februar 19, 2011

Viet til livsvarigt slaveliv


Af Britta Mogensen, for Human Rights Service (HRS)


I januar 2011 fremgik det af medierne, at en 15-årig dansk konvertit var blevet imamviet til en koranlærer. De sociale myndigheder har taget hånd om den 15-årige, får vi at vide. Men hvad med de to importerede forbrydere? Bliver de straffet? Eventuelt med udvisning? Næppe.

Interessen for denne imamvielse af en mindreårig ser denne gang ud til at vare lidt længere, end vi tidligere har oplevet, og flere beretninger dukker op. Og alle politiske partier ser ud til at himle op om, at det altså skal stoppes . Jamen, forbrydelserne mod børnene har jo været kendt igennem flere år, så hvorfor mon politikerne først nu hidser sig op? Kan det være, fordi der denne gang er tale om en af vores egne, en hvid pige? Kommer det lidt for tæt på politikernes egen baghave? Tænk nu hvis…! Ja netop, så længe der bare har været tale om etniske minoritetspiger, så vaskede man hænder med et ”det vil vi ikke finde os i” og ”det er helt uacceptabelt”. I politisk henseende er dette stærke ord, ja faktisk tegn på den største ophidselse. Men ophidselsen har hver gang lagt sig igen. Den tolerance, der udvises, når det er etniske minoritetspiger, der får ødelagt deres barndom, udstrækkes ikke til hvide børn. Politikerne kunne jo risikere, at der en dag var tale om deres egne børn. Her sættes grænsen.

Også Norge og Sverige Antalet barnäktenskap ökar i Sverige - ansvariga blundar - ligesom tilfældet også er i resten af Europa - er befængt med disse imamer, der vier børn. Børneægteskaber og polygami er muliggjort gennem politikernes import af mere eller mindre selvudråbte imamer, der som såkaldte forkyndere har fri adgang til vores lande på grund af vores religionsfrihed. De bruger ikke religionsfriheden til blot at forrette bønner for muslimer, men til at indføre 1.400 år gamle regler overalt i Europa. Imamerne påberåber sig de vestlige landes religionsfrihed og demokrati til at få gennemført kvindefjendtlige ørkenregler samtidig med, at de misbruger de selvsamme begreber til indførelse, videreførelse og opretholdelse af shari’a. At det overhovedet er blevet gjort muligt, kan vi takke feje politikere for. De har været så bange for at blive anklaget for racisme, at de ikke har turdet sætte imamerne stolen for døren. Det er nemmere at lade kvinder og børn sejle deres egen sø med et ”Herregud, det er jo deres kultur, så lad dem bare”.

Med ratificerede konventioner ville det ellers være nemt for politikerne at sætte hårdt imod hårdt og udvise de imamer, der misbruger vores demokrati til at afskaffe demokratiet. Børnekonventionen forbyder børneægteskaber, og CEDAW-konventionen forbyder skadelige traditioner, der ødelægger kvinders liv, som f.eks. polygami. Enhver medlemsstat er forpligtet til at påse, at kvinder og børn ikke udsættes for traditioner, der er skadelige for dem, og at de, der tvinger dem, bliver straffet.

Mens nogle politikere som strudsen stikker hovedet i sandet i håb om, at forbrydelserne går væk af sig selv, er der andre politikere, der hellere lukker øjnene for, at børn misbruges, end at der tages fat om ondets  rod, nemlig imamernes tilstedeværelse i vores lande. De institutioner, der skal varetage udsatte børns og unges liv, ser ’igennem fingre med’ de forbrydelser, de unge udsættes for via importerede imamer.
                                                                                                            
Langt de fleste politikeres forhold til imamvielser har hele tiden været en skændsel. Man ”vil ikke acceptere” polygami og børnevielser, og når børnene vil ud af disse ”ægteskaber”, som for de indfødte børns vedkommende ofte er sket i det skjulte uden forældrenes vidende, nægter imamerne dem skilsmisse. Hvem i alverden mener man, at politikernes manglende accept af disse forbrydelser mod børn skulle skræmme? Imamerne? Deres forbrydelser er jo fuldstændig straffri.

På grund af de ulykker, imamvielserne skaber og har skabt, var jeg stærkt imod, at de fik vielsesbemyndigelse. Lidet anede jeg, at det egentlig er fuldstændigt ligegyldigt, om de har denne bemyndigelse eller ej. Imamerne er nemlig fuldstændigt ligeglade med overtrædelser af de vestlige landes love. Myndighederne taler om (og de kan tale meget længe) at fratage imamer, der bryder vores love, vielsesbemyndigelsen, men erfaringen viser, at det gør absolut ingen forskel. Der vil stadig blive viet børn, der vil stadig blive indgået polygame ægteskaber, og der vil stadig være børn/kvinder, der ikke kan komme ud af de indgåede forhold igen, når det går op for dem, hvad de har rodet sig ud i. Det eneste probate middel er at udvise imamerne fra vores lande.

Allerede i 2005 kom den tidligere – nu afdøde - multi-tungede imam Abu Laban og den nuværende imam Mostafa Chendid i mediernes søgelys, da dagbladet BT den 13. juni 2005 offentliggjorde båndoptagelser, som afslørede, at Chendid og imamerne Abu Laban og Abu Jihad tilbød unge piger under 18 år at blive gift, velvidende at dette er ulovligt i Danmark.

Og de fik god hjælp af myndighederne til deres fortsatte forbrydelser. I 2004 havde Kirkeministeriet afvist, at en til politiet anmeldt polygam imamvielse var ulovlig. Argumentet var, at når der ikke eksisterer en lov mod polygami i dansk lovgivning, eksisterer polygami slet ikke, og når en vielse ikke er underkastet ægteskabets retsvirkninger, så er der slet ikke tale om en vielse. Nærmere kan man vist ikke komme en akrobatisk vrøvleargumentation. Og så skete der naturligvis ikke mere. Det gjorde der heller ikke, da daværende social-, integrations- og velfærdsminister Karen Jespersen i 2008 henvendte sig til daværende justitsminister Brian Mikkelsen om forbrydelserne. Hans svar var, at ”Hvis der alene er tale om en religiøs velsignelse, har denne ’vielse’ ikke nogen form for juridisk gyldighed i Danmark”. Hvor virkelighedsfjern har en politiker lov at være, når den manglende ”juridiske gyldighed” resulterer i ødelagt barndom, og at børn får børn?

