Den 30. december 2016 kl. 18.37 skrev Petter Mathisen <petter.mathisen@mail.dk>:
Bragt i JP 30/12/16JP´s lederskribent (28/12) har ret i, at FN´s nylige resolution vedr. israelske bosættelser i omstridte områder er udtryk for præsident Obama´s personlige vendetta mod Israel. At konflikten om disse bosættelser skal løses i forbindelse med en fredsaftale, kan der heller ikke være tvivl om. Imidlertid forekommer det absurd at forestille sig, at nogensomhelst – endsige Israel – skulle kunne forhandle om nogetsomhelst med en modpart, der ikke vil anerkende ens ret til overhovedet at eksistere. Både Fatah, PA, PLO, Hamas og Hizbollah afviser konsekvent den jødiske stats eksistensberettigelse. Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at deres landkort, bl.a. i skolebøger altid viser et Palæstina, der omfatter hele Israel. En ændret palæstinensisk holdning til dette må nødvendigvis være den absolut primære betingelse for en meningsfuld fredsforhandling.Petter Mathisen