brev 2 næste gang

Geert Wilders´ film

er hjerteløs og egnet til at sprede had, mener Politikens anmelder, Anders Jerichow, og det kan han have ret i.

På en vis måde!

Jeg har ændret lidt i artiklen, men så vidt muligt brugt Jerichows ord:



Wilders har vundet første runde. Alverdens aviser anmelder og diskuterer den hadefulde kortfilm, ”Fitna”.

Wilders påstand er, at muslimer som sådan er til fare for Europa. Har vi hørt den slags før?

Ja, vi har for syv årtier siden, f.eks. at Hitler var en fare for Europa. Desværre var der ikke mange, der så det i tide. Da det allerede var forsent ville Chamberlain, den naive politiker, bare have ”fred i vor tid”.

Resultatet er kendt: en verdenskrig og Europa i ruiner, fordi alt for mange fæstede lid til Hitlers venskabspropaganda og alt for få, både i Nazityskland og udenfor, stod vagt om demokrati og religiøs og kulturel lighed.

Filmens nådesløse blotlægning af islams livsopfattelse og straffesystem er velegnet til spredning af had. Had har vi jo desværre allerede lært af dem som en ”kulturberigelse”, vi ikke kendte. Citater fra en religiøs politisk bog Koranen, ledsaget af en krydsklipning med billeder af moderne islamisk terror:
Flyene mod World Trade Center i New York, togsprængningerne i Madrid. Fundamentalistiske prædikanters udbasunering af had mod jøder og andre ikke-muslimer, trusler mod den frie verden osv.

Bortset fra Politiken er vi allerede for vidende til bare at henvise filmen til arkiver for tom hatespeech*. Den viser jo ikke andet end det dybe had, vi allerede kender fra den islamiske verden.
Wilder vinder kun opmærksomhed, fordi der er et stort, nyt publikum, som indtil nu har sovet.

”Hans billeder af volden er utvivlsomt ægte, både billederne fra New York, fra Madrid, af det afhuggede hoved i Irak, af Hizbollahs parader i Libanon, af den offentlige hængning af bøsser i Iran.”

Jamen, hvad er der så i vejen? Må vi ikke se tingene i øjnene?

To simple grafer anskueliggør, at antallet af muslimer vokser i Holland og i hele Europa, og hvis vi ikke passer på, vil hadefulde voldsmænd overtage Europa og søle det til i blod.

Om Wilders kan dømmes for racisme, er tvivlsomt. Eller for blasfemi.
Wilders vil som folkevalgt have udvidet ytringsret - og henholde sig til, at voldsbillederne er sande, sikkert også tabellens stigende tendens.
Han anser muslimer, deres antal og befolkningstilvækst for Europas problem - og bruger klip fra Koranen og prædikanter, der også i den muslimske verden er ekstremister, til at advare mod islam og mod muslimer, ligesom europæiske politikere advarede mod Det tredie Rige.

Hvis massemedierne havde haft mod til at fortælle os sandheden, og vi havde lært af verdenshistorien (i stedet for at afskaffe den!) og havde kunnet vurdere både indsmigrende propaganda og hatespeech* var Wilders naturligvis aldrig blevet et hit, for så havde vi alle vidst besked. Og så havde en patetisk kortfilm aldrig kunnet vække samme opmærksomhed over hele verden.

Vi befinder os imidlertid midt i globaliseringens første time, vi skal lære at trække på skuldrene – selv af de værste terroraktioner og dagligdags overfald og mord, og klart overse de fremmedes hadefulde racisme

Wilders kortfilm er på 14 minutter, og den bør kunne lånes fra Statens Filmcentral til lektioner i islams racisme og spredning af had.
I vor verden har vi grund til at være bange, ikke for Wilders, men for manipulerende og uærlige massemedier og naive og tåbelige
politikeres træk.

At tildele sådan en film ”hjerter”, giver ikke mening. Den viser netop en ufattelig hjerteløshed.

*) der er journalister, der har glemt deres modersmål eller tror, at engelsk er finere?

Kilde: Politiken

Åbent brev til kulturordfører Mogens Jensen (S)

Du kommer med en uhyggelig afsløring af dig selv gennem din udtalelse til Ritzau 27/3 om Geert Wilders film. Du viser jo med al tydelighed, at du indtil nu ikke har kendt noget til islam. Hører det ikke med til dit kulturjob? Man taler jo om kulturberigelser.

Uden kundskaber om islams kultur bør man vel ikke beklæde nogen politisk post. Du er tydelig chockeret over de modbydelige mord- og voldsscener. Du har altså ikke set dem før, mens de mere vågne, der er fulgt med i lektien, allerede kendte disse barbariske forhold i de islamiske lande, således at filmen ikke viste dem noget nyt.

Du hævder, at Wilders med denne film ”gør alle muslier til terrorister og mordere”. Det er noget vås, hr. Jensen! Alle hænger jo ikke andre op i lygtepælene. Wilders film viser klip fra det islamiske retssystems grove og brutale afstraffelser. Det er der specielle bødler til.

Men store dele (langt den største del?) af de islamiske befolkninger synes at være indforstået med disse barbariske love og afstraffelser og en stor del synes endog at nyde dem ved at overvære disse mishandlings- og dødsscener.

Mvh Gertrud Johnsen

Det var ikke mord, bare lidt knivridseri....

Som nævnt her på bloggen den 15. December blev en lektor ved universitetet i Örebro, Fuat Deniz, myrdet den 11. December 2007. Han fik halsen skåret over. Morderen forsvandt i tusmørket, men blev snart efter pågrebet i Gøteborg. Det var en slægtning til den myrdede. Han kommer for retten på tirsdag (1/4).

Lektorens brøde var, at han var assyrier af fødsel og kristen, forskede i assyriers og syrianernes historie og var meget optaget af, hvordan minoriteter havde det i de islamiske lande. Dertil kom, at han havde skrevet flere artikler om disse problemer, bl.a. i Världen idag (den eneste i Sverige som tør, hvor andre tier). Han havde bl.a. krævet, at Tyrkiets massakre på armenierne (herunder også en del assyrier) blev erkendt som folkemord.

Den 42-årige morder har erkendt, at han har angrebet lektoren med kniv, men nægter at han har begået nogen forbrydelse!!! Det er det sædvanlige. Det siger de jo altid (- eller næsten) om de så bliver grebet på fersk gerning. Men måske er det, fordi de har sharialoven i baghovedet, og der vil de – i sådanne tilfælde - sikkert kunne gemme sig under betegnelsen æresdrab.

Slægtningene har krævet en skadeserstatning på 200.000 kr., hvoraf han har erklæret sig villig til at betale en del, - nemlig til de nærmeste slægtninge, hvilket vel betyder til lektorens børn.

200.000 sv. kr. – er det ikke en ringe sum? Men selvfølgelig – Kristus blev vurderet til 30 rigsdaler.

Kilde: Världen idag 26.3.08

Det kan hun jo ikke!

Ifølge Nomosblog skriver Søren Pind i Berlingeren 26.3.08 om børnekriminaliteten i København, og hvad man gør ved det:

”Den 15. november 2005 om aftenen tog jeg afsked som borgmester i København og sagde bl.a.: »Vi har ført en kampagne med fokus på Københavns største udfordring: integrationen. Og jeg fortryder ikke, at vi bragte det centrale forhold op. Gør vi det ikke, havde ingen andre gjort det. Og det er afgørende for Københavns fremtid.«

Her blot to et halvt år senere er tilstanden kun blevet værre.
Der sidder et bystyre, hvis flertal allerede dengang gjorde klart, at det var komplet ligeglad med de nævnte problemer. Det må man sige, overborgmesteren siden helt har levet op til.”

Ja, det er så sandt som det er sagt!

Pind opremser derpå en masse kendsgerninger, som bystyret burde have
taget fat på og bør tage fat på.

Men hvordan skulle overborgmester Ritt kunne gøre det? Det er jo hendes eget miljø. Hun er jo vokset op i et kommunistpræget hjem og er selv 68`er og har arbejdet ihærdigt på at nedbryde samfundet i forbindelse og samarbejde med folk på venstrefløjen og i Mentalhygiejnen. Hun har bl.a. som undervisningsminister båret ved til bålet gennem påvirkning af skoleungdommen .
(Billedet: Rådhusdjævelen)

Grundlagsändring 1974 gav majoritetens diktatur.

Riksdagsledamoten Anne-Marie Pålsson har låtit riksdagens utredningstjänst undersöka inslaget av maktdelning i OECD-länderna, vilket hon redovisade på DN Debatt i går, 25 mars. Konklusionen är skrämmande: Sverige är "sämst i klassen". Det är egentligen häpnadsväckande med hänsyn till våra demokratiska traditioner.

Då kung Karl XV tillträdde 1859 valde han som valspråk "Land skall med lag byggas". Det har Carl Gustaf Spangenberg, lektor vid Uppsala universitet, tagit som rubrik för en resumé av våra lagars historia. Valspråket stammar från medeltiden. Upplands landskapslag av 1296 säger att den skall vara "allt folket till ledning, både rika och fattiga". Så långt tillbaka har vi rötterna till vår demokrati.