Politikernes og myndighedernes stiltiende accept af, at børn indgik ulovlige vielser, og opfattelsen af, at hvis man ikke taler højt om et uvæsen, så eksisterer det ikke (og man skulle jo nødigt krænke nogen), gav imamer blod på tanden. Nu var det ikke mere nødvendigt, som i 2005, at afholde vielser af børn i skjul. Der skete jo alligevel ikke noget. Ingen straf, ingen udvisninger. Så nu turde imamerne tage det næste skridt. Derfor kunnelandets TV-kiggere den 31. august 2008 se endnu en skive af salamien blive skåret og overvære en børnevielse med ”bruden” i en rigtig brudekjole og glade bryllupsgæster . Den lovovertrædende imam holdt sig anonym – bare for at være på den sikre side, man kunne jo aldrig vide, om politikerne omsider kom op af stolen og foretog sig noget. En sådan offentlig provokation kunne Karen Jespersen ikke sidde overhørig, og hun forsøgte at få sat en stopper for uvæsenet. Der var fra mange sider store forventninger til hårde straffe og udvisninger. Det håb brast med justitsministerens svar.

Er der virkelig nogen, der tror, at de få sager, vi hører om i medierne, er de eneste, hvor børns barndom og ungdom er stjålet fra dem, hvor forbryderiske imamer hjernevasker udsatte og omsorgssvigtede danske børn? Og hvor muslimske forældre tvinger deres døtre til ægteskab på grund af en forskruet ”ære”, der hører til i en anden æra?

Hvornår er der ansvarlige politikere, der handler lige så hurtigt, som tilfældet var med at lovgive imod indhyllede dommere? Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke skulle være i hvert fald nogle få politikere, der har hørt om de forpligtelser, vores lande har over for børn ved ratificeringen af Børnekonventionen. Og selv blandt de mest tåbeligt romantiske multikultier, må der være nogle, som ønsker, at de, der groft bryder vore love og ødelægger børns liv, straffes.

Kan vi mon håbe på, at politikerne omsider, nu hvor det er blevet gjort klart for alle, at urdanske, ursvenske og urnorske pigebørn udsættes for det samme, som minoritetspiger gennem mange år har været udsat for, vil forstå, at kun ved at bruge skarp lud til skurvede hoveder, kan vi komme dette onde til livs?



Illustration: Barnebrud med billedbog og tudehorn.
Hun skal nok komme til at tude, inden sol står op!!!

Gammelt synspunkt gælder stadigt

“Racisme” “… Bekæmpelse af racisme er efterhånden blevet arbejdsløse venstrefløjspolitikeres beskæftigel­sesterapi. De bruger begrebet terroristisk til at tyrannisere politiske modstandere med. Den rendyrkede racisme findes så godt som ikke i Danmark. Men jagten efter den er blevet en hel besættelse. Hvis der dukker nogle få eksemplarer op på uforfalsket racisme, opleves det nærmest som en lettelse. Så er der igen noget at bekæmpe og beskylde andre for, samtidig med at ens eget selvværd kan vokse. …”


   Kultursociolog Mehmet Ümit Necef,
   Weekendavisen 13-3-1992


februar 18, 2011

Jeg ble så kvalm

Skrekk og gru hvor politisk korrekte vi er blitt her i landet!

I den lille avsides Nordmørsbygda Aure ble det holdt ”OPPKLARINGSMØTE” for å renvaske partiet Høyre for ”RASISME”. Varaordføreren hadde moret seg med litt dialektisk blogging om hun som vant en musikkpris med ”låten” HABA-HABA. Så politisk korrekte er vi i et land som sender våre ungdommer ned til et land som vi ikke har noe utestående med, for å dø der. Og hvorfor? Jo, Afghanerne har jo ikke Ytringsfrihet! Har vi det? Har vi ytringsfrihet i ordets egentlige betydning? Kan vi skrive vår hjertens mening om den ukontrollerte innvandringen til landet? Jo, men bare hvis vi skriver det så politisk korrekt og tannløst at det passer den redaksjonelle sensuren.

Nå begynner flere statsledere å få nok av den pådyttede innvandringen som kommer til å utrydde europeerne fra kloden. Men hos Ola Dunk tar det tid å fatte sannheten. Vi har en grundig hjernevasket presse og journaliststab som ikke tørr å gå egne veier og la folket få ytringsfrihet.

De fleste har vel lagt merke til at vår rikskringkasting særlig i ungdomsprogrammer ansetter flere og flere mørkhudede. Det er for å vise at vi er et ”flerkulturelt” folk! Gaute Grøtta Grav fra Romsdalen er et unntak fra regelen.

Jeg håper det er noen fra Folkebevegelsen Mot Invandring (FMI). som kan si noen Pauli ord til de såkalte ”folkevalgte” hva vi hverdagsmenneskene og skattebetalerne mener om denne meningstvangstrøyen som mot vår vilje blir tredd ned over oss.

Hilsen  joddler fra Romsdalen.

Terje Ugelstad



                                                     Norske Trolde tegnet af Kittelsen

8-årig pige levende begravet

En grufuld gerning giver ophidselse og hovedrysten i Tyrkiet: en 8-årig pige er blevet levende begravet af en 17-årig i den nordvestlige del af landet. Liget af Hasret Karakoc fra en landsby i nærheden af storbyen Edirne ved grænsen til Bulgarien er blevet fundet af redningsmandskab på et forladt areal i nærheden af hendes forældrehjem, meddeler tyrkiske aviser. Ifølge obduktion døde Hasret under jorden.

Den sydtyske avis skriver: Nabosønnen er blevet arresteret som mistænkte. Han har ifølge avisen Vatan i politiforhør sagt, at pigen på vej hjem fra skole leget med en kat, som var løbet ind i det ubeboede hus. Han fulgte efter Hasret og skubbede til hende for at få hende til at holde sig væk fra at kæle med katten, som sad i en vindueskarm. Derved snublede Hazret og stødte hovedet.

Da han troede den bevidstløse pige var død, gravede ynglingen ifølge eget udsagn i panik et hul og begravede den 8-årige.  Han havde dog haft en fornemmelse af, at Hasret måske endnu levede, sagde han. Han vil blive anklaget for at have slået hende ihjel.

Man er målløs!

Kilde; Süddeutsche Zeitung via Politically incorrect

februar 17, 2011

Hun risikerer i den grad.....

