Dansk Folkepartis medlem af Europa-parlamentet Mogens Camre har bedt EU-kommissionen om at skride ind over for den organiserede plukning af levende gæs, som et svensk dokumentarprogram den 1. februar dokumenterede finder sted i Ungarn.
- Det er rent dyrplageri gæssene bliver udsat for. Godt nok er EU ikke langt fremme, når det gælder dyrevelfærd, men denne form for mishandling er udtrykkeligt forbudt, og derfor må kommissionen omgående rette henvendelse til Ungarn og sørge for, at det bliver stoppet, siger Mogens Camre.
Mogens Camre er oprørt over, at så omfattende og systematisk dyremishandling kan finde sted i EU.
- Det, der foregår i Ungarn er ikke et EU-land værdigt. Det er det rene barbari og skal stoppes, siger Mogens Camre.
Sideløbende med Mogens Camres initiativ har Dansk Folkeparti spidskandidat til Europaparlamentet, EU-ordfører, Morten Messerschmidt rettet henvendelse til udenrigsminister Per Stig Møller for at få ham til at påtale situationen over for sin ungarske kollega.
- Det vi har set i Ungarn er fuldkommen uacceptabelt, og udenr
Kilde: PRESSEMEDDELELSE den 3. februar 2009/kkb