Demokratin befästes i 1809 års grundlag, baserad på 1700-talets idéer om maktdelning. Med all makt samlad i en institution får man diktatur, kungar förr, partisekretariat i våra tider. Vi fick då en balans mellan den lagstiftande makten, riksdagen, den verkställande makten, kung och regering samt den dömande makten, självständiga domstolar. Även riksdag och regering måste då lyda lagen, nämligen grundlagen.


Balansen eliminerades i 1974 års grundlag med en förrädisk bisats, som sade att domstolar kan bortse från en ny lag därför att den är oförenlig med grundlagen, bara om "felet är uppenbart".
Vilken domare kan påstå att något är uppenbart fel, om det ansetts rätt av över hundra riksdagsledamöter och tjugo ministrar?
Vi fick majoritetens diktatur. Värst i hela OECD.


För vanligt folk är det "uppenbart" att alliansens "ränta" på uppskovsbelopp från villaförsäljningar är grundlagsvidrig, om den avser uppskov beviljade före den nya lagen. Grundlagen tillåter inte retroaktiv verkan. Skatt är allt som man inte har något annat val än att betala. Således blir räntan en skatt för den som fått uppskov tidigare, medan den blir ränta för den som i dag väljer om hon eller han vill ha uppskov eller inte.

Socialdemokratin har också agerat grundlagsvidrigt, bland annat med konfiskation av olika minoriteters pensionskapital och fiskerättigheter.


Det bör vara "uppenbart" för varje väljare att maktdelningen måste återskapas. Liksom många and­ra föreslår Anne-Marie Pålsson inrättandet av en författningsdom­stol.
Det är emellertid den största knuten i den sittande Grundlagsutredningens arbete med att revidera grundlagen. Socialdemokraterna vill nämligen inte ha en sådan för att juridiken inte skall stå över politiken.


Det argumentet är en total missuppfattning enligt Nils-Eric Sandberg, tidigare ledarskribent på DN under decennier. Det är politiker som skrivit grundlagen. De kan ändra den närhelst de önskar, men ändringarna måste underställas väljarna mellan två riksdagar.
Författningsdomstolen kan inte skriva några lagar, men kan se till att grundlagen tolkas konsekvent, så att politikerna håller vad de lovat.
Kan socialdemokratiska väljare ha något emot det?

Sture Åström
Helsingborg
styrelseledamot i Medborgarrättsrörelsen MRR
UNT 26/3 2008

Sarkozys grin

Sarkozys storgrin slår imod mig fra avisens side og generer mig rent psykisk langt ind i sjælen. Hvorfor griner han? En sjofel vits? Havde det endda bare været det!

Næh, han griner dig og mig og alle befolkningerne i EU lige op i ansigtet. Triumferende! Nu efter 12 års hele og halve løgne og fortielser er vi ved at være dér, hvor EU-politikerne havde planlagt det ved Barcelonaprocessen 1995, for ikke at sige tidligere - ved den europæiske-arabiske dialog i 1978. Ja, man kunne naturligvis nævne endnu tidligere tiltag, gjort af verdens storkapital. Den, som uafhængigt af folkeslags undertrykkelse, konflikter, krige etc. forstår at skovle penge ind på enhver situation.

Føj for den l...!

Sarkozys grin er et satans grin!

”EU danner Middelhavsunion” lyder overskriften, og artiklen er objektiv og nøgtern. Den fortæller, at top-EU-politikerne fornylig ved et møde er blevet enige om, at EU og Middelhavsstaterne slutter sig sammen i en fælles union, idet EU overtager det arbejde, som Barcelonaprocessen har stået for siden aftalen herom i 1995. Skal det lyde som to uafhængige instanser: EU og Barcelonaprocessen – for at stikke folk blår i øjnene? Barcelonaprojektet var og er et EU-projekt.

EU-politikerne løj og hånede dem, som afslørede planerne om et Eurabia, en sammenslagning af Europa og Mellemøsten og de nordafrikanske stater. Nu er den her. Den 13. juli dette år skal det hidtil – så vidt muligt – hemmeligholdte projekt officielt vedtages ved et EU-topmøde i Paris – dagen før Bastilledagen!

Derfor griner Sarkozy!


Kilde: Världen idag 26.3.08

Advarsel: uhøviske tegninger

Via Drokles på bloggen Monokultur blev jeg opmærksom på, at Egon Clausen har rullet sig ud i Politiken påskesøndag, netop den dag, der for mange kristne er den største højtid. Er det tilfældigt? Hans opvækst i det indremissionske Vestjylland fyldte ham tilsyneladende med had til al religion, rettesnore og kanontænkning.
”Kanon er et raffineret sorteringsmiddel, der giver et skær af velopdragen dannelse til en infam proces, der skiller de rigtige fra de forkerte,”siger han
.....
”Kanon er et ord, der er gennemvædet med blod. Knap havde man således vedtaget den første kristne kanon, før kætterbålene begyndte at flamme. Siden er millioner af vantro, frafaldne, afvigere, dissidenter og protestanter fulgt efter. Vandringen til retterstedet blev altid begrundet med velformulerede forklaringer om betydningen af at bevare troens enhed og renhed. Sådan var det dengang, og sådan er det såmænd også i vore dage.”

Ja, se f.ex. på Saudiarabiens barske wahabisme-kanon, hvor moralpoliti pisker løs på kvinder på åben gade, hvis man aner en blottet ankel under tøjteltet. Og hvem kan glemme historien om, hvordan man hindrede skolepiger i at undslippe en brand, fordi de ikke var klædt efter forskrifterne? Etc.etc. håndsafhugninger, hængninger og henrettelser ...

Men hvordan er det med Clausen selv? Agerede han ikke selv den store kanon blandt 68-kanonerne for at vise det forbaskede borgerskab, hvordan man skulle leve? ”Kanon er et raffineret sorteringsmiddel, ....der skiller de rigtige fra de forkerte.”

Her er exempler på Egon Clausens kanon med tegninger for voksne og børn, mens han rakkede ned på Jørgen Clevins populære skitser.

Kilde: Tidsskriftet AKTION nr. 8, 1979

Magdi Allams dåb

Pavens dåb af en tidligere muslim, ægypteren Magdi Allam, under påskens forventningsfulde vågen indfor Jesu genopstandelse, har vakt harme hos mange muhammedanere, der anser det for en provokation.

Begivenheden er blevet omtalt i aviser i Marokko, Saudiarabien, Algeriet og i Hamasavisen i Pakæstina. En gruppe muslimske akademikere, som fører diskussioner med kristne grupper i Italien, er fortørnede, da de jo netop “arbejder ihærdigt” på at finde “et fælles ord” (A common word) for menneskeheden for fredens og samexistensens skyld. Gruppens ordfører, Aref Ali Nayed, var en af de 138 underskrivere, der i oktober 2007 sendte et fredsbrev til den kristne verden, og foreløbigt har man aftalt en fælles dialogkonference i november.

Vatikanets avis “Den romerske observatør” afviser beskyldningerne om provokation og udtaler, at Paves beslutning om personligt at døbe den kendte journalist og viceredaktør fra den store Milanoavis Corriere della sera har en “vigtig betydning”, eftersom den på en mild og klar måde bekræfter religionsfriheden “uden nogen som helst fjendtlig hensigt imod islam.” I en leder i avisen forklarer Gian Maria Vian, at religionsfrihed “også er friheden til at skifte religion, sådan som det blev understreget i erklæringen om menneskerettighederne i 1948.” Således har enhver, der uden tvang måtte bede om dåb, ret til at modtage den, tilføjer han.

Dønninger fra døbefonten har ikke bare berørt forskelligt troende, men har også kunnet mærkes i den åbne debat, der fulgte, og i udtalelser fra Italiens politikere. Efter dåben skal Magdi Allam have slået fast, at “det onde sidder i et islam, som fysisk er voldeligt og historisk set stridbart.” Og i en artikel i sin avis påskesøndag angreb han igen islam. En politiker fra Lega Nord siger: “Magdi Allam har ret, når han siger, at der ikke findes noget moderat islam. I dag kan vi – takket være Benedikt 16. – sige, at Vesten endelig har fundet en stærk pave, der er motiveret og besluttet på at forsvare vor religion, dens værdier og dens tusindårige historie, uden angst for reaktionerne fra islamisterne. “

Kilde: Corriere della sera og Kristeligt Dagblad.

Irak under sløret

Skærtorsdag viste man en dokumentarfilm i svensk TV. Den hed ”Irak under sløret” og var optaget af journalisten Folke Rydén. Den tog sigte på kvindernes situation i Irak. Amerikanerne havde lovet dem, at når Sadam Hussein var blevet fjernet fra magten, så ville de få det meget bedre. Amerikanerne arrangerede et internationalt demokratiseringsprojekt i Bagdad gennem det amerikanska National Democratic Institute for International Affairs (NDI). Fra 2004-2005 havde den svenske politiker Maria Leisner, tidligere leder for Folkepartiet, ansvar for projektet.

