På et seminar i Jylland her i juni angående demokrati var der nogen, der undrede sig over, at massemedierne i årevis har undladt at granske og decifrere EU´s overenskomster med de arabiske lande, skønt medierne fremhæver deres totale ”uafhængighed”!
Det er som om indholdet i den såkaldte Europæiske-Arabiske Dialog fra 1978 og den såkaldte Barcelona-proces fra 1995 skal forties.
Vist kan sandheden være ubekvem, som man siger, men er det ikke uhæderligt at hemmeligholde oplysninger, som i den grad angår land og rige?
En journalist søgte at klemme sig udenom ved uden videre at slynge ud, at oplysninger om, at ovennævnte overenskomster kræver censur af skolebøger er ”løgn” – uden argumentation og bevis. Det er for letkøbt!
Ak nej, det er desværre ikke løgn! Og selvom de fleste massemedier vender det døve øre til og lader som om de hverken har set eller hørt, så har det dog været tilstrækkeligt fremme til at det ikke længere kan benægtes.
I den tale som Olaf G. Hansen, direktør for Center for Kultur og Udvikling (CKU) holdt i Rabat 13.6.06, fremlagde han en plan for sammensmeltning af de to modsatrettede kulturer, den europæiske og den islamiske.
Projektet sigtede først og fremmest på børn og unge, f.ex. ved ”konkrete initiativer til læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af existerende undervisningsbøger.”
Videre opremses ”udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer….” m.m.
De samme planer om skolebøger og udvexling af unge kunne man læse i den festivalavis, som blev udgivet i forbindelse med CKU´s (og dermed udenrigsministeriets) propagandaudstilling om islam efteråret 2006.
De fremførtes også af EU-kommissær Benita Ferrero-Waldner den 22.maj 2006 i Wien ved et seminar om racisme, xenofobi og massemedierne.
Massemediernes larmende tavshed hænger fantastisk godt sammen med de direktiver, som ovennævnte EU-kommissær Benita Ferrero-Waldner pointerede for at få kultursammensmeltningsprocessen til at glide:
”Medierne har en særlig afgørende rolle i betragtning af jeres magt til at danne meninger. Medieprofessionelle må være klar over virkningen af deres ord og billeder…”
”Vi har brug for, at I helhjertet engagerer jer i kampen for gensidig respekt og forståelse…”
”Ytringsfrihed er central for Europas værdier og traditioner. Men dens bevarelse afhænger af enkeltpersoners ansvarlige optræden…”
Vi tror ikke, ”at medierne skal styres ude fra, men snarere, at I finder måder at censurere jer selv…”
I skal ”diskutere indbyrdes som medieprofessionelle… Sammen skal I træffe afgørelse om den bedste fremgangsmåde.”
”Med hensyn til spørgsmålet om selvcensur, vil jeg også bede jer betænke behovet for overvågning inden for jeres egne professionelle rækker.”
juni 29, 2007
juni 28, 2007
Er vi hjernevaskede?
D. 15.06.2007 udtalte EU-traktatens ophavsmand, den tidligere franske præsident, Valery Giscard d´Estaing, i Politiken, "den nye traktat tvinger borgerne til at slutte sig til beslutninger, som politikerne ikke tør forelægge borgerne åbent". Eksperten Marlene Wind fra Københavns Universitet kalder traktaten "et uskønt syn, fodi den tvinger politikerne til at lyve !"
Men det ramaskrig, man skulle vente fra danskerne udeblev aldeles, skønt vi dog allerede har sagt nej til unionen. Er vi da helt i coma? Skandalen bliver ikke engang omtalt i TV. Og i mellemtiden meddeler statsministeren, at han ikke vil lade os få en afstemning om dette bedrageri! Og danskerne sluger det råt! Hvorfor?
Traktaten skal bruges til EU-udvidelse med 10 nordafrikanske og mellemøstlige lande til Euromediterranien, så at vi bliver delagtige i Mellemøst-konflikten og får fri muslimsk indvandring til Europa. Vil vi ikke engang diskutere vor fremtidige identitet?
Anders Bruun Laursen
Toftevej 3
4140 Borup
Men det ramaskrig, man skulle vente fra danskerne udeblev aldeles, skønt vi dog allerede har sagt nej til unionen. Er vi da helt i coma? Skandalen bliver ikke engang omtalt i TV. Og i mellemtiden meddeler statsministeren, at han ikke vil lade os få en afstemning om dette bedrageri! Og danskerne sluger det råt! Hvorfor?
Traktaten skal bruges til EU-udvidelse med 10 nordafrikanske og mellemøstlige lande til Euromediterranien, så at vi bliver delagtige i Mellemøst-konflikten og får fri muslimsk indvandring til Europa. Vil vi ikke engang diskutere vor fremtidige identitet?
Anders Bruun Laursen
Toftevej 3
4140 Borup
Hvorfor fortier massemedierne samarbejdet
mellem EU og de islamiske stater?
Oversættelse af nedenstående svenske brev:
Allerede da jeg for flere år siden første gang hørte tale om EU´s
omfattende samarbejde med arabstaterne (Euromediterranien),
spurgte jeg bl.a. de politiske redaktioner på Dagens Nyheter,
Svenska Dagbladet, Sveriges Television og Sveriges Radio,
hvad tavsheden beroede på. Men fik aldrig noget svar. Man
kan også spekulere på, hvorfor vi ikke fik noget at vide om
EU´s samarbejde med arabverdenen i forbindelse med folke-
afstemningen om EU-medlemsskabet. Ikke engang Nej-siden
tog fat på dette.
Kendte de ikke til det omfattende samarbejde? Ikke usandsynligt!
Da jeg for et par år siden sendte et spørgsmål om dette til rigsdags-
medlem Björn von der Esch, ringede han mig op, hvor jeg havde
fået alle de oplysninger fra. Dette samarbejde var helt nyt til og
med for ham! Jeg svarede, at han kunne få oplysningerne fra
Udenrigsministeriet eller på hans egen arbejdsplads, d.v.s. i
Rigsdagen. Han skulle – sagde han – sætte en kollega til at
lede det frem.
I den udenrigspolitiske debat den 13. maj 2004 (2003?)
spurgte A-L. Enochsen fra kristdemokraterne et spørgsmål
om Barcelonaprocessen – og regeringssamarbejdet med og
tillid til tyrannier – til udenrigsminister Freivalds, som svarede
med de sædvanlige klichéer: ….udenomssnak.
Siden da har der været totalt tyst , mens samarbejdet hele
tiden er blevet udvidet og udviklet. Associaeringsaftaler med
Syrien er færdigforhandlede, mens forhandlingerne stadig
fortegår med Libyen.
Er de ansvarlige politikere bange for folkets vrede, hvis det
kommer frem, hvor mange milliarder skattekroner, som
satses på arabverdenen? Til ingen nytte.
Muligvis burde EU og den svenske regering tænke over den
franske 1500-talsfilosof Michel de Montaignes kloge ord:
”Ved kanten af en afgrund findes der kun eet at gøre: gå
et skridt tilbage!”
Inger-Siv Mattson, pensioneret tidl. International sekretær
ved et statsligt forskningsråd.
Bogen ”De binder os på mund og hånd”, Forskningsforlaget Rafael, giver et svar, og
det er rimeligvis det rigtige. I hvert fald fremlægges der en
masse dokumentation. Man ser nøjere på verdens storpolitik
og ikke mindst storfinansen.
I en grundig redegørelse, som spænder over mange sider,
udtaler en af de helt store navne, David Rockefeller, i 1991
ved et topmøde: ”Vi er taknemmelige mod medierne, hvis
direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt
deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt
for os at udvikle vor plan for verden”.
Massemedierne tier stadig om EU´s overenskomster med
de islamiske lande. Hvis de overhovedet berører emnet, så
snakker de uden om.
HVORFOR?
mellem EU og de islamiske stater?
Oversættelse af nedenstående svenske brev:
Allerede da jeg for flere år siden første gang hørte tale om EU´s
omfattende samarbejde med arabstaterne (Euromediterranien),
spurgte jeg bl.a. de politiske redaktioner på Dagens Nyheter,
Svenska Dagbladet, Sveriges Television og Sveriges Radio,
hvad tavsheden beroede på. Men fik aldrig noget svar. Man
kan også spekulere på, hvorfor vi ikke fik noget at vide om
EU´s samarbejde med arabverdenen i forbindelse med folke-
afstemningen om EU-medlemsskabet. Ikke engang Nej-siden
tog fat på dette.
Kendte de ikke til det omfattende samarbejde? Ikke usandsynligt!
Da jeg for et par år siden sendte et spørgsmål om dette til rigsdags-
medlem Björn von der Esch, ringede han mig op, hvor jeg havde
fået alle de oplysninger fra. Dette samarbejde var helt nyt til og
med for ham! Jeg svarede, at han kunne få oplysningerne fra
Udenrigsministeriet eller på hans egen arbejdsplads, d.v.s. i
Rigsdagen. Han skulle – sagde han – sætte en kollega til at
lede det frem.
I den udenrigspolitiske debat den 13. maj 2004 (2003?)
spurgte A-L. Enochsen fra kristdemokraterne et spørgsmål
om Barcelonaprocessen – og regeringssamarbejdet med og
tillid til tyrannier – til udenrigsminister Freivalds, som svarede
med de sædvanlige klichéer: ….udenomssnak.
Siden da har der været totalt tyst , mens samarbejdet hele
tiden er blevet udvidet og udviklet. Associaeringsaftaler med
Syrien er færdigforhandlede, mens forhandlingerne stadig
fortegår med Libyen.
Er de ansvarlige politikere bange for folkets vrede, hvis det
kommer frem, hvor mange milliarder skattekroner, som
satses på arabverdenen? Til ingen nytte.
Muligvis burde EU og den svenske regering tænke over den
franske 1500-talsfilosof Michel de Montaignes kloge ord:
”Ved kanten af en afgrund findes der kun eet at gøre: gå
et skridt tilbage!”
Inger-Siv Mattson, pensioneret tidl. International sekretær
ved et statsligt forskningsråd.
Bogen ”De binder os på mund og hånd”, Forskningsforlaget Rafael, giver et svar, og
det er rimeligvis det rigtige. I hvert fald fremlægges der en
masse dokumentation. Man ser nøjere på verdens storpolitik
og ikke mindst storfinansen.
I en grundig redegørelse, som spænder over mange sider,
udtaler en af de helt store navne, David Rockefeller, i 1991
ved et topmøde: ”Vi er taknemmelige mod medierne, hvis
direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt
deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt
for os at udvikle vor plan for verden”.
Massemedierne tier stadig om EU´s overenskomster med
de islamiske lande. Hvis de overhovedet berører emnet, så
snakker de uden om.
HVORFOR?
juni 27, 2007
En meget aktiv svensk debattør har sendt brev:
- som jeg desværre ikke har nået at oversætte:
Redan när jag för flera år sedan först fick höra talas om detta omfattande samarbete med arabstater (Euromediterranien) frågade jag bl a de politiska redaktionerna på DN, SvD, SVT och SR vad tystnaden berodde på. Men fick aldrig något svar. Man kan också fundera över, varför vi inte fick veta något om EU:s samarbete med arabvärlden i samband med folkomröstningen om EU-medlemskapet. Inte ens nej-sidan tog upp detta. Kände de inte till det omfattande samarbetet? Detta är fullt möjligt. När jag för ett par år sedan skickade en fråga ang detta till Björn von der Esch ringde han upp mig och frågade var jag fått alla uppgifter om Barcelonaprocessen från. Detta samarbete var helt nytt t o m för honom! Jag svarade att han kunde få uppgifter från UD eller på sin egen arbetsplats dvs Riksdagshuset! Han skulle - sade han - “sätta någon kollega på att leta fram
I den utrikespolitiska debatten den 13 maj 2004 (2003?) ställde A-L Enochsson, kd en fråga om Barcelonaprocessen - och regeringens samarbete med och förtroende för tyrannier - till utrikesminister Freivalds som svarade med de vanliga klyschorna:.....Udenomssnak.
Sedan dess har det varit knäpp tyst medan samarbetet hela tiden utvidgas och utvecklas. Associeringsavtalet med Syrien är färdigförhandlat medan förhandlingar fortfarande pågår med Libyen.
Är ansvariga politiker rädda för folkets vrede om det kommer ut hur många miljarder skattekronor som satsas på arabvärlden? Till ingen nytta. Möjligen borde EU och den svenska regeringen begrunda den franske 1500-talsfilosofen Michel de Montaignes kloka ord. “Vid randen av en avgrund finns blott en sak att göra: ta ett steg tillbaka.”
Inger-Siv Mattson, pensionerad f d internationell sekreterare vid ett statligt forskningsråd
Redan när jag för flera år sedan först fick höra talas om detta omfattande samarbete med arabstater (Euromediterranien) frågade jag bl a de politiska redaktionerna på DN, SvD, SVT och SR vad tystnaden berodde på. Men fick aldrig något svar. Man kan också fundera över, varför vi inte fick veta något om EU:s samarbete med arabvärlden i samband med folkomröstningen om EU-medlemskapet. Inte ens nej-sidan tog upp detta. Kände de inte till det omfattande samarbetet? Detta är fullt möjligt. När jag för ett par år sedan skickade en fråga ang detta till Björn von der Esch ringde han upp mig och frågade var jag fått alla uppgifter om Barcelonaprocessen från. Detta samarbete var helt nytt t o m för honom! Jag svarade att han kunde få uppgifter från UD eller på sin egen arbetsplats dvs Riksdagshuset! Han skulle - sade han - “sätta någon kollega på att leta fram
I den utrikespolitiska debatten den 13 maj 2004 (2003?) ställde A-L Enochsson, kd en fråga om Barcelonaprocessen - och regeringens samarbete med och förtroende för tyrannier - till utrikesminister Freivalds som svarade med de vanliga klyschorna:.....Udenomssnak.
Sedan dess har det varit knäpp tyst medan samarbetet hela tiden utvidgas och utvecklas. Associeringsavtalet med Syrien är färdigförhandlat medan förhandlingar fortfarande pågår med Libyen.
Är ansvariga politiker rädda för folkets vrede om det kommer ut hur många miljarder skattekronor som satsas på arabvärlden? Till ingen nytta. Möjligen borde EU och den svenska regeringen begrunda den franske 1500-talsfilosofen Michel de Montaignes kloka ord. “Vid randen av en avgrund finns blott en sak att göra: ta ett steg tillbaka.”
Inger-Siv Mattson, pensionerad f d internationell sekreterare vid ett statligt forskningsråd
Gensyn med Rønde
Minikirkedage var et påhit af docent Johannes Aagaard for at holde gryden i kog med seminarer imellem de såkaldte ”Danske Kirkedage”.
Minikirkedagene i Rønde 1978 var stærkt eensidige: Rudi Dutschke med foredraget ”Oprør fra Venstre”, Elisabeth Moltmann om kvindeoprør, Henning Tjørnehøj om ”Oprør fra Højre” og Niels Helveg Petersen med ”Oprør fra Midten”, hvortil kom workshops om økologi, racisme og undertrykkelse.
Socialrådgiver Tjørnehøjs ”Oprør fra Højre” var en yderst tynd kop the. Han udtrykte skuffelse over, at de små erhversdrivende som butiksejere og landbrugere ikke ville ”tage imod ” socialismen, men man kunne måske gå andre veje: Bogen ”Oprør på Midten” af Niels Meyer, Villy Sørensen og Niels Helveg Petersen var en god ”rambuk for socialismen", sagde han, for den kom ind i borgerlige kredse på de små villaveje, mens de, der som han selv, åbent erkendte, at de var socialister og ville ændre samfundet, ikke blev hørt.
Nogle praktiske opgaver for deltagerne i seminarets workshop bestod i, at man i Rønde skulle opsnuse, om butikkerne førte sydafrikanske varer, og finde frem til bibliotekets ”racediskriminerende” børnebøger. Stud. scient. polit. Max A. Kruse fra Aagaards ”Kirkernes Raceprogram” havde uddelt forhåndsmateriale om emnet, især hentet fra Information og Mellemfolkeligt Samvirkes Blad. Han drog i felten mod
alt fra Robinson Kruse til Onkel Tom og Tarzan, og enhver tegning af en neger i bananskjørt var en nedvurdering af den sorte race, således at både Politikens illustrerede sangbøger og tegneren Jørgen Clevin blev angrebsmål.
Formålet var åbenbart at opelske had mod enhver, der endnu var besjælet af samme gemytlige opfattelse af jord og himmmel, mennesker og dyr som Aagaard og hans Anna Marie havde været i deres unge dage i 50´erne på den kristelige gymnasiesommerlejr. Dér sang Aagaard for på ”Negerkong Tamika, boede i Afrika, spiste negerbørn med smør, det er der ingen her der gør. Negerkong Tamika”.
Herregud dog! Hvad med grinagtige, elskelige joviale tegninger af vore egne vikinger med nisseskæg og horn på hjelmene?
Men Aagaard havde ikke taget misteltenen i ed. Nogen lagde workshop-programmet ind på et telefonbånd og uddelte telefonnummeret i butikkerne i Rønde. Det gjorde Aagaard så tosset, at han i ophidselse alarmerede JyllandsPosten og gav dem telefonnumrene og angav - hvad han formodentlig troede var rigtigt! - at angrebet på hans Minikirkedage kom fra Fremskridtspartiet, og at hele angrebet måtte skyldes ”forbitrelse over, at kampagneleder Glistrup var blevet vraget som foredragsholder”!
Det gav anledning til længere omtale i JyllandsPosten og - mere fart på telefonbåndet.
Så havde Røndes befolkning ikke tidligere vidst, hvad man snuste rundt efter i Røndes butikker og på biblioteket, så fik de nu rede på det.
Workshoppens høst på biblioteket af mistænkelig ”racediskriminerende” litteratur blev ”Bugivugi og hans fire sønner”, ”Baba Mitras Familie kommer fra Danmark”, ”Robinson Kruse”, ”Onkel Toms Hytte”, ”Tintin i Afrika”, ”Sambo og Tvillingerne” og ”Kaptajn Grants Børn”.
Kilde: ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.
Minikirkedagene i Rønde 1978 var stærkt eensidige: Rudi Dutschke med foredraget ”Oprør fra Venstre”, Elisabeth Moltmann om kvindeoprør, Henning Tjørnehøj om ”Oprør fra Højre” og Niels Helveg Petersen med ”Oprør fra Midten”, hvortil kom workshops om økologi, racisme og undertrykkelse.
Socialrådgiver Tjørnehøjs ”Oprør fra Højre” var en yderst tynd kop the. Han udtrykte skuffelse over, at de små erhversdrivende som butiksejere og landbrugere ikke ville ”tage imod ” socialismen, men man kunne måske gå andre veje: Bogen ”Oprør på Midten” af Niels Meyer, Villy Sørensen og Niels Helveg Petersen var en god ”rambuk for socialismen", sagde han, for den kom ind i borgerlige kredse på de små villaveje, mens de, der som han selv, åbent erkendte, at de var socialister og ville ændre samfundet, ikke blev hørt.
Nogle praktiske opgaver for deltagerne i seminarets workshop bestod i, at man i Rønde skulle opsnuse, om butikkerne førte sydafrikanske varer, og finde frem til bibliotekets ”racediskriminerende” børnebøger. Stud. scient. polit. Max A. Kruse fra Aagaards ”Kirkernes Raceprogram” havde uddelt forhåndsmateriale om emnet, især hentet fra Information og Mellemfolkeligt Samvirkes Blad. Han drog i felten mod
alt fra Robinson Kruse til Onkel Tom og Tarzan, og enhver tegning af en neger i bananskjørt var en nedvurdering af den sorte race, således at både Politikens illustrerede sangbøger og tegneren Jørgen Clevin blev angrebsmål.
Formålet var åbenbart at opelske had mod enhver, der endnu var besjælet af samme gemytlige opfattelse af jord og himmmel, mennesker og dyr som Aagaard og hans Anna Marie havde været i deres unge dage i 50´erne på den kristelige gymnasiesommerlejr. Dér sang Aagaard for på ”Negerkong Tamika, boede i Afrika, spiste negerbørn med smør, det er der ingen her der gør. Negerkong Tamika”.
Herregud dog! Hvad med grinagtige, elskelige joviale tegninger af vore egne vikinger med nisseskæg og horn på hjelmene?
