"Gæstearbejdere" dør som fluer

Som omtalt her på bloggen den 8. september 2013, driver araberne stadig slavehandel og holder slaver, hvor de kan komme af sted med det. De søger naturligvis at hemmeligholde det så godt, de kan, og er “vi andre” så meget bedre? Vi ser gerne igennem fingre med det, da vi jo allesammen har brug for olie og guderne må vide, hvad mere…..

Fornylig afslørede TV forholdene i den lille, men rige araberstat Qatar, der har knap og nap en million egne indbyggere, hvortil kommer yderligere omkring en million fremmede, især fra Nepal, fortrinsvis byggearbejdere. Ordet “slaver” bruges naturligvis ikke. De kaldes “gæstearbejdere”. De pukler og slider i det næsten hele døgnet under de kummerligste forhold og ulidelig høje varmegrader. De er så godt som uden rettigheder. Mellem 4. juni og 8. august denne sommer er 44 nepalesiske arbejdere døde i Qatar.

Men det stopper ikke her. Qatar behøver en halv million flere “gæstearbejdere”, for denne lilliput-stat skal være vært ved - Qatar World Cup. Det vil formentlig koste yderligere 4000 - firetusinde - slaver livet.

Kilde: The Guardian

Med penge kan man købe alt!

Indbyggerne i den schweiziske kanton Tessin stemte fornylig imod brugen af burka og nikab i det offentlige rum.
http://www.pi-news.net/2013/09/schweizer-hoteliers-jammern-uber-tessiner-muslima-sackverbot/ 

Og da andre kantoner evt. vilde følge efter, er de schweiziske hotelejere og Turistforeninger meget foruroligede. De gjorde sig allerede i august så ækelt til i forbindelse med en latterlig "racist"-historie om en sort amerikansk kvinde, der åbenbart var dybt fortørnet over ikke at blive genkendt som en "vip", da hun i en forretning i Zürich vilde købe en krokodilletaske.

De schweiziske turismefolk finder, at araberne er de bedste gæster, omend de hænger ved deres “kultur”. Den muhammedanske indpakning af kvinder, der kun lader en strimmel åben for udsynet, er umådelig vigtig og må ikke modarbejdes! Det lægger de allerede meget an på med penge fra Allahs troende.

Og på Brienzersøen krydser skibe, hvis grillmester griller det kød, som er tilladt for muslimer.

Et fald i antallet af gæster fra Mellemøsten vilde få negative følger i det samlede turisterhverv i Berner Oberland, sagde talsmanden for Interlaken Turismen, Bettina Bhend. ”Hos os skal gæster føle sig velkomne, uafhængigt af oprindelse, religion og udseende.”

…..Årelangt opbygningsarbejde vilde gå tabt. Schweizerhoteller tilbyder i dag værelser, hvor der ikke findes alkohol i minibaren. De tilbyder bedetæpper med indbygget kompas, så muslimerne kan bede vendt mod Mekka. I stedet for biblen ligger der en koran i natbordsskuffen. Personalet ser ikke mere irriteret ud, når en araber forlader sovekammeret og efterlader tre tilhyllede kvinder.

Hertil skriver  "Politically Incorrect":
Nedrivningen af vor kultur kalder pengepugerne for ”Opbygningsarbejde”! Nåh, men inden I gør i buxerne, I fedtesyle, skal I tænke på, at minaretforbudet ikke har generet araberne. Tvært imod, de agter folk, som har en holdning, og foragter ingen mere end sleskende kryb og spytslikkere!

Journalister, bibliotekarer etc.

Det nordiske forskningsprojekt, Hovdabrekka, har lige afsløret, at så godt som alle danske journaliststuderende - hele 90 %  - er røde, så det batter! 
http://www.information.dk/133740

Hvad skyldes det? Først og fremmest de sovende borgerlige partier i 60'-70'erne, som ikke imødegik, at journalistuddannelsen skulde foregå eet og samme sted: på en ènsrettet journalisthøjskole i Århus. 
Denne skoling er nu blevet overhalet indenom af det ræverøde Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet (SDU), der begge har medieuddannelser. Naturligvis bakker alle røde grupper hinanden op. Jeg læste fornylig i "Den ukorrekte Avis" (DUA), om en bibliotekar, som afviste et foredrag af en kendt foredragsholder om dansk kultur, da det ikke faldt i hak med hendes biblioteks "profil"

I den anledning bringer jeg her en gammel artikel om bibliotekarernes rolle fra tidsskriftet AKTION nr. 5/1978: 

"Skal biblioteket være neutralt eller samfundskritisk?
Bevidstgørende eller kommercielt?
Skal vi have

Det  p o l i t i s k e  bibliotek
Bibliotekspolitik - mediepolitik"


Ovenstående stammer fra et opslag om et bibliotekarmøde i 1975.

Massemedierne er den fjerde magt i staten, hedder det, - og måske nok den allervigtigste.
De formidles i høj grad gennem bibliotekerne, der ikke bare er bogsamlinger, men tilbyder aviser, tidsskrifter, foredrag, debatmøder, film, oplæsning, teater, børnelegestue, udstillinger, maleri- og tegnekunst, plakater, musik, brevkasse og et hav af gratis pjecer og bogmærker om aktuelle emner.

Dette betyder ikke bare et kolossalt udbud af oplysninger, men også en rig mulighed - om så ønskes - for påvirkning af befolkningen (vælgerskaren) i en bestemt retning, herunder undladelser og udeladelser.

