DE RÅDNE HJERTER

Hvordan man tog Europæerne ved næsen og ansatte folk i universiteternes politiske propagandaafdelinger.

Spydpigen september 15, 2008

Som Monnet-professor er Uf´ Østergaard politisk udvalgt

Et seminar om korstogene i ”Islamkritisk netværk” lørdag den 13. september begyndte med den aldrende, men tydelig nok, meget kyndige professor emeritus i kirkehistorie, Jakob Balling, men slutningen var en ynk af diamentral modsætning!
For ”Islamkritisk netværk” er demokratisk indstillet og lader derfor Loke komme til orde i sin

forsamling.
Professor Uffe Østergaard må have haft på fornemmelsen, at han kunne komme i modvind, for han betroede os i sin indledning, at han var vokset op under socialdemokratisk og god radikal påvirkning – som om denne oplysning skulle hjælpe os til overbærenhed med ham (?).

Hans forklaring var overflødig. Han syntes at have stået stille i sin radikale tankegang i årevis, mens kloden var snurret videre. Gamle floskler, som er blevet sorteret ud, kom på bordet igen: hvis ikke vi tog imod mere indvandring, så ville der ikke være nogen til at passe os på vore gamle dage...
Jamen, så er det bare sådan, så må vi tage det med. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at belaste kommende generationer med mere indvandring for vor egen generations behageligheds skyld. 68´erne, der bebrejdede deres forældre deres ”materialisme” blev langt mere materialistiske og egoistiske end dem. De jamrer i politisk bekymring for fremtidens manglende hjælp til – undskyld det plebejiske ordvalg – at blive tørret i rumpen, skønt netop denne generation i naivitet (?), dumhed (?), ligegyldighed (?), selvoptagethed (?) har ødelagt Europa ved at tillade den kolossale indvandring af mere eller mindre uarbejdsvillige mennesker, som ikke vil indpasses i samfundet, men som kræver bistand.

Lad nu det være. Professoren har jo lov at have sine holdninger.

Langt, langt værre er det, at han som idéhistoriker ville bilde os ind, at indvandringen var nærmest tilfældig eller kun skyldtes, at vi selv ville have den. Der var ikke noget center eller lignende, som havde sendt de indvandrende folk af sted. Det var ikke planlagt!
Var det virkelig analfabet Muhammed ude fra de ørkenlignende landområder i langt-bort-istan, som ganske af sig selv havde fået den idé at rejse til et land, som han ikke kendte...?

Vidste professor Uffe Østergaard virkelig ingenting om traktaten, den ”arabiske-europæiske dialog”, og EU´s gyldne løfter for at få olje til rimelig pris til deres industri? Står der ikke sort på hvidt i nævnte traktat, at EU vil tage imod al den overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme arabisk kultur i Europa mod olie til rimelig pris?

Det er jo yderst pinligt, at professoren ikke kender til dokumentet – for det er jo 30 år gammel! Eller ville han bevidst føre os bag lyset? Det er da ikke mindre pinligt!

Det er en skandale, at en professor viser en sådan afslørende mangel på kundskab. Han er jo ikke et professorat værdig!


Jamen selvfølgelig var det ikke uvidenhed! Selvfølgelig var det manipulering med publikum!
Uffe Østergård er nemlig Monnet-professor! Og Monnetprofessorerne er udnævnt af politiske grunde af selveste ”overstaten” EU. Man kan kun få et Monnet-professorat, hvis man går ind for EU. Der findes rigeligt med Monnet-professorater i Europas lande, som gennem deres stilling kan påvirke den studerende ungdom. Østergaard skriver selv i en artikel, at ”EU er et politisk projekt”. Og dette projekt går han altså ind for!

Disse professorater er opkaldt efter – nok den vigtigste mand bag hele EU-projektet – Jean Monnet.

Bernhard Connolly skrev i sin bog ”The rotten Heart of Europe” (”Europas rådne hjerte”)
1995:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa så der skabtes et kraftfelt, hvori en union ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt ikke kunne føres tilbage igen. Det sikredes ved traktat-doktrinen acquis communautaire: al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov, idet de samtidigt tages ud af medlemslandenes nationale love."

Repetition af gammel artikel april 18, 2016

Her er mere repetition i anledning af Uffe Østergaards indrømmelse af det lidet sobre arbejde, han havde påtaget sig som udvalgt Monnetprofessor, jvf. Weekendavisens interview

Weekendavisen | 15.04.2016 | Side 2 | 2030 ord | Artikel-id: e5a9523a |Original artikel

Mere repetition fra Spydpigen juni 22, 2007:

Uffe Østergaard er i EU´s sold

Bloggen MidtImod.dk påtaler, at EU ikke handler åbent og ærligt. Det er de ikke ene om at påtale, og EU-politikerne ved meget godt, at befolkningernes utilfredshed med EU´s fortielser og hemmelighedskræmmeri og talen med to tunger vokser.
Da EU gik i tænkepause efter Frankrigs og Hollands tydelige NEJ til forfatningsforslaget, fablede de da også om at de nu skulle have større åbenhed og mere demokrati...
Men som Giscard d´Estaing sagde fornylig: man bedrager befolkningerne.

