januar 22, 2007

Er det ligesådan i Danmark?

Da Hodjas blog omtaler problemet med omskæring af pigebørn i Norge, bringer jeg her en artikel fra 2001 om samme problem i Sverige:

Da svenske massemedier undviger at røbe ubehagelige forhold i samfundet, blev den svenske TV-dokumentarfilm af Oscar Hedin den 6. september 2001 om kvindelig omskærelse i Sverige en pinlig oplevelse.
En kvindegruppe, ”Göteborgprojektet”, havde forgæves forsøgt at få imamer til at tage afstand fra denne kvindelige lemlæstelse, men uden resultat.

Filmens hemmelige kamera afslørede, at imamer anviste mødre, hvor de kunne få omskåret deres døttre. En koptisk præst, fader Bachdumidus, var ikke bedre. Han mente, at traditionen var nødvendig, hvis kvinderne ville giftes i Gambia. På filmen så man en lille negerpige på 2-3 år blive omskåren. NB til og med uden bedøvelse! Barnet skreg i vilden sky. Det var ækelt at se på. Den rene tortur både for barnet og seerne.

Sverige vigter sig over at have vedtaget forbud mod kvindelig omskærelse 1982 med strafferamme op til 10 års fængsel.
I 1999 udvidedes loven til også at gælde omskærelser ved rejse til udlandet. Det svenske lovforbud er det rene hykleri! Der er ikke foretaget een eneste anmeldelse i alle disse år, selvom socialforsorgen og visse læger, ja til og med børneombudsmanden, har haft kendskab til sådan omskærelse. Man har negliceret loven og undgået retssag. Man lukker øjnene og lader stå til og mente ikke at have ansvar, Havde det været svenskere, som på analog måde mishandlede børn, havde piben fået en anden lyd. Så havde de siddet bag lås og slå.

Gamle negerkvinder kommer til Sverige for at omskære pigebørn. De er uden uddannelse, og operationen er livsfarlig. De får 2.200.- svenske kroner per barn.

TV-udsendelsen gav genlyd i aviserne: Sveriges Muslimske Råd mente ifølge indvandrerbladet ”Sesam”, at TV-filmen slet ikke burde være vist!

Eftermiddagsavisen ”Aftonbladet” bragte et billede af et spædbarn, der blev holdt fast af stærke hænder og omskåret uden bedøvelse, sammen med et læserbrev, som spurgte om imamer ville korrigere Allah, siden de ville skære noget af hans skaberværk væk???
Samme dag tog Sveriges muslimske Råd afstand fra denne kvindelemlæstelse (Smålandsposten 10.9.01), men hvormeget skal man lægge i det - i betragtning af deres taquia-system?


Og hvordan går det med samme problem i Danmark?