september 30, 2014

Folkebevægelsen mod Indvandring

Folkebevægelsen imod Indvandring, FMI, er en norsk forening, som blev stiftet i 1987, og havde den haft lydhørhed, som den har agt, så havde vi nok i dag kunnet se frem mod en rimelig fremtid for Norge, men som verden ser ud i dag med den enorme befolkningsudvikling og invasionen af Europa, har man god grund til at betvivle det.


I det invaderede Europa har de politisk korrekte politikere utrolig travlt med at tolke ytringsfrihedlovene, for de udgør jo fundamentet i ethvert demokrati. Uden ytringsfrihed er der ingen demokrati, og der har længe været mennsker, der stræber efter at kvæle ytringsfrihen og forhindre oplysning.
I 2005 fik Norge en  ny diskrimineringslov ved kommunal- og regionalsminister Erna Solberg. Diskrimineringslovene tager sigte på at beskytte minoriteter i samfundet - for tiden ikke mindst homosexuelle og lignende afvigelser fra normen, religiøse sekter ol., men kan også bruges mod angreb på mange andre, De bruges i EU ikke mindst ved mindste antydning af uenighed med islamiske dogmer, skønt det her i virkeligheden ikke drejer sig om en minoritet, eftersom islam er en verdensreligion. Det har den konsekvens, at mennesker, der arbejder som 5. kolonne folk, altså personer, der arbejder for en fremmed magt, faktisk nyder en slags offentlig beskyttelse, hvilket i sig er vanvittigt! 


EU-staterne arbejder ihærdigt på integration af muslimer, men deres værdisæt i livet er så stik modsat det, vi har tilknytning til i Eurpa, at det - stort set - er umuligt. Næstformanden for FMI, Jan Høeg,
havde den dristighed at sige til en Hajib-mørkelagt kvinde, at man ikke brugte slør i Norge, og at hun derfor burde tage det med sig hjem til sit eget land. Dette var en opfordring, men så sandelig hverken hårde ord eller  uartighed, hvilket ikke ligger til en halvfemsårig, der er opdraget i en helt anden ordentlig tidsånd end i dag (og har været skilærer for nuværende dronning Margrethe så vidt jeg husker.)

Men sådan leger man ikke, når det gælder muslimer. De forstår i reglen at udnytte enhver chance for at være "offer"for grusomheder..
Pigen anmeldte ham. Her bør man huske, at islam har et begreb, der hedder taquia, den retfærdige løgn. En løgn, der glæder Allah og fremmer islam, er fuldt ud legal i islam. Den bruges ikke mindst imod myndighederne og domstolene i vore - såkaldt vantro - lande. Hun beskyldte Jan Høeg for trusler.

Fik 10.000 kr. i bøde for at plage en indvandrerkvinde

Østlands-Posten skrev ved Elisabeth Løsnæs  30.11.2013:

Nestleder i Folkebevegelsen Mot Innvandring, Jan Høeg, nektet 
å vedta boten for sjikanering av den ansatte med hijab
Kvinnen var iført hijab mens hun jobbet ved en bedrift i Larvik.
Høeg, som er nestleder og pressetalsmann i organisasjonen Folkebevegelsen Mot Innvandring (FMI), var flere ganger på kvinnens arbeidsplass perioden juli 2012 til august 2013. Han ga klart uttrykk for at han ikke likte at den unge kvinnen brukte hijab på jobb. Til slutt ble han anmeldt for plagsom, skremmende eller hensynsløs atferd og fikk en bot av politiet på 10.000 kroner.

«Burde ikke finnes»

– Jeg har ikke opptrådt truende, hevder han overfor Østlands-Posten.
«Du finnes ikke», «Reis tilbake til hjemlandet», «sånne som deg burde ikke være i Norge og burde ikke finnes», skal Høeg ha sagt til kvinnen.
Dette nekter han for. Høegs versjon av saken er han ved første møte skal han ha spurt hvorfor hun brukte hijab. Hun skal da ha svart at det var fordi hun var muslim. Andre gangen innrømmer han at gikk han lengre.

Ba henne droppe hijab

– Vi bruker ikke sånt i Norge. Ta den tilbake til landet du kom fra, sa jeg, forteller Høeg til ØP.
Han mener versjonen i forelegget han fikk er «dikt og løgn».
Østlands-Posten har vært i kontakt med kvinnen som ble hetset av Høeg. Hun er svært berørt av hendelsen og ønsker ikke å uttale seg til ØP om saken. Høeg har besøksforbud og skal ikke nærme seg kvinnen.
Innvandringsmotstanderen nektet først å godta boten han fikk, og saken ble derfor berammet til Larvik tingrett den 18. desember.
Fredag opplyste Høeg til ØP at han nå likevel hadde godtatt boten, men at dette var for å få saken ut av verden. Politiinspektør Magnar Pedersen ved Larvik politistasjon bekrefter at boten er vedtatt.
Dermed blir det ikke rettssak senere denne måneden.

Ovenstående er fra år 2013, men - - der kommer mere om samme sag her på min blog!



De erobrer Europa med konernes tykke maver


Fra Morten Uhrskovs blog på JP
 
Befolkningseksplosion
 
28. september. 201429  
 
Vi ved det vist godt, og alligevel handler vi, som om det ikke gør nogen forskel, at klodens ikke-vestlige mangfoldiggør sig i et historisk uhørt omfang.
 
 
De hidtidige prognoser for den globale befolkningsudvikling ser ud til at tage alvorligt fejl. Tidligere var skønnet, at verdens befolkning ville begynde at falde omkring år 2050. Mindre end halvandet år efter lyder antagelsen, at jordens befolkning ikke vil stoppe med at vokse i hele det 21. århundrede.
 
Afrika syd for Sahara
 
Er en historie for sig. Helt uden for nummer, fristes man til at sige. Hvor Europa, det meste af Asien og Nord- og Sydamerika ser ud til at have stabiliseret sig med en fertilitet på mellem 1,5 og 2 pr. kvinde, er reproduktionen i Afrika syd for Sahara fortsat på vilde 4,6 barn pr. kvinde.
 
Afrika, der i dag huser 1,1 milliard mennesker, vil ifølge den nævnte prognose stige til mindst 3,1 milliarder i år 2100, i højscenariet vil tallet blive 5,7 milliarder: Mellem en tredobling og mere end en femdobling med andre ord. Alene Nigeria kan i år 2100 have verdens største befolkning med 1,5 milliarder. Det kan måske bedst sammenlignes med, at den nuværende befolkning i Danmark i dag på ca. 5,6 millioner – hvis den holdes konstant indtil år 2100 – vil udgøre omtrent 0,37 procent af den nigerianske, godt og vel en tredjedel procent med andre ord. I dag har Danmark i det mindste 3,44 procent sat op imod den nuværende nigerianske befolkning.
 
Afrika i det hele taget
 
Man kan mene om Afrika syd for Sahara, hvad man vil, men stabile samfund er ikke, hvad der præger kontinentet. Fejlslagne stater er om ikke normen, så dog aldeles udtalte. Jeg nævner i flæng Somalia, Den Centralafrikanske Republik, Demokratiske Republik Congo og Eritrea som eksempler på, at Subsahara er et område præget af begrænset stabilitet i en kombination af eksplosiv befolkningsvækst.
 
Afrika syd for Sahara er samtidig den del af det afrikanske kontinent, der klarer sig ringest, målt på alle normale parametre, først og fremmest BNP pr. indbygger. Der gives ikke noget substantielt håb om, at Afrika syd for Sahara vil nærme sig noget som helst i retning af europæiske standarder.
 
Konsekvensen
 
Vil naturligvis være, at presset på Europa vil vokse eksponentielt i takt med befolkningseksplosionen syd for Sahara i logisk forlængelse af disse landes stadige bankerot, fordi de ikke er i nærheden af at være i stand til at håndtere den voldsomt stigende befolkning.
 
