Da hun er besjælet af den moderne pk-indlærte opfattelse af svensk kultur, tror hun, at en sådan kultur slet ikke findes, men blot er nogle lån fra forskellige verdenshjørner. "Några plagg!"
Folkekultur vokser af sig selv. Dragterne har ofte rødder i højere stænders moder fra ældre tider. Folkekulturen voksede ud af den svenske muld og formedes på husmors væv i storstuen. Sindrige opsætninger og mønstre. Lokale landsbymuseer kan vise adskilligt. Påvirkning fra andetsteds? Ja, naturligvis, gensidige påvirkninger, ud og ind og om igen. Jeg husker fra min (korte) studietid hos Sigurd Erixon i Stockholm efter krigen, at man da tog afstand fra de nymodens idèer, der trængte sig på, at ville lave en folkedragt for hele Sverige, en rædselsfuld tanke uden respekt for det hjemmevævede gedigne tyget.... Det blev til Flagkjoler!
Mazzetti synes også at tro, at Lucia er relativ ny i Sverige. Men Lucia er naturligvis som andre katolske helgener kommet til Norden samtidigt med pavekirkens kristendom. Her er lidt om Luciakulten i Norden:
Den foregik især ved Santa Maria-kirken i Skara.
På gamle runestave og kalenderstave er Luciadagen, Lussimesse, en vigtig dato. Lucianatten ansås tidligere, för den gregorianske tidsregning, som årets längste nat med mange myter og trolddom. Helligaftenen gik med gilde og folkelege, og ofte vågede man natten igennem, eller man tog varsler af, hvem der skulle blive ens ägtemand.
”Nu har jag ställt mina sko som T att jag min fästman kan få se.”
I Norge begyndte ”lussefärden”, det natlige ridt fra Asgård, gennem hele juletiden.
På Luciadagen begyndte dagen at blive längere,
Luciamorgen kunne de yngre kvinder byde gårdens folk på fläsk eller ost, ”lussibiten”, og öl, senere blev til til glög eller kaffe. Hun kaldtes da hele dagen ”Lussi eller Lussibrud og måtte ikke nävnes ved sit rette navn.
”Lussikatt” er et kultbröd, som menes indfört af Gustav 2. Adolf til holländere i Göteborg.
Også kaldet ”Dövelskatt” (Djävels Kat)
Ved Skt. Lucia begyndte fasten med fisk, så alt köd skulle väre färdigt inden, ligesom i övrigt alt udendörs bondearbejde, samt bagning og brygning.
Lucias navn af lux = lys, hvilket gav sammenblanding med Lucifer = lysbärerern (opr. Om Babylons Konge), siden = Fanden, ”Lusseper”, som man skulle vogte sig for.
Man vågede gerne imod Lucifer natten til den 13. december, og man åd väldigt om natten lige för fasten satte ind.
Undertiden klädte man sig ud: mänd som Lucia-brude, og kvinder som mänd.
Ved skoleterminen (13. december) sang skoledisciplene med lys i händerne og én af dem udklädt som engel i hvid kjole og evt. med lyskrone.
Kirkefolk ville ändre på sådan overtro og göre festen kristen i begyndelsen (?) af 1700-tallet.
Förste omtale af Luciafest skal have väret 1764 med ”lussibete” (fläsk og brändevin).
1848 fik vi en Lucia med lyskrone og kaffebakke.
I 1928 indförer Stockholms Dagblad Lucia-konkurrence, og den udvalgte red det år julen ind på Skansen
