29. august 2012
Klumme af Nicolai SennelsVolden i Vollsmose har alt med kultur og religion at gøre, menerNicolai Sennels, der som psykolog har arbejdet indgående medkriminelle muslimer.Muslimers voldelige angreb på Odense Universitetshospital og blodigekampe mod den franske stat, er eksempler på resultatet af denpsykologiske påvirkning, de oplever fra deres kultur og religiongennem opvæksten.Man behøver ikke være psykolog for at se, at vellønnede ogveluddannedes selvrosende påstand om, at antallet af kroner påbankbogen og år på skolebænken er afgørende for adfærd, er et megetendimensionelt syn på noget så komplekst som mennesker.Andre giver debatten og tonen skylden, som om man kan tie eller snakkeproblemerne væk.Man behøver bare at kigge på Sverige, som har langt flere muslimer oglangt, langt mere kriminalitet - herunder voldtægter (fem om dagenalene i Stockholm) og bomber (13 på et halvt år alene i Malmø) - meningen reel offentlig debat om indvandring, islam eller muslimer.De, der siger, at menneskers adfærd, herunder kriminelle muslimers,ikke påvirkes af den kultur, de vokser op i, forstår sig ganske enkeltikke på mennesker og udtaler sig i strid med mere end hundrede årspsykologisk forskning i miljøets indvirkning på psyken.Muslimers voldelige og anti-demokratiske adfærd har alt med kultur ogreligion at gøre. For ligesom alle os andre er muslimer påvirket afderes egne valg, som først og fremmest påvirkes af de værdier ognormer, man formes af i især ens tidlige år.Her vil nogle måske påstå, at indvandrede voldelige oganti-demokratiske muslimer jo er vokset op omgivet af europæiskkultur.Som psykolog giver jeg dem ret, men kun geografisk set, for minerfaring er, at langt de fleste af disse kriminelle fødes, lever ogdør i lukkede islamiske parallelsamfund uden nogen betydningsfuldindflydelse fra omgivelserne.
Muslimsk kultur gør voldeligSom man kan læse i min bog Blandt kriminelle muslimer, har jeg sompsykolog for flere end hundrede muslimer observeret især firepsykologiske faktorer, som fremmer kriminel adfærd.Den første er vrede, der er den primære følelsesmæssige drivkraft bagisær meget straffelovskriminalitet, og som jo i vores samfundbetragtes som en svaghed."Kun små hunde gør, store hunde behøver ikke - de ved, de er store"passer godt på vores syn på aggressiv adfærd.Det er et tegn på manglende personlig modenhed til at styre barnligeog egoistiske tendenser og et synligt vredesudbrud i socialesammenhænge er vel den hurtigste måde at tabe ansigt på i voreskultur.Omvendt er det i den muslimske kultur, hvor vrede og trusler i højeregrad anerkendes socialt og ses som et tegn på styrke.Vi hører jævnligt om "hellig vrede" - et selvmodsigende udtryk i voresøjne, og kigger med vantro, hovedrysten og måske et opgivende smil,når vi på tv ser sure muslimske mænd demonstrere deres psykologiskeunderskud ved at skyde op i luften, mens de skriger som små børn.
Dårlig selvtillidDen anden kriminalitetsfremmende faktor omhandler det, vi kalder fordårlig selvtillid og i muslimske kredse for ære.Mens vi ser det som et udtryk for ære, når folk kan håndtere kritikmed et "tak for hjælpen" eller et "ellers tak, men jeg tror stadigvæk,jeg har ret" uden at blive sure, ser muslimer det som ærefuldt atreagere aggressivt.Den muslimske æreskultur skaber dermed skrøbelige mennesker, sårbareoverfor andres meninger og kritik.Sammen med den sociale anerkendelse og dyrkning af vreden er denneskrøbelighed en cocktail, der ofte fører til vold og det, der erværre.Ikke overraskende har de arabiske lande verdensrekorden igelotofobi,angsten for at blive grinet af. Arabere er således hele 19 gange meregelotofobe end verdens mindst gelotofobe folk, os danskere.
OffermentalitetDen tredje faktor omhandler såkaldt locus of control, altså oplevelsenaf, hvorfra man oplever sit liv styret. Her i Vesten har vihovedsageligt indre locus of control - vi føler, at vi selv styrervores liv.Ikke mindst siden det lykkedes Sigmund Freud for mere end hundrede årsiden at vise, hvordan vi mennesker, ofte ubevidst, er skyld i voresegne ulykker og humørsvingninger, har vi vidst, at den mægtigste herreover vores liv er os selv.Det kan i overdrevne tilfælde føre til malplaceret selvskyld, men somudgangspunkt er det klogt at indse, at vores egne måder at tacklermed- og modgang på er afgørende for, hvad vi får ud af de betingelser,vi fødes med og senere selv vælger og forårsager.I den muslimske verden er ydre locus of control dominerende. Her skeralt in'shallah (om Allah vil), og næsten alle områder af livetreguleres af ydre autoriteter, kulturelle traditioner og religiøselove.Som psykolog oplevede jeg derfor, at muslimsk opdragelse kun i megetringe grad opøver personligt ansvar, og meget bliver derfor "de andresskyld", hvilket er årsagen til muslimers verdensberømte pinligeoffermentalitet.Denne offermentalitet fører til et verdenssyn, hvor man som detundertrykte og forfulgte ofre har ret til at bruge alle midler mod deuretfærdige undertrykkere, først og fremmest grænsesættendeikke-islamiske autoriteter.