Men Aagaard havde ikke taget misteltenen i ed. Nogen lagde workshop-programmet ind på et telefonbånd og uddelte telefonnummeret i butikkerne i Rønde. Det gjorde Aagaard så tosset, at han i ophidselse alarmerede JyllandsPosten og gav dem telefonnumrene og angav - hvad han formodentlig troede var rigtigt! - at angrebet på hans Minikirkedage kom fra Fremskridtspartiet, og at hele angrebet måtte skyldes ”forbitrelse over, at kampagneleder Glistrup var blevet vraget som foredragsholder”!
Det gav anledning til længere omtale i JyllandsPosten og - mere fart på telefonbåndet.
Så havde Røndes befolkning ikke tidligere vidst, hvad man snuste rundt efter i Røndes butikker og på biblioteket, så fik de nu rede på det.
Workshoppens høst på biblioteket af mistænkelig ”racediskriminerende” litteratur blev ”Bugivugi og hans fire sønner”, ”Baba Mitras Familie kommer fra Danmark”, ”Robinson Kruse”, ”Onkel Toms Hytte”, ”Tintin i Afrika”, ”Sambo og Tvillingerne” og ”Kaptajn Grants Børn”.
Kilde: ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.
juni 23, 2007
Før i tiden var det let at følge med i, hvad ens børn lærte i skolen.
Undervisningsmaterialet bestod næsten udelukkende af bøger, men da fotokopieringsmaskinerne kom, blev det ofte løse papirer. Lærerne fik uanede muligheder for selv at vælge materiale, og skolestyrelsen har själdent reel mulighed for at følge med. Det bliver et tillidsspörgsmål.
Blind tillid er ikke altid sagen. 68´ernes indoktrinering af børnene påvirkede hele samfundet, og hænger stadig som en tung dyne over os.
Politiken og Gyldendal er gået sammen om at levere en serie undervisningsaviser om alle mulige emner. Aviserne sælges som klassesæt på 30 stk. til 450.-kr.
Jeg har lånt en af aviserne på biblioteket. Den er fra 2005 og handler om Islam.
Redaktionen består af følgende personer:
Bo Maltesen,
Anders Jerichow,
Kim Møller Hansen,
Marianne Harboe
Troels Rydahl
Extern faglig konsulent: Lone Sandholt Jacobsen
En lille blå faktarude fortæller indledningsvis meget kort om "Islams Historie". Det springer straks i øjnene, at der mangler nogle væsentlige årstal og begivenheder, som f.ex. nederlaget ved Wien 1683, folkedrabet på armenierne etc.
På side 3 fastslår man, at man kan være "muslim på mange måder". De islamiske lande er politisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt forskellige.
Kun een stat styres af en imam, og det er Iran. "I alle andre muslimske stater er det ikke-religiøse eller i hvert fald ikke-præster, der bestemmer" f.ex. en præsident eller en konge. Nogle er demokratier som Tyrkiet og Malaysia og nogle diktaturer som Syrien og Tunesien. Andre er kongedømmer.
Ovenstående redegørelse for magten er alt for letkøbt. En konge kan da både være diktator og mere religiøs end en imam! Og der kan være kræfter inden for et land, som ikke er statsstyrede... Man mangler desuden her at fortælle, at de utrolig mange analfabeter er lette at manipulere.
Vi får allerede på side 2 og 3 et praj om, at en europæisk form for islam er på vej - med henvisning til avisens side 20...
En lang række personer fortæller i bladet om islam. Een af dem, den eneste i mængden, Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, er klart imod islam. Altså som sædvanligt: de politisk-korrekte er i overtal. Ellers virker indoktrineringen ikke!
"Hvorfor mener du (Søren Espersen), at islam er et problem for Danmark?" spørger journalist Lene Winther. Svaret er tydeligt: "Fordi islam er mere en politisk bevægelse end en religion."
De øvrige indlæg er enten pro islam eller hører til de "ved ikke" holdningsløse fred-i-vor-tid "dialogdrømmere".
På side 6 står der med små typer, at kun 3% af den danske folkekirkes medlemmer går regelmæssigt i kirke, uden at forklare forskellen mellem lov-religioner, protestantismens frihed og sekulariseringen. Mange mennesker tror på en Gud, som findes overalt, og som man derfor ikke behøver at opsøge i de menneskebyggede kirker, ligesom troende ikke behøver et præsteskab til kommunikationen.
Vi læser om islams indbyrdes religiøse stridigheder og sekter, men vi hører ikke, at disse konflikter tages med til Europas lande.
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder er ”universel”, står der, altså gældende for alle klodens mennesker! Man antyder, men forklarer ikke tydeligt, at islam ikke godtager disse menneskerettigheder, skønt netop dette er det afgørende punkt i uforsonligheden mellem de to modsatrettede kulturer.
I forbindelse med den superkorte omtale af menneskerettighederne kommer bladet med et par ord om Guantanamo-basen med billede. Så er det på plads, og pyt så med alle mishandlinger, afskårne hoveder og blodige steninger i islam... eller – for os danskere mere nærliggende: hverdagsoverfaldene på danskere...
Måske skulle islam feje for egen dør først.
Side 10-11 handler om unge muslimer, såkaldte rappere og hip-hoppere, og man husker fra udenrigsminister Per Stig Møllers islampropaganda under The Middle-East-festival efteråret 2006, at disse uvurderlige kulturforeteelser er en meget vigtig indgangsport for unge danskere til forståelse og accept af islam. Derfor er islamiske rappere med her i avisen for skoleelever. De har samme dårlige sprog og ord og samme povre livsindhold som danske rappere. Det kan høres på cd-eren "Deadline". Avisen bringer en smagsprøve af en Marwan Mohamed: Jeg "ka ik tage presset, så jeg ryger cannabis"- "Livet er en ghetto" - "Mogens Camre du ka æde en pik".
Hovedindholdet af bladet er naturligvis positive omtaler af alt muligt inden for islam, fester, ramadanen, pilgrimmstur til Mekka, telefonrådgivningscenter etc.
Et dybt religiøst søgende menneske fortæller om sin omvendelse til islam, at det var ”som at komme hjem” til Allah. De uacceptable sider af islam afviser hun med, at der er ”sorte får” alle steder, og at nogen ”gør noget forkert i islams navn”. ”Reglen om stening er (jo) et forsøg på at værne om familielivet...”
Der er flere, men helt ufyldestgørende artikler om kvindernes situation, deres religiøse tørklæder og tilhyldning, og kun ganske små pip om deres uselvstændige liv og spredte forsøg på at bryde igennem den muhammedanske mandemur.
Avisen har altså udeladt grundig oplysning om alle de negativer, som islam bærer rundt på fra shariaens barbariske tankegang og straffe til reglerne om den tilladte løgn, taquia, som bruges i rigt mål. Eller om tvangsægteskaber, arvelove og dhimmistatus eller om lemlæstelse ved omskærelse. Sidstnævnte en brutale kulturarv er ikke foreskrevet i islam, men bestyrkes gennem islams almene tankegang og den udbredte analfabetisme og uvidenhed, der er en hæmsko for udvikling af mennesker og samfund.
Den berygtede imam Ahmed Akkarai fortæller om islams religiøse morallove:
Den megen snak om sex, herunder analsex og onani etc. er frastødende, en kredsen om emnet som brunstige dyr. Muhammedanerne har ikke noget at lade Vesten høre. Akkari undlader at fortælle, hvordan prostitution gøres legalt ved et kort ”ægteskab” på en time eller så, arrangeret gennem en imam og med en pengegave til pigen.
Da en kvindelig professor i islamiske studier ledede en fredagsbøn i USA for en blandet menighed (ligesom i en almindelig kirke), blev hun kritiseret af den ortodoxe muslimske læreanstalt i Ægypten: "Det er ikke godt for mænd at se på en kvindes krop foran sig ved bønnen". (side 15 i avisen).
De ser hende altså for sig som afklædt! Hvor sygt!
Men den vigtigste artikel er formodentlig om "Europas muslimer". Vi skal godtage islam ved i første hånd at billige muslimen Tariq Ramadans missionering om "Euroislam". ”Han er ikke en hvem som helst”, står der. ”Hans bedstefar ... grundlagde bevægelsen "Det Muslimske Broderskab", der gjorde politisk islamisme til en af de største bevægelser i den arabiske verden.”
Skal det borge for kvaliteten af Ramadans missionering?
Broderskabet oprettedes 1928 i Ægypten som en religiøs vækkelse, der søgte tilbage til koranens ord. Programerklæringen lyder: "Allah er vort mål. Budbringerne vore ledere. Koranen er vor lov. Jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb."
Med denne baggrund må man være skeptisk til Tariq Ramadan.
Broderskabsvækkelsen spredtes i de islamiske lande, hvor regeringerne synes at have voksende vanskeligheder med dem, bl.a. i Ægypten og Libyen, og man kan let få den tanke at det var broderskabet, der stod bag de hysteriske angreb på ambassader og flagafbrændinger under den såkaldte ”Muhammed-krise.”
I Sverige optræder broderskabet som selvbestaltet moralsk politi og overtager efterhånden magten i moskéerne. Broderskabet kræver at alle muslimer i Europa skal underkaste sig organisationens regler, som udarbejdes gennem det af dem i 1997 stiftede "Europæiske Råd for Fatwa og Forskning."
Tariq Ramadan mener, at det er "Rushdie-affæren og borgerkrigens rædsler i Algeriet”, der ”har skabt et klima af frygt for islam".
Det er muligt, at det er sådan ude i den store verden, men i den brede befolkning i Danmark og hos skoleeleverne er det nok snarere hverdagens oplevelser med de mange mere eller mindre grove voldtægter og overfald, fortrinsvis mod enkeltpersoner, børn, kvinder, gamle, invalider - røveri af mobiltelefoner, bankkort, knallerter, fotoapparater etc., etc.
Med den islamiske taquias tvetungede og falske tale kan man desværre aldrig have umiddelbar tillid til nogen som helst muhammedaner, hvor gerne man end ville. Og således heller ikke til Tariq Ramadans ”guddommelige love”: Det er meget godt at fordømme islams steningsregler, men så længe det bare er ønsketænkning uden realiteter bag...
Undervisningsavisen om islam som en fredelig og hjertensgod religion er en politisk aftale mellem EU og de arabiske lande. EU lovede at sørge for, at de europæiske lande fremmede islams udbredelse. Man spurgte ikke befolkningerne.
EU solgte befolkningerne mod at få olie til industrierne.
Det hele var luskespil mellem politikerne og kom bag på de fleste europæere, da sandheden endelig - trods massemedierne modstand – så småt begyndte at gå op for dem.
Lad det politiske hemmelighedskræmmeri og indoktrineringen af skolebørnene komme helt frem i dagslyset, så alle kan se det.
Avisen er online her
Blind tillid er ikke altid sagen. 68´ernes indoktrinering af børnene påvirkede hele samfundet, og hænger stadig som en tung dyne over os.
Politiken og Gyldendal er gået sammen om at levere en serie undervisningsaviser om alle mulige emner. Aviserne sælges som klassesæt på 30 stk. til 450.-kr.
Jeg har lånt en af aviserne på biblioteket. Den er fra 2005 og handler om Islam.
Redaktionen består af følgende personer:
Bo Maltesen,
Anders Jerichow,
Kim Møller Hansen,
Marianne Harboe
Troels Rydahl
Extern faglig konsulent: Lone Sandholt Jacobsen
En lille blå faktarude fortæller indledningsvis meget kort om "Islams Historie". Det springer straks i øjnene, at der mangler nogle væsentlige årstal og begivenheder, som f.ex. nederlaget ved Wien 1683, folkedrabet på armenierne etc.
På side 3 fastslår man, at man kan være "muslim på mange måder". De islamiske lande er politisk, kulturelt og lovgivningsmæssigt forskellige.
Kun een stat styres af en imam, og det er Iran. "I alle andre muslimske stater er det ikke-religiøse eller i hvert fald ikke-præster, der bestemmer" f.ex. en præsident eller en konge. Nogle er demokratier som Tyrkiet og Malaysia og nogle diktaturer som Syrien og Tunesien. Andre er kongedømmer.
Ovenstående redegørelse for magten er alt for letkøbt. En konge kan da både være diktator og mere religiøs end en imam! Og der kan være kræfter inden for et land, som ikke er statsstyrede... Man mangler desuden her at fortælle, at de utrolig mange analfabeter er lette at manipulere.
Vi får allerede på side 2 og 3 et praj om, at en europæisk form for islam er på vej - med henvisning til avisens side 20...
En lang række personer fortæller i bladet om islam. Een af dem, den eneste i mængden, Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, er klart imod islam. Altså som sædvanligt: de politisk-korrekte er i overtal. Ellers virker indoktrineringen ikke!
"Hvorfor mener du (Søren Espersen), at islam er et problem for Danmark?" spørger journalist Lene Winther. Svaret er tydeligt: "Fordi islam er mere en politisk bevægelse end en religion."
De øvrige indlæg er enten pro islam eller hører til de "ved ikke" holdningsløse fred-i-vor-tid "dialogdrømmere".
På side 6 står der med små typer, at kun 3% af den danske folkekirkes medlemmer går regelmæssigt i kirke, uden at forklare forskellen mellem lov-religioner, protestantismens frihed og sekulariseringen. Mange mennesker tror på en Gud, som findes overalt, og som man derfor ikke behøver at opsøge i de menneskebyggede kirker, ligesom troende ikke behøver et præsteskab til kommunikationen.
Vi læser om islams indbyrdes religiøse stridigheder og sekter, men vi hører ikke, at disse konflikter tages med til Europas lande.
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder er ”universel”, står der, altså gældende for alle klodens mennesker! Man antyder, men forklarer ikke tydeligt, at islam ikke godtager disse menneskerettigheder, skønt netop dette er det afgørende punkt i uforsonligheden mellem de to modsatrettede kulturer.
I forbindelse med den superkorte omtale af menneskerettighederne kommer bladet med et par ord om Guantanamo-basen med billede. Så er det på plads, og pyt så med alle mishandlinger, afskårne hoveder og blodige steninger i islam... eller – for os danskere mere nærliggende: hverdagsoverfaldene på danskere...
Måske skulle islam feje for egen dør først.
Side 10-11 handler om unge muslimer, såkaldte rappere og hip-hoppere, og man husker fra udenrigsminister Per Stig Møllers islampropaganda under The Middle-East-festival efteråret 2006, at disse uvurderlige kulturforeteelser er en meget vigtig indgangsport for unge danskere til forståelse og accept af islam. Derfor er islamiske rappere med her i avisen for skoleelever. De har samme dårlige sprog og ord og samme povre livsindhold som danske rappere. Det kan høres på cd-eren "Deadline". Avisen bringer en smagsprøve af en Marwan Mohamed: Jeg "ka ik tage presset, så jeg ryger cannabis"- "Livet er en ghetto" - "Mogens Camre du ka æde en pik".
Hovedindholdet af bladet er naturligvis positive omtaler af alt muligt inden for islam, fester, ramadanen, pilgrimmstur til Mekka, telefonrådgivningscenter etc.
Et dybt religiøst søgende menneske fortæller om sin omvendelse til islam, at det var ”som at komme hjem” til Allah. De uacceptable sider af islam afviser hun med, at der er ”sorte får” alle steder, og at nogen ”gør noget forkert i islams navn”. ”Reglen om stening er (jo) et forsøg på at værne om familielivet...”
Der er flere, men helt ufyldestgørende artikler om kvindernes situation, deres religiøse tørklæder og tilhyldning, og kun ganske små pip om deres uselvstændige liv og spredte forsøg på at bryde igennem den muhammedanske mandemur.
Avisen har altså udeladt grundig oplysning om alle de negativer, som islam bærer rundt på fra shariaens barbariske tankegang og straffe til reglerne om den tilladte løgn, taquia, som bruges i rigt mål. Eller om tvangsægteskaber, arvelove og dhimmistatus eller om lemlæstelse ved omskærelse. Sidstnævnte en brutale kulturarv er ikke foreskrevet i islam, men bestyrkes gennem islams almene tankegang og den udbredte analfabetisme og uvidenhed, der er en hæmsko for udvikling af mennesker og samfund.
Den berygtede imam Ahmed Akkarai fortæller om islams religiøse morallove:
Den megen snak om sex, herunder analsex og onani etc. er frastødende, en kredsen om emnet som brunstige dyr. Muhammedanerne har ikke noget at lade Vesten høre. Akkari undlader at fortælle, hvordan prostitution gøres legalt ved et kort ”ægteskab” på en time eller så, arrangeret gennem en imam og med en pengegave til pigen.
Da en kvindelig professor i islamiske studier ledede en fredagsbøn i USA for en blandet menighed (ligesom i en almindelig kirke), blev hun kritiseret af den ortodoxe muslimske læreanstalt i Ægypten: "Det er ikke godt for mænd at se på en kvindes krop foran sig ved bønnen". (side 15 i avisen).
De ser hende altså for sig som afklædt! Hvor sygt!
Men den vigtigste artikel er formodentlig om "Europas muslimer". Vi skal godtage islam ved i første hånd at billige muslimen Tariq Ramadans missionering om "Euroislam". ”Han er ikke en hvem som helst”, står der. ”Hans bedstefar ... grundlagde bevægelsen "Det Muslimske Broderskab", der gjorde politisk islamisme til en af de største bevægelser i den arabiske verden.”
Skal det borge for kvaliteten af Ramadans missionering?
Broderskabet oprettedes 1928 i Ægypten som en religiøs vækkelse, der søgte tilbage til koranens ord. Programerklæringen lyder: "Allah er vort mål. Budbringerne vore ledere. Koranen er vor lov. Jihad er vor vej, døden for Allahs sag er vort højeste håb."
Med denne baggrund må man være skeptisk til Tariq Ramadan.
Broderskabsvækkelsen spredtes i de islamiske lande, hvor regeringerne synes at have voksende vanskeligheder med dem, bl.a. i Ægypten og Libyen, og man kan let få den tanke at det var broderskabet, der stod bag de hysteriske angreb på ambassader og flagafbrændinger under den såkaldte ”Muhammed-krise.”
I Sverige optræder broderskabet som selvbestaltet moralsk politi og overtager efterhånden magten i moskéerne. Broderskabet kræver at alle muslimer i Europa skal underkaste sig organisationens regler, som udarbejdes gennem det af dem i 1997 stiftede "Europæiske Råd for Fatwa og Forskning."
Tariq Ramadan mener, at det er "Rushdie-affæren og borgerkrigens rædsler i Algeriet”, der ”har skabt et klima af frygt for islam".
Det er muligt, at det er sådan ude i den store verden, men i den brede befolkning i Danmark og hos skoleeleverne er det nok snarere hverdagens oplevelser med de mange mere eller mindre grove voldtægter og overfald, fortrinsvis mod enkeltpersoner, børn, kvinder, gamle, invalider - røveri af mobiltelefoner, bankkort, knallerter, fotoapparater etc., etc.
Med den islamiske taquias tvetungede og falske tale kan man desværre aldrig have umiddelbar tillid til nogen som helst muhammedaner, hvor gerne man end ville. Og således heller ikke til Tariq Ramadans ”guddommelige love”: Det er meget godt at fordømme islams steningsregler, men så længe det bare er ønsketænkning uden realiteter bag...
Undervisningsavisen om islam som en fredelig og hjertensgod religion er en politisk aftale mellem EU og de arabiske lande. EU lovede at sørge for, at de europæiske lande fremmede islams udbredelse. Man spurgte ikke befolkningerne.
EU solgte befolkningerne mod at få olie til industrierne.
Det hele var luskespil mellem politikerne og kom bag på de fleste europæere, da sandheden endelig - trods massemedierne modstand – så småt begyndte at gå op for dem.
Lad det politiske hemmelighedskræmmeri og indoktrineringen af skolebørnene komme helt frem i dagslyset, så alle kan se det.
Avisen er online her
juni 22, 2007
Hash
Kristeligt Dagblad bragte for nogen tid siden flere artikler om hash. Den 15/6 advarede psykiater Merete Nordentoft om, at hash ikke er så harmløst, som mange tror. Det kan give anleding til psykiske lidelser, ikke mindst skizofreni.
