om Gerlev Idrætshøjskole i Weekendavisen 16/9.
Den var klar allerede før 1979:
I det samfundskritiske tidsskrift AKTION fra oktober 1979 er der et suk fra en kvinde, ansat i forsorgen. Hun deltog i Gerlev Idrætshøjskoles kortkursus ”Krop og Bevægelse” nogle år tidligere og skrev:
”Jeg har to væsentlige ting at anke over:
1) kurset er på altfor lavt et plan
2) det har en politisk holdning, som på mange virker anstødelig.
Kritikken gælder NB ikke gymnastikken, men foredragene er for eensidige og rent politiske og på for umodent plan. Oplægget til gruppearbejde er så banalt, at man simpelthen ikke kan byde folk i en voksen alder sådan noget!
Man forsøger at presse en politisk holdning ned over hovedet på eleverne, til trods for at der intet sted i det tilsendte program eller andet forhåndsmateriale står noget, der kan danne baggrund for en rød holdning. Hvis man havde annonceret anderledes, så meningen var klar, havde eleverne måske ikke valgt dette kursus. Nu bondefanger man folk gennem annoncer i fagblade og med statsstøtte.
Skolens undervisning får mig til at tænke i større perspektiv:
Denne marxistiske eller leninistiske eller anden røde holdning kan ikke kun være forbeholdt dette ene kursus her på idrætshøjskolen! Hertil sender man altså sine børn i deres mest modtagelige alder. Hvordan er deres holdning efter 6 måneders ophold?
Det giver mig kuldegysninger. Og tankerne går tilbage til 30´erne, hvor vore forældre ikke klart så, hvad der kunne ske, og derfra frem til 40´erne, hvor det værste var sket…
Hvorfor er kursus´ indhold kun skåret efter én bestemt politisk holdning? Skal man ikke som lærer belyse et problem fra så mange sider som muligt?”
Tænk, at det skulle tage 25 år, inden sandheden kom frem.
Tak Ulrik Høy
Tidsskriftets redaktion fortsatte:
På skolens pensionistkursus når man til lignende kritik. Heller ikke her røber programmet, at indholdet har politisk tendens. Det gælder som før ikke gymnastikken, som imidlertid – sammen med svømning og evt. sauna – kun udgør knapt 1½ time om dagen. Man får indtryk af, at de ældre mennesker og deres statsstøtte skal ”bruges” som en bekvem basis for indtægt, og kan man samtidigt få dem lidt indoktrineret i den ”rigtige” retning, er det ingen skade til. Mange timer er på for lavt plan, og den unge kursusleder John – den eneste, der synes at have et efternavn – er blottet for energi og lader til at satse på en letkøbt løn.
Ove Korsgaard derimod vil gerne berige eleverne med, hvordan samfundssystemet ser ud med hans øjne. Han mener, at politiske ideologier fremover vil betyde mere end noget andet menneskeligt forhold mennesker imellem. Derfor er han forbløffet over, at lande i Østasien, der bygger på marxistiske idéer, kan ryge i krig med hinanden. Ove er begejstret for Kina, som han sammen med folk fra andre idrætshøjskoler har oplevet fornylig (1979), delvis betalt af skatteborgerne naturligvis. Ove dyrker Villy Sørensen og hans ”Oprør på Midten” (som også højskolens andre elever må endevende i studiekredse). Villy Sørensen er oversat til mange sprog, internationalt kendt, siger Ove. Man ser H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og – Villy Sørensen for sig i evighedens stråleglans…
Ove Korsgaard mangler interesse for at bore i tingene og udforske dem på bagsiden. Mange nymodens lærere tager uvidenskabeligt imod hulbånds-verdenens uendelig mange data, uden så meget som at reflektere over, hvem der fodrer datamaskinerne og med hvad?
Med svimlende forbløffelse erfarer man en dag, at denne lærer Ove faktisk er forstander for idrætshøjskolen. Ak, her mangler evne til at fascinere. Her mangler den udstråling og personlighed, som hørte med før i tiden.
Er kritikken af skolens eensidighed for hård?
På sin væg hænger man, hvad man kan lide. Hos Ove hænger Janteloven og i vort klasseværelse er der forstörrede plancher fra en svensk bog om idræt (direkte citater i citationstegn, resten er resumé):
”Idræt er politik”. Idræt kan aldrig blive upolitisk, ”Idrætsforbundet forsøger derfor at sætte idrætten ind i et mønster for kampen mod kapitalisme. Og det kan kun blive en kamp for socialisme”. Derfor var det naturligt at deltage i Båstad og demonstrere mod Chile-tennisspillerne.
”Det vigtigste for en kapitalist er at tjene penge på de varer, som produceres i hans fabrikker”. – Også den borgerlige idræt er blevet en vare. Der er konkurrence. Og der er megen reklame i forbindelse med idræt bl.a. om idrætsredskaber. Idrætsforbundet stræber efter at udvikle nye og mere demokratiske former. Idrætten bør indgå i vor hverdag og liv. ”Kampen for et socialistisk samfund vil forandre idrætten”. ”Tendensen i den borgerlige idræt går imod ensidigt trænede individer”. Den opdeler os i køn, alder, vægt o.s.v. ligesom på arbejdsmarkedet.
”En socialistisk idræt må stræbe efter at formidle betydningen af to dominerende principper i idrætten: det maximale præstationskrav og konkurrenceprincippet. I stedet må glæden ved at udføre forskellige bevægelser anses for det vigtigste. Sammen med arbejde og solidaritet”. Ved sportsstævner hejer man nationalt, men ”vi skal glemme, at Sverige ikke er en enig nation, men består af forskellige klasser, som ikke har fælles interesser.”
”I begyndelsen af dette århundrede (=1900-tallet) og ved første olympiade i 1896 kunne alle deltage, men ”den moderne idræt er et produkt af det kapitalistiske samfund. I begyndelsen var det bare de borgerlige, som havde tid til at drive idræt. Først da arbejderklassen havde tilkæmpet sig kortere arbejdsdag kunne idrætten blive en massebevægelse”.
Udenfor pensionistkurserne er det ikke de gamle danske sange, man dyrker, men ”Internationalen” eller for eksempel Benny Holst´s og Jesper Jensens ”Sang om Bevidsthed” fra Danmarx Melodibog: ”-andre går og høster frugterne af vores lange dag” og ”- vi får ingen anden verden, hvis vi ikke tar den selv”.
Og man holder foredrag imod reklame eller om berufsverbot imod venstreorienterede aktivister, planlægger rejser til Østens røde sol i Polen, Tjekkoslovakiet eller Kina, får Cuba-folk til at berette om Cubas herligheder, dyrker politisk teater eller arrangerer seminarer og møder om, hvordan man kommer videre med alle mulige aktiviteter og basisgrupper og kollektiver…
Blandt foredragsholdere og lærerkræfter på skolen er der stærk slagside. Langt de fleste er fra yderste venstre fløj, bl.a.:
Ejvind Larsen
Magnus Demsitz, Finn Kamper-Jørgensen, Erik Simonsen, Knud Jaconsen, Peter Juel Hansen, Jørgen Elikofer, Dagmar Andreasen, Leif Blædel, Viggo Bertelsen.
Og skolens ”videnskabelige” materiale, der danner underlag for undervisning er i overvejende grad venstrevredet med litteratur af Thorkild Bjørnvig, Villy Sørensen, Per Gregersen, Niels Munk Plum, Mikael Norling m.m.
september 19, 2006
Åbent Brev til Haarder om islamvenlig indoktrinering
19. september 2006
Kære minister.
Formålet med ”The Images of The MiddleEast” var at påvirke børn og unge til at godtage islam og kvitte (påduttede!!!) ”fordomme” og gale meninger.
Derfor udgav CKU (center for Kultur og Udvikling) en antologi om Mellemøsten med titlen ”Broen”, betalt fra Saudiarabien. Saudiarabien bruger deres olieformuer på at sprede islam i andre lander, bl.a. ved opførelse af moskéer og koranskoler, støtte til islamiske tørklæder til kvinderne etc. Dette Saudiarabien betingede sig på forhånd, at antologien udelukkede en jødisk forfatter. Redaktøren af antologien Claus V. Pedersen og Center for Kultur og Udvikling var indforståede, trods loven mod diskriminering!
I øvrigt ikke den eneste diskriminering under festivalen.
”Broen” skilter med samme hvide fredsduer, som vi i overflod så fra sovjetisk side under den kolde krig, båret frem af 117 danske fredsforkæmpere, der tiljublede kommunismen, og naive medløbere.
Nu drejer det sig om en anden form for diktatur, officielt pakket ind i sølvpapir ligesom dengang.
Som det bl.a. fremgår af festivalavisen skal skoleeleverne i 7.-9. klasse indoktrineres om islam. Man hentede sågar islamiske lærere fra Mellemøsten til undervisning på flere skoler, åbenbart uden enhver kontrol fra forældres side, idet forældre mig bekendt ikke længere kan overvære undervisningen. Og om de kan stole på referater fra lærerne, tillader jeg mig at tvivle på. Det forudsætter nemlig, at lærerne er vel orienterede om, hvad der foregår i Europa bag kulisserne og desuden kender islam og dets propagandametoder. Og det gør de næppe.
Som under 68´ernes indoktrinering i 70´- 80´erne og lignende bevægelser ude i verden indoktrineres børnene i deres mest modtagelige alder i håb om at ændre fremtidens samfund.