Europa kan i den anledning gøre to ting: Europa kan lade sig oversvømme og dermed frivilligt fjerne sin egen kultur fra jordens overflade. Eller Europa kan sætte foden ned og standse vanviddet. Europa kan gøre det sidste over en nat qua Europas overlegne teknologi.

Kan vore ledere finde ud af at gøre det indlysende?


september 26, 2014

Islamisk Børnehave - NEJ TAK



Afviste islamisk Børnehave.
Uforenelig med et frit og åbent Samfund

I forsommeren 2014 hørte vi pludselig om et mærkeligt projekt, som EU og WHO lige så stille var i gang med, men det slap alligevel ud: Europas småbørn skulde fra 3-4-årsalderen have sex-undervisning i børnehaverne og i grundskolerne. Der blev på den Pædagogiske Højskole i Schweiz fremstillet noget legetøj i form af mandlige og kvindelige kønsdele, penis og vagina, som i en lille box skulde udleveres til børnene. Skønt forældre i henhold til forældremyndigheden på papiret har ret til at opdrage deres børn i den religion og det livssyn, de måtte have, så skulde denne sexundervisning ligesom de almindelige fag være obligatorisk, således at man ikke kunne få fritaget sine børn herfra. Det var altså et politisk angreb på forældremyndigheden for at begrænse den og opnå en ensartet statsopdragelse. Der rejste sig naturligvis diskussioner, protester og demonstrationer både i Tyskland og Schweiz mod et sådant diktat. 

Folkeskolevæsenet i Zürich afviste oprettelse af en islamisk børnehave i byen Volketswil, da de fandt, at de værdier, der vilde blive indpodet børnene dèr ikke vilde være forenelige med de værdier, man lægger anpå i et frit og åbent samfund.
Man vil også se en ekstra gang på eventuellle jødisk-ortodoxe børnehaver og skoler.


Neue Zürcher Zeitung skrev 27.maj 2014 ved Jan Hudec:

De værdier, som skulde indpodes i den islamiske børnehave i Volketswil, vilde ikke være forenlige med folkeskolen, efter uddannelsesdirektionens bedømmelse. Jødisk-ortodoxe skoler må nu nære ængstelse for deres bevillinger.

Det skulde have været den første islamiske børnehave i den tyske del af Schweiz, men det bliver der nu ikke noget af. Det kantonale folkeskolevæsen har afvist ansøgningen om den påtænkte børnehave «Al Huda» (Den rette vej) i Volketwil. Set med Uddannelsesdirektionens øjne taler forbindelsen mellem børnehavens grundlag og det islamiske centralråd i Schweiz imod en bevilling. Det vilde indebære den fare, at børnene blev indpodet ensidige værdier, som ikke vilde være forenelige med ledetrådene i folkeskolen såsom tolerance, åbenhed og at føre dialog, skriver folkeskolevæsenet i en pressemeddelelse. Således skulde den religiøse kundskab ifølge konceptet for børnehaven blive basis for alt, hvad børnene senere lærer og oplever. Dette overskrider den fastsættelse af vigtige punkter af religiøs og konfessionel art, som folkeskoleordningen basalt muliggør for privatskolerne», fastslår uddannelsesdirektionen.

Foreningensvidere mål bestod i at styrke sammenholdet med det Islamiske Selskab, lære børnene arabisk og sammen med dem at studere Koranen. Ikke mindst de to sidste mål er let at opnå uden for børnehaven således at den züriske læreplan dermed ikke bliver berørt. Også af denne grund afslår Folkeskolevæsenet foreningen «Al Huda» en bevilling. 
«Muslimer bliver diskrimineret» Det islamiske Centralråd i Schweiz (IZRS) var forargede over beslutningen. Det handlede om en typisk beslutning for dagens Schweiz og deres holdning til islam: «ængstlig, afværgende og kortsigtig», skriver IZRS på sin hjemmeside. Zürich har dermed forpasset sin chance. Afvisning af børnehaven ligner en førfordom, for der findes endnu ikke et eneste fortilfælde i Schweiz. Muslimer vil tage dette til efterretning som det sidste nye indicie om en tiltagende og strukturel diskriminering.
FDP-kantonråd Jörg Kündig, som nylig rettede en lille forespørgsel til regeringsrådet desangående, tager beroliget beslutningen til efterretning. «Al Huda»projektet vilde efter hans opfattelse have været skadelig både som samfunds og skolemæssig integration. Kündig er også glad over, at man med uddannelsesdirektionens bestemmelse har klarlagt den retslige situation, hvis beslutningen videre anfægtes. 
Også progressive muslimer hilser Uddannelsesdirektionens fremgangsmåde velkommen: «Det er den eneste rigtige beslutning», siger Saida Keller-Messahli, som er formand for Forum for et fremskridtsvenligt islam. I det saladistisk orienterede IZRS drejer det sig blot om at kunne indoktrinere børnene tidligst muligt og give dem skyklapper på imod samfundet. De skal indpodes med islamiske værdier, som ikke er forenelige med et demokrati». Islamiske børnehaver gør det normalt ikke. De, som vil bringe deres børn nærmere koranen, har jo mulighed for at sende dem til den nødvendige undervisning i en moskè. Folkeskolens samfundspolitiske opgave består til syvende og sidst i at børnene allerede fra små kan skelne mellem forskellige religioner og kulturer.

 Jødiske skoler i Focus


Hvis Foreningen «Al Huda» ikke fortsætter stormløbet ???? er temaet om en islamisk børnehave i Kanton Zurich foreløbig afsluttet. Flere bevillingsansøgninger foreligger ikke, siger Martin Wendelspiess, chefen for folkskolevæsenet. Der findes ganske vist forskellige skoler med andre trossamfund: katolske, evangeliske og jødiske. De fleste er uproblematiske, da hovedvægten i undervisningen helt klart er i tråd me den kantonale lærerplan. Det er dog lidt anderledes i de jødisk-ortodoxe børnehaver og skoler. «Her ved vi ikke helt sikkert, om lærerplanen virkelig opfyldes», siger Wendelspiess.

De 3 børnehaver og 4 skoler, hvor der ialt går 500 børn, disponerer jo over historiske bevillinger. Men da man gerne vil måle med samme alenmål, har folkeskolevæsenet fornylig skrevet til de ansvarlige og meddelt dem, at man igen må tale med dem om læreplansorienteringen. I løbet af de nærmeste måneder vil man se på deres undervisning med lup og i hvert fald give dem nye pålæg. I extremtilfælde vil det også være muligt at lukke en skole, hvis de ansvarlige ikke skulde være være indstillet på at efterleve pålæggene, siger Wendelspiess 



Somaliere værst?

Fra "Jihad i Malmø"



"Svensk" Socialdemokratisk selvmordsbomber - "et forebillede"

Somalieren Burhan Ahmed Abdule ansås for et forebillede i den norske by
Halden. Han var artig, flittig og arbejdssom. Arbejdsformidlingen uddannede
ham til metalarbejder. Han startede en somalisk forening og var en støttepille 
i den lokale moskè. Og det bedste af alt: han takkede kommunen ved at blive
aktiv socialdemokrat
For fire år siden fik han som belønning lov at besøge Stortinget, hvor selveste
statsminister Stoltenberg berømte Burhan som en velintegreret (socialdemokratisk) 
indvandrer.

Den 18. marts i år udførte han jihad for Al-Shabaab ved at køre rn bil 
fyldt med sprængstof ind i et hotel, hvor politifolk og regringssoldater sov.
Mindst 28 personer blev slået ihjel..
Og i det norske socialdemokrati blev man overrasket.
Burhan var jo så rar og ambitiøs...
Hvad han ikke havde berettet for kammeraterne var st han gennem et årti 
havde været aktiv i islamistgruppen AIAI (al-Itihaad al-Islamiya), al-Shabaabs
forgænger. Nu drømte han bare om jihad. Før dådet indspillede Shabaab et 
interview med Buhan.

