Postvæsenets travleste tid er jul og
nytår.
Sådan var det naturligvis ikke, da
”væsenet”
begyndte under Christian
den Fjerde i 1624. Da var der ikke drømt om millioner af hilsener
med ”God Jul og godt nytår”. Da var det vel næsten kun
politiske budskaber og handelsaftaler, som betroedes postrytteren.
I 1974 vilde postvæsenet fejre
350-årsdagen med et nyt bomærke. Det var dengang, hvor
68'erne
vilde kaste alt gammelt over bord. Pludselig hed det sig, at postens
logo var for svært at bruge - til trods for tidens avancerede
teknik, og ingen kunde heller forstå, hvad det forestillede. Man
udskrev en konkurrence om et nyt mærke. Posthornet skulde helst
bevares, kronen derimod.... !
Alle kunde deltage, hvad enten de kunde
tegne eller ej. Der kom flere tusinde forslag og ønsker. Man kunde
jo være den heldige, der vandt førsteprisen på 40.000 kr.
Postvæsenet selv prøveophængte et nyt skilt på Nørrebro – .
Uden krone.
Men folkets ønsker var tvært imod og
kronen klarede sig.
Apropos dette lille tilløb til
revolutionært angreb på kongemagten. Ved du, at grundlæggeren til
socialismen her i Danmark, Pio, en tid var postbud og opfandt en ny og
lettere måde at tømme postkasserne på? En sæk, som kunde skydes ind under postkassen og en postkassebund, som
kunde falde ned og vælte al posten ned i
sækken.
Louis Pio var af fransk slægt. Han
blev student og løjtnant, og gennem Ferdinand Lasalles skrifter og
Pariserkommunen blev han grebet af de nye omsiggribende idèer om
socialismen. Han startede ugebladet ”Socialisten” juli 1871 og
fik ret hurtigt 3000 abonnenter, så han skrev til Karl Marx samme år
- fuld af optimistiske drømme om at komme i rigsdagen.
Pio levede en
slags dobbeltliv, for samtidigt med hans politiske entusiasme og
natlige skriverier var han huslærer for kammerherre Berlings sønner
på Ordruphøj. Berling var kommet til skade ved branden på
Frederiksborg 1859 og
trak sig snart efter tilbage fra sine
gøremål for at nyde sit otium ude i Ordrup. Hans kone, Polly, var
grebet af katolicisme, konverterede og derved fik vi den katolske
Skt. Andreaskirken, og en katolsk kostskole på Ordruphøj.
Kammerherre Berling døde i 1871 på rejse i Ægypten og nåede
således ikke at se, hvordan det gik huslæreren videre.
Da den lokale politimester advarede
Polly Berling mod at have Pio som huslærer for sønnerne og rådede
hende til at afskedige ham, viste hun Pio fuld tillid ved at lade ham
blive boende på Ordruphøj, mens hun rejste ned til Schweiz for at
sætte sønnerne i et jesuitterkollegium dèr.
Pio planlagde et større friluftsmøde
til den 5. maj 1972 på Fælleden, men politiet forbød det, og
natten før mødet arresterede de i hemmelighed de tre hovedpersoner,
Pio, Brix og Geleff, og satte dem bag lås og slå. Politi og
garderhusarer blev udkommanderet til at tage sig af mødet på
Fælleden, og det gjorde de så. ”Slaget på Fælleden”.
De tre blev bagefter dømt til
fængelse, men 1975 benådet og løsladt ved amnesti i anledning af
kongens fødselsdag. En skillingsvise beretter, at Pio og Geleff udvandrede til Amerika i 1877.
http://mortendreyer.blogspot.se/2013/12/stor-ny-rekord-i-indbrud-tak-regeringen.html