En sproglig tolkning førte til dom

   http://www.sappho.dk/domt-for-at-kalde-muhammed-padofil.htm


Dømt for at kalde Muhammed pædofil

17. February 2011 - Henrik Ræder Clausen

Det er ulovlig nedgørelse af  "religiøse belæringer" at kalde Muhammed pædofil. Derfor blev Elisabeth Sabaditsch-Wolf kendt skyldig i tirsdags. Læs analysen af den absurde dom.
Frikendt og dømt
Første runde af retssagen mod østrigste Elisabeth Sabaditsch-Wolff, der har været tiltalt for at ”opildne til had” i forbindelse med en seminarrække om de politiske aspekter af islam, blev afsluttet tirsdag d. 15. februar af dommer Bettina Neubauer med kendelsen:
Frikendt for tiltalen om at opildne til had. Dømt for at nedgøre en anerkendt religionsbelæringer. Straf: 120 dagbøder á 4 euro.
Det er en dom, der fortjener nærmere analyse.
Oprindeligt anklageskrift
Først frikendelsen. Tiltalen for at opildne til had var oprindeligt det eneste punkt på anklageskriftet. Forsvaret havde imødegået anklagen på to måder:
For det første havde det gennemgået de faktuelle detaljer fra foredraget og dokumenteret, at alt hvad der var sagt, var solidt baseret på islamisk kildemateriale, for eksempel Reliance of the Traveller fra Al-Azhar Universitetet i Cairo.
Forsvaret havde endda bekostet en autoriseret oversættelse af relevante passager til tysk, så de kunne indgå i domsforhandlingerne. Dommeren tog dokumentationen til efterretning, og den offentlige anklager anfægtede ikke det fremlagte materiale.
For det andet demonstrerede afspilning af optagelser fra foredraget, at det var holdt i en saglig og fredelig tone, og at materialet blev gennemgået i detaljer og publikum spurgte til ting, de ikke umiddelbart forstod.
Afspilningen demonstrerede også en anden vigtig ting, nemlig at nogle af de citater, anklageskriftet tilskrev Elisabeth Sabaditsch-Wolff, i virkeligheden kom fra publikum, samt at citater fra foredragene var blandet sammen med løsrevne bemærkninger fra snak i pausen.
Den offentlige anklager, der ikke havde haft indlæg eller kommentarer siden sin indledende præsentation ved første høring, anfægtede ikke denne udlægning.
Forsvaret havde i forvejen fået ham til at indrømme, at han ikke havde gennemgået det primære bevismateriale (optagelserne), men i stedet havde anvendt den udskrift, journalisten fra magasinet NEWS.at havde vedlagt, da hun foretog den oprindelige politianmeldelse.
Forventning om frifindelse
Gennemgangen af dette materiale ved de første to høringer havde ført til en forventning blandt publikum om, at ESW ville blive frikendt og renset for anklagerne mod hende, men ved slutningen af den anden høring tilførte dommeren processen en uventet vending:
Hun udspurgte Elisabeth om hendes bemærkning om, at Muhammed efter nutidens standard ville blive betragtet som pædofil. Ledsaget af en bemærkning til anklageren udvidede hun så anklageskriftet til også at omfatte ”Nedgørelse af en anerkendt religions belæringer”.
Det bad forsvarsadvokaten om tid til at arbejde med, da det ikke havde forberedt sig på denne vinkel.
En arv fra det østrig-ungarske kejserige
Det kan sikkert lyde mærkeligt, at dommeren i en retssag kan udvide anklagen, når hun finder det passende, men det er faktisk muligt efter østrigsk lov. Anklagen går specifikt på at nedgøre belæringer fra religioner, der er statsligt anerkendte.
Det blev islam i 1912 via loven Islamgesetz, der havde til formål at integrere Bosnien-Herzegovina bedre i kejserriget og bosniske soldater bedre i rigets hær. Da Bosnien-Herzegovina som bekendt blev tabt i 1. verdenskrig faldt det oprindelige formål med loven bort, men den forblev i kraft, og islam nyder derfor særlig beskyttelse under østrigsk lov.
Pædofili skal forstås rigtigt
At det er forbudt at nedgøre islams belæringer kan være problematisk, for der står mange ubehagelige ting i Koranen, blandt andet om jøder, om kvinders stilling, om 'hyklere', der kalder sig muslimer uden at gå i krig for Allahs Sag, og ikke mindst om vantro, der ikke mener, at Muhammed var en profet eller at Allah er værd at tilbede.
Men selv om der var mange henvisninger til ubehagelige passager i Koranen i ESW's foredrag, var det ikke dette, anklagen gik på.
Anklagen gik derimod på det, Susanne Winter tidligere var dømt for at komme ind på: At  man efter dagens målestok ville betragte Muhammed som pædofil. Det var velovervejet af dommeren at bekræfte dette citat fra ESW, inden anklagen blev udvidet, og det var dette punkt, der var bærende i domfældelsen.
Hvad er pædofili?
Først er det værd at se nærmere på, hvad 'pædofili' egentlig er. Fra Wikipedia.
Pædofili (græsk, pais: barn og filos: ven. Bemærk at på græsk hedder det en pæderast (pais: barn og erastes: en der (erotisk)elsker børn). Betegnelse for seksuel tiltrækning til børn. I medierne og den offentlige debat bruges begrebet pædofil oftest om personer, der dyrker sex med børn (hvilket er kriminelt). Som det vil fremgå nedenfor, anser eksperter det således, at en person ikke nødvendigvis er særligt tiltrukket af børn (og dermed pædofil), fordi vedkommende dyrker sex med et barn.
Trangen, ikke handlingen
Her er det værd at bemærke, at pædofili er en holdning (seksuel tiltrækning af børn), ikke en handling (seksuel omgang med børn). Pædofili er i sig selv ikke strafbart, omend besiddelse og distribution af børneporno er. Sex med mindreårige, derimod, er åbenlyst kriminelt og strafbart.
En anden detalje blev afgørende for sagens udfald, nemlig at begrebet har forskellig betydning i folkemunde og blandt fagfolk. For folk flest betegner 'pædofil' en person, der aktivt krænker børn seksuelt. Det er det, der af gode grunde optager folk flest, for det er de konkrete personer og deres handlinger, der udgør en bekymring i dagligdagen.
Blandt fagfolk betegner ordet derimod trangen til primært at have seksuel omgang med mindreårige, uanset om den medfører konkrete overgreb eller om trangen bliver holdt i skak af patienten.
Dommeren gjorde i sin domsafsigelse opmærksom på denne skelnen mellem pædofili som holdning kontra pædofili som handling, og understregede, at blandt fagfolk udtrykker det en mental tilstand, der handler om at den primære seksuelle tiltrækning er rettet mod mindreårige børn.