”Hash har på en eller anden måde fået et meget tilforladeligt omdømme, men det er altså ikke uskadeligt" siger Merete Nordentoft og anbefaler at øge folkeoplysningen og droppe tanken om at legalisere det.”
"På en eller anden måde..." NEJ, med massiv propaganda pro hash og Støt fri hash i årtier fra 60´erne og frem.
Narkosælgere + den yderste politiske venstrefløj + Mentalhygiejnen gik hånd i hånd for at nedbryde det bestående samfund. Alle tre kategorier havde økonomisk og/eller ideologisk interesse i det: venstrefløjen til fuldførelse af drømmen om kommunismens verdensherredømme bl.a. ved pekuniær støtte til venstrefløjskrige i udlandet; og mentalhygiejnens psykiater, psykologer og socialarbejdere til givtige stillinger inden for emnet.
Nogle mentalhygiejnere var særlig positive til narkotika som Finn Jørgensen, Mogens Jacobsen, Frits Schjøtt, Peter Ege, Peter Schiøler, Tine Bryld m.fl.
”Hash har på en eller anden måde fået et meget tilforladeligt omdømme, men det er altså ikke uskadeligt" siger Merete Nordentoft og anbefaler at øge folkeoplysningen og droppe tanken om at legalisere det.”
"På en eller anden måde..." NEJ, med massiv propaganda pro hash og Støt fri hash i årtier fra 60´erne og frem.
Narkosælgere + den yderste politiske venstrefløj + Mentalhygiejnen gik hånd i hånd for at nedbryde det bestående samfund. Alle tre kategorier havde økonomisk og/eller ideologisk interesse i det: venstrefløjen til fuldførelse af drømmen om kommunismens verdensherredømme bl.a. ved pekuniær støtte til venstrefløjskrige i udlandet; og mentalhygiejnens psykiater, psykologer og socialarbejdere til givtige stillinger inden for emnet.
Nogle mentalhygiejnere var særlig positive til narkotika som Finn Jørgensen, Mogens Jacobsen, Frits Schjøtt, Peter Ege, Peter Schiøler, Tine Bryld m.fl.
Uffe Østergaard er i EU´s sold
Bloggen MidtImod.dk påtaler, at EU ikke handler åbent og ærligt. Det er de ikke ene om at påtale, og EU-politikerne ved meget godt, at befolkningernes utilfredshed med EU´s fortielser og hemmelighedskræmmeri og talen med to tunger vokser.
Da EU gik i tænkepause efter Frankrigs og Hollands tydelige NEJ til forfatningsforslaget, fablede de da også om at de nu skulle have større åbenhed og mere demokrati...
Men som Giscard d´Estaing sagde fornylig: man bedrager befolkningerne.
MidtImod citerer Uffe Østergaard for at have sagt
”at det var en fejl at inddrage EU-landenes befolkninger (i forfatningsbeslutningen) - »det var de ikke klar til”
»Det er jo” siger han ”et udtryk for demokrati, men det viser også, hvor vanskelig en størrelse demokrati kan være. Det er blandt andet derfor, man nu tager konsekvensen og kalder det en traktat fremfor en forfatningstraktat«"
Østergaard er med sin politiske EU-ansættelse som Monnetprofessor i EU´s sold og derfor naturligvis EU-tilhænger og ikke stemt for det vanskelige og uhåndterbare demokrati med folkeafstemninger. Det er meget lettere, hvis EU-politikerne bestemmer det hele selv med eller uden manipulationer og fordægte aftaler. Det har de jo stort set gjort indtil nu.
Da EU gik i tænkepause efter Frankrigs og Hollands tydelige NEJ til forfatningsforslaget, fablede de da også om at de nu skulle have større åbenhed og mere demokrati...
Men som Giscard d´Estaing sagde fornylig: man bedrager befolkningerne.
MidtImod citerer Uffe Østergaard for at have sagt
”at det var en fejl at inddrage EU-landenes befolkninger (i forfatningsbeslutningen) - »det var de ikke klar til”
»Det er jo” siger han ”et udtryk for demokrati, men det viser også, hvor vanskelig en størrelse demokrati kan være. Det er blandt andet derfor, man nu tager konsekvensen og kalder det en traktat fremfor en forfatningstraktat«"
Østergaard er med sin politiske EU-ansættelse som Monnetprofessor i EU´s sold og derfor naturligvis EU-tilhænger og ikke stemt for det vanskelige og uhåndterbare demokrati med folkeafstemninger. Det er meget lettere, hvis EU-politikerne bestemmer det hele selv med eller uden manipulationer og fordægte aftaler. Det har de jo stort set gjort indtil nu.
Disse skrækkelige dyremishandlinger
og hele den frastødende tankegang, der har vundet indpas i landbruget i Danmark er et resultat af påvirkningerne fra EU og fra indvandrede muhammedanere (hvis tankegang vi jo gang på gang stejler over!).
De fleste mennesker i EU er katolikker, og desværre (- jeg beklager meget - !) kommer man ikke uden om det faktum, at den katolske kirke altid har haft et helt andet syn på dyr end vi nordboere. De mente, at dyr var uden ”sjæl” og derfor ikke led på samme vis som vi mennesker ved lidelser. Det er naturligvis noget vrøvl, men det er religion, og den er millioner af mennesker vokset op med.
Hertil kommer så i vor tid den intense jagt på mammon. Alt skal være STORT og STØRRE og GLOBALT. Vi har set gruelige film om heste-, kvæg-, fåre- og grisetransporter i Europa!
Dyreexportørerne har så stor magt, at man ikke har kunnet gennemføre dyrevenlige regler i EU. Danmark har forsøgt, men kom til kort. Vi har nu i massemedierne hørt, hvordan man omgår dansk dyrelov ved at omlade hele transporten og så køre videre.
Det er nemlig EU´s ”dyreværns”lov. Dyrene må køres så langt man vil, gerne tusindvis af kilometer, når bare ruten er delt op i perioder på 9 timer ad gangen...
Stop disse umenneskelige dyretransporter med levende dyr. Slagt hjemme og exportér kødet.
De fleste mennesker i EU er katolikker, og desværre (- jeg beklager meget - !) kommer man ikke uden om det faktum, at den katolske kirke altid har haft et helt andet syn på dyr end vi nordboere. De mente, at dyr var uden ”sjæl” og derfor ikke led på samme vis som vi mennesker ved lidelser. Det er naturligvis noget vrøvl, men det er religion, og den er millioner af mennesker vokset op med.
Hertil kommer så i vor tid den intense jagt på mammon. Alt skal være STORT og STØRRE og GLOBALT. Vi har set gruelige film om heste-, kvæg-, fåre- og grisetransporter i Europa!
Dyreexportørerne har så stor magt, at man ikke har kunnet gennemføre dyrevenlige regler i EU. Danmark har forsøgt, men kom til kort. Vi har nu i massemedierne hørt, hvordan man omgår dansk dyrelov ved at omlade hele transporten og så køre videre.
Det er nemlig EU´s ”dyreværns”lov. Dyrene må køres så langt man vil, gerne tusindvis af kilometer, når bare ruten er delt op i perioder på 9 timer ad gangen...
Stop disse umenneskelige dyretransporter med levende dyr. Slagt hjemme og exportér kødet.
juni 21, 2007
Svensk politis rapport...
Fra avisen Norge Idag
Det svenske Polisförbundet har nylig fremlagt en rapport med prognoser for fremtidens kriminalitetsbilde i Sverige. Konklusjonen er at politiets kriminalitetsbekjempning risikerer å umuliggjøres.
- Bekjempelse av morgendagens kriminalitet krever politifolk med en kompetanse som knapt finns innenfor dagens politistyrke. Innen et tiår vil den organiserte kriminaliteten ha økt i et omfang som langt overstiger politiets evne til å bekjempe den. Teknikkutvikling og stadig åpnere grenser, også for kriminaliteten, går at politivesenet ikke lenger henger med, skriver formannen i det svenske Polisförbundet, Jan Karlsen, i en artikkel i den svenske avisen Dagens Nyheter.
Han fortsetter: - Etniske, politiske og religiøse grupperinger i selvoppnevnte parallellsamfunn, liksom senkede terskler mot narkotikabruk og voldsutøvelse, undergraver den samfunnssolidariteten som er nødvendig for en fungerende rettsstat. Alt dette gjør at politiets arbeid med å utrede og bekjempe lovbrudd risikerer å umuliggjøres.Et tilbakevendende tema i de fremtidsscenarier Politiforbundet har arbeidet med, er at politiets arbeid vanskeliggjøres av generell mistillit til politi og samfunn grunnet borgernes solidaritet med egne grupper i samfunnet. Politiforbundet mener også å kunne registrere en gjennomgående oppløsning av enhver form for respekt for samfunnsautoriteter.
Det svenske Polisförbundet har nylig fremlagt en rapport med prognoser for fremtidens kriminalitetsbilde i Sverige. Konklusjonen er at politiets kriminalitetsbekjempning risikerer å umuliggjøres.
- Bekjempelse av morgendagens kriminalitet krever politifolk med en kompetanse som knapt finns innenfor dagens politistyrke. Innen et tiår vil den organiserte kriminaliteten ha økt i et omfang som langt overstiger politiets evne til å bekjempe den. Teknikkutvikling og stadig åpnere grenser, også for kriminaliteten, går at politivesenet ikke lenger henger med, skriver formannen i det svenske Polisförbundet, Jan Karlsen, i en artikkel i den svenske avisen Dagens Nyheter.
Han fortsetter: - Etniske, politiske og religiøse grupperinger i selvoppnevnte parallellsamfunn, liksom senkede terskler mot narkotikabruk og voldsutøvelse, undergraver den samfunnssolidariteten som er nødvendig for en fungerende rettsstat. Alt dette gjør at politiets arbeid med å utrede og bekjempe lovbrudd risikerer å umuliggjøres.Et tilbakevendende tema i de fremtidsscenarier Politiforbundet har arbeidet med, er at politiets arbeid vanskeliggjøres av generell mistillit til politi og samfunn grunnet borgernes solidaritet med egne grupper i samfunnet. Politiforbundet mener også å kunne registrere en gjennomgående oppløsning av enhver form for respekt for samfunnsautoriteter.
Supercomputer til aflytning
Fornylig indrømmede det svenske forsvars radioanstalt, at de havde købt en supercomputer med 182 teraflop regnekraft., som muligvis skal overvåge al datatrafik i Sverige. Computeren er blandt verdens ti kraftigste computere og kostede 60 millioner sv. kr. Det fremgår af ”Computerworld”s svenske søsterblad. Den er leveret af hardwareproducenten HP og firmaet Go Virtual. Regnekraften skal bl.a. bruges mod kryptografi.Et lovforslag, der vil gøre det lovligt at kontrollere al datatrafik ind og ud af Sverige, har mødt megen protest både fra politikere, persondataforkæmpere og Google.Nu advarer den svenske integritetsombudsmand Per Strøm mod de miniature radiosendere, RFID-chips, som er tynde som papir og fungerer uden batterier.De vil rimeligvis snart blive almindelige som små etiketter på alle mulige ting, så man kan overvåge, hvor tingene bevæger sig hen.Men hvad hvis de sættes på mennesker, f.ex. på en skjorte?Integritetsombudsmanden fortøller, at disse minimale radiosendere allerede er i de nye svenske pas, på mange arbejdspladsers passérkort m.m.Han mener derfor, at man allerede nu må tage højde for teknikken og beskytte folks integritet gennem nye love.Fagre nye verden!
juni 20, 2007
Om problemerne omkring EU-forfatningen
Det forlyder i TV-nyhederne 20/6 07, at EU-politikerne har fjernet nogle juridiske knaster for at forhindre, at forfatningsforslaget skal til folkeafstemning. Det vil de undgå, for så kan de selv bestemme! Og EU har aldrig brudt sig særlig om demokrati.
Måske er det en god idé at kikke tilbage på professor i jura, Ole Hasselbalchs artikel i Berlingeren den 21. oktober 2003 med hans redegærelse for juraen dengang:
Ikke bare en ny Tvind-lov
Af Ole Hasselbalch, Professor & h.c., jur.dr.
Tankegangen i EUs forslag til forfatning nærmer sig den, som kendes fra politisk eller religiøst totalitære stater. Det er alvorligt nok. Men det mest interessante ved EU-forfatningen er ikke engang, om dens vedtagelse kræver en dansk grundlovsændring. Det er derimod, om Folketingets flertal tør snakke sig uden om dette forhold, og om Højesteret i givet fald tør sætte samme flertal på plads.
Grundloven giver den overordnede ramme for, hvad den danske lovgiver kan vedtage, og hvordan vedtagelsen skal finde sted. Overskrider Folketinget rammen, kan domstolene tilsidesætte den grundlovsstridige lov. Skal rammen ændres, må det ske på den måde, der anvises i Grundlovens § 88: Et forslag herom skal vedtages af Folketinget, der skal dernæst udskrives nyvalg, og forslaget til grundlovsændring skal vedtages af Tinget på ny. Dernæst skal det ud til en folkeafstemning, hvor det også vedtages, men af minimum 40 pct. blandt de stemmeberettigede. Grundlovsændringer kræver med andre ord massiv tilslutning hos vælgerne. Grundloven hjemler borgerne nogle opregnede frihedsrettigheder. Endvidere - og det fylder hovedparten af paragrafferne - bestemmer den, hvordan statens magt varetages, herunder hvordan de forskellige magtbeføjelser er fordelt mellem folketing, domstole og regering. Hvis man vil have en anden ordning, kræver det grundlovsændring. Dog kan beføjelser, som Grundloven henlægger til »rigets myndigheder«, ved lov og under iagttagelse af en særlig vedtagelsesprocedure overlades til mellemfolkelige instanser »i nærmere bestemt omfang«, som det hedder i § 20. Forbeholdet er logisk. Véd man ikke med sikkerhed, hvad der er overladt, er den statslige suverænitet jo sådan set gået tabt. Uden et klart mandat er der heller ingen garanti for, at de pågældende mellemfolkelige myndigheder ikke kan føle sig berettiget til at træffe beslutning om noget, som målt efter dansk alen vil være grundlovsstridigt.
I henhold til Grundlovens § 20 har Folketinget overdraget sine beføjelser i en række henseender til EU. EF og senere EU er igennem årene kommet ind på at regulere medlemsstaternes anliggender langt mere omfattende, end det var tilfældet, da Danmark indmeldte sig i 70ernes begyndelse. Herunder er man også kommet ind på at beskæftige sig med livsforhold, der slet ikke var dækket af dansk lovgivning førhen.
Det almindelige udgangspunkt er, at en folkeretlig regulering, f.eks. en konvention, kun er bindende for den danske stat i forholdet til den fremmede stat eller internationale organisation, med hvem den er indgået. For tillige at blive bindende på dansk grund mellem danske borgere, skal den gøres bindende i Danmark. Det vil typisk ske gennem vedtagelse af en lov herom. En række af de regler, EU har skabt, er imidlertid umiddelbart bindende i de enkelte lande, dvs. bindende for borgerne også uden om det danske folketing. Dette kan lade sig gøre, fordi den danske lovgiver har accepteret en sådan ordning. Forudsætningen for konstruktionens grundlovsmæssighed er dog selv sagt, at det har været muligt at forudse, hvad det var, EF/EU ville begynde at lave forskrifter om i henhold til det mandat, Danmark gav ved tiltrædelsen af EF/EU-traktaterne. Det forudsættes også, at EF/EU ikke har fået mandat til at lave noget, der indebærer tilsidesættelse af Grundloven.
Efterhånden som EUs regelkomplekser blev mere og mere omfattende, opstod der diskussion om, hvorvidt Folketinget havde givet slip på mere, end det efter Grundloven har ret til. Da det sjældent lader sig aflæse med matematisk sikkerhed, hvad Grundloven kræver, har denne diskussion som regel ingen sikker konklusion. F.eks. er det ikke lige til at sige, om en beføjelse er overladt EU i et »nærmere bestemt omfang« eller ej. Den enkelte vil derfor fristes til at konkludere sådan, som hans eller hendes personlige holdning til EU tilsiger.
Der er nu tale om at lade Danmark tilslutte sig en samlet forfatning for Europa, som det såkaldte Europæiske Konvent har lavet udkast til. Hvis man læser dette udkast, overvældes man af regelsættets komplicerede struktur, mængden af paragraffer og den rummelige sprogbrug. De fleste vil nok have ganske vanskeligt ved at overskue, hvad det foreslåede indebærer. Selv de mest fintmærkende jurister vil for øvrigt også nok kunne få problemer med mange af de foreslåede regler, allerede fordi disses konsekvenser i kraft af deres programmæssige udformning ikke umiddelbart lader sig aflæse. Det indebærer, at det i sidste ende bliver EF-domstolen, der kommer til at bestemme, hvordan de skal forstås.
EF-domstolen er i modsætning til, hvad navnet lader formode, ikke nogen rent juridisk instans i dansk forstand. Som det siges af en af Danmarks førende eksperter på området, professor, dr.jur. Hjalte Rasmussen i bogen »EU-ret i kontekst« (3. udgave s. 522): »Der var ting, som man ... helst undgik at tale om. Det var, at EF-domstolen i sin iver efter at føderalisere EU og gøre Unionens retsorden mest mulig modstandsdygtig over for disintegrative tendenser ... ikke sjældent traf »mærkelige afgørelser«. Den baserede herved sine domme på grunde, som kun fremviste et fjernt slægtskab med mere gængse og velkendte juridiske argumentationsmønstre«. Sagt mere direkte (jf. samme forfatter s.521): Domstolen inddrager politiske hensyn i sine domme.
I Danmark skal love altid tolkes ud fra juridiske grunde. Dommerne må ikke - dvs. de er forpligtet til i al fald at forsøge at undgå - at lade sig inficere af politiske synspunkter. Grundlovsfædrenes klare forudsætning for, at noget kan være overladt i »nærmere bestemt omfang« er derfor utvivlsomt, at det bestemmes ud fra juridiske kriterier, hvilke beføjelser EU har fået overladt med hjemmel i Grundlovens § 20.
Allerede den omstændighed, at det ikke altid er muligt at sige, hvad der følger af de nye EU-bestemmelser, gør det svært at se, at er tale om overdragelse af beføjelser i et »nærmere bestemt omfang«. Disse vanskeligheder øges derved, at EF-domstolen altså kan finde på at tolke EUs regler på en anden måde, end juridiske overvejelser tilsiger. På den måde bliver det jo retligt uforudseeligt, hvad vi kommer ind i.
Nogle eksempler hentet fra det, der nu tiltænkes europæerne:Unionen skal efter artikel 2 fremme et samfund præget af pluralisme, solidaritet og ikke-forskelsbehandling. Men hvor går grænsen i så henseende? Er vi forpligtet til solidaritet med Langtbortistan, og skal vi acceptere menneskeæderkulturer inden for vore grænser? Unionen respekterer efter artikel 5 også medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres politiske og forfatningsmæssige strukturer. Men hvad er det for strukturer, som skal respekteres? Er der f.eks. tale om, at EF-domstolen fremtidig forpligtes til i sager, der har betydning for os - og det har jo vel i en eller anden grad de fleste - at dømme efter udelukkende juridiske kriterier? Endvidere skal de grundlæggende rettigheder, som garanteres ved Menneskeretskonventionen, efter artikel 7 være generelt princip for EU-retten. Betyder det, at konventionen ikke kan ajourføres senere, uden at EU-forfatningen også skal laves om? Og efter artikel 10 har den ret, der vedtages af Unionens institutioner, forret frem for medlemsstaternes ret. Indebærer det, at den danske Højesteret ikke mere er landets øverste domstol? Eller griber forbeholdet i artikel 5 ind? Eller hvad?
Forfatningen vil med andre ord forpligte os på værdier og efter principper, som er beskrevet i positivt ladede og ofte også særdeles vidtfavnende vendinger. Dette gør dem svære at modsige. Ikke desto mindre vil de altså kunne give store vanskeligheder, hvis de tolkes i bestemte retninger.
Hertil kommer så et til forfatningsforslaget knyttet såkaldt charter, der allerede er vedtaget, men kun som ikke-forpligtende hensigtserklæringer. Disse tænkes nu indskrevet som del af selve EU-forfatningsværket, hvorved de bliver definitivt retligt bindende. I charteret slår tanken igennem om Unionen rolle ikke blot som værner af visse frihedsrettigheder, men som indpisker i relation til nogle bredere principper for menneskelivet.