MidtImod citerer Uffe Østergaard for at have sagt
”at det var en fejl at inddrage EU-landenes befolkninger (i forfatningsbeslutningen) - »det var de ikke klar til”

»Det er jo” siger han ”et udtryk for demokrati, men det viser også, hvor vanskelig en størrelse demokrati kan være. Det er blandt andet derfor, man nu tager konsekvensen og kalder det en traktat fremfor en forfatningstraktat«"

Østergaard er med sin politiske EU-ansættelse som Monnetprofessor i EU´s sold og derfor naturligvis EU-tilhænger og ikke stemt for det vanskelige og uhåndterbare demokrati med folkeafstemninger. Det er meget lettere, hvis EU-politikerne bestemmer det hele selv med eller uden manipulationer og fordægte aftaler. Det har de jo stort set gjort indtil nu.

Sparsom og uordnet info om Monnet-professorer

Jeg skrev 16/1 lidt om de mange politisk-udvalgte professorer, som EU's Monet-program fik ansat på europeiske universiteter til propaganda for EU, men jeg har ikke gjort noget for at trænge ind i emnet, men måske andre har interesse i det før valget til EU i maj. Her er nogle navne, som jeg er stødt på (nederst fra Danmark):

Peterson, John (Jean Monnet Professor Of European Politics

Sommerschule des Jean Monnet European Centre of Excellence 2003
Dr. Knipping, Jean Monnet Professor, Universität Wuppertal . ... Dr. Wessels, Jean Monnet Professor, Universität zu Köln;; Rechtswissenschaft: Prof. ...

Professor Brigid Laffan, the Jean Monnet Professor of European Politics,  the Third and final lecture in the Jean Monnet Lecture Series 2.december   år ?

LARRES, KLAUS (JEAN MONNET PROFESSOR IN EUROPEAN FOREIGN AND SECURITY POLICY, AND READER IN POLITICS
(om Churchills Cold War)

Univ.-Prof. Dr. Manfred Straube Jean Monnet-Professor
für Europarecht. Funktion/en an der Donau-Universität Krems


Kirkbride, James (Jean Monnet Professor of Eurpoean Law,


forum valencia
... century". Programme Director: Ramón Tamames, Chair of Economy at the
UAM, Jean Monnet Professor of the European Union. Co-ordinators ...

ECSA Austria: Vorstand 2002-2005
... Dr. Fritz BREUSS (Jean Monnet Professor) Forschungsinstitut für Europafragen,
Wirtschaftsuniversiät Wien


Jean Monnet lectures
... Lecture Plan. 10.2.: 0-6-9: European Integration 1945-72 Thorsten B.
Olesen, Jean Monnet professor, Dept. of History and Area Studies ...
www.jmc.au.dk/jm_lec.htm - 46k - 3 Oct 2003 -


... Neill Nugent, Jean Monnet Professor in European Integration, Manchester Metropolitan
University Afternoon session: 'The Challenge for the EU of Enlargement ...


Jean Monnet
... Dr. Werner Schroeder, LL.M. (Berkeley) als Jean Monnet-Professor an das Institutfür Völkerrecht, Europarecht und Internationale Beziehungen berufen. ...

__________________________________________________________________

Fra Folketingets oplysning om EU:

Kommissionen lancerede i 1990 Jean Monnet-programmet med det formål at fremme undervisningen i europæisk integration på universiteterne. Siden er der oprettet mere end 300 Jean Monet professorater på europæiske universiteter, ligesom Kommissionen har finansieret over 1500 undervisnings- og forskningsprojekter inden for europæisk integration.
(2014: Der er rimeligvis kommet mange til siden!)

Om Jean Monnet programmet:

http://www.jeanmonnetprogram.org/intro.html

Det er under Jean Monet projektet ” ad personam” mulighed for at få en Jean Monet professorat, på følgende link kan du læse om betingelser for ansøgninger og indholdet af programmet:

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/ajm/call_en.html

Se nedenfor

lMvh.

Alexandra Kiil-Nielsen

Studentermedhjælper

Folketingets EU-oplysning

posteu@ft.dkposteu@ft.dk

tel: 33 37 33 37

_____________________________________________________________

http://www.jeanmonnetprogram.org/intro.html

The Jean Monnet Project

Under the Jean Monnet Project, the European Commission supports university initiatives aimed at creating teaching activities in European integration. Launched in 1990 at the specific request of the academic world, the Jean Monnet Project aims to promote teaching in European integration, in particular in Law, Economics, Political Science and History - the disciplines where European Union developments are becoming an increasingly important part of the subject studied and where student demand is at its greatest.