Muhammed frikendt for pædofili
Her fandt dommeren, at Muhammed ikke med rimelighed kunne omfattes af begrebet, af to grunde:
1) Ud over ægteskabet med Aisha, der blev indgået da Aisha var 6 og fuldbyrdet da hun var 9, havde Muhammed mange andre kvinder, i ægteskab, som elskerinder, eller vundet som bytte i krig. Det dokumenterer, at Muhammed ikke havde en primær seksuel tiltrækning af mindreårige.
2) Ægteskabet og dermed den seksuelle omgang med Aisha standsede ikke, da hun blev kønsmoden, men fortsatte til hendes 18. år, da Muhammed døde. Dette understreger igen, at Muhammed ikke primært blev tiltrukket af hende, fordi hun var mindreårig.
Ulovlig nedgørelse af Muhammed
Derfor fandt dommeren, at betegnelsen 'pædofil' var en urimelig og ulovlig nedgørelse af Muhammed, at Elisabeth Sabaditsch-Wolff dermed havde gjort sig skyldig i at nedgøre en anerkendt religions religiøse belæringer, og derfor skal betale en bøde på i alt 480 euro (cirka 3.600 kroner) for at nedgøre en anerkendt religions belæringer.
At ordet 'pædofil' har en anden betydning blandt ikke-fagfolk, samt at ESW ikke er specialist på feltet, blev ikke tillagt vægt.
Domfældelse for enhver pris?
For den, der har fulgt sagen, kan det virke som om, dommeren aktivt har søgt at få dømt Elisabeth Sabaditsch-Wolff, og man kan ligefrem få en mistanke om, at der et eller andet sted eksisterer en beslutning om at hun skulle kendes skyldig, uanset prisen.
Men prisen kan vise sig at være ganske høj.
Den offentlige anklager har, udover sin indledende præsentation, ikke sagt noget under sagens forløb, og udvidelsen af anklagerne skete på dommerens initiativ.
Det er også påfaldende, at dommen er baseret på en muligvis fejlagtig kategorisering af Muhammeds seksuelle tilbøjeligheder, ikke på Koranen, der ellers anses for at udgøre de egentlige religiøse belæringer i islam.
Logiske konsekvenser
Jura er heldigvis logisk, og derfor kan man tillade sig at udlede nogle logiske konkekvenser af den afsagte dom:
1) Det kan være strafbart at bruge et begreb forkert, uanset at det bruges i tråd med almindelig forståelse af ordet.
2) Det regnes af dommeren for bevist at Muhammed havde seksuel omgang med mindreårige. Alligevel vælger hun at kalde det 'nedgørelse' at bruge ordet 'pædofil' om denne opførsel.
3)  Da loven kun omtaler 'religiøse belæringer', ikke 'religionsgrundlæggeres opførsel' eller lignende, må dommen tolkes på den måde, at Muhammeds liv og levned – herunder seksuel omgang med mindreårige – udgør en egentlig del af islams belæringer. Dette er i tråd med koranens vers 33:21 og fundamentalisters udlægning af islam.
4) Islam har en bemærkelsesværdig grad af beskyttelse fra kritik under østrigsk lov, der i praksis udvider beskyttelsen til at omfatte negativ omtale af Muhammed. Andre religioner, f.eks. buddhismen, har ingen tilsvarende beskyttelse.
Hvis Muhammeds liv, som er detaljeret beskrevet i de islamiske skrifter, hermed anses for en uadskillelig del af islams belæringer, vil det blive juridisk problematisk at kritisere personer, eller enhver form for handling, der kan baseres på dem.
Det vil blandt andet sige kvinders manglende ligestilling, Muhammeds nedsættende holdning til jøder, hans brug af vold og drab af kritikere og modstandere, og andre artige sager fra hadith-samlingerne.
Muhammeds eksempel må ikke nedgøres?
På Muhammeds tid var børneægteskaber en tradition på den arabiske halvø, og ægteskaberne indgik ofte som brikker i politiske alliancer.
Det var også tilfældet med Aisha, hvis far Abu Bakr efter Muhammeds død blev hans efterfølger, den første kalif. Hendes unge alder (6 ved ægteskabets indgåelse, 9 ved dets fuldbyrdelse) er dokumenteret i mange hadith-beretninger, især fra Bukhari, der traditionelt anses for fejlfri i sine beretninger om Muhammeds liv og levned.
Al-Tabari nævner sit store historiske værk (bind 7, side 7), at Muhammed blandt alle sine kvinder kun blev inspireret til koran-åbenbaringer, når han var sammen med Aisha. Under østrigsk retspraksis er det i dag strafbart at sige noget negativt om dette.
At Muhammeds eksempel retfærdiggør børneægteskaber den dag i dag er nok et aspekt, der har undgået dommerens opmærksomhed.
Historier om disse barnebrude og deres aldrende ægtemænd når regelmæssigt ud til den vestlige presse, og man hører igen og igen, at ingen vil hjælpe de små piger. Selv sheik'erne, der jo har en grundig uddannelse i islamisk lov, griber ikke ind og bruger sin autoritet til at forhindre børneægteskaber.
At Muhammeds liv og eksempel skulle udgøre en religiøs belæring, der er beskyttet under østrigsk lov, forekommer så absurd, at det må være uigennemtænkt.
Khomeinis bog må godt nedgøres
Man kan så spørge om Ayatollah Khomenis bog Tahrir-ol-vasyleh, der også anbefaler seksuel omgang med mindreårige, tilsvarende vil være beskyttet under østrigsk lov.
Her er svaret et klart 'Nej', da statsanerkendelsen af islam i Østrig specifikt omhandler Hanifi skolen, der er en gren af Sunni islam. Shia-islam, som Khomeini jo tilhørte, nyder ikke en tilsvarende beskyttelse.
En oplagt appelsag
Det burde egentlig være en dårlig sag for den østrigske stat at straffe sine borgere for at tale imod seksuel omgang med mindreårige.
Den sunde fornuft synes at have været på ferie i denne sag, hvis dom hviler på en spekulativ overvejelse af, om et i øvrigt almindeligt brugt begreb er korrekt anvendt eller ej.
Og uanset om det måtte være forkert anvendt, må man vel som borger ikke bare have ret til at ytre vores meninger, men også til indimellem at komme til at sige noget, der er forkert, uden straks at skulle stilles for en domstol.
Elisabeth Sabaditsch-Wolff, der erklærer sig som feminist og engagerer sig i islam-debatten for sin datters fremtids skyld, vil naturligvis ikke have denne dom og den tilhørende plettede straffeattest siddende på sig.
Dommen blev af forsvaret appelleret på stedet, og derfor er der lagt op til en ny runde høringer, der formodentlig vil gennemgå mindre flatterende sider af Muhammeds liv, samt formodentlig spørgsmålet om hans liv og eksempel kan betragtes som religiøse belæringer.

