maj 02, 2016

Dansk Kultur

Nu kvidrer fuglene deres viser til våren.

Er der mon stadig nogen, der holder en pip-hans derhjemme? Eller nænner man ikke det længere - er sangen for længe siden druknet i TV`s skrig og skrål? Har fuglene fundet sig til rette med at sidde i bur mod daglig servering af frø og vand og tryghed ? 
De synger jo. Tilmed de, hvis bur hænger ude på husvæggen i Italien og konfronteres med den tabte verden udenfor. 

Blandt Klæstrups tegninger fra det gamle København har jeg ikke kunnet finde nogen fuglehandler, men her er en fra det svenske værk "Litografisk Allehanda" 1863. I Stockholm holdt fuglefangerne til ved Nørrebro og i Gamla stan. Ifølge samtidens omtale var de gerne zigøjnere. 

Her i Norden brugte man ofte stillitser og grønsisken, som fra 1700-tallet kunde få lidt konkurrence af en og anden importeret kanarefugl. Men man kunde også bruge småfugle til særlige opgaver f.ex. Fluefangere som fritflyvende skadedyrsbekæmpelse! Når de havde gjort deres arbejde, fløj de ud af huset. I Nordland gjaldt det at bekæmpe skovkakerlakkerne, hvilket sneppefugle kunde hjælpe med, og Linnè selv holdt en trækryber (NB dansk: træløber) i hjemmet på Svartbäcken imod fårekyllinger (hussyrsor). Trækryberen har sit sære navn, fordi den ligesom en lus kryber op af træstammerne for at finde insekter i alle sprækker. 
                                                                                                                                                            Trækryberen (Træløberen)


Kilde: Oplysninger fra den svenske bog "Fåglar i svensk folklig tradition" ved Ingvar Svanberg