Nogle entusiastiske irakiske kvinder gik da også i gang med opgaven: oplysning om hvad demokrati indebærer og forsøg på at forbedre forholdene med uddannelse etc.

Men det blev en stor skuffelse. De bremsedes overalt af islamister, til og med af islamistiske kvinder, der ikke synes at forstå, at det gjaldt landets udvikling. De islamiske regler om klædedragt, opførsel og moral blev skærpede (rimeligvis under indflydelse af det muslimske broderskab), og jagten gik ind på de kvinder, der var for ”vestlige”. Man anslår, at omkring 10.000 kvinder blev myrdet i løbet af bare fem år i denne ”religionsrensning”.

Ovre i Amerika sad en amerikanske kvinde på sit kontor. Hun troede ikke på, at projektet var
kuldsejlet. Vi får jo brev fra Irak at det går udmærket...
Måske sagde hun det bare for ikke at indrømme fejlslagningen...
ligesom de politiskkorrekte politikere, embedsmænd, massemedier etc. etc. herhjemme holder fast ved den umulige ”integration”, som de stadig fabler om...

Fogh svigter

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte forleden i en pressemeddelelse, at han tager skarpt afstand fra den hollandske højrepolitiker Geert Wilders, der så smukt havde rost ham for hans konsekvente holdninger mht. ytringsfrihed.

I et interview i DR udtalte Wilders, at han ville ønske, at de i Holland i stedet for deres nuværende premierminister, Jan Peter Balkenende, havde en premierminister som AFR, men desværre havde de en kujon, som ikke står fast på forfatningens ord om ytringsfriheden, men i stedet har stillet sig på Talebans side.

Ved SIOEs (Stop Islamizing Of Europe) i Aalborg i lørdags talte jeg med mindst to deltagere fra Holland. Det, som de sagde, var ord til ord det samme, som Wilders udtalte i DR.

Men nu tager AFR afstand. Det skulle han aldrig have gjort.. Nu falmede glorien, og ynkeligt nedkaldte han den anden halvdel af indholdet i Wilders udtalelse over sit hoved, og muslimerne gnider sig i hænderne. Flere opinionsundersøgelser viser, at danskerne tager afstand fra Islam og al dens væsen, som luskes ind over Danmark gennem EU.. Altså kan det ikke være danskernes interesser, AFR med sin afstandstagen forsøger at pleje. Er det nogle private kartofler han forsøger at hyppe, f.eks. hans Eurabien projekt, hvor han sælger ud af vore danske værdier? I så fald må det betegnes som landsforræderi.

AFR kunne have holdt sin mund. Nu afslørede han sit sande ansigt - igen. Han må have haft vægtige grunde, personlige eller Bilderberg?


21.3.2008
Jørgen D. Grønbæk,

Nyt olympisk flag

Den olympiske fakkel tændtes kl. 10.45 dansk tid med brændglas ved Heratemplet i Olympia. Formanden for den internationale olympiske Komité (CIO), Jaques Rogge, sagde, at han er blevet rystet af voldsomhederne i Tibet og fører tavse forhandlinger med Kina om Tibet og menneskerettigheder, men at han ikke ser noget intenationalt ønske om at boycotte de olympiske lege. Den kommende måned vil han mødes med den kinesiske statsminister.
Han opfordrer alle til at lade den olympiske fakkel passere fredeligt igennem landene.

I Olympia havde politiet afspærret det arkæologiske område, da faklen skulle tændes. Man frygtede tibetanske protester foran hundredvis af journalister og tusindtals af tilskuere. Det var imidlertidd ikke tibetanere, men to aktivister fra ”Rapportere uden Grænser”, forkæmpere for fri presse, som gik i aktion, mens formanden for den olympiske komité i Peking, Liu Qi, talte.
Den ene foldede et flag ud, hvor de fem olympiske ringe var blevet til 5 håndjern. Teksten lød ”Boykot de lande, som undertrykker menneskerettighederne”. Den anden søgte at bemægtige sig mikrofonen. De to blev straks stoppet af sikkerhedsvagter.






Det kinesiske TV afbrød omgående den direkte udsendelse i nogle sekunder uden nogen forklaring og i stedet vistes arkivbilleder fra tidligere fakkeltændinger.
En gruppe tibetanere havde bedt den olympiske komité om at udeslutte Tibet fra fakkelløbet, men det blev afvist. De kinesiske myndigheder havde allerede meddelt, at det fastsatte fakkelløb ville blive gennemført, og at også Mont Everest ville blive besteget med faklen.

Magdi Allam - ikke nogen almindelig muslim

Paven døbte en muslim påskesøndag, men NB det var ikke en hvilken som helst muslim!!!

Den 55-årige Magdi Allam er født i Egypten, har levet i Italien i 35 år og er journalist, lederskribent og viceredaktør på den store Milanoavis Corriere della Sera. Han har gang på gang vist sig som en yderst åbenmundet og modig kritiker af islamisk ekstremisme, og er da også tvunget til at leve under politibeskyttelse på grund af mordtrusler.

Magdi Allams dåb flyver verden rundt.
Han blev døbt af pave Benedikt 16. i Sankt Peterskirken under den højtidelige påskesøndags venten på Jesus opstandelse, det mest religiøse tidspunkt i den katolske kirke.

Nyheden om pavens dåb af Magdi Allam flyver verden rundt. I Associated Press i Amerika kaldes journalisten og viceredaktøren ved Corriere della sera for Italiens mest kendte muhammedaner, som fordømmer den islamiske extremisme og forsvarer Israel.
New Yorks Times citerer fra Reuters, at dåben har været holdt som en dyb hemmelig indtil en pressemeddelelse en time før Påskehøjtidens begyndelse lørdag.

Også BBC nævner Magdi Allams dåb og minder om, at nogle af Allams artikler har vakt vrede hos visse muselmænd.

Muslimernes Fællesråd roser vor svage statsminister

Fogh viste berøringsangst, da han oprørt afviste (den nu klart ufortjente) ros fra Geert Wilders side. Fogh har åbenlyst kvittet sine tidligere principper om ytringsfrihed som en forberedelse til præsidenttaburetten i EU.

Efterfølgende har han nu fået offentlig ros fra paraplyorganisationen ”Muslimernes Fællesråd” og det er ikke første gang!!!
Fællesrådet blev stiftet efter Muhammedkrisen, nøjere sagt i efteråret 2006 som en fælles platform for muhammedanere for ”dialog og gensidig tolerance og respekt” med danskere og internationalt.
Formand er speciallæge Asmat al-Mojaddedi, søn af Afghanistans tidligere præsident. Efter sigende skulle foreningen tælle 10.000 medlemmer, men det skal nok tages med et pund salt.
Navnet ”Muslimernes Fællesråd” giver associationer til det ”Europæiske Råd for Fatwa og Forskning”, som Det muslimske Broderskab oprettede som en selvbestaltet fælles platform for alle muslimer i Europa i 1997. Man kan derfor roligt gå ud fra, at Broderskabet har en fod indenfor i det underordnede danske Fællesråd. Om Det Muslimske Broderskab kan man læse i Helle Merete Brix´s nylig udkomne bog ”Mod Mørket”.

Det danske muslimske fællesråds talsmand er cand.polit. Zubair Butt Hussain, som også er talsmand for foreningen ”Muslimer i Dialog”. Han har kastet sig ud i arbejdet for Fællesrådet med en række pressemeddelelser, der ud fra den sædvanlige islamiske offer-jammer og tvetungethed angriber folketingsmedlemmer - specielt naturligvis Dansk Folkeparti - for ”extremisme”.

Den 12. februar i år så organisationen sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse om tre af sine ”medlemmer”, de tre leje- eller snigmordsaspiranter, som skulle myrde tegneren Kurt Westergaard. Dér kunne man sandelig tale om extremisme! Men se om de gør. Nej de nærmest undskylder dem:
De tre havde ”misforstået budskabet i islam”!!! (se bloggen her 13.2.08).
Desværre synes der at være alt alt for mange muhammedanere, der misforstår budskabet i islam!

Blandt medlemmerne finder vi bl.a. den evindelige Abdul Wahid Pedersen og den ex-pseudokonservative Safia Aoude. Hun gør en indsats som historielærer på en arabisk friskole trods sin tilsyneladende forvirrede indsigt i hændelserne i Hitlertyskland under sidste krig. Hun har sin egen hjemmeside, hvor hun har udsendt et manipuleret foto af de kendte ytringsfrihedsforkæmpere og islamkritikere Lars Hedegaard, Helle Merete Brix og Ayan Hirsi Ali – idet hun har forsynet de to danskere med et hagekorsmærke og yderligere anbragt et billede af Goebbels i baggrunden. Måske er det hendes specielle form for ”dialog”, for hun er (eller var) medlem af ”Muslimer i dialog”.
Hun var også medlem i Det konservative Folkeparti og tilmed bestyrelsesmedlem i deres 1. kreds (Østerbrokredsen?). Konservativt Folkweparti har tradition for eftergivenhed og svaghed, så det tog nogen tid, inden det i marts 2007 kom på tale at smide hende ud af partiet på baggrund af ”hendes generelle mistro og afstandtagen til det danske samfund”.

