Tysklands største moské

Tysklans største moské indviet i Duisburg med en 34 meter høj minaret.

Tyskland har ifølge Reuters 3,2 millioner tyrkiske indvandrere og nu er landets største moské blevet indviet. Den er smykket med guld og turkiser og har kostet 56 millioner kr, hvoraf EU og delstaterne Nordrhein-Westfalen har bidraget med halvdelen.
Derved har EU igen afsløret, hvad de er ude på. Det var EU´s forløber, det europæiske Fællesmarked, der i 70´erne som et resultat af oliekrisen aftalte med de islamiske lande i Mellemøsten, at de skulle levere olie til en rimelig pris mod at Europa fremmede arabisk (– d.v.s. islamisk kultur ) og åbnede Europas grænser for fri indvandring af løs arbejdskraft. Indvandrerne skulle nyde de samme sociale goder som befolkningerne i Europa.
Imamen Mehmet Ozay forsikrede, at moskéen var ”et symbol på menneskelig, religiøs, kulturel og social integration”. ”Vi har intet at skjule”, sagde han – og skjulte dog sandheden,der ligger bag det ivrige moskébyggeri i Europa!
Tyrkiet kalder gerne deres moskéer i Europa ”Fathi Camii”. Det betyder ”erobrermoskéer”, for de er bygget med tanke på den store sultan Mehmed Erobreren, som på 1400-tallet erobrede og totalødelagde Byzans (Konstantinopel) og lovede at fortsætte i samme stil. Tyrkerne blev dog standset ved Wien 1683, men for nogle årtier siden tog de fat igen med uformindsket indsats, nu mere eller mindre betalt af Vesten selv.
De fleste muhammedanere præsenterer udelukkende islam som en religion … og moskéen et bedested for muslimer, svarende til de kristnes kirker. Når de siger sådan, benytter de sig af det begreb, som i islam kaldes ”taquia”. Det er en af Allah tilladt manipuleret eller løgnagtig udtalelse, som skal gavne islam ved at forvirre de vantro ikke-muslimer og få dem til at hoppe på hvad som helst.
Til trods for, at de fleste i Vesten vel efterhånden er klar over islams mål og metoder er der stadig mange, der spiller med som ”brugbar-naive”. Ved åbningen af Tysklands største moské musicerede Duisburgs Philharmoniorkeste, mens kristne ledere holdt tale etc.
Selve åbningstalen holdtes af lederen for Nordrhein-Westfalen, Jürgen Rüttgers, som mente, at muslimer i Tyskland havde ” ret til at bygge moskéer så store som de kunne lide.” Det skal nok tages med et gran salt, for der er vel også Tyskland noget der heddder ”byggetilladelser” og ”byplanlægning”?
”Vi har brug for flere moskéer i dette land, ikke i de indre gårde, men synlige og genkendelige” , sleskede han for de mange, der var mødt frem fra verdens mest brutale religion! Rimeligvis har han det som mange andre naive politikere i Europa: de sætter sig ikke ind i, hvad islam er for en størrelse!

Europamoskéer - Erobrer-moskéer
I indvandreres mund er det samme udtale!

EU spreder en kultur af løgne og korruptio

28 oktober 2008

Fra den norske Fjordmans #10 via den svenske blog "Every Kinda people". (I kan vel læse svensk?)

Efter det att irländska väljare tydligt avvisat Lissabon-fördraget (den något ändrade, men i stort sett återanvända versionen av den Europeiska konstitutionen, som tidigare hade avvisats av de franska och nederländska väljarna), sade statsminister Anders Fogh Rasmussen i Danmark att Irland borde få mindre än nio månader för att arbeta igenom sina problem med Lissabon-fördraget innan EU: s parlamentsval 2009.

Rasmussen sade att Irlands "nej" till konstitutionen inte borde stoppa unionens fortsatta arbetet att ratificera fördraget. Europas ledare, inklusive danska sådana, har i allmänhet föredragit ratificeringen av EU: s konstitution utan folkomröstningar eftersom de vet att det är kraftigt motstånd mot den i många länder. Det är meningslöst att ha folkomröstningar om de bara sker när eliten vill ha dem, och denna elit kan ignorera dem om de ogillar resultaten.



Herr Rasmussen är ett bra exempel på hur Europeiska unionen långsamt förstör det demokratiska systemet och avsiktligt är utformat för att göra det. Hans plikt är att följa sitt folks vilja och intresse, men hans verkliga lojalitet ligger hos resten av EU: s oligarki. Han är inte på något vis den värsta personen bland EU: s ledare, detta handlar inte om hans personliga brister, det handlar om EU och hur det så småningom korrumperar även andra, vanligtvis anständiga individer.En liknande sak hände i Portugal, där premiärministern påverkades av uppmaningar från ledare i Tyskland och Frankrike och inte sina egna väljare.



EU är en långsam statskupp som genomförts mot ett dussintal länder samtidigt. Det är utformat för att avleda makten hos alla organisationer som representerar folkets vilja och verklig makt och överföra den till en icke-vald oligarki. I själva verket är det värre än en statskupp eftersom en sådan traditionellt inneburit att en grupp människor tog kontroll över ett land. EU inte bara vill ta kontroll över nationalstater, det vill avskaffa dem. EU är organiserat förräderi.



EU-eliten reagerar som en man när de utsätts för utmaningar från vanliga människor beträffande deras maktbas. Ledamöterna i Europaparlamentet samt deltagare på alla nivåer i EU-systemet, har mycket välbetalda jobb, vilket innebär att deras pragmatiska intressen ligga i att upprätthålla makten. Deras lojalitet har köpts - med europeiska medborgarnas skattepengar - och överförts från dem där det i teorin borde vara, till EU. EU är deras pensionsplan, så att säga. När du utmanar EU, utgör du därmed ett direkt hot mot deras personliga ekonomiska intressen, och de kommer att reagera därefter. 



Precis som Sovjetunionen främjar Europeiska unionen en kultur av lögner och korruption som börjar på toppen och filtreras ner genom samhället som helhet. EU: s system korrumperar så gott som alla som kommer i dess närhet. EU kan inte reformeras, EU kan endast nedmonteras.

Gemt, - ikke glemt! men - klemt!

Fra Amund Garfors
Trålvn. 33
8520 Ankenesstrand.
Tlf. 769/56689 906/19206

HVORFOR FÅR IKKE EN NORDMANN BÆRE FLAGGET VÅRT?

Det er ganske tragisk at Olympiatoppen i Norge ikke klarer å finne en verdig nordmann til å gå som flaggbærer i spissen for de norske utøverne ved de Olympiske lekene i Kina. Hadde hørt rykter om at det var en kvinne fra Uganda, bosatt i Norge, og med norsk pass som hadde fått dette ærefulle oppdraget. Men jeg ville ikke tro det før jeg fikk sett det med egne øyner.

Jeg ringte NRK og snakket med ei hyggelig dame på sentralbordet, for ville gjerne vite hvilke nummer Norge hadde i rekka. Fikk opplyst at vi kom som nummer 130. Etter å ha sett den ene nasjonen etter den andre defilere forbi, og med sine egne landsmenn som flaggbærere, så kom endelig det jeg hadde ventet på: Den norske delegasjonen! Og ganske riktig:, her kom ei negresse i spissen med det norske flagget. Ja, flagget, det var til og med viklet dobbelt rundt stanga. En kunne knapt se at dette var et norsk flagg. Sannelig, det var helt umulig å se at det hadde et kors, og jeg lurer virkelig på om dette var planlagt?

Heldigvis fikk denne seansen, med den norske delegasjonen og negressen i spissen en svært kort visning på TV, den korteste av alle! Og jeg får bare takke den finske produsenten som var ansvarlig for opptakene, at han kortet ned på visningen. For dette var nemlig ikke Norge og nordmenn verdig. Vi fikk videre se en kort seanse fra tribunen, og der satt Kong Harald. Men det så ikke som han trivdes med det han hadde sett. For han virket både brydd, skuffet og trist der han satt.

Jeg synes det reflekterer et ganske forkastelig syn på mennesker når svarte mennesker skal være nødt til å paradere som utstillingsdukker for de norske hyklernes forlystelse. For her skal nemlig Norge vise hele verden hvor tolerante og mangfoldige vi er blitt. Og så kan de klappe i sine hender, i fryd og glede over at svarte mennesker kan være like gode som oss.

Nei, denne form for rasisme som vi der var vitne til og utøvdes for åpent kamera, den var ganske nedlatende. Denne dama skulle selvfølgelig ha marsjert stolt med det ugandiske flagget, og ikke med det norske. For det blir helt feil når en svart person fra Afrika blir satt på som den som skal bære Norges flagg. Det skulle vel ikke være så vanskelig å forstå?

For dersom det var antirasisme de skulle praktisere og vise fram, så er nemlig den fargeblind. Men her var hudfargen nemlig viktigst! Det er liten tvil om at det var akkurat grunnen til at denne dama ble valgt som flaggbærer for Norge. Og det blir en direkte hån mot hennes landsmenn og kvinner fra Uganda – og de andre afrikanerne som deltar i lekene.

For hva tenker ikke de? Jo, det er liksom ikke bra nok å være afrikaner i Afrika. De må til Europa for at de skal være verdt noe. Eller for at de skal kunne leve et lykkelig liv.. Det er det som blir galt, og det er det som blir så hyklerisk med å ha denne dama fra Afrika i spissen for den norske delegasjonen.

Ankenes, 09.08.08
Amund Garfors

Flaggbærer 130808

Et tilbageblik kan forklare meget!

For en halv snes dage siden begyndte jeg at fortælle om 68´ernes samfundsnedbrydning, som lagde grunden til vor nuværende situation. Men så blev jeg revet ud af det ved Per Stig Møllers fjæsken for islam. (Nå ja, han er vel også en 68´er?)


Men lad mig bare fortsætte med lidt tilbageblik:
Efter sidste krig hørte begrebet ”kernefamilie” op i praksis. Nu var det ikke bare familiefaderen, der skulle på arbejde, men også moderen, og børnene overlodes til institutioner fra vuggestue til børnehave og videre til skole og fritidshjem.
Det var alle tiders chance for de udflippede marxister blandt pædagoger, lærere, journalister, socialrådgivere, psykologer etc., kort og godt for mentalhygiejnikerne.

Her er en af dem:
Per Schultz, født 1944, fik sin lærerexamen i 1967 og blev free lance ansat ved DR´s børne- og ungdomsafdeling. Han var pædagogisk medarbejder ved den kommunistiske avis, ”Land og Folk” og fik et Danida-legat til studieophold på Cuba i 3 måneder.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL) havde en kommunistisk styrelse og derfor stor glæde af Per Schultz`es mange artikler i BUPL´s blad ”Børn og Unge” og i ”Unge Pædagoger”. Desuden skrev han en række bøger: ”De andres børn” om Vietnamkrigen, ”Hvorfor man laver en skole” sammen med flere medforfattere, ”Skolebog nr. 1 med program for en proletarisk friskole (sammen med psykolog Jesper Jensen), ”Børn og Kultur”, ”Folkeskolens Hvem, Hvad, Hvor” (sammen med Søren Hansen), hvori han anbefalede BRIS (BarneRov I Samfundet!!!). Videre ”Fra forpraktikant til socialpædagog”, ”Uofficielle synspunkter” og bidrag til ”Socialpolitik, socialmedicin, socialpædagogik” samt diverse teater- og radioteaterstykker, oversættelser, film, viser og sange, bl.a. ”Skolesange” (Agitpop).

Kilde: tidsskriftet AKTION 1977.

Hvem styrer?

Ugebrev fra Peter Skaarup

- mandag den 27. oktober 2008

Javel, hr. minister!