Der siger han bl.a.: "- jeg håber, at jeg vil nå mit mål. De vantro som overtog 
Buulo Burde tror. at islam er borte fra byen, men det er vi ikke.
Hvis Allah vil, kommer de vantro til at smage helvede."
Socialdemokraten læser også et digt, han har skrevet, hvor han formaner "gå
ikke glip af den hellige krig, som fører til paradis"

Kilde: Norges Radio og Avisen "Verdens Gang"

Alle somaliere i Norge støtter al-Shabaab. 
(Den besked fik norske myndigheder og 
medier i Tawfiqnoskèen i Oslo
allerede 2008. Har du glemt det?)

OPDATERING
HRS - Human Rights Service - minder om, at Norge 
hidtil har exporteret tre massemordere til Somalia.
"Da har Norge tre kendte terrorister med norsk 
tilknytning som oprindelig er fra Somalia. Hassan Abdi Dhuhullow, som var med til at dræbe 67 personer i 
supermarkedet West Gate sidste år, var fra Larvik, nævnte Abdule fra Halden og 
Ikrimah al-Muhajir med norsk statsborgerskab og defineret som en af Shabaabbs 
farligste mænd, boede i en længere periode i Moelv". 


Vi har ikke plads





Christiansborg, den 26. september 2014/hm

PRESSEMEDDELELSE

DF om borgmestres asylkritik: Vågn nu op Helle Thorning-Schmidt!

Det danske asylsystem er under heftigt pres, og senest har en stribe borgmestre meldt klart ud, at de ikke magter at modtage så mange flygtninge. De ved ganske enkelt ikke, hvor de skal gøre af de mange asylansøgere ude i kommunerne.

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, opfordrer indtrængende regeringen til at indkalde til politiske forhandlinger, så man kan få foretaget de fornødne stramninger for at få bremset tilstrømningen til Danmark.

- Tilbage i 90’erne råbte de socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen vagt i gevær og advarede om konsekvenserne af den slappe udlændingepolitik. Dengang blev borgmestrenes advarsler fuldstændigt ignoreret af den socialdemokratisk ledede regering, som fortsatte den dybt uansvarlige udlændingekurs. Regeringen er i gang med at begå samme fejl, hvis de fortsat negligerer kommunernes nødråb, fastslår Martin Henriksen.

- Der er et akut behov for at stoppe denne udvikling – senest illustreret ved borgmestrenes nødråb, og det undrer mig meget, at vi ikke allerede er blevet indkaldt til politiske forhandlinger. Hele området skrider, og vi ved stadig ikke, hvad regeringen vil gøre ved det, siger Martin Henriksen.

- Vi har med DFs asyludspil fremlagt en hel stribe forslag, som vil bremse tilstrømningen til Danmark betragteligt, hvis de bliver gennemført. På sigt skal vi arbejde os hen imod en gennemgribende omlægning af asylsystemet, hvor vi opretter asylcentre i flygtningenes nærområder i stedet for at give asyl i Danmark. På kort sigt skal det blandt andet ikke være muligt at få kontanthjælp eller børnepenge fra dag ét i Danmark, ligesom alle asyl-opholdstilladelser kun skal være midlertidige og vurderes løbende, forklarer Martin Henriksen.

- Denne regering har ført en forfejlet udlændingepolitik, hvor man med lempelse efter lempelse har gjort det nemmere og mere økonomisk attraktivt for flygtninge at komme til Danmark. Vi må tage fat om nældens rod og gøre det mindre indbydende at drage imod Danmark. I stedet bør vi bruge pengene på at hjælpe flygtninge i deres nærområder. Der kan vi også hjælpe mange flere mennesker for de samme penge og ikke kun dem, der har råd til at betale en menneskesmugler for at smugle dem til Danmark, konkluderer Martin Henriksen.

- Vi kunne passende også sætte gang i arbejdet med at gennemføre en kritisk gennemgang af alle de internationale konventioner, der binder Danmark på hænder og fødder på udlændingeområdet. Det har DF advokeret for længe, siger Martin Henriksen. 

september 25, 2014

De vil ikke se....



Læserbrev

Hvornår begynder politikerne at udvise respekt for borgernes penge og tænke på de etniske danskere, som har været med til at opbygge et godt land, som de åbenbart efterhånden forærer væk efter forgodtbefindende.  

Nedskæringer på plejehjem og hospitaler, skoler o.s.v. I Esbjerg skal de ældre på plejehjem ikke fejre jul, på grund af besparelser. 

Derfor kan det undre, når man i dagspressen læser,  at der er afsat 800 mill. kr. til at højne niveauet i Mjølnerparken, så folk kan være trygge ved at færdes der. Har vi intet politi mere til at holde orden ?

Eller at man i Vollsmose årligt disponerer over 58,5 mill. kr. til diverse formål. F.eks. morgenvækning (1.593.969 kr.) hvor lærerne ringer hjem til elever, der ikke er mødt. Byfest (1.630.963 kr.), bedre image (11.421.411 kr.) Projektstyring, markedsføring, koordinering, drift, konsulenter.  (Lillelund JP 23.11.2013). 

 Alene i 2012 kostede resocialisering af kriminelle udlændinge skatteyderne 560 mill. kr. (Information 6.1.2014) Man kunne så stille det spørgsmål, hvordan denne resocialisering, der hvert år afsættes midler til, kan vedkomme danskerne og danske skatteydere.  "De bruger penge som fulde sømænd", udtalte Reagan i sin tid om kongressen og tilføjede, "men det er egentlig at gøre fulde sømænd uret, for de bruger deres egne penge. "
Som Mikael Jalving skriver (JP 1.5.14): "I vores dumsmarte tolerance har vi inviteret så mange potentielle terrorister ind i landet og finansieret deres paralleltilværelse via velfærdsstat og babymos, at vi snart sagt selv er ude om det." 

Og nu læser man (DKA 23.9.2014) at to ministre (Sareen og Karen Hækkerup) vil bekæmpe radikalisering og ekstremisme med psykologhjælp. Nu be´r jeg Dem, fru Heilbunth. Som K.K. Steinke udtalte ved sin afgang fra Folketinget: "Det er første gang, jeg har oplevet en børnehave, hvor alle er så sent oppe." 

Men den stuerene Poul Nyrup har ikke mere lyst til at kommentere begivenhedernes gang omkring indvandringen, som han engang var fortaler for. For stuerene blev de aldrig, udtalte han i sin tid om DF.  På denne måde kunne han selv sidde højt hævet på godhedens piedestal og beskylde andre for at være det, han selv er, nemlig intolerant, fjendtlig og med retten til at tale nedsættende om andre.  

Og vore politikere er altovervejende ikke i stand til at fatte, hvad der sker omkring dem. De vil ikke se, hvad folkevandringen til Europa betyder. Ingen begivenhed kan åbenbart vække dem. 
          Ruth Bering

september 24, 2014





ISIS Destroys Armenian Genocide Memorial Church in Der Zor

By  on September 21, 2014 in FeaturedHeadlineNews DER ZOR, Syria (A.W.)—The Islamic State (also known as ISIS) destroyed the Armenian Genocide Memorial Church in Der Zor, news agencies in the Middle East reported.
Armenians commemorating the genocide at the Memorial Church on April 24, 2004. (Photo by Studio Ashnag)
Armenians commemorating the genocide at the Memorial Church on April 24, 2004. (Photo by Studio Ashnag)
The reports surfaced as Armenia was celebrating the 23rdanniversary of its independence on Sept. 21.
Armenia’s Foreign Minister Edward Nalbandian issued a statement condemning the destruction of the church, which housed the remains of victims of the Armenian Genocide, calling it a “horrible barbarity.”
Nalbandian called upon the international community to cut the Islamic State’s sources of supply, support, and financing, and eradicate what it referred to as a disease that “threatened civilized mankind.”
The church was built in 1989-1990, and consecrated a year later. A genocide memorial and a museum housing remains of the victims of the genocide was also built in the church compound.
Thousands of Armenians from Syria and neighboring countries gathered at the memorial every year on April 24 to commemorate the genocide.
Many refer to Der Zor as the Auschwitz of the Armenian Genocide.
Hundreds of thousands of Armenians perished in Der Zor and the surrounding desert during the genocide. In summer 1916 alone, more than 200,000 Armenians, mostly women and children, were brutally massacred by Ottoman Turkish gendarmes and bands from the EEregion.




