»Den Korte Avis er et af de meget få organer, der har et sandt og levende forhold til fædreland og folkestyre«
»Nordea, der på den billigste og mest lumpne facon søger at ramme og miskreditere et af de lødigste blade i en dansk medieoffentlighed, der er præget af overfladiskhed og politisk korrekthed, fortjener ikke støtte, men kun hån og afvisning.«
MANDAG D. 12. DECEMBER 2016 KL. 10:00
Af Søren Krarup, fhv. MF (DF)
Siden jeg i 1965 bosatte mig i Seem-Ribe, har jeg været kunde i Nordea-banken. Dengang hed den i de lokale sammenhænge Ribe Discontobank, men overgik til det, der blev til Nordea, og som sagt – siden dengang for længe siden har jeg været kunde i Nordea-banken.
Det fortryder jeg i dag. Nordea, der på den billigste og mest lumpne facon søger at ramme og miskreditere et af de lødigste blade i en dansk medieoffentlighed, der er præget af overfladiskhed og politisk korrekthed, fortjener ikke støtte, men kun hån og afvisning. Den Korte Avis er en pryd for dansk debat. Den Korte Avis er et af de meget få organer, der har et sandt og levende forhold til fædreland og folkestyre. Den Korte Avis fortjener ikke moderigtig forargelse og afstandtagen, men tak og tilslutning.
Jeg er så gammel, at jeg ikke blot har været kunde i Nordea i mere end 50 år, men også husker Pittelkow og Karen Jespersen fra deres ungdom i 1960erne og 1970erne, hvor jeg ikke var betaget af dem. Karen Jespersen hørte jo hjemme i den venstresocialistiske modebevægelse, der ønskede at ensrette den danske debat og udelukke dem, der ikke var lige så politisk korrekte som hun, og jeg har f.eks. aldrig glemt, hvorledes hun sammen med Karen Syberg i Information 17. februar 1976 stillede krav til redaktionen om, at jeg skulle udelukkes fra at kunne komme til orde i bladet. Og jeg husker også Ralf Pittelkow fra hans politisk korrekte adfærd i samme årti, hvor han betjente Anker Jørgensen & Co. og docerede demokratisme og den dertil svarende humanisme på Københavns Universitet.
Det var dengang. Siden er de blevet meget klogere og helt anderledes knyttede til deres folk og dets virkelighed, og det arbejde, de snart længe har ydet i Den korte Avis, kan ikke roses og påskønnes nok. I modsætning til Nordeas ledelse ved de, at danskerne har hjemme i et folk med en bestemt identitet, og i modsætning til det meste af den politiske og pekuniære ledelse af Danmark hævder og forsvarer de denne identitet i en epoke, hvor indvandring og folkevandringer udgør en frygtelig trussel mod Danmark og dansk folkelighed. Pittelkow og Karen Jespersen kan ikke roses nok for deres arbejde i det seneste årti. De udgør en af de faktorer, som betyder, at ikke alt håb er ude for Danmark og danskerne i en ny folkevandringstid.