Nogle vil måske mene, at man gennem biblioteksloven er sikret en vis lødighed og alsidighed, men hvem afgør disse lovens krav? Skulde det være lykkedes at få et skrift på prent, er det næste nåleøje bibliotekslektørerne, der anmelder produktet. Ud fra deres anmeldelser eller ud fra avisanmelderne udtager så de enkelte biblioteker de ting, de ønsker på hylderne.
Lødigheden og alsidigheden beror altså på et skøn. 

Ikke bare biblioteksloven, men mange andre love beror på et skøn, og så kommer det rigtignok an på, hvem der skønner.
Skønnet er nemlig meget tit lagt i hænderne - ikke på en folkevalgt forsamling efter almindelig demokratisk facon - men på nogle få "experter" eller en faggruppe, som kan have en ret ènsidig politisk sammensætning, således at de i fred og ro kan manipulere med folkestyret. Dette behøver ikke at være bevidst arbejde, thi mange er allerede gennem ènsidig uddannelse ude af stand til at se ud af øjnene. 

Det er også Bibliotekscentralen og bibliotekarerne, der bestemmer hvilke udstillinger, teaterforestillinger, film m.m., vi skal se på biblioteket, og hvad der findes i udklipssamlinger om tidens emner. Hvis man kun klipper fra visse aviser eller visse skribenter i aviserne, kan stoffet blive ènsidigt.  

Et hundeliv!

Care 2 samler underskrifter ind for at "redde" de mange løsgående, herreløse hunde i Rumænien.
En smuk tanke og sikkert velment, men livet kan være værre end  døden.

Mange lande er ikke så udviklede, at de - selvom de måske gerne vilde - har mulighed for at tage sig af sådanne forhold. I Danmark tænker vi nok på alle de søde logrende hunde, vi møder, når vi er ude og lufte vor egen vovse, - mætte og velpassede hunde med halsbånd med ejerens navn og nummer.

Men i mange lande ser  de herreløse hunde virkelig herreløse og forsømte ud. Nogle har skab og har mistet en del af pelsen og spreder miderne til andre dyr, nogle har ødelagte øjne, sårede poter og lignende. Det er en ynk. Jeg er sikker på, at sådanne stakkels hunde vilde have det langt bedre ved at komme op i Vorherres himmel.

"Hedegaard er syg"

Dette fra Sapphos nyhedbrev bør spredes mere:

Rockerbandet Nephew: Lars Hedegaard er syg

26. september 2013

Klumme af Uwe Max Jensen

Lars Hedegaard er blevet det nye fjendebillede i rockbandet Nephew's hit Superliga. Han har overtaget rollen efter Pia Kjærsgaard, skriver Uwe Max Jensen.

D. 5. februar i år forsøgte en 25-35-årig mand med anden etnisk baggrund end dansk at dræbe Lars Hedegaard.

Gerningsmanden opsøgte Hedegaard på hans bopæl på Frederiksberg. Og iført en rød jakke udgav manden sig for at være et postbud, der havde en pakke med til Hedegaard.

Med en pistol affyrede attentatmanden et skud, der strøg lige over Lars Hedegaards hoved. Da manden forsøgte at skyde igen, kunne han ikke få våbnet til at virke, og efter et kort håndgemæng med Hedegaard flygtede attentatmanden.

Han er endnu ikke pågrebet. Men politiets efterforskning synes at pege entydigt mod en islamisk terrorist.

Kort efter attentatforsøget blev Lars Hedegaard med smiger lokket i studiet til et endog meget kritisk interview med DR2' s Martin Krasnik, der havde mere fokus på, hvad Hedegaard havde sagt og skrevet over en 10-årig periode, end det faktum, at Hedegaard lige havde været udsat for et attentat.

Og få måneder senere ændrede rockbandet Nephew teksten i deres gennembrudshit Superliga fra 2004. I den oprindelige udgave synger bandets forsanger Simon Kvamm:

"Amdi P er rig
Pia K er krig"

I et interview med Jyllands-Posten i 2009 forklarede Simon Kvamm, at han oprindeligt sang om Pia Kjærsgaard, fordi han opfattede hende som farlig på grund af hendes meninger. I interviewet siger Simon Kvamm:

"Nu er jeg blevet ældre og synes ikke længere, at hun (Pia Kjærsgaard, red.) er det største problem. I stedet opfatter jeg det som langt mere problematisk, hvad den liberale tænketank Cepos spreder af budskaber. Den mener jo, at alting skal gøres mere frit, at vi alle sammen må tage mere personligt ansvar og hæfte for alt, hvad vi gør. Så hvis vores børn f.eks. pjækker i skolen, skal vi trækkes i børnepenge. Den type tanker har jeg ikke sympati for, og derfor sætter jeg spotlyset på den slags..."

Men nu har Lars Hedegaard overtaget rollen som skurk og prügelknabe. I en ny fortolkning af Superliga er sætningen "Pia K er krig" udskiftet med sætningen "Lars Hedegaard er syg". Denne udgave af Superliga kunne blandt andet høres på Jelling Musikfestival i maj.

Nephew har tidligere gjort det i politisk agitation.

I marts 2012 deltog bandet via storskærm i Aarhus byråds såkaldte demonstration for tolerance og mangfoldighed, der var vendt mod en demonstration, som organisationen Danish Defence League sammen med English Defence League afholdt få dage senere.