Skønt EU-politikerne og massemedierne har fortiet de aftaler EU har indgået og løbende indgår med de arabiske lande, er det dog kommet til almenhedens kundskab, at EU og de arabiske lande har planer om nær forbrødring eller om man vil sammensmeltning. Da man er klar over, at islam i egne øjne ejer den eneste sandhed og retfærdighed i verden og derfor aldrig kan gennemføre en ægte dialog, så er det os ikke-muhammedanere som skal ændre livsopfattelse og give efter for islam. Allerede i 1978 lovede EU, at vi skulle fremme arabisk kultur (læs: islam), hvilket også skete i al stilhed.
Nu er man så ifølge bl.a. CKU-chefen Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13. juni 2005 nået dertil, at EU´s skriftlige løfter til de islamiske lande skulle fuldbyrdes dette år, det såkaldte multikulturelle år. Mange fremstød kom ikke bare fra europeisk side, men også fra islamisk (jf. skriften ”Den sidste Jihad” og Europas islamiske Råds annoncering om en europeisk-islamisk konvention etc. samt de imamopgejlede spektakler imod Vesten, nu sidst over Paven).
Ifølge CKU`s festivalprogram skal skoleelever studere ovennævnte islamiske antologi.
Jeg tillader mig at spørge Dem, hr. undervisningsminister, hvad er det i Antologien ”Broen”, som er så fantastisk, at skoleelever skal spilde tid på disse oversatte moderne artikler? Jeg har fundet een lille artikel om en invalid dreng, som jeg fandt meget sympatisk. De andre siger mig ikke noget.
Skolekundskaberne er som bekendt gledet voldsomt ned ad bakke, siden de Radikale og 68´erne fik magt inden for undervisningssektoren. (Dengang forstod den unge Bertel Haarder i Aalborg ikke problemet og advarslerne, måske fordi hans egne børn endnu var små?).
Hvorfor skal skolebøgerne censureres, således som det fremgår både af den ”Europeiske-Arabiske dialog” 1978 og nu af CKU´s projekt (jvf, Ole Gerlach Hansens tale i Rabat)? Hvorfor skal skoleelever specielt vie deres tid til artikler udsprunget af Mellemøstens konflikter? Har de allerede så megen kundskab om Danmarks og Europas mest strålende litteratur, at de må ty til andre lande? Og hvorfor så netop Mellemøsten? Er der ikke storslået litteratur i andre lande uden for Europa? Måske til og med Nobelpristagere?
Med venlig hilsen
Gertrud
Kære minister.
Formålet med ”The Images of The MiddleEast” var at påvirke børn og unge til at godtage islam og kvitte (påduttede!!!) ”fordomme” og gale meninger.
Derfor udgav CKU (center for Kultur og Udvikling) en antologi om Mellemøsten med titlen ”Broen”, betalt fra Saudiarabien. Saudiarabien bruger deres olieformuer på at sprede islam i andre lander, bl.a. ved opførelse af moskéer og koranskoler, støtte til islamiske tørklæder til kvinderne etc. Dette Saudiarabien betingede sig på forhånd, at antologien udelukkede en jødisk forfatter. Redaktøren af antologien Claus V. Pedersen og Center for Kultur og Udvikling var indforståede, trods loven mod diskriminering!
I øvrigt ikke den eneste diskriminering under festivalen.
”Broen” skilter med samme hvide fredsduer, som vi i overflod så fra sovjetisk side under den kolde krig, båret frem af 117 danske fredsforkæmpere, der tiljublede kommunismen, og naive medløbere.
Nu drejer det sig om en anden form for diktatur, officielt pakket ind i sølvpapir ligesom dengang.
Som det bl.a. fremgår af festivalavisen skal skoleeleverne i 7.-9. klasse indoktrineres om islam. Man hentede sågar islamiske lærere fra Mellemøsten til undervisning på flere skoler, åbenbart uden enhver kontrol fra forældres side, idet forældre mig bekendt ikke længere kan overvære undervisningen. Og om de kan stole på referater fra lærerne, tillader jeg mig at tvivle på. Det forudsætter nemlig, at lærerne er vel orienterede om, hvad der foregår i Europa bag kulisserne og desuden kender islam og dets propagandametoder. Og det gør de næppe.
Som under 68´ernes indoktrinering i 70´- 80´erne og lignende bevægelser ude i verden indoktrineres børnene i deres mest modtagelige alder i håb om at ændre fremtidens samfund.
Skønt EU-politikerne og massemedierne har fortiet de aftaler EU har indgået og løbende indgår med de arabiske lande, er det dog kommet til almenhedens kundskab, at EU og de arabiske lande har planer om nær forbrødring eller om man vil sammensmeltning. Da man er klar over, at islam i egne øjne ejer den eneste sandhed og retfærdighed i verden og derfor aldrig kan gennemføre en ægte dialog, så er det os ikke-muhammedanere som skal ændre livsopfattelse og give efter for islam. Allerede i 1978 lovede EU, at vi skulle fremme arabisk kultur (læs: islam), hvilket også skete i al stilhed.
Nu er man så ifølge bl.a. CKU-chefen Olaf Gerlach Hansens tale i Rabat 13. juni 2005 nået dertil, at EU´s skriftlige løfter til de islamiske lande skulle fuldbyrdes dette år, det såkaldte multikulturelle år. Mange fremstød kom ikke bare fra europeisk side, men også fra islamisk (jf. skriften ”Den sidste Jihad” og Europas islamiske Råds annoncering om en europeisk-islamisk konvention etc. samt de imamopgejlede spektakler imod Vesten, nu sidst over Paven).
Ifølge CKU`s festivalprogram skal skoleelever studere ovennævnte islamiske antologi.
Jeg tillader mig at spørge Dem, hr. undervisningsminister, hvad er det i Antologien ”Broen”, som er så fantastisk, at skoleelever skal spilde tid på disse oversatte moderne artikler? Jeg har fundet een lille artikel om en invalid dreng, som jeg fandt meget sympatisk. De andre siger mig ikke noget.
Skolekundskaberne er som bekendt gledet voldsomt ned ad bakke, siden de Radikale og 68´erne fik magt inden for undervisningssektoren. (Dengang forstod den unge Bertel Haarder i Aalborg ikke problemet og advarslerne, måske fordi hans egne børn endnu var små?).
Hvorfor skal skolebøgerne censureres, således som det fremgår både af den ”Europeiske-Arabiske dialog” 1978 og nu af CKU´s projekt (jvf, Ole Gerlach Hansens tale i Rabat)? Hvorfor skal skoleelever specielt vie deres tid til artikler udsprunget af Mellemøstens konflikter? Har de allerede så megen kundskab om Danmarks og Europas mest strålende litteratur, at de må ty til andre lande? Og hvorfor så netop Mellemøsten? Er der ikke storslået litteratur i andre lande uden for Europa? Måske til og med Nobelpristagere?
Med venlig hilsen
Gertrud
september 18, 2006
Reinfeld kom
Endelig lykkedes det at få sat et stop for socialdemokraternes demokratur i Sverige. Alt magt korrumperer, siger man. Og nu håber man på mere demokratiske forhold i Sverige.
For mange sympatisører af de evigt bagtalte Sverigedemokrater var valget et dilemma. De stemte gerne på Sverigedemokraterne på kommunalt eller amtsplan, men når det gjaldt rigsdagen stod man over for problemet: vil de have mulighed for at komme ind, eller er det en spildt stemme? Det er vigtigt, at tingene ændres, så måske er det bedre at stemme på de borgerlige partiers alliance. Og det gjorde givetvis en del Sverigedemokrat-tilhængere.
Så vandt den borgerlige alliance, og Svenkerne kunne vinke farvel til Göran Persson.
De moderates leder, Fredrik Reinfeld, bliver den nye statsminister.
I Markaryd har vi ham i god erindring. I Smålands store skove bor mange mennesker ensomt. I 2003-4 myrdedes fire ensomt boende personer. Den første var en meget åben og venlig bonde i Sjøboda, Traryds Sogn, Yngve, som passede kanofarernes lejrplads ved Lagan-åen. Nogle asylsøgere havde hørt rygter om, at han var velhavende. Og det var han sikkert set med deres øjne, for han havde jo et par køer. De købte mælk hos ham for at orientere sig om huset og manden. Næste dag kom de igen ved aftenstide”for at købe mælk”. Venligt lukkede ham dem ind, 3-4 stykker. De overfaldt ham. Han kunne ikke fortælle, hvor han havde gemt de penge, han ikke ejede.
De mishandlede ham på det grusommeste, men han kunne ikke hjælpe dem.
Til sidst kvaltes han af det tape, de satte over hans mund, så stramt, at tungen blev tvunget tilbage og blokerede for åndingen.
Dette og de efterfølgende tre mord vakte vrede og frygt. Politi er der meget lidt af. Og man henvendte sig til justitsminister Bodstrøm for at få ændret forholdene og mere tryghed, men Bodstrøm var ligeglad.
Så var det, at moderaternes leder, Fredrik Reinfeld viste, at ville ikke Bodstrøm mødes med bønderne, så ville han. Han rejste ned til Småland og hørte på befolkningen. Og han lyttede.
Behøver jeg at sige, at Bodstrøm vågnede op, og at han nødtvungent tog til Markaryd og medbragte sin lille datter på to år som følelsespropaganda og iøvrigt var arrogant mod lokalbefolkningen.
Skovbønderne, som næsten alle er jægere, forstod, at de var prisgivne uden politi og måtte forsvare sig selv, hvis…
(Til historien hører også, at rovmorderne havde myrdet den forkerte. Rygtet om rigdom gjaldt - naboen!)