Også disse kan i kraft af deres positivladede form vanskeligt modsiges - såsom når charteret bestemmer, at ingen må underkastes tortur eller nedværdigende behandling eller holdes i slaveri eller trældom. Men alligevel opstår der rundt om tankevækkende problemer. F.eks. hedder det i charterets artikel II, 21 at enhver forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse, formueforhold, alder og religion er forbudt. Vil det sige, at ulovlige immigranter skal behandles på linje med unionsborgere, at banker skal give kredit til hvem som helst, og at unge skal have rettigheder på linje med pensionister? Og hvordan ligger det med Grundlovens § 4 om, at den evangelisk lutherske kirke er folkekirke, der støttes af staten?
Der er visselig brug for en restrukturering og klarificering af det retlige grundlag for EU. Men hvor meget vindes der med et regelværk, som er præget af programerklæringer og glimmerplatheder i en sådan udstrækning, at det læst efter teksten gang på gang ender i det rent ud meningsløse? Det eneste, man kan se med sikkerhed, er, at den påtænkte forfatning vil gennemtvinge værdier, der hidtil efter dansk tradition har været forbeholdt den enkelte borgers egen personlige vurdering og beslutning. Unionen har dermed bundet sig til idealer, den opfatter som uimodsigelige, og som den derfor vil gøre almengyldige. Og den forbeholder sig selv ud fra politiske grunde at bestemme, hvad der skal lægges i disse værdier.
Tankegangen nærmer sig derved den, som kendes fra politisk eller religiøst totalitære stater, hvor politiske kommissærer eller præster mener sig berettiget til at trække en bestemt, af dem påstået eviggyldig tankemodel for, hvordan menneskelivet skal leves, ned over menneskeheden. Dette er en helt anden grundholdning end den, der kommer til udtryk i vor nuværende grundlov. Rent bortset fra, at i al fald én af de påtænkte bestemmelser altså er i klokkeklar modstrid med samme.
Hvordan skal EU-forfatningen under disse forhold kunne trækkes ned over hovedet på danskerne uden overholdelse af regler, der gælder for grundlovsændringer? Og hvordan i alverden venter man sig at få vælgerne med på den galej?
Det mest interessante er derfor måske ikke, om EU-forfatningen kræver grundlovsændring hos os. Det er derimod, om Folketingets flertal tør snakke sig uden om dette forhold, og om Højesteret i givet fald tør sætte samme flertal på plads. Der er jo ikke bare tale om at tilsidesætte en ny Tvind-lov.
http://www.berlingske.dk/kronikker/
Måske er det en god idé at kikke tilbage på professor i jura, Ole Hasselbalchs artikel i Berlingeren den 21. oktober 2003 med hans redegærelse for juraen dengang:
Ikke bare en ny Tvind-lov
Af Ole Hasselbalch, Professor & h.c., jur.dr.
Tankegangen i EUs forslag til forfatning nærmer sig den, som kendes fra politisk eller religiøst totalitære stater. Det er alvorligt nok. Men det mest interessante ved EU-forfatningen er ikke engang, om dens vedtagelse kræver en dansk grundlovsændring. Det er derimod, om Folketingets flertal tør snakke sig uden om dette forhold, og om Højesteret i givet fald tør sætte samme flertal på plads.
Grundloven giver den overordnede ramme for, hvad den danske lovgiver kan vedtage, og hvordan vedtagelsen skal finde sted. Overskrider Folketinget rammen, kan domstolene tilsidesætte den grundlovsstridige lov. Skal rammen ændres, må det ske på den måde, der anvises i Grundlovens § 88: Et forslag herom skal vedtages af Folketinget, der skal dernæst udskrives nyvalg, og forslaget til grundlovsændring skal vedtages af Tinget på ny. Dernæst skal det ud til en folkeafstemning, hvor det også vedtages, men af minimum 40 pct. blandt de stemmeberettigede. Grundlovsændringer kræver med andre ord massiv tilslutning hos vælgerne. Grundloven hjemler borgerne nogle opregnede frihedsrettigheder. Endvidere - og det fylder hovedparten af paragrafferne - bestemmer den, hvordan statens magt varetages, herunder hvordan de forskellige magtbeføjelser er fordelt mellem folketing, domstole og regering. Hvis man vil have en anden ordning, kræver det grundlovsændring. Dog kan beføjelser, som Grundloven henlægger til »rigets myndigheder«, ved lov og under iagttagelse af en særlig vedtagelsesprocedure overlades til mellemfolkelige instanser »i nærmere bestemt omfang«, som det hedder i § 20. Forbeholdet er logisk. Véd man ikke med sikkerhed, hvad der er overladt, er den statslige suverænitet jo sådan set gået tabt. Uden et klart mandat er der heller ingen garanti for, at de pågældende mellemfolkelige myndigheder ikke kan føle sig berettiget til at træffe beslutning om noget, som målt efter dansk alen vil være grundlovsstridigt.
I henhold til Grundlovens § 20 har Folketinget overdraget sine beføjelser i en række henseender til EU. EF og senere EU er igennem årene kommet ind på at regulere medlemsstaternes anliggender langt mere omfattende, end det var tilfældet, da Danmark indmeldte sig i 70ernes begyndelse. Herunder er man også kommet ind på at beskæftige sig med livsforhold, der slet ikke var dækket af dansk lovgivning førhen.
Det almindelige udgangspunkt er, at en folkeretlig regulering, f.eks. en konvention, kun er bindende for den danske stat i forholdet til den fremmede stat eller internationale organisation, med hvem den er indgået. For tillige at blive bindende på dansk grund mellem danske borgere, skal den gøres bindende i Danmark. Det vil typisk ske gennem vedtagelse af en lov herom. En række af de regler, EU har skabt, er imidlertid umiddelbart bindende i de enkelte lande, dvs. bindende for borgerne også uden om det danske folketing. Dette kan lade sig gøre, fordi den danske lovgiver har accepteret en sådan ordning. Forudsætningen for konstruktionens grundlovsmæssighed er dog selv sagt, at det har været muligt at forudse, hvad det var, EF/EU ville begynde at lave forskrifter om i henhold til det mandat, Danmark gav ved tiltrædelsen af EF/EU-traktaterne. Det forudsættes også, at EF/EU ikke har fået mandat til at lave noget, der indebærer tilsidesættelse af Grundloven.
Efterhånden som EUs regelkomplekser blev mere og mere omfattende, opstod der diskussion om, hvorvidt Folketinget havde givet slip på mere, end det efter Grundloven har ret til. Da det sjældent lader sig aflæse med matematisk sikkerhed, hvad Grundloven kræver, har denne diskussion som regel ingen sikker konklusion. F.eks. er det ikke lige til at sige, om en beføjelse er overladt EU i et »nærmere bestemt omfang« eller ej. Den enkelte vil derfor fristes til at konkludere sådan, som hans eller hendes personlige holdning til EU tilsiger.
Der er nu tale om at lade Danmark tilslutte sig en samlet forfatning for Europa, som det såkaldte Europæiske Konvent har lavet udkast til. Hvis man læser dette udkast, overvældes man af regelsættets komplicerede struktur, mængden af paragraffer og den rummelige sprogbrug. De fleste vil nok have ganske vanskeligt ved at overskue, hvad det foreslåede indebærer. Selv de mest fintmærkende jurister vil for øvrigt også nok kunne få problemer med mange af de foreslåede regler, allerede fordi disses konsekvenser i kraft af deres programmæssige udformning ikke umiddelbart lader sig aflæse. Det indebærer, at det i sidste ende bliver EF-domstolen, der kommer til at bestemme, hvordan de skal forstås.
EF-domstolen er i modsætning til, hvad navnet lader formode, ikke nogen rent juridisk instans i dansk forstand. Som det siges af en af Danmarks førende eksperter på området, professor, dr.jur. Hjalte Rasmussen i bogen »EU-ret i kontekst« (3. udgave s. 522): »Der var ting, som man ... helst undgik at tale om. Det var, at EF-domstolen i sin iver efter at føderalisere EU og gøre Unionens retsorden mest mulig modstandsdygtig over for disintegrative tendenser ... ikke sjældent traf »mærkelige afgørelser«. Den baserede herved sine domme på grunde, som kun fremviste et fjernt slægtskab med mere gængse og velkendte juridiske argumentationsmønstre«. Sagt mere direkte (jf. samme forfatter s.521): Domstolen inddrager politiske hensyn i sine domme.
I Danmark skal love altid tolkes ud fra juridiske grunde. Dommerne må ikke - dvs. de er forpligtet til i al fald at forsøge at undgå - at lade sig inficere af politiske synspunkter. Grundlovsfædrenes klare forudsætning for, at noget kan være overladt i »nærmere bestemt omfang« er derfor utvivlsomt, at det bestemmes ud fra juridiske kriterier, hvilke beføjelser EU har fået overladt med hjemmel i Grundlovens § 20.
Allerede den omstændighed, at det ikke altid er muligt at sige, hvad der følger af de nye EU-bestemmelser, gør det svært at se, at er tale om overdragelse af beføjelser i et »nærmere bestemt omfang«. Disse vanskeligheder øges derved, at EF-domstolen altså kan finde på at tolke EUs regler på en anden måde, end juridiske overvejelser tilsiger. På den måde bliver det jo retligt uforudseeligt, hvad vi kommer ind i.
Nogle eksempler hentet fra det, der nu tiltænkes europæerne:Unionen skal efter artikel 2 fremme et samfund præget af pluralisme, solidaritet og ikke-forskelsbehandling. Men hvor går grænsen i så henseende? Er vi forpligtet til solidaritet med Langtbortistan, og skal vi acceptere menneskeæderkulturer inden for vore grænser? Unionen respekterer efter artikel 5 også medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres politiske og forfatningsmæssige strukturer. Men hvad er det for strukturer, som skal respekteres? Er der f.eks. tale om, at EF-domstolen fremtidig forpligtes til i sager, der har betydning for os - og det har jo vel i en eller anden grad de fleste - at dømme efter udelukkende juridiske kriterier? Endvidere skal de grundlæggende rettigheder, som garanteres ved Menneskeretskonventionen, efter artikel 7 være generelt princip for EU-retten. Betyder det, at konventionen ikke kan ajourføres senere, uden at EU-forfatningen også skal laves om? Og efter artikel 10 har den ret, der vedtages af Unionens institutioner, forret frem for medlemsstaternes ret. Indebærer det, at den danske Højesteret ikke mere er landets øverste domstol? Eller griber forbeholdet i artikel 5 ind? Eller hvad?
Forfatningen vil med andre ord forpligte os på værdier og efter principper, som er beskrevet i positivt ladede og ofte også særdeles vidtfavnende vendinger. Dette gør dem svære at modsige. Ikke desto mindre vil de altså kunne give store vanskeligheder, hvis de tolkes i bestemte retninger.
Hertil kommer så et til forfatningsforslaget knyttet såkaldt charter, der allerede er vedtaget, men kun som ikke-forpligtende hensigtserklæringer. Disse tænkes nu indskrevet som del af selve EU-forfatningsværket, hvorved de bliver definitivt retligt bindende. I charteret slår tanken igennem om Unionen rolle ikke blot som værner af visse frihedsrettigheder, men som indpisker i relation til nogle bredere principper for menneskelivet.
Også disse kan i kraft af deres positivladede form vanskeligt modsiges - såsom når charteret bestemmer, at ingen må underkastes tortur eller nedværdigende behandling eller holdes i slaveri eller trældom. Men alligevel opstår der rundt om tankevækkende problemer. F.eks. hedder det i charterets artikel II, 21 at enhver forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse, formueforhold, alder og religion er forbudt. Vil det sige, at ulovlige immigranter skal behandles på linje med unionsborgere, at banker skal give kredit til hvem som helst, og at unge skal have rettigheder på linje med pensionister? Og hvordan ligger det med Grundlovens § 4 om, at den evangelisk lutherske kirke er folkekirke, der støttes af staten?
Der er visselig brug for en restrukturering og klarificering af det retlige grundlag for EU. Men hvor meget vindes der med et regelværk, som er præget af programerklæringer og glimmerplatheder i en sådan udstrækning, at det læst efter teksten gang på gang ender i det rent ud meningsløse? Det eneste, man kan se med sikkerhed, er, at den påtænkte forfatning vil gennemtvinge værdier, der hidtil efter dansk tradition har været forbeholdt den enkelte borgers egen personlige vurdering og beslutning. Unionen har dermed bundet sig til idealer, den opfatter som uimodsigelige, og som den derfor vil gøre almengyldige. Og den forbeholder sig selv ud fra politiske grunde at bestemme, hvad der skal lægges i disse værdier.
Tankegangen nærmer sig derved den, som kendes fra politisk eller religiøst totalitære stater, hvor politiske kommissærer eller præster mener sig berettiget til at trække en bestemt, af dem påstået eviggyldig tankemodel for, hvordan menneskelivet skal leves, ned over menneskeheden. Dette er en helt anden grundholdning end den, der kommer til udtryk i vor nuværende grundlov. Rent bortset fra, at i al fald én af de påtænkte bestemmelser altså er i klokkeklar modstrid med samme.
Hvordan skal EU-forfatningen under disse forhold kunne trækkes ned over hovedet på danskerne uden overholdelse af regler, der gælder for grundlovsændringer? Og hvordan i alverden venter man sig at få vælgerne med på den galej?
Det mest interessante er derfor måske ikke, om EU-forfatningen kræver grundlovsændring hos os. Det er derimod, om Folketingets flertal tør snakke sig uden om dette forhold, og om Højesteret i givet fald tør sætte samme flertal på plads. Der er jo ikke bare tale om at tilsidesætte en ny Tvind-lov.
http://www.berlingske.dk/kronikker/
Svindelfabrik?
Det her med at snyde EU-befolkningerne som d´Estaing nævner, er ikke noget nyt.
Trods Connollys og Buitenens revisor-afsløringer af mafialignende tilstande, bragte man ikke orden i sagerne, men fortsatte ulovlighederne.
Fremskridt nr. 04, December 2003, Årgang 31 skriver f.ex. således om en gammel sag: Eurostat bedragerierne må koste hovederBedragerierne i EU´s statistikkontor har været omfattende. Ved hjælp af oppustede underleverandørkontrakter og sorte bankkonti, har man været i stand til, at malke systemet for beløb, der menes at nå op på 100 mio. kr. Dette må få konsekvenser, ikke mindst for den spanske økonomikommissær, Pedro Solbes, der er chef for området. Har han overhovedet ikke indsigt i, hvad der laves for pengene i hans ansvarsområde?
Han bruger som undskyldning, at han var uvidende, fordi han hævder, at han ikke havde læst rapporterne, han havde modtaget om svindelmistanke. Så den sag lugter bare. Man forstår godt, at kommissionen lægger låg på og hemmeligholder det, der er kommet frem.
OLAF må væk
Blandt andet på grund af denne sag, må vi forlange, at antisvindelkontoret, OLAF, flyttes væk fra kommissionen. Det nytter ikke noget, at kontrollanterne tilhører samme organisation, som svindlerne og er undergivet chefer, som kan være indblandet og som kan standse efterforskningen. Folkene i OLAF har f.eks. pligt til at melde til højere instanser, hvilke personer, man efterforsker.
En svindelfabrik?
Derfor må OLAF have en uafhængig status ved i stedet at være undergivet Europa-Parlamentet, der jo allerede har en rolle som vagthund. Og de må have magt til, at få udleveret alt materiale, som de beder om - eventuelt med politiassistance. I den aktuelle sag er OLAF nægtet adgang til 18 ud af 78 kontrakter, hvilket er horribelt og helt, helt uacceptabelt. EU skal ikke være en svindelfabrik.
Ole Gerstrøm, udenrigspolitisk ordfører
Trods Connollys og Buitenens revisor-afsløringer af mafialignende tilstande, bragte man ikke orden i sagerne, men fortsatte ulovlighederne.
Fremskridt nr. 04, December 2003, Årgang 31 skriver f.ex. således om en gammel sag: Eurostat bedragerierne må koste hovederBedragerierne i EU´s statistikkontor har været omfattende. Ved hjælp af oppustede underleverandørkontrakter og sorte bankkonti, har man været i stand til, at malke systemet for beløb, der menes at nå op på 100 mio. kr. Dette må få konsekvenser, ikke mindst for den spanske økonomikommissær, Pedro Solbes, der er chef for området. Har han overhovedet ikke indsigt i, hvad der laves for pengene i hans ansvarsområde?
Han bruger som undskyldning, at han var uvidende, fordi han hævder, at han ikke havde læst rapporterne, han havde modtaget om svindelmistanke. Så den sag lugter bare. Man forstår godt, at kommissionen lægger låg på og hemmeligholder det, der er kommet frem.
OLAF må væk
Blandt andet på grund af denne sag, må vi forlange, at antisvindelkontoret, OLAF, flyttes væk fra kommissionen. Det nytter ikke noget, at kontrollanterne tilhører samme organisation, som svindlerne og er undergivet chefer, som kan være indblandet og som kan standse efterforskningen. Folkene i OLAF har f.eks. pligt til at melde til højere instanser, hvilke personer, man efterforsker.
En svindelfabrik?
Derfor må OLAF have en uafhængig status ved i stedet at være undergivet Europa-Parlamentet, der jo allerede har en rolle som vagthund. Og de må have magt til, at få udleveret alt materiale, som de beder om - eventuelt med politiassistance. I den aktuelle sag er OLAF nægtet adgang til 18 ud af 78 kontrakter, hvilket er horribelt og helt, helt uacceptabelt. EU skal ikke være en svindelfabrik.
Ole Gerstrøm, udenrigspolitisk ordfører
- stur, stur, stur indflydelse !
En EU-begejstret EU-parlamentariker Ole Christensen fra Brovst skrev i går om EU på sin blog OLEEU.
Bl.a. at Danmark har stor indflydelse i forhold til befolkingens størrelse!
Og så er sandheden den, at parlamentarikerne faktisk ikke har lov at tage hensyn til deres eget lands ve og vel. De skal tænke globalt på helheden, d.v.s. på feudalstaten EU, uafhængigt af deres eget lands situation.
Ole håber, at så meget som muligt fra det gamle kasserede forfatningsforslag bevares i det nye forslag. Det må trylles om og ændres lidt for at give det udseende af, at være noget HELT nyt. Giscard d´Estaing, som var ophavsmand til forfatningen, taler nu åbent om, at man bedrager befolkningerne.
Ole går ind for folkeafstemninger, men glemmer tilsyneladende, at de 18 landes ratification af det tidligere forfatningsforslag IKKE hviler på folkeafstemninger.
EU´s politikere står bag den største ulykkelige beslutning i Europas historie, som nogensinde er taget: sammensmeltningen af Europa og de arabiske lande til et EURABIA. Barbariske horder har tidligere hærget langt ind i Europa, men denne gang gælder det hele verdensdelen – og det værste er, at det sker med vore folkevalgte politikeres fulde accept!
Kan man nogensinde tilgive dem det?
juni 19, 2007
- ikke før nu.
Det er snart ligegyldigt, hvad sagerne drejer sig om, så har politikerne aldrig hørt det før i går
Hvad enten det er tolke, der bliver myrdede, grise, der bliver mishandlede, børn, der bliver knægtede og ikke må danse og synge og bære nissehuer...
Hvad enten det er tolke, der bliver myrdede, grise, der bliver mishandlede, børn, der bliver knægtede og ikke må danse og synge og bære nissehuer...
juni 18, 2007
Organer
Det der med, at vi alle skal være organdonatorer fra fødslen, er da ikke så ligetil at svare på.
Skal vore kroppe ejes af staten?
Af hvilken stat?
Stater er ikke evige og uforanderlige.
Grænser flyttes, befolkninger ændres.
I Kina tager man organer fra henrettede kriminelle.
Skulle de alle henrettes? Eller...
Skal vore kroppe ejes af staten?
Af hvilken stat?
Stater er ikke evige og uforanderlige.
Grænser flyttes, befolkninger ændres.
I Kina tager man organer fra henrettede kriminelle.
Skulle de alle henrettes? Eller...
Landsforrædere?
Hvad er det egentlig, man fører retssag om i Sorgenfri?
Islamisk Trossamfund har anlagt sag mod Pia Kjærsgaard, fordi hun kaldte dem
landsforrædere, da de rejste til Mellemøsten for at hidse de analfabetiske befolkninger op mod Danmark.
