Konfirmation
Konfirmation i bondesamfundet
Indtil midt i 1900-tallet har konfirmationen været en skelsættende dag i børnenes liv.
Indtil midt i 1900-tallet har konfirmationen været en skelsættende dag i børnenes liv.
Under konfirmationen i kirken blev konfirmanderne placeret, så de dygtigste stod forrest, og de dummeste – og ofte også de fattigste – stod bagerst.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet skulle man bestå en prøve i den kristne tro for at blive konfirmeret. Det var pinligt, hvis man dumpede. Oven i købet var det også dyrt, fordi man så skulle betale præsten igen. Man kunne heller ikke komme ud og arbejde og begynde at forsørge sig selv.
Konfirmationen markerede en overgang i de unge menneskers liv. Efter konfirmationen blev man betragtet som voksen. Det blev også signaleret i påklædningen. Nu var det slut med korte bukser og kjoler. På billedet som stammer fra slutningen af 1800-tallet ses tre københavnske konfirmander iført voksne mænds tøj med lommeure og cigaretter. Foto: I. C. Stochholm, 1890’erne
Fra barn til voksen
Normalt var der ikke knyttet nogen særlige skikke til konfirmationen ud over den højtidelige ceremoni i kirken.
Normalt var der ikke knyttet nogen særlige skikke til konfirmationen ud over den højtidelige ceremoni i kirken.
Der blev ikke holdt en stor fest med gaver og taler som i dag.
Alligevel havde konfirmationen en stor betydning for den unge. Den markerede en overgang fra barn til voksen, og efter konfirmationen fik man nye rettigheder, muligheder og pligter.
Hvis man ikke var konfirmeret, kunne man ikke blive gift, være fadder eller være vidne.
Desuden var det strafbart, hvis man ikke var blevet konfirmeret, når man fyldte 19 år.
Voksent tøj
Det blev synliggjort i tøjet, at man overskred skellet imellem barndommen og voksenlivet i forbindelse med konfirmationen.
Det blev synliggjort i tøjet, at man overskred skellet imellem barndommen og voksenlivet i forbindelse med konfirmationen.
Uanset hvilket samfundslag man tilhørte, var det vigtigt, at børnene fik nyt tøj til denne lejlighed.
Den unge mand fik sit første sæt tøj, bukser, vest og jakke, mens den unge kvinde fik sin første kjole.
Konfirmationsklæderne var deres første – og ofte også den eneste - voksendragt til pæn brug lang tid fremover.
Café Sommerlyst på Frederiksberg var et af de steder, som mange københavnske konfirmander søgte hen. Her kunne de markere deres indtræden i de voksnes rækker ved at lade en rigtig tjener servere for sig. (Tegning af Hans Tegner, Ill. Tidende 1876.)
Blå mandag
Blå mandag var hovedsagelig noget, der blev fejret af byboerne.
På samme måde som Tivoli Friheden i 1990'erne åbner særskilt for konfirmanderne på deres blå mandag, åbnedes Rosenborg Have i København i 1700-årene ved konfirmationssøndagen om foråret, hvor haven var et yndet udflugtsmål for det højere borgerskabs konfirmander.
Det samme var også Rundetårn og siden "Sommerlyst" på Frederiksberg Allé.
Københavnske konfirmander, der ikke tilhørte det højere borgerskab, drog derimod ud til Rabes Have ved Langebro, hvor der var forskellige former for forlystelser.
Konfirmander fra de laveste sociale lag gik på byens værtshuse, hvor de ikke sjældent oplevede deres første rus.
Efterhånden udartede konfirmandernes byture sig til gadeuorden, hvad der fremgår af de mange klager, der indløb i den forbindelse.
På landet kendte man ikke til denne form for promenader eller udflugter. Mange børn arbejdede allerede og fik derfor kun fri om søndagen, og måske endda blot til selve den kirkelige handling.
Skudsmålsbogen blev afskaffet ved lov i 1921, men den var dog uofficielt allerede blevet afskaffet gradvist inden da. (Skudsmålsbog for Else Marie Andersen Bork). Foto: Dansk Folkemindesamling.
Når man var blevet konfirmeret, fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for, at man kunne få en skudsmålsbog.
En skudsmålsbog var nødvendig, hvis man skulle arbejde uden for sognet.
Den skulle nemlig vises til degnen eller klokkeren, for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang.
I løbet af 1800-tallet skulle en øvrigheds-person desuden bevidne, hvornår man kom, og hvornår man rejste, foruden at ens arbejdsgiver kunne skrive en anbefaling i skudsmålsbogen.
Den var derfor vigtig at have, da man ellers ville være stavnsbundet til sit hjemsogn.
Ud at tjene
De fleste konfirmander skulle ud at tjene, efter at de var blevet konfirmeret. På den måde ændrede konfirmationen livet for den enkelte.
De fleste konfirmander skulle ud at tjene, efter at de var blevet konfirmeret. På den måde ændrede konfirmationen livet for den enkelte.
Konfirmanden på landet fik også en ny omgangskreds. Når den unge var blevet konfirmeret blev, blev han eller hun nemlig medlem af et nyt fællesskab: karlenes og pigernes fællesskab – eller ungdomslaget, som det blev kaldt.
Dengang var det almindeligt at blive gift, når man var omkring 30 år. Så man var med i ungdomslaget, fra man var 14 år til omkring 30. Eftersom gennemsnitslevealderen var 50-60 år, så var det faktisk en stor del af ens liv, at man blev betragtet som ”ung”.
Bare en fest?
Konfirmationen fungerer ikke længere som et overgangsritual, og det har den ikke gjort siden omkring 1950’erne. I dag har konfirmationen ingen samfundsmæssige konsekvenser.
Konfirmationen fungerer ikke længere som et overgangsritual, og det har den ikke gjort siden omkring 1950’erne. I dag har konfirmationen ingen samfundsmæssige konsekvenser.
Barnets tilværelse eller sociale status ændrer sig ikke, når det bliver konfirmeret. Heller ikke omgivelserne betragter konfirmanden som anderledes efter konfirmationen.
I dag er der et stigende antal unge mennesker, som vælger ikke at blive konfirmeret. Alligevel holder forældrene nogle gange en fest for den unge. På den måde ændrer traditionerne sig.