De fleste af os kender den gode gamle engelske satiriske serie "Javel, hr. minister", der malende og karikeret beskriver, hvordan en ufattelig svag minister trækkes rundt ved næsen af sit embedsapparat, der helt uden modspil administrerer ministerens område. Nu skal man naturligvis ikke basere sin virkelighedsopfattelse på en omgang engelsk satire, når det er bedst. Men, som Piet Hein engang så rammende formulerede det: ”Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.”

Situationen er dog i mine øjne langt alvorligere, end den er sjov. Rundt omkring i Danmark går adskillige individer rundt og lever en skyggetilværelse, uønskede af det danske samfund, men på tålt ophold, fordi det danske embedsapparat og dets øverste myndighed, ministrene, tillader det. Senest har en tuneser, som af PET er blevet anklaget for at planlægge at ville kvæle en 73-årig dansk bladtegner, som i parentes bemærket går med stok, fået tildelt tålt ophold af Flygtningenævnet.

Jeg havde den fornøjelse at møde Kurt Westergaard for nyligt ved Dansk Folkepartis årsmøde, og lige så skarp og anarkistisk han er i mælet, lige så ufarlig er han i sin stilfærdige bohemeagtige fremtoning. En venlig ældre mand, som enhver person med slette hensigter kunne vælte med et blidt skub.

Denne kære og begavede mand, Kurt Westergaard, skal leve resten af sine dage med en tunesisk mordplanlægger på bagsmækken. Kurt Westergaard kommer aldrig til helt at kunne slappe af, for i det danske samfund befinder sig et dybt, dybt uønsket individ, en islamistisk mordplanlægger. Regeringen imponerer ikke just med handlekraft i denne sag. Der har været mange år til at ændre lovgivningen.

Heller ikke den til enhver tid siddende konservative justitsminister synes at imponere, når det gælder handlekraft i forhold til sit altid stillestående embedsapparat. Pinligt lave domme for rovmord, trafikdrab pga. vanvittig hensynsløs bilkørsel, og utålelige bandeopgør ved højlys dag i danske beboelseskvarterer, der får danske bydele til at ligne kulisserne til en dårlig amerikansk western, kan ikke for alvor vække hverken justitsministeren eller dennes embedsapparat.

Det er svært at sige præcist, hvad der sker, når en nyudnævnt minister går igennem ministeriets porte for første gang, men der er nok ingen tvivl om, at den unge idealistiske minister hurtigt bliver socialiseret ind i en virkelighed, hvor forandring er noget, der ikke værdsættes, og hvor alting glider meget nemmere, hvis ministeren bare lige forstår, hvordan tingene er foregået i århundreder på ministergangene.

Det er måske meget menneskeligt, at man som minister kan gå hen og blive en smule kry, når man fra dag ét bliver omringet af et hobetal af højtuddannede mennesker, som alle lige præcist på deres område besidder den højeste sagkundskab. Man kan givetvis hurtigt lade sig lulle i søvn og overbevise sig selv om, at de brave jurister, økonomer og politologer har fuldstændig styr på sagerne, at deres råd er lov, og Folketingets medlemmer i den sammenhæng kan fremstå som en ”besværlig flok kværulerende idealister,” som endnu ikke har forstået visdommen bag det rene og stabile embedsmandsvælde.

Det er ikke uden en vis undren, at man har kunnet følge den nu forhenværende konservative justitsminister, Lene Espersen, som jeg i parentes bemærket har haft et glimrende samarbejde med, skifte retorik i det øjeblik hun havde vristet sig fri af embedsmændene i justitsministeriets hede favntag. Pludselig skulle udlændinge på tålt ophold udvises, og der skulle gøres noget ved bandekriminaliteten, mente Lene Espersen, selvom der vel skulle have været sat ind på disse områder for længe siden.

Noget siger mig, at ellers handlekraftige personer får deres sag for ovre i ministerierne, når først embedsmændene sætter sig tungt på dem og forklarer i detaljer, hvor vanskeligt det altså er at forandre verden, fordi der er så mange paragraffer, konventioner og andre judicielle forhindringer, at det faktisk nok er bedst at give op på forhånd.

Jeg tror ikke, at embedsmændene går på arbejde med en plan i lommen, hvorpå det i detaljer er beskrevet, hvordan ministeren skal sættes på plads, når han eller hun forsøger at ruske op i gamle regler og skikke. Samtidig er jeg overbevist om, at de fleste ministre påtager sig deres nye hverv med de bedste intentioner om at ændre de åbenlyst forkerte regler, som vi alle kan læse om i aviserne dagligt.

Det er umuligt at svære på, præcist hvor det sker i processen, at embedsmændene får overbevist ministeren om, at en dårlig regel kun vanskeligt lader sig ændre, eller hvornår og hvordan ministeren falder til patten og lader sig lulle i søvn af det ene velmenende råd og notat efter det andet. Men desværre synes der at være indbygget en vis automatik i en ministers åbenbart dalende evne til at tænke og handle selvstændigt, som synes at følge antallet af kilometer, han tilbagelægger i sin ministerbil ganske nøje.

Helt afskaffe embedsapparatet kommer vi nok aldrig til, og mindre kan bestemt også gøre det. Det kræver helt sikkert en enorm vilje og stort mod at sætte sig op mod sit embedsapparat med al dets saglighed og overbevisende referencer til love, regler, skikke og normer. Men jeg mener godt, at vi kan forlange, at regeringer og ministre kan træde mere i karakter, når virkeligheden overhaler embedsvældets virkelighedsopfattelse som i sagen om den mordplanlæggende tuneser.

Der er tidspunkter, hvor en minister må banke i bordet og sætte sig igennem for at få ændret en håbløs lov. Loven, der giver islamister ret til tålt ophold i Danmark, kunne passende være den første i en lang række af love, der snarest skal til servicetjek. Det er muligt, at ministerens topembedsmænd vil svare med et: Javel, hr. minister, hvorefter de straks vil rekvirere en syltekrukke fra EU´s overskudslager fyldt med krumme agurker og afviste traktater. Men så er det, at ministeren må slå i bordet og træde i karakter som netop minister og opgive den ellers så trygge rolle som talsmand for sine topembedsmænd.

Med venlig hilsen
Peter Skaarup


Skulle ovenstående virkelig være forklaringen på den svage og eftergivende Lene Espersens ministergerning? Men det kan ikke være nogen undskyldning. Hun egnede sig i alle tilfælde ikke til jobbet. Mange konservative politikere er alt for eftergivende og brugbar naive.

Faderhuset, BRIS og Børns Vilkår

Der er spektakel på Lolland angående børnene, hvis forældre er medlemmer i den religiøse sekt ”Faderhuset”.

Lad mig indledningsvis sige, at jeg ikke kender andet til ”Faderhuset” end det, pressen har skrevet, hvilket ikke er positivt.
Har børnene det af helvede til?

Men... hvad med ”Børns Vilkår”?

”Børns Vilkår” oprettedes i forbindelse med et ”BRIS-tribunal i Ballerup” 1976 som støtteforening for BRIS.

Organisationen BRIS, hvis navn betyder Børns Rettigheder I Samfundet, fik hurtigt øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”. Organisationen blev oprettet i 1969 på basis af den mentalhygiejniske ideologi. Den stammer fra Amerika og introduceredes i Danmark med oprettelsen af ”Landforeningen for Mentalhygiejne” i 1948 (nogen siger 1938). Ideologiens hovedtema var at få skabt en ny verdensorden. For at skabe den skulle kernefamilien slås i stykker, så børn ikke blev påvirkede af deres forældre og disses nedarvede idéer. Børnene skulle i stedet for påvirkes mentalt til at tænke og handle på en helt ny måde. I Danmark blev ideologien formuleret af psykolog Eggert Petersen i et ”trivselsprogram”, som han fik narret (?) socialdemokratiet til at lægge navn til i 1969.

BRIS´s politik bestod i, at man skulle få børn til at bryde med forældrene og løbe hjemmefra. Som de selv sagde: BRIS holder 100 % med børnene imod forældre, skole og enhver anden myndighed, hvad enten børnene har ret eller ej. BRIS spredte foldere på

skolerne om, hvordan man kunne løbe hjemmefra og få støtte af det offentlige til bolig m.m. Det var tanker, som pubertetsbørn satte pris på!

Støtteorganisationen ”Børns Vilkår” havde som formål ”at støtte grupper eller enkeltpersoner, som sætter focus på eller skaber debat om børns livsvilkår. Støtten ydes som økonomisk bistand eller som konsulentbistand.”

Ved oprettelsen havde organisationen følgende medarbejdere:
Svend Heinild, psykolog Birthe Kyng, socialrådgiver og BRIS-aktivist Esther Facius, Agnete Engberg, bestyrelsesmedlem i Mentalhygiejnen Egon Clausen, Henrik Sidenius, den brugbar-naive (?) Birgitte Oxdam, Inge Fischer Møller, Orla Svendsen fra FOLA, Ulla Toft, Vagn Christensen, Annette Winding og Tine Bryld, - det vil sige en overvægt af rødlige aktivister.

I 1978 var der yderligere kommet nogle til, hvad den politiske slagside ikke blev mindre af: MF Helle Degn, læge Peter Ege, Wivian Fuglsang, læge Peer Jansson, jurist Jørgen Jepsen, forfatter Hugo Hørlych Karlsen, J. Kirkegård, lærer Kirsten Lund, psykiater Mogens A. Lund, Frode Muldkjær, John Mølgaard fra SID, psykolog Birgitte Mørch, Lise Roos, socialrådgiver Nina Quistgaard, Peter Schiøler, sygeplejerske Else Stenbak Frederiksen, jurist Simon Thorbek, læge Aino Torsson og professor læge Bengt Zachau Christiansen.

Ovenstående ligger en generation tilbage, og der er løbet meget vand i bækken siden, så jeg tør ikke udtale mig om, hvordan forholdene er i dag. Visse punkter i den mentalhygiejniske ideologis ”bibel” - Eggert Petersens trivselsprogram - blev gennemført ved lovgivning, andre blev ikke til noget, som f.ex. at man fra 15 år skulle have offentligh støtte, der svarede til den til enhver tid værende folkepension, uafhængigt af om man arbejdede, studerede eller drev den. af.

Den samfundsnedbrydende organistion BRIS, BarneRov I Samfundet, existerer mig bekendt ikke mere, men Børns Vilkår har måske bare overtaget deres arbejde???

På Lolland bør kommunen nok se sig godt for, inden man beslutter noget med hensyn til børnene fra ”Faderhuset”, så man ikke kommer fra asken i ilden.

EU mislykkedes

Manglen på åbenhed gør EU sårbar for fjendtlig infiltration, skriver bloggeren Fjordman.

Et statssystem , hvor regeringen er underlagt offentlig kontrol, kræver ansvars og åbenhed. EU er mislykkedes ganske bedrøveligt i begge tilfælde.

Anledningen til at EU`s ledere kunne begå så grov svigagtighed som skabelsen af Eurabia skyldes ikke bare, at EU´s myndigheder ikke formelt er udsat for folkets vilje, men lige så meget at beslutningsprocessen er gjort uhørt kompliceret og har flyttet den egentlige magt bort fra det offentlige indblik.

Der findes al mulig grund til at tro, at nogle af dem, der hævder, at de er vore repræsentanter er blevet bestukket og/eller udsat for udpresning af muslimske lande og andre fjender til at gennemføre en dagsorden, som står i modsætningsforhold til vore interesser.

Ingen system er perfekt, men et lukket og uigennemskueligt system som det EU repræsenterer, er særlig udsat for infiltration fra udenforstående og fjendtlige udenlandske interesser.

De ”love mod diskriminering” vi nu ser i Vesteuropa indicerer, at det demokratiske system ikke længere fungerer efter hensigten.
Disse love kommer fra en lille gruppe af selvudnævnte ledere, som svarer på trykket fra den muslimske verden og ikke fra sit eget folk. Den europæiske politiske elite risikerer i høj grad at blive medarbejdere og marionetter for vore fjender, eftersom det er sådan de handler i mange tilfælde.