Safia Aoude meldte sig skyndsomst ud af partiet i begyndelsen af maj 2007.

Aoude skrev på sin blog om festlighederne19.4.07 på restaurant ”1001 Nat” i Høje Gladsaxe i anledning af oprettelsen af ”Muslimernes Fællesråd”. Hun var æresgæst sammen med henved100 andre, bl.hvilke ”den tidligere danske rock-stjerne og nu ydmyge imam Abdul Wahid Pedersen”, uböjelige imam Fatih Alev og den uforfærdede søster Asmaa Abdol Hamid, som vil stille op til Folketinget for venstrefløjen (med tørklæde, ligegyldigt hvor hårdt Dansk Folkeparti vil sparke og råbe). Videre den tidligere Danske Udenrigssekretær Mogens Lykketoft og mange andre topfigurer fra det danske samfund, politikere, medier og videnskab,
- - men glemte den uvidenskabelige Bæk Simonsen.

Her var også ungdomspræsten Per Ramsdal fra Brorsonskirken på Nørrebro, som benyttede lejligheden til at få muslimerne med til en såkaldt gudstjeneste i fri stil i Københavns domkirke, og den konverterede bulgarer Um Yasin Atanaska Djondorova, der er psykologistuderende, mor til tre og sidder i bestyrelsen hos Muslimernes Fællesråd.

Hun synes at tro på, at Fællesrådet kan blive fælles, mens religionsforsker Kate Østergaard med speciale i nutidig islam, er skeptisk overfor, om rådet kan samle alle muslimer i Danmark. De må først bevise både over for danske muslimer og resten af den danske offentlighed, at de har én stemme i den offentlige debat og kan udtale sig på mere repræsentativ måde end imamerne har kunnet. Og så mangler de at få nogle af de vigtige partnere med såsom Islamisk Trossamfund. Det er en stor forening, som gerne vil være den, der tager initiativet og spiller en central rolle.

Carmen Bin Ladin

skriver i sin biografiske bog* ”Et gyldent bur” om sin svoger, Usama Bin Laden. Han var hendes mands lillebror i en enorm søskendeflok. ”- da jeg (Carmen) boede i Saudiarabien var Usama bare en fjern bekendt. Dengang var han endnu en helt ung mand, men havde allerede udviklet en reel pondus. Han var høj og statelig og barsk, og hans rabiate gudsfrygtighed opfattedes selv af familiens mere religiøse medlemmer som skræmmende.

I de år jeg levede med klanen Bin Ladin i Saudiarabien blev Usama Bin Ladin selve symbolet på alt, hvad jeg fandt frastødende i dette uigennemtrængelige og ugæstvenlige land – de dogmatiske vurderinger, som styrede livet for os alle, saudiarabernes arrogance, hovmodighed og deres manglende respekt for mennesker, som ikke delte deres opfattelse. Det var saudiarabernes foragt for fremmede og deres urokkelige ortodokse meninger, som ansporede mig til i fjorten år at kæmpe for at give mine børn et liv i den frie verden.

I min kamp for at bryde båndene med Sasudiarabien begyndte jeg at samle oplysninger om klanen Bin Ladin. Jeg så, hvordan Usama stadig blev mægtigere og mere anset og fortabte sig i blodtørstigt raseri mod USA fra sit gemmested i Afghanistan.

Usama var en krigsherre som støttede rebellerne i Afghanistan i kampen mod den sovjetiske okkupationsmagt. Da Sovjet forlod Afghanistan vendte Usama tilbage til Saudiarabien. Allerede da var han en helt i mange menneskers øjne.

Da Irak invaderede Kuwait 1990 blev Usama ude af sig selv over, at amerikanske styrker måske ville anvende Saudiarabien som militær base. Han henvendte sig til den saudiarabiske kong Fahd for at stille sine afghanske krigere til rådighed i kampen mod Saddam Hussein. Nogle af de mere religiøse prinser syntes, at hans forslag indebar visse fordele, men kong Fadh sagde nej.”

*) ISBN 91-7002-206-2 udgivet på svensk, trykt i Danmark 2005.

Undervisning hjemme eller i skolen?

I Kalifornien bliver ikke mindre end 160.000 børn undervist hjemme af forældrene. Resultaterne ligger i reglen over gennemsnittet.

Kilde: Världen idag

Ræverød indoktrinering

Haarders fagkonsulenter anbefaler ræverød indoktrinering.
Martin Henriksen, som er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, har skrevet en udmærket bog om den politisk indoktrinering i vore skoler. Han henstiller til undervisningsminister Bertel Haarder, at han griber ind over for ministerites fagkonsulenter, som anbefaler brugen af den venstreextreme leksikonhjemmeside ”leksikon.org”. Den hylder bl. a. Rote Armee Fraktion og omtaler Israel som en ”racistisk, imperialistisk apartheid-slyngelstat”.

Vore politikere ignorerede og/eller accepterede den sovjetiske propaganda under den kolde krig og 68´ernes samfundsundergravning. Psykolog Jesper Jensen fik udryddet disciplin og karaktergivning i skolen, og børnene udsattes for en massiv demoraliserende og politiserende propaganda af venstrevredne lærere. Situationen har åbenbart ikke ændret sig væsentligt, eftersom undervisningsministeriet nu selv fører an med rekommandationer af brugbart indoktrineringsmateriale.

Undervisningen i en demokratisk stat bør tilstræbe politisk objektivitet, så eleverne så vidt muligt selv kan danne sig deres mening. Politisk propaganda og ensretning i skolen hører kun hjemme i diktaturer.

Kan svøbet holde?

Efter ni måneders graviditet er Belgierne nedkommet med en ny regering.

Mon svøbet kan holde sammen på ungen?

Fotoet viser en figur af et svøbelsesbarn, en votivgave for en veloverstået fødsel. De stakkels svøbelsesbørn kunne hverken røre arme eller ben. Skikken at svøbe barnet findes endnu i

mange lande.

En modig og en fejg

Med den ståhej Fogh fremførte imod Geert Wilders, måtte alle de, der ikke havde hørt interviewet i radioen jo tro, at den hollandske politiker var en barsk extremist, der havde sagt noget grueligt grimt om muhammedanerne. Men som enhver kan høre på Hodjas blog 19/3 kl. 14.42 er det ikke andet end, hvad vi – trods undladelser, fortielser og censurering fra de politisk-korrekte magthaveres side - har kunnet læse, høre og se umindelige gange i massemedierne, ved foredrag, på internettet etc. etc.

Hvad forventer man sig af Wilders film? At den er usand og fuld af løgn? Nej, tvært imod. Man forventer, at den viser en del af en sandhed, vi ikke må få kendskab til.

Og at sandheden er både ilde hørt og set, forstår vi af Foghs ophidselse.

Det er jo en rimelig reaktion, når det er ham og alle de andre EU-politikere, der har bragt Europa i fedtefadet til ubodelig skade for de kommende generationer.

Fogh opportunist

Nu faldt Arne Fogh Rasmussen yderligere i min agtelse, og det med et ordentligt bump!

Det hele startede ellers så godt. Manden virkede i mine øjne reel, da han dukkede op som statsminister i 2001.

Da den såkaldte Muhammedkrise kom, efter at imamer var rejst ned til Mellemøsten med en falsk grisetegning for at ophidse de uvidende folkemængder, udtalte statsministeren sig positivt om ytringsfriheden, som jo er grundstenen i ethvert demokrati: ”Ytringsfrihed uden ”men””, pointerede han.

Ytringsfriheden er gjort for dem, der ikke er enige med magtens udøvere. Det medfører naturligvis, at der ind imellem kommer ytringer, som man bliver brøstholden over, men sådan er det. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Altså ikke noget ”men”, sagde Fogh.

Dengang.

Der skulle gå nogle år, før jeg begyndte at ane, at han havde noget maskepi med EU´s arabiske aftaler Hans attitude (psykologer sige ”kropssprog”) antydede, at hans omtale af Barcelonaprocessen og Eurabiaprojektet var uhæderlig og løgnagtig. Er man opdraget til borgerlige dyder som f.ex. ikke at lyve, så er det svært at gøre det for åben skærm uden at blinke.

Og nu er vi så nået dertil, hvor Fogh i en pressemeddelelse siger: ”Regeringen står vagt om ytringsfriheden, men - jeg ønsker at understrege, at vi ikke deler værdier og synspunkter, som Wilders repræsenterer«.

Berøringsangst!!! Statsministeren burde have holdt mund! Hans udsagn er vand på islams mølle. Et klap på skulderen til islam.
Dermed er statsministeren endelig kommet helt ud af busken.

