oktober 06, 2014

Hvordan gør man...?

- for ti år siden......

Jyllands-Posten Offentliggjort 17. januar 2003


Rifbjergs pladder

G. Bredlund, Belsager 108, 2670 Greve

»Vi behøver ikke på nogen måde være bekymrede for de fremmede,« siger Klaus Rifbjerg i "Citatet" for nogen tid siden, »fordi vi går på lokum på samme måde som dem.«

"Sikke noget venstreorienteret, pladderhumanistisk vrøvl - men jeg kan da godt forestille mig, at sådan en dumsmart bemærkning vækker begejstring i visse studentikose kredse, for han er jo en af vore store.
Vi er ikke ens, fordi vi går på lokum på samme måde, men vi er meget uens, fordi vi har tusindårige forskellige kulturer, religioner, opvækst og livsanskuelse bag os.
Se på verden omkring os eller se på historien, alle de rædselsscenarier skyldes menneskenes forskelligheder.
Den venstreorienterede utopi om, at vi alle skal være lige og ens, er noget vrøvl - meget a la kommunismen, Rifbjerg, smuk i teorien, men skidt i praksis."


Oh, hvilken åndfuld snak! Hvorfor er den mand blevet fremhævet?

Han var barn af sin tid, og tiden var nedgang.
"... fordi vi går på lokum på samme måde som dem". Der er strenge regler i islam for, hvordan toiletter skal vende i forhold til Mekka, og selve toilettet er som oftest i gulvhøjde med  et par lidt ophøjede fodplader for at forhindre at man ikke møjer sig selv til. Til trods for denne mangel på hygiejne har jeg set kvinder i Indien gemme sig inde på sådanne toiletter på stationer og lignende for ikke at blive udsat for mænds tilnærmelse. Hvordan de klarer det med indiske sarier, aner jeg ikke.

I den vestlige verden har man med skiltning måttet forklare, hvordan man sætter sig på en toiletstol, for ellers risikerer man, at de fremmede kravler op på den og sætter sig på hug dèr for at besørge.