Men ordet ”landsforræder” er jo brugt helt forkert af Pia Kjærsgaard! En landsforræder er jo som bekendt en, som forråder sit eget land til landets fjender.
Man kunne f.ex. kalde Anker Jørgensen, Per Stig Møller, Fogh Rasmussen m.fl. for landsforrædere, fordi de uden videre uden befolkningens sanktion besluttede, at Danmark skulle tage imod indvandring fra de islamiske stater og fremme islam på bekostning af vor egen kultur.
Men de muhammedanere, der er tale om ved retten i Sorgenfri er ikke født i Danmark. Danmark er ikke deres land. Og derfor kan de ikke kaldes landsforrædere, men snarere 5. kolonne folk.
Islamisk Trossamfund har anlagt sag mod Pia Kjærsgaard, fordi hun kaldte dem
landsforrædere, da de rejste til Mellemøsten for at hidse de analfabetiske befolkninger op mod Danmark.
Men ordet ”landsforræder” er jo brugt helt forkert af Pia Kjærsgaard! En landsforræder er jo som bekendt en, som forråder sit eget land til landets fjender.
Man kunne f.ex. kalde Anker Jørgensen, Per Stig Møller, Fogh Rasmussen m.fl. for landsforrædere, fordi de uden videre uden befolkningens sanktion besluttede, at Danmark skulle tage imod indvandring fra de islamiske stater og fremme islam på bekostning af vor egen kultur.
Men de muhammedanere, der er tale om ved retten i Sorgenfri er ikke født i Danmark. Danmark er ikke deres land. Og derfor kan de ikke kaldes landsforrædere, men snarere 5. kolonne folk.
juni 17, 2007
EU snyder borgerne
EU har aldrig været noget åbent foretagende. EU har hen over hovederne på befolkningerne taget de mest katastrofale beslutninger, som nogensinde er set i Europas historie. Uden mindste forhandlinger eller åben debat med befolkningerne har politikerne tiltaget sig ret til at iværksætte en sammensmeltning mellem de islamiske lande og Europa. Det er ikke bare - som statsminister Fogh Rasmussen vil indbilde os – en handelsaftale, men et skæbensvangert forsøg på fusion af to modsatrettede og uforenelige kulturer.
Angela Merkel har været meget ivrig for at få en fælles grundlov. Hvis man nu fjerner de mest omstridte symboler, som alt for åbent peger på EU som en feudalistisk storstat, så kan man måske narre befolkningerne til at stemme JA? Hvis der da overhovedet skal stemmes. Flere lande har sagt JA til det tidligere forslag til EU-konstitution, men NB det betyder ikke, at det er sket ved folkeafstemning.
Det gælder om at præsentere det gamle forfatningsforslag så uændret som muligt i en ny indpakning. "Det er muligvis en meget god øvelse, hvis man ernærer sig som tryllekunstner", siger Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing. Han advarer befolkningerne i EU om at tilslutte sig politiske beslutninger, som man ikke åbent tør fremlægge. EU snyder borgerne.Den advarsel burde være fremført på et meget tidligere tidspunkt, så ville Europa måske ikke være havnet i den ulykkelige situation, vi kender idag.
Tal dansk!
Angående: sprogfejl.
Gang på gang ser man danske ord brugt forkert, rimeligvis fordi skoleundervisningen har väret mangelfuld.
16/6 skriver to journalister i Berlingeren en udmärket artikel om en börnehave på Nörrebro, men den skämmes af en sprogfejl: ”Nogle børn måtte ikke tegne, synge, danse eller klæde sig ud, og selv en uskyldig udflugt til Zoologisk Have udviklede sig til en voldsom konflikt, hvor børn blev påduttet at klippe nissehuer i stykker.”
Nej, åbenbart blev de påtvunget. Det er noget andet.
Ordet ”pådutte” bliver gang på gang brugt forkert. Det betyder ”at tillägge nogen en (i reglen dårlig) handling eller holdning”
Havde börnene f.ex. af sig selv ödelagt nissehuerne uden at man med sikkerhed vidste, at det hang sådan sammen, kunne man pådutte dem, at de havde gjort det.
Gang på gang ser man danske ord brugt forkert, rimeligvis fordi skoleundervisningen har väret mangelfuld.
16/6 skriver to journalister i Berlingeren en udmärket artikel om en börnehave på Nörrebro, men den skämmes af en sprogfejl: ”Nogle børn måtte ikke tegne, synge, danse eller klæde sig ud, og selv en uskyldig udflugt til Zoologisk Have udviklede sig til en voldsom konflikt, hvor børn blev påduttet at klippe nissehuer i stykker.”
Nej, åbenbart blev de påtvunget. Det er noget andet.
Ordet ”pådutte” bliver gang på gang brugt forkert. Det betyder ”at tillägge nogen en (i reglen dårlig) handling eller holdning”
Havde börnene f.ex. af sig selv ödelagt nissehuerne uden at man med sikkerhed vidste, at det hang sådan sammen, kunne man pådutte dem, at de havde gjort det.
juni 16, 2007
Input om Putin
Efter omtalen af gasledningen gennem Östersöen, har jeg fået sendt nedenstående biografi om
Wladimir Putin:
Han er født i Leningrad i 1952 som barn af en streng arbejderfar og en mild russisk-ortodox mor. Putin er medlem af den russisk ortodoxe kirke og korsedesig samt tændte en kerte ved julefesten 2006 – således at alle kunne se det i tv. Han er uddannet jurist, er gift og har 2 døtre og var fra 1975 til 1992 KGB-officer,.med speciale i at slå ned på afvigere . I 1986 - 1990 var han stationeret i Dresden.. I 1992 blev han viceborgmester i Sct. Petersborg, hvor han blev frikendt for uregelmæssigheder ved eksportlicensgivning. Han hjalp med Boris Yeltsins valgkampagne midt i 90´erne og gjorde karriere under Yeltsin samt skrev et doktorarbejde, som bestod i plagiering af de amerikanske økonomer, William King og David Clelands arbejder. Putin har afvist at kommentere dette.
1999 udnævnte Yeltsin ham til ministerpræsident. I 1999 indledte han 2. Chechenien-krig. Da Yeltsin gik af, overtog Putin præsidentembedet i 1999 og gav Yeltsin generalbenådning for begangne og fremtidige lovovertrædelser, der drejede sig om pengehvidvaskning fra lyssky forretninger. I 2000 blev Putin pga. kontrol over medierne og popularitet som flg. af sin barske fremfærd i Chchenien valgt til præsident. Han genindførte Kremls kontrol over indenrigspolitikken. De nyrige oligarker tog han fat på. Nogle flygtede (Beresowski, Gussinski), nogle blev arresterede (Chodorkowski). Under Putin er presse- og demonstrationsfriheden kommet under gevaldigt pres. Alle 3 nationale russiske TV stationer er statskontrollerede , og stats-gasmonopolet , OAO Gazprom, har overtaget kontrollen med landets største aviser.Indflydelsen strækker sig måske til internettet , efter at et præsidentdekret fra marts oprettede et nyt agentur for at holde opsyn med både massemedier og internet.
Siden Putin kom til magten i 2000, er landets økonomi vokset gennemsnitligt 6,8 % om året - mere end i Brasilien og Tyrkiet. En rundspørge blandt 1600 russere i marts 2007 viste, at 81 % billigede præsidentens embedsførelse.
Putin genindførte Sovjets røde krigsflag med stjernen samt den sovjetiske nationalhymne.
Putins parti hedder diktatur-karakteristisk :Enigt Rusland. I Kreml fik 2 grupper indflydelse: Militær – , sikkerheds- og efterretningsfolk samt personer, som stod Yeltsin nær. Putin er imod Checheniens løsrivelse under islamisk styre. I 2000 overtog han per dekret magten over Chechenien. Han så gennem fingre med de russiske soldaters overgreb, voldtægter, henrettelser på og af civilbefolkningen i Chechenien. Efter gidseltagningen i Moskvas Dubrowka-teater og Beslan gav Yeltsin slet ingen pardon. Dubrowka – giseltagningen endte med dødelig gasforgiftning af 129 gidsler og 41 terrorister. Han har accepteret de baltiske landes tilslutning til NATO og EU. I og med 2. Irakkrig er den kolde krig ved at vende tilbage mellem USA og Rusland. Putin blev genvalgt i 2004 – uden svindel ud over , at hans stat kontrollerede medierne!! Han indførte, at han skulle udnævne regionsguvernørerne. Og han styrkede valgteknisk sin egen position i dumaen.. Han underskrev Kyoto-klimaaftalen. Imidlertid har Putin afslået særlovgivning om, at han kan tiltræde en 3. præsidentperiode i 2008. Han kan imidlertid gøre dette i 2012.
Putin har besluttet sig for at styrke sin indflydelse i de tidligere sovjetrepublikker og at svække den stigende vestlige indflydelse der.Således forsøgte russiske agenter at forgifte Ukraines Viktor Juschenko – lige som der synes at være begået russiske agentdrab på forskellige kritiske russiske journalister (Anna Politovskaja, Litvinenko). D. 25.04.2005 sagde Putin i tv, at ”Sovjetunionens fald var århundredets største geopolitiske katastrofe”. 8. september 2005 undertegnedes i nærværelse af Tysklands bundeskanzler Schroeder og Putin en traktat om en gasledning til Tyskland gennem Østersøen. Heri skal Schroeder være formand for opsynsrådet! Putin har brugt gasleverancen som politisk våben mod Ukraine og Hviderusland. Og vil ikke overlade europæerne råderet over leveringskanalerne .Nu har Rusland også sikret , at en olieledning fra en tidligere sovjetrepublik skal føres gennem Rusland – og ikke gennem Tyrkiet, som ønsket af USA.
Rusland blev af en US-amerikansk årlig rapport om menneskerettigheder af 6. marts 2007 beskyldt for at fjerne sig fra demokratiet. Rapporten hæfter sig ved Putins bestræbelser på at centralisere den udøvende magt samt tiltag med at forbyde politiske partier og pålægge borger-organisationer og medierne restriktioner.
Mikhail Gorbachev, Sovjetunionens sidste leder, der f.ø. optræder som Putins rådgiver, sagde, at EU-kritik af den russiske præsident Putin øger hans popularitet hjemme, fordi landet nærer mistillid til Vesten. Ruslands regering er under stigende kritik, mens den søger at spille en rolle i internationale anliggender , som skulle genspejle dens økonomiske indflydelse. Uoverensstemmelser om et missilskjold I Europa og Kosovos omstridte uafhængighed har også hjulpet med at gøre forbindelserne med Ruslands vestlige aliierede sure.
Vi har her at gøre med en meget farlig mand, der opruster, samtidig med, at vi nedruster og sender resterne af vort militær ud for at beskytte alverdens muslimer.
http://de.wikipedia.org/wiki/Wladimir_Wladimirowitsch_
Putinhttp://news.indiainfo.com/2007/06/13/gorbachev-putin.html
Wladimir Putin:
Han er født i Leningrad i 1952 som barn af en streng arbejderfar og en mild russisk-ortodox mor. Putin er medlem af den russisk ortodoxe kirke og korsedesig samt tændte en kerte ved julefesten 2006 – således at alle kunne se det i tv. Han er uddannet jurist, er gift og har 2 døtre og var fra 1975 til 1992 KGB-officer,.med speciale i at slå ned på afvigere . I 1986 - 1990 var han stationeret i Dresden.. I 1992 blev han viceborgmester i Sct. Petersborg, hvor han blev frikendt for uregelmæssigheder ved eksportlicensgivning. Han hjalp med Boris Yeltsins valgkampagne midt i 90´erne og gjorde karriere under Yeltsin samt skrev et doktorarbejde, som bestod i plagiering af de amerikanske økonomer, William King og David Clelands arbejder. Putin har afvist at kommentere dette.
1999 udnævnte Yeltsin ham til ministerpræsident. I 1999 indledte han 2. Chechenien-krig. Da Yeltsin gik af, overtog Putin præsidentembedet i 1999 og gav Yeltsin generalbenådning for begangne og fremtidige lovovertrædelser, der drejede sig om pengehvidvaskning fra lyssky forretninger. I 2000 blev Putin pga. kontrol over medierne og popularitet som flg. af sin barske fremfærd i Chchenien valgt til præsident. Han genindførte Kremls kontrol over indenrigspolitikken. De nyrige oligarker tog han fat på. Nogle flygtede (Beresowski, Gussinski), nogle blev arresterede (Chodorkowski). Under Putin er presse- og demonstrationsfriheden kommet under gevaldigt pres. Alle 3 nationale russiske TV stationer er statskontrollerede , og stats-gasmonopolet , OAO Gazprom, har overtaget kontrollen med landets største aviser.Indflydelsen strækker sig måske til internettet , efter at et præsidentdekret fra marts oprettede et nyt agentur for at holde opsyn med både massemedier og internet.
Siden Putin kom til magten i 2000, er landets økonomi vokset gennemsnitligt 6,8 % om året - mere end i Brasilien og Tyrkiet. En rundspørge blandt 1600 russere i marts 2007 viste, at 81 % billigede præsidentens embedsførelse.
Putin genindførte Sovjets røde krigsflag med stjernen samt den sovjetiske nationalhymne.
Putins parti hedder diktatur-karakteristisk :Enigt Rusland. I Kreml fik 2 grupper indflydelse: Militær – , sikkerheds- og efterretningsfolk samt personer, som stod Yeltsin nær. Putin er imod Checheniens løsrivelse under islamisk styre. I 2000 overtog han per dekret magten over Chechenien. Han så gennem fingre med de russiske soldaters overgreb, voldtægter, henrettelser på og af civilbefolkningen i Chechenien. Efter gidseltagningen i Moskvas Dubrowka-teater og Beslan gav Yeltsin slet ingen pardon. Dubrowka – giseltagningen endte med dødelig gasforgiftning af 129 gidsler og 41 terrorister. Han har accepteret de baltiske landes tilslutning til NATO og EU. I og med 2. Irakkrig er den kolde krig ved at vende tilbage mellem USA og Rusland. Putin blev genvalgt i 2004 – uden svindel ud over , at hans stat kontrollerede medierne!! Han indførte, at han skulle udnævne regionsguvernørerne. Og han styrkede valgteknisk sin egen position i dumaen.. Han underskrev Kyoto-klimaaftalen. Imidlertid har Putin afslået særlovgivning om, at han kan tiltræde en 3. præsidentperiode i 2008. Han kan imidlertid gøre dette i 2012.
Putin har besluttet sig for at styrke sin indflydelse i de tidligere sovjetrepublikker og at svække den stigende vestlige indflydelse der.Således forsøgte russiske agenter at forgifte Ukraines Viktor Juschenko – lige som der synes at være begået russiske agentdrab på forskellige kritiske russiske journalister (Anna Politovskaja, Litvinenko). D. 25.04.2005 sagde Putin i tv, at ”Sovjetunionens fald var århundredets største geopolitiske katastrofe”. 8. september 2005 undertegnedes i nærværelse af Tysklands bundeskanzler Schroeder og Putin en traktat om en gasledning til Tyskland gennem Østersøen. Heri skal Schroeder være formand for opsynsrådet! Putin har brugt gasleverancen som politisk våben mod Ukraine og Hviderusland. Og vil ikke overlade europæerne råderet over leveringskanalerne .Nu har Rusland også sikret , at en olieledning fra en tidligere sovjetrepublik skal føres gennem Rusland – og ikke gennem Tyrkiet, som ønsket af USA.
Rusland blev af en US-amerikansk årlig rapport om menneskerettigheder af 6. marts 2007 beskyldt for at fjerne sig fra demokratiet. Rapporten hæfter sig ved Putins bestræbelser på at centralisere den udøvende magt samt tiltag med at forbyde politiske partier og pålægge borger-organisationer og medierne restriktioner.
Mikhail Gorbachev, Sovjetunionens sidste leder, der f.ø. optræder som Putins rådgiver, sagde, at EU-kritik af den russiske præsident Putin øger hans popularitet hjemme, fordi landet nærer mistillid til Vesten. Ruslands regering er under stigende kritik, mens den søger at spille en rolle i internationale anliggender , som skulle genspejle dens økonomiske indflydelse. Uoverensstemmelser om et missilskjold I Europa og Kosovos omstridte uafhængighed har også hjulpet med at gøre forbindelserne med Ruslands vestlige aliierede sure.
Vi har her at gøre med en meget farlig mand, der opruster, samtidig med, at vi nedruster og sender resterne af vort militær ud for at beskytte alverdens muslimer.
http://de.wikipedia.org/wiki/Wladimir_Wladimirowitsch_
Putinhttp://news.indiainfo.com/2007/06/13/gorbachev-putin.html
juni 15, 2007
- et gammelt korsflag
Dannebrog er det äldste endnu brugte nationalflag i verden.
Tag vare på det!
I fölge sagnet faldt det ned fra himlen under Valdemar Sejrs kamp ved Lyndanisse i korstog mod esterne 15. juni 1219.
Mens det originale Dannebrog fra 1219 ikke findes längere, så hang det äldst bevarede danske korsflag i Mariakirken i Lybäk frem til sidste verdenskrig, hvor kirken blev lagt i ruiner.
Det stammede fra Erik af Pommerns tid, den förste unionstid. Der hänger en kopi af det på Frederiksborg. Det var rimeligvis et skibsflag i flåden og blev erobret af hanseaterne i 1427. Flaget viser jomfru Maria med barnet og Skt. Jacob med en ibskal. Et hvidt kors deler resten af flaget i fire felter med Danmarks, Norges og Sveriges våbenmärker og den pommerske grif.
Dronning Margrethes adoptivsön Erik af Pommern forstod til fulde den betydning som Öresund og Östersöen havde og oprettede Sundtolden, som i fire hundrede år skulle give Danmark store indkomster, men NB også adskillige krige.
Hanseaterne blev naturligtvis ärgerlige over Sundtolden, som vanskeliggjorde og fordyrede deres handel, og derfor mödte de op med en stor flåde ved Köbenhavn i 1427. Den var bemandet med 8000 mand, veludrustet og betydelig större end den danske, men noget gik galt, og den hanseatiske flåde led et dundrende nederlag. Den lybske borgmester Tideman Sten, som havde haft overkommandoen, blev ikke venligt modtaget ved hjemkomsten. I länker blev han fört frem for retten, og havde han ikke haft venner höjt på strå, var han blevet dömt fra livet. Hanseaternes beskämmende nederlag mindedes länge efter, og lybäkkerne hånedes med ögenavnet ”badekvast”. En badekvast var den kvast man slog sig med i badstuen. Bedre havde deres kamp ikke väret end som slag af badekvasten! Endnu omkring år 1600 kunne holländere tirre lybäkkere til raseri med dette ögenavn.
Tag vare på det!
I fölge sagnet faldt det ned fra himlen under Valdemar Sejrs kamp ved Lyndanisse i korstog mod esterne 15. juni 1219.
Mens det originale Dannebrog fra 1219 ikke findes längere, så hang det äldst bevarede danske korsflag i Mariakirken i Lybäk frem til sidste verdenskrig, hvor kirken blev lagt i ruiner.
Det stammede fra Erik af Pommerns tid, den förste unionstid. Der hänger en kopi af det på Frederiksborg. Det var rimeligvis et skibsflag i flåden og blev erobret af hanseaterne i 1427. Flaget viser jomfru Maria med barnet og Skt. Jacob med en ibskal. Et hvidt kors deler resten af flaget i fire felter med Danmarks, Norges og Sveriges våbenmärker og den pommerske grif.
Dronning Margrethes adoptivsön Erik af Pommern forstod til fulde den betydning som Öresund og Östersöen havde og oprettede Sundtolden, som i fire hundrede år skulle give Danmark store indkomster, men NB også adskillige krige.
Hanseaterne blev naturligtvis ärgerlige over Sundtolden, som vanskeliggjorde og fordyrede deres handel, og derfor mödte de op med en stor flåde ved Köbenhavn i 1427. Den var bemandet med 8000 mand, veludrustet og betydelig större end den danske, men noget gik galt, og den hanseatiske flåde led et dundrende nederlag. Den lybske borgmester Tideman Sten, som havde haft overkommandoen, blev ikke venligt modtaget ved hjemkomsten. I länker blev han fört frem for retten, og havde han ikke haft venner höjt på strå, var han blevet dömt fra livet. Hanseaternes beskämmende nederlag mindedes länge efter, og lybäkkerne hånedes med ögenavnet ”badekvast”. En badekvast var den kvast man slog sig med i badstuen. Bedre havde deres kamp ikke väret end som slag af badekvasten! Endnu omkring år 1600 kunne holländere tirre lybäkkere til raseri med dette ögenavn.
