Integrationskonsulent, statsrevisor og MB i Kbh. for Radikal Venstre skriver i Nordjyske Stiftstidende 4. maj om den dæmoniserende tone i politik, som han mener, at Dansk Folkeparti bruger, men som han påstår, at de ikke selv tåler mosten af. Det var som katten! Er der nogen, der ikke har taget til genmæle mod den skraldespand af svineri, som man fra politiske modstanderes side har hældt over hovedet på Pia Kjærsgaard, så er det netop Pia. Se engang på de bøger om ”Ondskabens Ikon”, som Geoffrey Cain har skrevet. De kan overhovedet ikke sammenlignes i grovhed med den ”hån, spot og latterliggørelse”, som ”vi andre” muhammedanere i følge Sareen ”skal finde os i”.
Forhåbentlig er du mere exakt i tanke og skriverier som statsrevisor og konsulent?
Gertrud Johnsen, Kvarnaholm, SE-28791 Strömsnäs
maj 06, 2010
maj 05, 2010
Afbrænding af Dannebrog er IKKE tilladt.
Der hersker forvirring om vort ældgamle Dannebrog, verdens ældste flag, men her bliver tingene sat på plads.
Læs først dette brev til Berlingske Tidende 3. maj 2010:
Det er faktisk ikke forbudt at brænde Dannebrog af.
Sådan lyder overskriften i dagens udgave af Berlingske Tidende. Det danske flag, Dannebrog, er både et dansk national- og et kristent symbol, som ifølge vor historie blev givet til det danske folk af Gud.
Jeg kan tilføje, at det faktisk heller ikke er forbudt at brænde en udgave af Koranen af.
Forskellen er bare, at muslimerne brænder det danske flag af til jubel og glæde for deres fædre, mødre, brødre og søstre. Mig bekendt har vi danskere ikke brændt en eneste Koran af til jubel og glæde for nogen som helst.
Ole Groth-Andersen
Og så kommentaren fra Peder H. Bering:
Afbrænding af Dannebrog er IKKE tilladt!
Det er klart nok. Man skal holde fingere fra andre nationers og overnationale organers flag. Men Dannebrog er ikke nævnt. Normalt ville man jo så slutte at der var frit spil overfor vort eget dyrebare flag. "Nullum crimen, nulla poena sine praevia lege poenali" - ingen forbrydelse kan straffes uden forudgående lov - som det hedder i romerretten.
Men forklaringen er såmænd ganske enkel: Dannebrog er beskyttet af straffelovens § 194. Den lyder:
”Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Dannebrog er så ganske givet et offentligt mindesmærke - mindet om Slaget ved Lyndanisse 15. juni 1219 og utallige senere historiske begivenheder - og desuden en genstand, der er bestemt til offentlig nytte og pryd. Straffen for at afbrænde vort eget flag er derfor - med rette - sat 50% højere end straffen for at angribe fremmede nationers flag.
Blot trist at folk i almindelighed - herunder desværre også politikere, journalister og politi - ikke er opmærksomme på dette!
Læs først dette brev til Berlingske Tidende 3. maj 2010:
Det er faktisk ikke forbudt at brænde Dannebrog af.
Sådan lyder overskriften i dagens udgave af Berlingske Tidende. Det danske flag, Dannebrog, er både et dansk national- og et kristent symbol, som ifølge vor historie blev givet til det danske folk af Gud.
Jeg kan tilføje, at det faktisk heller ikke er forbudt at brænde en udgave af Koranen af.
Forskellen er bare, at muslimerne brænder det danske flag af til jubel og glæde for deres fædre, mødre, brødre og søstre. Mig bekendt har vi danskere ikke brændt en eneste Koran af til jubel og glæde for nogen som helst.
Ole Groth-Andersen
Og så kommentaren fra Peder H. Bering:
Afbrænding af Dannebrog er IKKE tilladt!
Det er klart nok. Man skal holde fingere fra andre nationers og overnationale organers flag. Men Dannebrog er ikke nævnt. Normalt ville man jo så slutte at der var frit spil overfor vort eget dyrebare flag. "Nullum crimen, nulla poena sine praevia lege poenali" - ingen forbrydelse kan straffes uden forudgående lov - som det hedder i romerretten.
Men forklaringen er såmænd ganske enkel: Dannebrog er beskyttet af straffelovens § 194. Den lyder:
”Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig nytte eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Dannebrog er så ganske givet et offentligt mindesmærke - mindet om Slaget ved Lyndanisse 15. juni 1219 og utallige senere historiske begivenheder - og desuden en genstand, der er bestemt til offentlig nytte og pryd. Straffen for at afbrænde vort eget flag er derfor - med rette - sat 50% højere end straffen for at angribe fremmede nationers flag.
Blot trist at folk i almindelighed - herunder desværre også politikere, journalister og politi - ikke er opmærksomme på dette!
P.H. Bering
Fri for at høre...