Og i 2009 spillede Nephew til en koncert, der krævede humanitært ophold til de 144 afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke, hvoraf flere var dømt for alvorlige forbrydelser herunder voldtægt og narkohandel.

Nephew indleder fredag deres Hjertestarter Arena Tour i Stadium Arena Fyn.

Lørdag 28. september spiller bandet i Gigantium i Aalborg.

Fredag 4. oktober spiller de en udsolgt koncert i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Og dagen efter er de i Jyske Bank Boxen i Herning. Turnéen afsluttes lørdag 12. oktober i Forum i København.


Fri hash, men ikke fri tale

Heller ikke talsmanden og tidligere deltager i reality-showet Big Brother Khodr "Cutter" Mehri har høje tanker om Lars Hedegaard. Samme dag, som Hedegaard blev forsøgt myrdet, skrev Mehri på sin Facebook profil:
“Too bad han (Lars Hedegaard, red.) var så heldig den racist! THERE I SAID IT”

Og i en opfølgende kommentar forklarede han:
"et eller andet sted ville det have været en bedre verden at være foruden ham (Lars Hedegaard, red.) og hans attentatmand".


Kilde: http://www.sappho.dk/nephew-lars-hedegaard-er-syg.htm

Let løsning på ulighed ?

Svenske mænd bør sidde ned og tisse for at mindske forskellen mellem kønnene. mener et lovforslag i det meget politisk-korrekte Sverige.

Sverige har faktisk allerede tidligere taget initiativer med lignende holdning angående teorien om “gender”, (som skal fjerne forskellen mellem mand og kvinde).

Først var det børnehaven “Egalia”, hvor der ikke mere var hankøn og hunkøn, så var det det neutralt legetøj, så bandlysningen af den lille ingefærbrød-mand som værende racist, og til sidst forslaget om at fjerne udtrykket “svanger kvinde” som værene diskriminerende mod transexuelle.

Og nu er det så måden at tisse på. Lovforslaget vil forbyde mænd at stå foran WC-kummen.

Det vilde forbedre hygiejnen på de offentlige toiletter og lære de svenske mænd, at der “i disse øjeblikke “ ikke er nogen forskel mellem mænd og kvinder.

Kilde: oversat fra den italienske blog "Lisistrata.com"

Spydpigens kommentar:

Mens verden balancerer på tærsklen til 3. verdenskrig, interesserer Sveriges politikere sig for, hvordan man tisser!

Og vrøvler om lighed mellem kønnene! Væk med ævlet! 

Hurra for den lille forskel!

Kønsløs!

Den nydelegerede rådgivende kulturexpert i Venedig, Camilla Seibezzi, vil gøre forældrepar kønsløse på indskrivningsskemaerne til vuggestue, børnehave og skole ved at afskaffe betegnelsen “far” og “mor” og i stedet bruge ordene “Forældre 1” og “forældre 2” for at ligestille heterosexuelle og homosexuelle par.

Italiens kongolesiske integrationsminister Cecile Kyenge er enig med hende..

Den første protest kom fra Matteo Salvini fra partiet Lega Nord: “Integrationsminister kyenge bør indlægges og behandles. Hun og og alle hendes ligesindede”.  Han fortsatte: Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde. Det her er enden på alt. Hvis de ærværdige ord “mor” og “far” vækker angst, betyder det, at samfundet er ved at ødelægge sig selv. Det er den rene galskab, som kommer fra et byrådsmedlem i Venedig, som bør bytte profession. I de kommuner, hvor borgmesteren er fra Lega Nord vil dette ikke blive accepteret. Samfundet er ved at begå selvmord”

Italiens integrationsminister Cecile Kyenge

Seksten tusinde på eet år

Viderebringes fra Hammersmedens blog 24.9.2013

← Hvad venter der os?

16.000

Posted on 24/09/2013by hammersmeden

Foreningen »Retten Til Liv« foranstaltede i lørdags en markering af de 16.000 levende små væsner, der hvert år bliver suget ud af deres mor og smidt i skraldespanden, som om de havde været affald. De 16.000 hvide trækors, som blev rejst, skulle symbolisere og minde om de 16.000 aborter, der blev foretaget i Danmark sidste år. Tidspunktet falder sammen med 40-året for den frie aborts indførelse i Danmark (1. oktober 1973).

I de 40 år, hvor aborten har været tilladt i Danmark, har dette resulteret i sammenlagt ca. 770.000 ufødte børn, der blev kasseret, fordi mor og far fik lyst til at aflive deres eget afkom inden det overhovedet var blevet sat i verden. Og oven i købet havde lovens tilladelse og samfundets hjælp til at gøre det.

I disse tider, hvor der er megen tale om den »demografiske katastrofe«, som især vores breddegrader bliver udsat for, er det bemærkelsesværdigt, at man vælger at slå sine egne ufødte ihjel. Hvis det er en katastrofe, at vi ikke kan reproducere os selv her i Vesten (og det ER vitterligt en katastrofe), hvorfor i alverden opretholder man så denne uskik, som jo er decideret medvirkende årsag til vores egen udryddelse?

