februar 15, 2013

Manipuleringer

Hodjanerne skrev 12/2 om den fantastiske kulturberigelse vi er nået til gennem de sidste årtier og ser tilbage på tidligere "kulturelite" og deres tanker.

http://hodja.wordpress.com/2013/02/12/kulturberigelse-metaldetektorer-skudsikre-veste-kontrolsystemer-vagter-og-vabenvisitation-ved-skoler/


Blandt andet den røde baron Gregers Dirckinck- Holmfeld. Han stod for TV's "Lørdagskanalen", men der var internt slagsmål i TV's kulturafdeling ifølge "Leander"s afsløringer i JyllandsPosten 1982, og det blev ikke bedre. I 1986 fortalte Programdirektør Hans Jørgen Jensen i Extrabladet, at "Gregers forpester luften", mens kulturafdelingens chef, Werner Svendsen,  mente, at friherren "på grund af nervepresset har haft nerverne lidt uden på frakken". På forsiden af  Berlingeren fandt Werner Svendsen 8.3.1986, at Lørdagskanalen havde drevet en "uacceptabel form for journalistik": Man havde ladet en tolk fra Flygtnigehjælpen optræde som om han var "iransk asylansøger" med en skjult mini-båndoptager i støvlerne, men falskneriet blev opdaget under optagelsen!  Formålet havde været at få "bestyrket", at det danske politi ved grænsen var racistisk. En pinlig sag, der så ikke kunde komme på skærmen. Sådan forsøgte man altså at manipulere med seerne og indgyde dem bestemte meninger. Justitsminister Ninn Hansen mente, at det var "så lavt journalistisk niveau, at man vel ikke har set noget tilsvarende." (Har man ikke det?)

Langt lettere var det at manipulere med landets børn og deres godtroende forældre. Dirckinck-Holmfeld var engageret i det store arbejde for den omsiggribende Børneteaterverden, som udnyttedes groft af venstrefløjen. Det gjaldt ikke bare om at tjene penge på alt mulig mere eller mindre værdifuld optræden, men først og fremmest om en indsats for at påvirke ungerne i marxistisk retning. Man manipulerede med eventyrstitler, omdigtede eventyr og historier, og der er tilmed exempler på to forskellige reklameplakater til samme stykke, hvor den ene - i sobert sprog -  åbenbart var beregnet til forældre, mens den anden var til børnene.

Teaterverdenen var i 70'erne en kamp mod "finkulturen", styret ikke mindst af Arne Skovhus. "Teaterarbejdere, pædagoger eller lærere kan hjælpe børnene til at forstå de samfundsmæssige årsager til problemerne og bearbejde usammenhængende og konfliktfyldte oplevelser til en sammenhængende erfaringsverden. Børneteatret kan blive en frigørende kollektiv læreproces, som gør børnene stærkere og sætter dem i stand til at handle politisk over for deres omverden." ("Klip fra tidsskriftet "Børneoffentlighed. Teater i børne- og ungdomsarbejde.")