For mange sympatisører af de evigt bagtalte Sverigedemokrater var valget et dilemma. De stemte gerne på Sverigedemokraterne på kommunalt eller amtsplan, men når det gjaldt rigsdagen stod man over for problemet: vil de have mulighed for at komme ind, eller er det en spildt stemme? Det er vigtigt, at tingene ændres, så måske er det bedre at stemme på de borgerlige partiers alliance. Og det gjorde givetvis en del Sverigedemokrat-tilhængere.
Så vandt den borgerlige alliance, og Svenkerne kunne vinke farvel til Göran Persson.
De moderates leder, Fredrik Reinfeld, bliver den nye statsminister.
I Markaryd har vi ham i god erindring. I Smålands store skove bor mange mennesker ensomt. I 2003-4 myrdedes fire ensomt boende personer. Den første var en meget åben og venlig bonde i Sjøboda, Traryds Sogn, Yngve, som passede kanofarernes lejrplads ved Lagan-åen. Nogle asylsøgere havde hørt rygter om, at han var velhavende. Og det var han sikkert set med deres øjne, for han havde jo et par køer. De købte mælk hos ham for at orientere sig om huset og manden. Næste dag kom de igen ved aftenstide”for at købe mælk”. Venligt lukkede ham dem ind, 3-4 stykker. De overfaldt ham. Han kunne ikke fortælle, hvor han havde gemt de penge, han ikke ejede.
De mishandlede ham på det grusommeste, men han kunne ikke hjælpe dem.
Til sidst kvaltes han af det tape, de satte over hans mund, så stramt, at tungen blev tvunget tilbage og blokerede for åndingen.
Dette og de efterfølgende tre mord vakte vrede og frygt. Politi er der meget lidt af. Og man henvendte sig til justitsminister Bodstrøm for at få ændret forholdene og mere tryghed, men Bodstrøm var ligeglad.
Så var det, at moderaternes leder, Fredrik Reinfeld viste, at ville ikke Bodstrøm mødes med bønderne, så ville han. Han rejste ned til Småland og hørte på befolkningen. Og han lyttede.
Behøver jeg at sige, at Bodstrøm vågnede op, og at han nødtvungent tog til Markaryd og medbragte sin lille datter på to år som følelsespropaganda og iøvrigt var arrogant mod lokalbefolkningen.
Skovbønderne, som næsten alle er jægere, forstod, at de var prisgivne uden politi og måtte forsvare sig selv, hvis…
(Til historien hører også, at rovmorderne havde myrdet den forkerte. Rygtet om rigdom gjaldt - naboen!)
september 17, 2006
Katolsk nonne fra en SOS-børneby myrdet
En italiensk nonne, den 65-årige søster Leonella, er 17/9 blev myrdet på åben gade i Somalia. Hun har arbejdet 36 år i Afrika som missionær og sygeplejerske og de sidste 5 år boede hun i Mogadiscio. Der tog hun vare på 400 faderløse børn i en såkaldt SOS-børneby. Disse børnebyer for forældreløse børn støttes økonomisk af mange danskere. En af de andre nonner forklarer, at Leonella var på vej over gaden, da hun blev ramt af skud i maven og i hjertet nogle få skridt fra hospitalet, hvor hun arbejdede.
(Kilde: Corriere della Sera 17.9.06)
(Kilde: Corriere della Sera 17.9.06)
Det var på høje tid,
.........at Vatikanet vågnede op og sagde fra!Da det polske folk skulle stemme om EU-medlemskab,
udgjorde den katolske pater Rydzyk en stærk opposition
imod EU med sin populære radiosender ”Radio Maria” og
en avis.
Hverken biskopper eller kardinal kunne få ham dæmpet
ned. De pudsede skatteväsenet på ham i håb om at stoppe
ham, for den katolske kirke med den polskfødte Pave
Johannes Paul den 2. i spidsen gik jo varmt ind for EU,
som eventuelt kunne åbne for større magt til Vatikanet.
Romtraktaten er udtænkt af katolikker, EU-stjerneflaget
er et Madonnasymbol, og de fleste EU-borgere bekender
sig til Vatikanets lovreligion.
Dette EU, som Pave Johannes Paul 2. ivrede for, åbnede
som bekendt sine grænser for den enorme indvandring
af muhammedanere ved sin traktat med de arabiske lande
i 1978. Det må han altså have været indforstået med.
Johannes Paul 2. har da også i årtier holdt en overdreven
venlig tone til islam og nærmest lukket øjnene for hvad der
foregik af kristenforfølgelser i de islamiske lande. Han har
til og med ved en eller anden ceremoni kysset Koranen.
Det er godt, at den nye pave ikke er lige så slesk.
september 16, 2006
Apropos pavens citat fra kejser Manuel den Anden
Ingen kan vel i dag undre sig over, at kejseren af Byzans Manuel den
Anden Palaiologos fandt, at Muhammed kun havde bragt ”ondskab og
umenneskelighed ved at udbrede sin tro med sværdet”.
Alt hvad der var tilbage af det vidtstrakte gamle Østromerske Rige,
var dengang - i slutningen af 1300-tallet, efter krige og hærgninger
både fra øst og vest og nord – skrumpet ind til selve Grækenland og
Konstantinopel, og selvom Manuel havde kejsertitel, så var han dog
en af de vasaller, som måtte betale tribut til sultanen.
Arabiske skribenter, som besøgte Konstantinopel på 1100-tallet
fortæller, at de blev venligt modtagne, og at der fandtes flere moskéer
i byen. Men efterhånden som de muhammedanske osmanner trængte
sig på, blev man mindre og mindre tolerant i byen overfor besøg af
fremmede muhammedanere.
Kejser Manuel skrev selv et meget afvisende stridsskrift imod islam,
hvor han kalder deres religion ”en tro, som falskeligt kalder sig sådan”,
og han taler om ”den galne Muhammeds raseri”.
Da situationen for Konstantinopel så stadig mere og mere truende ud,
rejste han til Frankrig og England for at få hjælp og redde sit rige,
men forgæves.
Hjælpen kom uforudsent fra øst, hvor den tartariske feltherre Timur
Lenk i det ene krigstogt efter det andet lagde lande i Centralasien,
Indien, Persien, Mesopotamien under sig og nedkæmpede den
osmanniske sultan og tog ham til fange.
Manuel rejste hjem til sin residens, og Konstantinopel overlevede endnu
et halvt hundrede år. I 1453 bukkede den under for osmannernes
stormløb i et grusomt blodbad.
Anden Palaiologos fandt, at Muhammed kun havde bragt ”ondskab og
umenneskelighed ved at udbrede sin tro med sværdet”.
Alt hvad der var tilbage af det vidtstrakte gamle Østromerske Rige,
var dengang - i slutningen af 1300-tallet, efter krige og hærgninger
både fra øst og vest og nord – skrumpet ind til selve Grækenland og
Konstantinopel, og selvom Manuel havde kejsertitel, så var han dog
en af de vasaller, som måtte betale tribut til sultanen.
Arabiske skribenter, som besøgte Konstantinopel på 1100-tallet
fortæller, at de blev venligt modtagne, og at der fandtes flere moskéer
i byen. Men efterhånden som de muhammedanske osmanner trængte
sig på, blev man mindre og mindre tolerant i byen overfor besøg af
fremmede muhammedanere.
Kejser Manuel skrev selv et meget afvisende stridsskrift imod islam,
hvor han kalder deres religion ”en tro, som falskeligt kalder sig sådan”,
og han taler om ”den galne Muhammeds raseri”.
Da situationen for Konstantinopel så stadig mere og mere truende ud,
rejste han til Frankrig og England for at få hjælp og redde sit rige,
men forgæves.
Hjælpen kom uforudsent fra øst, hvor den tartariske feltherre Timur
Lenk i det ene krigstogt efter det andet lagde lande i Centralasien,
Indien, Persien, Mesopotamien under sig og nedkæmpede den
osmanniske sultan og tog ham til fange.
Manuel rejste hjem til sin residens, og Konstantinopel overlevede endnu
et halvt hundrede år. I 1453 bukkede den under for osmannernes
stormløb i et grusomt blodbad.
Islamvenlig censur af vore skolebøger
Nogle aktivister uddelte flyveblade i forskellige byer imod den af udenrigsminister Per Stig Møller og CKU-støttede islamiske propagandafest, ”The images of the Middleeast”, der er betalt af bl.a. Saudiarabien.
En af dem har sendt mig følgende historie:
Hun delte ud i København på Strøget ved Nytorv, udstyret som sandwichmand
med skilte, der røbede CKU´s rævestreger.
Hun gik forbi torvets mindesten for skafottet, der stod her indtil 1795. Det var dér overløbere og forrædere blev straffet under svenskernes belejring af København.
En mand kom rundt om hjørnet fra Rådhusstræde gumlende på en burger. Han fik flyvebladet om rævespillet.
Har Olaf Gerlach Hansen sagt det? spurgte han med reference til flyvebladets tekst?
Ja, det var indholdet af hans tale i Rabat 2005*, svarede hun.
Han har ikke sagt sådan, afværgede manden. Jeg er Olaf Gerlach Hansen (d.v.s. leder af CKU (Center for Kultur og Udvikling) og arrangør af propagandafestivalen.
Åbenbart er talens indhold afhængig af forhåndsviden, naivitet og hvem der læser!).
Samtalen fortsatte dér på fortovet foran CKU´s kontor, Nytorv 17.
Desværre havde aktivisten ingen båndoptager med sig.