For mig at se er det et relevant spørgsmål at stille: Kan man kalde et land for »civiliseret«, som afliver levende fostre og smider dem væk? Oven i købet dets egne? Er det ikke selve indbegrebet af selvdestruktion, hvis man fjerner sit eget livsgrundlag og fremtidige eksistens? De 770.000, som mangler i dag, kunne have indeholdt opfindere, videnskabsfolk, arbejdere, ingeniører eller store ledere. Hvem ved? Folk, som vi nu mangler mere end nogen sinde før. Ekstra latterligt bliver det, når de selvsamme politikere, som forsvarer fri abort, samtidig argumenterer for fri indvandring fra den 3. verdens lande, fordi vi nu »ikke længere kan reproducere os selv.«

Hvis man betragter en dansk generation (eller årgang), som sidste år var på 57.916 fødsler, så svarer dette til en fertilitetskvotient på 1,7332. Altså m.a.o. at hver dansk kvinde i gennemsnit sætter 1,7332 barn i verden. Som vi ved, burde dette tal have været 2,11 for at opnå reproduktion. Grunden til at det er over 2 er, at der bliver født lidt flere drenge end piger samt at enkelte dør som små eller ikke får børn senere. Hvis man adderer antal aborter til sidste års antal fødsler, får man ifølge mine beregninger en fertilitetskvotient, som er over reproduktionsraten på 2,11, idet tallet nemlig lyder på 2,2120. Dvs. hvis aborterne var blevet født, ville vi ikke alene opnå reproduktion, men oven i købet ennaturlig befolkningstilvækst på ca. 3.408 personer årligt. Dog er hagen ved de officielle tal selvfølgelig, at de også indeholder de racefremmedes og kulturfremmedes fødsler og aborter. Alligevel giver beregningen et klart fingerpeg: Uden abort – ingen problemer med folkedøden.

Derfor er det på sin plads at kategorisere aborten som det, den er: En stille, men uundgåelig etnisk udrensning. Kombineret med indvandring fra ikke-europæiske regioner bliver der tilmed tale om en befolkningsudskiftning: Ur-indbyggerne fjernes rent fysisk og erstattes af nogle andre, der tager bolig på de oprindeliges jorder.

Definitionen på et folkemord (sakset fra Wikipedia):

Article 2 of this convention defines genocide as “any of the following acts committed with intent to destroy, in whole or in part, a national, ethnical, racial or religious group, as such: killing members of the group ; causing serious bodily or mental harm to members of the group; deliberately inflicting on the group conditions of life, calculated to bring about its physical destruction in whole or in part; imposing measures intended to prevent births within the group; [and] forcibly transferring children of the group to another group

Australien strammer op!

Fra Hodjanernes blog 19.9.2013: 

Tony Abbott er Australiens nye statsminister. Knapt havde han aflagt sin ed på forfatningen onsdag den 18/9, før han afskaffede CO2 afgiften og strammede asuylpolitikken. Han besluttede samme dag at alle både med asylansøgere som nærmer sig Auistraliens kyst, skal bugseres tilbage til Indonesien af marinen.

Væk med 68'erne! Lad os få en ny kulturrevolution.

Ekstrabladet og 180-grader har skrevet om de farlige psykofarmaka,

http://www.180grader.dk/Politik/68-ernes-raedselsregime

- og nu har journalist Elsebeth Halckendoff givet psykiatrien og 68'erne hele armen!


Mange mennesker vil - når de hører "68'erne" nævne - mene, at det var noget politik for længe siden, som man ikke behøver at interessere sig for, men sådan er det ikke. Tvært imod. Vi bør alle interessere os for 68'erne, for det er dem, der sidder på alle stillingern i myndigheder, institutioner, politik og bestemmer så meget, de kan.

Hvem var de så, disse 68'ere? Kernen var indædte overbeviste kommunister, som - støttet af Sovjets stadige propaganda under den kolde krig og af naive medløbere og hashtåget, udflippet ungdom - vilde nedbryde det bestående for at ændre selve vort samfundssystem og kvitte demokratiet. Det gjaldt først og fremmest at indoktrinere den opvoksende slægt. De skulde "bevidstgøres", ikke til at tænke selv, men til at forstå Karl Max og lignende  verdensidoler. Man bekrigene alt det gamle. Fronterne var mange, og våbnene forskellige. Alle fag og emner blev påvirkede. Særlig psykologi og psykiatri vandt stor interesse og terræn. Det var det, man skulde studere. Psykologen og psykiateren blev synlige i dagligdagen og accepteret. "Min psykolog siger", hed det, og så var det bare sådan! Man underkastede sig.

Psykologi og psykiatri er magt. Og blandet op med politiske meninger bliver magten ekstra farlig. Det fremgår med al tydelighed i "De kommunistiske langtidsmål" fra 1963, det vil sige de mål som kommunismen har sat sig i de ikke-kommunistiske (=demokratiske) lande og stadig stræber efter.
Heri står der under punkt 38:
Behandl alle opførselsproblemer som psykiatriske sygdomme, som ingen andre end psykiatere kan forstå og behandle.

Og i punkt 39 står der:
 Dominér den psykiatriske profession og brug sindssygelove til at opnå tvangskontrol med dem, der sætter sig op imod de kommunuistiske mål.

Ritts indoktrineringskursus

Den politisk ukorrekte blog "Voldposten" skrev forleden, den18. september 2013, om skolemester Frank Jensens arv fra Ritt Bjerregaard.
Da Ritt Bjerregaard forstod, at en væsentlig del af Danmarks forældre var imod hendes skolelov, planlagde hun at de kunde gå på kursus på landets samtlige lærerseminarier for at forstå (indoktrineres) og godtage hendes skolelov.