Et lille spartansk monument om samme armenske tragedie gemmer s
ig i haven ved Skt. Stefanskirken påNørrebro:










Psykologhjælp ? (sic !!!)



DKA. Den korte avis  23. SEPTEMBER 2014:
Danmark trues af en ny, frygtelig form for terror.

Psykologhjælp, siger de kloge ministre !!!! Nu be´r jeg Dem, fru Heilbunth. Som K.K. Steinke udtalte ved sin afgang fra Folketinget: "Det er første gang, jeg har oplevet en børnehave, hvor alle er så sent oppe." /rb  (Ruth Bering)

To ministre vil bekæmpe radikalisering med psykologhjælp – men ikke et ord om radikal islam og moskeer

Afsløring: Moskeer på stribe vil ikke tage afstand fra Islamisk Stat – regeringen gør intet


USA og flere arabiske lande har i nat bombet den syriske by Raqqa, der er Islamisk Stats hovedby.

Islamisk Stat vil blandt andet søge at svare igen ved at bringe terror til de vestlige lande.
Det fremgår af en tale, som organisationen i går (før bombardementerne) udsendte på de sociale medier. Den blev holdt af dens ledende talsmand, Abu Muhammad al-Adnani, og var fuld af trusler mod alle dem, som Islamisk Stat betragter som sine fjender. Trusler om en ny form for terror.
 Tilhængerne af Islamisk Stat blev opfordret til at myrde tilfældige ”vantro” europæere, amerikanere, australiere eller canadiere. Det vil sige almindelige borgere i alle de lande, der deltager i koalitionen mod IS. Blandt andet hed det:
”Hvis du ikke kan finde en bombe eller en kugle, så få fat i en vantro amerikaner, franskmand eller en hvilken som helst af deres allierede. Knus hans hoved med en sten, eller slagt ham med en kniv, eller kør ham over med din bil, eller smid ham ned fra et højt sted, eller kvæl ham, eller giv ham gift.”
Det er ikke tomme trusler
I talen var det verbale skyts i særlig grad rettet mod ”de ondskabsfulde, beskidte franskmænd”, fordi Frankrig for nogle dage siden gennemførte sine første luftangreb mod Islamisk Stat i Irak.
 Men de islamistiske fanatikere lægger vægt på, at alle deres fjender kan blive ramt. Deres forbitrelse er vokset yderligere efter nattens bombardementer.
 De opfordrer IS-sympatisører, der lever i koalitionens lande, til at myrde løs, hvis de kan komme af sted med det. Blandt andet i Danmark. Også ”vantro” vestlige lande uden for koalitionen kan blive angrebet.
 Det er på ingen måde tomme trusler. Både de norske og de australske myndigheder har afsløret IS-cellers planer om at vælge tilfældige almindelige familier ud og slå dem ihjel, mens det skulle filmes for at sprede skræk og rædsel.
 Noget lignende vil kunne komme på tale herhjemme. Det behøver ikke at være tilrettelagt centralt fra i Islamisk Stat. Det kan være terror, som sympatisører gennemfører på egen hånd. For eksempel hellige krigere, der vender hjem fra Syrien eller Irak.
Islamisk Stat har nu givet dem et klart signal om, at de bør forsøge sådanne angreb med alle tænkelige midler. Herunder altså at køre folk ned eller stikke en kniv i dem.
 Afstumpet menneskesyn
For Islamisk Stat gælder ingen anstændighedens eller menneskelighedens grænser. En hvilken som helst form for bestialitet er tilladt – ja, en pligt – når det er et led i den hellige krig mod ”de vantro”.
 Faktisk har man indtryk af, at organisationen ligefrem søger at opdyrke en sadistisk nydelse ved at se andre mennesker lide.
 De fanatiske islamisters ekstremt afstumpede menneskesyn skaber en terrortrussel, der er mere omfattende, end hvad man i Vesten hidtil har været vant til.
 Den ny terror er lettere at gennemføre
Terroren er ikke bare rettet mod særlige politiske mål – som det for eksempel har været tilfældet med Jyllands-Posten i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Nu kan alle blive ofre, fordi IS simpelt hen vil sprede så megen rædsel som muligt.
Denne form for ubegrænset terror har ydermere den fordel, at den ikke kræver så meget planlægning eller så store ressourcer som den traditionelle terror, der er rettet mod særligt udvalgte mål.
Der skal meget mindre til for simpelt hen at myrde løs på tilfældige mennesker. Dermed er det også sværere for samfundet at beskytte sig mod terroren.
Man så det, da fire mennesker i maj i år blev myrdet på det jødiske museum i Bruxelles af en fransk muslim, som er tidligere hellig kriger og formentlig har haft forbindelse til Islamisk Stat.
 Nødvendigt med en bred tilgang
Den ny form for terror gør det endnu mere nødvendigt, at samfundet har en bred tilgang til terror.
 Det er ikke nok, at efterretningstjenesterne overvåger mistænkelige aktiviteter. For den terror mod almindelige mennesker, som Islamisk Stat anbefaler, kan ramme meget uvarslet.
 Alt muligt kan pludselig blive til et terrorvåben. Om det så er de bare næver, der bruges til at kvæle folk – sådan som IS-lederen Abu Muhammad al-Adnani foreslår.
 0Derfor bliver det vigtigere end nogen sinde, at myndighederne har føling med, hvor der udvikles ekstremistiske holdninger. For når disse holdninger er til stede, kan der nemt gennemføres drab med primitive våben, som så kan blive filmet for at skræmme.
0Danske moskeer, Islamisk Stat – og to politisk korrekte ministre
Det er i den forbindelse chokerende, at en stribe danske moskeer, der er blevet spurgt, ikke vil tage afstand fra Islamisk Stat (se gårsdagens avis og artiklen i dagens avis). Hvilken påvirkning udgår der fra disse moskeer?
 Justitsminister Karen Hækkerup og integrationsminister Manu Sareen har netop fremlagt en plan for indsatsen mod radikalisering. Her skulle det være indlysende, at man beskæftigede sig med den ny form for terrortrussel, der knytter sig til holdninger, som sympatiserer med Islamisk Stat.
 Men ministrenes plan nævner end ikke ordet islamisme!
Dér sidder to politisk korrekte danske ministre og hælder vand ud af ørerne. Imens hører man Abu Muhammad al-Adnanis stemme:
 ”Hvis du ikke lige har en bombe eller et andet våben, kan du altid smadre folks hoved med en sten.”

september 23, 2014

Spillemænd i Brønshøj

J
Jeg minder lige om nedenstående arrangement onsdag den 24. september:


Lyrik  Sang og Spillemandsmusik
 på Brønshøj Skole, onsdag d. 24. september, kl. 20

Brønshøj Skole, Klintholmvej 5, vil onsdag d. 24/9  teatersalen, indgang C, kl. 20  være rammen om en måske lidt utraditionel underholdning i form af digtoplæsning, sang og spillemandsmusik.

Åse Clausen Bjerg vil læse egne digte fra digtsamlingen Livets Farvepalet, filosofiske, sjove og alvorlige digte, samt nogle andre små digte, som nærmest ligner gruks. De fleste digte er på versefødder og rim. Nogle af digtene synges som viser, mens andre ledsages af  et lille orkester. Solist er Kirsten Neesgaaerd, som både synger og spiller med i orkesteret, som ellers består af en 
lille håndfuld musikere fra Gladsaxe Spillemandslaug, som også vil  fremføre lidt af sit eget spillemandsrepertoire, så man måske kan være heldig at få en svingom.




