Kommentar til Ole Hyltofts kronik i Berlingske den 25. december 2016 om DR`s kulturelle stade. Ole Hyltoft er en pæn mand, som ikke røber et eneste navn på hvem der vilde udrydde "finkulturen", men jeg gør det gerne:
Arne Skovhus virkede en tid som lærervikar i Jylland efter sin studenterexamen, studerede theologi i København nogle år og blev lærer ved ungdomsfængslet i Møgelkær,
Som højskolelærer var han ansat ved Rødding og Krogerup. Han arrangerede Humlebækrevy og Dronningmølle Revy og endte som direktør for Fiolteatret. Derfra gik det i 1972 videre til forstanderposten for Kristeligt Studentersettlement, men teaterverdenen forlod han ikke. Han virkede videre i teaterråd og udvalg og blev udnævnt til leder af Statens Teaterskole.
Det var Skovhus`s levnedsløb i offentlige korte træk, men lad os kikke lidt nærmere på målsætningen.
Da den samfundsundergravende Landsforening for Mentalhygiejne fik organisationen BRIS på benene 1969, var det med Arne Skovhus i bestyrelsen. BRIS står for Børns Rettigheder I Samfundet, men kaldtes også BarneRov i Samfundet, idet formålet var at være presssionsgruppe imod forældre og enhver anden autoritet, altid 100 % på barnets side, hvad enten barnet havde ret eller ej. I praxis betød det: hvis barnets idèer var i tråd med BRIS's marxistiske nedbrydning af det parlamentariske folkestyre, så hjalp man barnet med f.ex. at komme væk hjemmefra, om så det skulde være til et snusket narkomiljø (i Christiania). Hvis derimod børn ønskede at være sammen med deres familie eller at bestille noget (jvf. fiskersamfundet Hirtshals), så tav BRIS bomstille. En af Arne Skovhus's BRIS-kolleger (Ole Lindboe) skar tingene ud i pap ved at tale om at "infiltrere systemet", lave 5.-kolonne virksomhed" osv, osv,
Som teatermand kæmpede Skovhus for det politiske teater. Formålet lagde han ikke skjul på. Det politiske teater skulde være med til at ændre samfundssystemet i marxistisk retning, og dette mål måtte aldrig tabes af syne.
Som forstander for Kristeligt Studentersettlement holdt Arne Skovhus sig også målet for øje. En af hans medarbejdere her blev Carsten Stæhr Nielsen fra BRIS, der sammen med Tine Bryld (også i BRIS) havde ført deres fri-hash-kamp mod samfundet og - i pakt med BRIS's formål - havde støttet børns løben-væk-hjemmefra. Det politiske arbejde foregik også på institutioner, børnelegepladser etc., hvor BRIS-ideologien kunde indpodes gennem egne folk eller gæster - f.ex. chilenske flygtninge. Økonomisk støtte fik man forskellige steder, bl.a. fra vennerne i DR (ønskekoncertens midler), fra tipsmidlerne og fra politiske tilhængere og brugbar-naive, der lod sig vildlede af ordet "kristeligt", en betegnelse, der - omend den kan være praktisk i visse situationer - undertiden udelades, måske i erkendelse af hvor svært det er at efterleve dette ords betydning.
Fra SF gik Arne Skovhus over til VS, hvor han kom ind i hovedbetyrelsen og blev folketingskandidat. Gennem sine utallige artikler, foredrag, prædikener, diskussioner og teaterstykker holdt Skovhus VS-fanen højt; den politiske kamp for at nedbryde og ændre samfunddssystemet skulde først og fremmest stå på arbejdspladserne. Om det er teaterscenen eller prædikestolen gør det samme. Hans prædikener i Præsteforeningens blad fik mange præster til at melde sig ud af foreningen. Til gengæld blev Skovhus bakket op af bl.a. forhenværende kirkeminister Dorthe Bennedsen og professor dr. theol. Svend Holm-Nielsen, da han - grundet visse udtalelser og sympati for PLO - blev angrebet for at være antisemit.
"Ikke alle Israelere er Zionister", sagde Arne Skovhus, hvortil en TV-anmelder i JyllandsPosten kommenterede: "Der er jo også danskere, der ikke er venstresocialister".
Ja, og det skulde der fortsat gerne kunde være!
Kulturminister Niels Matthiassen udnævnte Arne Skovhus til chef for Statens Teaterskole, en stilling, der som nøglepost var ganske betydningsfuld. Teatre er massemedier, og massemedier er magt. Teatrene håndteres af skuespillere, og skuespillerne oplæres på teaterskolen. VS'eren Arne Skovhus vidste det, og han tabte ikke målet af syne....
.....og kulturministeren vidste det!
Ovenstående indlæg i tidsskriftet AKTION nr. 12/1978 om ham selv har Skovhus læst og bekræftet rigtigheden af..
Kilde: tidsskriftet AKTION