Hvad vil Frank skolemester gøre?

Her er en historie om ovennævnte indoktrineringskursus af en, der deltog:

Ritt Bjerregaards nye skolelov trådte i kraft august 1976 og satte ekstra skub i indoktrineringsdebatten.
Hun lagde ikke skjul på, at hun gerne så  "det kapitalistiske samfundssystem" sat på porten, og samme målsætning lyser ud af psykolog Eggert Petersens "Trivselsprogram" for socialdemokratiet 1969.

Men det gjaldt om at få befolkningen til at sluge kamelen. I eftersommeren 1977 meddelte en notits fra Ritzaus Bureau, at Zahles Seminarium som det første i landet vilde undervise forældre i, hvad folkeskolen nu indebar, og Politiken bragte nogle interviewudtalelser fra seminariet. at man vilde rette de "misforståelser", som forældre måtte have angående folkeskolen og "udrydde" myter om, at børnene var blevet dårligere til at stave og læse.

Jeg tog ind på seminariet og gjorde mine første studier på trappegangen. En bred væg var forbeholdt den marxistiske BT-klubben, d.v.s. Berlingskes typografers oprør mod bladledelsen (hvilket bidrog til avisens nedtur). Videre burde man bakke op om sjællandske militærnægteres protest mod at ligge i lejr i det fjerne Jylland, samt støtte pædagogoprøret i Todesgade på Nørrebro (hvor BUPL, FOLA, "Nørrebros Beboer Aktion" - med økonomisk bidrag (5000.- kr.) fra BRIS's støttefond "Børns Vilkår" - kæmpede mod politiet  i vrede over nedlagt børneinstitution. Man kunde videre deltage i weekend-lærer-seminar i Århus for at høre, hvordan de overfede kapitalister malker de fattige medborgere (på tegningen man ser hvordan) og gå med til alverdens andre møder om dit og dat.

Jeg meldte mig ind på forældrekurset om folkeskolen. Man kunde vælge særlige emner, men indledningsvis bød rektor, Hans Nygaard Jensen, alle velkommen med en redegørelse for idèen:
kurset skyldtes et forslag fra Ritt Bjerregaard i november 1975, og det var meningen, at de øvrige 29 seminarier i landet skulde følge efter. Undervisningsministeren havde sørget for, at dette (for hende så politisk vigtige) kursus tilmed var helt gratis.

Kurset var - som forventet - temmelig ensidigt. De yngre lærere handlede muligvis "i god tro" og gjorde sig næppe klart, at de af dem anbefalede bøger var skrevet af marxister eller måske endda udgivet af Demos eller lignende røde forlag. Rimeligvis var de selv oplært i denne ånd og vidste ikke, at der fandtes andet materiale. Et par andre lærere syntes derimod at arbejde ret bevidst:  Hans Jørgen Kristensen og Kirsten Kruse. Førstnævnte omtaltes gang på gang i det marxistiske fagblad "Unge Pædagoger", og han lagde her for med et fotokopieret hæfte "Hvad er god undervisning?". Kirsten Kruse var min klasselærerinde og hyldede samme ideologi.

Som så ofte før benyttede jeg min telefonavis til at angribe kursets indoktrinering og hæftede mine telefonsedler med telefonnummeret op på trappegangen blandt de mange marxistiske opslag.

Resultatet udeblev ikke!

Ved næste undervisning bad min sidemand om tilladelse til at afspille et bånd, som han havde optaget fra "sådan en mærkelig udsendelse" på en telefon. Det lå i luften, at der var en forhåndsaftale eller indforståethed mellem ham og Kirsten Kruse. Han stillede båndspilleren midt i vor rundkreds af borde.
I samme øjeblik båndet gik i gang med "Dette er Familieværnets Telefonavis", rettedes alle øjne mod mig, da de genkendte stemmen.

Nå ja, og båndet kørte.

Havde man troet, at jeg vilde bryde sammen, måske blive blussende rød og kravle under bordet, eller styrte grædende ud ad døren, eller i det mindste begynde at stamme...?? Eller havde de forestillet sig, at "det tavse flertal", de pæne forældre, vilde overfalde mig med bryske ord? De tav naturligvis. og mit pokeransigt røbede ikke, at jeg sad og morede mig indvendigt over, at min aktion var lykkedes langt over forventning...

Ak, hvilken skuffelse for de troende marxister. Der var ingen reaktion i klassen at hælde sit hoved til.
Kirsten Kruse lod ham standse båndet. Tænk, himlede min sidemand op, at udsende sådan noget ganske anonymt... Stadig ingen reaktion hos forældrene...

"Det er da mig!" sagde jeg. "Det er ingen hemmelighed. Det fremgår til sidst af telefonavisens adresse!"
Min sidemand vilde have debat, men den blev kort, for det var jo hurtigt at konstatere, at han havde sine meninger, og jeg nogle andre, og sådan var det bare.

Altså håbløst tilfælde, som de ikke kunde stille noget op med, så lærerinden måtte pænt begynde sin lektion.


Kilde: "Femte Kolonne" af Gertrud Galster med undertitlen 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur" 1995 og tidsskriftet AKTION 6/77.