Tag gerne kaffekanden med!

Venlig hilsen
Lyrik-  og musikholdet
Åse Clausen Bjerg










Fremtiden

Her kommer fortsættelsen - del 2. - af den tale, som Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl holdt ved årsmødet. Den handler om fremtiden, - hvad Dansk Folkeparti mener, at der skal gøres. Måske kan det inspirere andre nordiske lande på et og andet punkt?


Kristian Thulesen Dahls Ugebrev
- mandag den 22. september 2014

Kristian Thulesen Dahls tale ved
Dansk Folkepartis Årsmøde den 20. september 2014



DEL 2: Hvad skaber tryghed og tillid?
Lad mig nu lige gennemgå nogen af de vigtige opgaver, som jeg ser, at vi har foran os for at sikre netop det. 
For det første om vores ældre. For vi vil en ordentlig ældrepleje. Og der skal være de økonomiske ressourcer, der er nødvendig for at sikre dette. Tankevækkende var det derfor, at Statsministeren i sin tale til Folketingets åbning sidste år ikke nævnte de ældre med ét ord. Der var heller ikke penge til bedre forhold for de ældre i regeringens finanslovsforslag sidste år. Det kom der så efterfølgende takket være pres fra andre, og pludselig hed det sig, at det var ”regeringens ældremilliard”, og vi blev tudet ørerne fulde af, hvor meget godt regeringen ville gøre for de ældre.
Ja, ja. 
Siden hen viste det sig så, at der i dén grad var tale om, at give med den ene hånd og tage med den anden. For mens der blev afsat en milliard kroner til området, så viser beregninger fra FOA, at kommunerne i år vil bruge 1,3 milliarder kroner mindre på ældreområdet. Noget som FOA´s formand, Dennis Kristensen helt sikkert vil komme mere ind på i morgen, hvor han gæster vores årsmøde.
For der er altså tale om en falsk ældremilliard. Et blændværk. Et fatamorgana. Fup og fidus! Netto færre penge til pleje af de ældre, der har behov for hjælp. 
Det kan vi også se rundt i kommunerne. I Esbjerg har man eksempelvis i ramme alvor drøftet at spare julen væk på plejecentrene. Hverken julestads, nytårsfest eller udflugter. Det kan blive konsekvensen af spareforslagene. Jamen – det dur jo ikke!
Det er derfor, at vi nu siger til regeringen: Lad os løfte ældreområdet med en ægte milliard.
En milliard som skal gå direkte til gavn, til varme hænder, til de ældre, der har brug for det. En milliard, som kommunerne ikke efterfølgende så kan barbere af budgettet. Det er en vigtig del af vores udspil til finansloven for næste år. Det vil skabe mere tryghed! 
--- 
For det andet om vores sundhed.
At regeringen efter flere år med smalhals nu op til et folketingsvalg vil bruge flere penge på sundhedsområdet, virker selvsagt lidt vel taktisk. Alligevel hilser vi det velkomment. For os er det nemlig vigtigt, at det er trygt at komme på sygehuset. Det vil sige, helt trygt kan vi selvfølgelig aldrig gøre det, når man er syg - men vi må og skal skabe tillid til, at man får en god og rigtig behandling på sygehusene. Sådan er det desværre ikke altid nu.
For der nedlægges alt for mange sengepladser i disse år. Det skaber overbelægning, som igen betyder, at der bliver begået flere fejl på sygehusene. Ja, en næsten ny undersøgelse viser, at når der er en høj grad af overbelægning på en hospitalsafdeling, så er der ni procent flere, der dør. 
Er det noget, der giver den enkelte tryghed?
Er det noget, der skaber tillid?
Nej, selvfølgelig er det ikke det. Det er også uværdigt, at patienter rundt på landets hospitaler skal ligge ude på gangene. Det kan vi ikke være bekendt!
Derfor vil vi afsætte en ekstra milliard bl.a. til lige præcis og målrettet at bekæmpe overbelægning på vores sygehuse. 
Men tryghed kommer også ved de nære ting, noget af det som nogen måske ville kalde for ”de små ting”. Men, for nu igen at citere vores gode ven Peter Plys, så er det sådan, at det ”nogle gange er de mindste ting, der fylder mest i hjertet”.
Her tænker jeg faktisk på duften af nylavet mad! Jeg tænker på den herlige fornemmelse, når næsen pludselig fanger, at nogen er i gang med at skabe lækkerier i køkkenet! Uhm, tænker man, appetitten bliver vækket og man får lyst til den dejlige mad. 
Den fornemmelse vil man kun få på to ud af de seks nye såkaldte supersygehuse. For det er kun de to sygehuse, der får eget køkken. På de fire andre skal maden komme ude fra.
Det er ikke velfærd og nærhed!
Det er kassetænkning og fjernhed!
Derfor bør det i finanslovsforhandlingerne her i efteråret sikres, at alle nye supersygehuse får eget produktionskøkken. Det vil i øvrigt også bare være et udtryk for sund fornuft, for vi ved jo, at patienterne bliver hurtigere raske, når de får god mad. 
Helle Thorning-Schmidt står i spidsen for en regering uden mange følelser. En regering der virker som om den tænker mere i systemer end på mennesker. Der er hundset rundt med de ældre. De har fået at vide, at de bare kan klare tingene med en robot-støvsuger og en støttestrømpe. Og nu får de ældre at vide, at de skal klare al kommunikation med det offentlige digitalt.
Alle får fremover post digitalt – og så er det bare ærgerligt, hvis du ikke er så skarp på e-post!