Kilde: Fjordman via den svenske blog ”Every kinda people” 25.10.08.



Der er næppe nogen tvivl om, at det største minus i vor tids Europa er befolkningens manglende forståelse af, hvad infiltration og femte kolonne virksomhed indebærer og hvordan man imødegår den. Til trods for at sådan virksomhed er ganske nær beslægted med spionage og spionvirksomhed, som vi givetvis alle kender, om ikke andet så fra romaner, så er det som om menigmand tror, at det er noget, der ikke kan foregå i hans land.

Ønsketænkning

Jeg er ikke færdig med udenrigsministerens rævestreger.

Nu som i 2005 og 2006 er udenrigsministeriets officielle formål dynget til i tilslørende ordskvalder om interkulturel forståelse, dialog, inspirere til nye former for samarbejde, civilsamfundstradition, FN´s værdisæt, kulturel mangfoldighed, global etik, Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling, respekt for menneskerettighederne, styrkelse af demokrati og ytringsfrihed…..

Men vi har forlængst forstået, at ”dialog” betyder ”muslimsk monolog”, at ”mangfoldighed” betyder islamisk kultur over alt andet, at ”menneskerettighederne” findes i to udgaver, at både EU og FN svigter EU-befolkningerne i opgøret om ytringsfrihed…
Og vi har forlængst set islamisk kulturs høje stade…

På tale om indoktrinering af ideologier - det være sig socialisme, kommunisme, nazisme, fascisme, religiøse trosretninger etc. - gælder det at få fat i børnene. Propagandatrommerne har lydt stadig stærkere inden for de sidste år. Propaganda vælter ud af alle massemedier. Børn og unge skal overbevises om islamisk kulturs verdensomspændende overlegenhed
Tror de på det, så vil islam med glæde modtage dem som dhimmier, der trygt kan fortsætte deres arbejde. Frugten af deres virksomhed vil da gå til islam.
Tror de ikke på det, så vil islam gribe til jihad. De har allerede kundgjort, at den endelige jihad, slutfasen, vil komme inden længe.

Også udenrigsministeriets propagandaudstillingen ”Images of the Middle East” 2006 brugte store ord.
Den ”vil blive den største af sin slags i verden med fokus på Mellemøsten. Den vil omfatte musik, teater, dans, film, literatur, anskuelseskunst, fotografi, design, arkitektur, udgivelser såvel som et stort program i skoler/uddannelse og et program med medierne, både TV, radio og interaktive medier. Mere end 400 kunstnere, journalister og undervisere fra Mellemøsten vil deltage”. Talsmanden fra Islamisk Trossanfund, Ahmed Said Kassem kaldte det på forhånd ”en stor succes”.
Det var nok ønsketænkning: kun de færreste danskere opdagede den islamiske kulturfestival!

Ballade for balladens skyld ved Sandholmlejren

Pia Kjærsgaard, er oprørt over den meningsløse vold og antidemokratiske adfærd, der i går udspilledes ved Sandholmlejren. Hun bakker et hundrede procent op bag politiet i deres indsats for at holde de unge autonome i skak ved demonstrationen, der mest af alt lignede ballade for balladens skyld, og en opvisning i udemokratisk adfærd.

”- Jeg er oprørt over, at unge autonome ballademagere gang på gang tager deres omgivelser som gidsler i deres udemokratiske demonstrationer, som det også sås ved rydningen af Ungdomshuset i København. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at politiet er nødt til at bruge tåregas for at holde ballademagerne ude af Sandholmlejren, når de autonome udmærket ved, at de ingen adgang har”, siger Pia Kjærsgaard.

”- Den tilbagevendende vold og uro blandt de autonome, som jeg opfatter som ballade for balladens skyld, har udviklet sig til et demokratisk problem, hvilket jeg forventer, alle Folketingets partier tager afstand fra. De autonome er ikke det mindste interesserede i asylansøgernes forhold, for i så fald ville de ikke udsætte dem for vold og ballade. For de autonome handler det kun om at efterlade et spor af vold og uro i kølvandet på deres ekstreme adfærd”, siger Pia Kjærsgaard.

Ballade for balladens skyld! Ja, er der nogen, der undrer sig? Det er jo resultatet af den opdragelse og indoktrinering i udflippet marxisme, som pædagoger, psykologer og socialrådgivere fyldte ”jeg-generationen” med. Nogle af læremestrene var sikkert med på ”bedsteforældreholdet” i går! Og andre sidder i myndigheder og tillader kaoset!

Dansk-islamisk samarbejde for skolebørn o.a.

Det har længe været klart, at Per Stig Møller i nært samarbejde med islam vil bruge skolebørnene som man plejer i diktaturer, nemlig ved at opdrage og indoktrinere dem til det samfund, man ønsker. Vi kender det fra Kinas, Nordkoreas og Sovjets små pionerer og fra Tysklands Hitlerjugend – og fra islamiske lande. (Se f.ex. arabisk børneTV).

I Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13. juni 2005 var der et særligt kapitel om


UDDANNELSE
-Konkrete initiativer til at integrere borgerretsuddannelse og multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner. Arbejde med uddannelsesplanlæggere, læreruddannelse osv. på centrale og regionale niveauer.
-Konkrete initiativer til læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger. Der mangler i både Nord og Syd opdateret stof, som er sagen vedkommende for så vidt angår nutidigt liv, kultur og samfund, ikke mindst unge menneskers liv i Mellemøstens byer.
-Konkrete initiativer til at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne. Skolesammenknytning og udvekslinger kræver også aktiv engagement fra lokalsamfundet omkring skolen, f.eks. gennem frivillige værtsfamilier, venskabsarrangementer osv. Dette kræver nye initiativer for partnerskaber mellem NGOere, lokale og centrale uddannelsesmyndigheder.

Hvordan virkeliggør vi de konkrete initiativer?
Vi mener, det er vigtigt:
- At finde frem til nøgleagenterne, der skal iværksætte de nye uddannelsesinitiativer, kommunikation og kultur. Det ville være vidunderligt, hvis vi efter denne konference kan forøge antallet af organisationer og eksperter, som er dem, der vil videreføre de nye initiativer efter konferencen. En af vore største succes-kriterier er øget engagement fra aktører i det borgerlige samfund udover regerings- og private aktører.
- At angive, hvad hver partnerorganisation (hvormed jeg mener UNESCO, ISESCO, ALESCO, Anna Lindh Foundation, DCCD) vil gøre for hjælpe nøgleagenterne, dvs. dem, der skal gøre det ”rigtige arbejde”. UNESCO har en særlig rolle, og vi håber, at UNESCO og dets regionale kontorer vil være i stand til at prioritere midler til konkret opfølgning. Jeg vil nedenfor sige mere om, hvad DCCD kan gøre.
- - At bruge vores samarbejde til at skabe et internationalt igangsættermilieu. Vi må her finde ud af, hvad der skal gøres, hvad der ligger ud over hver af os. Dette kunne f.eks. omfatte a) Et referenceknudepunkt/sekretariat, som kan hjælpe med til, at initiativer ikke overlapper hinanden og i stedet styrker fællesindsatser. b) Financielle tilskyndelser/ fællesfond af pengemidler til brændpunktsområder. c) Opfølgningsmøder og konferencer.

I den opfølgning der arrangeredes af Olaf Gerlach Hansen i form af en islamisk festival i Danmark efteråret 2006, kaldet ”Images of The Middel East, hed det i programmet under rubrikken Learning* (Tal dansk, din sorte hund) side 26:

”Formålet med Images of the Middle Easts undervisningsprogram er at give elever i den danske folkeskole og på ungdomsuddannelserne en større og mere nuanceret indsigt i og viden om Mellemøsten. Formålet med undervisningensprogrammet er, at eleverne oplevelses- og vidensmæssigt udfordres, således at de er bedre rustet til at kunne forstå og forholde sig til den store mængde af inforationer, den danske befolkning dagligt mødes med i relation til Mellemøsten, ikke kun i forhold til politiske/økonomiske problemstillinger, men i høj grad også væsentlige sociale, religiøse og kulturelle informationer, oplevelser og spørgsmål.”

Videre hed det:

”Gæstelærerprogram og møde med kunstnere fra Mellemøsten

12-16 lærere fra Mellemøsten vil besøge de danske folkeskoler (under festivalen efteråret 2006). Besøget giver eleverne en chance for at få direkte viden om Mellemøsten og få svar på de spørsgmål, som de har i forbindelse med deres arbejde med Mellemøsten.
Eleverne vil desuden møde kunstnere fra Images of the Middle East programmet og vil via det direkte kulturmøde få en intens oplevelse af Mellemøstens kultur.”

Apropos Dialogkonferencen

Det er det udenrigsminister Per Stig Møller arbejder på!

CKU og ISESCO

Mere om baggrunden for udenrigsministerens ”dialogkonference”:
På ovenstående foto ses i midten th. chefen for CKU - Center for Kultur og Udvikling – da han indgik samarbejdsaftale med den islamiske organisation Isesco i 2005. En snes dage senere holdt han den berygtede tale i Anna Lind Fondet i Rabat med en handlingsplan for Europas sammensmeltning med Mellemøsten, sådan som det var projekteret under navn af ”Eurabia”.

Nævnte tale er Per Stig Møllers udgangspunkt.



ISESCO aftale underskrevet

Samarbejdsaftale mellem ISESCO og CKU 27. maj 2005
I midten CKU-chef Olaf Gerlach Hansen
Dialogkoordinator Anne M. Rasmussen yderst th.

ISESCO var ved underskrivelsen af aftalen repræsenteret af
Vicedirektør Dr. Hadi Azizzadeh og CKU af Centerleder
Olaf Gerlach Hansen.
CKU styrker Danmarks kultursamarbejde med udviklingslandene

CKU har indgået en samarbejdsaftale med the Islamic Education, Scientific and Cultural Organization (ISESCO). Aftalen indeholder en række konkrete programpunkter. Herunder fælles planlægning og gennemførelse af et kulturudvekslingsprogram, konferencer og workshops, der alle har til formål at understøtte den interkulturelle dialog mellem Danmark og den Islamiske verden. Selv stod Olaf Gerlach Hansen og CKU bag arrangementet af den islamiske kulturfestival ”Images of The Middle East” i Danmark aug.-sept. 2006. Kort efter gik han af (eller blev fyret?) som chef for CKU, rimeligvis på grund af de interne konflikter, der havde været inden udstillingen åbnede.

Aftalen med Isesco indeholder også tilsagn om økonomisk støtte til oversættelse og udgivelse af en novellesamling af Mellemøstlige forfattere, som en del af litteraturprogrammet under Images of the Middle East. Endelig vil ISESCO opfordre samtlige sine medlemslande til at støtte Images of the Middle East.

Ritzaus Bureau

Apropos afsløring af manipulering med en artikel i Kristeligt Dagblad 21.10.08, så ved vi naturligvis alle, at man ikke kan tage pressens artikler for juridisk dokumentation.
Her er en gammel historie om Ritzaus Bureau:

Dengang da Fremskridtspartiet var i sine velmagtsdage og Glistrup en levende og slagfærdig taler, strømmede mennesker i massevis til hans møder som mus til flødefad. På et møde i Skovshoved rejstes der spørgsmål om den påtænkte statsstøtte til Jens Jørgen Thorsens pornografiske (?) eller blasfemiske Jesusfilm. Glistrup svarede leende: ”Jamen, offentlig støtte til Thorsenfilmen er da givet godt ud, for det har fået folk til at vågne!”
Denne udtalelse blev vand på Glistrupmodstandernes mølle: den var gengivet i flere blade i Jylland, men NB kun hovedsætningen – uden følgende konklusion! Da disse aviser angav Ritzaus Bureau som kilde, måtte det altså være dér, man havde klippet eftersætningen bort for at vække uvilje mod Glistrup og hans parti i det mere gudsfrygtige Jylland, hvor man næppe heller havde mulighed for at kontrollere, hvad der var sagt i Skovshoved.