Hørefrihed er farligt, skriver lederen i "Världen idag". En lidt bagvendt formulering, synes jeg, men tanken er, at hvis man hører noget, som generer ens øren, så skal man kunne være fri for at høre det, så skal det med andre ord kunne påtales. Altså er det ytringsfriheden, det drejer sig om:
En medelålders predikant i Wokington, Cumbria i England, blev nyligen arresterad för att ha ”orsakat ångest” hos åhörare. Vad hade han sagt? Jo, att enligt Bibeln är dryckenskap och homosexualitet fel. Polisen menade på något sätt att detta skulle folk inte behöva höra. Han släpptes först efter sju timmar, enligt The Telegraph. När ett samhälle byter yttrandefrihet mot hörandefrihet är demokratin i fara. Tyvärr blir exemplen på denna trend alltfler. Det gäller Sverige, USA, Storbritannien med flera demokratier i väst. Man kan aldrig ha yttrandefrihet och samtidigt ha en garanti att ingen någonsin ska känna sig trampad på tårna. En fungerande demokrati – med yttrandefrihet, religionsfrihet, pressfrihet – innebär att de flesta av oss någon gång kommer att få se, höra eller läsa något vi finner olämpligt eller till och med stötande.Denna tidning har i åratal kämpat för yttrandefrihet, bland annat för pastor Åke Greens rätt att få predika vad han ser att Bibeln säger om sexualitet. En del gillar hans ord medan andra tycker att de är avskyvärda. Men sånt är livet – och ska så vara – i en demokrati. Alla ska få säga sin mening, så länge man inte hotar eller uppviglar.Men trenden är entydig och farlig. Vissa grupper kräver att slippa höra sådant som inte passar dem, deras tro och deras livsstil. Och tyvärr ger politiker, myndigheter och media efter för deras krav. Varken svensk och amerikansk tv vågar visa avsnitt av South park, där det finns referenser till islam. Man upplever det som farligt, man kan bli hotad, bombad och dödad. I skrivande stund undersöker polisen i New York om bomben på Times square var relaterad till detta.Vi vet att muslimer som lämnar islam riskerar att förföljas eller dödas. Det gäller i Kabul såväl som i London. Friheten att byta religion är stadfäst i bland annat FN-stadgan paragraf 18. Det är en mänsklig rättighet och det är en moralisk skyldighet att hjälpa dem som vill byta tro. En grupp i Florida annonserade på bussar i Miami om religionsfrihet och att man kan hjälpa dem som vill lämna islam. Bussbolaget tog snabbt ned dem eftersom man inte vill ”kränka islam”.För att yttrandefriheten ska fungera i praktiken måste det också finnas allas likhet inför lagen – en annan grundsten i demokratibygget. Men även här går det utför. London Times rapporterade nyligen hur en brittisk domstol avfärdade fallet där en muslimsk demonstrant kastat skor på folk, eftersom det ansågs vara ett muslimskt kulturellt uttryckssätt.
Jämför detta med de kristna hotellägarna i Liver-pool som blev arresterade och åtalade för att ha uttryckt en åsikt om islam i ett samtal om religion. Även om de till sist befanns oskyldiga, blev fallet en ekonomisk katastrof för paret som tvingades sälja hotellet.
Denna ledare handlar inte om islam eller muslimer, ej heller om homosexualitet eller homosexuella. Den stora och demokrati-avgörande frågan är om vi ska acceptera det gradvisa nedmonterandet av yttrandefriheten och införa hörandefrihet i stället.
Och ska inte alla vara lika inför lagen?
Mats Tunehag
Kilde: ledarsidan@varldenidag.se
En medelålders predikant i Wokington, Cumbria i England, blev nyligen arresterad för att ha ”orsakat ångest” hos åhörare. Vad hade han sagt? Jo, att enligt Bibeln är dryckenskap och homosexualitet fel. Polisen menade på något sätt att detta skulle folk inte behöva höra. Han släpptes först efter sju timmar, enligt The Telegraph. När ett samhälle byter yttrandefrihet mot hörandefrihet är demokratin i fara. Tyvärr blir exemplen på denna trend alltfler. Det gäller Sverige, USA, Storbritannien med flera demokratier i väst. Man kan aldrig ha yttrandefrihet och samtidigt ha en garanti att ingen någonsin ska känna sig trampad på tårna. En fungerande demokrati – med yttrandefrihet, religionsfrihet, pressfrihet – innebär att de flesta av oss någon gång kommer att få se, höra eller läsa något vi finner olämpligt eller till och med stötande.Denna tidning har i åratal kämpat för yttrandefrihet, bland annat för pastor Åke Greens rätt att få predika vad han ser att Bibeln säger om sexualitet. En del gillar hans ord medan andra tycker att de är avskyvärda. Men sånt är livet – och ska så vara – i en demokrati. Alla ska få säga sin mening, så länge man inte hotar eller uppviglar.Men trenden är entydig och farlig. Vissa grupper kräver att slippa höra sådant som inte passar dem, deras tro och deras livsstil. Och tyvärr ger politiker, myndigheter och media efter för deras krav. Varken svensk och amerikansk tv vågar visa avsnitt av South park, där det finns referenser till islam. Man upplever det som farligt, man kan bli hotad, bombad och dödad. I skrivande stund undersöker polisen i New York om bomben på Times square var relaterad till detta.Vi vet att muslimer som lämnar islam riskerar att förföljas eller dödas. Det gäller i Kabul såväl som i London. Friheten att byta religion är stadfäst i bland annat FN-stadgan paragraf 18. Det är en mänsklig rättighet och det är en moralisk skyldighet att hjälpa dem som vill byta tro. En grupp i Florida annonserade på bussar i Miami om religionsfrihet och att man kan hjälpa dem som vill lämna islam. Bussbolaget tog snabbt ned dem eftersom man inte vill ”kränka islam”.För att yttrandefriheten ska fungera i praktiken måste det också finnas allas likhet inför lagen – en annan grundsten i demokratibygget. Men även här går det utför. London Times rapporterade nyligen hur en brittisk domstol avfärdade fallet där en muslimsk demonstrant kastat skor på folk, eftersom det ansågs vara ett muslimskt kulturellt uttryckssätt.