Han er altså opportunist! Og Wilders udsagn står ham i vejen. Han vil være præsident for den EU-stat, som er kommet til ved luskeri og løgn og som åbnede alle porte for en muhammedansk folkevandring.

I modsætning til landforrædere tænker opportunister udelukkende på sig selv. Hvordan de selv kan få mest muligt ud af det. De har ingen holdning, men griber til hver en tid den løsning, som de selv har noget ud af. De er derved værre end landsforrædere, som jo - trods alt - ofte har en tro på, at det, de gør, er den bedste løsning for landet og folket, selvom folket mener noget andet.

Norden i en bastardverden

68´ernes program var at nedbryde det bestående for derpå at skabe et nyt samfund. Det lykkedes i ret høj grad, fordi politikerne var indforståede. Borgerskabet fik ikke lov at forsvare sine værdier. Det kunne ikke komme igennem i medierne. Journalisterne var i udstrakt grad - ligesom 68´erne - en blanding af rødt, radikalt og mentalhygiejnisk udflippethed.

Den vigtigste legeplads for 68´erne var naturligvis uddannelsessektoren. Man tager altid først fat i børn og unge, når man skal ændre samfundssystemet, for med deres ringe erfarenhed og viden er de så godt som forsvarsløse mod enhver propaganda.
Blandt propagandamulighederne spillede børnebøger, DR´s børneprogrammer og børneteater en særlig rolle. De etablerede teatre og de klassiske børnebøger udsattes for heftige angreb. ”Kulturen” skulle ned på et stade, hvor alle kunne være med.

En af de vigtigeste steder inden for uddannelsessektoren er universitetets humanistiske fakultet. Her er der rig mulighed for alskens psykologisk væv ikke mindst inden for samfundsstudierne.


Også i vort lands aktuelle situation gælder det - ligesom for 68´erne - at nedbryde de gamle normer og værdier for at indføre andre. Eftersom projektet kommer udefra via EU er det geografisk set langt mere vidtfavnende end tidligere, godt hjulpet af EU`s aftale med araberne om den enorme muhammedanske indvandring.

Vi skal alle være multikulturelle. Alt skal blandes. Alle kulturer krydses. Det ene gælder ikke mere end det andet, alt skal være lige. Nogen vil sige ”kaos”.

Olaf Gerlach Hansen, chef for det under udenrigsministeren hørende Center for Kultur og Udvikling, udmalede den 13. juni 2005 ved en tale i Marokko en plan for, hvordan befolkningerne og kulturerne i Europa og de islamiske Middelhavslande skulle blandes. Med udgangspunkt i de aftaler, der allerede var mellem EU og de islamiske stater, fortalte han om Eurabia-projektet:

Multikulturelle uddannelser skulle med i skolernes læseplaner, og man skulle fremme indlæring om andre kulturer. Børnene skulle have nye islamvenlige skolebøger og – ligesom også de voksne – påvirkes gennem film, udstillinger, teater, TV og andre massemedier etc. Journalistuddannelsen skal ændres til positiv multikulturel-skoling. Kunst og kultur skulle styres til at fremme multikulturel forståelse, etc. etc.

Et centralt sekretariat til styring af alle initiativer burde efter Gerlach Hansens mening oprettes.

Dette intense propagandaprojekt er en diktaturstat værdigt!

Ud fra ovenstående Gerlach-tanker holdt man i 2005 en såkaldt festival i ti byer i Danmark plus i Helsingborg under titlen ”Images of the Middleeast”. Formålet fremgik tydeligt af projektets propagandaavis: man skulle få kontakt med Nordens børn og unge. Det kunne gøres gennem de censurerede skolebøger, og ved at fange de unges interesser og livsstil.
Hvordan det, når nu de har forskellig kulturbaggrund? Jo gennem morskab: moderne teater, musik, dans, kunst, cirkus, lysshows og andre shows etc. Være sammen, hygge sammen, grine sammen f.ex. ved hjælp af udvexlingsrejser. Hvilket ungt menneske vil ikke rejse ud i den store verden? Unge kunstnere bliver fascineret af at blive inviteret til de islamiske lande. Det bagved liggende formål kender de ikke. I Malmø er 20 skolebørn blevet inviteret til en uges ophold i Saudiarabien.

Images of The Middleeast fortsatte i stort oplagte linjer med en internordisk seminar i en international sammenhæng på Nationalmuseet den 7.og 8. marts. Det er ikke første gang, at museet lægger plads og service til rødt, radikalt og mentalhygiejnisk udflippethed. Museet har bl.a. holdt konference om Christiania og økonomisk støttet ”fristaden” med en bogudgivelse m.m.

Det internationale seminar gik under navnet ”Norden i den hybride verden”, en velvalgt titel. Hybrid betyder ”blanding”: vi skal blandes - europæere og arabere, sådan som EU bestemte i slutningen af 1970´erne, uden at sige det højt. Ordet ”hybrid” kommer af det græske hybris, der betyder ”vold” eller ”overmod”, først og fremmest det overmod, som straffes af guderne. En hybride er en bastard, en krydsning.

Konferencens flotte tryksager, de mange shows, sceneoptræden, musik etc. vidner om, at EU og vore egne skatteborgere (- uden at vide det) har bidraget med millionbeløb til de to dages seminar med over halvfjedssindstyve talere, som nok alle ved, hvad de skal have betalt for at få lov at påvirke andre med deres meninger.

De talte allesammen samme ideologiske sprog og kunne især ét ord: dialog. Som om vi ikke på nuværende tidspunkt allesammen véd, at ”dialog” med muhammedanerne betyder ”monolog” og underkastelse!

Fot: Gerlach Hansen (t.h.) indgår aftale med det islamiske ISESCO

Den kriminelle lavalder

I England og Wales kan børn stilles for retten , når de er fyldt 10 år, d.v.s. tidligere end i alle andre lande i Europa!



Kilde: Världen idag.

Nye afsløringer i svenske arkiver

Hvorfor vil den svenske udenrigsminister, Carl Bildt ikke erkende det tyrkiske folkemord på de kristne armenier samt endvidere på et antal assyrier, syrianere og kaldæer, spørger den svenske avis ”Världen idag” i en artikel 17.3.08. Det kan man vel egentlig svare ganske kort på: fordi han er opportunist!

Artiklen er skrevet af den presseansvarlige i Det armenske Rigsforbund Pierre A. Karatzian, som citerer dokumenter i de svenske arkiver med fyldige rapporteringer fra Konstantinopel (Istanbul) under første verdenskrig. Det gælder ikke mindst rystende redegørelser fra den daværende svenske ambassadør Cosswa Anckarsvärd til Sveriges udenrigsministerium samt fra militærattacheen Einar av Wirsén til den svenske generalstab.

Tyrkiet presses af mange lande til at give indrømmelser om de rædselsfulde massakre på 1-1½ millioner armeniere, men slår sig i tøjret. Det minder om børn, der har opført sig forkert og kvier sig ved at give en undskyldning.

Vi må ikke svigte muhammedanerne

Så er der igen to faldne danske soldater. Det er særlig tragisk, fordi det synes komplet meningsløst.
Og det bliver ligesom ikke bedre af, at statsministeren formaner os allesammen: ”Vi må ikke svigte i Afghanistan”.

Jamen... Hvem har svigtet? Er det ikke netop statsministeren og hans regering, som har svigtet befolkningen ved at åbne vort land for en uhyrlig folkevandring fra Mellemøsten af mennesker med en religiøspolitisk ideologi, som har forhindret udvikling i deres egne lande, men som af os kræver Lebensraum? Man har sluppet dem ind uden kontrol, dumt og blåøjet efter højere ordre, så vi døjer med al slags kriminalitet hver eneste dag.

Fortielser og hemmelige aftaler mellem EU og de arabiske lande - for oliens og mammons skyld. Troede vore politikere, at krigen i Mellemøsten bare var en lynkrig, og at muhammedanerne med kyshånd ville tage imod demokrati og ”Vestens værdier”?

Hvorfor satte politikerne sig ikke ordentligt ind i, hvad det var for kræfter, de stod overfor?
Hvad islam og koranen og præstestyret er for størrelser?
Krig mod terrorisme, siger vore politikere, men terroristkandidater kan findes hvor som helst på jordkloden, også i din nabolejlighed, og de kan have træningslejre og avancerede koranskoler hvor som helst og optræde udadtil som de mest venlige og sympatiske mennesker.

Vi må ikke svigte...! siger Fogh

Det er nok, at EU-politikerne gør det.

Rent dyrisk stade???

Det er rart at se, at der i lørdags kunde afvikles tre demonstrationer samme eftermiddag i Aalborg uden vold, - selvom det måske var en skuffelse for journalist Palle Jensen fra det lokale 24 TV?