Ældre, der altid har fået brevpost og er mest trygge ved det, kastes over på en elektronisk postkasse.
Hvis de finder det for uoverskueligt, ja så kan de ansøge om en dispensation.  Men lad os nu se, om det kommer til at fungere med de dispensationer. Vi har i hvert fald mere end én gang oplevet, at det med staten og it-systemer ikke altid kører helt optimalt. 
Vi synes, at man skal tage det lidt med ro. Hvorfor ikke lade de ældre selv vurdere, hvornår de er parate til at overgå til elektronisk kommunikation med det offentlige?
Men det er et eksempel på denne regerings tænkemåde. Ingen reel omsorg, ingen empati. Man kan holde fine taler om støttestrømper, som et eksempel på udviklingen i den offentlige sektor, hvor man i højere grad skal klare sig selv. Det kommer til at handle om at lave om og lave om – nærmest som et mål i sig selv. Hæng på, så godt du kan eller fald af. Servicesamfundet er blevet til et selvbetjeningssamfund. 
Af og til er det, som om man glemmer, at vi har med mennesker at gøre. At man glemmer, at tal og kolonner kun er hjælperedskaber. At det bagved tallene handler om mennesker.
Hvis ikke man forstår det - og husker det - bliver det et koldt og kynisk samfund. Hvor mennesker blot bliver en brik - et redskab - og ikke en værdi i sig selv. Der ønsker vi ikke at komme hen. Nej - vi ønsker at sætte mennesket og familien i centrum. Det skaber tryghed! 
---
For det tredje om retspolitik.
At politik i virkeligheden handler om mennesker, er vist også gået regeringens næse forbi, når det handler om at skabe tryghed i forhold til kriminalitet. Her virker det som om, regeringen stadig ofte er mere optaget af vilkårene for gerningsmanden end for offeret. 
Det er rent ud sagt utroligt.
For selvfølgelig skal det da have klare og kontante konsekvenser, når man for eksempel begår røverier eller udøver vold mod andre. 
Tidligere i år så vi eksempelvis, at Københavns Politi anholdte ti personer mellem 13 og 16 år, som de mistænkte for at stå bag gaderøverier og vold. Det er desværre ikke enestående. Tal fra tre politikredse viser, at der fra 2011 til 2013 har været en stor stigning i gaderøverier i Aarhus, i København og på Fyn. Og det er ikke meget, som myndighederne kan gøre ved disse unge gerningsmænd. Vi så et grelt eksempel på dette med den pigebande, som skulle have stået bag en række særdeles grove overfald, mens de altså vel at mærke var anbragt på en institution. Men på institutionen måtte man altså ikke tilbageholde de anbragte, og så er det jo, at man kan spekulere på, hvad idéen overhovedet er med sådan en anbringelse.
Derfor har vi sammen med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative gjort det klart, at vi i fællesskab vil lave om på dette. 
Vi vil skabe et helt nyt system, som betyder, at vi som samfund kan gribe effektivt ind mod unge, der begår kriminalitet. Vi skal have en ungdomsdomstol, og den enkelte skal mærke en konsekvens af sine handlinger, men også en fremstrakt hånd, så den enkelte unge kan komme tilbage på rette spor.
Regeringen siger så, meget forudsigeligt, at vi vil smide børn i fængsel, og de unge på den måde bliver forrået. Nej, nej og atter nej! 
Det er regeringen, der svigter disse unge kriminelle og deres ofre. Det er regeringen, der tillader, at unge bandemedlemmer med vold og røverier på samvittigheden kan gå frit rundt og fortsætte deres kriminelle gerninger, uden at der er nogen reel konsekvens af disse. Det er regeringen, der svigter ved at tro, at man gør disse unge en tjeneste ved at give dem kilometer lang snor. Disse unge skal netop mærke konsekvens, have faste rammer og dermed finde ud af, at der er et samfund, som tager deres handlinger alvorligt.
Men det er nu ikke kun her, at regeringen svigter. Regeringen svigter også de mange indbrudsplagede danskere. Vidste I, at næst efter Grækenland er Danmark det land i EU, hvor der begås flest indbrud? Hvert fjerde indbrud begås endda af tilrejsende. Og hvad tror I så, at regeringen vil gøre ved det? Jo, man har da netop nedsat en arbejdsgruppe! Arbejdsgruppen skal så undersøge, hvordan indsatsen mod kriminelle østeuropæere kan styrkes. 
Det er også hårdt tiltrængt. For østbander hærger. Fra tolderne hører vi, at narkoen flyder ind over grænsen. Asylansøgere kan stort set uhindret tage til Danmark – ja – en flyrute fra Milano til København har endda fået tilnavnet ”Somalier-Ekspressen”.
Og hvad gør regeringen så? Den nedsætter arbejdsgrupper….

Men jeg vil godt her give et lille tip om, hvordan man kan gøre noget ved alt dette. En ide, som virker så logisk, at enhver bør kunne forstå det. En ide som vi glad og gerne videregiver helt gratis. Til fri afbenyttelse. Og gerne noget regeringspartierne må foreslå lige op til et valg for at gøre sig mere populær i befolkningen. Vi er ligeglade – bare det bliver gennemført. Ideen er enkel: 
Lad os nu få genindført den grænsekontrol!!! Det vil skabe tryghed!
 --- 
For det fjerde skal vi have en ny kurs for EU. Et EU med mere nationalstat - mere Danmark - og mindre EU. 
Hvis nogen skulle være i tvivl om, at det forholder sig sådan, så husk tilbage til den 25. maj. Den dag, hvor Dansk Folkeparti ved Europa-Parlamentsvalget fik mere end hver fjerde stemme - og en stor tak til vores dygtige hold af kandidater med Morten Messerschmidt i spidsen. I lavede en forrygende indsats og gjorde en rigtig god figur for Dansk Folkeparti. 
Det gav også et helt fantastisk resultat. Et resultat vi virkelig kan bruge! Men EU-sagen er jo desværre IKKE afgjort med det. Det gik Dansk Folkeparti godt, javel, det er vi glade for, og tak for opbakningen. Men de fleste politikere herhjemme er ved at løbe fra ansvaret. Og statsministeren har udtalt, at der intet nyt er sket. Der har altid været en vis del af danskerne, der har været skeptiske overfor EU´s udvikling. Så fra hendes side er der absolut INGEN refleksion over valg-resultatet. Virkeligt tankevækkende!
For vi må ikke glemme, at det jo ikke er europaparlamentarikerne i Bruxelles, der afgør, om Danmark skal have mere Danmark og mindre EU. Det skal Folketinget jo have en klar holdning til. 
Og jeg vil godt her fra Herning højt og tydeligt spørge statsministeren oppe i Aalborg, hvor Socialdemokratiet lige nu holder kongres: Skal vi have mere EU og mindre Danmark? Eller vil du lytte til danskernes valg den 25. maj og skepsis overfor EU og give os mere Danmark og mindre EU?
Og mere konkret: Vil du ophæve det danske retsforbehold, som ellers er danskernes værn imod flertalsbeslutninger på politi-området og en sikring af dansk suverænitet på udlændingeområdet? 
Vil du have Danmark med i eurolandenes bankunion, selvom det risikerer at påføre danske bankkunder nye omkostninger for at finansiere uansvarlighed i andre EU-lande. Vil du have euroen i Danmark? Svarene er jo desværre ja, ja, ja. Så sig det klart og højt. I stedet for at luske det igennem.... 
Ja, jeg efterlyser såmænd blot lidt ærlighed fra statsministerens side, men det kan nok være lidt for meget at forlange. Socialdemokratiet har virkelig forfinet den teknik at sige én ting før et valg og gøre noget helt andet efter et valg. 
Vi så det jo også i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget i foråret. Her lød der ganske andre toner fra Socialdemokratiets spidskandidat om diverse EU-spørgsmål, end der typisk gør fra den kant.
For eksempel hørte vi spidskandidaten sige, at ”det indre marked ikke skal tillade den vandrende arbejdskraft eller lyssky virksomheder at misbruge vores velfærdssystem og arbejdsmarked”. 
Jamen dog, det er da et positivt signal!
Normalt er sangen jo, at de åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed er en sand velsignelse. 
Men den sang kommer vi selvsagt ikke til at høre frem mod et valg:
For statsministeren og resten af regeringen er slet ikke interesseret i en diskussion om grænsekontrol, arbejdskraftens frie bevægelighed, østarbejderes adgang til vores sociale ydelser og så videre og så videre.
For sandheden er jo, at når det kommer til social dumping, så vil regeringen ikke ret meget andet end at symptombehandle. For vil man mere end det, så kræver det et opgør med EU og arbejdskraftens frie bevægelighed, og den diskussion er regeringen tydeligvis ikke interesseret i.

Regeringen er heller ikke interesseret i at bekæmpe social dumping via kædeansvar, altså at hovedentreprenøren har et ansvar for, at underleverandørerne nu også overholder reglerne. 
Det ville for eksempel betyde, at Metroselskabet ville være ansvarlig for, at underleverandører har haft udenlandsk arbejdskraft ansat til 64 kroner i timen, har problemer med arbejdsmiljøet og har haft 200 portugisiske arbejdere ulovligt indkvarteret i en industribygning.
Men hverken Helle Thorning-Schmidt eller Bjarne Corydon er interesserede i at indføre et sådant kædeansvar. Alligevel påstår de hårdnakket, at det er os, der ikke vil gøre noget ved social dumping.... 
Tilbage til de mulige afstemninger, der kan give EU mere magt og Danmark mindre.
For måske pønser Helle Thorning-Schmidt på en pludselig afstemning om retsforbeholdet. Men det kræver naturligvis, at hun har en række meningsmålinger, der viser, at hun nok vil vinde en sådan. 
For som vi har set det så mange gange før, så udskriver en statsminister ikke en folkeafstemning om et EU-spørgsmål, hvis der er en mulighed for, at folket vil noget andet, end regeringen og EU vil. Så meget for demokrati…
Og tag ikke fejl. Havde det ikke været for vores Grundlov, der heldigvis betyder, at vi normalt skal stemme, når en regering ønsker, at vi skal afgive suverænitet til EU, så havde vi haft Euro i Danmark, så havde vi ikke haft noget retsforbehold, noget forsvarsforbehold osv.

