Fem-seks elever fik for et par uger siden en skideballe af skoleleder Birgitte Sonsby på Ejerslykkeskolen i Odense.

"Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen," lød det fra Birgitte Sonsby. Det fik faderen til en af de udskældte drenge, Shaib Mansoor, til at melde hende til politiet for racisme, skriver Fyens Stiftstidende.

Hysterisk, mener en sprogforsker: "Ordet muslim er ikke i sig selv nedsættende. Det kan ikke være forbudt at bruge ordet muslim, hvis folk er muslimer. Det er jo heller ikke forbudt at sige kristen eller jøde,"

Skolelederen beklagede. Hvorfor må guderne vide! Selvfølgelig er ikke bare hun, men flertallet af forældre og lærere her i landet “skide trætte af de der muslimer, som ødelægger undervisningen på skolerne.”

Venstrevredne "hens"

På grund af Spydpigens indlæg forleden om de forrykte “hens”, fik  jeg nedenstående historie tilsendt, som stammer fra BBC i 2005: Explore the BBCThis page was last updated in September 2005

You are here: BBC > Science & Nature > TV & Radio Follow-up > Programmes > Horizon



Dr Money and the Boy with No PenisAn experiment on nature versus nurture goes tragically wrong.
Q&As about sexology
Programme transcript
On 22 August 1965 Janet Reimer was granted her dearest wish: she gave birth to twins. The two boys, Brian and Bruce, were healthy babies, but they would lead tragic lives, blighted by one scientist's radical theory.
When they were seven months old, the boys, who lived in Winnipeg, Canada, were sent to the local hospital for a routine circumcision. Unfortunately the doctor in charge of the procedure was using electrical equipment, which malfunctioned several times. On the last trial, Bruce's entire penis was burnt off. Brian was not operated on. The family were distraught. In the Sixties plastic surgery was not an option: even today it is not recommended that new-borns undergo penis reconstruction operations.
It wasn't until several months later that Janet and her husband, Ron, saw a television programme that gave them some hope. Dr John Money, a highly renowned sexologist, featured in a debate about sex change operations on transsexuals. He had brought a transsexual with him who was convincingly feminine looking.
Perhaps, thought Janet Reimer, this was the solution - they could turn their baby son into a daughter. She wrote to Dr Money immediately. He responded swiftly and invited them to come and visit him in Baltimore, Maryland.
Dr Money is a highly intelligent, well respected, charismatic individual. He suggested to the Reimers that they bring their son up as a girl. Thus, when Bruce was 18 months old, he was castrated and a rudimentary vulva was created for him. The family now called him Brenda and tried to treat him like a little girl.
Dr Money was the answer to the Reimers' prayers, but they were the answer to his too. He had studied people known then as hermaphrodites, now referred to as intersex, who are physically both male and female. As it was surgically easier to turn these people into females, this was standard practice.
The gender gateDr Money had used case studies of hermaphrodites to show that there was a window of opportunity for surgery - a 'gender gate' - which lasted up to the age of two. During that period, he argued, if the parents chose the sex of the child, the way they brought it up would determine the child's gender, not its physical characteristics. But until this point, Dr Money had never put his controversial theory into practice with a non-intersex child. Now he had the perfect and unplanned opportunity to do so: a set of identical twins, two biological boys, one of whom could be raised a girl.
Janet Reimer wrote to Dr Money of Brenda's progress and once a year the whole family visited him in Baltimore. When Brenda was five Dr Money started to publish her case - disguising her by referring to her as Joan/John - in his books. The case became a sensation. It was the proof that feminists in particular were looking for. It was proof, they argued, that there was no biological reason that boys are better at maths and that men should earn more than women.
Nurture not nature determines whether we feel feminine or masculine. Widely cited in many text books, the case was a landmark study - hailed as proof of the overwhelming force of nurture - in spite of increasing evidence that hormones both in the womb and throughout a child's life, play a huge part in an individual's perception of themselves as masculine or feminine.
Meanwhile, back in Canada, things were not so good for the Reimer family. Brenda behaved in a distinctly masculine fashion. She liked running and fighting and climbing and loathed playing with dolls. She had no friends and was increasingly lonely as her twin Brian was embarrassed to play with her in front of his other friends. She hated going to visit Dr Money.
Convincing Brenda of her genderHe insisted that to fully understand that she was a girl, she needed to grasp the difference between men and women, and frequently spoke to her about her genitalia. He took photographs of her and her brother naked. He tried to persuade her to have a vagina constructed, which, at the time, would have been made out of section of her bowel or else from the skin of her thigh, which would then be inserted into the pelvic region.
He showed her graphic photographs of a woman giving birth when she was seven years old in an attempt to get her to agree to having a 'baby-hole' made. He also suggested strongly that she take hormone tablets in order to make her grow breasts when she was 12. Other scientists, including Dr Money's ex-students, argue that he did these things in the best possible interests for his patient - to make her believe that she was indeed a girl. Brenda however felt traumatised and became suicidal.
Finally when she was 13, the family told her and Brian the truth. Brenda was intensely relieved as she had felt she was going insane. Almost immediately she turned herself back into a boy and called herself David. David received compensation money for the circumcision and used this to pay for surgery to have a new penis constructed. In his early twenties he met Jane Fontane, who had three children of her own, and they married.
Unfortunately, his relationship with his brother worsened. Brian had felt that David, as Brenda, had received all the attention when they were growing up; once he discovered that he was no longer the only boy in the family, he became extremely angry. It was the start of mental disturbance that would develop into schizophrenia. After two failed marriages, he died, possibly of a drug overdose, which may have been a suicide attempt.
David had never managed to complete his education and had to take semi-skilled work. He was made redundant and was unemployed for a year. He sold the movie rights to his story, but lost the money when a business man absconded with his investment. Stricken with grief for his brother, his marriage started to fail. Jane asked him for a short separation period, but David took this very badly. He returned to his parents' house for a few days, before driving to a supermarket car park on 4 May 2004 and shooting himself in the head. He was 38 years old.
Dr Money argues that he cannot be held to blame 
because David did not accept a female gender 
identity. He says that the family delayed making
a decision until their son was almost two, just 
before the gender gate was about to shut. Others, 
however, argue that he could have admitted he 
made a mistake when the case clearly was not 
working, for he continued to let people believe 
that it had been successful long after he had stopped seeing Brenda and she had become 
David.