Jämför detta med de kristna hotellägarna i Liver-pool som blev arresterade och åtalade för att ha uttryckt en åsikt om islam i ett samtal om religion. Även om de till sist befanns oskyldiga, blev fallet en ekonomisk katastrof för paret som tvingades sälja hotellet.
Denna ledare handlar inte om islam eller muslimer, ej heller om homosexualitet eller homosexuella. Den stora och demokrati-avgörande frågan är om vi ska acceptera det gradvisa nedmonterandet av yttrandefriheten och införa hörandefrihet i stället.
Och ska inte alla vara lika inför lagen?
Mats Tunehag
Kilde: ledarsidan@varldenidag.se
maj 03, 2010
Apartheid
I 2001 var der nogen, der - med henblik på muslimske piger - foreslog at oprette statsstøttede pigeklubber, hvor drenge var forment adgang? (Weekendnu 19/10 2001). Statsministeren udtalte sig positivt til idéen. Lyder det besnærende? Kunne man måske så undgå voldtægter? Næppe.
Privat kan piger holde så mange klubber og selskaber de vil uden drenge, men offentligt statsstøttet? Nej og atter Nej! Vi skal ikke have apartheid-system med piger for sig og drenge for sig. Kvinder har kæmpet for ligestilling i årtier. Drenge- og pigeskoler afskaffedes, fordi drenge og piger har godt af at gå i klasse sammen. De sliber hinanden af. Pigerne kan lægge en dæmper på drengenes opførsel og sprog, og drengene kan forhindre tøsepjat. Idéen om statsstøttede pigeklubber stammer givetvis fra islam. Dér gemmes pigerne væk bag kontrol og slør. Resultatet af delt isoleret naturstridig opvækst synes kun at føre til, at de unge mennesker bliver sex-fixerede, så det vil næppe mindske antallet af voldtægter - tvært imod.
(Idéen var i tråd med Det kriminalpræventive Råds pjece ”Voldtægt kan forebygges”, hvor man råder kvinder til at blive hjemme og låse alle døre forsvarligt. Det var desværre ikke sagt i spøg!)
Salami
Islamiseringen af Danmark foregår overalt. Alle steder viger danskerne tilbage og overlader scenen til muslimerne. Der er tilsyneladende ingen holdning og vilje, ingen muskler og selvstændige tanker tilbage i det danske folk. Det folk, der i dette lille land brystede sig af deres selvstændighed, deres evne til at klare sig, deres kundskaber og viden, deres land, deres Dannebrog og deres modersmål!
Ja, ja. de rigtige gæve vikinger udvandrede i sin tid, og de gamle og svage blev tilbage. Fra dem nedstammer vi!
Muslimerne bruger salami-teknikken. Stykke for stykke trænger de os tilbage. Vi er så rare - og så fuldkommen uvidende om, hvad det gælder! Naturligvis kan muhammedanere ikke spise svinekød, ja men så vil vi da ikke servere flæskesteg eller spegepølse eller røde pølser for børnene i børnehaven, for der er givetvis en lille muhammed imellem ungerne. Og naturligvis kan en muslim ikke spise af samme service som vi vantro bruger, så der må anskaffes et særligt service til lille Muhammed. Og selvfølgelig skal den grillede kylling være velsignet af en imam, så vi slagter alle kyllinger under en muslimsk præsts besværgelser. Og de muslimske kvinder skal gå tilhyldede, så vi ikke kan se, om de, der gemmer sig bag dragten er rovmordere. Og muslimske piger i skoleklassen kan naturligvis ikke bade sammen med deres klassekammerater, for de må ikke blotte deres krop, så der må bygges et særligt baderum. Og selvfølgelig kan syge muslimer ikke ligge på vore sygehuse og gamle muslimer ikke bo på vore alderdomshjem, så der må bygges særlige sygehuse og særlige hjem til dem. Og naturligvis kan muslimerne ikke bede uden i en rigtig dertil bygget moske, så der må bygges moskeer til dem, og i disse moskeer kan de ikke bede uden at de gennem højtaleren hører imamen råbe 5 gange dagligt fra sin minaret, så vi må have minareter og højtalere. Og de mange muslimske forbrydere, som afsoner deres straf i fængslerne ikke kan bede, hvis ikke de har et bederum og bedetæpper, så det må fængslerne anskaffe.