Olaf Gerlach Hansen var venlig. Nogle ville måske have sagt slesk (?). Det gjaldt vel om at vinde fjenden for sin sag.
Han spurgte hende, hvad hun mente om Naser Khader? Hun medgav, at hun havde haft håb om, at han virkelig mente noget med et ”demokratisk islam”, men da Khader går ind for moskéer, - og imamer og koranskoler hører til moskéerne, så…
Olaf Gerlach Hansen vidste jo, hvad koranskoler indebar og at imamer ikke var til at stole på, og at islam havde et begreb, der hed taquia, der gav ret til at lyve…
At han jo selv så, at muhammedanerne ikke ville integreres, og at integration ikke var nok. Der krævedes assimilation, hvis samfundet skulle fungere.
Måske de første flygtninge, de ægte flygtninge fra de islamiske lande ønskede integration, men de er ikke mange…
68´ernes almene umoral havde gjort islam attråværdig for nogle mennesker, som gerne ville have lov og orden.
At han vel selv så, at danskernes sympati for indvandringen blev mindre.
Han modsagde hende ikke i alt dette.
Men han mente ikke, at muhammedanerne ville overtage Danmark, men indrømmede, at situationen var farlig…
Hun kaldte ham naiv.
Hun angreb, at politikerne ikke havde gjort deres pligt at sætte sig ind i islams ideologi og verdenshistorien, inden de var begyndt at slutte traktater med de arabiske lande. At man havde fortiet de aftaler, man havde indgået med de islamiske lande
Som bevis på, at han ikke gik ind for islam, nævnte han flere gange, at han var imod islamister. En nær ven til ham var blevet myrdet af dem, så man kunne vel forstå, at han var imod islamister…
(Hvem er ikke imod islamister???)
Men hvor er grænsen? Kunne han måske se på muhammedanerne om de var islamister? De havde ingen tegn i panden… sagde hun.
Hun nævnte den kulturkonvention, som Unesco har vedtaget 2005. (Den kræver, at alle lande skal fremme den såkaldte ”Kulturelle Diversitet”, d.v.s. multikulturen. Dog har landene ret til på passende måde at have et vist område til deres egen nationale kultur). Hun spurgte spydigt, om danskerne måske kunne få lov at beholde deres kultur på en eller anden af vore øer? Hvor man måske kunne danse folkedans?
Åh, nej, protesterede CKU-lederen ivrigt: konventionen var en fordel. Vort lille land var jo som en ø blandt verdens store lande og kulturer, men konventionen sikrede os ret til at have vor egen kultur…
Skal vi spørge om lov? Skal andre give os lov? replicerede hun.
Det hele, sagde hun, går ud på handel og penge, flere penge og flere penge.
Jo-o, noget var der nok om det, indrømmede han…
Han stak hende sit visitkort med e-mail-adressen på kontoret. Her er den, hvis nogen gider snakke videre:
*) Olaf Gerlach Hansens tale 13. juni 2005 i Rabat ønskede en fuldførelse af den arabiske-europeiske dialog 1978, som skulle fremme arabisk kultur (islam) i Europa og censurere vore skolebøger. Han foreslog derfor:
”multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner”
”læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger”
”at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne.”
Se også tidligere indlæg her om den islamiske propagandafest:
september 9, 2006
Saudiarabien allieret med udenrigsministeriet og CKU
september 6, 2006
Hetz og diskriminering på den islamiske festival
september 1, 2006
"Lån en fordom, lån en menneskebog..."
august 29, 2006
Islamvenlig censur af skolebøgerne
august 28, 2006
Det statsstøttede rævespil møder modstand
august 24, 2006
Center for Kulturel Utopi
august 19, 2006
Islamisering i Skive
august 13, 2006
Bagklog
august 13, 2006
De glemte et ord
august 10, 2006
Hvem betaler?
august 9, 2006
Rabat i Mellemøsten
august 8, 2006
Mere om den islamiske "kulturfestivals" indoktrinering af skoleelever
august 7, 2006
Chance til direkte viden!
august 6, 2006
Det officielle Formål med Images of The Middleeast
august 4, 2006
Hvem står bag...
august 3, 2006
En diktaturstat værdig...
En af dem har sendt mig følgende historie:
Hun delte ud i København på Strøget ved Nytorv, udstyret som sandwichmand
med skilte, der røbede CKU´s rævestreger.
Hun gik forbi torvets mindesten for skafottet, der stod her indtil 1795. Det var dér overløbere og forrædere blev straffet under svenskernes belejring af København.
En mand kom rundt om hjørnet fra Rådhusstræde gumlende på en burger. Han fik flyvebladet om rævespillet.
Har Olaf Gerlach Hansen sagt det? spurgte han med reference til flyvebladets tekst?
Ja, det var indholdet af hans tale i Rabat 2005*, svarede hun.
Han har ikke sagt sådan, afværgede manden. Jeg er Olaf Gerlach Hansen (d.v.s. leder af CKU (Center for Kultur og Udvikling) og arrangør af propagandafestivalen.
Åbenbart er talens indhold afhængig af forhåndsviden, naivitet og hvem der læser!).
Samtalen fortsatte dér på fortovet foran CKU´s kontor, Nytorv 17.
Desværre havde aktivisten ingen båndoptager med sig.
Olaf Gerlach Hansen var venlig. Nogle ville måske have sagt slesk (?). Det gjaldt vel om at vinde fjenden for sin sag.
Han spurgte hende, hvad hun mente om Naser Khader? Hun medgav, at hun havde haft håb om, at han virkelig mente noget med et ”demokratisk islam”, men da Khader går ind for moskéer, - og imamer og koranskoler hører til moskéerne, så…
Olaf Gerlach Hansen vidste jo, hvad koranskoler indebar og at imamer ikke var til at stole på, og at islam havde et begreb, der hed taquia, der gav ret til at lyve…
At han jo selv så, at muhammedanerne ikke ville integreres, og at integration ikke var nok. Der krævedes assimilation, hvis samfundet skulle fungere.
Måske de første flygtninge, de ægte flygtninge fra de islamiske lande ønskede integration, men de er ikke mange…
68´ernes almene umoral havde gjort islam attråværdig for nogle mennesker, som gerne ville have lov og orden.
At han vel selv så, at danskernes sympati for indvandringen blev mindre.
Han modsagde hende ikke i alt dette.
Men han mente ikke, at muhammedanerne ville overtage Danmark, men indrømmede, at situationen var farlig…
Hun kaldte ham naiv.
Hun angreb, at politikerne ikke havde gjort deres pligt at sætte sig ind i islams ideologi og verdenshistorien, inden de var begyndt at slutte traktater med de arabiske lande. At man havde fortiet de aftaler, man havde indgået med de islamiske lande
Som bevis på, at han ikke gik ind for islam, nævnte han flere gange, at han var imod islamister. En nær ven til ham var blevet myrdet af dem, så man kunne vel forstå, at han var imod islamister…
(Hvem er ikke imod islamister???)
Men hvor er grænsen? Kunne han måske se på muhammedanerne om de var islamister? De havde ingen tegn i panden… sagde hun.
Hun nævnte den kulturkonvention, som Unesco har vedtaget 2005. (Den kræver, at alle lande skal fremme den såkaldte ”Kulturelle Diversitet”, d.v.s. multikulturen. Dog har landene ret til på passende måde at have et vist område til deres egen nationale kultur). Hun spurgte spydigt, om danskerne måske kunne få lov at beholde deres kultur på en eller anden af vore øer? Hvor man måske kunne danse folkedans?
Åh, nej, protesterede CKU-lederen ivrigt: konventionen var en fordel. Vort lille land var jo som en ø blandt verdens store lande og kulturer, men konventionen sikrede os ret til at have vor egen kultur…
Skal vi spørge om lov? Skal andre give os lov? replicerede hun.
Det hele, sagde hun, går ud på handel og penge, flere penge og flere penge.
Jo-o, noget var der nok om det, indrømmede han…
Han stak hende sit visitkort med e-mail-adressen på kontoret. Her er den, hvis nogen gider snakke videre:
*) Olaf Gerlach Hansens tale 13. juni 2005 i Rabat ønskede en fuldførelse af den arabiske-europeiske dialog 1978, som skulle fremme arabisk kultur (islam) i Europa og censurere vore skolebøger. Han foreslog derfor:
”multikulturel uddannelse i skolernes læseplaner”
”læseplansudvikling ved hjælp af nye uddannelsesmaterialer og revision af eksisterende undervisningsbøger”
”at udvikle skolesammenknytninger og udvekslinger som metode til at fremme indlæring om andre kulturer og global etikindhold i skolerne.”
Se også tidligere indlæg her om den islamiske propagandafest:
september 9, 2006
Saudiarabien allieret med udenrigsministeriet og CKU
september 6, 2006
Hetz og diskriminering på den islamiske festival
september 1, 2006
"Lån en fordom, lån en menneskebog..."
august 29, 2006
Islamvenlig censur af skolebøgerne
august 28, 2006
Det statsstøttede rævespil møder modstand
august 24, 2006
Center for Kulturel Utopi
august 19, 2006
Islamisering i Skive
august 13, 2006
Bagklog
august 13, 2006
De glemte et ord
august 10, 2006
Hvem betaler?
august 9, 2006
Rabat i Mellemøsten
august 8, 2006
Mere om den islamiske "kulturfestivals" indoktrinering af skoleelever
august 7, 2006
Chance til direkte viden!
august 6, 2006
Det officielle Formål med Images of The Middleeast
august 4, 2006
Hvem står bag...
august 3, 2006
En diktaturstat værdig...
september 15, 2006
Er pavestolen ved at vågne op?
