januar 03, 2007

Slumstrup

Bloggen ”Skattetryk” skrev i går 2/1 06 om ”En mediefascist!" i DR.
Her er en kommentar:



Radio og TV skal naturligvis opfylde både befolkningens ønsker og behov. Det er ingen skade til at se, hvordan andre, f.eks. eventuelle modstandere tænker eller har det, tvært imod.
MEN - det er en forudsætning, at det, der sendes, skal være sandt og stræbe efter den fulde sandhed. Skønmaler man ved kun at fortælle det halve af en sag og fortie resten, så bliver det jo løgn. Bagsiden af medaillen skal også med. Det gælder i høj grad programmer om de islamiske landes mennesker og forhold, hvor vi jo i reglen belæres om, hvor dejligt alt er i islam. Ja, Gud hvor er det dejligt!!!


P1 redaktør Finn Slumstrup siger, at DR gennem historien har været ”i folkets tjeneste”.
Hvilket folk? Om man tør spørge.
Det sovjetiske? Eller Maos? Eller…

Et lille kik tilbage:
Da præsten Poul A.Knudsen fra Erhard Jacobsens parti fremførte kritik af radioens marxistiske udsendelser, svarede den ræverøde Ole Espersen som talsmand for radiorådet, at radioen skal ikke slutte aftenen med en ”national eller religiøs formaning. Vi har jo også strøget nationalsangen.”

Jo præsten havde da ret, når han sagde, at ”TV viser det utrerede, taberne og de revolutionære i en målestok, som ikke svarer til befolkningens flertal. Det er logisk, at det extreme ikke er udtryk for flertallet. Dansk TV skal stå ved siden af systemet. De nye ideer kommer ikke fra systemet eller fra flertallet”, sagde Espersen. Espersen var/er en beundrer af kommunismen, var sekretær for ”Støt Christiania”, positiv til narko, og til Solvognen, som han reddede fra politiets indgriben, da de trængte ind i Radiohuset. Han var sjovt nok ved at lufte hund lige uden for, da de kom. Han var positiv til Bråd Thomsens blodskamsfilm fra Statens Filmcentral.
Dette var lidt fra småtingsafdelingen. I større sammenhæng skal det nævnes, at NATO fandt at Espersen var en sikkerhedsrisiko for Vestverdenen, da han som medlem af regeringens sikkerhedsudvalg havde adgang til vigtige dokumenter. Chefen for nyhedsformidlingen i DR, Jørgen Schleimann, udtalte åbent, at Ole Espersens politiske mål opnåedes i samarbejde med kommunisterne. Han holdt da også hånden over den østtyske spion Jørg Meyer, og den danske spionmistænkte Arne Herløv Petersen, forsvarsadvokat Chr. Vilhelm Hagens (DKP) etc. etc.

I EU´s overvågningscenter i Wien, ”EUMC”, også kaldet ”Stasicentret”, var han nu i 2003 med på at fortie den rapport, som gik EUMC imod: Den voksende antisemitisme i Europa skyldtes først og fremmest muslimske ungdomsbander og ikke, som de åbenbart havde forventet: ny nazister…

Ole Espersen er en lang historie..

Tilbage til SF´eren Slumstrup og et lille eksempel på DR i ”folkets tjeneste” . I 1982 arrangerede DR debat om den borgerlige regerings skole- og kultursyn. Så langt så godt, men man ”glemte” at sige til seerne, hvem man halede ind i studiet som kritikere og modstandere af Bertel Haarders skolepolitik: læreren var Henrik Sidenius og højskolelæreren var Finn Slumstrup begge aktive langt ude til venstre. DR har altid nogle venstrevredne, såkaldte ”experter” i dit og dat, til rådighed.
”Hvorfor måtte seerne ikke få det at vide? Havde det været biksemad fra en charcuteriforretning, havde en anklage for manglende varedeklaration været nærliggende” skrev ”Mingo” i JP (28.10.82).


Slumstrup kom ind i ”Fredsfondens” bestyrelse, hvor han kaldtes ”informationschef”. Fonden stammer fra civilingeniør Niels Munk Plum og hans hustru Anna Lise Henriksen. De sad som entrepenører på den mægtige H + H Koncern. Niels Munk Plum var kommunist af hjertet og meget aktiv i modstandsbevægelsen. Han stod bag utrolig mange initiativer og økonomisk støtte til alle mulige røde aktioner til fremme for kommunismen. I 1967 oprettede ægteparret ”Lise og Niels Munk Plums Fond”. I slutningen af den Kolde Krig satte Sovjet mægtigt ind med Fredspropaganda. Der var ikke grænser for ”fredsaktivister” med en enorm hale af ”brugbar-naive” medløbere, som ikke vidste eller ikke forstod, at Sovjet stod bag arrangementerne.

Plumfonden skiftede navn til ”Fredsfonden” 1981, men ændrede ikke ideologi. Den støtter fremdeles alt muligt rødt. (Var det mon også den, der ville købe Ungdomshuset på Nørrebro???)