Sagen følges løbende på english.savefreespeech.org. Her er det også er muligt at støtte Elisabeth Sabaditsch -Wollf økonomisk, hvilket vil blive nødvendigt i forbindelse med appelsagen.

februar 16, 2011

Den uheldige JONAS

















En mycket ung kommunfullmäktigeledamot 
i Köpenhamn, Jonas Björn Jensen, ville 
fram i det politiska livet och kastade sig 
ut i de upprörda vågarna i en - - valkamp!

Valgsnyderi opdaget i Malmö

Fra dansk side har man gang på gang påtalt, at det svenske valgsystem er helt håbløst, da det står vidt åbent for manipulationer.

Her kommer en historie om, hvordan socialdemokratiske politikere i Malmö har udnyttet ghettoen Rosengård, hvor der er mange indvandrere, som ikke kan sproget og ikke forstår en pind af, hvordan man stemmer.

Man har haft særlig kik på de muslimske analfabetiske kvinder. 


I det her tilfælde er valgfusket så blevet opdaget, men hvor store mørketal er der? Snaphanen skrev fornylig om de nye alderdomshjem (kun for arabere), hvor nogle ikke kan svensk, selvom de har boet her i årevis.

Jeg håber, at I kan læse svensk: 



Politiker anklagas för valfusk i Rosengård

MALMÖ På valdagen var kön lång till förtidsröstningen på City Gross i mångkulturella Rosengård. Totalt röster här 1 096 personer i stället för i de ordinarie vallokalerna. Jämfört med föregående val är det en tredubbling. Citygrosseffekten, eller Citygrosscirkusen, sägs ha avgjort valet i stadsdelen.
– Det brast i demokratin, säger Mohammad Mohammad (M).
– Folk fick inte välja fritt, hävdar Ahmad, Rosengårdsbo.
Jamal El-Haj (S) från kommunstyrelsen anklagas nu för valfusk.
Johan Hansson, valnämndens sekreterare, spekulerar i att partierna sägs ha varit väldigt aktiva där ute, eller sättare sagt Socialdemokraterna som mobiliserade folk till valurnorna.
Henry Lindelöf, valstatistiker, konstaterar att Socialdemokraterna fick en mycket högre andel än normalt. Historiskt har dessutom det borgerliga blocket varit störst då förtidsrösterna räknats. Dock inte i valet 2010.
Valet blev jämnt, ett par tusen röster (ett mandat) avgjorde i de rödgrönas favör. Just därför var mobiliseringen extra viktig och den så kallade Citygrosseffekten sägs ha varit avgörande.
Enligt Ahmad och Hussein, två Rosengårdsbor, borde dess rätta namn dock vara Citygrosscirkusen och kallar valdagen för en katastrof. De berättar att flera socialdemokratiska valarbetare stod utanför City Gross med förslutna och preparerade valkuvert med partiets valsedlar inuti som lämnades över till folk som aldrig tidigare röstat och i många fall inte ens talar svenska.
Jamal El-Haj sitter i kommunstyrelsen och är stadsdelsordförande i Limhamn-Bunkeflo. Han ska ha sagt till de röstande att det bara var att lägga de färdiga kuverten i lådorna. Dessutom hade de också kryssat i namn på valsedlarna.
Fullmäktigeledamoten Mohammad Mohammad (M) blev också vittne till förfarandet, och stödjer Ahmads och Husseins beskrivning av händelseförloppet. Enligt honom hade socialdemokraterna stora kuvert i vilka tre små kuvert låg med partiets valsedlar för riksdag, region och kommun.
De vände sig bland annat till äldre kvinnor från Mellanöstern och folk som nyligen fått uppehållstillstånd, alltså människor som inte vet hur man röstar.
– Det fanns några socialdemokrater som, så kallat, ”hjälpte dem”. Jag tänkte: vad gör de?
– En socialdemokrat sa till folk ”vi har allt färdigt”. Vadå ”allt färdigt”?
En av dessa var kommunstyrelseledamoten Jamal El-Haj.
Ahmad och Hussein berättar vidare att El-Haj stod vid ingången och delade ut rosor till i synnerhet arabisktalande personer som han försökte övertyga om att en röst på Socialdemokraterna, och på honom, skulle gagna Palestina.
Dessutom hade ovanligt många rykten spridits om att Moderaterna bland annat ville kasta ut alla invandrare och att man hade för avsikt att samarbeta med Sverigedemokraterna.
– Det finns tyvärr en odemokratisk miljö som fungerar bland våra arabiska väljare. Det är lätt att skrämma dem som kommit de senaste fem-sex åren. Mycket lätt.
Kilde: den svenske blog: Politiskt inkorrekt.



Det er pinligt at skulle sige det, men der bør være valgovervågning i Sverige sådan som det også er blevet foreslået flere gange! (bl.a. i bogen "Sveriges Tragedi"). 

Sverige synes med dette frimærke at antyde, at det er blevet en slags bananrepublik. 

Fra asken i ilden?

Vi har i flere dage set ægyptere og andre arabiske befolkninger råbe og skrige og hyle af deres lungers fulde kraft for at blive af med deres eneherskere. Og hvad kommer der så efter dem?

Har man slet, slet ikke fulgt med og bare troet, at islam var en anden form for religion af tilnærmelsesvis samme indhold som vor hjemlige kristendom, så kan man nok indbilde sig, at en revolution dernede må betyde, at folket ønsker noget i retning af de demokratier, vi kender fra Vestens lande. Men der tror man nok fejl! Oriana Fallaci, som gjorde, hvad hun kunde for at advare os, skrev, at man ikke bare kan række demokratiet frem, som man rækker et barn et stykke chocolade, for de véd ikke, hvad det er! Og de har heller ikke noget rigtigt arabisk ord for ”frihed”. De bruger i stedet for glosen ”hurriyya”, som kommer af adjektivet ”hurr”, der betyder en frigivet slave, og som kendes tilbage til år 1774, da der afsluttedes en russisk-tyrkisk handelsaftale.

Nej, befolkningerne havner nok snarere fra asken i ilden.

Kilde: Oriana Fallaci, ”La Forza della Ragione” (Fornuftens Kraft)

EU-snageri i pensionisters ökonomi

ej til EUs pensions-kontrol
Europa-Parlamentet stemmer i dag om "sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa " - et forslag der, på trods af de pæne ord, handler mere om at få skabt et fælleseuropæisk marked for pensioner, end om at sikre, at de enkelte landes pensionssystemer er bæredygtige.
"Det er stærkt bekymrende, at det underliggende formål med denne betænkning synes at være et ønske om, at de store multinationale pensionsselskaber skal have lettere ved at gøre pensioner til en ren handelsvare," siger Anna Rosbach, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

"Men måske endnu farligere er det, at forslaget lægger op til, at pensionssystemer der ikke behager EU, skal kunne mødes af økonomiske sanktioner - ganske som med almindelige budgetunderskud," udtaler Anna Rosbach
"Det kan ikke være rigtigt, at Merkel og Sarkozy skal bestemme over de danske pensionisters liv," siger Anna Rosbach

"Pensioner er et område, hvor EU´s medlemslande stadigt er meget forskellige - og det er ikke et emne, der egner sig til hovedløs harmonisering. Det bør derimod sikres, at de enkelte medlemslande forsat selv skal kunne bestemme, hvordan deres pensionssystemer er indrettet."
Link til betænkningen.

Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti. Strasbourg 16.2.2011.

februar 15, 2011

Pas godt på Schweiz


Schweiz har et hjemmeværn, bestående af de rekutterede soldater, som indtil de er fyldt 30 år indkaldes hvert år for regelmæssigt exersits, så de holder sig a jour. De har deres våben i et skab derhjemme og er altså når som helst parat til at forsvare fædrelandet. I søndags var der folkeafstemning om, hvorvidt denne ordning skulde fortsætte eller om det ikke var for faligt at have våbnene hjemme. Forslaget kom fra venstrefløjen, som jo traditionsmæssigt hylder freden officielt og frem for alt anvender en anden krigstaktik med erobring af fjendens land indefra uden brug af våben (5. kolonne-strategi).

I dette tilfælde slog de på, at selvmorderne kunde bruge våbnene, de havde derhjemme.
Hm! Vil man af med livet skal man nok komme det. Det er jo nok med en plasticpose.

Resultatet af folkeafstemningen blev, at man beholder våbnene derhjemme som hidtil.


Fot:  Wilhelm Tell

Bibliotekernes manglende alsidighed

Her har nylig været nogle indlæg om Biblioteksvæsenets politiseren og manglende alsidighed. Her kommer mere:

Den 13.oktober 1978 holdt skolebibliotekarerne et seminar på Fyn med ca. 60 deltagende skolebibliotekarer eller lærere.

Man snakkede sexundervisningsbøger med stor iver ligesom man gør det i dag Man væltede sig plumpt rundt i emnet under foregivende af, at det var ”tabu”. Så man talte tabu hele tiden. Som oplæg lod man teatergruppen ”Banden” spille Hans Hansens ”sexualpædagogiske spil for småbørn” Bim, bam, busse, min mor har…o.s.v. - - og fars er så lang som en flagstang. Hans Hansen var selv ”teaterarbejder” i ”Banden”. Ved gruppeteaterudstillingen i Frederiksberg Rådhushal 1975, arrangeret af professor i teaterhistorie Kela Kvam, var det nævnte vers flankeret af et ophængt præservativ. Frederiksberg borgmester Stæhr Johansen i fuld ornat indviede udstillingen. Han var nok ikke den rette til at fremføre kritik!


Hans Hansen* blev som andre venstreorienterede børnebogsforfattere båret frem af bibliotekscentralen f.eks. ved hjælp af deres bogliste ”Ungdomshjørnet”, og han var på biblioteksturné rundt i landet 1977-78: ”Unge i dag: mød jeres forfatter Hans Hansen: action, elskov, spænding og morale”…. (Han hører til de mere) ”ærligt realistiske ungdomsforfattere, der i et livsnært sprog udtrykker unges barske og poetiske hverdag i et problemfyldt samfund”(skrev Bibliotekscentralen). Trods denne reklame mødte der kun 4 unge op for at se idolet på Gentofte Bibliotek, men i skolens dansktimr kunde de læse hans novelle ”Bøssekarl” i en udgave fra Dansklærerforeningen.



Hans Hansen angreb Astrid Lindgrens bøger og klassikerne, der ifølge ham kun kunne sælges ved opreklamering! De havde borgerlig slagside. Gode børnebogsforfattere måtte sigte på bibliotekerne, f.eks. var hans ”Vil du se min smukke navle” solgt i 7000 exemplarer, hvoraf de 6000 til bibliotekerne.
Mere om Hans Hansen i noten nederst!

Panelet på seminaret var sammensat på den sædvanlige måde, hvor man forhånds sikrer sig resultatet: der var 3 af samme surdejg og så én til – for alsidighedens skyld. Den sidste var en læge, der syntes at have et normalt syn på liv og forplantning.

Overlærer Ingolf Leth snakkede om den historiske udvikling af sexundervisningen, idet der dog manglede ganske væsentlige ting, som han næppe kan have været uvidende om, men ønskede at fortie.   
Lærer Arne Olesen, der virkede ved det socialistiske tidsskrift BIXEN, missionerede ligesom andre for sit politiske budskab.

Sexprofeterne Inge og Sten Hegler og Per Holm Knudsen var naturligvis også til stede. Sidstnævnte forklarede, at idéen med hans venstreextremistiske sex-snuskede bog, Conni og Bolighajen, var helt enkelt, at han som marxist vilde udbrede sit evangelium. Bogen vakte mange stærke reaktioner, både  fra børnebibliotekarer, journalister, almindelige forældre og fra unge med kritiske ord som: lavalderliderlighed, vulgær-marxistisk, porno-politisk…Det var denne ”ophøjede” børnebogsforfatter, som senere arrangerede den snuskede danske skolesex-undervisnings PC-skive i 2004. Den blev stoppet af Lars Løkke Rasmussen

På bibliotekarseminaret uddelte han sine hjemmelavede spørgeskemaer om de mest intime sex-forhold. Gud ved, hvad han skulde bruge deltagernes svar til?

Det her var bare et lille eksempel på, hvordan Bibliotekscentralen og mange biblioteker var/er
med til at nedbryde vort samfund og vor kultur. Man må ikke generalisere, hedder det i dag, så vi må hellere tilføje, at enkelte biblioteker havde mod til at imødegå den herskende linje. Sådan blev  et planlagt besøg af nævnte Per Holm Knudsen på Tranebjerg Bibliotek på Samsø aflyst, fordi biblioteket fandt. at bogen ”Conni og Bolighajen”  var ”uegnet for børn”!


*) Hans Hansen blev formand for Forfatterforeningen 1984, og som sådan samarbejdede han med Østtyskland. Hans Hansen og Stasi-stikkeren Waldtraut Lewin underskrev en samarbejdsaftale mellem Forfatterforeningen og Schriftstellerverband der DDR 25.8.1988 og præsenterede den på Forfatterforeningens generalforsamling 5.11.1988 som fuldbyrdet kendsgerning. Kritik af fremgangsmåden afvistes af den nye formand: psykolog Jesper Jensen!!!


Kilder: Tidsskriftet AKTION, Bogustillingen L.I.B.E.R og Familievärnets Telefonavis - alle 1978

februar 14, 2011

Melchior: Muslimer er mere udsatte end jøder....













En logrende Bent Melchior smisker for
Bashi Qurashi: 
"Muslimer er mere udsatte end jøder..."

Det manglede da søreme også bare… 

Det er jo muslimer, som dag ud og 

dag overfalder og mishandler 

anderledes tænkende og opfordrer 

til mord på jøder. 


Jøder har aldrig opført sig sådan 

som vore muslimske gæster i Danmark 


februar 13, 2011

Forkvaklede idéer

Kathrine Winkel Holm angreb fornylig "genuspædagogernes" forkvaklede idéer i JyllandsPosten

http://www.katrinewinkelholm.com/2011/02/knskommissrerne-kommer.html

Kønskommissærerne kommer

 

Mærkeligt, som vores tid på mange måder minder om 1970' erne.

De særeste steder støder man ind i 70' er-retro.

Gå ned i legetøjsbutik, og du vil finde "Nej til atomvåben"-tegnet overalt på det tøse-tingeltangel, man kan købe dér.