Bedre sent end aldrig!
Kirker er blevet plyndret eller revet ned i islamiske lande og man forbød de kristne at
reparere deres helligdomme eller bygge nye kirker.
Pavestolen har tavs set på, at kristendommens trofaste tilhængere er blevet tvunget til at konvertere enten gennem trusler eller ved kidnapning. Metoder, islam har brugt i umindelige tider.
De tyrkiske massakre på de kristne armeniere og siden hen på grækerne i Konstantinopel 1955 ligger ikke længere tilbage i tiden end, at den tankegang stadig er levende i islamiske lande: at kristne og jøder helt enkelt skal udryddes som man udrydder rotter.
Katolske præster er blevet skudt, og det er ikke længe siden, at vi så billeder af myrdede kristne småpiger fra Indonesien, hvor de afskårne hoveder var pænt placerede ved siden af ligene.
Men Pavestolen tav!
Nu begynder den nye pave åbenbart at indse, at det ikke kan fortsætte på den måde. Måske vågnede han op, da Oriana Fallaci besøgte ham og sagde ham et alvorsord…
Kirker er blevet plyndret eller revet ned i islamiske lande og man forbød de kristne at
reparere deres helligdomme eller bygge nye kirker.
Pavestolen har tavs set på, at kristendommens trofaste tilhængere er blevet tvunget til at konvertere enten gennem trusler eller ved kidnapning. Metoder, islam har brugt i umindelige tider.
De tyrkiske massakre på de kristne armeniere og siden hen på grækerne i Konstantinopel 1955 ligger ikke længere tilbage i tiden end, at den tankegang stadig er levende i islamiske lande: at kristne og jøder helt enkelt skal udryddes som man udrydder rotter.
Katolske præster er blevet skudt, og det er ikke længe siden, at vi så billeder af myrdede kristne småpiger fra Indonesien, hvor de afskårne hoveder var pænt placerede ved siden af ligene.
Men Pavestolen tav!
Nu begynder den nye pave åbenbart at indse, at det ikke kan fortsætte på den måde. Måske vågnede han op, da Oriana Fallaci besøgte ham og sagde ham et alvorsord…
september 14, 2006
Sveriges valgsystem er som i en bananrepublik
I årevis har man kunnet fuske med det. Og har gjort det!
Men den socialdemokratiske regering har ikke villet ändre systemet.
Nu råber socialdemokraterne op i Malmö, for de har fundet nogle valgsedler fra sverigedemokraterne blandt deres egne valgsedler, og så kan indvandrere tage fejl og stemme på sverigedemokraterne i stedet for på socialdemokraterne, siger de. Muligvis. En del indvandrere er jo analfabeter.
Men socialdemokraterne kan gribe i egen barm: man ligger som man har redt! De har kört med udemokratisk og udueligt valgsystem i mange år trods påtaler – endog skarp kritik fra Helsingfors-komitéen i forbindelse med sidste rigsdagsvalg.
Men den socialdemokratiske regering har ikke villet ändre systemet.
Nu råber socialdemokraterne op i Malmö, for de har fundet nogle valgsedler fra sverigedemokraterne blandt deres egne valgsedler, og så kan indvandrere tage fejl og stemme på sverigedemokraterne i stedet for på socialdemokraterne, siger de. Muligvis. En del indvandrere er jo analfabeter.
Men socialdemokraterne kan gribe i egen barm: man ligger som man har redt! De har kört med udemokratisk og udueligt valgsystem i mange år trods påtaler – endog skarp kritik fra Helsingfors-komitéen i forbindelse med sidste rigsdagsvalg.
Svensk valgsystem er åbent for humbug
Der er tre dage til valget i Sverige. Tre dage til at nedkæmpe de små
protestpartier, der stikker næsen frem, og som de åbenbart er bange for.
Et af dem hedder Sverigedemokraterne. De udtaler sig åbent om den
voldsomme ukontrollable indvandring og dens konsekvenser. Derfor
har de i årevis måttet døje under politisk bagvaskelse uden forklaringer,
uden debat, uden fornuftige modargumenter. I Sverige diskuterer man
ikke indvandring. Alt ufordelagtigt som f.eks. kriminalitet nedtones eller
forties helt. Det skal ikke frem.
Sverigedemokraterne siger det højt. Derfor svines de til i aviserne, men
får ikke lov at tage til gemæle. De får i det hele taget ikke adgang til
massemedierne. Deres synspunkter kan alene spredes med egne trykte
pjecer og gademøder. Disse møder indebærer imidlertid en ikke ringe
risiko for liv og lemmer, idet venstreextremister (herunder regeringens
støtteparti, ”Vänstern”) bistået af pøbel og hætteklædte autonome ikke
alene skræmmer publikum væk, men direkte går til blodige overfald.
Politiet stikker helst halen mellem benene og forsvinder.
Trods al grundlovsstridende og umoralsk modstand er partiet vokset.
De er repræsenteret i flere byråd. Valget løber af stablen den 17.
september. Både til rigsdag (folketing), län (amt) og kommune. Man
kan diskutere om dette er en god ordning. Debatmulighederne i
massemedierne bliver betydeligt mindre og helhedsbilledet mere kaotisk.
Men der er noget helt andet galt og meget alvorligere.
Når vi stemmer i Danmark, går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort,
tjekkes af på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne
ene lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet
med deres kandidater. I boxen krydser man så af på denne liste, hvilket
parti eller hvilken kandidat, man ønsker.
Sverige har et andet system:
Man går til valgstedet og i forrummet – inden man når frem til den
valgforordnede – ligger der stemmesedler fra de opstillingsberettigede
partier. Hvert parti har altså sin egen seddel med navne på kandidaterne.
Den er ikke større end et postkort, så den kan ligge i den almindelige
kuvert, man får udleveret. Da man både har valg til rigsdag, län og
kommune samme dag, har listerne forskellige farver. Farven – men
ikke krydset – kan ses gennem et hul i kuverten.
Da der meget ofte står personer i forrummet, som kan se, hvilken
partistemmeseddel man tager, så tager mange mennesker flere
forskellige på een gang med ind i valglokalet, men sætter naturligvis
kun kryds på een seddel. Lægger den i kuverten og putter den i urnen.
Nu siger det sig selv, at disse løse partistemmesedler på et bord
nemt kan forsvinde.
Nogen kan ”fjerne” modstandernes partistemmesedler
Og det er da også ganske almindeligt!
De store gamle etablerede partier har givetvis medlemmer
eller vælgere nok til at overvåge deres egne partistemmesedler,
men det har de små partier ikke. Sverige er et kæmpeland
og hver kommune har mange valglokaler. Det skal dog nævnes,
at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel fra sit
parti på valgstedet, har han lov til – med fuld gyldighed – at
skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel,
men hvormange vælgere ved det og vover sig på det? Og kan
de stave rigtigt?
Dette valgsystem er altfor let at lave humbug med. Faktisk
ville det väre en smal sag for en fremmed magt at lade en
femte kolonne ødelægge valget.
Sverige, som ellers har så travlt med at ville kontrollere alt
og alle, og fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som
et oplyst og civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som der
ikke kan fuskes så meget med.
- og så har jeg endda ikke nævnt det hele!
protestpartier, der stikker næsen frem, og som de åbenbart er bange for.
Et af dem hedder Sverigedemokraterne. De udtaler sig åbent om den
voldsomme ukontrollable indvandring og dens konsekvenser. Derfor
har de i årevis måttet døje under politisk bagvaskelse uden forklaringer,
uden debat, uden fornuftige modargumenter. I Sverige diskuterer man
ikke indvandring. Alt ufordelagtigt som f.eks. kriminalitet nedtones eller
forties helt. Det skal ikke frem.
Sverigedemokraterne siger det højt. Derfor svines de til i aviserne, men
får ikke lov at tage til gemæle. De får i det hele taget ikke adgang til
massemedierne. Deres synspunkter kan alene spredes med egne trykte
pjecer og gademøder. Disse møder indebærer imidlertid en ikke ringe
risiko for liv og lemmer, idet venstreextremister (herunder regeringens
støtteparti, ”Vänstern”) bistået af pøbel og hætteklædte autonome ikke
alene skræmmer publikum væk, men direkte går til blodige overfald.
Politiet stikker helst halen mellem benene og forsvinder.
Trods al grundlovsstridende og umoralsk modstand er partiet vokset.
De er repræsenteret i flere byråd. Valget løber af stablen den 17.
september. Både til rigsdag (folketing), län (amt) og kommune. Man
kan diskutere om dette er en god ordning. Debatmulighederne i
massemedierne bliver betydeligt mindre og helhedsbilledet mere kaotisk.
Men der er noget helt andet galt og meget alvorligere.
Når vi stemmer i Danmark, går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort,
tjekkes af på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne
ene lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet
med deres kandidater. I boxen krydser man så af på denne liste, hvilket
parti eller hvilken kandidat, man ønsker.
Sverige har et andet system:
Man går til valgstedet og i forrummet – inden man når frem til den
valgforordnede – ligger der stemmesedler fra de opstillingsberettigede
partier. Hvert parti har altså sin egen seddel med navne på kandidaterne.
Den er ikke større end et postkort, så den kan ligge i den almindelige
kuvert, man får udleveret. Da man både har valg til rigsdag, län og
kommune samme dag, har listerne forskellige farver. Farven – men
ikke krydset – kan ses gennem et hul i kuverten.