It is, perhaps above all, a cautionary tale of what may happen when a scientist falls in love with a 
beautiful theory and ignores the ugly facts.

Jan Øberg om EUs Nobelspris: Det er en skandale


Nis Weihrauch

http://www.bt.dk/udland/ekspert-om-eus-nobelspris-det-er-en-skandale

B.T.

Fredag den 12. oktober 2012BT

Ekspert om EUs Nobelspris: Det er en skandale

Af Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau

Fredag den 12. oktober 2012, 12:15Updated: 12:18

Den Europæiske Union er ikke en fredsaktør, og det er en skandale, at den har fået Nobels fredspris, mener freds- og konfliktforsker.

Den Norske Nobelkomites formand, Thorbjørn Jagland, afslørede fredag formiddag Den Europæiske Union som vinderen af Nobels fredspris 2012.

Freds- og konfliktforsker og ph.d. i sociologi Jan Øberg står hovedrystende tilbage efter afsløringen og nævner en lang række begrundelser for, hvorfor han mener, beslutningen er en skandale:

- EU er direkte ansvarlig for krigen i Bosnien, en række EU-lande er atomstater, Frankrig er til stadighed involveret i krigshandlinger i mellemøsten, EU har været splittet på spørgsmål om Irak, EU-lande har i sin tid deltaget i ødelæggelsen af Irak, EU kører i dag et sanktionsregime mod Iran, og så har EU en militær organisation, men ikke en civil organisation for konflikthåndtering - EU har ikke en gang et eneste fredsakademi.

I formand Thorbjørn Jaglands tale lød det blandt andet, at EU har været med til at skabe forsoning mellem Tyskland og Frankrig, indføre demokrati i Grækenland, Spanien og Portugal, bryde afstanden mellem øst og vest i Tyskland efter murens fald og styrke forsoningsprocessen på Balkan.

Alle disse bedrifter skyldes dog ikke EU som organisation, men forskellige EU-landes politikker, mener Jan Øberg.

- At gøre sig til talsmand for alle de gode ting i hele Europa er simpelthen at monopolisere noget, man ikke selv har gjort. Det nærmer sig næsten det uhæderlige, siger han og tilføjer:

- EU i dag er ikke en fredsaktør.

Freds- og konfliktforskeren mener desuden, det er værd at notere, at Nobelkomiteens formand, Thorbjørn Jagtland, også er generalsekretær for Europarådet.

- Det ligner jo, at Europa-eliten har tildelt sig selv en pris. Det er lidt for meget kammerateri for min smag. Og igen er det politikere, der giver fredsprisen til politikere. Og igen er det Vesten, der får en belønning, siger Jan Øberg.

Foruden en medalje og et diplom følger også 10 millioner svenske kroner til vinderen af Nobels Fredspris.