Kære danskere, som slider i det for at få økonomien og skatten og det hele til at hænge sammen, - har I tænkt på hvad hele dette kalas koster jer? Har I tænkt på, HVOR MANGE fremmede I føder på? Har I tænkt på, HVOR MANGE af disse indvandrere, der bare er kommet hertil for økonomisk vindings skyld? Har I tænkt på HVOR MANGE af disse indvandrere, der er på social bistand? Og hvor meget andet de får betalt af os skatteborgere?
maj 02, 2010
Vittorio de Sicas film "Huntigeren"
En af Vittorio de Sicas gamle film fra 1960 om Italien under sidste verdenskrig er blevet bedrøveligt aktuel for os her i Norden. På dansk hed filmen ”Huntigeren”. Den foregik i krigens sidste fase, hvor Italien var blevet invaderet af de allierede, der fra Sicilien kæmpede sig nordover op gennem landet. Sophia Loren spillede hovedrollen som en mor, der med sin unge datter var på flugt fra krigens rædsler. Kvinderne havde åbenbart mistet alt og traskede nu af sted ad landevejen. Om aftenen tyede de ind i en øde hærget kirkebygning for at søge nattely oven på dagens strabadser. De lukkede den tunge kirkedør så godt de kunne og lagde sig til hvile på det ødelagte stengulv, hvor engang altrene og kirkebænkene havde stået. Udasede og trætte faldt de hurtigt i søvn. Moderen drømte, at hendes unge datter en dag ville stå brud i kirken..., men vækkedes ved voldsom støj, og porten blev brutalt brudt op af en flok arabere, som vildt og savlende kastede sig over de to kvinder i et orgie af gruppevoldtægt.
All makt korrumperar
- säger man (oavhängande av parti). Det är nästan en naturlag, för de som sitter på makten vill inte lämna den, men sitta kvar! Och för att sitta kvar, griper de till slut ofta till odemokratiska övergrepp. Se blott på EU. När man upptäckte misskötsel av ekonomin, flyttade man runt lite på personalen, men de skyldiga blev sittande i broderskapet och de försvunna pengarna kom aldrig till rätta. När det österrikiska folket röstade på ett fullt lagligt parti, men som inte var politiskt korrekta, så betedde sig toppolitikerna som barnungar och vände baken till: gå med dig, du får inte leka i min gård!
Obehagliga saker förtigas. Yttrandefriheten angripas. I jämförelse med tidigare är den rätt stympad. EU Wien upprättade övervakningscentral i Wien, där liksom Stasi skall hålla reda på om invånarna i EU-länderna säger något de inte får säga högt.
Sverige samarbetade med DDR
40-talisterna i Sverige var andligt vilseförda av kommunismens propaganda bl.a. från DDR (se Spydpigen 27.4.2010). Allt gammalt skulle sopas under mattan, all lärdom och kunskap, alla traditioner - från daghemmen till skolan och universitetet. Det hette att man skulle lära skoleleverna att vara kritiska, men kritiken var ensidig. Generationerna skulle splittras, så omogna pubertetsungar och ungdomar kunde vända den äldre generationen ryggen med sin inövade kritik. Viktiga skolämnen blev nedvärderade eller försvann helt. Till stor del försvann också läroböckerna. Det räckte med lösa fotokopior om ett och annat ämne, tagit ur sitt sammanhang. Det blev varken fågel eller fisk.
Repetition: Sun Tsu
Den som inte vågar försvara sitt hem förlorar det. Den som är rädd är redan träl.
maj 01, 2010
Islam är politik
april 30, 2010
Lad os bede os fri fra landeplagerne!
Det er Store Bededag i dag, den eneste bededag eller bodsdag, som er bevaret. og hvis danskerne kan koncentrere sig om andet end at gå på volden, spise varme hveder og feste, så kunne man jo genoptage en anden tradition:
I gammel tid kunne kirkemyndigheden fastsætte ekstraordinære bededage, f.eks. for at bede Vorherre om befrielse for landeplager. Lad os tage det op igen og bede os fri fra alle bedragerier, tyverier, røverier, mishandlinger, mord etc. etc, som vi er blevet belemret med, siden vore grænser blev åbnet!!!
I gammel tid kunne kirkemyndigheden fastsætte ekstraordinære bededage, f.eks. for at bede Vorherre om befrielse for landeplager. Lad os tage det op igen og bede os fri fra alle bedragerier, tyverier, røverier, mishandlinger, mord etc. etc, som vi er blevet belemret med, siden vore grænser blev åbnet!!!
april 29, 2010
Ulvekrigen
De svenske politikere har bestemt, at der skal leve ulve i flere tyndt befolkede bygder i de vestlige skovområder op mod Norge,men det har mødt hård modstand blandt de mennesker, der bor dér, og ser deres får og geder eller hunde revet i stykker.Det er ikke gjort med at give dem en portion penge for hvert dyr, der har lidt ilde medfart og hvis sørgelige rester man har lykkedes at
finde som bevis. De vil ikke have ulve i nærheden af deres gårde og stalde.Så krybbeskytteriet er i fuld gang.
Tegningen af ulveslagsmål er fra Niels Holgersens Rejse
Som en flue i spindelvævet
Den horrible sag fra Gotland, hvor socialtjenesten kidnappede en 8-årig dreng fra hans forældre uden nogen anden begrundelse, end at han fik hjemmeundervisning og at han ikke havde været til tandlæge, omtaltes her på bloggen 23.9. og 29.9.2009. Læs det – og her er fortsättelsen så:Drengen er endnu ikke afleveret til forældrene og myndighederne synes heller ikke at have fundet på en plausibel grund til tvangsfjernelsen.
I går, onsdag 28.4.2010, bragte ”Världen i dag” en ny artikel om sagen, der ikke er mindre oprørende end tidligere.