Gå i gymnasiet og du vil blive undervist efter principper fostret på RUC i 1970' erne.

Tænd for skærmen og se et Egypten, der desværre snarere ligner et efterår i Teheran 1979 end et forår i Prag 1968.

Og kast endelig et blik på den europæiske køns-og familiepolitik.

Her står der 1970' erne med fede typer henover det hele. Ja, faktisk er det langt værre end i 70' erne, for dengang var det kun de unge, vilde bh-befriede kvindesagskvinder, der krævede kvindekvoter og udjævning af alle kønsforskelle. I dag kommer de selvsamme tanker fra oven, formuleret af pæne slipsemænd og -kvinder i FN og EU: Mænd opfører sig kun som mænd, fordi de er blevet hjernevasket til det. Kvinder kun som kvinder, fordi vi har fået at vide, at vi skal. Skal fremtidens nye, kønspolitisk korrekte menneske virkeliggøres, kræver det ikke bare kvindekvoter og en familiepolitik, der driver småbørnsmødrene ud af hjemmene og fædrene hjem på barselsorlov. Nej, der er brug for en intensiv genopdragelses-indsats på alle niveauer. Og man skal i gang så tidligt som muligt, har de kulturelle ingeniører indset, ellers vil det nye menneske aldrig opstå. På en måde er det jo rigtigt nok. Når det er noget så fundamentalt som naturen, man erklærer krig, må alle midler i brug, hvis man skal have blot en minimal chance for at vinde.

Projektet kaldes kønsmainstreaming og har et umiskendelig totalitært touch, om end i en blodfattig, halv-nihilistisk udgave, der passer perfekt til det aldrende, modløse Europa. Herhjemme har vores efterhånden højrøde opposition naturligvis også kønsgenopdragelse på valgprogrammet.

SF'eren Pernille Vigsø Bagge sprang således for nylig ud som varm tilhænger af projektet.

Med vanlig kønskommissærlogik konstaterede hun i Information, at der er brug for en »mentalitetsændring i hele samfundet«, og at børnene så tidligt som muligt skal befries for »indgroede ideer om han og -hunkøn.« Naturligvis kan man ikke overlade denne genopdragelse til det civile samfund, der jo er fuld af suspekt kønstænkende bedstemødre, forældre og voksne, der stadig ikke kan se problemet i, at piger leger med dukker og drenge med plastikgeværer.

Nej, det er en statslig opgave at få fremtidens børn på bedre kønstanker, mener Vigsø Bagge, der ikke for ingenting er medlem af et socialistisk folkeparti. Derfor skal indoktrineringen foregå i offentligt regi begyndende med daginstitutioner og folkeskole.

Så når du engang i fremtidens socialistisk ledede Danmark sender dit barn i folkeskole, skal det kun ikke kun lære at læse, skrive og regne. Det skal også lære at være dreng på den rigtige, "udvidede" måde og pige på den korrekte, ikke-fastlåste facon. Til det formål skal seminarieeleverne, som ellers trænger så desperat til ekstra grammatikkurser, undervises i kønsbevidsthed af en hel stab af "genuspædagoger".

Den dag, dette program gennemføres, vil jeg personligt gøre, hvad jeg kan for at få folkeskolen nedlagt.

En statslig uddannelsesinstitution, der har kønsgenopdragelse af børnene på programmet, hører hjemme i 1970' ernes DDR, ikke i fremtidens Danmark.

Men Pernille Vigsø Bagge skal alligevel have tak. Det er godt at vide, at kønskommissæerne kommer den dag, Helle og Villy får magten.

 

Jyllands-Posten 5/2 2011

 

"Odense Kommunfullmäktige är tydligen ute att cykla"

Odense Kommune vil forære de muslimske kvinder cykler og cykeludstyr og lære dem at cykle, så de bliver integrerede... (Uriasposten)

Denne enestående fantastiske idé er en gammel traver fra Københavns Kommune i 2001, som dengang gav anledning til følgende læserbrev 15.2.2001:

”Københavns Kommune må have for mange penge mellem hænderne og ikke vide, hvad de skal bruge dem til. Nu vil de betale for at undervise indvandrere i at køre på cykel. Det skulle hjælpe på integrationen, for så kan de muslimske kvinder komme ud og cykle. Skal det at køre på cykel nu kræve dyr undervisning? Lån dem en cykel og lad dem øve sig på en eller anden bane, sådan som vi andre har gjort, mens der er en, der løber ved siden af. Om de muslimske kvinder får mere frihed fra deres mænd af den grund, tvivler jeg på. Tvært imod må det vel - set med deres øjne - være lidt umoralsk at cykle, da man jo risikerer at se en vrist eller - uh ha! da da! et knæ under skjørterne. Og hvad med de kvinder, der er totalt indhyldet, så man ikke kan se ansigtet? Er det færdselsmæssigt forsvarligt at cykle rundt med bind for øjnene?
     Det kan ikke være rigtigt at skatteborgerne skal betale for ”undervisning” i cykling.”


Selvfølgelig er der også socialarbejdere i Odense, som i dag øjner en chance for at få et let job med at snikke-snakke-ingenting på et kursus om cykling, samt tjene penge ved at løbe ved siden af cyklen og være parat til at gribe pigen, hvis hun vælter.

"Odense Kommunfullmäktige är tydligen ute att cykla", som svenskerne siger for at udtrykke, at de må være tossede


Venstre vil gerne støtte det Muslimske Broderskab i Ägypten!!!

Vi afviser ingen på forhånd heller ikke det Muslimske Broderskab. Ingen ved reelt, hvad de står for.
-          
Det er da vældigt uheldigt for Venstre, at deres udenrigspolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen lufter sine meninger offentligt og dermed afslører
manglende kundskaber. Det er rent ud sagt katastrofalt, men på den anden side er det jo rart at vide.


Islamiske partier i Ägypten skal ikke have dansk støtte, mener de konservatives udenrigsordfører Naser Khader; Ägypten skal sikre demokratiet i grundloven, så islamiske partier ikke kan afskaffe demokratiet, hvis de vinder valget.

Khader vil ikke støtte det Muslimske Broderskab, da det går ind for sharia.

´Vi vil kun støtte partier, der bygger på frihedstraditioner, demokrati og universelle menneskerettigheder. Vi skal ikke støtte partier, der bygger på Guds vilje, lov og læresætninger,´ siger Khader.


Aastrup Jensen og andre uvidende politikere bör läse Helle Merete Brix´s bog ”Mod Mörket” om Det muslimske Broderskab i Europa.

Kraftfuldt budskab.

Dette foto har nok tidligere været vist her på bloggen. Det drejer sig om en afghansk kvinde, der fik sine øren og næse skåret af af sin kærlige mand på ordre af en Taliban-leder.