Noget senere afholdtes der et kæmpe fremskridtsmøde i Svinningehallen på Vestsjælland (29.12.74). Flere deltagere var ærgerlige over pressens svigtende eller dårlige omtale af partiet. Var der ingen positive aviser? spurgte de. Jeg oplyste da forsamlingen om, at landets aviser undertiden kunne være i god tro, når de bragte negativ omtale. De kunne jo f.eks. få forkerte oplysninger fra Ritzaus Bureau.

Straks efter mit indlæg kom en herre i lodenfrakke brusende imod mig som en opblæst arrig kalkunhane: Mit navn er Bent A. Koch, chefredaktør for Ritzaus Bureau. Det her skal De få at høre nøjere for, hvis de ikke omgående trækker Deres ord tilbage eller beviser deres påstand.

Jamen jeg skulle nok fremlægge beviser.... Jeg sendte åbent brev om ovennævnte historie til redaktør Bent A. Koch til ti forskellige blade få dage efter mødet, og selvom det vel næppe blev optaget alle steder, så blev det i alt fald trykt, og jeg hørte ikke mere fra Koch...

I anledning af lignende problem om pressens pålidelighed (denne gang angående Erhard Jacobsen) blev han afkrævet et svar til mig i et læserbrev fra Ingeborg Schmidt marts 1975, men påstod da, at han ikke havde hørt fra mig. Jeg gentog da mit tidligere åbne brev, og det blev af Holbæk Amts Venstreblad videresendt til redaktør Koch, og stilheden sænkede sig over scenen.

Apropos denne lærerige historie, så er bogen ”Glistrups lille sorte”, som bibliotekerne med iver købte ind i flere eksemplarer, ikke direkte uddrag af hans taler og skrifter, men blot pressens gengivelser, samlet af Peter Damborg og Torben Østerby (Chr. Erichsens Forlag 1973).

Her bør jeg måske henlede opmærksomheden på 4 psykiateres angreb på Glistrup i Ekstrabladet kort efter valget i 1973. Hvis de eksisterede, forblev de anonyme! Lignende angreb fra psykiatere og psykologer på andre borgerlige politikere kom frem i forbindelse med valget, en metode, som jeg finder aldeles uanstændig ligegyldigt hvem det går ud over. Det hører kun hjemme i diktaturstater at anse folk af anden politisk opfattelse for sindssyge.

Endelig skal det nævnes, at oplysning om samfundsproblemer også kunne få slagside på bibliotekerne på grund af pressen. I København var der faktisk ikke nogen rigtig borgerlig avis: Berlingeren var hundeangst for sine typografer (BT-klubben!), Politiken flød med på de rødlige kulturstrømninger, og Aktuelt, Information og Land og Folk var jo, hvad de var. Gentofte Biblioteks avisudklipssamling kom udelukkende fra de københavnske aviser plus Jyllands-Posten, men d.v.s. 4-5-6- hel- eller halvrøde synspunkter imod eet ikke-socialistisk.

Kilde: Bogen ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.

Stop snak og kaos. Sæt ind målrettet!

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kræver en øjeblikkelig og målrettet politiindsats overfor optøjer i de danske gader. Pia Kjærsgaard kræver, at der sættes ind med absolut nultolerance ved fremtidige optøjer, hvilket vil sige, at alle involverede skal varetægtsfængsles eller direkte i ungdomspension, når de arresteres i forbindelse med sådanne optøjer. Dansk Folkeparti ønsker endvidere, at der indføres minimumsstraffe for deltagelse i optøjer på tre måneders ubetinget fængsel.

- Nattens optøjer i Askerød bebyggelsen ved Greve er dråben, der får bægeret til at løbe over. Nu er nok, nok, og vi ønsker en øjeblikkelig og målrettet politiindsats i områder, der hærges af gadeoptøjer: deltagelse skal medføre tre måneders ubetinget fængsel, udlændinge, der ikke har permanent ophold, som arresteres i forbindelse med sådanne optøjer, skal udvises, og endvidere skal vi have sænket den kriminelle lavalder til 12 år, siger Pia Kjærsgaard.


- Vi kan ganske enkelt ikke byde flertallet af velfungerende beboere i Askerød og andre indvandrerkriminalitetshærgede bebyggelser, at skulle føle sig hensat til borgerkrigslignende tilstande, blot fordi den danske straffelov er for svag, når det gælder optøjer i de danske gader og stræder. Vi vil derfor have hastebehandlet en lovpakke, hvor vi med minimumsstraffe for gadeoptøjer, lavere kriminel lavalder, krav om nultolerance ved optøjer og øgede beføjelser til politiet, genopretter trygheden, siger Pia Kjærsgaard.


Pressemeddelelse 24.10.08

Hvilken afsløring !

Nej, hvor herligt!
På hjemmesiden SIADs modstandsavis FEM-I-TOLV http://www.siad.dk
er der i dag en afsløring af informations-manipulation i Kristeligt Dagblad!

Det drejer sig om den artikel som Kristeligt Dagblad bragte i forgårs (21.10.08) om udenrigsministerens dialogkonference http://www.kristeligt-dagblad.dk/ artikel/301623:Danmark--Danmark-skal-mindske-afstand-til-muslimer.

Denne artikel nævnte baggrunden for Per Stig Møllers konferencen, nemlig den tale, som Olaf G. Hansen holdt i Rabat i Marokko 13. juni 2005.
Og det var naturligvis en enorm fadæse, for dermed blev det klart, hvad Per Stig Møller var i gang med!

Om avisen selv har opdaget det, eller om det er en embedsmand i udenrigsministeriet eller i det under ministeriet hørende CKU-kontor eller om det er ministeren selv eller
nævnte Olaf Gerlach Hansen får stå hen!
Overskriften var også ændret: fra det mistænkelige ”Danmark skal mindske afstand til muslimer” til det ganske harmløse ”Uddannelse er vejen til sameksisten”.

Ved denne manipulation skal befolkningen altså narres til at tro, at det er en ganske uskyldig konference!

DET ER DET IKKE!

Vi skal åbenbart tro, at at udenrigsministeren arbejder for Danmarks selvstændighed og frihed, selvom han naturligvis har et vist diplomatisk samarbejde med de islamiske stater.

DET GØR HAN IKKE!

Læs grundlaget, Olaf Gerlach Hansens tale her på bloggen 21/10 under overskriften ”Varme Rævekager”. Den er lidt lang, men absolut vigtig at have kendskab til.

Kønsløse ben

I TV ivrede Le grand Robert´s enke forleden for at Den lille Havfrue på Langelinie skulle fjernes til fordel for en kæmpeskulptur af Robert ude i havneløbet.

Naturligvis skal Den lille Havfrue væk! Den forarger og krænker givetvis muhammedanerne. Dels er hun som havfrue nok beslægtet med den forskrækkelige troldeverden og dels sidder hun der ganske nøgen og lader sig beskue. Det er dog forfærdeligt!

Lad os så hellere få Roberts kønsløse jernben!

Ministrene har ikke ændret holdning!

Christiansborg, den 23. oktober 2008/kkb
PRESSEMEDDELELSE

DF vil have indsigt i konklusioner fra (udenrigsministerens) dialogkonference

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, vil have undervisningsminister Bertel Haarder til at fremlægge konklusionerne fra den internationale uddannelseskonference i København, hvis formål blandt andet var at fjerne såkaldte misforståelser omkring islam i undervisningsbøger.

- Jeg er meget spændt på præcist, hvilke imødekommelser Per Stig Møller har givet den islamiske verden i forhold til at tilrette danske undervisningsbøger om islam. Da repræsentanter fra den islamiske verden i kølvandet på Muhammedkrisen tilbage i 2006 krævede ret til at censurere i danske skolebøger blev det afvist kategorisk, men Per Stig Møller har selv stillet sig i spidsen for en konference med selv samme formål, og nu må vi have klarlagt, hvad Møller har lovet muslimerne, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen noterer sig, at Per Stig Møllers deltagelse i uddannelseskonferencen slutter sig til udtalelser fra statsminister Anders Fogh Rasmussen om, at han ikke ville se Geert Wilders film om islam men alligevel tog afstand fra den.

- Regeringens hidtidige fuldtonede opbakning til ytringsfriheden har fortonet sig. Nu retter man i stigende grad ind, når islamisterne kræver det. Det er en urovækkende udvikling, siger Martin Henriksen, der har bedt udenrigsminister Per Stig Møller om omgående at fremlægge konklusionerne fra hans uddannelseskonference for interkulturel forståelse og dialog.


Spydpigens kommentar: "Nu retter man i stigende grad ind, når islamisterne kræver det. Det er urovækkende...". Ministrenes holdning er ikke ny! Der er næppe nogen større ændring i forhold til tidligere, men ministrenes tale er blevet mere klar og utvetydig. Ser vi tilbage på Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat i Marokko den 13. juni 2005 og den efterfølgende islamfestival i Danmark august-september 2006 hersker der ingen tvivl om ministrenes meninger!

Fortsættelse af oplysning om Per Styg Møllers "dialog"

På tale om udenrigsminister Per Stig Møllers dialogkongres i Kristeligt Dagblad, skrev journalisten, at den var en videreførsel af de visioner, der kom frem i Olaf G. Hansens tale i Rabat i Marokko den 13. juni 2005.Jamen, det var da en interessant oplysning, men hvad skal læserne stille op med den? Hvem er denne Hansen? Har Kristeligt Dagblad refereret nævnte tale? Tilsyneladende har den ikke været omtalt i noget massemedium i Danmark, for så havde den vel vakt postyr?

Nej, den er sikkert med fuldt overlæg blevet forbigået eller på anden måde nærmest fortiet. Men den er blevet bragt i sit fulde omfang i bloggosfæren og e-mail-verdenen i 2005 og nogle gange siden, samt i flyveblade. Men som under besættelsen er der en officiel tandløs politisk korrekt verden og en verden ”under jorden”, som lader selv ubehagelige og oprørende sandheder komme frem og spredes.

Olaf Gerlach Hansens tale 13. juni 2005 kan læses her på bloggen (se 21/10 og 22/10). Der er ikke tvivl om indholdet: vi skal islamiseres, og lettest vil det gå med børnene ved hjælp af skolebøgerne. Af talen fremgik det også, at der skulle holdes en islamisk kulturfestival i Danmark. Den kom i 2006.

Her er den officielle foranmeldelse af festivalen ”Images of The Middleeast”, indsmurt i positive ord:
”Formålet med festivalen er • at styrke den interkulturelle forståelse mellem Danmark og Mellemøsten• at udvikle dialogen mellem Danmark og Mellemøsten• at bringe mennesker fra Danmark, Mellemøsten og resten af verden sammen for at afprøve og inspirere til nye former for samarbejde.CKUs værdigrundlag i forhold til Images of the Middle East er baseret på dansk civilsamfundstradition baseret på dialog, samarbejde og udveksling, samt FNs værdisæt om kulturel mangfoldighed og global etik formuleret af Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling. Det er ønsket at styrke den kulturelle dialog mellem grupper, foreninger, enkeltpersoner for at stimulere deltagelsen i civilsamfundet for alle grupper. Et levende og mangfoldigt kulturliv, der opererer på grundlag af respekt for menneskerettighederne, er af afgørende betydning for styrkelse af demokrati og ytringsfrihed i alle dele af verden.Images of the Middle East er åbent for alle inden for rammerne af det overordnede formål og almene kriterier, der omhandler kvalitet, formidlingsevne, dialog, spredningseffekt, økonomiske og pragmatiske kriterier. Images of the Middle East sætter samtidig lys på en række områder, som ikke er særligt velbelyst i Danmark, såvel tematisk som geografisk. ”
- - - - -
Jeg har heldigvis beholdt festivalavisen. Heri skriver udenrigsministeren som indledning:
”Ved at fremme en konstruktiv dialog mellem myndigheder, organisationer, kulturliv, interessegrupper og NGO´er* styrkes en gensidig forståelse og tolerance.Kulturprogrammet Images of the Middle East bliver en naturlig del af det overordnede mål: At styrke kulturel mangfoldighed, menneskerettigehder og global etik.”!!!