Da der meget ofte står personer i forrummet, som kan se, hvilken
partistemmeseddel man tager, så tager mange mennesker flere
forskellige på een gang med ind i valglokalet, men sætter naturligvis
kun kryds på een seddel. Lægger den i kuverten og putter den i urnen.
Nu siger det sig selv, at disse løse partistemmesedler på et bord
nemt kan forsvinde.
Nogen kan ”fjerne” modstandernes partistemmesedler
Og det er da også ganske almindeligt!
De store gamle etablerede partier har givetvis medlemmer
eller vælgere nok til at overvåge deres egne partistemmesedler,
men det har de små partier ikke. Sverige er et kæmpeland
og hver kommune har mange valglokaler. Det skal dog nævnes,
at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel fra sit
parti på valgstedet, har han lov til – med fuld gyldighed – at
skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel,
men hvormange vælgere ved det og vover sig på det? Og kan
de stave rigtigt?
Dette valgsystem er altfor let at lave humbug med. Faktisk
ville det väre en smal sag for en fremmed magt at lade en
femte kolonne ødelægge valget.
Sverige, som ellers har så travlt med at ville kontrollere alt
og alle, og fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som
et oplyst og civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som der
ikke kan fuskes så meget med.
- og så har jeg endda ikke nævnt det hele!
september 13, 2006
Islam må behandles
anderledes end andre religioner, eftersom islam adskiller
sig fra andre religioner, skriver den islamkyndige forfatter
dr. Patrick Sookhdeo i ”Evening Standard”. Det er den eneste
religion, som docerer, at man skal tilvende sig politisk magt
for påfølgende at indføre en lov, som skal styre livet i
alle forhold.
Det fører til diskriminering af kvinder og ikke-muslimer.
Det er grunden til, at den naive multikulturisme ikke leder
til et mosaik af kulturer, som lever i harmoni, men til et
samfund, som trues af islamisk extremisme.
Sookhdeo forklarer videre: islamiske skoler øger segregationen.
Kristne og jødiske skoler derimod har en positiv virkning.
De spiller en vigtig rolle for samfundets sammenhold, mens
det turde være meget tvivlsomt, om de islamiske skoler kan
spille samme rolle.
Dagens islam er vendt tilbage til den tidlige islam med alt
dens teologiske raseri mod den ikke-muslimske verden. Antallet
af militante brittiske muslimer er vokset fra en halv snes
stykker til hundredvis eller som Scotland Yard anslår til
tusindvis, som indoktrineres og radikaliseres.
(Kilde: Världen i dag)
sig fra andre religioner, skriver den islamkyndige forfatter
dr. Patrick Sookhdeo i ”Evening Standard”. Det er den eneste
religion, som docerer, at man skal tilvende sig politisk magt
for påfølgende at indføre en lov, som skal styre livet i
alle forhold.
Det fører til diskriminering af kvinder og ikke-muslimer.
Det er grunden til, at den naive multikulturisme ikke leder
til et mosaik af kulturer, som lever i harmoni, men til et
samfund, som trues af islamisk extremisme.
Sookhdeo forklarer videre: islamiske skoler øger segregationen.
Kristne og jødiske skoler derimod har en positiv virkning.
De spiller en vigtig rolle for samfundets sammenhold, mens
det turde være meget tvivlsomt, om de islamiske skoler kan
spille samme rolle.
Dagens islam er vendt tilbage til den tidlige islam med alt
dens teologiske raseri mod den ikke-muslimske verden. Antallet
af militante brittiske muslimer er vokset fra en halv snes
stykker til hundredvis eller som Scotland Yard anslår til
tusindvis, som indoktrineres og radikaliseres.
(Kilde: Världen i dag)
Det kan simpelthen ikke passe!
At man taber vigtige papirer lige uden for Beredskabsafdelingens laboratorium med tekniske oplysninger om sprängstofferne i Vollsmose. Og at der så er en, der lige akkurat netop finder det dér og løber til BT med det.
Og at man dagen derpå taber endnu flere papirer med mange oplysninger fra og om PET lige uden for PET, og at der så er nogen, der lige akkurat finder det og går til TV.
Det kan – set med mine øjne – kun være arrangeret.
Tidligere chef for PET, Bonnichsen mener ikke, at nogen kunne have interesse i papirerne og at det bare er tilfældigheder…
Jeg kan da udmærket se, at alle, der måtte have noget imod regeringen og/eller politiet kan have en ganske overordentlig interesse i papirerne!
Gertrud
Og at man dagen derpå taber endnu flere papirer med mange oplysninger fra og om PET lige uden for PET, og at der så er nogen, der lige akkurat finder det og går til TV.
Det kan – set med mine øjne – kun være arrangeret.
Tidligere chef for PET, Bonnichsen mener ikke, at nogen kunne have interesse i papirerne og at det bare er tilfældigheder…
Jeg kan da udmærket se, at alle, der måtte have noget imod regeringen og/eller politiet kan have en ganske overordentlig interesse i papirerne!
Gertrud
Byzantinske kirker ikke værdsat!
Som et apropos til den islamiske propagandafest for Nordafrika
og Mellemøsten bidrog Gentofte Hovedbibliotek med en udstilling
om Bellevue, for det er vel det sted i kommunen, hvor man bedst
kan se de fremmede.
Et foto viste et kik hen over grønsværen ved Bellevue og ud over
det blånende Øresund. På græsset havde der lejret sig en familie,
som – ifølge teksten – viste eksempel på ”den mangfoldighed af
badegæster som forandrer og beriger den moderne vision om
Bellevue”.
Desværre havde fotografen ikke fanget nogen dansker, som tog del
i berigelsen. Sommerbilledet var taget af udstillingens arrangør,
Ola Wedebrunn, forskningsmedarbejder, arkitekt maa, phd og
lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole.
Han beskæftiger sig specielt med byrum, modernismens arkitektur
og teknologi bl.a. i organisationen Docomono International
(DOcumentation and COnservation of buildings, sites and
neighborhoods of the MOdern MOvement). Organisationen holder
netop i år en workshop i Istanbul den 18.-26. september og
efterfølgende sin 9. konference i Ankara 27.-29. september.
Det drejer sig om moderne arkitektur.
De spændende gamle byzantinske kirker derimod kan få lov
at forfalde, udsættes for hærværk eller blive revet ned.
De hører ikke med til islamisk kultur!
og Mellemøsten bidrog Gentofte Hovedbibliotek med en udstilling
om Bellevue, for det er vel det sted i kommunen, hvor man bedst
kan se de fremmede.
Et foto viste et kik hen over grønsværen ved Bellevue og ud over
det blånende Øresund. På græsset havde der lejret sig en familie,
som – ifølge teksten – viste eksempel på ”den mangfoldighed af
badegæster som forandrer og beriger den moderne vision om
Bellevue”.
Desværre havde fotografen ikke fanget nogen dansker, som tog del
i berigelsen. Sommerbilledet var taget af udstillingens arrangør,
Ola Wedebrunn, forskningsmedarbejder, arkitekt maa, phd og
lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole.
Han beskæftiger sig specielt med byrum, modernismens arkitektur
og teknologi bl.a. i organisationen Docomono International
(DOcumentation and COnservation of buildings, sites and
neighborhoods of the MOdern MOvement). Organisationen holder
netop i år en workshop i Istanbul den 18.-26. september og
efterfølgende sin 9. konference i Ankara 27.-29. september.
Det drejer sig om moderne arkitektur.
De spændende gamle byzantinske kirker derimod kan få lov
at forfalde, udsættes for hærværk eller blive revet ned.
De hører ikke med til islamisk kultur!
september 12, 2006
advarsel fra sädelighedspolitiet til små 64.000 kvinder
De har det ikke nemt i Iran, kvinderne. Reglerne for anstændighed ændres ind i mellem. Især om sommeren vil unge gerne klæde sig lidt lettere. Nu har myndighederne strammet op og inden for den sidste måned sendt en advarsel for usømmelig påklæding til 63.963 kvinder, siger politiet.
Nogle har straks angret og skriftligt lovet at bedre sig. I reglen handler det om, at man har kunnet se noget af håret eller af anklerne. I de værste tilfælde har kvinder understået sig i at vise deres tær med neglelak offentligt. Helst burde kvinderne skjule hele kroppen under den heldækkende chador.
De toneangivende er snart eftergivende og snart strenge. Med jævne mellemrum konstaterer journalister i Teheran at en hårlok gerne må titte frem eller at hovedtørklædet må være farvet. Og noget senere meddeles, at det er tvært imod og at sædelighedspolitiet vil gribe ind mod provokerende kvindelighed.
Udover at vogte på kvindernes klæder rapporteres der også om insatser mod private satellitparaboler, hvilket medfører vesterlandsk ”usædelighed” og spreder exiliranske, regimkritiske nyheder helt ind i Iran.
(Fra nyhedsburauet TT-AFP)
Nogle har straks angret og skriftligt lovet at bedre sig. I reglen handler det om, at man har kunnet se noget af håret eller af anklerne. I de værste tilfælde har kvinder understået sig i at vise deres tær med neglelak offentligt. Helst burde kvinderne skjule hele kroppen under den heldækkende chador.
De toneangivende er snart eftergivende og snart strenge. Med jævne mellemrum konstaterer journalister i Teheran at en hårlok gerne må titte frem eller at hovedtørklædet må være farvet. Og noget senere meddeles, at det er tvært imod og at sædelighedspolitiet vil gribe ind mod provokerende kvindelighed.