EU-asen laver politisk propaganda for børn

          Her er mere fra Morten Messerschmidts afsløringer af EU's reklame projekter

http://blogs.jp.dk/messerschmidt/2012/10/06/dag-33-52-millioner-til-omvandrende-eu-%c3%a6sel/

Morten Messerschmidts blog på JP

Dag 33: 52 millioner til omvandrende EU-æsel

Dato: 6. oktober, 2012

Jo, den er god nok. Asino, hedder han, æslet, han findes, med pels, hove og det hele. Asino har vandret 425 kilometer i Holland som første del af et projekt, der hedder “Donkey-Pedia”. Det sker for at skabe “interkulturel dialog” i EU, og målgruppen er EU’s børn og unge. Pris: 52 millioner kroner!

Fra presssemeddelelsen fra EU’s Generaldirektorat for Kultur og Uddannelse:

“Formålet er at skabe en refleksion af alle Europas identiteter. Hvad er der af ligheder og forskelle? Hvad er det, der gør Europa så enestående? Donkeypedia vil gøre denne følelse håndgribelig ved at gå i dialog med omgivelserne med en Europæisk vandretur gennem flere lande og indsamle data”.

Så Asino slæbte rundt på miljøglade solpaneler, så han selv kunne oplade sin GPS, sit videokamera og andet digitalt og elektronisk kram til at indsamle indtryk, billeder og spændende lokalhistoriske beretninger; han bloggede ivrigt undervejs, så hans oplevelser kunne blive fulgt af de millioner af EU-borgere, som hungrede efter at få at vide, hvordan livet er i Westerbork, Drente, Groningen og Friesland.

Målgruppen er glade fælleseuropæiske EU-børn, som man på de solcelle-udsendte billeder ser klappe Asino, prikke ham i øjnene og trække ham rundt i en skolegård. Et par gamle koner i spidse træsko er også udkommanderet. Men Asino besøgte også et fængsel, et plejehjem, en heste-psykolog, et asylcenter og en moské - og sprang sågar sin mulepose over en enkelt dag for at deltage i ramadanen!

Asino berører dristigt “angsten for de fremmede” på sin blog:

“Vi startede virkelig tidligt i dag. Det var en skør morgen at vågne op (direkte oversat fra projektets ubehjælpsomme engelsk - men det er jo et æsel, der blogger…).  Jeg sov under et kastanjetræ, da jeg åbnede øjnene, var der dyr, der alle så på mig. Det var ubehageligt! Nu forstår jeg en smule hvordan folk fra anderledes kulturer må føle det i Holland.”

Enten har Asino og jeg ikke fået total-harmoniseret vores humor, eller også henvender han sig til de stærkt retarderede blandt EU-børnene. Men budskabet om inklusion og tolerance er ikke til at tage fejl af.

Projektet er naturligvis evalueret, og i evalueringen står der, lidt DDR-agtigt: “Alle projektmål opfyldt efter planen!” Interessen skulle strække sig helt til Nigeria og Surinam.

“Selv om publikum ikke var enorm og mest lokalt, var der en udholdende og fokuseret relation”. Jeg beklager igen det nye EU-sprog, men jeg tror, det betyder, at Asino knyttede varige venskaber undervejs - og EU lærer os jo også, at kendskab fører til venskab.

Der er dog nogle utaknemlige EU-borgere, der på internettet har gjort grin med EU-æslet Asino, og f.eks. advaret ham imod at trave til f.eks. Spanien, hvor EU-borgerne i nogle byer, udover at være tyreplagere, har en årlig festdag, hvor de for sjov smider et æsel ud fra kirkens klokketårn.

EU-pakdyret Asino vandrer naturligvis ikke rundt alene, men er ledsaget af et friluftsmenneske, der hedder Christian. Han er for en sikkerheds skyld bevæbnet med en lang kæp, hvis Asino skulle finde på at stritte imod hele det EU-projekt, han er blevet trukket ind i.

Se en video med Asino her.


At den italienske æseltrækker Cristiano dog ikke har sørget for at lære den engelsk-video-stemme at dyret hedder Asino og ikke Asino !

_______________________________________

 

Magtens Æsler

Pædagoger - selv skadede fra barnsben?

Den samfundsundergravning, som begyndte under den kolde krig med alverdens propaganda på basis af de kommunistiske langtidsmål og kulminerede under 68’ernes ustyrlige indflydelse op gennem 70’erne, er aldrig holdt op!

