oktober 11, 2014

Asylpolitik



Dansk Folkepartis ugebrev – Ved Peter Skaarup

- mandag den 29. september 2014

Vi må have et opgør med den totalt naive asylpolitik

Det er for længst gået op for de fleste, at det eksplosivt voksende antal asylansøgere, der søger mod Danmark, udgør en kæmpe udfordring. De nyeste meldinger går på, at hvis den nuværende tilstrømning fortsætter, så vil vi nå op på 20.000 asylansøgere i år! En række borgmestre har meldt ud, at de ikke har ressourcerne til at tage imod flere asylansøgere. I en Megafon-måling, der blev offentliggjort i weekenden, lød det fra 55 procent af de adspurgte borgere, at de eksisterende asylregler skal strammes.

Ja, situationen er faktisk så alvorlig, at den socialdemokratisk ledede regering er kommet med en reaktion. Forslaget går ud på at give midlertidig opholdstilladelse til personer, der ikke er personligt forfulgte. Det kan for eksempel være personer, der oprindeligt kommer fra Syrien. Det har dog hidtil vist sig umuligt at få en nøjagtig forklaring fra regeringens side på, hvem det nye forslag præcist omfatter, og hvornår ændringen skal træde i kraft. DF har tidligere foreslået noget tilsvarende, men da var regeringen imod. Selvsagt forhandler vi gerne nu med regeringen om et sådant forslag, selv om vi ikke er ubetinget tilfredse med regeringens såkaldte løsning. For vi vil være sikre på, at de tidsbegrænsede opholdstilladelser bliver givet for ét år ad gangen, og så mener vi også, at det er af yderste vigtighed, at udlændinges adgang til offentlige ydelser begrænses kraftigt.  Blandt andet skal den lavere starthjælp genindføres, ligesom det heller ikke skal være muligt at få børnecheck, før man har boet i Danmark i en rum tid.

Allerhelst så vi, at Danmark fører en helt anden politik med centre i nærområderne, hvor vi hjælper flygtningene lokalt. Der kan vi hjælpe flere. Vi må samtidig begrænse antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, ved at tilbyde disse mindre luksuriøse forhold, end det er tilfældet for tiden. Nu ved jeg godt, at nogle vil indvende, at vi aldeles ikke tilbyder asylansøgere flotte forhold, men er det nu, relativt set, også rigtigt? Er det ikke sådan, at nogle asylansøgere snarere er bekvemmelighedsflygtninge, der tager til netop Danmark i håbet om en bedre fremtid?

TV2 viste søndag aften et meget interessant indslag med netop denne vinkel. Her blev der sat fokus på syrere, der opholder sig i Tyrkiet, men som ser en chance for et bedre liv i Europa. Vi fulgte en 24-årig mand, der har boet et år i Tyrkiet. Han arbejder tolv timer om dagen for at spare sammen til at blive menneskesmuglet til Europa, gerne Danmark. For her får man hurtigere asyl, de sikrer ens fremtid og her skulle han på universitetet, forklarede den unge mand. Han ville så at sige gerne gå i fodsporene på andre bekendte, der allerede har taget den tur. Og man må give den unge mand, at han virkede meget beslutsom: ”Jeg er meget viljestærk og vedholdende. Jeg er ikke bange, og jeg når mine mål”.

Der er for så vidt ikke så meget at sige til, at den unge mand, som så mange andre fra Syrien, Mellemøsten og Nordafrika, søger mod nord i håbet om et bedre liv. Det er fuldt forståeligt. Men, og det er et meget stort men, det er og bliver spørgsmålet om, hvorvidt nogle udnytter vores asylsystem. At man, som den unge mand vi så i TV2-indslaget, på ingen måder er truet på livet eller af krig, men simpelthen vil have en bedre materiel levefod. Selvsagt hverken kan eller skal Danmark rumme alle verdens flygtninge, og vi er nødt til at sikre os, at vi heller ikke kommer til det. For selvfølgelig skal vi være med til at hjælpe mennesker i ægte nød. Det er der ingen tvivl om, men vi må også sikre os, at det rent faktisk er det, som vi gør.

Derfor er det virkeligt nødvendigt, at vi ser på, hvad vi kan tage af initiativer for at gøre Danmark uattraktivt for disse lykkeriddere. Det er blandt andet nødvendigt, at vi kun giver midlertidig opholdstilladelse. Det er et vigtigt signal, at selv om man har været i Danmark i en række år, så er det ingen garanti for, at man kan blive her altid, hvis der er blevet fred i ens hjemland. Det skal ligeledes være langt mindre økonomisk attraktivt at være asylansøger i Danmark, og reglerne for familiesammenføring skal strammes gevaldigt op. Som det blev beskrevet i Jyllands-Posten for nylig, så er det især mulighederne for hurtig familiesammenføring, der gør Danmark til et af de mest attraktive lande for asylansøgere fra Syrien. Sådan lød det fra både menneskesmuglere og asylansøgere. I Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for familiesammenføring på cirka to måneder, mens den er syv i Sverige og op til femten måneder i Norge. Vi ser da også, at 2014 ser ud til at blive et år, hvor der kommer voldsomt mange ansøgninger om familiesammenføring sammenlignet med de tidligere år. I 2013 blev der indgivet 7.215 ansøgninger, mens status ved august måneds udgang i år var 6.407.

Der er ingen tvivl om, at det er dybt nødvendigt, at vi får bremset tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. I Dansk Folkeparti ser vi det som nævnt helst, at vi helt nytænker vores asylpolitik, således at vi hjælper flygtningene i nærområder. Det vil også betyde, at vi kommer problemet med lykkeridderne til livs. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at drive regeringen så langt i den rigtige retning, som det nu er muligt. For lige nu står Danmark i en farlig position, hvis ikke vi handler resolut, og jeg er alvorligt bange for, at det dér med resolut handling ikke er noget, som den siddende regering er særligt optaget af. Man vil hellere justere en smule, mens man i dyb naivitet håber på, at problemet går væk af sig selv.

Med venlig hilsen

Peter Skaarup