Udover at vogte på kvindernes klæder rapporteres der også om insatser mod private satellitparaboler, hvilket medfører vesterlandsk ”usædelighed” og spreder exiliranske, regimkritiske nyheder helt ind i Iran.
(Fra nyhedsburauet TT-AFP)
”Hæng pisken et sted, hvor dine koner kan se den!”
.......sagde Muhammed engang, og denne sætning er gengivet i Hadith, overleveringerne om Muhammeds liv og gerninger, som er en bog, der for mange muslimer er lige så hellig som Koranen. Koranen nøjes med at sige ”slå dem” (4,34) ( konerne) eller ”lås dem inde, til de dør” (4,15), og moderne islamiske retslærde er ikke i tvivl om, at pisken skal anvendes.
Volden mod kvinder i den islamiske verden er legal, og den del af den islamiske verden, som befinder sig lige netop i Danmark, gør også brug af denne hellige formaning, men vores socialminister har bedyret, at det er forbudt ifølge dansk lovgivning, men hvilken betydning har dansk lovgivning over for shariaen, den islamiske lov, når shariaen står over grundloven. Det gør den ikke i Danmark, siger de, men det gør den i et islamisk hoved, og det er nok. Netop derfor - fordi det er for sent at straffe, når skaden er sket - vil Kvinder For Danmark ikke tolerere et islamisk kvindesyn, endsige islam på dansk jord. Det handler ikke om mennesker, det handler om menneskesyn, og det islamiske menneskesyn hører ikke hjemme her. Kvinder for Danmark er ikke kvinder for fred eller tolerance eller forståelse. Kvinder for Danmark er kvinder for Kamp, så længe det islamiske kvindesyn er i Danmark.
Kvinder for Danmark
Cand. mag. Åse Clausen Bjerg
www.kvinderfordanmark.org
www.kvinderfordanmark.dk
Volden mod kvinder i den islamiske verden er legal, og den del af den islamiske verden, som befinder sig lige netop i Danmark, gør også brug af denne hellige formaning, men vores socialminister har bedyret, at det er forbudt ifølge dansk lovgivning, men hvilken betydning har dansk lovgivning over for shariaen, den islamiske lov, når shariaen står over grundloven. Det gør den ikke i Danmark, siger de, men det gør den i et islamisk hoved, og det er nok. Netop derfor - fordi det er for sent at straffe, når skaden er sket - vil Kvinder For Danmark ikke tolerere et islamisk kvindesyn, endsige islam på dansk jord. Det handler ikke om mennesker, det handler om menneskesyn, og det islamiske menneskesyn hører ikke hjemme her. Kvinder for Danmark er ikke kvinder for fred eller tolerance eller forståelse. Kvinder for Danmark er kvinder for Kamp, så længe det islamiske kvindesyn er i Danmark.
Kvinder for Danmark
Cand. mag. Åse Clausen Bjerg
www.kvinderfordanmark.org
www.kvinderfordanmark.dk
september 09, 2006
Saudiarabien allieret med udenrigsministeriet og CKU
Saudiarabien, verdens hårdeste tyranni, hvor man hellere ser skolepiger brænde levende op end at lade dem flygte ud på åben gade fra et brændende helvede uden heldækkende kjortel....
Dette Saudiarabien, som betaler tusindvis af moskéer, koranskoler og islamiske tørklæder i Vesten...
Dette Saudiarabien, som med reklamer, kasettebånd, PC´ere m.m bestormer os med islam, denne fredens religion over alle andre...selvom de selvmodsigende (eller sandhedsindrømmende?) kalder det "I Krigens Hus"... (hvis ondskab vi alle mærker!).
Dette Saudiarabien, som vil tvinge Europa til at konvertere til islam efter at
have tvunget Eu-politikerne til stadig vidererækkende løfter igennem et par årtier...
Dette Saudiarabien har betalt en propagandabog, kaldet en antologi under navn af "Broen", til det danske Udenrigsministeriums store islamiske festival, "The images of The Middle East" imod at bogen alene koncentrerede sig om islam og udelukkede en israelsk forfatter.
Denne saudiarabiske propaganda og diskriminering af en jødisk forfatter gik udenrigsministeriet og dets underafdeling CKU med på , skønt det strider mod straffelovens paragraf om hetz og diskriminering.
Ikke så sært, at CKU-forkortelsen nu udlægges som
CENSUR
KONVERTERING
UNDERKASTELSE
for det er tydeligvis deres program.
Den islamvenligt censurerede antologi skal efter planen læses i folkeskolen og gymnasiet.
Hvorfor ???
Hvorfor netop om denne verdensdel? Har den helt særlige kvalifikationer, der rager op på verdensplan?
Og har skoleeleverne allerede læst al god litteratur i Danmark? Eller i Europa?
Fantastisk!!!
Dette Saudiarabien, som betaler tusindvis af moskéer, koranskoler og islamiske tørklæder i Vesten...
Dette Saudiarabien, som med reklamer, kasettebånd, PC´ere m.m bestormer os med islam, denne fredens religion over alle andre...selvom de selvmodsigende (eller sandhedsindrømmende?) kalder det "I Krigens Hus"... (hvis ondskab vi alle mærker!).
Dette Saudiarabien, som vil tvinge Europa til at konvertere til islam efter at
have tvunget Eu-politikerne til stadig vidererækkende løfter igennem et par årtier...
Dette Saudiarabien har betalt en propagandabog, kaldet en antologi under navn af "Broen", til det danske Udenrigsministeriums store islamiske festival, "The images of The Middle East" imod at bogen alene koncentrerede sig om islam og udelukkede en israelsk forfatter.
Denne saudiarabiske propaganda og diskriminering af en jødisk forfatter gik udenrigsministeriet og dets underafdeling CKU med på , skønt det strider mod straffelovens paragraf om hetz og diskriminering.
Ikke så sært, at CKU-forkortelsen nu udlægges som
CENSUR
KONVERTERING
UNDERKASTELSE
for det er tydeligvis deres program.
Den islamvenligt censurerede antologi skal efter planen læses i folkeskolen og gymnasiet.
Hvorfor ???
Hvorfor netop om denne verdensdel? Har den helt særlige kvalifikationer, der rager op på verdensplan?
Og har skoleeleverne allerede læst al god litteratur i Danmark? Eller i Europa?
Fantastisk!!!
Mere flæberi i Vollsmose.
Muhammedanernes ynkeri i Vollsmose fortsætter. Nu er det imamen
Abu Hassan fra moskéen i Østergade, som klager over politirazziaen
af de to aktuelle moskéer midt om natten:
"De kom klokken to om natten og ransagede mit kontor. Min søn
kommer nogle gange for at sove her, så han lå inde i moskéen, da
tre biler standsede udenfor. Der var mange betjente, og fem af dem
kiggede mine mapper igennem, men de kørte hurtigt igen, fordi de
ikke fandt noget", siger Abu Hassan, mens han slår en hånd ned i
bordet, så kaffekopperne hopper.
I den anden moské på Ørbækvej, der er hjemsted for Det islamiske
Trossamfund på Fyn, konfiskerede politiet bl.a. computerudstyr.
(Kilde: Fyens Stiftstidende 9.9.06).
Imam Abu Hassan lyder dybt forurettet. Men med de erfaringer
politiet og danskerne har af imamer, kan ingen vel undre sig. Som
man råber i skoven, får man svar.
Abu Hassan fra moskéen i Østergade, som klager over politirazziaen
af de to aktuelle moskéer midt om natten:
"De kom klokken to om natten og ransagede mit kontor. Min søn
kommer nogle gange for at sove her, så han lå inde i moskéen, da
tre biler standsede udenfor. Der var mange betjente, og fem af dem
kiggede mine mapper igennem, men de kørte hurtigt igen, fordi de
ikke fandt noget", siger Abu Hassan, mens han slår en hånd ned i
bordet, så kaffekopperne hopper.
I den anden moské på Ørbækvej, der er hjemsted for Det islamiske
Trossamfund på Fyn, konfiskerede politiet bl.a. computerudstyr.
(Kilde: Fyens Stiftstidende 9.9.06).
Imam Abu Hassan lyder dybt forurettet. Men med de erfaringer
politiet og danskerne har af imamer, kan ingen vel undre sig. Som
man råber i skoven, får man svar.
september 08, 2006
"Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig..."
The Middle East Fastival er een eneste stor propagandahalløj for islam - i nært samarbejde med Saudiarabien. Trods det og trods sin tydelige tale i Rabat 2005 om, at aftalerne mellem EU og de islamiske stater (Eurabiaprojektet) nu skulle sættes i værk så hurtigt som muligt, forsøger festivalarrangøren Olaf Gerlach Hansen at glide udenom: han er sandelig imod islamister. Ja, han har endog oplevet at en nærstående ven blev myrdet af dem...
Men han kan ikke angive nogen grænse mellem islamister og almindelige muhammedanere, for ingen kan jo se på dem, om de er det ene eller det andet. Det så vi sidst ved arrestationen i Vollsmose.
Skulle politiets beviser i Vollsmose ikke være tilstrækkelige, så er de på den anden side heller ikke ensbetydende med den store uskyldighed, ellers var politiet næppe gået i aktion.
Men i Fyens Stiftstidende 7/9 tyer Assim straks til den kendte offerrolle for at vække medynk med de terroristmistænkte:
"Det er for vildt. Min bror er en fredelig religiøs mand. Jeg har også hørt, at de har fundet
sprængstoffer hos ham, og det fatter jeg ikke. Og tror ikke på det. Politiet har heller ikke
bekræftet det. Ved anholdelsen blev der trukket en pose ned over hovedet på min bror, og hans arme bundet på ryggen. Han blev ført ud, og siden har hverken hans kone eller andre af os set ham."