Det mest effektive propagandaemne var/er nok sexsnak. I nogle børnehaver i Danmark indrettede man «Bollerum», hvor børnene kunde kæle med hinanden, og viste meget avancerede billedbøger,
Sverige har to store magtfulde sexforeninger, som herser med at få den voksne befolkning til at acceptere deres mere eller mindre absurde idèer. RFSU, «Riksförbundet för sexuell upplysning» er landets dominerende kondomforretning og RFSL, «Riksförbundet för sexuellt likaberättigande» tager sig af diverse sexuelle minoriteter fra homosexuelle til sodomi-dyrkere. De har i deres blad vist fotos af småbørn, som de kaldte homosexuelle, og går ind for at lære småbørn sexlege og for at gøre drenge til piger og piger til drenge ved at give dem henholdsvis drengelegetøj og pigelegetøj. (Ungerne skal nu nok selv bestemme og smide det legetøj væk, de ikke vil lege med, og under hyl og vræl erobre det, de gerne vil have). Lad dog børn være børn og vælge selv!

RFSL fik – som sex-experter - foden indenfor i den svenske regeringen, Og trods årelang modstand opnåede de observatørstatus i FN 2007, så de kan deltage i forskellige menneskerettighedsmøder i FN og "hjælpe" andre lande med sexlove o.l.

   

                            Legetøjskatalog med 5-årig spiderman med lyserød dukkevogn

Om det nu er gennem Sverige eller EU eller gennem FN eller fra et anonymt udland eller en galeanstalt så synes det at være samme sexgalskab man stikker i næsen på børn i Vestverdenen.

Se her fra DR:

Smid dem i kloakken!

Fra Messerschmidtsd afsløringer om EU-bidrag:

Dag 22: Hvorfor ender EU’s bistandshjælp i Tyrkiets kloakker?

Mener du, at danske skatteborgeres penge skal gå til udviklingshjælp i Tyrkiet? Eller Kina? Jeg gør ikke.

I går skrev jeg, at EU’s diplomatiske stab i Tyrkiet er på 132 ansatte, flere end i USA. Når Tyrkiet får så megen opmærksomhed, er det fordi den principløse EU-elite stadig håber på, at det muslimske Tyrkiet med sine snart 80 millioner indbyggere en dag skal blive medlem af EU. Det kommer ikke til at ske, men lad os da handle med Tyrkiet, så meget vi kan, så længe det gavner os. At Tyrkiet bevæger sig i en stadig mere islamisk retning, kan vi europæere ikke ændre på, slet ikke et EU, der ikke tør kendes ved sin egen kristne arv.

Men er der ligefrem nogen grund til, at EU-borgerne forærer Tyrkiet over 5 milliarder kroner hvert år? For det var, hvad EU gjorde i 2011. Tyrkiet havde en vækstrate på 8,5 procent i 2011. EU havde en vækstrate på 1,5 procent.

Nogle penge er gået til en TV-station, der skal levere EU-propaganda til tyrkerne. Andre penge går til at beskytte ulovlige indvandreres rettigheder i Tyrkiet. Men de fleste af de over 5 milliarder kroner gik til at reparere på Tyrkiets kloakker med den begrundelse, at de skal op på EU-niveau. Men hvad med kloakkerne i Danmark, som mange steder er ude af stand til at optage vandmængderne fra regnskyl, med milliarder af omkostninger for Danmark til følge?

Samtidigt er der nedenstående pressemeddelelse om danmarks kloakker:

DF kræver hjælp til kloakering

Mange tusind danskere er uforskyldt kommet i en økonomisk klemme som følge af kravet om kloakering i det åbne land. Årsagen er, at den økonomiske krise har betydet, at det er vanskeligt at låne hos både banker og realkreditinstitutter til at få finansieret den lovbefalede kloakering. Det stiller folk i en umulig situation, som Miljøministeren må se at få ændret.

DF bragte sagen op 11. april i år. Og ministeren lovede et svar senest 1. oktober. Men svaret – og en løsningsmodel, er endnu ikke kommet.

Derfor bliver ministeren nu igen forespurgt om en løsning. Så vi kan nå vores miljømål, men ikke sætte borgerne på gaden.

-DF har ellers angivet flere løsningsmuligheder. Blandt andet har vi foreslået, at ministeren etablerer en mulighed for, at staten kan lægge ud og foretage en tinglysning på den enkelte ejendom som sikkerhed for udlægget, siger medlem af miljøudvalget MF René Christensen, Dansk Folkeparti.

-Danskere, der ikke har råd­ og ikke kan låne til at få foretaget den krævede kloakering, som kan koste op til 60.000 kroner, risikerer politianmeldelser og bøder. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Så jeg forventer, at ministeren kommer på banen hurtigt med en løsningsmodel for de tusindvis af danskere, som uforskyldt er kommet i økonomisk klemme, siger René Christensen.

Illustrationen: Det gamle Rom havde fine kloakker. Så flotte har vi dem herken i Tyerkiet eller i Danmark.