Ifølge svensk lov kan man selv vælge en bisidder til at assistere sig i en sag. Dominics forældre valgte klogt nok en kvindelig jurist, Ruby Harrold-Claesson, som samtidig er talsmand for den Nordiske Komité for Menneskerettigheder (NKMR), meget sprogkyndig og mor til tre børn. Hun har tidligere hjulpet 40 familier at få deres børn tilbage fra den svenske socialtjeneste!
Fyrretyve familier! Det siger noget om den svenske socialtjeneste!
Men Gotlands kommunes jurist, Patrick Pettersson stilller sig afvisende til Dominics forældres ønske. Måske netop fordi hun er dygtig og fordi hun har krævet, at socialtjenesten indstiller deres ”LVU-vård” (LVU= Lov om forsorg af børn og unge), som hun kalder en forbrydelse, og lader Dominic flytte hjem. Hun tilbageviser Førvaltningsrættens udtalelse og påpeger, at man krænker artikel 6 i Europakonventionen, som garanterer enhver ret til at vælge sin egen bisidder. Forvaltningsrettens afvisning af jurist Ruby Harrold-Claesson begrunder den med den lange afstand fra Gøteborg til Gotland.
- - - - - -
Socialtjenestens fremfærd og hele sagen minder meget om ideologien bag ”Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge”, hvor det gjaldt at ødelægge kernefamilien for at finde et nyt livssystem. En idé baseret på en vision af psykiater, Brock Chisholm.
Forsorg kan udarte. Man fanges ind i magtens enerådige socialtjenestes spindelvæv, og jo mere man stritter imod, jo værre klistres man ind i deres væv, ligesom en flue.
april 28, 2010
Kulturbetinget
Apropos forrige indlæg om mishandlingen af Emma i Kristianstad.
Da en fodboldsdommer i Sverige engang blev mishandlet, skrev en tjekkisk etnolog et læserbrev i Svenska Dagbladet (1.10.2001): man burde vove at erkende at vold kunne være betinget af den kultur, man kom fra. 80 % af alle mishandlinger af sportsdommere i Stockholmsområdet skyldtes indvandrere. Volden bortforklaredes gerne med social status og samfundsklasse.
Man overså - eller ville ikke se - at forskellige etniske grupper indbyrdes kan have fællestræk, selvom vi ved det. Hvor tit hører man ikke, at tyskere, svenskere, nordmænd o.s.v. er sådan og sådan, og det vil man fortsat gøre, uafhængigt af om nogen forbyder det eller kalder én racist. Forbud ændrer ikke folkekaraktererne! Tyskere er kendt for grundighed, franskmænd for arrogance, italienere for gestikuleren, sydlændinge for et heftigere temperament etc.
Vold og kriminalitet kan bero på kulturbetingede faktorer som f.ex. moralbegreber, kvindesyn, retsopfattelse, temperament, sexuelle vaner m.m.
Det hjælper ikke på strudsevis at lukke øjnene.
(Læg mærke til, at læserbrevet er fra 2001. I dag ville et sådant læserbrev næppe blive trykt).
Da en fodboldsdommer i Sverige engang blev mishandlet, skrev en tjekkisk etnolog et læserbrev i Svenska Dagbladet (1.10.2001): man burde vove at erkende at vold kunne være betinget af den kultur, man kom fra. 80 % af alle mishandlinger af sportsdommere i Stockholmsområdet skyldtes indvandrere. Volden bortforklaredes gerne med social status og samfundsklasse.
Man overså - eller ville ikke se - at forskellige etniske grupper indbyrdes kan have fællestræk, selvom vi ved det. Hvor tit hører man ikke, at tyskere, svenskere, nordmænd o.s.v. er sådan og sådan, og det vil man fortsat gøre, uafhængigt af om nogen forbyder det eller kalder én racist. Forbud ændrer ikke folkekaraktererne! Tyskere er kendt for grundighed, franskmænd for arrogance, italienere for gestikuleren, sydlændinge for et heftigere temperament etc.
Vold og kriminalitet kan bero på kulturbetingede faktorer som f.ex. moralbegreber, kvindesyn, retsopfattelse, temperament, sexuelle vaner m.m.
Det hjælper ikke på strudsevis at lukke øjnene.
(Læg mærke til, at læserbrevet er fra 2001. I dag ville et sådant læserbrev næppe blive trykt).
Ustyrlig vold
Ustyrlig vold mod svenske Emma i Kristianstad.Emmas far: jeg vil have, at folk skal forstå.
Her er billederne af Emma, 19 år, efter at hun er blevet slået i stykker og skåret omkring øjnene.
Emma på neurokirurgisk afdeling i Lund 8. november 2009, to dage efter den ubesindige mishandling som hun udsattes for af sin tidligere kæreste Casper El-Kaissi Östlöv.
Ved at vise billederne af Emma vil jeg få folk til at forstå, hvilken brutal vold hun blev udsat for, siger far Mats Svensson
Emma i dag (foto t.h.). Sagte, sagte gør hun visse fremskridt. I denne uge fejrer vi hendes 20 års fødselsdag.
Det andet billede er taget nu i april. Emma har gjort visse fremskridt, men hun plejes stadig på rehabiliteringskliniken i Hässleholm. I forbindelse med at El-Kaissi Östlöv forsøgte at kvæle hende, fik hun så svære hjerneskader, at hun stadig ikke har nogen nærhukommelse og ikke kan tale.