Lidt repetition
Hodja havde i går en herlig kort kommentar til Tarik Ramadans forsög på at bilde folk ind, at islam i Europa er en reformeret og moderat version, en ”Euroislam”
Nedenfor lidt repetition om islam:
Det var Tariq Ramadans bedstefar på mödrene side, Hasan al-Banna, som grundlagde bevägelsen "Det Muslimske Broderskab" 1928 i Ägypten som en religiös väkkelse, der sögte tilbage til koranens ord.
Med terrorisme ville de gøre Ægypten til en teokratisk stat. De angreb turister og dermed den for Ægypten vigtige turistindustri. I 1954 blev Broderskabet officielt forbudt i Ägypten, men levede videre. I 70´erne opgav de angiveligt de voldelige metoder, men fortsatte den politiske kamp og er repræsenteret i parlamentet. Men situationen er spidset til inden for det sidste år med demonstration og anholdelser af forretningsmænd med koplinger til Broderskabet. De anklages for pengevask og har fået deres firmaers og privatkonti fastfrosne. En masse studerende er også blevet arresteret og sammen med ledere i Broderskabet anklaget for at ophidse til uroligheder. Præsident Hosni Mubarak udtalte midt i januar 2007, at ”Det Muslimske broderskab udgør en fare for Ægyptens sikkerhed”
Gennem prästeskaberne i de islamiske lande har bevägelsen stor magt over de uvidende befolkningsmasser, og Ägypten er ikke den eneste muslimske stat som har vanskeligheder med broderskabet.
Deres programerkläring lyder: ”Allah er vort mål. Budbringerne vore ledere. Koranen er vor lov. Jihad er vor vej, döden for Allahs sag er vort höjeste håb."
I Europa har Broderskabet oprettet brohoveder for at sprede islam og i 1997 stiftede de ”Det europäiske Råd for Fatwa og Forskning”. Det består af 30 radikale imamer fra bl.a. Sudan, Saudi Arabien og Europa, bl.a. den ”danske” imam Fuad al-Barazi. På arabisk TV viderebragte han under ”Muhammedkrisen” det grundlöse rygte, at man ville brände koraner af i Köbenhavn og bidrog dermed til ophidselsens töjleslöshed.
Rådet er ude på at lave en islamisk konstitution, en parallel-pendant til EU´s konstitution. Den skal – efter deres mening - gälde for alle muslimer i Europa, uafhängigt af i hvilket land de bor, og stå over de nationale landes grundlove.
En samling af rådets fatwaer blev udgivet på fransk i 2002 og nävnes i schweizeren Sylvain Bessons bog om Broderskabets planer om at erobre Vesten. Besson finder det ”paradoksalt”, at Tariq Ramadan har skrevet forordet til rådets fatwaer, som bl.a. indeholder en fatwa, der legaliserer dödsstraf for frafald fra islam.
I Sverige har TV-programmet ”Uppdrag granskning” i 2006 afslöret närt samarbejde mellem Det muslimske broderskab og De kristne socialdemokraters broderskabsbevägelse. Som så ofte för lägger kristne mennesker en bundlös og farlig naivitet for dagen! Med socialdemokraters stötte til moskébyggeri har imamer fået menighedens medlemmer til at stemme på socialdemokratiet ved valg. Den ene tjeneste er den anden värd. Det muslimske broderskab overtager langsomt men sikkert Sveriges moskéer og kräver at stå som repräsentanter for alle landets muslimer. Hvis de muslimske menigheder ikke godtager Det muslimske broderskabs magtspil, risikerer de at blive udelukket fra menighedens bestyrelse og mobbes eventuelt helt ud af menigheden. Kort og godt altså metoder, man kender fra kommunistiske organisationer eller andre diktatoriske systemer.
Kampen om magten over moskeer og menigheder kan gå til yderligheder. Således er imamen Hassan Moussa, som er formand for Sveriges imamråd, blevet truet på livet i Stockholms stormoské. Journalist Salam Karam skrev i Expressen 10.9.2005, at det var på höje tid, at de svenske myndigheder blev klar over forholdene og gjorde noget ved det.
Nedenfor lidt repetition om islam:
Det var Tariq Ramadans bedstefar på mödrene side, Hasan al-Banna, som grundlagde bevägelsen "Det Muslimske Broderskab" 1928 i Ägypten som en religiös väkkelse, der sögte tilbage til koranens ord.
Med terrorisme ville de gøre Ægypten til en teokratisk stat. De angreb turister og dermed den for Ægypten vigtige turistindustri. I 1954 blev Broderskabet officielt forbudt i Ägypten, men levede videre. I 70´erne opgav de angiveligt de voldelige metoder, men fortsatte den politiske kamp og er repræsenteret i parlamentet. Men situationen er spidset til inden for det sidste år med demonstration og anholdelser af forretningsmænd med koplinger til Broderskabet. De anklages for pengevask og har fået deres firmaers og privatkonti fastfrosne. En masse studerende er også blevet arresteret og sammen med ledere i Broderskabet anklaget for at ophidse til uroligheder. Præsident Hosni Mubarak udtalte midt i januar 2007, at ”Det Muslimske broderskab udgør en fare for Ægyptens sikkerhed”
Gennem prästeskaberne i de islamiske lande har bevägelsen stor magt over de uvidende befolkningsmasser, og Ägypten er ikke den eneste muslimske stat som har vanskeligheder med broderskabet.
Deres programerkläring lyder: ”Allah er vort mål. Budbringerne vore ledere. Koranen er vor lov. Jihad er vor vej, döden for Allahs sag er vort höjeste håb."
I Europa har Broderskabet oprettet brohoveder for at sprede islam og i 1997 stiftede de ”Det europäiske Råd for Fatwa og Forskning”. Det består af 30 radikale imamer fra bl.a. Sudan, Saudi Arabien og Europa, bl.a. den ”danske” imam Fuad al-Barazi. På arabisk TV viderebragte han under ”Muhammedkrisen” det grundlöse rygte, at man ville brände koraner af i Köbenhavn og bidrog dermed til ophidselsens töjleslöshed.
Rådet er ude på at lave en islamisk konstitution, en parallel-pendant til EU´s konstitution. Den skal – efter deres mening - gälde for alle muslimer i Europa, uafhängigt af i hvilket land de bor, og stå over de nationale landes grundlove.
En samling af rådets fatwaer blev udgivet på fransk i 2002 og nävnes i schweizeren Sylvain Bessons bog om Broderskabets planer om at erobre Vesten. Besson finder det ”paradoksalt”, at Tariq Ramadan har skrevet forordet til rådets fatwaer, som bl.a. indeholder en fatwa, der legaliserer dödsstraf for frafald fra islam.
I Sverige har TV-programmet ”Uppdrag granskning” i 2006 afslöret närt samarbejde mellem Det muslimske broderskab og De kristne socialdemokraters broderskabsbevägelse. Som så ofte för lägger kristne mennesker en bundlös og farlig naivitet for dagen! Med socialdemokraters stötte til moskébyggeri har imamer fået menighedens medlemmer til at stemme på socialdemokratiet ved valg. Den ene tjeneste er den anden värd. Det muslimske broderskab overtager langsomt men sikkert Sveriges moskéer og kräver at stå som repräsentanter for alle landets muslimer. Hvis de muslimske menigheder ikke godtager Det muslimske broderskabs magtspil, risikerer de at blive udelukket fra menighedens bestyrelse og mobbes eventuelt helt ud af menigheden. Kort og godt altså metoder, man kender fra kommunistiske organisationer eller andre diktatoriske systemer.
Kampen om magten over moskeer og menigheder kan gå til yderligheder. Således er imamen Hassan Moussa, som er formand for Sveriges imamråd, blevet truet på livet i Stockholms stormoské. Journalist Salam Karam skrev i Expressen 10.9.2005, at det var på höje tid, at de svenske myndigheder blev klar over forholdene og gjorde noget ved det.
juni 14, 2007
Rusland inspicerer svensk forsvar
Med superkort varsel og omfattende hemmelighedskræmmeri gennemförte russisk militær en hurtig inspektion af Sveriges forsvar
Den lille, men granskende svenske avis, "Världen idag", som gang på gang har afslöret forhold i Sverige, som andre medier har fortiet, og som tilmed har mod og mandshjerte til at rette kritik mod magthaverne, kom onsdag 13/6 med en overraskende artikel.
Sidst i forrige uge kontaktede Ruslands militäre ledelse det svenske forsvar med önske om med kort varsel at foretage en hurtig inspektion af Sveriges forsvar. De var särlig interesserede i de stärkt nedrustede regimenter i Mälardalen.
De kom allerede om mandagen (11/6), fire mand höj, hvor de besögte Livgarden i Kungsängen nord for Stockholm, som bl.a. tager sig af de värnepligtiges grunduddannelse. Derfra körte de fire russiske inspektorer til ledelsesregimentet i Enköping og om eftermiddagen til forsvarets Luftkampskole i Uppsala (tidl. kaldet F 16- Mälardalens luftforsvar).
De skulle - ifölge avisens oplysninger - under besöget få en gennemgang af regimentschefen og få mulighed for at stille spörgsmål og se på anläg
Mon ikke mange - både i Sverige og andre lande - står måbende over for, hvordan man sådan kan få adgang til at inspicere andre landes forsvar?
Der henvises til et ikke närmere navngivet "Wien-dokument" fra 1999, som "giver nabolande ret til hastig inspektion af hinandens forsvar"
Det viser sig senere, da avisen henvender sig til regeringens forsvarsudvalg for närmere oplysninger, at dette udvalg slet ikke havde fået besked om Ruslands pludselige krav på inspektion af Sveriges forsvar.
Formanden for udvalget, Rolf K. Nilsson fra partiet moderaterne kommenterer: "Det er jo godt, hvis åbenheden virkelig fungerer, men spörgsmålet er jo, om alt vises frem.
- Tror du, at Sverige viser alt?
- Ja, antagelig. Vi skal jo altid väre bedst i klassen!
Kilde: Världen idag 13. juni 2007.
Den lille, men granskende svenske avis, "Världen idag", som gang på gang har afslöret forhold i Sverige, som andre medier har fortiet, og som tilmed har mod og mandshjerte til at rette kritik mod magthaverne, kom onsdag 13/6 med en overraskende artikel.
Sidst i forrige uge kontaktede Ruslands militäre ledelse det svenske forsvar med önske om med kort varsel at foretage en hurtig inspektion af Sveriges forsvar. De var särlig interesserede i de stärkt nedrustede regimenter i Mälardalen.
De kom allerede om mandagen (11/6), fire mand höj, hvor de besögte Livgarden i Kungsängen nord for Stockholm, som bl.a. tager sig af de värnepligtiges grunduddannelse. Derfra körte de fire russiske inspektorer til ledelsesregimentet i Enköping og om eftermiddagen til forsvarets Luftkampskole i Uppsala (tidl. kaldet F 16- Mälardalens luftforsvar).
De skulle - ifölge avisens oplysninger - under besöget få en gennemgang af regimentschefen og få mulighed for at stille spörgsmål og se på anläg
Mon ikke mange - både i Sverige og andre lande - står måbende over for, hvordan man sådan kan få adgang til at inspicere andre landes forsvar?
Der henvises til et ikke närmere navngivet "Wien-dokument" fra 1999, som "giver nabolande ret til hastig inspektion af hinandens forsvar"
Det viser sig senere, da avisen henvender sig til regeringens forsvarsudvalg for närmere oplysninger, at dette udvalg slet ikke havde fået besked om Ruslands pludselige krav på inspektion af Sveriges forsvar.
Formanden for udvalget, Rolf K. Nilsson fra partiet moderaterne kommenterer: "Det er jo godt, hvis åbenheden virkelig fungerer, men spörgsmålet er jo, om alt vises frem.
- Tror du, at Sverige viser alt?
- Ja, antagelig. Vi skal jo altid väre bedst i klassen!
Kilde: Världen idag 13. juni 2007.
juni 13, 2007
Nej til Stormoské i Köln
På lørdag den 16. juni har Borgerbevægelsen Pro Køln arrangeret en demonstrationsmarch imod byggeri af en stormoské i bydelen Ehrenfeld i Køln. De 20.000 underskrifter, som de tidligere samlede ind imod byggeriet, ville overborgmesteren i Køln ikke tage imod, men foreslog arrogant, at de kunne aflevere dem til klagekontoret på Rådhuset.
Men de har ikke givet op.
“Vi repræsenterer almindelige menneskers interesser, vi føler os lige meget hjemme, om det er ved stambordet, i fodgængergerzoner, ved offentlige høringer eller ved byrådsmøder"
De har fremstillet 3000 ølbrikker, - og der kan muslimerne ikke være med!
Samstag,16. Juni 2007, 11.00 Uhr - Auf zur Demo nach Ehrenfeld:
Mit dem FPÖ-Vorsitzenden HC Strache als Gastredner!
Demonstration gegen die Großmoschee
Die Versammlungs- und Meinungsfreiheit sind hohe Güter in unserem Land, die den Bürgern die Möglichkeit geben sollen, ihre Meinung öffentlich kundzutun. Nur so kann die Bevölkerung sichtbar protestieren, wenn ihr Entscheidungen der politischen Klasse mißfallen. Genau diese verfassungsmäßig verbürgten Grundrechte nehmen am kommenden Samstag, den 16. Juni, die Gegner der Kölner Großmoschee wahr! Mit einem Schweigemarsch durch Ehrenfeld und einer anschließenden Kundgebung vor dem Bezirksrathaus soll der Unmut vieler Bürger über die Großmoscheepläne deutlich zum Ausdruck gebracht werden. Dafür ist es nötig, daß jeder einzelne sich ein Herz faßt und einige Stunden Freizeit opfert, um das Großmoschee-Projekt – das derzeit auf der Kippe steht – zu stoppen. Die Ehrenfelder Anwohnerinitiative und die Bürgerbewegung pro Köln rufen deshalb alle Moschee-Kritiker ganz herzlich dazu auf, sich am Samstag an der Kundgebung in Köln-Ehrenfeld zu beteiligen!
Termin: Samstag, 16. Juni, 11.00 Uhr
Ort: Fuchsstraße (zwischen Venloer Straße und Stuppstraße), 50823 Köln-Ehrenfeld
Men de har ikke givet op.
“Vi repræsenterer almindelige menneskers interesser, vi føler os lige meget hjemme, om det er ved stambordet, i fodgængergerzoner, ved offentlige høringer eller ved byrådsmøder"
De har fremstillet 3000 ølbrikker, - og der kan muslimerne ikke være med!
Samstag,16. Juni 2007, 11.00 Uhr - Auf zur Demo nach Ehrenfeld:
Mit dem FPÖ-Vorsitzenden HC Strache als Gastredner!
Demonstration gegen die Großmoschee
Die Versammlungs- und Meinungsfreiheit sind hohe Güter in unserem Land, die den Bürgern die Möglichkeit geben sollen, ihre Meinung öffentlich kundzutun. Nur so kann die Bevölkerung sichtbar protestieren, wenn ihr Entscheidungen der politischen Klasse mißfallen. Genau diese verfassungsmäßig verbürgten Grundrechte nehmen am kommenden Samstag, den 16. Juni, die Gegner der Kölner Großmoschee wahr! Mit einem Schweigemarsch durch Ehrenfeld und einer anschließenden Kundgebung vor dem Bezirksrathaus soll der Unmut vieler Bürger über die Großmoscheepläne deutlich zum Ausdruck gebracht werden. Dafür ist es nötig, daß jeder einzelne sich ein Herz faßt und einige Stunden Freizeit opfert, um das Großmoschee-Projekt – das derzeit auf der Kippe steht – zu stoppen. Die Ehrenfelder Anwohnerinitiative und die Bürgerbewegung pro Köln rufen deshalb alle Moschee-Kritiker ganz herzlich dazu auf, sich am Samstag an der Kundgebung in Köln-Ehrenfeld zu beteiligen!
Termin: Samstag, 16. Juni, 11.00 Uhr
Ort: Fuchsstraße (zwischen Venloer Straße und Stuppstraße), 50823 Köln-Ehrenfeld
juni 12, 2007
Kommunistiske børnepædagoger
Netavisen "180 Grader"og Holger Nielsen fra SF er åbenbart forundret over at BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation, i deres hovedbestyrelse har en ægte stalinist siddende, Lars Grenaa.
Jamen, der er sandelig mange års tradition for kommunistindflydelse i BUPL´s ledelse.
Det er ingen nyhed, men ingen brød sig i sin tid. Fagforeningens bogstaver blev i 70´erne populært udlagt som "Børn Under Politisk Ledelse."
Kommunismen var fra starten klar over, at det gjaldt at få fat i børnene så tidligt som muligt, og hvis ikke jeg husker helt forkert, så var den russiske revolution allerede den 20. november 1917 klar med et opdragende børneprogram (?). Datoen, 20. november, fortsatte i FN´s børnekonvention.
På hjemmeplan var det ikke mindst Allan Knoblauch, som stod bag udviklingen af BUPL fra en respektabel forening til et kommunistisk fagforbund. 18 år gammel blev han ansat som journalist på Aktuelt i 1968, og året efter stiftede han bladet "Rød Front", et organ for Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister (KUML), som han var redaktør af de to år, det existerede. Han var desuden medstifter af Ungsocialdemokraternes blad "SOC" i 1970 og fra 1971 redaktør af BUPL´s blad "Børn og Unge". Han knyttede straks en række kommunistiske skribenter til bladet, så det fik stærk politisk slagside. Det var folk som Ole Lindboe (fra organisationen BRIS), Hanne Reintoft, Per Schultz, Stig Brostrøm, Agnete Diderichsen m.fl..
Knoblauch bærer et stort ansvar for indoktrineringen af landets pædagoger, som lærte at opdrage vore børn til at undergrave det bestående. Knoblauch skrev bog om den marxistiske børnehave Hudegrunden på Vesterbro, som "Børn og Unge" støttede og brugte som propaganda for marxistisk pædagogik á la Rusland. (Russere var rystede over, hvad de oplevede dér på en turistrundvisning! husker jeg).
Uden Knoblauch som chefredaktør af fagbladet, ville DKP ikke have haft magten over pædagogerne, sagde man.
"Børn og Unge" har også udgivet bøger, bl.a. "Vilkårene for den faglige kamp i Danmark", som tog udgangspunkt i BT-konflikten. Den var skrevet af sociologerne og DKP-medlemmerne Jesper Due og Jørgen Steen, som i anmeldelsen i "Land og Folk" skrev, at de ser bogen "som en forlængelse af DKP´s program."
BUPL var også meget aktiv i politisk uddannelse f.ex. til tillidsmænd på børneinistitutionerne og i diverse Sovjetstyrede "freds"arrangementer. De har også holdt mange kampagner bl.a. med krav om flere, bedre, billigere daginstitutioner! Om det var i egen interesse eller i børnenes og forældrenes interesse kan diskuteres, akkurat ligesom balladen efteråret 2006, hvor man gejlede naive forældre op til at tro, at nu var det ved at være slut med at få børnene
passede, mens man var på arbejde.
At BUPL ikke altid tager sig det så nær med lovgivningen, så vi da de købte østerbro Kaserne ved Stadion i København og uden videre rev en bygning ned, som var fredet. De undskyldte sig med, at det vidste de ikke, og så var den bøtte ude.
Kilde: tidsskriftet AKTION 1977 og 78
juni 11, 2007
"Vort syn på Rusland er naivt"
siger formanden for Forsvarsudvalget i Sveriges Rigsdag.
Med nedrustningen i Sverige har Gotland ikke længere noget forsvar.
Hvis russerne bygger den planlagte gasledning gennem Østersøen til Tyskland, vil russisk militær komme på kikkerthold af Gotland. Det bekymrer formanden for rigsdagens forsvarsudvalg Rolf K. Nilsson fra partiet Moderaterne. Han anser det for en trussel mod Sveriges sikkerhed.