IdentitetDen fjerde psykologiske faktor omhandler identitet, og ligesom på detre øvrige områder er vestlig og muslimsk kultur modsatte, hvor denvestlige fører til fredelig adfærd og den muslimske til aggressiv ogkriminel.I Vesten er åbenhed og tolerance overfor folk, der er anderledes, etaltgennemtrængende dogme.Det Gode Menneske er i vores kultur derfor generelt defineret somåbent og tolerant. Dette er rodfæstet i en lang række af voresmenneskerettigheder og love, og politikere og medier afsætter gernetid og kræfter til at fremme positive særrettigheder til minoriteter.Islam og muslimsk kultur opdrager derimod til intolerance og lukkethedoverfor ikke-muslimer samt til et meget stærkt indre sammenhold.Det ses både ved muslimers tendens til at bo for sig selv, muslimskebutikkers åbenlyst diskriminerende ansættelsespolitik og ved, atkriminelle muslimer næsten udelukkende - med mindre det handler omrivaliserende bander eller kvinder - angriber ikke-muslimer.Denne intolerance skyldes især, at store dele af Koranen i meget grovevendinger beordrer muslimer til at tage afstand fra ikke-muslimer, ogbeskriver os ikke-muslimer som så dårlige mennesker, at vi fortjenerundertrykkelse, vold, drab og helvedes kvaler.Ikke underligt, at en tysk undersøgelse blandt tyrkere viser, at 46procent af dem foretrækker et muslimsk flertal i Tyskland.Den stærke os/dem-mentalitet - og ønske om sharia - viser sig ogsåved, at kriminelle muslimer angriber sekulære autoriteter såsompoliti, brandvæsen og hjemmehjælpere, mens islamiske autoriteter iform af imamer, hjemmelavede sharia-domstole og patruljerendemuslimske fædregrupper respekteres.
Traditionel muslimsk opdragelse skaber vrede, usikre, uansvarlige ogintolerante mennesker, altsammen psykologiske træk, der typiskkendetegner kriminelle - muslimer eller ej.
BandementalitetDet, som kendetegner en velfungerende bande, er netop ting, man finderi islam. Frafald er en dødssynd og en stærk os/dem-mentalitet medforbud mod venskab med anderledes troende sikrer et stærkt sammenholdindadtil.Den sociale kontrol sikrer grænseløs loyalitet over for gruppensværdier og uselvisk selvopofring - f.eks. villigheden til at gøreting, der fører til fængselsstraf - for det man står for, er hurtigstevej til høj status.Samme kodeks gælder i ikke-muslimske bander, men en del afforklaringen på, at de muslimske bander er underverdenens vindere, eruden tvivl det sociale og psykologiske trumfkort, deres religiøse ogkulturelle baggrund er.Det eneste, jeg som fængselspsykolog har hørt, muslimer virkeligfrygter, når det kommer til straf, er udvisning.Endelig ved muslimer, at de kan stole på hinanden. Den stærke ogekskluderende identitet blandt muslimer resulterer i sociale koder,som indbefatter denne unikke form for intern tillid.Man ser f.eks., hvordan stridende muslimske grupperinger pludseligforener sig og angriber samlet, når ikke-muslimerforsøger at stoppegemytterne. Denne form for tillid er afgørende for en velfungerendebande. Som et muslimsk bandemedlem udtaler:"Religion er vigtig for os som en måde at definere, hvem vi kan stolepå og arbejde sammen med."
Islam er således et perfekt værdigrundlag for kriminelle bander, ogkender man islams historie er det ikke overraskende, for deres profetvar reelt bandeleder for en gruppe barbarer, med hvem han plyndrede,voldtog og myrdede i flere end 70 angreb på uskyldige omkringliggendebyer.
KrigspsykologiDe islamiske skrifters beskrivelser af ikke-muslimer som mindreværdigemennesker har flere ligheder med traditionel krigspropaganda, hvorfjenden fremstilles som umenneskelig for at fjerne egne soldatersempati, øge vreden og dermed lette det unaturlige, at skade et andetmedmenneske.Koranens indflydelse på især unge muslimske mænd er desværre tydelig.En tysk undersøgelse blandt hele 45.000 teenagereviser således, at jomere religiøse muslimske unge mænd er, jo mere voldelige er de.Islamismeforskeren Tina Magaard konkluderer efter års forskning iverdens ti største religioner, at "teksterne i islam adskiller sigklart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordretil vold og aggression over for anderledes troende. Der findes ogsådirekte opfordringer til terror ... Der er hundredvis af henvisningertil krig og kamp, kæmpe, kæmper og krig. De er med få undtagelser allerettet mod andre. Magaard henviser bl.a til "Bekæmp dem, som ikke trorpå Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hansudsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal Ibekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil dekuet er rede til at betale skat!" (9:29).
Et andet eksempel, også fra Ellen Wulffs i øvrigt meget politiskkorrekte oversættelse af koranen: "Dræb dem, hvor I møder dem, ogfordriv dem derfra, hvor de har fordrevet jer! Fristelse til frafalder værre end drab! Kæmp ikke med dem ved det fredhellige bedehus,medmindre de vil kæmpe med jer dér! Men hvis de gør det, skal I dræbedem! Sådan er gengældelsen for de vantro." (2:191).Islam prædiker altså kriminalitet mod ikke-muslimer, og vil man forståbøllerne i Vollsmose - og det er vi nødt til, hvis vi skal hjælpe dem- kan vi ikke se bort fra, at de er vokset op med den som en rød trådi familiens kultur sammen med de øvrige kulturpsykologiske faktorernævnt her.
Spydpigens Kommentar: Der kan ikke herske den mindste tvivl om, at Nicolai Sennels har ret!
Og det er på høje tid, at politikerne indser det og tager skeen i den anden hånd.
Her tv. foto fra en italiensk avis. To stolte drenge, der har fået den første undervisning i våbenbrug.
T.h. Opdragelse til selvmordsbomber? Terrorist? Eller børnesoldat?
.jpg){kind=link}