Og jeg tror faktisk også, at flertallet af politikere på Christiansborg havde bragt Danmark ind i EU’s bankunion, hvis ikke de var nervøse for, at det betød suverænitetsafgivelse i Grundlovens forstand. Og så skal befolkningen nemlig høres! 
Bankunionen er en idé om, at EUs banker skal være med i en europæisk ordning, der skal redde skrantende banker. Det vil sige, at danske banker, og dermed danske bankkunder, risikerer at skulle til lommerne for at redde en bank i for eksempel Grækenland eller i Spanien, der er i krise.
Men lur mig, om ikke Helle Thorning-Schmidt ville sige, ”så lad os da få den dér bankunion”, hvis Bruxelles hviskede hende i øret, at EU synes, at det skal Danmark gå med i. 
Nej, tro ikke på de andres lurepasseri og udenomssnak. De venter på at luske mere EU ind af bagdøren.  Men det vi har brug for - og det Dansk Folkeparti vil - er ”Mere Danmark – Mindre EU”. Selvbestemmelse er nemlig det, der skaber tryghed for danskerne!
--- 
Det femte punkt handler om jobs. Handler om at den førte økonomiske politik skal sikre danskerne arbejdspladser.
Regeringen siger, at den har ført en åh så ansvarlig økonomisk politik. 
Men hvordan går det egentligt?
Tjah, i regeringens finanslov for næste år er der lagt op til et underskud på statens finanser på omkring 60 milliarder. Underskuddet går helt til grænsen af det tilladte. 
Og hvordan går det med at skabe arbejdspladser?
Tjah, Beskæftigelsesministeriet skrev for nyligt på sin hjemmeside som overskrift på de seneste ledighedstal: ”Stort set uændret ledighed”. Og så sent som i forgårs måtte den nye økonomiminister Morten Østergaard varsle en nedjustering af forventningerne til dansk økonomi.  
Det skete altså efter, at Margrethe Vestager ellers umiddelbart før hun blev udnævnt til EU-kommissær havde travlt med at fremstille et skønmaleri af dansk økonomi. Selv efter et 2. kvartal i år hvor Danmark havde decideret minusvækst. Det lugter langt væk af, at Margrethe Vestager mere tænkte på sit eget eftermæle end på den reelle tilstand for dansk økonomi.
Vi er med andre ord slet ikke ude krisen endnu, og de ting, som regeringen gør, er uden retning. 
Det er derfor, at vi bl.a. har foreslået, at BoligJobOrdningen skal fortsætte. Det skaber arbejde på en god måde, og kommer mange danskere til gavn. Men den vil regeringen fjerne ved årsskiftet.
Og for de danskere, der ikke kan finde job er eksempelvis dagpengesystemet vigtigt.
Vi var jo selv med til at lave en ændring af dagpenge-systemet for nu fire år siden. Vi skulle finde penge efter finanskrisen. Der var hul i kassen. Det var krisetider. Vi lagde til grund, at ledigheden ville falde og den økonomiske vækst komme i omdrejninger igen. Men allerede året efter stod det klart, at præmisserne, vi havde lagt til grund for reformen – ikke holdt. Krisen trak ud, jobskabelsen gik langsommere end forudsat. Flere end ventet blev ramt af reformen. 
Derfor foreslog vi allerede FØR Folketingsvalget 2011, at vi indfasede ændringerne langsommere end oprindeligt aftalt.
Vi står fuldt og helt ved, hvad vi aftalte. Men som politikere er det jo netop vores ansvar at lave løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Og ændres de forudsætninger, der har ligget til grund, er det eneste ansvarlige naturligvis at være klar til at justere. 
Det er dét, Helle Thorning-Schmidt og hendes regering nægter at anerkende, og i stedet for at se på danskernes udfordringer, så bruger de tiden på at skyde på Dansk Folkeparti. Ikke et regeringsparti værdigt.
Her og nu vil jeg sige til Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet, der som sagt holder kongres i denne weekend oppe i Aalborg: Kom nu på banen! Vi har afsat de nødvendige penge i vores finanslovsforslag. Indkald os til forhandlinger gerne allerede i næste uge, så vi sammen kan skabe tryghed for de mange berørte mennesker. Vi er klar til handling! Er I? 
Men en ting er dagpengene. Vi skal også huske at holde fast i, at hvis vi vil bevare vores velstand og vores velfærd, skal vi skabe grundlaget for, at der kan skabes arbejdspladser i Danmark. Vi skal se på de mange afgifter og regler, der betyder, at vores virksomheder er dårligere stillet end virksomheder i nabolande som for eksempel Tyskland og Sverige.