Putin råder over verdens næst mægtigste militærmagt og lægger ikke skjul på, at han igen vil gøre Rusland til en vigtig stormagt i verden. "Putin har sagt, at han som modspil mod USA´s planer om anbringelse af robotskjolds missiler i Vesteuropa, vil opstille missiler imod Vesteuropa", siger Rolf K. Nilsson, som udover at være rigsdagsmand også er chefredaktør for avisen "Gotlands Allehanda".
Fornylig skrev den tidligere forsvarsminister, Thage G. Peterson (soc.dem.), i Svenska Dagbladet, at modstanden mod gasledningen
viser en angst for Rusland. Han opmuntrer til samarbejde og mener, at målet må være at skabe en "energipolitisk union i Europa" med Rusland som medlem. "Jeg tror, at alle former for økonomiskt samarbejde, som binder lande og folk sammen, fremmer fred og velstand. Vor vision om fremtidens Europa må bygge på samarbejde på så mange felter som muligt og må altid udelukke sammenstød på slagfeltet", skrev Peterson.
Men Rolf K. Nilsson finder, at Peterson har et meget overraskende naivt syn på Ruslands geopolitiske planer med den foreslåede gasledning gennem østersøen.
"Gasledningen er politisk. Putin har sagt, at flåden skal få nye arbejdsopgaver i forbindelse med byggeriet og overvågningen af den. Og at Rusland vil bruge sin export til et øge sin indflydelse i verden.
Rolf K. Nilsson har fulgt udviklingen i Rusland. Demokratiet er gået meget tilbage siden Putin blev præsident efter Boris Jeltsin. Mange tidligere KGB-agenter har fået inflydelsesrige politiske poster.
Vi ved ikke, hvor Rusland er på vej hen, og de har ikke gjort op med sin diktatoriske forhistorie. Det gælder at holde øjnene åbne og opfatte signalerne. Havde man i sin tid virkelig lyttet til Hitler, så var man måske ikke blevet overrasket over, hvad han gjorde.
Nilsson opfordrer Sverige til sammen med de baltiske lande og Polen at protestere mod gasledningen.
Og hvis det ikke hjælper, kan det måske igen blive aktuelt med at placere svensk militær på Gotland.
Kilde: Världen idag 11. juni 2007
Med nedrustningen i Sverige har Gotland ikke længere noget forsvar.
Hvis russerne bygger den planlagte gasledning gennem Østersøen til Tyskland, vil russisk militær komme på kikkerthold af Gotland. Det bekymrer formanden for rigsdagens forsvarsudvalg Rolf K. Nilsson fra partiet Moderaterne. Han anser det for en trussel mod Sveriges sikkerhed.
Putin råder over verdens næst mægtigste militærmagt og lægger ikke skjul på, at han igen vil gøre Rusland til en vigtig stormagt i verden. "Putin har sagt, at han som modspil mod USA´s planer om anbringelse af robotskjolds missiler i Vesteuropa, vil opstille missiler imod Vesteuropa", siger Rolf K. Nilsson, som udover at være rigsdagsmand også er chefredaktør for avisen "Gotlands Allehanda".
Fornylig skrev den tidligere forsvarsminister, Thage G. Peterson (soc.dem.), i Svenska Dagbladet, at modstanden mod gasledningen
viser en angst for Rusland. Han opmuntrer til samarbejde og mener, at målet må være at skabe en "energipolitisk union i Europa" med Rusland som medlem. "Jeg tror, at alle former for økonomiskt samarbejde, som binder lande og folk sammen, fremmer fred og velstand. Vor vision om fremtidens Europa må bygge på samarbejde på så mange felter som muligt og må altid udelukke sammenstød på slagfeltet", skrev Peterson.
Men Rolf K. Nilsson finder, at Peterson har et meget overraskende naivt syn på Ruslands geopolitiske planer med den foreslåede gasledning gennem østersøen.
"Gasledningen er politisk. Putin har sagt, at flåden skal få nye arbejdsopgaver i forbindelse med byggeriet og overvågningen af den. Og at Rusland vil bruge sin export til et øge sin indflydelse i verden.
Rolf K. Nilsson har fulgt udviklingen i Rusland. Demokratiet er gået meget tilbage siden Putin blev præsident efter Boris Jeltsin. Mange tidligere KGB-agenter har fået inflydelsesrige politiske poster.
Vi ved ikke, hvor Rusland er på vej hen, og de har ikke gjort op med sin diktatoriske forhistorie. Det gælder at holde øjnene åbne og opfatte signalerne. Havde man i sin tid virkelig lyttet til Hitler, så var man måske ikke blevet overrasket over, hvad han gjorde.
Nilsson opfordrer Sverige til sammen med de baltiske lande og Polen at protestere mod gasledningen.
Og hvis det ikke hjælper, kan det måske igen blive aktuelt med at placere svensk militær på Gotland.
Kilde: Världen idag 11. juni 2007
juni 10, 2007
Hoved- og haleløs undersøgelse og kommentar
I anledning af tiåret for lovforbud mod revselse af sine børn bringer JyllandsPosten 9/6 en artikel af Jørgen Skadhede om, at 25 % af forældrene stadig slår deres børn.
Hvor forfærdeligt!!!
Men undersøgelser kræver exakt redegørelse for HVAD man undersøger.
Er det smæk eller mishandling?
Hvad betyder det, at 1.100 børn i 5. klasse siger, at de er blevet "slået".
Slået hvordan? med noget redskab? en reel endefuld? en syngende lussing? eller et chat over fingrene?
Jeg har - dengang 68´erne rejste spørgsmålet - set, hvordan man vinklede ord og begreber for at fremtrylle den stemning, man ønskede. "Vold" blev udlagt som alt, der var imod barnets egne ønsker, f.ex. hvis farven på børneværelsets vægge ikke var, som barnet ønskede eller hvis boligblokken ikke havde tilstrækkelig legeplads.
Ligesom den venstrevredne organisation BRIS frækt væk ville bilde børnene ind, at børn ikke havde juridiske rettigheder!
En lussing på rette sted på rette tid er sikkert mere værd og hurtigere at komme videre med end den ulykke at komme i psykologernes søgelys med al deres forvrøvlede snagen, tvivlsomme konklusioner og papirer.
Hvor forfærdeligt!!!
Men undersøgelser kræver exakt redegørelse for HVAD man undersøger.
Er det smæk eller mishandling?
Hvad betyder det, at 1.100 børn i 5. klasse siger, at de er blevet "slået".
Slået hvordan? med noget redskab? en reel endefuld? en syngende lussing? eller et chat over fingrene?
Jeg har - dengang 68´erne rejste spørgsmålet - set, hvordan man vinklede ord og begreber for at fremtrylle den stemning, man ønskede. "Vold" blev udlagt som alt, der var imod barnets egne ønsker, f.ex. hvis farven på børneværelsets vægge ikke var, som barnet ønskede eller hvis boligblokken ikke havde tilstrækkelig legeplads.
Ligesom den venstrevredne organisation BRIS frækt væk ville bilde børnene ind, at børn ikke havde juridiske rettigheder!
En lussing på rette sted på rette tid er sikkert mere værd og hurtigere at komme videre med end den ulykke at komme i psykologernes søgelys med al deres forvrøvlede snagen, tvivlsomme konklusioner og papirer.
- ikke forberedt på noget
Hårde tider venter, lød kommentaren fra ansv. redaktør Ruben Agnarsson i papirudgaven af avisen "Världen idag"s den 8. juni.(Her omskrevet og forkortet:)
Sveriges folk er ikke forberedt på noget. De har ikke haft krig i 200 år, og mange mener åbenbart, at fred og gode tider er faste foreteelser. Landet er så at sige uden militært forsvar og noget moralsk sådant findes heller ikke. Befolkningen synes søvndrukken og beruset af fornøjelser, forbrug og selvoptagethed.
Rusland har de største kombinerede olje- og gasreserver i verden og de opskruede priser giver vældige resurser. Det enorme statsforetagende Gazprom arbejder ihærdigt for at gøre så mange lande som muligt energiafhængige af Rusland.
Den russisk-tyske gasledning ned gennem Østersøen skal passere svensk økonomisk område tæt ved Gotland. Tilsyneladende agter Rusland ikke at drøfte placeringen med Sverige. Ifølge Putin støttes og garanteres projektet af det russiske militær.
Svenske politikere hævder forsigtigt, at man har ret til at sige nej til gasledningen - af miljøhensyn. Andre mener, at hvis bare det svenske erhvervsliv investerer i Rusland, vil Putin straks nedruste og blive demokrat og aspirant til fredspriset.
Vi får vel se, om svenske politikere anmelder gasledningen til Det svenska Naturvårdsverket, så de kan diskutere spørgsmålet med - den russiske østersøflåde?
juni 09, 2007
Grundloven underkendt i mange sammenhæng
Grundlovsdag ved Hvidsten Kro
Tre grupper fra Anti-jihad Danmark SIAD, Nationale Danskere, og Frit Danmark nedlagde krans ved mindestenen for de døde helte fra Hvidsten. På båndet står der Troskab for Danmark.
SIADs Grundlovstale:
I anledning af Danmarks Grundlovsdag d. 5. juni 2007
Frihedskæmpere før og nu.
I dag markerer og fejrer vi den danske Grundlov. Den Grundlov som klart, enkelt og smukt danner grundlaget for vores samfund og som også sørger for at Danmark kan forsvare sig mod samfundsnedbrydende kræfter.
Men Grundloven er trængt. I dag bliver den bl.a. underkendt i vigtige sager, hvor Danmark ellers med lethed kunne eliminere trusler fra totalitære grupperinger. 3 paragraffer som klart fortæller, hvor skabet skal stå overfor religioner og andre bevægelser, der vil Danmark og demokratiet til livs. ”Frejdigt Freja taler”.
Men på sigt er Grundloven også truet. Selv hvis vi lukker grænserne idag og befolkningsvæksten fortsætter som nu, vil Grundloven om ca. 30 år kunne blive stemt ned af islams tilhængere til fordel for sharialoven.
Denne Grundlov og hele Danmarks frihed forsvarede vore forfædre i kampen mod nazismen for kun 65 år siden. Ikke blot i skrift og tale, men også med deres blod og liv.
Deres og vore allieredes handling sørgede for at vi kan stå her i dag som frie mennesker. Vi skylder dem stor TAK. Men ikke kun udtrykt i tanker, skrift og tale, også i handling.
Har man først som dansker indset hvilken fare Danmark er i, er man også forpligtet til at rejse sig fra de bekymrede tanker og gå ud og tage aktivt del i kampen for et fortsat frit land. Det skylder vi vort land, vore forfædre og ikke mindst vore fremtidige slægter.
Der er nok der tænker, der er nogle der taler, men der er for få der virkeligt handler.
At tænke er omkostningsfrit, at tale kan gi' knubs, men aktivt at handle kan have en høj pris. Det så vi med Hvidstensgruppen, som havde gjort op med sig selv, at deres handlinger kunne koste liv.
For at sætte hårdt mod hårdt. Det er ikke nok at være ”god” og melde sig ind i foreninger som støtter ens tanker. I denne alvorlige situation, som vores land er i nu, skal der mere til. Her skal kæmpes en kamp, her skal skabes resultater, her skal kampen vindes! Nederlag eksisterer ikke, det vil blive vores død og Danmarks endeligt. Derfor kan vi kun vinde, ved fælles hjælp og den enkeltes mod - i fællesskab.
Dengang i 40'erne var en frihedskæmper ikke noget man stødte ind i hver dag. Langt de fleste lod stå til, eller tænkte, at de burde gøre noget, men gjorde alligevel ingenting. Sådan er det desværre også idag. Men de der i dag handler fordi de har indset, at de ikke har andet valg, kan finde trøst i en virkelig historie fra Hvidsten, hvor en lille gruppe på 10 personer nåede at udrette så meget for så mange.
Derfor, selvom handlingens mænd og kvinder ikke ligefrem hænger på træerne, må vi så meget desto mere stå sammen, støtte og indgyde hinanden tro og styrke.
Den der tænker, skriver sindets historie; den der handler skriver verdens historie!
Tre grupper fra Anti-jihad Danmark SIAD, Nationale Danskere, og Frit Danmark nedlagde krans ved mindestenen for de døde helte fra Hvidsten. På båndet står der Troskab for Danmark.
SIADs Grundlovstale:
I anledning af Danmarks Grundlovsdag d. 5. juni 2007
Frihedskæmpere før og nu.
I dag markerer og fejrer vi den danske Grundlov. Den Grundlov som klart, enkelt og smukt danner grundlaget for vores samfund og som også sørger for at Danmark kan forsvare sig mod samfundsnedbrydende kræfter.
Men Grundloven er trængt. I dag bliver den bl.a. underkendt i vigtige sager, hvor Danmark ellers med lethed kunne eliminere trusler fra totalitære grupperinger. 3 paragraffer som klart fortæller, hvor skabet skal stå overfor religioner og andre bevægelser, der vil Danmark og demokratiet til livs. ”Frejdigt Freja taler”.
Men på sigt er Grundloven også truet. Selv hvis vi lukker grænserne idag og befolkningsvæksten fortsætter som nu, vil Grundloven om ca. 30 år kunne blive stemt ned af islams tilhængere til fordel for sharialoven.
Denne Grundlov og hele Danmarks frihed forsvarede vore forfædre i kampen mod nazismen for kun 65 år siden. Ikke blot i skrift og tale, men også med deres blod og liv.
Deres og vore allieredes handling sørgede for at vi kan stå her i dag som frie mennesker. Vi skylder dem stor TAK. Men ikke kun udtrykt i tanker, skrift og tale, også i handling.
Har man først som dansker indset hvilken fare Danmark er i, er man også forpligtet til at rejse sig fra de bekymrede tanker og gå ud og tage aktivt del i kampen for et fortsat frit land. Det skylder vi vort land, vore forfædre og ikke mindst vore fremtidige slægter.
Der er nok der tænker, der er nogle der taler, men der er for få der virkeligt handler.
At tænke er omkostningsfrit, at tale kan gi' knubs, men aktivt at handle kan have en høj pris. Det så vi med Hvidstensgruppen, som havde gjort op med sig selv, at deres handlinger kunne koste liv.
For at sætte hårdt mod hårdt. Det er ikke nok at være ”god” og melde sig ind i foreninger som støtter ens tanker. I denne alvorlige situation, som vores land er i nu, skal der mere til. Her skal kæmpes en kamp, her skal skabes resultater, her skal kampen vindes! Nederlag eksisterer ikke, det vil blive vores død og Danmarks endeligt. Derfor kan vi kun vinde, ved fælles hjælp og den enkeltes mod - i fællesskab.
Dengang i 40'erne var en frihedskæmper ikke noget man stødte ind i hver dag. Langt de fleste lod stå til, eller tænkte, at de burde gøre noget, men gjorde alligevel ingenting. Sådan er det desværre også idag. Men de der i dag handler fordi de har indset, at de ikke har andet valg, kan finde trøst i en virkelig historie fra Hvidsten, hvor en lille gruppe på 10 personer nåede at udrette så meget for så mange.
Derfor, selvom handlingens mænd og kvinder ikke ligefrem hænger på træerne, må vi så meget desto mere stå sammen, støtte og indgyde hinanden tro og styrke.
Den der tænker, skriver sindets historie; den der handler skriver verdens historie!
juni 08, 2007
Bibliotekernes indoktrinering
Uriasposten skrev den 4. juni om Bibliotekarforbundets Døssingpris, opkaldt efter biblioteksdirektør Thomas Døssing, som gik af i 1943. Urias henviser til historikeren Jørgen Laustsens bog om Døssing, "Den illoyale gesandt". Som gesandt i Moskva var han åbenbart som mange andre danske akademikere betaget af stalinismen, jvf. Bent Jensens bog om "Stalinismens fascination".
Som Laustsen påpeger, er det ejendommeligt, at en pris i folkeoplysningens og demokratiets navn, er opkaldt efter en Stalinist - og alligevel ikke! Den røde farve var ligeså yndet inden for biblioteksvæsenet som inden for pædagoger og journalister under 68´erne.
Det rækker med et kik tilbage. Bibliotekarforbundet samarbejdede med mange andre venstreorienterede grupper. "Skal Biblioteket være neutralt eller samfundskritisk? Bevidstgørende eller kommercielt? Skal vi have DET POLITISKE BIBLIOTEK, Bibliotekspolitik - Mediepolitik." hed titlen på et møde i Bibliotekarforbundet i 1975.
Svaret på mødet var utvetydigt.
Bibliotekerne er ikke bare bogsamlinger, men alt muligt fra aviser til debatarrangementer og musik, fra plakater til teater, film og foredrag etc. Det betyder rige muligheder for indoktrinering og manipulering af den brede befolkning. Bibliotekslektører læste og bedømte nye bøger, og deres eller avisernes anmeldelser blev ofte lagt til grund for de enkelte bibliotekers indkøb.
Alsidighedsreglen var ingen garanti for alsidighed. Alt beror jo på et skøn, og "skønnet" afgøres ofte af såkaldte experter eller faggrupper.
Og det er ikke ualmindeligt at gruppen har samme politiske eller ideologiske syn på tingene.
Også avisudklipssamlinger om bestemte emner kunne blive ensidige, hvis bibliteket alene klippede fra visse aviser og glemte andre. Jeg husker en låner, som tilbød supplement af udklip fra andre aviser for at få et mere objektivt billede, men det blev afslået.
Bibliotekscentralen udgav forfatterbiografier og boglister over bøger, som rekommanderes.
"Ungdomshjørnet" anbefalede samfundsnedbrydende og venstreorienteret litteratur til børnene. Redaktør for det var en tid DKP-formanden i Buddinge Elsebeth Harne. Her kunne man rette børnenes vrede ind mod samfundet, mod forældre og skole eller "de rige" og imødekomme deres pubertetsnysgerrighed til sex af enhver art, gøre dem hensynsløse, grove og voldelige ... Eller fortælle dem om, hvordan man ryger hash o.s.v.
Man lavede også plakater om sex og socialisme, beregnet til børnebibliotekerne.
F.ex. 1972 en beboelsesejendom, hvor man kunne kikke ind i hvert rum ligesom i et dukkehus. Man kunne se, hvad alle beboerne havde travlt med. Og det var med sex i alle former. Også vovserne naturligvis og kanariefuglene. Overskriften på lederen i Frederiksborg Amts Avis lød "Giver Kvalme".
Mens en anden, en biblioteksgæst ironisk sagde: Det var dog et mærkeligt hus!!!
Der er ikke een, der ser fjernsyn!
Plakaten var tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne.
Jørgen Rishøj på Bibliotekscentralen var overrasket over publikums reaktion: "Vi var selvfølgelig klar over, at der var en vis risiko, men havde dog langtfra ventet en så voldsom reaktion!"
Som Laustsen påpeger, er det ejendommeligt, at en pris i folkeoplysningens og demokratiets navn, er opkaldt efter en Stalinist - og alligevel ikke! Den røde farve var ligeså yndet inden for biblioteksvæsenet som inden for pædagoger og journalister under 68´erne.
Det rækker med et kik tilbage. Bibliotekarforbundet samarbejdede med mange andre venstreorienterede grupper. "Skal Biblioteket være neutralt eller samfundskritisk? Bevidstgørende eller kommercielt? Skal vi have DET POLITISKE BIBLIOTEK, Bibliotekspolitik - Mediepolitik." hed titlen på et møde i Bibliotekarforbundet i 1975.
Svaret på mødet var utvetydigt.
Bibliotekerne er ikke bare bogsamlinger, men alt muligt fra aviser til debatarrangementer og musik, fra plakater til teater, film og foredrag etc. Det betyder rige muligheder for indoktrinering og manipulering af den brede befolkning. Bibliotekslektører læste og bedømte nye bøger, og deres eller avisernes anmeldelser blev ofte lagt til grund for de enkelte bibliotekers indkøb.
Alsidighedsreglen var ingen garanti for alsidighed. Alt beror jo på et skøn, og "skønnet" afgøres ofte af såkaldte experter eller faggrupper.
Og det er ikke ualmindeligt at gruppen har samme politiske eller ideologiske syn på tingene.
Også avisudklipssamlinger om bestemte emner kunne blive ensidige, hvis bibliteket alene klippede fra visse aviser og glemte andre. Jeg husker en låner, som tilbød supplement af udklip fra andre aviser for at få et mere objektivt billede, men det blev afslået.