- Her skal lige indskydes, at en gruppe muhammedanere på 40-50 stykker under en islamisk leder af en art, en imam (?) i følge TV havde henvendt sig til politiet fredag, fordi der havde cirkuleret sms´er om ”at forsvare profeten” og tage fra København til moddemonstration i Aalborg. De var angiveligt bekymrede, men det kunne naturligvis også opfattes som en pænt indpakket opfordring til deltagelse, når man nu havde chancen på TV... -

Ovennævnte Palle Jensen rapporterede fra ”Antiracistisk” Netværks demonstration kl. 12.00 på Louise Plads, at ”det spændende er, om man kan forstille sig, at den antiracistiske demonstration kan gå til Haraldslund, hvor Siad (Stop islamiseringen af Danmark) holder demonstration kl. 13.00”.

Det kan ikke være Jensens opgave med sine egne slet camouflerede forventningsfulde antydninger at opfordre de i forvejen kuldrede såkaldte ”antiracister” til vold mod en anmeldt, fredelig politisk manifestation.
Det er ikke en fodboldskamp! Og det er ikke fair over for politiet, som i forvejen har vanskeligt arbejde nok i vore kriminelle tider. Politiet i Aalborg klarede opgaven flot og holdt de fremmødte muhammedanere i ave.


Det sørgelige ved disse såkaldte ”antiracistiske” demonstrationer er, at pubertetsungdom og andre mindreårige umyndige er forledt af den rodløse 68-generation. De har ingen som helst argumenter at fremføre som ved en ordentlig demonstration, der gerne skal kunne belyse relevante samfundsforhold og problemer. Derfor må de nøjes med at pifte, skrige og råbe på et mere ignorant gadepøbelstade, hvor man ikke behersker tanker og formuleringer. (Nogle ville måske sige ”rent dyrisk stade”?).

Ha` du wått i Hobro...?

Den af Siad anmeldte demonstration 14/3 i Hobro imod Hobros Sparkasses godtagelse af en del af islams berygtede sharialov havde ikke megen opbakning. Emnet var ikke umiddelbart let forståeligt for danskerne. Men muhammdanere må ifølge deres religion ikke betale renter for lån. De har et andet lånesystem. De 3 nordjyske sparekasser, Sparekassen Vendsyssel, Jyske Sparekasse, Sparekassen Farsø og Hobro Sparekasse er gået sammen om at hjælpe muhammedanerne. De har stiftet A/S ”Amanah Kredit”. Det køber de huse, som Muhammedanerne vil have, giver dem råderet over dem mod månedlige rater, hvilket vil sige, at muhammedanerne køber husene i ”småbidder” for til sidst at få skødet. Denne type lån gælder kun for muhammedanere ikke for de ”vantro”kristne, jøder eller hedninge, men fra islams side håber man naturligvis, at det vil fremme konverteringen til islam.

Sparekasserne åbner hermed for noget af sharialoven, som i andre sektioner rummer de mest vederstyggelige, barbariske og brutale straffe som stening af kvinder, henrettelse og langsom kvælning ved hængning – noget som danskeren, den tidligere narkokøbmand, Abul Wahid Petersen går ind for. Dermed er de med i islamiseringen og det landsforræderi, som vore EU-politikere og deres medløbere står for. Danskerne har aldrig fået ordentlig oplysning eller kunnet afgive stemme om EU´s – for vort land så vigtige beslutninger.

Skønt kun 3 fædrelandsvenlige danskere var mødt op som aktivister - (arrangørerne selv kom forsent, fordi de var i fogedretten angående brug eller ikke brug af Kurt Westergaards kendte tegning!!) – blev demonstrationen på sin måde en succes. En ældre kvinde Gertrud – bar et skilt, hvis tekst var møntet på banken (og rimeligvis uforståelig for andre?). Det var en stor sparegris af den type, som bankerne havde tidligere, inden de blev skræmt fra vid og sans af muslimernes griseforbi! En ganske almindelig sparegris. Teksten til banken lød: ”For Allahs skyld I svigter landet, men – I vil få igen med renters rente, sagde sparegrisen.”



Skiltet forargede i den grad en muhammedaner, at han ville slå skiltet i stykker. Han langede ud efter det og gav den 82-årige Gertrud et så kraftigt puf, at hun ramlede lige så lang hun var hen over stenbroen. Også en aldrende mand blev slået ned.
Poliet styrtede omgående til og der måtte 3-4 mand til for at lægge voldsmanden ned og give ham håndjern på og føre ham bort.

Dermed havde danskerne igen fået et tydeligt bevis på islamisternes ”dialog”, som de helst fører med ældre eller syge og invaliderede!

Fra det multikulturelle Danmark

Palmesøndags gudstjenesten i den katolske Skt. Andreaskirke i Ordrup

begyndte ude foran Carl og Polly Berlings gravsted.

Polly Berling var katolik og grundlagde kirken og klosteret på deres ejendom, Ordruphøj.

Mens menigheden sang løb en lille pige væk fra sin far og -

faldt fuldkommen i staver over, hvad hun så den tågede formiddag...

Opslag fra de Forenede Arabiske Analfabeter

Nu vil man klarlægge kommunismens ulykker

Etniske ide ntitetsproblemer

Politibetjenten: "Kan De genkende den dame, der ekspederede Dem?

Vi vil ha` folkeafstemning

”Vi har ingen tradition for folkeafstemninger” siger Sveriges EU-minister Cecilia Malmstrøm, og det er jo ikke helt forkert sagt, når man tænker tilbage på de uhyrlige tiltag, som regeringen har gjort uden at have egentlig mandat for det, f.ex. da riksdagen uden videre erklærede Sverige for en multikulturel stat.

I EU er der tradition for fortielser, korruption, direkte løgn og gentagelser af folkeafstemninger, indtil man får det JA, man vil have.

Se nu bare på EU-forfatningen. Den har rod i løgnagtighed: EU betød bare samarbejde Fællesmarkedslandene imellem og siden EU-landene imellem, ikke nogen Forenede Stater som i Amerika, ikke nogen fasttømret union, og da abolut ikke nogen stat...

Nu er vi så- trods alverdens beroligende forsikringer over for befolkningerne - nået til en feudalstat, hvis love NB står over alle vasalstaternes love, og som dikterer både dit og dat. Forfatningforslaget faldt på gulvet, da franskmænd og hollændere læste mellem linjerne og gennemskuede rævekagen og stemte NEJ.

Om igen. Fjerne flaget med de 12 stjerner fra jomfru Marias himmelkrone. Vælge lidt andre ord, smøre levertran i mundvigene og snakke om ”demokrati” og ”åbenhed”. Bede borgerne indsende deres meninger og ønsker. De statslige papirkurve er store, og man behøver ikke altid svare borgerne.

Nu skal man så have en præsident. Bare en titel naturligvis, en talsmand, en ordfører...

Ikke andet.

Når de enkelte landes vetoret forsvinder, bliver EU mere effektriv, siger Malmstrøm. Ja naturligvis! Diktaturer har altid været mere effektive end demokratier. Og har man først diktatur, er borgerne først bundet på hænder og fødder, så kan man gerne åbne lidt for information, den smule de nu kan tåle...

Vasalstaternes aftale med EU er helt forskellig fra andre aftaler. De opgiver deres egne grudlove til fordel for en EU-grundlov og afgiver lovgivningsmagten til EU, hvad der jo er noget helt andet end en handelsaftale eller en FN-aftale. Svenskerne har givet rigsdagen den opgave at vedtage love, men de har ikke givet den mandat til at videregive denne magt til EU. Nu har Sverige – bid for bid – overført lovgivningsmagten til EU.

EU-politikerne ønsker ingen folkeafstemning. De lever af EU og vil bevare deres job.

Men politikere er befolkningernes talsmænd, ikke deres formyndere!

Vi vil ha´ folkeafstemning!

Stalinismens fascination

For et år siden viste en undersøgelse i Sverige, at 95 % af svensk ungdom mellem 15 og 20 år vidste besked om Auschwitz, men at 90 % ikke kendte noget til de sovjetiske straffelejre, Gulag.

Mens man i årevis har svælget i nazismens umenneskelighed, har man lukket øjnene for kommunismens frygtelige misgerninger til trods for, at de ikke stod tilbage for nazismen, men tvært imod langt overgik Hitlertyskland, hvad ofre angik. Måske fordi kommunismen geografisk set var/er langt mere udbredt og varede i mange flere år og stadig hærger. Og ikke mindst på grund af kommunismens effektive propaganda og bundnaive Vesteuropæeres medløberi, tilmed blandt dem, der ud fra deres uddannelse skulle have været de første til at gennemskue alle løgnene. En del af dem nævnes i Bent Jensens bog ”Stalinismens fascination”.

Og "eliten" vildførte sine mindre kyndige medborgere.

Nu er det svenske statslige ”Forum for levende historie” - på opfordring fra regeringen - gået i gang med at afsløre kommunismens grusomheder. En vandreudstilling om drengen Pavel vil turenere rundt i Sverige. Pavel var et idol for kommunistisk ungdom i Sovjetunionen, berømt for at have angivet sin egen far.

Man tager sigte på kommunismen i Sovjetunionen, Kina og Kambodja fra 1917 til 1989, straffelejrene, den kinesiske kulturrevolution og myrderierne i Kambodja, men lister udenom Cuba, Nordkorea og lande i Østeuropa

Smid fostrene i skraldeposen!