Videre siger Emmas far: ”- Men vi er jo begyndt at tage hende hjem på helligdag
ene og det næste, vi skal, er at fejre hendes 20 års fødselsdag. Det gør vi med en fest hjemme, fortæller Mats Svensson.
Casper El-Kaissi Østløv har efter forhandlingerne i tingsrätten (byretten) byttet advokat og har engageret stjerneadvokaten Leif Silbersky.
Den kendte ”Stjerneadvokat” Leif Silbersky (fot. t.h.) – mener, at straffen er for hård. (Det mener han så at sige altid!). Han betegner dommen mod El-Kaissi som ”en extremt hård straf”, og Silbersky mener, at der findes mulighed for ”en ordentlig strafnedsættelse".
Kilde: den svenske blog "Vår stund i Sverige"
Svensk valg nærmer sig. En nordmand skrev 2004:
SVERIGE VED VEIS ENDE?
I det dårlige sommerværet tok jeg meg tid til å lese Jan Guillous ”Riket ved veiens ende”, en gripende beretning om hvordan nasjonalstaten Sverige oppsto. Fra før var jeg ganske godt kjent med landets utvikling frem til europeisk stormakt, og selv i mine ungdoms og manndoms år var Sverige fortsatt en stormakt, regionalt og også globalt. Sverige var i stand til å mobilisere en hær på 1 million mann, for å ta del i frigjøringen av Norge i 1945. Svensk industri og svenske verft bidro massivt til vår gjenreisning, svenske læreseter ga høyere undervisning til hundretusener norske ungdommer i årenes løp. Titusenvis av disse gjorde senere karriere i svenske bedrifter, hjemme og ute. Få nordmenn husker det, færre legger vekt på det i dag.
Mitt første opphold hos broderfolket fant sted i 1951. Jeg kom fra 8 måneders tjeneste i et sønderbombet Tyskland til et paradis på Jorden, - i Norden. Velstanden, trivselen, troen på fremtiden og på egne evner var til å ta og føle på. Forskning og utvikling preget industrien, skoleverket, helsestellet, kultursektoren, ”den svenske modellen” var respektert og beundret verden rundt, og valutaen, temperaturmåleren for et lands økonomi, var sterk. I dag er den kraftig devaluert, og samfunnet synes å gå mot undergangen.
Så sent som i 70-årene var Sverige fortsatt et kraftsentrum. Industri og handel blomstret. Selv fikk jeg, ganske ufortjent, anledning til å delta ved en mønstring av næringslivstopper fra våre to land i Gøteborg, der strategien ble lagt for den videre utvikling. Ved forente krefter og felles ressurser kunne Sverige og Norge blitt en stormakt, et eksempel på samarbeid, på kraftsamling for resten av verden.
Det skulle ikke gå slik. ”Folkhemmet” er ødelagt, nærmere 2 millioner uteliggere har presset seg inn, og krever å få sine mangeartede behov dekket, for vertskapets regning. Her foreligger tall som demonstrerer omfanget av den økonomiske belastningen, og de er skremmende. Enda verre er den kreftsvulsten som eter seg inn i margen på individer og samfunn: nærværet av hundretusen fremmede, fremmedartede, i hver svensk storby, og titusener spredt over det ganske land, med sine former for kultur, sine grovt støtende religioner, sine misoppfatninger av samlivet i siviliserte samfunn, og hele tiden sine krav til et avmektig, resignert, oppgitt vertskap.
Sammenhengen er klar og påviselig. Det er innvandringen fra den 3. verden som har omskapt samfunnet, i Sverige som i Norge. Vi har, ulykkeligvis, oljepengene, som glatter over konsekvensene av politikernes galskaper, men svenskene må finansiere eventyret av egen verdiskapning. Den er ikke lenger tilstrekkelig, når landet skal være sosialkontor for u-landene. Så ser vi da, ved sporadiske besøk hos broderfolket, det samme som preger hverdagen i Tyskland og Frankrike, i England og Italia: landene forslummes, svines til, ærverdige kultursentra blir omskapt til kasbaer, til kopier av de mareritt av menneskelige samfunn vi finner overalt i Asia og Afrika, og til dels i Latin-Amerika og Karibia. Det tyske tidsskriftet ”Der Spiegel” viste forleden et bilde fra sentrum av Wiesbaden. Det kunne vært tatt i Karachi. Er det virkelig slik vi vil ha det? Er det slik vi vil overlate det til våre etterkommere?
Når skal våre politikere våkne, på begge sider av Kjølen, og i resten av Europa, og redde oss fra undergangen?
BJARNE DAHL
Bærum
Sverige270704
I det dårlige sommerværet tok jeg meg tid til å lese Jan Guillous ”Riket ved veiens ende”, en gripende beretning om hvordan nasjonalstaten Sverige oppsto. Fra før var jeg ganske godt kjent med landets utvikling frem til europeisk stormakt, og selv i mine ungdoms og manndoms år var Sverige fortsatt en stormakt, regionalt og også globalt. Sverige var i stand til å mobilisere en hær på 1 million mann, for å ta del i frigjøringen av Norge i 1945. Svensk industri og svenske verft bidro massivt til vår gjenreisning, svenske læreseter ga høyere undervisning til hundretusener norske ungdommer i årenes løp. Titusenvis av disse gjorde senere karriere i svenske bedrifter, hjemme og ute. Få nordmenn husker det, færre legger vekt på det i dag.