*) hvem?Islamisk Trossamfund?

Og så satte man prins Joakim til at stå som protektor for hele redeligheden. Misbrug af kongehuset, vil nogen sige!

Mere om islamiseringen

I anledning af udenrigsministerens pågående dialogkonference med islam fortsættes her med lidt oplysninger om samarbejdet.


Olaf Gerlach Hansens tale den 13.6.05 (se bloggen i går!) fulgtes op af en islamiseringskampagne i 2006, kaldet ”The Images of The Middleeast” (Billeder fra Mellemøsten) arrangeret af CKU i tæt samarbejde med Islamisk Trossamfund, hvis talsmand Ahmed Said Kassem betegnede kampagnen som “en stor succes”. De danske skatteborgere betalte.
Hensigten med denne Mellemøstfestival var at gøre os alle, men især børn og unge begejstrede for Mellemøstens kultur, så vi kan godtage islamiseringen af landet

Det er altid vigtig at vide, hvem der står bag det ene eller det andet politiske tiltag.
Bestyrelsen i CKU (der udlægges både som ”Center for Kultur og Udvikling” og som ”Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene”) udgjordes dengang af følgende fem navne: Grethe Rostbøll, Mette Geil, Hans-Henrik Holm, Niels Jørgen Langkilde, Carsten U. Larsen. Olaf Gerlach Hansen.

Nogle skal nærmere omtales her:

Grethe Rostbøll (tidl. højskolelærer, medlem i Radikal Venstre, konservativ kulturminister, kandidat til EF for Folkebevægelsen mod EF, Næstformand i Modersmålsselskabet, pro docent Aagaards Dialogcenters ”afsløringer”. Brugbarnaiv?)
Formand for bestyrelsen i CKU fra 2002. Leder af forfatterdelegation til Syrien. I bestyrelsen for Det Dansk-egyptiske Dialoginstitut i Cairo i 2004.


Olaf Gerlach Hansen og hans tale i Rabat 13. juni 2005 er tidligere omtalt her på bloggen.

Hans-Henrik Holm er ”Jean Monnet-professor” ved Journalisthøjskolens afdeling for international politik.
Som tidligere omtalt andetsteds er Jean Monnet-professorer politisk ansatte professorer, som skal befordre EU's politik og tiltag gennem deres undervisning.
*) FN-Forbundet er ikke en FN-organisation, som folk undertiden tror. FN-forbundet er en (officielt) tværpolitisk ikke-statslig medlemsorganisation - NGO - som interesserer sig for FN-spørgsmål.

Direktør for Nationalmuseet, Carsten U. Larsen, hører til de glade 68´ere, som ikke har noget til overs for danskhed. Danskhed er noget vrøvl. Det existerer ikke og har aldrig existeret, siger han.
(Ud med de gamle fjollehoveder, der talte om danskhed: Grundtvig, H.C.Andersen, Heiberg, Goldschmidt…)
Nationalmuseet er inficeret med 68-bacillen og har haft adskillige historisk vinklede udstillinger, ligesom man i høj grad ved film og debatter har lagt an på venstrevredne fremstillinger, f.eks. om Christiania og har støttet fristaden ideologisk.
Til gengæld bandlyste museets ”kulturformidling” og direktøren en bog om grisens kulturhistorie, - fordi den nævnte, at Muhammedanere kræver eventyr om grise og billeder af grisebasser forbudt.

Direktør Carsten U. Larsen gør sit for islamisering af Danmark. Efter offentliggørelse af de satiriske Muhammedtegninger sept. 2005, arrangerede han i samarbejde med anden ”kulturelite” en underskriftsindsamling ”Vilje til nye Fællesskaber” med ordene: Vi ”opfordrer til forsoning mellem forskellige befolkningsgrupper her i landet og mellem Danmark og det internationale samfund. Der er brug for gensidig forståelse, samtale og vilje til at udvikle nye fællesskaber”.

Han fortsatte islamiseringen gennem CKU´s Mellemøsthalløj i august og september 2006 og søgte at bilde os ind, at man gennem såkaldt debat og ”dialog” kan forene de to uforenelige kulturer. Samtidigt forfaldt museets verdenskendte og højt værdsatte etnografiske samling ifølge Weekendavisen 4.8.06. En skandale mente museumsfolk over hele verden.


Mere om emnet næste gang

Per Styg Møllers Konference med islam

Per Stig Møllers konference med de islamiske lande nævnes i Kristeligt Dagblad

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/301623:Danmark--Danmark-skal-mindske-
afstand-til-muslimer

Danmark skal mindske afstand til muslimer = Danmark skal acceptere og underkaste sig islam

En international konference i København om uddannelse skal bygge bro mellem
Vesten og den muslimske verden

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er vært for en international konference, der
skal bygge bro til den muslimske verden.

Afstanden mellem den vestlige verden og den muslimske skal mindskes gennem ihærdig propaganda, og det arbejde begynder allerede i skolen. D.v.s. at skolebørnene, som jo endnu ikke har lært menneskers og magthaveres rænkespil, skal lære, hvor dejlig islam er. Man vil naturligvis ikke fortælle om negativerne: diktaturet, pisken, sharialoven, kvindernes liv etc. etc.

Med udenrigsminister Per Stig Møller (K) som vært begynder den internationale
konference, The Copenhagen Conference: "Education for Intercultural Understanding
and Dialogue" (læs: islamic monolog), i dag i København.

Målet med konferencen er blandt andet at fjerne fordomme og visse sandheder om andre kulturer fra lærebøger.

Konferencen skal videreføre det initiativ, der blev lanceret af det danske udenrigsministerium gennem dets Center for Kultur og Udvikling på en konference om dialog mellem kulturer og civilisationer i Marokkos hovedstad Rabat i 2005.

I Rabat-konferencens ånd samler konferencen i København eksperter og fagfolk inden
for uddannelse og interkulturel dialog med henblik på videns- og erfaringsudveksling
inden for dette område i tre arbejdsgrupper.

De islamisk beherskede Forenede Nationer og deres organisation for uddannelse, videnskab og kultur (Unesco) og Den islamiske Konferenceorganisation (OIC) er medarrangører af konferencen.

NB Kursivskriften i teksten ovenover er Spydpigens egne indskudte bemærkninger.

Varme rævekager!

Hvis man i massemedierne havde forventet sig en forhåndsomtale af den for os alle – men ganske særlig for vore børn – så vigtige konference, som udenrigsminister Per Stig Møller i dag har indledt med de islamiske lande, skal man ikke undre sig. Vi har allerede i årevis set, hvordan alle rævekager i EU bages bag nedrullede gardiner.

Forhåbentlig er danskerne nu i 2008 så vågne, at de næsten alle kan kunsten at læse mellem linjerne.
Om denne konferences hensigt bør først og fremmest forældre til skolebørn læse, læse langsomt, endevende, diskutere og tænke over.
Det gælder nemlig i virkeligheden dine børns fremtid. Skal de leve i et demokrati eller under diktatoriske forhold, hvor de som dhimmier ikke vil have noget at skulle have sagt?

Per Stig Møllers konference her i oktober 2008 har rødder i den tale, som hans underordnede, daværende kontorchef for CKU (Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene) Olaf Gerlach Hansen holdt i Rabat i Marokko 13. juni 2005 på en konference under EU´s og Den Arabiske Liga. Han talte åbenhjertigt : Vi skal genopdrages. Vor kultur og religion kaldes stereotype fordomme og skal væk. Journalistiken skal ændres fra nyhedsjournalistik til sympatiskabende kulturjournalistik, hvor man med film og billeder skal skabe forståelse for sympatiske enkeltpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Journalister og redaktører skal flettes sammmen med arabiske kolleger i fælles projekter og udvekslinger. Kunsten skal styres i ønsket retning gennem ”fælleslaboratorier” for ikke at støde fremmed kultur og for at skabe dialog.

Her er den! Læs den!
(Der kommer mere på bloggen senere om rævekagerne!)

Olaf Gerlach Hansens tale 13. juni 2005:
"Fremme af dialog blandt kulturer og civilisationer gennem konkrete og støttede initiativer.

Ærede Excellencer, kære partnerorganisationer, mine damer og herrer,

Først og fremmest vil jeg udtrykke min taknemlighed over for kongeriget Marokko og alle vore partnerorganisationer for det vidunderlige arbejde, De har gjort for at muliggøre denne konference. Vi er Dem virkelig meget taknemlige.

Det Danske Center for Kultur og Udvikling co-sponsorerer denne konference, fordi vi føler, at tiden er meget knap.

I lang tid har mange talt om de farer, som knytter sig til profetiet om et ” Sammenstød mellem civilisationer”. Vi kan ikke længere tale. Det er nu allerhøjeste tid at tage dialogen mellem kulturer og civilisationer på det filosofiske plan op på den konkrete og støttede AKTIONS (HANDLINGS) niveau. Dette er konferencens egentlige mål. Vi er enige heri. Dette er grunden til, at vi støtter konferencen.

Hvad er konkrete aktioner?

Vi er interesserede i nye aktioner i MEDIER, i KULTUR og i UDDANNELSE. Kort sagt må disse initiativer:


Tage fat på uvidenhed, klichéer (stereotyper) og fordomme
Skabe dialog mellem kulturerne i/på områder, hvor folk frygter ”kultursammenstød”
Have et positivt udgangspunkt: Menneskehedens rige kulturelle forskellighed. De fælles universelle værdier, som f.eks. defineret af Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling, da den formulerede en global etik og de efterfølgende UNESCO- deklarationer.
Det følgende er eksempler – delvist hentet fra baggrundsdokumentet – på konkrete initiativer, vi er interesserede i, og som vi håber vil blive diskuteret i de følgende dage.
MEDIER

Konkrete initiativer til at udvikle ”kulturel journalistik” i den daglige fremgangsmåde i medierne. Dvs. ændring af traditionen i den traditionelle ”nyheds-journalistik” til at give højere prioritet til kulturelle og sociale portrætter fra dagliglivet, værdier og bekymringer hos almindelige mennesker, den menneskelige historie, som kan skabe genkendelse, fascination og – interkulturel forståelse.
Konkrete initiativer i brugen af ”billeder” i medierne og på offentlige steder, som udfordrer de stereotype ”billeder”, vi alle bærer, om folk fra andre kulturer. Dette vil kræve nye måder at bruge fotografi, film og scenografi på i medier og reklamer.
Konkrete initiativer til at udvikle ”interkulturelle kvalifikationer” under oplæring af nye generationer af journalister i journalistskoler, efteruddannelse osv.
Konkrete initiativer til forbindelser og udveksling mellem journalister, redaktører og medie-institutioner, hvilket opmuntrer til interkulturelt samarbejde og medvirken osv.