”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse”. Sådan stod der tidligere i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne artikel 16, punkt 3.

Står det der stadig? Eller er det fjernet?

Inden for de sidste par år har jeg set hen til, at de gamle Sovjet-vasalstater i Østeuropa måske skulle være redningen for det demoraliserede Europa, og nu ser jeg, at jeg ikke er ene om den opfattelse.
Lederen i Världen idag 11.3.08 er inde på – om ikke samme – så dog en lignende tanke.
Den omtaler især forholdene i Polen, Litauen og Rumænien. Da landene blev befriet for det hårde kommunistiske åg gjaldt det at genskabe, genføde, stabilisere og udvikle.

Disse tre lande har tydeligt markeret, at ægteskab mellem mand og kvinde er samfundets grundpille. Polen har i EU-sammenhæng tydeligt deklareret dette synspunkt. Litauen har skrevet det ind i sin grundlov, og Rumænien har i disse dage taget det første skridt til lignende tillæg til konstitutionen.
For samtlige tre lande er medlemsskabet i EU vigtigt. De har kæmpet for det og oplever det som en beskyttelse og en forudsætning for økonomisk tryghed og udvikling. Derfor er de meget ømtålelige for pres fra EUs side, men trods dette har de dog taget stilling for ægteskab og familie.
Protester og advarsler har da også lydt imod Polens syn på ægteskab. Landet er til og med blevet truet med udelukkelse af EU af justitskommissær Franco Frattini. I sidste uge protesterede en masse EU-parlamentariker mod Litauens planerede stramning af abortloven. Initiativet kom fra det svenske kommunistpartis parlamentsmedlem Eva Svensson.

Man kan forudse, at Rumænien under den fortsatte behandling af ægteskabsloven vil blive udsat for trusler og advarsler af samme slags. For alle dem, der indser, at sådan en lovændring er vigtig, ikke bare for Rumænien, men for hele Europa, er det vigtigt at markere, at der er europæisk støtte til en markering af ægteskabets betydning for en nation og dens overlevelse.

EU´s formål med "dialogåret" gemt i ordskvalder

EU bliver mere og mere multikulturel pga. EUs import af muslimer. Men anstrengelserne for at afvikle nationalfølelser og kristendom har ikke været helt vellykket. Tværtimod vinder disse i styrke. Det deraf følgende sammenstød mellem uforligelige kulturer truer nu sammenhængskraften i EU-kolossen på lerfødder. Formålet med "dialogåret" er at overflytte den nationale identitet og loyalitet til multikulturens superstat EU. I krampagtigt forsøg på at bygge bro over kløften mellem uforenelige kulturer arrangerede EU dette "dialogår", som skal vinde ungdommen for det diktatoriske EU-Imperium. EU satser på at bringe unge sammen om overfladiske teknik-lege, pop og samværsfestivaler, workshops, shows, diskussioner osv., så vore historie- og kulturløse unge kan se, at ”de andre” jo egentlig er flinke, når bare man undlader at kritisere deres overbevisning om at være kaldede til at være verdens herrer. Ingen røber, at EU-ungdommen senere vil blive tvunget til at antage ”de andres” fuldstændigt fremmede og meget stramme ideologi.

Afgørelse Nr. 1983/2006/EC i Det Europæiske Parlament og Europarådet af 18. December , 2006 : "Det Europæiske År for Interkulturel Dialog (2008) (= EYID =European Year of Intercultural Dialogue).":

Formål: at bekæmpe racisme og fremmedfrygt, diskrimination og social isolation. Videre at fremme asylpolitik og integration af indvandrere, menneskerettigheder og holdbar udvikling, audiovisuel politik (d.v.s. mediecensur) og forskning. Man skal få følelse af europæisk identitet ved at favne forskellighed og forestilling om at høre til et fælles samfund. Det vil styrke idéen om et Europæisk borgerskab, som er åbent overfor en ny verdensorden, baseret på de fælles værdier, som nævnes i artikel 6 i EU Traktaten og EUs Charter for Fundamentale Rettigheder, og som respekterer kulturelle divergenser. Det vil øge sammenhængskraften og fremme alle EU-projekter og tiltag ved at bidrage til interkulturel dialog.

10.000.000 skatteyder-euro er afsat til dialogen (art. 11, stk.1). Resultater og vurdering vil indgå i fremtidig EU-politik, forholdsregler og tiltag på dette område.

Kämp for alt, hvad du har kært.... åh Gud!

Den sidste rest af viktorianismen forsvandt med sidste verdenskrig. Det var godt med noget mere frihed og selvstændighed og ansvar, men rødstrømperne faldt i den anden grøft: fri sex uden mindste kærlighed.

Kvindernes internationale kampdag i lørdags fejredes i DR med et tilbageblik på 68´ernes indsats op gennem 70´erne, og igen spillede man datidens lejlighedsdigte, en ynkelig historie sammenlignet med den socialistiske kamp i Jeppe Åkjærs ”Hvem sidder der bag skærmen”.
Hvordan kan kvinder, der raser over at være ”sexobjekter” i øvrigt synge om menstruation eller ”Du skal få min busteholder, når jeg går...” eller Trilles sang om ”øjet” etc.
De lagde da tvært imod op til temmelig løssluppen sex... Og hvor havde vi det sjovt, som de sagde i DR!
Ville de have, at man skulle have værdsat dem for deres hjerners skyld?

På gaden, hvor tidligere Magabangs Torv lå (mellem Magasin og pelsfirmaet Bang) var der demonstration og højtaler i gang. Mændene skulle styre deres sexualitet etc. etc.
Tror kvinderne virkelig at de kan stoppe prostitution? Det har man prøvet i århundreder.

Mens Dansk Kvindesamfund og rødstrømperne demonstrerer i fællig mod prostitutionen, mener andre ude i samfundet, at der kan være behov for sexassistance på alderdomshjem...

DF-ungdom synes, at kvindernes kampdag havde forkert fokus.
Det er der sandelig mange andre, der mener, langt inde i kvinderækkerne. Man burde netop have taget det internationale aspekt op. Hvis de islamiske lande nogensinde skal komme ud af deres tilbageståenhed, deres analfabetisme, deres primitive barbari, så skal der kvinder til, kvinder som har både hjerne og hjerte og ikke mindst MOD.

Ligestilling i svensk folkeskole?

Tænk alle de besværligheder og store og små (uløselige) problemer Europas lande er havnet i på grund af EU´s gennemtrumfning af forbrødringen med de islamiske lande.

Den svenske folkeskole har haft en mulighed for fritagelse for visse skolefag. Det gjaldt især gymnastik, svømning og sexualundervisning, men nu foreslår ligestillingsminister Nyamko Sabuni og skoleminister Jan Bjørklund, begge fra Folkpartiet, at sådanne fritagelser skal ophøre. Guderne må vide, hvordan det reelt skulle kunne gennemføres? Skal politiet hente ungerne? Og er de to ministre overhovedet klar over, hvordan sexualundervisningen kan flippe helt ud? Tror de, at den altid er sober og reel? Forældrene behøver hverken at være muhammedanere, indremissionske eller sippenippede for at tage afstand fra undervisningen, når den går over uskrevne grænser.
Den i Danmark meget brugte bog af svenskeren Bengt Claësson, "Dreng pige, mand kvinde", underviste i fællesonani og -masturbation, zoosex etc.
Nogle lærere i Danmark mente, at det var vigtigt at indvie skoleleverne i pornografiens verden. En skolebog opfordrede skoleklassen til at købe et sæt rigtige pornohefter for at gennemgå dem. Det er derfor fuldt berettiget af redaktør Carin Stenström i avisen "Världen idag"opfordrer Folkpartiet til at fundere lidt over, om ikke den undervisning, der tilbydes i sex og samliv i sig selv er et overgreb, ikke bare på muslimske vurderinger, men på de vurderinger og normer som omfattes af en lang række helt almindelige sekulariserede familier. Er det ikke et overgreb at opmuntre børn og unge til tidlige sexuelle experimenter og forbindelser? Eller at undlade at fortælle om de psykiske problemer efter en abort?

3 grupperinger fägter mod hinanden

Under den kolde krig stod to supermagter over for hinanden repræsenterende demokratisk frihed contra diktatur.

Nu er der tre grupperinger: det demokratiske Vesten med USA og vestkulturelle lande contra de 57 islamiske lande i OIC med hel- eller halvdiktatur og Shanghaigruppan (SCO) med Kina og Sovjet med Kaukasusstaterne, oprettet 2001.

OIC og SCO har ikke blot de mest brutale undertrykkende regimer, men sidder også på størstedelen af verdens oliebeholdningen. Det giver dem enorme økonomiske resurcer, som de anvender til opkøb af firmaer og politisk magt i Vesten. Gennem den udemokratiske FN-organisation lykkes det dem at sprede islam og stoppe kritikken mod islam.