En historie om det danske FN-Forbund

Gårsdagens indlæg fortalte godt og afslørende om FN. I en kort bemærkning nævntes også den svenske organisation FN-Forbundet, som jeg indbilder mig var en ngo (non government organisation - en ikke statslig organisation). Dem fik vi mange af i forbindelse med 68’ernes-revolution. De skulde drive deres eget spil uafhængigt af staten, og disse celler har været svære at udrydde. Også i Danmark havde vi et FN-Forbund og herfra har jeg en oplevelse, som jeg har omtalt i min bog “5. kolonne. 14 års kamp mod nebrydning af dansk Kultur.”

FN-FORBUNDET.

I det venstreorienterede militærkritiske magasin „Forsvar“ nævntes FN-Forbundet blandt diverse marxiststyrede eller -prægede organisationer, som arbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed.

FN-Forbundet holdt generalforsamling i Århus lørdag den 4. og søndag den 5. oktober 1980. Da forbundet kaldte sig „tværpolitisk“, ønskede en gruppe ungkonservative med til slut ning af nogle få partiløse, at dette burde markeres med forholdstalsvalg som det eneste retfærdige, så ikke en gruppe på f.ex. 51 % eensidigt kunne bestemme og diktatorisk undertrykke de 49 %.

Dette forslag forkastede FN-Forbundets styrelse. Ikke overraskende, eftersom styrelsens aktive folk som Arne Stinus, Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen* m.fl. havde en markant hældning til venstre - ikke åbent og ærligt, men nærmest som rævespil.

Landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer, der var kommet til på det sidste. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, og man afkrævede dem på stedet 20. - kr. extra udover årskontigentet!

Kandidatlister til bestyrelsesvalg skulle foreligge fuldt færdige og indleverede inden et vist klokkeslet lørdag aften. Da forholdstalsvalg var afvist, fremlagdes en borgerlig liste som modtræk til de af styrelsen opstillede emner.

Selve valget skulle foregå søndag kl.10.30, ganske uafhængigt af, hvad man da måtte være i gang med.

Men - da klokken om søndagen slog 10.30 - havde dirigenten åbenbart „glemt“ landsmødets beslutning, og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet.

Da dirigentens „forglemmelse“ blev påtalt, forklarede han raskt, at der desværre var opstået vanskeligheder med bestyrelsens valgliste, idet nogle kandidater havde trukket sig, men - fort- satte han - så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til af- stemning.

Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOAmærker o.l.

Jeg blev urolig ved, at de ungdomskonservative ikke reagerede. Forhalingspolitikken var for tyk! Jeg kendte systemet fra generalforsamlingen i Mentalhygiejnen 1974 og 76 og fik Viggo Fischer adviseret. Han krævede nu et eksakt klokkeslet for afvikling af valget. Ellers kunne jo „så snart“ betyde hen under aften, når folk skulle hjem...!

Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i forhallen, hvor

forbundets kasserer tog imod indmeldelse og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!

De er gode socialdemokrater, kundgjorde Lasse Budtz! Det forlød i salen, at de nye var tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på en gang, og at organisationerne betalte gildet.

Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, havde foretaget en kovending. Det var nu helt i orden, at man indmeldte sig - under mødet! - ja, endog under afstemningen (- uden at skulle betale 20 kr. extra!).

Således fik FN-Forbundet den ledelse, deres bestyrelse ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den „tværpolitisk“, omend „tværsocialistisk“ vel var nærmere sandheden.

Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man skulle overlade til bestyrelsen at afgøre problemet, der stod på dagsordenen: hvad FN-Forbundet egentlig stod for.

*) Lærer Bent Østergaard tog sig især af indvandrere (de var mindre kriminelle end os selv!), u-lande, Solvogns indianere etc., mens cand. scient. polit. Jørn Boye Nielsen var engageret i fredsarbejde og fik nøglestilling i børneåret 1979 som sekretær for hele arrangementet (et påhit, som syntes at tage sigte på at erobre barnets sjæl - ligesom børneteatre, børnebøger, BRIS etc. gjorde det!)

Det er sådan FN ser ud!

Artikel af chefredaktør Tommy Hansson i SD-Kuriren nr. 101, september 2012, oversat af spydpigen.

Den eneste praktiske erfaring jeg har om FN er fra 1976, da jeg som repræsentant for den svensk-koreanske Forening deltog i et seminarium i Stockholm, arrangeret af det svenske FN-forbundet. Eftersom dette foregik under de radikale 1970‘erne, og foreningen, jeg repræsenterede, stod det højreorienterede Sydkorea nær, var det temmelig mærkeligt, at jeg udsattes for spydig snak om mine politiske synspunkter.