Demokrati kræver Alsidighed

Artiklen er fra Spydpigen 22. februar  2011

Apropos kritikken af den manglende alsidighed, som bibliotekerne lovmæssigt er forpligtede til. Flere exempler er tidligere blevet nævnt. Her kommer et til:

I oktober 1984 arrangerede Gentofte Kommunes Hovedbibliotek en miniatureudstilling  med bøger om forskellige græsrodsbevægelser, rimeligvis inspireret af – eller på opfordring fra -  Bibliotekscentralen i Ballerup, der havde udgivet en bogliste over dette emne. Deri fortælles indledningsvis, at betegnelsen græsrødder stammer fra Amerika. ”Græsrødder betegner den almindelige ”anonyme” befolkning eller de menige medlemmer af en forening eller et politisk parti”, står der. Græsrodsbevægelser er ”ofte i opposition til den etablerede politik og magtelite. De står for holdninger og ønsker, som det politiske system ikke kan opfange, men som udspringer af folks hverdag.”

Boglisten var delt op i hovedgrupper som ”teori”, ”håndbøger”, ”vejvisere”, ”alternative miljøer”, ”bolig”, ”Byggeren”, ”BZ”, ”Fred", ”Køn” og ”Miljø”. At det var ræverødt, var ikke nogen overraskelse, da det jo var venstrefløjen, som var de mest aktive græsrødder, mens borgerfløjen stort set slumrede (ikke mindst de konservative!). De anti-marxistiske kræfter anså gerne sig selv for ”fine” til at bruge disse eller hine metoder. Det er forståeligt, når det drejede sig direkte om uparlamentariske og ulovlige metoder som hos VS´ere. hvor både psykisk og fysisk vold kunde anvendes. Men at folk på den anti-marxistiske fløj kunde gøre sig skrupler over at markere sig ved fredelig demonstration og lignende, er latterligt. Mens de gjorde sig skrupler, voksede græsset og græsrødderne.

Bibliotekscentralens bogliste om græsrødder, der blev udgivet 1983 - (d.v.s. i det sidste Sovjetpropaganda-decennium inden Murens fald, hvor alle sejl var sat til!) - opregnede kun én eneste ikke-rød bog. Den alene skulde altså gøre det ud for biblioteksvæsenets ALSIDIGHED! Denne ensomme bog hed ”Fredsbevægelser” og var ikke som man skulde tro fra venstrefløjen, skønt de netop det tiår havde utrolig travlt med at viderebringe enhver kommunistisk fredssnak! Den nævnte ensomme bog var en såkaldt pilotstudie under redaktion af P.H.Bering og udgivet af Dansk Institut for Kritisk Fredsforskning. Rimeligvis var Bibliotekscentralen hoppet på limpinden og havde troet at den var venstreorienteret. 

Bibliotekscentralens bogliste var udarbejdet af to bibliotekarer, nemlig Carsten Frederiksen og Erling Pedersen. De to hørte naturligvis hjemme på venstrefløjen og gik med denne bogliste deres eget ærinde. De havde f.eks. været med til at udarbejde ”Håndbog for Aktivister”, udgivet af Politisk Revy i 1982 med diverse tips og råd om, hvordan aktioner løber af stablen. Bogen kunde selvsagt også med fordel bruges af dem, der arbejdede i stik modsat retning, og det kan den givetvis stadig! NB Nutidens anti-islamiseringsbevægelser bør sætte sig ind i datidens græsrodsstrategier! Man bør kende metoderne og taktik. Det er meget billigere og lettere at bryde et land ned indefra end at erobre det med våben.

Hvordan har de to nævnte bibliotekarer kunnet ”glemme” de andre borgerlige græsrodsbevægelser, som der trods alt var? Hvad med REO = Reel Energi Oplysning – for alsidighedens skyld, når de nu nævner det røde OOA? Hvad med ”Pindsvinebevægelsen – Værn om Danmark” – Har den ikke et blad?, Hvad med de bøger, som Forældrenes Børnekommission udgav? Eller Artikel 16-Udvalget? Og 20. Novembernävnet ikke at forglemme? Hvad med tidsskriftet AKTION i 70´erne? Hvad med bogudstillingen L.I.B.E.R. (Landeværn Imod Børns Ensretning)?  Hvorfor var AKTION-tidsskriftet ikke lagt frem ved Gentofte Hovedbiblioteks miniatureudstilling om græsrodsbevægelser, når nu netop dette bibliotek (en af de få i landet) havde tidsskriftet? Havde en rød bibliotekar eller besøgende taget det og/eller tilintetgjort det?

Hvad med Frie Fagforeningers blad? Hvad med foreningen LIV´s tidsskrift imod Fri Abort?

Man kunde blive ved med exempler. Når man har sat ALSIDIGHEDEN på porten i massemedierne (herunder bibliotekerne) og indbilder skoleeleverne, seminarierne, universiteterne, bibliotekarerne etc. at man – værsgo´ - kan studere bibliotekernes litteratur,  samt fortier, at der findes andet, gør man befolknigen indskrænket og ensrettet, så den kan ende i det kommunistiske diktatur, som røde bibliotekarer og lærere stilede – og stadig synesd at stile – imod.