Mitt første opphold hos broderfolket fant sted i 1951. Jeg kom fra 8 måneders tjeneste i et sønderbombet Tyskland til et paradis på Jorden, - i Norden. Velstanden, trivselen, troen på fremtiden og på egne evner var til å ta og føle på. Forskning og utvikling preget industrien, skoleverket, helsestellet, kultursektoren, ”den svenske modellen” var respektert og beundret verden rundt, og valutaen, temperaturmåleren for et lands økonomi, var sterk. I dag er den kraftig devaluert, og samfunnet synes å gå mot undergangen.
Så sent som i 70-årene var Sverige fortsatt et kraftsentrum. Industri og handel blomstret. Selv fikk jeg, ganske ufortjent, anledning til å delta ved en mønstring av næringslivstopper fra våre to land i Gøteborg, der strategien ble lagt for den videre utvikling. Ved forente krefter og felles ressurser kunne Sverige og Norge blitt en stormakt, et eksempel på samarbeid, på kraftsamling for resten av verden.
Det skulle ikke gå slik. ”Folkhemmet” er ødelagt, nærmere 2 millioner uteliggere har presset seg inn, og krever å få sine mangeartede behov dekket, for vertskapets regning. Her foreligger tall som demonstrerer omfanget av den økonomiske belastningen, og de er skremmende. Enda verre er den kreftsvulsten som eter seg inn i margen på individer og samfunn: nærværet av hundretusen fremmede, fremmedartede, i hver svensk storby, og titusener spredt over det ganske land, med sine former for kultur, sine grovt støtende religioner, sine misoppfatninger av samlivet i siviliserte samfunn, og hele tiden sine krav til et avmektig, resignert, oppgitt vertskap.
Sammenhengen er klar og påviselig. Det er innvandringen fra den 3. verden som har omskapt samfunnet, i Sverige som i Norge. Vi har, ulykkeligvis, oljepengene, som glatter over konsekvensene av politikernes galskaper, men svenskene må finansiere eventyret av egen verdiskapning. Den er ikke lenger tilstrekkelig, når landet skal være sosialkontor for u-landene. Så ser vi da, ved sporadiske besøk hos broderfolket, det samme som preger hverdagen i Tyskland og Frankrike, i England og Italia: landene forslummes, svines til, ærverdige kultursentra blir omskapt til kasbaer, til kopier av de mareritt av menneskelige samfunn vi finner overalt i Asia og Afrika, og til dels i Latin-Amerika og Karibia. Det tyske tidsskriftet ”Der Spiegel” viste forleden et bilde fra sentrum av Wiesbaden. Det kunne vært tatt i Karachi. Er det virkelig slik vi vil ha det? Er det slik vi vil overlate det til våre etterkommere?
Når skal våre politikere våkne, på begge sider av Kjølen, og i resten av Europa, og redde oss fra undergangen?
BJARNE DAHL
Bærum
Sverige270704
Foragten for gamle mennesker
Tanken på ældre som en belastning og ikke som en resurs har sagte, men sikkert sneget sig ind i samfundet. Åben foragt for ældre mennesker er tydelig, ikke mindst fordi de er blevet overrumplet af den tekniske udvikling og ikke kan fölge med.
Foragten indebærer også, at yngre mister muligheden for at tage vare på den ældre generations erfaringer. Næste generation bliver på den måde overladt til sig selv og udpeges af skæbnen til at gøre samme fejl som tidligere generationer. Det er et kæmpemæssigt resursesløseri, at de som har allermest at give, ikke kan videregive deres kundskaber til dem, der mest af alle behøver disse kundskaber.
Vi er afhængige af hinanden. Ældre generationers erfaring og visdom passer til unge menneskers entusiasme og nytænkning. Virkelig udvikling handler om at gå videre med det, som andre har bygget op. At bortkaste tidligere erfaringer er ikke udvikling, men degeneration.
Vi må bekæmpe generationsegoismen – kampen for sin egen gruppes eller generations rettigheder, for det er udtryk for egoistisk tænkning som forhindrer fremgang. Vi må overveje hvordan vi selv vil behandles, når vi bliver ældre.
Hvorfor denne foragt for ældre?
Måske fordi livet er blevet mere fortravlet og tonen mere rå?
Måske fordi staten har taget det personlige ansvar fra os?
Måske fordi vor tids ideologi har slået kernefamilien i stykker?
Måske fordi man har fokuseret alt for meget på børns umodne meninger?
Foragten indebærer også, at yngre mister muligheden for at tage vare på den ældre generations erfaringer. Næste generation bliver på den måde overladt til sig selv og udpeges af skæbnen til at gøre samme fejl som tidligere generationer. Det er et kæmpemæssigt resursesløseri, at de som har allermest at give, ikke kan videregive deres kundskaber til dem, der mest af alle behøver disse kundskaber.
Vi er afhængige af hinanden. Ældre generationers erfaring og visdom passer til unge menneskers entusiasme og nytænkning. Virkelig udvikling handler om at gå videre med det, som andre har bygget op. At bortkaste tidligere erfaringer er ikke udvikling, men degeneration.
