Jag ved, at vi også i Danmark har en lov, en kirkefred, der forbyder forstyrrelse af kirkeandagten, for jeg husker. at Jon Galster blev idømt et års fængsel for denne forbrydelse. Da han nemlig ikke kunde få regeringen eller politikerne i tale på anden måde, mødte han op ved den gudstjeneste, som hver oktober danner rammen om det begyndende folketingsarbejde efter sommerferien. Han talte altså i kirken inden gudstjenesten var begyndt. Eller var den? Han blev anklaget for at have brudt kirkefreden, for klokkerne havde ringet, hed det. Sandt eller ikke sandt. Det kostede et halvt år i skygge.
Nu er der jo fanden til forskel på folkekirkens gudstjenester og islams Allah-andagter. Islams foregår fem gange om dagen og hvor som helst, det passer herskabet, hvilket jo viser, at moskèer naturligvis ikke på nogen måde er nødvendige for at dyrke deres tro. Man smider sig gladeligt midt på gaden, midt i trafikken, måske med en tilfreds tanke om derved at genere de "vantro" medborgere, som har travlt med deres arbejde for at indtjene de skattepenge, som går til underhold for dem, der ikke arbejder.
Den islamiske Allah-andagt undser sig altså ikke for at forstyrre vor dagligdag og vor levevis, hvis det passer ham. Islams indbyggede storhedsvanvid kræver (- trods begrænset udvikling, iq etc.) at være den første, den største, herre over det offentlige rum og alt andet. Det er horribelt, at vort eftergivende og overtolerante samfund finder sig i denne fordummende islamisering af landet uden på nogen måde at gribe ind. De oprindelige borgere, der måtte lide mèn af dette (ved f.ex. ikke at kunne nå frem til afgørende aftaler o.l.) må finde sig i situationen.