KULTUR OG KUNST Konkrete initiativer om nye modeller at bruge kulturfestivaler og begivenheder til at nære dialogen på . Alt for ofte bruger store begivenheder som de Olympiske Lege, kulturhovedstæder osv. ikke deres muligheder for at skabe dialog. DCCD har udviklet en model, IMAGES-festivalen næste år, ”MELLEMØSTBILLEDER”, som jeg vil sige mere om nedenfor. Konkrete initiativer, som fokuserer på forståelsesproblemer, som opstår, når kunst og kulturelle udtryk fra en kultur overføres til en anden kultur. Hvordan det skal modvirkes gennem seminarer, møder, uddannelse, medier osv. Dette kaldes også ”kontextualisation” (dvs. ”sammenvævning”) af kunst og kultur. Et konkret initiativ skulle f.eks. være et kunstlaboratorium, hvor kunstnere, undervisere og medie- arbejdere selv tager fat på problemer med forbindelse til deres eget arbejde i et milieu, hvor deres arbejde forelægges en anden kultur. Konkrete initiativer til at styrke styringen af kunst- og kulturfrembringelser i retning af at fremme ægte dialog og forståelse . Uden stærk ”kulturstyring og –forvaltning” vil der være få aktiviteter at støtte, hvor kunst og kultur bruges som værktøj for dialogen. Dette gælder generelt, men ikke mindst for det vigtige arbejde, der laves af kunstnere for de få. Det er også et vigtigt punkt for minoritetskulturer, indfødte, marginaliserede grupper osv.

UDDANNELSE Konkrete initiativer til at integrere borgerretsuddannelse og multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner. Arbejde med uddannelsesplanlæggere, læreruddannelse osv. på centrale og regionale niveauer. Konkrete initiativer til læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger. Der mangler i både Nord og Syd opdateret stof, som er sagen vedkommende for så vidt angår nutidigt liv, kultur og samfund, ikke mindst unge menneskers liv i Mellemøstens byer. Konkrete initiativer til at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne. Skolesammenknytning og udvekslinger kræver også aktiv engagement fra lokalsamfundet omkring skolen, f.eks. gennem frivillige værtsfamilier, venskabsarrangementer osv. Dette kræver nye initiativer for partnerskaber mellem NGOere, lokale og centrale uddannelsesmyndigheder. Vi mener, det er vigtigt:

Hvordan virkeliggør vi de konkrete initiativer?

At finde frem til nøgleagenterne, der skal iværksætte de nye uddannelsesinitiativer, kommunikation og kultur. Det ville være vidunderligt, hvis vi efter denne konference kan forøge antallet af organisationer og eksperter, som er dem, der vil videreføre de nye initiativer efter konferencen. En af vore største succes-kriterier er øget engagement fra aktører i det borgerlige samfund udover regerings- og private aktører.
At angive, hvad hver partnerorganisation (hvormed jeg mener UNESCO, ISESCO, ALESCO, Anna Lindh Foundation, DCCD) vil gøre for hjælpe nøgleagenterne, dvs. dem, der skal gøre det ”rigtige arbejde”. UNESCO har en særlig rolle, og vi håber, at UNESCO og dets regionale kontorer vil være i stand til at prioritere midler til konkret opfølgning. Jeg vil nedenfor sige mere om, hvad DCCD kan gøre.
At bruge vores samarbejde til at skabe et internationalt igangsættermilieu. Vi må her finde ud af, hvad der skal gøres, hvad der ligger ud over hver af os. Dette kunne f.eks. omfatte a) Et referenceknudepunkt/sekretariat, som kan hjælpe med til, at initiativer ikke overlapper hinanden og i stedet styrker fællesindsatser. b) Financielle tilskyndelser/ fællesfond af pengemidler til brændpunktsområder. c) Opfølgningsmøder og konferencer.
Efter konferencen vil vi foreslå, at: Eksperterne på denne konference optræder som fødselshjælpere for de konkrete initiativer
Partnerne efter konferencen søger at omsætte slutdokumentet og mødes ikke senere end f.eks. i september 05 for at enes om en plan til at støtte passende opfølgning
Efter det første år organiseres en fokuseret konference , som holder status over , hvordan omsætningen skrider frem. Vi ville være glade for at være værter for denne konference i forbindelse med ”The Images of the Middle-East” cultural festival in Denmark in August-September 2006.
OK, hvad vil DCCD bidrage med?


En langtidsforpligtelse til at følge op. Vi har en langtidsforpligtelse til at arbejde med konferencens indhold. Lige nu søger vi at få følgende initiativer op at stå:
Medier: partnerskab med den internationale NGO ”International Media Support” om medieudfordringerne med et meget bredt spænd af medieinstitutioner i den arabiske verden, internationalt og i vort land.
Kultur: Partnerskab omkring et Internationalt Dansk-Arabisk Kultur Netværk, der fokuserer på udfordringerne ved moderne produktion af kunst og kultur.
Uddannelse: samarbejde med organisationer, som tager sig af denne.
Skabelse af et igangsættermilieu: Rabat initiativet, der arbejder med UNESCO,ISESCO, ALESCO og Anna Lindh Foundation. Vi takker for et meget konstruktivt samarbejde, som giver gode fremtidsudsigter.
En stor international kulturfestival ”Images of the Middle East” næste år , som kan bruges til at teste nye dialoginitiativer.
Til næste år organiserer vi i Danmark ”Images of the Middle East” – en stor international kulturfestival med HKH prins Joachim som protektor. Det vil blive den største af sin slags i verden med fokus på Mellemøsten. Den vil:


Omfatte musik, teater, dans, film, literatur, anskuelseskunst, fotografi, design, arkitektur, udgivelser såvel som et stort program i skoler/uddannelse og et program med medierne , både TV, radio og interaktive medier. Mere end 400 kunstnere, journalister og undervisere fra Mellemøsten vil deltage.
Foregå i alle Danmarks større byer og
Sammenfalde med en større fokusering på Mellemøsten i Danmarks Radio og TV og interaktive medier igennem 2 måneder.
Sam-organiseret af DCCD med hundredvis af kulturelle institutioner, NGOs, lokale og nationale myndigheder i Danmark/Europa, i samarbejde med partnere over hele Mellemøsten på alle niveauer og i alle genrer.
Baseret på tidligere erfaringer forventer vi stor international medie-interesse.
Det overordnede mål med festivalen er dialog. Fokus er nutidig kultur og identitet. Det er hensigten at præsentere de rige kulturer fra hele regionen fra Mahgreb, det egentlige Mellemøsten, og Golfen/Iran.

DCCD ser en meget nær sammenknytning mellem ”Images of the Middle-East” (IoME)-festivalen og RABAT- konferencen . IoME vil blive brugt som platform til at teste NYE KONKRETE INITIATIVER, der blev diskuteret i Rabat, så som:


Medier (venskabspartnere, sam-produktioner osv.)
Uddannelse (skole-sammenknytning og udvekslinger, nyt undervisningsmaterialer)
Kunst (kunstnerlaboratorium)
Eksperimentelle projekter så som:
*Fotografi/billeder på offentlige steder for at rejse spørgsmål og åbne dialog


*Teater m.h.p. interkulturel dialog
*Populærmusik og kulturelle begivenheder som instrument til at skabe ny dialog
Alt dette vil være en meget konkret AKTION, som inden for blot 1 år kunne blive et vidunderligt symbol på konkret handling. Det kan også skaffe plads til at diskutere erfaringerne med at udvikle de nye initiativer, både succeserne og fiaskoerne.

Vi håber derfor, at ”Images of the Middle East” kan bruges som en første milesten i opfølgningen af Rabat-konferencen.

Konklusion
Som jeg sagde indledningsvis, har mange i lang tid talt om farerne i forbindelse med profetiet om ”kultursammenstød”.

At tage dialogen mellem kulturerne fra det filosofiske niveau til et plan med konkret og støttet AKTION er ikke blot et øvelsesstykke i at skabe interkulturel forståelse.

Det er også et alvorligt forsøg på at skabe løsninger baseret på DIALOG i stedet for på VOLD og KONFLIKT. Dette er faktisk en alternativ sikkerhedspolitik. For at gøre dette , behøver vi et langtids-igangsættermilieu , som kræver bredt baseret internationalt samarbejde mellem mange institutioner.

Vi tager et vigtigt skridt på denne konference.”

(Der kommer mere på bloggen her om hele dette projekt, der skal føre til EURABIA.)

Er Mona halal ?

Mandag den 3. november tager svensk TV fat på en ny propagandaserie for islam. Programmet hedder ”Halal-TV. Det har ikke noget specielt med halalslagtning at gøre. Ordet ”halal” betyder ”ren”. For muhammedanerne er hele verden delt op i ”rent” og ”urent”.

Indledningsvis vil man interviewe sossernes Måna. Hvad gør man ikke for eventuelt at vinde vælgergunst blandt muhammedanerne? Den kvinde, der skal stå for interviewet er Cherin Awad, som for fem år siden i TV-debatprogrammet ”Eksistens” gik ind for, at kvinder, der er utro, skulle stenes til døds... Føler Måna sig mon tryg hos dem? Eller er hun måske blevet ren ”halal”, da hun besøgte moskéen med behørigt slør?

(Foto th: Sahlin og dødsstrafpropagandisten Cherin Awad)

Den svenske blogger spørger sig selv, om det svenske socialdemokrati deltager frivilligt i denne propaganda, eller om islamisterne har en klemme på dem? Det har de måske: organisationen ”Kristna socialdemokraters Broderskabpsrørelse” har nemlig noget maskepi med det extreme ”islamiske broderskab”. Det afslørede TV-programmet ”Uppdrag granskning” i 2006 (se ”Sveriges Tragedi”, kapitel 7, side 50).

Ifølge islam er det ”halal” at stene en kvinde ved at begrave hende op til skuldrene, så hun beholder sin ”hijab” (hovedtørklæde), mens det er ”haram” at stene hende på flad jord og risikere, at ”hijabben” flyver af eller beskadiges.

Foto: fra demonstration mod stening

(Se: http://www.islam-watch.org/ayeshaahmed/islamic_haram_and_halal.htm Telling the truth about islam 2002/07/29
It is halal to stone a woman by burying her in a hole dug to her shoulders to maintain her "hijab" but haram to stone her on a flat ground and risk her "hijab".)

Et kik bagud på 70´ernes ulykker.

Som tidligere bemærket her på bloggen den 15. oktober 2008 var Landsforeningen for Mentalhygiejne baseret på en ideologi fra Amerika. Man skulle nedbryde de hidtidige idéer og ideologier og skabe en helt ny verdensorden. Landsforeningen bestod af tre faggrupper, der var globalt indmeldt: psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Derved udgjorde foreningen et slags kartel for disse fag. Foreningen var stærkt politiserende, og bestyrelsesmedlemmerne gerne at finde på yderste venstrefløj.

Blandt de politiserende psykiatere skal nævnes Mogens Jacobsen, f. 1933. Han var fra 1973 overlæge på Skt. Hans og gift med socialrådgiver Inger-Lise Jensen, der var ansat på Den Sociale Højskole i København.

Mogens Jacobsen var knyttet til psykolog Karen Berntsens behandlingsexperiment med narkomaner på Mentalhygiejnens Dag- og Døgncenter, og desuden i 1972 med til at udforme socialdemokratiets narko-debat-oplæg, der – omend lidt forsigtigt og fordulgt – gik ind for fri hash.

Som andre mentalhygiejniske psykiatere var Jacobsen bidt af en social-politisk vision, som skulle bevises gennem hans patientjournaler. Stofmisbrugere, alkoholikere o.s.v. synes først og fremmest at skulle tjene som levende beviser på velfærdssamfundets fejl og mangler. Bevismateriale fjerner man ikke, så længe man har brug for det! De ”sociale tabere” skulle ikke på ret køl: det mentalhygiejniske behandlingsexperiment kunne ikke opvise nogen effektiv indsats for at dæmme op for narkomani og alkoholisme – tvært imod! Ikke fordi det skortede på skriverier: Mogens Jacobsen snakkede og skrev overalt om de sædvanlige formodninger om ”symptomer” og ”årsager”. På dette tidspunkt lød det gerne: ”det er samfundets skyld!” eller ”det er forældrenes skyld”, og det gentoges som ekkoer ud i befolkningerne. Naturligvis var Mogens Jacobsen også at finde på listen over de psykiatere og psykologer, som ville bevare Christiania som det var

Ved bagatellisering af stofmisbrug (”hash er ikke farligere end vand” – ”hellere en lykkelig narkoman end en ulykkelig samfundsborger” m.m.) og ved bevidst at lukke øjnene omkring visse narkoproblemer, bærer Jacobsen - ligesom flere andre mentalhygiejniske psykiatere – en væsentlig del af skylden for pubertetsbørns og unges ødelæggelse, sindssygdom og død.