Truslen om brug af kernevåben var reel under den kolde krig, men existerer stadig, nu fra islamiske grupper som Hizbollah og Hamas, og regimer som Iran og Sudan, der som krigshetzere udgør den største fare.

De fleste nuværende krige og konflikter involverer muhammedanere.



Vor afhængighed af olje betaler expansionen af islam og forhindrer milliarder af mennesker i at leve et værdigt liv i demokratiske retsstater.



Kilde: Världen idags leder 7.3.08

Politisk psykologi

Psykologi og psykiatri skal man være forsigtig med. Det er upræcise videnskaber eller kald det pseudovidenskaber. Psykologer og psykiatere har godt nok læst en masse bøger. Nogle vælger disse studier, fordi de ikke kan finde ud af sig selv. Og bedømmelserne af andre mennesker bliver naturligvis ud fra deres egne forudsætninger og idéer og giver fagudøverne en uhyre magt over andre mennesker. Endnu værre bliver det, når der - som det altfor ofte sker - går politik i fagene. Vi har set det både i ind- og udland.
Socialdemokratiets chefpsykolog, Eggert Petersen, lavede i 1969 et helt detailleret program for hvordan danskerne burde leve fra vugge til grav. Og hans ønsketænkning peger på, at vi fremover alle sammen skulle have brug for en psykolog. Hans såkaldte ”trivselsprogram” blev gennem hans egen mere nøgterne partimedlem, borgmester Wilhelm Lytken, til en vellykket teatersatire: ”Trivslernes hærgen i de nordlige provinser”.
Det af Eggert Petersen selv oprettede og styrede ”Mentalhygiejniske Forskningsinstitut” under Landsforeningen for Mentalhygiejne havde som direkte formål at påvirke dansk politik, hvilket næppe var så vanskeligt, eftersom Mentalhygiejnen allerede havde et solidt netværk i regeringen og i alle statslige myndigheder.
Landsforeningen for Mentalhygiejne blev afsløret af rigsrevisionen midt i 1970´erne, men ondets rod fik man desværre ikke helt revet op.

Gustav Wied

Hu, nu glemte jeg Gustav Wieds

födselsdag. Men opdagede det så

på bloggen Snaphanen...

Der kommer en mindeudstilling

om Gustav Wied på Roskilde Museum,

når de lukker udstillingen om Roskildefreden.

Her er nogle billeder om Wied.

Gustav Wieds hus "Kastellet"

- med cyklen af den type, der siden skulle inspirere til Christianiacyklen

Kulturberikad kassakö

En historie fra Saudiarabien - lånt fra Hodjas blog - med tanke på forældre i Malmø, som lader deres børn rejse til
Saudiarabien for at studere arabisk kultur

Kulturberikad kassakö

Kassaköer är irriterande, men tiden - och barn - kan slås ihjäl. Till exempel genom att halshugga en baby.

Normalt underhåller muslimer sig med att hugga huvudet av folk på offentliga platser, såsom ”chop-chop-square” i Riyah. Det är i och för sig inte något speciellt utan ett ganska vanligt muslim-nöje. Men nu har skicket spritt sig till Netto, eller vad man nu kallar slika etablissemang i de trakterna. Således kom en man i diskussion med sin syster, som bar sitt 15 månader gamla barn på armen, medan de stod och väntade i kassakön. Hon - eller babyn - måste uppenbart ha misshagat honom, ty plötsligt grep han en kniv från en hylla i butiken och skar huvudet av den lilla, alltså sin nevö.
Det underliga är blott, att de övriga närvarande blev något överraskade, ja några till och med ”chockerade”.

Ingen tør kalde det sammensværgelse

De personer blandt os, som har forsøgt og fortsat forsøger at løfte sløret for Bilderberggruppens hemmeligholdte foretagsomhed bag kulisserne, udsætter sig selv for hån, udstødelse af det pæne selskab og tab af udsigt til egen karriere. Derfor vil befolkningen under pensionistalderen næppe vove sig ind i dette minefelt. Det overlades enten til folk, der af den ene eller anden anledning er ligeglade med ovennävnte risici eller til pensionister, der jo er mere frit stillede med hensyn til ytringsfrihed.

Nedenstående artikel er fra det samfundskritiske tidsskrift AKTION nr. 4, 1978 – altså 30 år gammelt.


None dare call it conspiracy

Ingen tør kalde det en sammensværgelse

Af Gary Allen 1971

Udkommet i over 5,5 millioner exemplarer på Concord Press

”Eftersom ”de etablerede” kontrollerer medierne, vil enhver, der afslører ”The Insiders” (kernen) blive udsat for en kanonade af beskyldninger fra aviser, fagblade, TV og radio. På denne måde bliver man truet med tab af almindeligt borgerligt omdømme, hvis man vover at udbrede den idé, at der er en organisation bag alle de problemer, der for øjeblikket plager landet” (Bogen udkom 1971)

Dette citat fra Gary Allens bog kunne være en beskrivelse af, hvordan personer, der sidder inde med kendskab og viden om visse forhold, bliver behandlet af de danske medier.

Men lad os se lidt nærmere på, hvad forfatteren mener med ”de etablerede” og ”the Insiders”, for når han med så stor præcision kan forudsige reaktionen, må han også have et nøje kendskab til den organisation, der står bag, og som udløser den. Bogen er ikke skrevet om danske forhold, men om Amerika og internationale forhold.

Gary Allen starter med at føre læseren ind på emnet ved at fortælle om et landskabsbillede fra en børnebog, hvor det gælder at finde æslet, der trækker en vogn med en dreng. Køretøjet er snedigt gemt i de streger, der former landskabet, men får man først øje på det, stikker det ganske tydeligt frem hver gang, man ser på landskabet. På samme måde prøver massemedierne at vise os et billede, som skjuler virkeligheden. Men har man een gang gennemskuet billedet, har man nemt ved at se det en anden gang, og bogens opgave er at afsløre denne virkelighed.

Hvem skulle denne organisation så være, der var så magtfuld, at den var i stand til at styre alle medierne, sidde på det politiske liv, og samtidig holde det hele som en dyb hemmelighed? Der skal utrolig mange penge til for at spille denne komedie, derfor må det være velhavende folk. Hemmeligheden er heller ikke afsløret i den konfrontation, si har oplevet mellem Øst og Vest, så derfor må det foregå uden for denne debat, eller også må hemmeligheden styres af folk, som også er i stand til at beherske Øst-Vest-debatten, og hvem kan det være?

Gary Allen beskriver den historiske udvikling tilbage til den enorme industrielle udvikling i slutningen af forrige århundrede i USA, hvor kæmpemæssige formuer blev koncentrert på ganske få hænder og familier. Men blev disse karteller og truster ikke brudt ved lov? Det gjorde de, men Gary Allen påviser ganske nøje, at disse love blev igangsat og styret af de samme mænd, som beherskede formuerne. De fik overført formuerne til fonds, som ikke var belastede af skatter og arveafgifter og derfor kunne vokse videre i de samme menneskers hænder. Samtidigt ejede de bag linierne stadig alle firmaer inden for samme branche ved aktieandele og bankvirksomhed.

Alle nye firmaer på vej op har stadig skatterne at slås med og desuden en skjult konkurrent, som de troede antitrustloven havde gjort det af med.

Med så svimlende store pengemidler bag en organisation, som disse mennesker ifølge Gary Allen har dannet, kan man påvirke hele nationen og hele udviklingen i verden. Man kan finansiere en Hitler og starte en krig, som ens egne medborgere skal betale over skatterne, mens man selv leverer våben til det. Man kan starte tredivernes økonomiske depression og tjene enormt på den, fordi man på forhånd véd, at den vil komme.

Men det interessanteste er vel nok påstanden - (henvisning til kildemateriale findes i rigt mål) - om, at disse mænd i deres magtbegær også startede kommunismen, fordi denne styreform er den mest effektive måde at opnå magt på.

Ved politiske spil fik man den på benene og ved økonomiske tilskud til Sovjets femårsplaner, fik man en bastion op at stå, hvorfra man kunne arbejde videre. Arbejdet i Øst var let, fordi den sociale spænding i Rusland var enorm, men i Vest har man haft større problemer med at vinde spillet, fordi befolkningen ikke umiddelbart faldt for kommunismens lokketoner.

I stedet for har man så politiseret inden for de eksisterende partier, og i USA er det lykkedes siden før 2. verdenskrig at beherske administrationen, uanset hvilket parti, der vandt valget.

Der skal en god fantasi til for at undfange disse teorier, og man skal være komplet ryggesløs for at drive en sådan politik med de mennesker, som man lever i blandt. For at bevare denne hemmelighed kan man imidlertid blot lade folket kikke på nogle billeder af en Øst-Vest-konfrontation, som de i øvrigt selv betaler over skatterne, og få dem til at tro, at det er sagens kerne, meens man selv sidder uden for spillet og trækker i trådene i begge lejre.

Konfrontationen skulle egentlig stå mellem ”the Insiders” og den resterende verdens frie borgere!