Vi må bekæmpe generationsegoismen – kampen for sin egen gruppes eller generations rettigheder, for det er udtryk for egoistisk tænkning som forhindrer fremgang. Vi må overveje hvordan vi selv vil behandles, når vi bliver ældre.
Hvorfor denne foragt for ældre?
Måske fordi livet er blevet mere fortravlet og tonen mere rå?
Måske fordi staten har taget det personlige ansvar fra os?
Måske fordi vor tids ideologi har slået kernefamilien i stykker?
Måske fordi man har fokuseret alt for meget på børns umodne meninger?
april 27, 2010
Ensomme børn
Migrationsminister Tobias Billström (m) och Rolf Tufvessons (kd) skrev i en debattartikel i Sydsvenskan den 27-4 om s.k ensamkommande flyktingbarn: Det finns bara en lösning på den ansträngda situationen, fler kommuner måste ta emot ensamkommande minderåriga och de kommuner som redan tar emot måste ta emot fler.Sandor Herold i Malmö svarar dem i ett brev:
Nej, Tobias Billström den enda lösningen på denna situation som helt håller på att spåra ur är att skicka tillbaka dessa s.k barn med vändande flyg. Fattar du inte det som en normalbegåvad individ förstår att det kan inte hålla på så här. De här "barnen" där många av dem har begynnande skäggväxt är för det första inga barn och för det andra så har vi svenska skattebetalare inga som helst skyldigheter att ta hand om dessa "skäggisar".
Det är då själva fan att vi här i detta landet aldrig kan sätta stopp för detta förnedrande utnyttjande av vårt land och våra skattemedel. Det är direkt kränkande och äckligt att se dessa "skäggbarn" stå och hånskratta oss rätt upp i ansiktet när de drar sina sagor om att de har varit på flykt i åratal för att ta sig till det förlovade landet. Ärligt talat, tror du själv på sagorna de berättar? Du talar om frivillighet och solidaritet i din artikel. Hur solidarisk har du själv varit då? Har du visat upp något av frivilligheten du åberopar genom att öppna upp ditt hem för någon av dessa "små stackare"? Jag vill faktiskt ha ett rakt svar på mina frågor och undanber mig allt svammel på politikerspråk i ditt svar.
Sandor Herold,Malmö.
Ta också del av Jan Millds film om de ensamkommande flyktingbarnen.
Forskning forbudt
Ligesom professor Bent Jensen fra dansk side hindres i sin forskning af KGB-oplysninger om danske agenter, hindres den svenske forsker Birgitta Almgren fra Södratörns Högskola i at forske om Stasis samarbejde med svenskere. Världen i dag skriver 23.4.2010:
”Regeringsrätten kommer att pröva om forskaren Birgitta Almgren ska få rätt att ta del av Säpos* hemliga arkiv över svenska kontakter med DDR´s säkerhetstjänst Stasi.”
(Spydpigen har tidligere skrevet om Birgitta Almgrens forskning 13.2.2010).
Hon ”är verksam vid Södertörns Högskola och bedriver ett statligt finansierat forskningsprojekt med uppgift att utreda Sveriges relation till DDR.
Almgren har tidigare fått nej från Säpo. Beslutet överklagades till kammarrätten, som också sade nej, ett avgörande som alltså ska prövas av regeringsrätten.
Stasiarkivet, som enligt uppgift ska innehålla information om ett 50-tal svenskar, har varit föremål för politisk diskussion. Carl B. Hamilton från Folkpartiet har velat att arkiven ska öppnas, medan justitieminister Beatrice Ask från Moderaterna har sagt nej.
Säpo = Säkerhetspolisen svarer til PET
Kammarrätten er en ankeinstans for skattesager, sociale sager m.m.
”Regeringsrätten kommer att pröva om forskaren Birgitta Almgren ska få rätt att ta del av Säpos* hemliga arkiv över svenska kontakter med DDR´s säkerhetstjänst Stasi.”
(Spydpigen har tidligere skrevet om Birgitta Almgrens forskning 13.2.2010).
Hon ”är verksam vid Södertörns Högskola och bedriver ett statligt finansierat forskningsprojekt med uppgift att utreda Sveriges relation till DDR.
Almgren har tidigare fått nej från Säpo. Beslutet överklagades till kammarrätten, som också sade nej, ett avgörande som alltså ska prövas av regeringsrätten.
Stasiarkivet, som enligt uppgift ska innehålla information om ett 50-tal svenskar, har varit föremål för politisk diskussion. Carl B. Hamilton från Folkpartiet har velat att arkiven ska öppnas, medan justitieminister Beatrice Ask från Moderaterna har sagt nej.
Säpo = Säkerhetspolisen svarer til PET
Kammarrätten er en ankeinstans for skattesager, sociale sager m.m.
Skoler angribes med giftgas
Reuters nyhedsbureau fortæller om giftgasangreb på pigeskoler i Afghanistan.Talibanerne er modstandere af skolegang for piger og under deres regime var det forbudt. Fornylig blev to pigeskoler angrebet og 61 kom på hospitalet. Pigerne er bange for, at forældrene ikke tør sende dem i skole under disse forhold.
Kilde: Politically Incorrect 26.4.2010
Abonner på:
Opslag (Atom)