Kort før Landsforeningen for Mentalhygiejnes totale sammenbrud oprettede flere af dens politiserende personer, herunder bl.a. Mogens Jacobsen, en ny landsforening februar1976 - Landsforeningen ”Mit Livstestamente” med til selv i bestyrelsen. Det borgede ikke umiddelbart for kvaliteten, så tidsskriftet AKTION opfordrede i 1977 eventuelle medborgere til kun at skrive livstestamente selv privat uden indblanding i nævnte forening.


Kilde: Tidsskriftet AKTION 1977 0g 1978

Kompliceret

En etnisk-blandet Balkanfamilie, Zairi, pt. bosat i landsbyen Assens ved Mariager, er kommet i klemme, hvilket naturligvis er frygteligt for dem. Selvom der har været skrevet op ad stolper og ned ad vægge om det i Randers Amtsavis, kan offentligheden næppe tage del og bedømme sagen, for ingen avislæsere kan jo vide, om alt i sagen kommer frem. Der findes måske også forhold, der er belagt med tavshedspligt, og hertil kommer spørgsmålet om avisens objektivitet og granskning. Altså blander jeg mig udenom uden nogen vurdering.

At embedsmænd i ministeriet derimod kan være (- og bør være) skeptiske til en lægeerklærings objektivitet er vel ikke så sært, da man jo tidligere i andre sager og forbindelser har set psykolog- og psykiaterudtalelser, som har haft mere politisk baggrund og indehold end godt er.
Det må naturligvis være frustrerende for de psykologer og psykiatere, som anstrenger sig for at afgive objektive og rent lægelige og mentale bedømmelser.

Evnesvag pædofil voldtog 7-årig

Udgangstilladelser til sexforbrydere bør begrænses, siger DF

Marlene Harpsøe, der er medlem af Folketingets Retsudvalg for Dansk Folkeparti, er rystet over, at det hele fem gange er lykkedes for den 52-årige evnesvage seksualforbryder John Orjes at stikke af fra det psykiatriske hospital Skt. Hans, og at han i forbindelse med en af sine springture voldtog en kun syvårig pige.

Marlene Harpsøe vil i Folketinget kræve, at justitsminister Brian Mikkelsen og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen sætter de mange udgange til behandlingsdømte pædofile seksualforbrydere under en kritisk lup og strammer gevaldigt op på den hidtidige udgangspraksis.

”Vore børns sikkerhed og tryghed går forud for alt andet, og det er ganske enkelt uacceptabelt, at befolkningen skal leve i usikkerhed, når seksualforbrydere stikker af efter en udgang. Endnu mere rystende er det, at en ledende overlæge fra det psykiatriske hospital i Risskov i TV-2 Nyhederne temmelig afslappet kunne berette, at det i gennemsnit sker en gang om måneden, at en sådan patient ikke vender tilbage efter en udgang, siger Marlene Harpsøe.

”Hvis en patient uden den nødvendige medicin skønnes at være farlig for sine omgivelser og desuden er under mistanke for at ville stikke af, skal den pågældende person naturligvis ikke på udgang, og så er det ganske ligegyldigt, hvor længe behandlingen har stået på. Det drejer sig først og fremmest om befolkningens tryghed, men også om den enkelte patients tarv,” siger Marlene Harpsøe.

”Sagen om John Orjes efterlader et stærkt foruroligende indtryk af, at sikkerheden omkring behandlingsdømte seksualforbrydere sejler af sted uden retning, og det kan ingen være tjent med. Derfor skal der omgående strammes op, så de farlige krænkere i princippet aldrig kan komme på uledsaget udgang under nogen omstændigheder,” siger Marlene Harpsøe.

Chr.borg 18.10.08

Stop Tyven!

Persondatalov må ikke forhindre opklaring af forbrydelser, mener Dansk Folkeparti

”Det er uacceptabelt at hæderlige borgere straffes, fordi de forsøger at opklare en forbrydelse, der er blevet begået mod dem selv eller deres forretning.”

Det siger Kim Christiansen, der er medlem af Folketingets Retsudvalg for Dansk Folkeparti, som reaktion på, at en guldsmed i Århus samt en indehaver af et malerfirma i Harlev er blevet præsenteret for bødeforlæg, fordi de på internettet har offentliggjort billeder af røvere og indbrudstyve i deres forretninger.

Kim Christiansen vil nu rette henvendelse til justitsminister Brian Mikkelsen med henblik på at få gået persondataloven efter i sømmene, så loven ikke bliver en barriere mod opklaring af forbrydelser.

”Det er urimeligt, at ganske almindelige mennesker, som har været udsat for en forbrydelse, ikke har lov til at medvirke til deres opklaring. Der er ingen juridisk begrundelse for, at billeder af indbrudstyve, som er taget uden for en butiks åbningstid, ikke kan offentliggøres. Det er jo det, overvågningskameraerne er der for, og hvis man skaffer sig adgang til en butik uden for dennes åbningstid, må man leve med risikoen for at blive afsløret,” siger Kim Christiansen.

Kim Christiansen tilføjer, at en revision af persondataloven ligeledes vil kunne gøre det lettere at hindre adgang for pædofile til bestemte sider på internettet – nemlig via samkøring af oplysninger.

”Hver gang nogen ønsker at benytte sig af chatfunktioner på internetsider for unge, skal de indtaste deres cpr-nummer. Når udbyderne herefter samkører disse oplysninger med personregistret, vil det være langt lettere at afvise og udelukke personer, der ikke har noget at gøre på sider for unge, ligesom en opklaring i tilfælde af noget kriminelt vil være lettere,” siger Kim Christiansen.

”Den enkelte borgers frihed skal naturligvis sættes i højsædet, og det er ikke meningen, at uskyldige og hæderlige mennesker skal føle sig overvåget, men når der er tale om bekæmpelse af åbenlys kriminel adfærd, og man ligefrem står med billeder af gerningsmændene, må persondataloven ikke blive et helle for forbrydere,” siger Kim Christiansen.

Christiansborg, søndag den 19. oktober 2008

Det minder om nogle sære exempler fra Sverige, hvor efterlyste forbrydere ikke efterlyses med foto i aviserne. Hvordan skal man så finde dem...?

Spotpris til Anders

Spotprisuddelinger til vore umulige politikere breder sig. Nu er det ikke bare almindelige, gæve aktivister, som modellerer strudse og høns til overrækkelse til magthaverne. Nu tager også Nomos fat. De vil i morgen fredag forsøge at overrække statsministeren en pris, kaldet Grima Ormetungeprisen.

Som alle har forstået er det en hentydning til Fogh usympatiske dobbelttungethed.
Måske kan vi senere få arrangeret en udstilling på Christiansborg med alle tildelte landsforræderpriser. Den kunne passende åbne den 26. februar, den dag, hvor Roskildefreden med vort lands hidtil største og mest kendte landsforræderi Corfits Ulfeldt blev underskrevet og som man derfor sidste år udnævnte til fremtidige landsforræderers dag. De aktuelle ministre overgår faktisk Corfits!

Med lange sejge træk kan meget ændres

Igen et kik tilbage på 68´ernes samfundsnedbrydning:

De kommunistiske langtidsmål

Nedenstående er et uddrag af ”De kommunistiske langtidsmål”, som kom frem i den amerikanske kongresrapport den 10. januar 1963. De er samlet ud fra rapporter over kongres-høringer og tilgængelige bøger skrevet af ex-kommunister.
.............
17. Skaf kontrol over skolerne. Brug dem som indpodningssted for socialisme og fortløbende kommunistisk propaganda. Nedbryd studieplanerne. Skaf kontrol over lærernes organisationer. Put det kommunistiske partis linje ind i lærebøgerne.
18. Opnå kontrol med alle studenteraviser.
19. Brug studenteruroligheder til at rejse offentlige protester imod de programmer eller organisationer, som angribes fra kommunistisk side.
20. Infiltrér pressen. Få kontrol over boganmeldelser, udgivelser og bestyrelsesposter.
21. Få kontrol med nøglestillinger i radio, TV og filmproduktion.
..........
23. Kontrollér kunstkritikere og ledere af kunstmuseer. ”Vor plan er at skabe modbydelig, frastødende og betydningsløs kunst.”
24. Afskaf alle love vedrørende pornografi ved at erklære dem for ”censur” og et brud på ytringsfrihed og pressefrihed.
25. Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.
26. Omtal homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale, naturlige og sunde.”
27. Infiltrér kirkerne og erstat religion – efter at den først er afsløret – med ”social” religion. Nedvurdér kirken og ophjælp behovet for intellektuel modning, som ikke behøver en ”religiøs krykke” til støtte.
28. Afskaf bøn og enhver form for religiøst udtryk i skolerne....
..........
36. Infiltrér og få kontrol over flere fagforeninger.
37. Infiltrér og få kontrol over storindustrien.
38. Overflyt noget af retten til indgriben fra politiet til socialkonto-rerne. Behandl alle opførselsproblemer som psykiatriske syg-domme, som ingen andre end psykiatere kan forstå og behandle.
39. Dominér den psykiatriske profession og brug sindssygelove til at opnå tvangskontrol med dem, der sætter sig op mod kommunisti-ske mål.
40. Nedvurdér familien som begreb. Fremelsk kønslig omgang i flæng og gør det let at blive skilt.
41. Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.
42. Skab det indtryk, at vold og oprør er lovlige aspekter i vor tradition, - at studenter og interessegrupper skal rejse sig og anvende ”forenede kræfter” på at løse økonomiske, politiske eller sociale problemer.
..........
”De 45 kommunistiske langtidsmål” kan – i sin fulde ordlyd – rekvireres fra: TRAIN, Post Office Box 8352 San Marino, California 91108, USA. Eller på dansk – oversat af Ole Hovmand ....(NB Tryksagen er fra tidsskriftet AKTION nr. 7/1978 og den deri nævnte adresse er ikke længere korrekt og derfor udeladt i dette genoptryk.)

Mon ikke de fleste danskere kan nikke genkendende til nogle af disse langtidsmål eller måske til alle? Mange er blevet gennemført af 68´erne og er med begejstring blevet godtaget af de borgerlige sovende vælgere og deres valgte repræsentanter.

Politikerne driver deres eget spil i EU

Den folkelige modstand mod det tiltagende byggeri af moskéer og minareter i Europas lande vokser. Italienerne er oprørte over alle de byggetilladelser, som lokalsamfundene giver/har givet til byggeri af moskéer. Hver fjerde time indvies en ny moske i Italien! hedder det. Nu vil Liga Nord Partiet forsøge at sætte stop for dette ved lovforslag. I Schweiz er der indført et stop for minaretbyggeri, som den schweiziske udenrigsminister, Micheline Calmy-Rey, i samarbejde med den iranske parlamentspræsident Ali Laridschani åbenbart forsøger at omstøde. I Køln går byrådets lokalpolitikere ind for en stormoské og forhindrede fornylig en demonstration. Socialdemokraten advokat Ehrhart Körting i Berlin udtaler ønske om flere moskéer i Berlin....

Foto: Ehrhart Körting


Og her er et læserbrev fra hjemmefronten, Jyllands-Posten 15.10.08

”En stormoské er ikke en god idé

Den popper op et par gange om året ligesom Loch Ness-uhyret: Diskussionen om en stormoské i Århus.

Nu har Byrådet igen debatteret, om vi skal have en stormoské i Gellerup eller ej. En del byrådsmedlemmer, både borgerlige og socialdemokrater, synes åbenbart, at det er udmærket med en sådan moské, bare de ikke skal betale.