"De små piger græd meget, og den ældste måtte omkring lægevagten. Min brors kone turde slet ikke tage dem tilbage til lejligheden. - Børnene er fem år, to et halvt og otte måneder. De er helt ude af den over politiets voldsomme angreb på deres lejlighed om natten, og de vil ikke snakke om det."
Konen har fået krisehjælp både til sig selv og til pigerne, men de bliver nu alle hos hendes svoger Assim.
"Børnene og deres mor sad hele dagen på politistationen. Fra tidlig morgen til sen aften. Sammen med andre familier, der var i samme situation.
Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig at behandle mennesker og uskyldige børn på den måde?"
Men han kan ikke angive nogen grænse mellem islamister og almindelige muhammedanere, for ingen kan jo se på dem, om de er det ene eller det andet. Det så vi sidst ved arrestationen i Vollsmose.
Skulle politiets beviser i Vollsmose ikke være tilstrækkelige, så er de på den anden side heller ikke ensbetydende med den store uskyldighed, ellers var politiet næppe gået i aktion.
Men i Fyens Stiftstidende 7/9 tyer Assim straks til den kendte offerrolle for at vække medynk med de terroristmistænkte:
"Det er for vildt. Min bror er en fredelig religiøs mand. Jeg har også hørt, at de har fundet
sprængstoffer hos ham, og det fatter jeg ikke. Og tror ikke på det. Politiet har heller ikke
bekræftet det. Ved anholdelsen blev der trukket en pose ned over hovedet på min bror, og hans arme bundet på ryggen. Han blev ført ud, og siden har hverken hans kone eller andre af os set ham."
"De små piger græd meget, og den ældste måtte omkring lægevagten. Min brors kone turde slet ikke tage dem tilbage til lejligheden. - Børnene er fem år, to et halvt og otte måneder. De er helt ude af den over politiets voldsomme angreb på deres lejlighed om natten, og de vil ikke snakke om det."
Konen har fået krisehjælp både til sig selv og til pigerne, men de bliver nu alle hos hendes svoger Assim.
"Børnene og deres mor sad hele dagen på politistationen. Fra tidlig morgen til sen aften. Sammen med andre familier, der var i samme situation.
Hvordan kan politiet i Danmark tillade sig at behandle mennesker og uskyldige børn på den måde?"
Samfundet er smittet af hashens egenskaber
68´ernes kamp for Fri Hash fik langt større indflydelse på samfundet, end de vel først havde tænkt sig. Men gennem 68-læreres indoktrinering i skolen og Mentalhygiejnens propaganda i massemedierne gik hashaccepten sin sejrsgang. Hash angår ikke bare enkeltindivider, selvom deres udflipning kan koste samfundet dyrt nok.
Hash og/eller anden narkotika indgik i de kommunistiske landes dobbeltsidige strategi til
bekæmpelse af andre lande: 1) indtægt til deres egen krigsføring, 2) bekæmpning af Vesten ved nedbrydning af de vestlige samfund indefra og ødelæggelse af pubertetsbørn og unge.
De venstrevredne i Vestens lande hjalp til som kommunistiske 5. kolonner (herunder også visse psykiatere og psykologer) eller som naive medløbere og som lobbyvirksomhed over for politikere.
En FN-rapport fra ca. 1976 (?) meddelte, at det vigtigste indsmuglingssted i Europa var fra ØstBerlin til VestBerlin. Når man tænker på muren og de automatiske dødsfælder, forstår man, at indsmuglingen næppe er sket den vej, men snarere på højere nivau, ligesom da Nordkoreas ambassadører blev grebet i indsmugling af statsligt pakket hash i kurérposten og udvist af alle tre skandinaviske lande.
Modstanden mod hash og anden narkotika kom knappest til orde i massemedierne. Den måske største (?) protestindsamling fra privat side imod hash, foregik 1971-72 ved den ihærdige narkomodstander Lise Tønsberg, Charlottenlund. Hun samlede over 100.000 underskrifter, som blev afleveret til en af ministrene (jeg husker ikke hvem), hvor det så formodentlig havnede i papirkurven. Hun var ogs utrættelig i at hjælpe narkomaner ud af deres ulykke.
Men hashens specielle egenskaber - det at man ikke kan skelne, at man ikke kan tage stilling, er uden holdning til dit og dat - synes desværre at præge en væsentlig del af vort samfund i dag, og mange gange også de politikere, som skulle tage stilling.
Hash og/eller anden narkotika indgik i de kommunistiske landes dobbeltsidige strategi til
bekæmpelse af andre lande: 1) indtægt til deres egen krigsføring, 2) bekæmpning af Vesten ved nedbrydning af de vestlige samfund indefra og ødelæggelse af pubertetsbørn og unge.
De venstrevredne i Vestens lande hjalp til som kommunistiske 5. kolonner (herunder også visse psykiatere og psykologer) eller som naive medløbere og som lobbyvirksomhed over for politikere.
En FN-rapport fra ca. 1976 (?) meddelte, at det vigtigste indsmuglingssted i Europa var fra ØstBerlin til VestBerlin. Når man tænker på muren og de automatiske dødsfælder, forstår man, at indsmuglingen næppe er sket den vej, men snarere på højere nivau, ligesom da Nordkoreas ambassadører blev grebet i indsmugling af statsligt pakket hash i kurérposten og udvist af alle tre skandinaviske lande.
Modstanden mod hash og anden narkotika kom knappest til orde i massemedierne. Den måske største (?) protestindsamling fra privat side imod hash, foregik 1971-72 ved den ihærdige narkomodstander Lise Tønsberg, Charlottenlund. Hun samlede over 100.000 underskrifter, som blev afleveret til en af ministrene (jeg husker ikke hvem), hvor det så formodentlig havnede i papirkurven. Hun var ogs utrættelig i at hjælpe narkomaner ud af deres ulykke.
Men hashens specielle egenskaber - det at man ikke kan skelne, at man ikke kan tage stilling, er uden holdning til dit og dat - synes desværre at præge en væsentlig del af vort samfund i dag, og mange gange også de politikere, som skulle tage stilling.
september 06, 2006
Hetz og diskriminering på den islamiske festival
Miriam Shekter er født i Polen, arkitekt og deler sin tid mellem Danmark og Frankrig. Hun arbejder også frivilligt på Radio Shalom, en af Københavns lokalradioer.
Hun skriver om en oplevelse under den islamiske propagandafest:
I går havde jeg Trevor Davis i radiostudiet for at tale om Middle East Festivalen, og for at få svar på mine beskyldninger om de anti-israelske dispositioner, der er taget. Senest med antologien...om han var i defensiven!
Efter interviewet var jeg til hip-hop + rap koncert (under nævnte festival) med gruppen DAM. Dygtige musikere og performere, ingen diskussion om det. Og den kunstneriske frihed skal jeg slet ikke kritisere.
DAM omtales som "Israelere". De kalder dog sig selv for "Palæstinensere". De stod og hetzede publikum op i mod Israel med deres texter og deres politiske budskaber. Det smertede at være vidne til de tre sangeres verbale udfald mod det land, som de repræsenterer i festivalen.
"The Zionist band that occupied my land in 1948", var kun en af de milde udsagn, jeg måtte lægge øre til.
Jeg spørger bare: hvilket andet land i Mellemøsten ville tillade deres kunstnere at være så "anti" som denne gruppe? De ville for længst have været havnet i et koldt fængsel i det pågældende land.
Der er næppe noget andet band eller enkelt kunstner, som er med i festivalen, som bagtaler sit/deres eget land. Men det er OK, når det gælder Israel åbenbart!
Jeg undrer mig over, hvor den bro er, som festivalen skulle bygge over kulturforskelle og meninger. Den er svær at få øje på med et så ensidigt program, hvor ikke en eneste - kunstner optræder på hebraisk! Dette sprog er helt udraderet af programmet!
Miriam Shekter
Hun skriver om en oplevelse under den islamiske propagandafest:
I går havde jeg Trevor Davis i radiostudiet for at tale om Middle East Festivalen, og for at få svar på mine beskyldninger om de anti-israelske dispositioner, der er taget. Senest med antologien...om han var i defensiven!
Efter interviewet var jeg til hip-hop + rap koncert (under nævnte festival) med gruppen DAM. Dygtige musikere og performere, ingen diskussion om det. Og den kunstneriske frihed skal jeg slet ikke kritisere.
DAM omtales som "Israelere". De kalder dog sig selv for "Palæstinensere". De stod og hetzede publikum op i mod Israel med deres texter og deres politiske budskaber. Det smertede at være vidne til de tre sangeres verbale udfald mod det land, som de repræsenterer i festivalen.
"The Zionist band that occupied my land in 1948", var kun en af de milde udsagn, jeg måtte lægge øre til.
Jeg spørger bare: hvilket andet land i Mellemøsten ville tillade deres kunstnere at være så "anti" som denne gruppe? De ville for længst have været havnet i et koldt fængsel i det pågældende land.
Der er næppe noget andet band eller enkelt kunstner, som er med i festivalen, som bagtaler sit/deres eget land. Men det er OK, når det gælder Israel åbenbart!
Jeg undrer mig over, hvor den bro er, som festivalen skulle bygge over kulturforskelle og meninger. Den er svær at få øje på med et så ensidigt program, hvor ikke en eneste - kunstner optræder på hebraisk! Dette sprog er helt udraderet af programmet!
Miriam Shekter
Abonner på:
Opslag (Atom)