Bibliotekscentralen udgav forfatterbiografier og boglister over bøger, som rekommanderes.
"Ungdomshjørnet" anbefalede samfundsnedbrydende og venstreorienteret litteratur til børnene. Redaktør for det var en tid DKP-formanden i Buddinge Elsebeth Harne. Her kunne man rette børnenes vrede ind mod samfundet, mod forældre og skole eller "de rige" og imødekomme deres pubertetsnysgerrighed til sex af enhver art, gøre dem hensynsløse, grove og voldelige ... Eller fortælle dem om, hvordan man ryger hash o.s.v.
Man lavede også plakater om sex og socialisme, beregnet til børnebibliotekerne.
F.ex. 1972 en beboelsesejendom, hvor man kunne kikke ind i hvert rum ligesom i et dukkehus. Man kunne se, hvad alle beboerne havde travlt med. Og det var med sex i alle former. Også vovserne naturligvis og kanariefuglene. Overskriften på lederen i Frederiksborg Amts Avis lød "Giver Kvalme".
Mens en anden, en biblioteksgæst ironisk sagde: Det var dog et mærkeligt hus!!!
Der er ikke een, der ser fjernsyn!
Plakaten var tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne.
Jørgen Rishøj på Bibliotekscentralen var overrasket over publikums reaktion: "Vi var selvfølgelig klar over, at der var en vis risiko, men havde dog langtfra ventet en så voldsom reaktion!"
Han vidste ingenting...
Det er sjældent at møde en, der rejser på tommelfingeren i dag, men jeg tog ham med. En ung fyr fra Østrig, som boede i Sverige hos sin kæreste.
Om han studerede. Jo, det havde han gjort en tid, - filosofi, men lagt det på hylden. Nu tog han tilfældigt arbejde, f.ex. på Roskildefestivalen. Og lige nu havde han været i Rostock nogle dage til demonstrationerne...
Jeg spurgte, hvad han mente om muslimer, men han mente ingenting.
Da jeg havde den pjece, som de Allerøde postbude ikke ville dele ud, så gav jeg ham den. Så kunne han jo læse om EU´s aftaler med de islamiske lande om de kommende invasioner af muhammedanere.
Da han åbenbart var venstreorienteret, måtte jeg formode, at han var positivt indstilllet til EU-projektet.
"Det vidste jeg ikke noget om!" sagde han.
Næh, men måske vil han mærke det en dag. En større indvandring vil trykke lønningerne. Vi ser jo allerede, hvordan muhammedanske frisører fører meget lavere priser end danske frisørsaloner og således skaffer sig en god kundekreds.
Vi talte videre om EU´s diktatoriske system. Om hvordan rige handelsmænd brød sig pokker om dyreværn, når bare de kunne exportere levende dyr over grænserne til langt Fanden i vold.
Hvor er det godt, at et postbud handler så udemokratisk, at alle får øjnene op, at der er noget galt
Om han studerede. Jo, det havde han gjort en tid, - filosofi, men lagt det på hylden. Nu tog han tilfældigt arbejde, f.ex. på Roskildefestivalen. Og lige nu havde han været i Rostock nogle dage til demonstrationerne...
Jeg spurgte, hvad han mente om muslimer, men han mente ingenting.
Da jeg havde den pjece, som de Allerøde postbude ikke ville dele ud, så gav jeg ham den. Så kunne han jo læse om EU´s aftaler med de islamiske lande om de kommende invasioner af muhammedanere.
Da han åbenbart var venstreorienteret, måtte jeg formode, at han var positivt indstilllet til EU-projektet.
"Det vidste jeg ikke noget om!" sagde han.
Næh, men måske vil han mærke det en dag. En større indvandring vil trykke lønningerne. Vi ser jo allerede, hvordan muhammedanske frisører fører meget lavere priser end danske frisørsaloner og således skaffer sig en god kundekreds.
Vi talte videre om EU´s diktatoriske system. Om hvordan rige handelsmænd brød sig pokker om dyreværn, når bare de kunne exportere levende dyr over grænserne til langt Fanden i vold.
Hvor er det godt, at et postbud handler så udemokratisk, at alle får øjnene op, at der er noget galt
juni 04, 2007
Det var efter sigende
grevinde Danner, der fik kongen til at underskrive grundloven den 5. juni, netop denne dag, ikke den 4. juni, ikke den 6. juni, men den femte. Dagen var hendes særlige dag.
Baggrunden for denne særlige dag var kendt af trekløveret, Frederik den 7., Berling og Louise, men søgtes hemmeligholdt for befolkningen.
Det drejede sig ikke om skumle politiske tiltag. Nej, det var hendes søns fødselsdag, hendes og Berlings søn, hvis existens hun gemte som en hemmelighed for befolkningen i et forsøg på at undgå sladder.
Så i virkeligheden er det nok så meget for grevinde Danner og hendes søn, at vi hejser Dannebrog den 5. juni 
Hvad skal vi med grundlov?
Så flages der. I byen og på havnen.
Vi fejrer grundlovsdag - og det til trods for, at den er så godt som afskaffet. Vi fortsætter at fejre, for så er det ligesom man ikke rigtig opdager HVOR MEGET den er afskaffet. Hansen og Petersen og Jensen og alle os andre i kolonihaverne eller ved stranden nyder junisolen, blomsterne, grønsagerne, vandet og frokostøllerne...
Betyder grundlovsdagen andet end fridag?
Det er jo ikke, fordi grundloven officielt er blevet erklæret for afskaffet, men den har været i salamimaskinen, og de ord, der er tilbage, er ligesom blevet borte i nye begreber, som ingen har begreb om.
Hvad skal vi med grundloven? De yngre generationer kender den ikke, og mange kan ikke læse.
Nu kan Anders der oppe i Nordjylland ikke holde demonstration i Gellerup, Vollsmose, på Nørrebro og mange andre steder, for der var ikke politibetjente nok til at passe på grundloven, så den er blevet stjålet af en bande...
men der er masser af brosten, cykler, WC-kummer, flasker, skarnbøtter...
Hvad skal vi med grundlov og ytringsfrihed?
EU har jo taget over og har overtaget. Deres love står over vore love,
Vi er ingenting. Vi gælder ingenting. Det er EU, der bestemmer, beslutter, dikterer...
Vore politikere ville ha` det sådan. Al magt - ikke til folket - men til EU-mafiaen.
Det går så glat, som var det olieret.
Vi fejrer grundlovsdag - og det til trods for, at den er så godt som afskaffet. Vi fortsætter at fejre, for så er det ligesom man ikke rigtig opdager HVOR MEGET den er afskaffet. Hansen og Petersen og Jensen og alle os andre i kolonihaverne eller ved stranden nyder junisolen, blomsterne, grønsagerne, vandet og frokostøllerne...
Betyder grundlovsdagen andet end fridag?
Det er jo ikke, fordi grundloven officielt er blevet erklæret for afskaffet, men den har været i salamimaskinen, og de ord, der er tilbage, er ligesom blevet borte i nye begreber, som ingen har begreb om.
Hvad skal vi med grundloven? De yngre generationer kender den ikke, og mange kan ikke læse.
Nu kan Anders der oppe i Nordjylland ikke holde demonstration i Gellerup, Vollsmose, på Nørrebro og mange andre steder, for der var ikke politibetjente nok til at passe på grundloven, så den er blevet stjålet af en bande...
men der er masser af brosten, cykler, WC-kummer, flasker, skarnbøtter...
Hvad skal vi med grundlov og ytringsfrihed?
EU har jo taget over og har overtaget. Deres love står over vore love,
Vi er ingenting. Vi gælder ingenting. Det er EU, der bestemmer, beslutter, dikterer...
Vore politikere ville ha` det sådan. Al magt - ikke til folket - men til EU-mafiaen.
Det går så glat, som var det olieret.
juni 03, 2007
Farligt arbejde
Midt i maj fik det russiske journalistforbund ordre fra højere magter, at de skulle rømme deres sekretariat i det centrale Moskva for at give plads til en Kreml-støttet TV-kanal.
Forbundet fandt begrundelsen absurd, men protester hjalp ikke.
De tror snarere, at ordren skyldtes ønsket om muligt at forhindre en på det tidspunkt nær forestående verdenskongres for journalister (IFJ) den 28. maj.
På nævnte journalistkongres redegjorde John Crawfoot for en undersøgelse af de mange drab på journalister i Rusland siden 1993.
Af ialt 289 journalister er mere end 80 dræbt i forbindelse med deres arbejde, d.v.s. omkring det dobbelte af hvad "Conmmittee to Protect Journaslists (CPJ) var kommet frem til.
Det skal dog nævnes, at IFJ anvender et bredere begreb i sin efterforskning og taler om formodede mord.
Anna PolitkovskajaIFJ begyndte sin undersøgelse efter mordet på Anna Politkovskaja fra avisen Novaja Gazeta i oktober 2006. Hendes chefredaktør, Dmitrij Muratov, fortalte på kongressen, at han følte sig stadig mere urolig over politisk indflydelse på mordundersøgelsen.
På redaktionen mistænkes to højtstående tjetjenske embedsmænd for at være de skyldige.
Både regeringshøjkvarteret i Kreml og rigsafvokaten har afslået at deltage i journalistkongressen, sagde IFJ´s generalsekretær som fandt det arrogant og uacceptabelt.
Kilde: Världen idag 18.5.07 og 30.5.07
Slået ihjel, fordi hun ikke kunne læse
Efter hvad der kommer frem om danske skoler etc., så står det ikke for godt til med læsefærdigheden. Men børnene løber da ikke samme risiko for deres manglende formåen og/eller dovenskab som i Kina.
Skal man tro DR-nyhederne 1. juni blev et kinesisk forældrepar arresteret i Henan-provinsen, mistænkt for at have dræbt deres lille pige med tæv, fordi hun ikke kunne læse de første skrifttegn.
Pigen var tre år.
Mon ikke det snarere hænger sammen med Kinas eet-barns system. Man har kun lov at få eet barn, og for et overvældende flertal gælder det så at få en dreng. Det har haft kedelige konsekvenser: ikke bare en fristelse for at tage livet af pigerne, men drengene bliver ofte overfede, overforkælede og storsnuede. Kina synes også at have indført tvangsaborter og tvangssterilisation for at gennemtvinge eet-barns-systemet.
Men der bliver så ikke kvinder nok til drengene, når de bliver voksne. Og der er øgende protester og uro mod den hårde politik.
Skal man tro DR-nyhederne 1. juni blev et kinesisk forældrepar arresteret i Henan-provinsen, mistænkt for at have dræbt deres lille pige med tæv, fordi hun ikke kunne læse de første skrifttegn.
Pigen var tre år.
Mon ikke det snarere hænger sammen med Kinas eet-barns system. Man har kun lov at få eet barn, og for et overvældende flertal gælder det så at få en dreng. Det har haft kedelige konsekvenser: ikke bare en fristelse for at tage livet af pigerne, men drengene bliver ofte overfede, overforkælede og storsnuede. Kina synes også at have indført tvangsaborter og tvangssterilisation for at gennemtvinge eet-barns-systemet.
Men der bliver så ikke kvinder nok til drengene, når de bliver voksne. Og der er øgende protester og uro mod den hårde politik.
juni 02, 2007
Inspiration fra Sverige
Mon ikke det fundamentalistiske postbud i Allerød er blevet inspireret af postvæsenet i den svenske industriby Mølndal syd for Gøteborg?
Før valget i september 2002 frasorterede postansatte valginformationen fra partiet Nationaldemokraterne, skønt partiet var godkendt som fuldt opstillingsberettiget til Rigsdagen.
Snart efter kunne svensk TV med stolthed i stemmen meddele, at Mølndals postbude havde modtaget en pris for "civilcourage" fra Socialdemokratiets forlængede arm, LO.
En postmand mente ikke det var censur at kassere brevene, men - medmenneskelighed!”
Aktionen bekræftede med al tydelighed en artikel i Kvällspostens om socialdemokratiets ”gangstermetoder” under valgkampen med ”velorganiserede sabotageaktioner mod politiske modstandere”, ”falske e-mails, falske telefonsamtaler og falske læserbreve”.
Nu forventer det røde postbud i Allerød vel en hæderspris for sit angreb på demokratiet?
Før valget i september 2002 frasorterede postansatte valginformationen fra partiet Nationaldemokraterne, skønt partiet var godkendt som fuldt opstillingsberettiget til Rigsdagen.
Snart efter kunne svensk TV med stolthed i stemmen meddele, at Mølndals postbude havde modtaget en pris for "civilcourage" fra Socialdemokratiets forlængede arm, LO.
En postmand mente ikke det var censur at kassere brevene, men - medmenneskelighed!”
Aktionen bekræftede med al tydelighed en artikel i Kvällspostens om socialdemokratiets ”gangstermetoder” under valgkampen med ”velorganiserede sabotageaktioner mod politiske modstandere”, ”falske e-mails, falske telefonsamtaler og falske læserbreve”.
Nu forventer det røde postbud i Allerød vel en hæderspris for sit angreb på demokratiet?
EU´s dyremishandlinger
En amerikansk læge, kaldet “Dødslægen”, fik forkortet en langefængselsstraf. Han havde hjulpet mange gamle og/eller syge ud af verden på en human måde efter deres eget ønske!
Gid der var flere sådanne menneskevenlige sjæle, for er der noget mere inhumant og ækelt end at tvinge gamle og/eller syge til at trækkes i årevis med ydmygende og lidelsesfulde tilstande ved hjælp af en højt udviklet teknik.
Der bør dog naturligvis være en sikkerhed mod misbrug af sådan menneskevenlighed.
Lad os dø humant og værdigt!
- - - - - -
Hurra! nu har Danmark strammet op for dyretransporterne, lyder det i TV-nyhederne.
Sludder, man stikker os blår i øjnene. Om også viljen skulle være der (?), så kunne den danske regering ikke garantere dyrene den beskyttelse, de rettelig har krav på i vore nationale dyreværnslove.
Danmark har fraskrevet sig retten til at bestemme selv. Vore politikere har overgivet magten til EU. EU-lov står over alle vasalstaternes love.
EU lægger først og sidst an på handel og stordrift uden sarte følelser, hverken for dyrs eller menneskers velbefindende.
De centraleuropæiske og sydeuropæiske lande har altid haft et andet syn på dyr end vi nordboere. EU´s regler om handel med levende dyr over grænserne har åbnet for en grusomhed, vi aldrig kunne forestille os.
Nu indfører Danmark et “klippekort” for EU-dyremishandlinger!
Burde dødslægen måske også have haft en slags “klippekort“?
Hvor er vi henne?
Gid der var flere sådanne menneskevenlige sjæle, for er der noget mere inhumant og ækelt end at tvinge gamle og/eller syge til at trækkes i årevis med ydmygende og lidelsesfulde tilstande ved hjælp af en højt udviklet teknik.
Der bør dog naturligvis være en sikkerhed mod misbrug af sådan menneskevenlighed.
Lad os dø humant og værdigt!
- - - - - -
Hurra! nu har Danmark strammet op for dyretransporterne, lyder det i TV-nyhederne.
Sludder, man stikker os blår i øjnene. Om også viljen skulle være der (?), så kunne den danske regering ikke garantere dyrene den beskyttelse, de rettelig har krav på i vore nationale dyreværnslove.
Danmark har fraskrevet sig retten til at bestemme selv. Vore politikere har overgivet magten til EU. EU-lov står over alle vasalstaternes love.
EU lægger først og sidst an på handel og stordrift uden sarte følelser, hverken for dyrs eller menneskers velbefindende.
De centraleuropæiske og sydeuropæiske lande har altid haft et andet syn på dyr end vi nordboere. EU´s regler om handel med levende dyr over grænserne har åbnet for en grusomhed, vi aldrig kunne forestille os.
Nu indfører Danmark et “klippekort” for EU-dyremishandlinger!
Burde dødslægen måske også have haft en slags “klippekort“?
Hvor er vi henne?
juni 01, 2007
Big Brother i Rusland
En ny russisk lov, resolution 212, som blev vedtaget den 15. april 2006, siger, at alle ikke-kommercielle organisationer hvert år skal erlægge rapport til en statslig registreringsmyndighed. Rapporten skal specificere organisationens aktiviteter, økonomi og hvordan administrationen er opbygget. Formålet er, at myndighederne skal have bedre kontrol med internationale organisationer som Amnesty International og "Læger uden Grænser", d.v.s. organisationer som modtager støtte fra udlandet og kan være kritiske mod regimet.
Loven omfatter også alle religiøse organisationer. Blandt andet skal der gøres rede for al virksomhed og antal deltagere i hver sammenkomst. Desuden kræves der oplysning om indeholdet i prædikener. Ifølge myndighederne skulle man også oplyse hvor mange, der deltog i menighedens møder de tre foregående år.
Loven omfatter også alle religiøse organisationer. Blandt andet skal der gøres rede for al virksomhed og antal deltagere i hver sammenkomst. Desuden kræves der oplysning om indeholdet i prædikener. Ifølge myndighederne skulle man også oplyse hvor mange, der deltog i menighedens møder de tre foregående år.
Kommunismen blev en dyr affære
800 milliarder - regnet i svenske penge - overføres hvert år via budgetterne fra det tidligere Vesttyskland til det tidligere Östtyskland.
Kilde: Världen idag 1. juni
Kilde: Världen idag 1. juni
Er Mona Sahlin blevet for gammel?
I Sverige begyndte der et familieoprør under socialdemokratiets regering. Unge forældre ville have ret til at bestemme mere angående deres børns opvækst og være mere sammen med dem.
De ville have valgfrihed mellem den gængse institutionsopbevaring og en eller anden ordning på hjemmeplan, hvor man ud over eget barn, også tog sig af nogle andre mod en vis ydelse fra staten.
Ifølge loven skulle det være muligt at få sådanne ønsker gennemfört på kommunalt plan, hvis man kunne samle en vis portion underskrifter. Men i flere kommuner afviste man forældrene, idet man tolkede loven anderledes: borgernes ønsker (med det krævede antal underskrifter) havde kun krav på, at kommunalstyret behandlede sagen i byrådet. Og flere steder bestemte man med det samme, at det kunne der ikke være tale om.
Men de partier, som stod på spring for at vælte den socialdemokratiske regering i september 2006, lovede, at de skulle gennemføre valgfriheden. Det er de endnu ikke kommet så langt med...
Socialdemokratiets nye leder, Mona Sahlin, er naturligvis imod enhver snak om valgfrihed. Partiet har jo med stigende pres gennemført ensrettethed med kollektiv omsorg for børnene og heltidsarbejde for forældrene. Mona Sahlin hegler forslaget ned med ord som "umoderne", "forældet", "bagstræberi". Tror hun, at hun håner de borgerlige partier? I virkeligheden håner hun Sveriges unge forældre, som - hvis de får lov at vælge - vil vælge forkert efter Sahlins mening.
De ville have valgfrihed mellem den gængse institutionsopbevaring og en eller anden ordning på hjemmeplan, hvor man ud over eget barn, også tog sig af nogle andre mod en vis ydelse fra staten.
Ifølge loven skulle det være muligt at få sådanne ønsker gennemfört på kommunalt plan, hvis man kunne samle en vis portion underskrifter. Men i flere kommuner afviste man forældrene, idet man tolkede loven anderledes: borgernes ønsker (med det krævede antal underskrifter) havde kun krav på, at kommunalstyret behandlede sagen i byrådet. Og flere steder bestemte man med det samme, at det kunne der ikke være tale om.
Men de partier, som stod på spring for at vælte den socialdemokratiske regering i september 2006, lovede, at de skulle gennemføre valgfriheden. Det er de endnu ikke kommet så langt med...
Socialdemokratiets nye leder, Mona Sahlin, er naturligvis imod enhver snak om valgfrihed. Partiet har jo med stigende pres gennemført ensrettethed med kollektiv omsorg for børnene og heltidsarbejde for forældrene. Mona Sahlin hegler forslaget ned med ord som "umoderne", "forældet", "bagstræberi". Tror hun, at hun håner de borgerlige partier? I virkeligheden håner hun Sveriges unge forældre, som - hvis de får lov at vælge - vil vælge forkert efter Sahlins mening.
Abonner på:
Opslag (Atom)