De fleste byrådsmedlemmer tager desværre kun stilling til økonomien, ikke til de alvorlige problemer en stormoské vil kunne medføre.

Hatten af for Bünyamin Simsek (V), som synes at være undtagelsen.

Erfaringerne fra udlandet er skræmmende.

Nu skal borgmesteren inden længe træffe en endelig beslutning om, hvorvidt han vil tillade et moskébyggeri ved Gellerup-parken, og om der evt. skal eksproprieres jord i den anledning. Brabrand Boligforening synes ikke være interesseret i at lægge jord til.

Hver gang, moskédiskussionen kommer op, hører man fra politisk hold, at vi har religionsfrihed i dette land.

Det er rigtigt, og ingen kunne drømme om at berøve folk friheden til at dyrke deres religion, men det burde stå krystalklart for borgmesteren - hvis han da ellers har lidt føling med, hvad der sker ude i verden - at islam ikke bare er en religion, men også en verdensomspændende politisk bevægelse.


En endnu større koncentration
En stormoské vil betyde en endnu større koncentration af muslimer i Gellerup-området, som i forvejen har en Bazar, der udvides, så den kan stå mål med den i Islamabad. En stormoské vil være direkte gift for integrationen, idet selv moderate muslimer vil føle sig pressede til at deltage.

Erfaringer fra udlandet viser også, at en stormoské vil tiltrække muslimer fra hele verden, også de mere rabiate, så hvis byrådet mener noget med investeringen af de mange millioner i Gellerup-området, dels for at forskønne det og gøre det til en integreret bydel i Århus, dels for at opnå en bedre integration af indvandrerne, er en stormoské ikke en god idé.”

Erik Troldhuus, Vingetoften 31, Harlev

BarneRov I Samfundet

Som tidligere nævnt på bloggen her sigtede Mentalhygiejnens ideologi mod at skabe et nyt menneskesind og en ny verden. Derfor skulle der slås en brêche mellem forældregenerationen og deres afkom, så børnene kunne opdrages uafhængigt af forældrene. Det var formålet med oprettelsen af den mentalhygiejniske forening BRIS 1969

Lad os tage et kik tilbage. Her er en artikel om BRIS fra Tidsskriftet ”Vor Skole” 1974. Den er lang, men meget vigtig for at forstå, hvad der skete:

”Om nødvendigheden af, at praktisere alternativer, infiltrere systemet, lave 5. kolonne virksomhed eller hvad du nu ville kalde det, skal der ikke her argumenteres for. Det turde utvetydigt fremgå ved at læse videre frem. Det vil nemlig fortælle dig, at det har kunnet nytte. Og at det kan og skal nytte”
(Ole Lindboe, BRIS)


BRIS betyder officielt ”Børns Rettigheder i Samfundet”, men et barsk galgenhumoristisk folkevid har forlængst givet det øgenavnet ”BarneRov I Samfundet”.

Det er en kunst at kunne forme sproget, så læserne forstår en tekst på deres umiddelbare måde og begejstret tilslutter sig en idé, som i virkeligheden rummer noget helt andet end de tror. I simplere form kalder man sådan manipulation bondefangeri. Med honning i munden giver man det udseende af, at BRIS vil redde børn mod alverdens uret i et humant opofrende arbejde for barnets tarv. Søde fløjtetoner fra rottefængerens fløjte – i bevidsthed om, at den brede befolkning ikke vindes med forældrefjendske programmer. Der må camouflage til, og selv et forældrefjendsk projekt må – absurd nok – spille på forældrefølelser: kærlighed til børn. Derfor taler man om at ”tæve ungen”, når barnet får smæk på halen, og i stedet for klø, bruges ordet vold. Det skal hos læseren fremkalde et billede af børnemishandling, som man ved, alle vil tage afstand fra. Men selv ingen for den forkætrede børnepsykiatri erkender man (hvad i øvrigt alle forældre véd), ”at der kan være visse situationer, som en mor eller far ikke kan overskue, og som derfor giver anledning til et klask bagi på barnet. Man kan f.eks. tænke sig den situation, at et lille barn er løbet ud på kørebanen med risiko for at blive kørt over og vil gøre det igen, selv om moderen søger at forklare barnet, at det ikke må.”

Men BRIS nøjes ikke med en tendentiøs fremstilling i en forældrefjendsk kampagne. De omgås letfærdigt med sandheden. Således har de såvel på tryk som i radio ladet forstå, at det er lovfæstet, at børn er forældres ejendom uden anden juridisk rettighed end at blive forsørget af forældrene, hvilket efter BRIS´ udsagn betyder: ingen rettigheder! ”Barnet er retsløst”, hævder de uden skamrødme over at fare med falsk tale. ”Fra 0 til 18-års-alderen betragtes børn som enhver anden ejendom underlagt forældrenes hals- og håndret, påtvungen forældrenes valg i påklædning, uddannelse, livssyn, boligform, omgangskreds.”

Nu skal man for det første ikke underkende selv noget så materielt som retten til at blive forsørget. Det er ikke nogen ringe ret, og for baby er det en sag om liv og død. For det andet har barnet i lovens paragraffer, som rimeligt er, næsten udelukkende rettigheder, men minimalt ansvar og pligter, ja, i mange forhold har det en udvidet juridisk beskyttelse.

Forældrenes ejendom? Hals- og håndret? Sikken dog noget fabelagtigt sludder! Kan man lægge sine børn i lænker, klynge dem op i nærmeste lygtepæl eller sælge dem på torvet, bundtet som radiser? Man skulle ikke tro, der var jurister af høj kvalitet med i BRIS! Deres politiske ideologi må have sløret de juridiske hjerner, mens de på gammel jesuittervis stræber efter et altoverskyggende mål. BRIS hævder, at de ingen specielle partipolitiske formål” har. Det er upræcis formulering: politisk mål har de, men måske ikke direkte noget partipolitisk.

Når BRIS som anført åenlyst og hæmningsløst fører falsk tale, hvad forleder os da til at fæste lid til de komplet ukontrollable undersøgelser og rapporter, de laver?

Hvad er meningen med BRIS´virke? Hvad er deres program?

De siger selv: ”Grundtanken bag dannelsen af foreningen var erkendelsen af et behov for en organisation, der principielt stillede sig på barnets eller den unges side over for samfundet, hvad enten det var myndigheder, skoler og andre institutioner, eller det var forældrene. Vi mener, at der var behov for en uafhængig pressionsgruppe, der kunne optræde som børnenes og de unges forhandlere over for samfundet m.m.

Altid på barnets side, 100 procent, hvad enten barnet har ret eller ej, mod forældrene, mod skolen, mod samfundet, en holdning, ser er lige så udemokratisk som det ”trivselsprogram”, hvis ideologi man dyrker. Det er udformet af direktøren for Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, psykolog Eggert Petersen som politisk program med følgende mål for familiemiljøet: total afskaffelse af forældremyndigheden, nedsat myndighedsalder til 15 år og fra samme alder en løn svarende til folkepension, hvad enten man arbejder, studerer eller driver. Hvis forældremyndighed, -pligt og –ansvar afskaffes sådan som Landsforeningen for Mentalhygiejne og BRIS ihærdigt arbejder på med offentlig støtte, elimineres al opdragelse fra forældrenes side, og barnet bliver i praksis ikke forældrenes, men NB heller ikke som BRIS lokker med: sit eget, men udelukkende de personers, der som den herskende mentalhygiejniske klasse bestemmer, hvilken opdragelse og hvilken ideologi barnet skal indpodes.

Den lovstridige organisation Børnemagt med hjemsted i det ligeså lovstridige Christiania bygger på samme mentalhygiejniske politiske ideologi og støttes af BRIS. Børnemagt opfordrer direkte børn gennem plakater og løbesedler til at pjække fra skole og løbe hjemmefra, mens BRIS følger sagen op med råd og dåd. Således har BRIS i efteråret 1973 til tusindvis af skolebørn uddelt en pjece med nøje instruktion om, hvordan man kommer hjemmefra, og man undser sig ikke for at forklare de mindreårige, at de – hvis de stikker af fra forældrene – skal holde sig skjult for politiet. Uskyldsfromt siger BRIS, at børn har krav på at få besked om de muligheder og juridiske rettigheder, de har. I så fald har de også krav på, at sådan juridisk undervisning meddeles dem på rent saglig basis af en objektiv instans, der ikke er ensidigt politisk engageret, og som ikke ser det som sin fornemmeste opgave at være ”pressionsgruppe” mod forældre, skole og samfund. Hvis de stakkels børn i Danmark alligevel ikke må få lov at være børn, så bør de have eksakt forklaring på BRIS´politiske hensigt og en utilsløret redegørelse for den elendighed, de kan komme ud i, når de eneste mennesker på jorden, der ifølge naturlov føler noget for dem, afskæres fra at opfylde deres pligt og ansvar. Børnene bliver brikker i et politisk spil, går muligvis i stykker eller bliver numre i et socialt og/eller kriminalt kartotek, som de siden kan sprælle og sparke for at komme ud af og undertiden må døje under resten af livet.

Efter et grundlæggende omhyggeligt muldvarpearbejde driver Mentalhygiejnen, BRIS og Børnemagt nu åbenlyst samfundsnedbrydende virksomhed. Alt tyder på en nøje planlagt strategi efter det mønster, man i militære kredse kalder ”psykologisk krigsførelse”. Den går i korte træk ud på, at en total ændring af samfundsstrukturen lader sig gennemføre smertefrit og uopdaget, hvis man i stedet for en øjeblikkelig krigerisk indsats vælger at arbejde sejgt og stille på langt sigt. Man uddanner en række folk, som anbringes i nøglestillinger inden for massemedierne (presse , radio, TV, biblioteksvæsenet, film, teater o.s.v.) og i den sociale og pædagogiske sektor. Når dette efter en årrække er vel indkørt, angriber man forældremyndigheden og begynder direkte indoktrinering af børnene. Det vil da kun være et tidsspørgsmål, hvornår de indoktrinerede børn er voksne vælgere og selv beklæder vigtige stillinger i staten. En statsomvæltning er gennemført.

Det er dette, man arbejder på. Det er dette, som næsten er gennemført. Regeringsorganer, adskillige myndigheder, socialstyrelsen, børneværn m.m. er i dag så gennemsyrede af den mentalhygiejniske infiltration, at love bliver tilsidesat, og den enkelte borgers retssikkerhed trampes under fode.

Er det forsent?
BRIS-manden Ole Lindboe skriver 1973 utilsløret i sin bog ”Noget om alternativ socialpædagogik”: ”Om nødvendigheden af, at praktisere alternativer, infiltrere systemet, lave 5. kolonne virksomhed eller hvad du nu ville kalde det, skal der ikke her argumenteres for. Det turde utvetydigt fremgå ved at læse videre frem. Det vil nemlig fortælle dig, at det har kunnet nytte. Og at det kan og skal nytte”

5. kolonne? Kan det så siges tydeligere?




Den 18. oktober 1973 kunne den opmærksomme avislæser i en del af dagspressen læse et notat om, at en unavngiven selvbestaltet forskergruppe har bedt folketinget nedsætte en kommission for at undersøge småbørns situation i Danmark, idet ”gruppen mener, at ansvaret for de vilkår, børn lever under, ikke kun skal påhvile den enkelte familie, men – i langt højere grad end tilfældet er – bør inddrages i politiske overvejelser og påvirkes af offentlig politik og administration.” Sagt uden fyldord og mere klart: målet er politisk opdragelse. Navnene og organisationerne bag gruppen viser sig ved nærmere undersøgelse at have stærk slagside til mentalhygiejnisk og/eller såkaldte venstredrejede kredse, og flere er aktivt engageret i samfundsnedbrydning, men forældre overhovedet ikke er repræsenteret. Blandt navnene er også Ole Lindboe, der tegner BRIS – ”BarneRov I Samfundet”.