Fotoet er nu blevet tildelt Verdensfotoprisen. Fotografen Jodi Bieber  knipsede billedet af den 18-årige Bibi Aisha til ”Time Magazine”. Anledningen til den grusomme straf var, at hun vilde forlade sin mand på grund af hans voldelige opførsel i hjemmet.

Hun lever nu i USA, hvor man prøver at genskabe hendes ansigtstræk. Den kvindelige dommer for prisuddelingen begrunder sin bedømmelse således:
”Det er et utroligt talende billede. Det udstråler et enormt kraftfuldt budskab til verden om de 50 % af befolkningen, som udgør kvinderne. Så utrolig mange lever stadig under miserable betingelser og lider under vold. Fotoet er så stærkt, fordi kvinden ser så værdig ud som en ikon.”


februar 12, 2011

Jellingestenene

         var i nat udsat for hærværk.


http://www.bt.dk/danmark/jellingestenene-udsat-for-haervaerk

Det er bare så "skægt"

Sverige er som bekendt det land, som har flest voldtægter i Europa.
Takket være Læger uden Grænser har vi hørt og set, hvordan den slags forbrydelser brugtes i Kongo, ikke mindst under borgerkrigene.. Men efter sigende ligger Sydafrika i toppen på verdensplan. Den internationale organisation for medborgerrettigheder ”Avaaz.org” skriver om problemet.

Voldtægt i Afrika er kulturelt forbundet med idéer, som vi andre har svært ved at forstå. I den brede ubelæste negerbefolkning er der bevaret megen overtro, og mere er kommet til. Således tror man, at homosexualitet er et handikap som kan reguleres. Man kan ”rette fejlen” på en lesbisk pige ved at voldtage hende. Det kaldes ”corrective rape” (korrigerende voldtægt) og kom frem, da en lesbisk pige på Sydafrikas kvindelandshold i fodbold, Eudy Simelane, blev bestialsk overfaldet med gruppevoldtægt og myrdet for tre år siden.

Sidste år blev en 30-årige Millicent Gaika overfaldet og brutalt mishandlet, slået og voldtaget. og til sidst forsøgt kvalt med en el-ledning. Voldtægtsmanden vilde ”gøre hende til kvinde”, gøre hende gravid eller myrde hende og kaste hendes lig i floden. Hun kendte argumentationen, for hun var blevet overfaldet to gange tidligere, men overlevede også denne gang mirakuløst nok.  

Der anmeldes mindst 500 ”korrektionsvoldtægter” om året i Sydafrika, men mørketallet er givetvis stort. I år 2000 fik man en lov mod hadforbrydelser, men den er kun sjældent blevet brugt. Nu forsøger man at presse på myndighederne og kræver strengere straf for ”korrektionsvoldtægt” end for ”almindelig voldtægt”.
Mange unge sorte i Sydafrika synes at gruppevoldtægt er ”skægt” og 62 % synes ikke, at vold og voldtægt er rigtig vold. Det er jo bare mandigt!

Ammestuesnak gør ikke situationen bedre: det er en udbredt overtro, at sex med en såkaldt ”uskyldig”, altså et barn, kan helbrede en for aids. Denne ”medicin” prøver man så på børn helt ned til babystadiet, hvilket kan flænge ungen i stykker med døden til følge.
Sydafrikanske negere kan være extremt brutale, og hver fjerde mand 
angives at være voldtægtsforbryder. Det er især Boernes efterkommere, der risikerer mishandling, grov vold og voldtægt.

Skønt dette emne burde have enorm interesse for Sverige, som tager imod en ustyrlig mængde ikke-europæere og samtidigt har det største antal voldtægter i Europa, så omtales det helst ikke for ikke at vække harme og had. Ugeavisen ”Nationell Idag” dyrker ikke sådanne fortielser. Den har derfor været uanstændig nok til at lægge tabu-emnet frem i spalterne til gavnlig oplysning for svenskerne.

februar 11, 2011

Mindeord over Bjørn Voldnes


Bjørn Voldnes, en gæv og uforfærdet nordmand har forladt os og kampen for vore landes frihed og selvstændighed:

Formann gjennom mange år og kasserer i Folkebevegelsen mot innvandring, Bjørn Ove Voldnes døde 1. februar, 68 år gammel. Bjørn var en av stifterne i 1987, og har sittet i landsstyret sammenhengende siden. Begravelse var tirsdag 8. februar fra Herøy kirke. Tilstede fra FMI var Jan Høeg, Ingmar Bigset, Bjørnar Røyset og vår trykkeri-kollega Stig Bergmann. Jan Høeg la på krans "med en siste hilsen fra gode venner".

Bjarne Dahl har skrevet minneord: http://www.fmi.as/hovedside/427-minneord-voldnes

Med hilsen

FMI
Bjørnar Røyset
formann



MINNEORD

Når gode menn går bort heter det gjerne at ingen er uerstattelig. Vi sier det for å trøste oss selv, og hverandre. Ett er visst: Ingen kan erstatte Bjørn Voldnes.

Han var med fra starten. Den kunne tatt motet fra mange. En aktet mann i lokalsamfunnet, som god nabo, bedriftseier og –leder, arbeidsgiver, styremedlem og økonomiforvalter i Herøy Høgre fikk attest fra HM Dronningen som ”grums”, vi var personer hun ”ikke ville tatt i med ildtang”. Det var beskrivelsen hun tok seg rett til å gi de norskdomsmenn og –kvinner som var kommet sammen til stiftelsesmøte, og med ett mål for øye: Å bevare Norge for kommende generasjoner, og hindre fremmedstyre i fedrelandet. Dét var heller ikke Høyres målsetning, den gang like lite som nå: Bjørn Voldnes ble ekskludert av partiet, mot lokallagets ønsker, men det ble trumfet igjennom av sentralstyret, til evig skam for partiet. 

Slik var toneangivende kretser mot oss fra starten av, men Bjørn mistet aldri motet. Slekten hans hadde vært knyttet til havet i slektsledd, selv var han seiler og trivdes best når det blåste friskt. Så sto han da også oppreist mot brottsjøene av skjellsord og sjikane, og mot voldelige angrep: En kjempe, fysisk, og med overbevisningens kraft som en god sak gir den som sloss for et fritt fedreland.

Bjørn organiserte Folkebevegelsen mot Innvandring til en landsdekkende fylking av fedrelandssinnede. FMI ble en livssak for ham, og krevde både tid, krefter og økonomiske offer, hele tiden i strid med motkrefter, som ut fra ulike motiver vil legge landet åpent for fark og fant. Bjørn mistet aldri motet, selv ikke da sykdommen rammet. Det er værhardt på kysten vår, det setter sitt preg på menneskene, og mer på Bjørn enn på de fleste.

Vi Folkebevegelsen mot Innvandring minnes Bjørn Voldnes med takk, og i ærbødighet.
BJARNE DAHL