Bananvasalstaten EU`s korrupte fremfærd

Bananrepublikken EU – budgettet ikke godkendt på 18. år – præget af korruption og uigennemsigtighed

The EU president has sent a shot across the bow of Europe’s official spending watchdog warning it to rein in its criticism of Brussels and focus on promoting the union.
Herman Van Rompuy told Europe’s Court of Auditors that he wants their findings to generate positive headlines with particular regard to Europe’s £110 billion yearly spend.
The watchdog has been a thorn in the side of Brussels, publishing a series of critical reports on wasteful spending and refusing to sign off the EU’s budget for 18 consecutive years because of concerns about fraud.
[...]
Ukip leader Nigel Farage told the Daily Telegraph:
‘The Court of Auditors which has not signed off the EU accounts for 18 years, is asked to go easy and provide good PR only for the EU,’ he said. ‘In which other banana republic in the world would the president publicly call for less exposure of waste of taxpayers’ money?.’

Mere på Daily Mail

Kilde: fra Hodjas blog 20.9.2013
http://hodja.wordpress.com/2013/09/20/bananrepublikken-eu-budgettet-ikke-godkendt-pa-18-ar/

Spydpigens kommentar:

18 år! Det er den tid, det tager at blive myndig og tage ansvar.
Eu's ansvarsløshed har således varet længe nok, og skønt der er skrevet en fyldig bog om dette 1997 - "The rotten heart of Europe" - så synes den danske presse endnu ikke at have set eller læst den, og mig bekendt er den (som lignende vigtig faglitteratur) heller ikke blevet oversat til dansk.

Findes den engelske teksten mon udlagt på internnettet?

Kong Wilhelm Alexanders advarsel

I trontalen i det nederlandske parlamentet varslet kong Willem-Alexander, på vegne av regjeringen, at den klassiske velferdsstaten snart ikke vil eksistere lenger.

Han oppfordret “alle som er i stand til det” til å “overta ansvaret for eget liv og sine pårørende.”

Trontalen i det nederlandske parlamentet i går ble en historisk hendelse av to grunner. Det var første gang Nederlands nye konge, Willem-Alexander, besteg talerstolen; og han måtte overbringe et revolusjonært budskap fra regjeringen om at velferdsstaten nå gradvis skal avskaffes.

Kilde: Fra Hodjas blog 20.9.2013:   

http://hodja.wordpress.com/2013/09/20/holland-afskaffer-velfaerdsstaten/

Lykkelige Jimsebassemand!

Nedenstående er sendt til Amagerbladets redaktion, eftersom man i Dragør påtænker at lade et "Institut for Lykkeforskning" udforske om borgerne er "lykkelige".

red.abl@berlingskemedia.dk

Hvad er "Instritut for Lykkeforskning" og hvem sidder i det institut? På en måde er jeg imponeret over opfindsomheden til at opnå økonomisk bidrag fra det offentlige for ingenting, og det i en lille by hvis ry på grund af dygtige indvånere er gået over verdenshavene.

Oplægget er som snydt ud af næsen på psykolog Eggert Petersen, hvis "forskning" åbenlyst blev erklæret for fup og blev genstand for et afslørende satirisk teaterstykke. Med sit "trivselsprogram" 1969 narrede han mindre tænksomme medborgere.

Og nu vil man drive "forskning" i "lykke". Hvad er lykke?

I sig selv en ret ubestandig og upålidelig sindstilstand, som nogle medicinalfabrikker tjener store summer på ved at indbilde folk, at det er noget, de kan købe. Nej, det er som sol og regnvejr - usikkert og skiftende. 

Fordummes vi mere og mere?

Hvad er "Instritut for lykkeforskning" og hvem sidder i det institut? På en måde er jeg imponeret over opfindsomheden til at opnå økonomisk bidrag fra det offentlige for ingenting, og det i en lille by hvis ry på grund af dygtige indvånere er gået over verdenshavene.

Oplægget er som snydt ud af næsen på psykolog Eggert Petersen, hvis "forskning" åbenlyst blev erklæret for fup og blev genstand for et afslørende satirisk teaterstykke. Med sit "trivselsprogram" 1969 narrede han mindre tænksomme medborgere.

Og nu vil man drive "forskning" i "lykke". Hvad er lykke?

I sig selv en ret ubestandig og upålidelig sindstilstand, som nogle medicinalfabrikker tjener store summer på ved at indbilde folk, at det er noget, de kan købe. Nej, det er som sol og regnvejr - usikkert og skiftende. 

Fordummes vi mere og mere?

(underskriften er her udeladt)

Er de gået på vingerne...?

I årevis er jeg løbet på velmenende  mennesker - som uden større videnskabelig indsigt - har ivret for at fortælle mig, at verdens miljø ikke tålte, at jeg fyrede med brænde eller at jeg stoppede en mælkekarton i ovnen. Nordpolen smeltede under isbjørnene og verdenshavene flød over....sagde de.

Og min VVS-mand satte uden videre en vandhane op i mit køkken, som lukkede af sig selv, for jeg "skulde spare på vandet", sagde han!  (- Fra min egen brønd!) .

Hvorfor hører vi aldrig om Sydpolen? Er den måske allerede smeltet bort? Er pingvinerne gået på vingerne og er fløjet væk?

Er der forskel mellem "censur" og "vælge bort"?

marts 13, 2010

Er der forskel mellem "censur" og "vælge bort"?

Skal Biblioteket være neutralt eller samfundskritisk?
Bevidstgørende eller kommercielt? Skal vi have

Det politiske Bibliotek
Bibliotekspolitik-mediepolitik.

Ovenstående overskrift er taget fra et opslag om bibliotekarmøde i København 1975.

