april 17, 2010

Fortidens synder.


I stedet for at stirre os blinde på børne- og ungdomskriminaliteten og den kriminelle lavalder, burde vi rette blikket bagud. Hvad var det, der gik forkert? Og hvad gør vi? Når man som Hans og Grete er faret vild, må man søge tilbage til udgangspunktet og vælge en ny vej. Hvad om vi rettede blikket mod de generationer, der bestemte i samfundet i årtierne efter Anden Verdenskrigs slutning? For det er jo dem, der har opdraget eller undladt at opdrage. De lod sig besnære af hidtil uprøvede idéer, som kom fra USA. De kom klart til udtryk hos gamle professor Bonnevie på en generalforsamling i 1972: ”Før i tiden troede kyllingemødre, at de kunne opdrage børn, men nu véd vi bedre. Nu har vi experter”.

Og så overlod man opdragelsen til ”experterne”!

Man faldt på maven for det relativt nye fag: psykologi i den tro, at det var de vises sten. Faget voksede hurtigt og dermed dets indflydelse, ikke mindst gennem det ”fagforeningskartel”, som omfattede psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Vi skulle først og fremmest ”trives”. Alle sammen. Opskriften kom fra psykiater Brock Chisholm, som oprettede World Federation of Mental Health lige efter krigen. I Danmark lod socialdemokratiet i 1969 psykolog Eggert Petersen udforme et partiprogram for den ny verden. Da var den ”fri opdragelse” allerede i gang, men nu skulle den yderligere fremmes.

Følgende forhold skulle gennemføres: ´Forældremyndigheden skulle begrænses. Retslig ligestilling indføres mellem børn og voksne (hvilket umuliggør opdragelse). Økonomisk uafhængighed af forældrene, så børnene tidligt kan forlade hjemmet Nedsættelse af personlig myndighedsalder til 15 år med økonomisk støtte fra staten, svarende til folkepensionen. Frit valg for børnene at bo i ungdomspension, eller i grupper (politiske? kriminelle?)´.

Mon ikke denne galimatias bærer en væsentlig del af skylden for den misêre, vi er havnet i med børne-og ungdomskriminaliteten?