Desto mærkeligere er det - kan man mene - at FN stadig har en markant slagside til venstre.

Berlinmuren faldt i 1989, og Sovjetmagten brød sammen kort efter, men FN er stadig på mange måder en tumleplads for drømmere, diktatorer og skurke, hvoraf mange har venstreorienteret udsyn uden økonomisk og anden indsigt.

For den, der gerne vil have et klart billede af dagens Forenede Nationer kan jeg anbefale Fredrik Segerfeldts bog “FN, Spruckna Drömmar» (Brustne drømme)”, Hydra Forlag 2011, 194 sider). Det er overordentlig nyttig læsning for den, som endnu gør sig illusioner om FN’s sande karaktèr.

“Hvordan skulde den værst tænkelige rollefordeling for en international organisation se ud?”

spørger bogens forfatter sig. Han svarer selv: ”Folkmordere (Ruanda) skulde stå for sikkerheden, kommunistiske enpartistater (Kina) skulde virke for menneskerettigheder, misregerede afrikanske stater (Zinbabwe) skulde stå for den økonomiske udvikling, og fundamentalistiske muslimer (Saudiarabien) fremme kvindernes rettigheder. Og så en dyr, korrupt og ineffektiv administration ovenpå det hele. Det er sådan FN ser ud.”

Der er sikkert ikke mange ærlige bedømmere som vil bestride Fredrik Segerfeldts opfattelse. Trods dette fortsætter den i 1945 stiftede verdensorganisation at spille en betydelig rolle i mange menneskers og staters bevidsthed. Hvad angår den svenske holdning til FN konstaterer

Segerfeldt:

“Alligevel har FN i mange årtier stået i centrum for svensk udenrigspolitik. Vi lader som om der findes en international retsorden såsom at FN kan skabe fred og udvikling og at der findes nogle forenede nationer med samme mål og interesser. FN står for en naiv ønskedrøm, som er bristet, gang på gang.”

Det er sandt, at FN ved nogle tilfælde i historien har svaret for værdifulde og konstruktive indsatser. Det var tilfældet, da den jødiske stat, Israel, dannedes 1948 nogle år efter holocaust under beskyttelse af verdensorganisationen. Det skete også, da de USA-dominerede styrker under FN-flag i Koreakrigen 1950-53 lykkedes at forhindre, at Sydkorea blev opslugt af den kommunistiske aggression fra Nordkorea og det røde Kina. Det er nok muligt at finde yderligere et par tilfælde, hvor FN har stået for værdifulde, fredsskabende indsatser, som Sverige aktivt har deltaget i.

De mislykkede resultater har dog været mange og opsigtsvækkende. Først og fremmest kan man nævne FN’s passivitet i forbindelse med folkemordet i Ruanda nogle måneder i 1994, da omkring en million tutsier brutalt myrdedes under medvirken af det krist-demokratiske MRND-regimet og den hutunationalistiske milits. FN og dets repræsentant, den senere generalsekretær, Kofi Annan, var fuldt ud medvidende om, hvad der foregik i landet, men vægrede at gribe ind med den motivering, at det var en borgerkrig.

Samme slags passivitet indtog FN-styrker i Bosnien-Hercegovina sommeren 1995, da bosnien-serbiske styrker under befaling af Ratko Mladic skød ca. 8000 bosnien-muslimske mænd og ynglinge ihjel. Det var den værste massakre i Europa siden verdenskrigen. Nu sidst har FN vist sig sørgeligt uformående at forhindre Syriens diktatur-regime i at myrde dele af sin egen befolkning. Til og med det Svenske FN-Forbunds formand, Aleksander Gabelic er blevet tvunget til at indrømme, at der må nye initiativer til i et lammet FN.

Fredrik Segerfeldt selv mener, at det er på høje tid at holde op med at håbe på FN og i stedet for satse på et samarbejde mellem verdens demokratier inden for en ramme af et Demokratiernes Forbund.


Kilde: SD-Kuriren sept. 2012

Stop familiesammenføringer!

Den øverste chef og dommer i Södertälje Byret, Katarina Wingqvist Ekholm, mener  at hendes kommune har nået grænsen for indvandring. Hun vil have stop for familiesammenføringer,
skriver Thomas Harder i Ekstrabladet 10.10.2012

I sommers afsagdes der dom i Södertälje i en af Sveriges største kriminalsager med hele 16 anklagede. De fik fængselsdomme op til 16 år, men retssagen skal gå om, fordi en af nævningene - efter dommene var afsagt - blev erklæret uegnet.