Massemedierne er den fjerde magt i staten, hedder det – og måske den allervigtigste.
De formidles i høj grad gennem bibliotekerne, der ikke bare er bogsamlinger, men tilbyder aviser, tidsskrifter, foredrag, debat-møder, film, oplæsning, teater, børnelegestue, udstillinger, maleri- og tegnekunst, plakater, musik, brevkasse og et hav af gratis pjecer og bogmærker om aktuelle emner..

Dette betyder ikke bare et kolossalt udbud af oplysninger, men også en rig mulighed - om så ønskes – for påvirkning i en bestemt retning.

Nogle vil måske mene, at man gennem biblioteksloven er sikret en vis lødighed og alsidighed, men hvem afgør disse lovens krav? Skulle det være lykkedes at få en ting på prent, er det næste nåleøje biblioteklektørerne, der anmelder bog eller tidsskrift, og ud fra deres anmeldelser eller ud fra avisanmeldelserne udtager så de enkeltte biblioteker de ting, de ønsker. Lødigheden og alsidigheden beror altså på et skøn.

Mange andre love beror på skøn (f.eks. bistandsloven), og så kommer det rigtignok an på, hvem der skønner. Skønnet er nemlig meget tit lagt i hænderne – ikke på en folkevalgt forsamling efter almindelig demokratis facon – men på nogle få experter eller en faggruppe, som kan have en ret ensidig politisk sammensætning, således at de i fred og ro kan manipulere med folkestyret. Dette behøver ikke at være bevidst arbejde, thi mange er allerede gennem énsidig uddannelse ude af stand til at se ud af øjnene.

Det er også Bibliotekscentralen eller bibliotekarerne, der bestemmer hvilke udstillinger, teaterforestillinger, film m.m. vi skal se og høre, og hvad der findes i avisudklipssamlingen om tidens emner.

Hvis man kun klipper visse aviser eller visse skribenter i aviserne, kan stoffet blive énsidigt. Her er et eksempel:

På et bibliotek vistes en lille orienterende udstilling om et aktuelt emne. Ved hjælp af en bunke avisudklip ville man oplyse befolkningen om en ny lov. Da de ophængte udklip var ret ensidige i omtale og bedømmelse, henvendte en af de faste biblioteksbrugere sig forundret til bibliotekaren. Denne oplyste uhyre elskværdigt, at de viste avisudklip repræsenterede, hvad biblioteket rådede over. Af hensyn til alsidigheden ville biblioteksbesøgeren da skænke biblioteket nogle udklip fra andre aviser. Det drejede sig om en redaktionel artikel fra Sjællands Tidende, et synspunkt fra Frederiksborgs Amtsavis og en kommentar fra JyllandsPosten.

Gaven blev pure afvist!

Kilde: artiklen er fra tidsskriftet AKTION nr. 5, 1978, men lige aktuel i dag, selvom

avisudklipssamlinger muligvis ikke findes længre.

Foto pro integration - fra Hovedbiblioteket i København

De har jo lov til at voldtage!

Dansk domstol förbjuder vissa åsikter om muslimer

Posted by: Lars Hedegaard 18 september, 2013

KÖPENHAMN. I måndags fann Vestre Landsret den dansk-iranska konstnären Firoozeh Bazrafkan, 31, skyldig till rasism och utdömde böter på 5 000 danska kronor. Hon dömdes också att betala rättegångskostnaderna.

 Firoozeh Bazrafkan åtalades enligt paragraf 266b i den danska brottsbalken (motsvarande den svenska Lagen om hets mot folkgrupp) som gör det olagligt att tala nedsättande om vissa grupper, definierade av ras, etniskt ursprung och religion.

På sin blogg på Jyllands-Posten skrev hon:

“Jag är helt övertygad om att ett stort antal muslimer över världen våldtar, misshandlar och dödar sina döttrar. Det är min åsikt som dansk-iranska att vi här har att göra med en bristfällig och inhuman kultur – om kultur nu är det rätta ordet. … Jag menar att vi har att göra med en bristfällig och inhuman religion vars lärobok, Koranen, till och med är mer omoralisk, dömande och sinnessjuk än manualerna för de övriga två världsreligionerna tillsammans.”

Texten var mer eller mindre än upprepning av det uttalande den förre polismannen Lars Pedersen hade skrivit på webbtidningen 180grader.dk, och som han dömdes för.18 december 2012 frikändes Firoozeh Bazrafkan av en lägre rätt i Århus. Under rättegången hävdade hon att hennes uttalanden på bloggen var ett inslag i en konstnärlig happening. Åklagaren överklagade den friande domen till Vestre Landsret, som alltså gör motsatt bedömning och dömer henne.

Bazrafkan har förklarat att hon tänker vägra betala böterna och hellre går i fängelse. Hon kommer också att begära prövningstillstånd i Danmarks högsta domstol, och poängterar att hon inte har anklagat alla muslimska män för att begå bestialiska brott – bara att hon tror att en del muslimska män gör det.

Firoozeh Bazrafkan kan inte överklaga domen på den grund att en del muslimska män faktiskt begårsådana brott för att de anser sig ha tillåtelse till det i Islams heliga skrift.

Enligt paragraf 266b och prejudicerande domslut, spelar det ingen roll om ett uttalande är sant eller falskt eller kan beläggas med fakta. Allt som spelar roll är huruvida domstolen tror att ett uttalande kan uppfattas som kränkande för en viss grupp.

Det kan dock finnas rättsliga följder av domen som Högsta domstolen borde fundera över.