august 28, 2006

Plathed og svineri

David Gress´s artikel "Plathed og Svineri", JP 26/8 går
udmærket i rette med Gyldendals direktørs beklagelse over
tidens takt og tone.

Det er jo 68´erne der har indført den. Netop "kulturelitens " kulturnedbrydning er et aspekt af nutidens Danmarkshistorie, som er blevet og fortsat bliver fortiet af massemedierne. Ikke så mærkeligt, eftersom så mange journalister var (er) aktivt involverede deri. De
skrev tilmed bog om, hvordan man skulle ødelægge de borgerlige redaktioner indefra.

Udover børnehavernes og skolernes afskaffelse af disciplin (psykolog Jesper Jensens påhit) og vigtige skolefag, udskrev Borgens Forlag en børnebogskonkurrence med ønske om nedrakning af alle normer og værdier (idé: Weinreich og Vinterberg). Resultat: prisbelønnede bøger med sprogets sjofleste gloser, accept af kriminelle handlinger m.m.

Arne Skovhus angreb teatrenes "finkultur", og børneteatrene
førte falsk flag under gamle afholdte titler på nye politiserende spil.
Folkekirken brødes ned af røde teologer.

Alt i vor kultur blev udsat for angreb, og angrebene forherligedes
og støttedes af staten. Enhver modstand blev pebet ud eller tiet ihjel.
Som alle véd i dag, var formålet at bane vej for kommunismen.
Det blev i stedet for islam.