Det giver sig selv, at når gartnerier og andre produktionsvirksomheder kan få lempeligere produktionsvilkår, hvis de flytter et par hundrede kilometer til et andet land, ja, så er der da mange af dem, der vil gøre netop dette. 
Vi ser det også med dansk landbrug, der er underlagt en lang række skrappe regler, og hvor regeringen virker mere optaget af at være EU-duksen end at lave politik, der rent faktisk giver mening og er til at have med at gøre for landmændene. Vi skal sikre vores fødevare-erhverv bedre betingelser for at producere i Danmark. Det er et stolt erhverv, som har en flot historie og som har skabt stor velstand til landet.
Vi har en særlig udfordring i forhold til de dele af Danmark, der ligger langt fra Hovedstaden og de større byer. Det såkaldte udkants-Danmark. Her kæmper man en kamp for både at skabe og beholde arbejdspladser og dermed fastholde grundlaget for, at der overhovedet er nogen, der kan og vil bo der. 
Det vil være synd at sige, at regeringen har disse områder som prioritet. Der bor vel op imod en million medborgere i landets yderområder. Der er dårlige internetforbindelser, infrastrukturen er ikke i top, færgefarten problematisk og i sommer så vi, at hullerne i telefon-net-dækningen kunne have kostet liv.
Det holder ikke! Dansk Folkeparti vil fortsætte vores utrættelige arbejde for løbende at skabe bedre vilkår og dermed grundlag for arbejdspladser og liv også i de dele af Danmark. Det er ikke nødvendigvis svært. Men det er svært at få politisk opbakning i Folketinget til det. Det tror vi også bliver en del nemmere med en ny regering, der ikke er mere optaget af udlandet og EU end af Danmark og danskerne. 
Men vi skal også tænke nyt og handle resolut på de områder, hvor der kan være store gevinster at hente.
Her tænker jeg for eksempel på udvinding af skifergas.  
Der er store muligheder i udvinding af skifergas i Danmark. Både hvis vi tænker på, at vi skal være selvforsynende med energi, men også i forhold til de store indtægter og nye arbejdspladser, som udvinding af skifergas kan give os.
Selvfølgelig skal vi sikre, at det kommer til at ske under miljømæssigt forsvarlige forhold, så de borgere, der bor tæt på udvindingen kan føle sig trygge, det siger sig selv. 
Men derfor kan vi jo godt se på, om der er muligheder for at sætte lidt mere fart på processen.
For vi bør ikke sige nej til den slags muligheder, når de opstår.
Vi må jo også sige, at vi har fået god gavn af Nordsøolien. Mildt sagt. Og kan skifergas sikre Danmark, så vi i mange år fremover kan være selvforsynende med energi – måske fortsat eksportere energi har vi skabt et særdeles godt grundlag for dansk økonomi i mange år fremover. 
Vi må nemlig i det hele taget tænke i større baner.
Tænke på, hvordan vi får skabt arbejdspladser i hele Danmark og ikke bare i mindre områder koncentreret omkring landets største byer. Det er sådan, en aktiv erhvervspolitik skal være.
For det er HELE Danmark, der skal være et levende, aktivt og dejligt sted. 
Det er sådan, vi skal tænke. Det er DET, vi skal sikre - det er det, der skaber tryghed i hele Danmark.
---  
Inden jeg slutter vil jeg understrege, at meget skal gøres for at sikre tryghed. Vi skal handle resolut i en urolig verden.
Danmark er nemlig, med stor sandsynlighed, på vej i krig igen. 
Vi har sagt ja til at deltage i koalitionen imod den såkaldte Islamisk Stat – et frygteligt, barbarisk og i bogstaveligste forstand livsfarligt sammenrend af terrorister og mordere.
Senest har vi fra Norge og Australien hørt, at der har været planer om at myrde sagesløse mennesker i deres hjem og på åben gade. Myrde helt uskyldige mennesker for at sprede skræk og rædsel. Det er sådanne vanvittige personer, vi er oppe imod. Vi må slå hårdt igen! 
Sangen, vi hørte til indledning, var bl.a. Erik Gribs ”Åbent landskab”. Et par sætninger i sangen lyder:
”Jeg kan bedst med fred og frihed. For både krop og sjæl. Hvis du kommer fuld af stridslyst, så ser jeg helst din hæl”.
 Det er jo grundlæggende, hvad de allerfleste af os mener og tror på. Fred og frihed.
Og at strid ikke skal yppes i vores hjem, i vores land, mod vore medborgere i frie lande. 
Det gælder i stort og småt, hjemme hos os selv, hvor vi bor, ved grænsen og ude i verden: At fred og frihed skal herske. Og vil du strid, så forsvind.
Vi er NØDT til at stoppe Islamisk Stat’s terrorister. De skal IKKE slippe af sted med igennem rædselsfulde mord på sagesløse og forsvarsløse gidsler for rullende kameraer at true og kue os. De må ikke erstatte vores behov for tryghed med en følelse af frygt, og de må ikke fjerne den grundlæggende tillid mellem mennesker og erstatte den med mistro. 
Når vores fred og vores frihed er truet, må vi vække Holger Danske – både ham på Kronborg og Holger Dansken i os selv. Vi har faktisk ikke andet valg.
Vi lever lige nu i en ufredelig verden. Der er krige, eller i hvert fald konflikter, i Ukraine, i Syrien, i Irak og andre steder. Her er det vigtigt og godt, at vi har et nært forhold til USA og er medlemmer af NATO. For det er især ved vores deltagelse her, at vi er med til at sikre en mere stabil og fredelig verden. For er vi ikke sammen med amerikanerne, briterne og andre nære allierede for at bekæmpe for eksempel Islamisk Stat, ja, så vil det også få konsekvenser for os her i Danmark. 
Vi skal passe meget på ikke at importere de konflikter, der finder sted i verden til gaderne i Danmark. Vi har desværre set eksempler på, at konflikten i Mellemøsten har medført herboende aggressive palæstinensere, som har givet problemer for nogle af vores landsmænd med jødisk baggrund. Det finder vi os ikke i!
Tilsvarende skal vi heller ikke finde os i, at der er personer i Danmark, der drager i hellig krig. Står på fjendens side. Her må og skal der sættes ind. Det burde faktisk være sket for længe siden. 
Vi skal have fokus på problemets kerne. Og her handler det om, at vi skal sikre, at de folk, der kommer til Danmark både kan og vil gøre en positiv forskel. Og det handler også om, at vi sikrer, at der kun kommer et sådant antal til Danmark, så det rent faktisk er muligt at integrere disse. Det er afgørende for, at vi undgår at importere verdens konflikter til de danske gader.
Med mere end 30 lempelser på udlændingeområdet har regeringen skabt grundlaget for, at der kommer mange flere asylansøgere og familiesammenførte til Danmark. 
Konsekvenserne er bestemt ikke udeblevet. Sidste år søgte 7.557 asyl i Danmark. Det er næsten dobbelt så mange som i 2011! Og i øvrigt rekord i forhold til 2002 - året hvor Dansk Folkeparti fik indflydelse i dansk politik. Ja, lige nu kommer der så mange, at det kniber med at finde plads til dem.
Nogle steder bliver asylansøgerne indkvarteret nærmest fra den ene dag til den anden, og det sker, at borgerne i de ofte mindre byer først får beskeden om de nye, mange tilflyttere EFTER, at de er flyttet ind. 
Er det trygt? Er det noget, der skaber tillid til myndighederne?
Nej! 
Og antallet af asylansøgere fortsætter med at vokse. I torsdags kom det frem, at der i august måned kom 2000 til Danmark, mens der her i september kommer op mod 100 om DAGEN. Kilder i asylsystemet siger, at det samlede antal asylansøgere i år nemt kan nå op på 15.000. Det er det højeste antal i næsten 20 år! Det er helt, helt galt!
Og hvordan går det med familiesammenføringerne? Jo, sidste år var antallet af familiesammenføringer det højeste siden 2002! 
Hvis vi tager lommeregneren frem, vil vi også se, at udlændingelempelserne koster mange penge. Så sent som i denne uge kom det frem, at asyl-udviklingen i år ventes at koste yderligere 200 millioner, og det skal altså lægges oven i den milliard, som regeringens lempelige politik allerede har lagt oveni regningen årligt siden 2011.
Vi taler altså om ekstra udgifter for 1,2 milliarder kroner om ÅRET, som regeringen her har pålagt danskerne. 
Det er penge, som jeg i hvert fald har en masse idéer til, hvordan vi kunne have brugt langt, langt bedre!
Og så må vi ikke glemme, at de mange flere udlændinge betyder en langt sværere integration. Jo, vi kommer desværre nok til at mærke konsekvenserne af den siddende regering i mange år fremover, men jeg vil vælge at være optimistisk og sige, at det her betyder, at danskerne har et klart valg ved det folketingsvalg, der heldigvis kommer inden for et år. 
Vil man have den siddende regering med den lempelige, dyre og skadelige udlændingepolitik, eller vil man have et andet, et nyt flertal i Folketinget, der er garant for en langt mere fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik?
I går kom regeringen med nogle forslag til at justere i reglerne for asyl. De vil i højere grad give nogle asylansøgere en midlertidig opholdstilladelse. Efter 1 år skal man så vurdere personens opholdsgrundlag igen. Er det godt? Ja - bestemt! Det var præcis dette, vi foreslog i Folketinget i starten af juni måned, hvor regeringen stemte imod det. Og enten viser eksemplet at det er rigtigt, når man siger, at selv "blind høne kan finde korn". Eller også viser eksemplet, at vi er gået ind i et valgår.... Jeg må bare sige, at hvis det sidste har været det afgørende for regeringen, skulle vi ønske os valg hvert år! 
For der er ingen tvivl om, at flertallet af danskerne ønsker, at der skal være styr på indvandringen. Det har regeringen helt grundlæggende ikke. Og det er selvsagt en af de afgørende grunde til, at vi må have en anden end Helle Thorning-Schmidt ved styrpinden.

--- 
Ja, jeg ser nemlig for mig et helt Danmark, som igen er harmonisk og velfungerende. Hvor vi føler os trygge og har tillid til hinanden og har tillid til, at der bliver taget ordentligt hånd om de syge, de ældre der har hjælp behov og vores nære, hvis, eller rettere sagt, NÅR der er brug for det.
For det er jo sådan, at vi alle sammen er en del af fællesskabet, og at vi alle sammen har brug for, at fællesskabet fungerer. 
Vi har brug for velfungerende sygehuse.
Vi har brug for kærlig pleje og omsorg for vore ældre og udsatte.
Vi har brug for gode muligheder for uddannelse og jobs.
Og alle de mange, mange andre ting, som gør, at vi kan kalde Danmark for et velfærdssamfund. 
Det er min vision, og, kære venner, det kan faktisk lade sig gøre.
Lad os sammen arbejde for, at vi får trygheden og tilliden tilbage i det danske samfund!  
                                                               #

Vil du ikke modtage flere nyhedsbreve fra Dansk Folkeparti, kan du afmelde her