oktober 10, 2014

EU's angreb på forældremyndigheden fortsætter efter 8 måneders tænkepause

Nu endelig, en-de-lig hører vi mer om dette uhyggelige og usympatiske forslag, som EU har vovet at fremføre imod EU's millioner af forældre: individets vigtigste ret: at have sine børn hos sig og vejlede dem gennem barnelivets år.
Igennem 5-6 årtier (- måske mere) har en ny ideologi trængt sig på: jeres børn er ikke jeres børn!

Her kommer fortsættelsen på det forslag EU og WHO i al hemmelighed prøver at gennemtrumfe.
Se flere tidligere indslag på Spydpigen i foråret og forsommeren.



























Protester fra ca. 200.000 mennesker afvises i Baden Württemberg af "De grønne" oktober 2014


Nu er det 8 - otte (!) - måneder siden, at petitionen imod EU's og WHO's uddannelsesplan blev afleveret til Petitionsudvalget i den grøn-røde lokale provinsregering. Omkring 200.000 borgere har sat deres underskrift på  
anmodningen og således dokumenteret deres protest imod en uddannelsesplan, 
som åbenbart blev skabt af LSBTTI*-lobbygrupper. I dag blev det meddelt, at Petitionsudvalget i går under forsæde af det grønne landdagsmedlem Beate Böhlen
har afvist petitionen.
(*) LSBTTI - Lesben, Schwule, Bisexuelle, Transsexuelle, Transgender und Intersexuelle
Frauen )
Når uddannelsesplanen bl.a. mødte så hård modstand var det takket være realskolelærer Gabriel Stängles opmærksomhed, som fik offentliggjort de oprindeligt hemmeligholdte planer. Som følge heraf startede en petition med titlen «Nej til uddannelsesplan 2015». Den sluttede flere demonstrationer i Stuttgart op om, som til sidst mundede ud i «Demo for alle» efter fransk forbillede. Inspireret af dette opstod der også fornylig en modstand i Niedersachsen imod de lokale planer dèr for præmatur sexualisering i uddannelsesplanen.

Spørgsmål om beslutningen stemmer overens med retssystemet
Hvad har afvisningen af petitionen med petitionsudvalget at gøre? Falder denne sag virkelig ind under Petitionsudvalgets opgaver og kompetence? Det er rigtigt, at det ikke hører til Pettitionsudvalgets opgaver at tage beslutninger om petitioner. Det påhviler kun udvalget at fremlægge petitionen for landdagen med eventuelle anbefalinger. Dermed har Böhlen nok her overskredet landdagens rettigheder. Fra udvalgets formand blev der henvist til, at den lokale provinsregering holder fast ved planerne om, at «accepten af den sexuelle mangfoldighed» skal indgå i uddannelsesplanerne.Udvalgsformandens argumentation er meget betænkelig, eftersom man ikke gik ind på indholdet i petitionens begrundede krav. Substansielt kom Böhlen måske heller ikke ind på det, fordi man ved en offentlig høring i den lokale CDU-afdeling den 9. maj i år kritiserede provinsregeringens planer, udtænkt af udvalgte experter som betænkelige forfatningsmæssigt og pædagogisk set.

Uddannelsespolitik: de grøn-rødes Achilleshæl.
Om de grøn-røde kan liste sig ud af denne for dem ubehagelige situation, beror på borgerne i Baden Württemberg. Hvad angår skolepolitik er landsregeringen uden videre med på, hvad der slår ned i de stadig forværrede værdispørgsmål om kompetence i uddannelsesspørgsmål. To ud af tre Baden-Württembergere er utilfreds med uddannelsespolitikken. De anses for at være Landsregeringens Achilles hæl ved det kommende landdagsvalg.

Om en uges tid gælder det for «Demo for alle» om igen at vise ansigt.
Imod magtens arrogance, som vil lade petenternes og de mange tusinde undertegnede falde retsstridigt ned under bordet.
Vise ansigt for en politik , som handler ret mod børn og deres behov og beskytter dem mod skader. Hvad vi ikke behøver er formynderskab og uddannelsespolitiske experimenter med omkostninger for vore børn og unge. Hvad vi berhøver er en politik, uddannelsespolitik, som er således formet, at kundskab ikke bestemmes af ideologi. Hvad vi behøver er en politik, som ikke spalter, men befordrer og agter samfundets vigtigste byggesten – familien.



























Kilde: Politically Incorrect 9. oktober 2014

Skal vi køre derned og tale med Beate Böhlen?    beate.boehlen@gruene.landtag-bw.de


(Beate nr. 2 er ikke bedre end Beate Winkler i Wien, der skulde kontrollere de enkelte EU-lande)