Det glæder Aftonbladets debatskribent Oisin Cantwell, der spørger, om de 16 anklagede indvandrere mon fik en retfærdig rettergang?
- Man må tvivle på, hvor uvildig  Wingqvist Ekholm har været, skriver han, og citerer fra et foredrag dommeren har holdt for en Rotary-forsamling i september, hvor hun sagde:
- Södertälje har problemer og nu er det på tide at rydde op.  Den syrisk-assyriske befolkningsgruppe lever efter egne regler. Man har udviklet et parallelsamfund. Familiesammenføringer til Södertälje må stoppes, og hun bekræfter over for Aftonbladet, at hun er citeret korrekt:
- Ja, familiesammenføringer skal efter min mening bremses. Det er ikke godt at alle havner i samme område.


Spydpigens kommentar:
At Aftonbladets skribent Oisin Cantwell kan få sådanne mærkværdige idèer og komme i tvivl om retsvæsenet forstår man, når man gang på gang ser hvormange indvandrere som slipper med relativt milde straffe eller helt slipper fri, ja end ikke arresteres af politiet.

Man har jo inden for retsvæsenet endog diskuteret, om ikke man ved strafudmåling skulde tage særligt hensyn til, at indvandrere kommer fra en anden kultur med helt andre love.

Visse ting har bedst af at blive fortiet

Olof Palmes søn, Mårten, er oprørt og fortørnet. “Min far pekas ut før sexkøp” skrev det svenske Aftonbladet i tyk overskrift, og det slås op som en nyhed. Men det er det jo ikke. Blot har historien fået yderligere næring gennem en ny film, “Callgirl”, som kommer i biograferne i begyndelsen af november. Den foregiver officielt at være en fingeret historie, men alle svenskere kender den og ved, at det drejer sig om landets tidligere så mægtige statsminister, der midt i 70’erne - sammen med andre “gode” socialdemokratiske toppolitikere - hyggede sig med pigerne på nærmeste bordel, når der var pause i forhandlingerne på “Rosenbad” (parlamentsbygningen). Et par piger, der dengang var mindreårige og under statens forsorg (!) forsøgte for nogle år siden forgæves at få oprejsning. Andre piger var fra Polen med  forbindelse til den polske spionorganisation Z 2, og da man jo ikke ved, hvad sådanne politikere kan snakke med pigerne om, blev Säpo (det svenske PET) involveret, og denne lidet ærbare sag kom op i tinget. Palme hævdede sin totale uskyld og dermed var den klaret. Palme og konsortier reddede skindet. Og bordelmutter blev straffet.


Jeg tror det er bedst, at Olof Palmes søn lader sagen ligge....

Repræsentere både skidt og kanel....

Kongehusets medlemmer har til opgave at være protektorer for diverse almennyttige projekter og repræsentere kongehuset ved diverse udstillinger i ind-og udland, åbne jernbaneanlæg og broer, indvie kirker, uddele priser og deslige. Det er næppe dem selv, der vælger rollerne, som de vel ofte ikke har nogen kendskab til eller mening om.

Uriasposten skrev den 7.oktober om to horrible prisuddelinger som kongehuset har måttet lægge navn til:
Live på DR1: Kronprins Frederik giver kulturpris til Jakob Martin Strid (tidl. Antifascistisk Aktion mv.)

- men der har været andre mærkelige repræsentationer - mindre kendte, hvoraf jeg kan nævne tre:

I tidsskriftet AKTION nr. 5/1978 fortælles, hvordan de små prinser på Amalienborg købte lodsedler i “Det store Børnelotteri”. Formodentlig vidste deres forældre ikke noget rigtigt om, hvad det var for et foretagende, og at Landsforeningen for Mentalhygiejne havde haft med det at gøre. I AKTION nr. 2/1977 redegøres der både for Mentalhygiejnens samfundsundergravende virksomhed og for Det Store Børnelotteri. Det følges op med yderligere information i AKTION nr. 4/1978.   
Muligvis var dette prinsekøb af lodsedler ikke nogen større sag, men kongehuset skulde allerede få år efter stifte nærmere bekendtskab med samme mentalhygiejniske genre.

Verden - og tilmed kongehuset vil bedrages
“Folkebevægelsen mod hårde stoffer”, som var et håndgribeligt resultat af et virkelig stormøde på Christiania 28. oktober 1979, havde til hensigt at få frigivet hash ved angiveligt at imødegå  de hårde stoffer, hvilket ude i befolkningen rimeligvis vilde blive opfattet som at de gik imod enhver form for narko - også hash. Denne tanke skulde vise sig at være rigtig.

Minsandten om ikke bevillingspolitiet gik i gyngen kort tid efter! De gav tilladelse til  gadekampagne. Lød det ikke godt – ”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer”? Åbenbart kontaktede bevillingspolitiet hverken narkopoliti eller uropatrulje. “Folkebevægelsens” hash-befriere fik tilladelse til landsindsamling og plancheudstilling i decembers julehjertetid, og gennem deres kontakter fik de TV-reklame den 15. december 1979. I København stod de med indsamlingsbøsser på Nytorv og slog plat på folks godtroenhed. En af fortalerne på Nytorv hævdede bl.a., at hash ikke var forbudt og ikke var et narkotikum. Det stod i loven, sagde han, uden dog at kunne angive nogen paragraf.

”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer” tog kegler på navnet: de fik del i tipsmidlerne, bidrag fra den røde skibsreder Lauritzen og Mentalhygiejnens Augustinusfond m.m., og brugbar-naive mennesker støttede foretagendet, da de sommeren 1981 sejlede fra havn til havn for at tigge penge. Hvordan skulle godtfolk kunne tro andet end det bedste, når så mange gode kræfter bakkede op og Berlingeren bragte en stor artikel til deres hyldest. Selve ”Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål” hoppede på limpinden og gav et pænt beløb til ”Folkebevægelsen mod hårde Stoffer” i marts 1981.

En fortvivlet forælder skrev til dronning Ingrid om denne vildfarelse.


I eftersommeren 2006 stod prins Joachim som protektor for den store propagandaudstilling, som Mellemøsten arrangerede i ti forskellige byer i Danmark inklusivt Helsingborg i samarbejde med indenrigsministeriets “Center for Kultur og Udvikling”. Kæmpefotografier på gaderne, forestillinger med teater og gøgl, musikbands o.l.  Formålet var naturligvis at få gang i en islamisering af landet og ideens kerne var ikke mindst at få fat i børn og unge og få islam puttet ind i undervisning i skoler, på biblioteker etc.  
Spydpigen har i flere indlæg fortalt om dette i 2006, som man kan se i Spydpigens arkiv.

Antologien "Broen" fra islams charme-offensiv "Images of the MiddleEast" 2006 gjorde sig skyldig i diskriminering af en jødisk forfatter og blev behørig anmeldt efter racisme-paragraffen, men der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager.

Den annan form för krig....

Den kinesiska filosofen, Sun Tsu, som levde o. 350 f.K. sa: ”Att vinna 100 segrar i 100 krigsslag är inte höjdpunkten av duktighet. Att underlägga sig fienden utan kamp är höjdpunkten av duktighet.” Det är denna kamplösa erövring av Europa, islam har hållit på med i några årtionden. Metoden är uråldrig. Också djuren föredrar den stillsamma erövring av andras byte eller revir framför krigiskheter, som kan ge rivna pälsar eller förlorade fjädrar.

Viktigast av allt är att få tag i barnen, när man vill genomföra en ny politisk ideologi, för då går det lätt och smärtfritt. Det som barn uppfostras till, det vill dom ha som vuxna. Det tar ungefär 20 år. En varje form för propaganda i text och bilder har inflytande.  

Här är en bild från barnsidan i Smålänningens fredagstilläg den 5. oktober. Den står vid sidan om “Ungkrysset”. En inpakkat kvinna. Så ser en del kvinnor ut.nu för tiden. De hör inte till här, men kommer från helt främmande länder, där de inte själv får bestämma hur de vill klä sig. Bilden ser inte så främmande ut, och det är just propagandamässigt en fördel. För det är kallt och hon svepar kläderna tät om sig, som det står skriven att hon skall.
Det är en fredags tidning - är det tillfälligt? Fredag? Fredag...hvad är det med fredagen....?

Bilden har copyright - inte från Smålänningen - men från “Bildrutan/Europapress NB0640”
Kanske just från Big Brother EU, som styr och ställer och driver propaganda för sina tilltag, herunder “Den europeiska/arabiska dialogen”, där EU öppnade för fri invandring till EU.

IKEA globalt til grin

Forleden kom det frem, at Ikea’s internationale reklamekatalog udgives i en politiserende særudgave til Saudiaraberne. De tåler nemlig som bekendt ikke at se kvinder uden for deres burka-telte, rimeligvis fordi de ikke kan styre deres tanker ved synet af disse (efter sigende) af Allah skabte skabninger. Og skal de købe noget af IKEA, så skal det være uden kvindelig betjening.
Ikea kastede sig med andre ord fedtende på knæ for Saudiarabien (økonomisk analogt med vore såkaldte “værnemagere” under den tyske besættelse) og strøg alle kvinder i kataloget.

Den italienske blogger og komiker, Beppe Grillo, tog idèen op på globalt plan og offentliggjorde nedenstående indslag med analoge bortretuscheringer.