The Jean Monnet Program Internet Activities

The Jean Monnet Program pages include the Jean Monnet Working Papers with the European Research Papers Archive (ERPA - a common access point for high quality papers in the area of European integration research), teaching materials in European Law and Institutions, the Law of Regional Economic Integration in the American Hemisphere and the Law of World Trade, the World Wide European Integration Events Calendar and the European Integration Current Contents (Table of Contents Awareness Service) pages. The European Journal of International Law and the European Foreign Policy Bulletin online online are also part of the Academy of European Law online. We appreciate feedback.

The Jean Monnet Center Team

Professor J.H.H. Weiler – Director

Fiona J. Kennedy - Executive Director

Anke Freude – Executive Secretary

Martina Kocjan – Teaching Fellow

Jane Shvets – Library Master

Hyung-Yoon Choi – Webmaster

--------------------------------------------------------------------------------

This site was created and managed by Jonathan Katchen. For some time the site was also managed by Sieglinde Schreiner-Linford, who started online publication of the Harvard Jean Monnet Working Paper Series in January 1996. Currently, Hyung-Yoon Choi manages the site.

--------------------------------------------------------------------------------

This site is part of the Academy of European Law online, a joint partnership of the Jean Monnet Center at NYU School of Law and of the Academy of European Law at the European University Institute.

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/ajm/call_en.html

http://europa.eu.int/comm/education/programmes/ajm/call_en.html

EUROPA>European Commission> ...>Programmes and Actions>Jean Monnet Project Contact | Search

The European Commission awards subsidies to the academic world for the setting up of projects concerning European integration issues, through the creation of teaching activities, through support for young researchers and for research. Traditionally, two instruments have been used in support of this activity: the Jean Monnet Project and subsidy heading A-3022. Out of consideration for the user, from 2003 these two instruments will be presented together within the Commission. This vade mecum comprises the call for proposals for both the Jean Monnet Project and subsidy heading A-3022.

Applicants are requested to read the vade mecum attentively before filling out the appropriate application form. They are also reminded that the applications may not be submitted via e-mail but that each form should be downloaded and signed by the Rector/Vice-Chancellor before submission.

The deadline for the submission of applications is: 15 April 2003.

___________________________________________________________________

I Danmark:

Betingelsen for at få et Jean Monnet professorat er som nævnt, at man ”fuldt ud står inde for og fuldstændig helliger sig europæisk integration”. I Danmark er flere af de kendte EU-eksperter finaniseret af EU som Jean Monnet professorer, som eksempelvis Hjalte Rasmussen, Uffe Østergaard, Søren Dosenrode-Lynge og Bertel Heurlin.

EU har udnævnt Gunnar Skogmar, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, til Jean Monnet Professor i europæisk historie.
Hans forskning er i stor udstrækning foregået i eksterne danske og europæiske projektsammenhænge, bl.a. indenfor Copenhagen Research Project on European Integration (CORE), Center for Freds- og Konfliktforskning i København, og i samarbejde med franske forskergrupper.

Jean Monnet Center med EU-tilskud
... I 1991 fik Aarhus Universitet sin første Jean Monnet-professor, siden
er tre andre kommet til. Det ny Jean Monnet Center skal koordinere ...

Jean Monnet Lectures
... 5.2.: 0-6-9: European Integration 1945-1972. Thorsten B. Olesen, Jean Monnet professor,
Dept. ... Thorsten B. Olesen, Jean Monnet professor, Dept. of History (AU). ...

Organisation - Board
Board. Hans Henrik Holm - Jean Monnet Professor (The Danish School
of Jounalism). Knud Erik Jørgensen - Jean Monnet Professor (The ...
www.jmc.au.dk/orga.htm - 9k - 3 Oct 2003 - Cachad - Liknande sidor

[DOC]Professor Juliet Lodge* (Director) Professor of European Politics ...
Filtyp: Microsoft Word 2000 - HTML-version
Professor Juliet Lodge* (Director), Professor of European Politics and Jean Monnet
Professor of European Integration. European Woman of the Year in 1992. ...
www.leeds.ac.uk/jmce/staff%20list.doc -


Bertel Heurlin, Jean Monnet Professor.
of European Security and Integration Director of European ...
www.polsci.ku.dk/people/faculty/~

Pressemeddelelser- Aalborg Universitet
... Søren Dosenrode, Jean Monnet Professor, dr.phil. (formand). ... Torsten Borring Olesen,
Jean Monnet Professor, Ph.D. Uffe Østergaard, Jean Monnet Professor, Ph.D. ...
www.auc.dk/led-sekr/infokont/presmedd/jyder.htm - 13k - Cachad - Liknande sidor

Filtyp: PDF/Adobe Acrobat
... Research Paper no. 7/01 Labour Market Issues in the European Community
Jean Monnet Professor Bent Greve Page 2. Jean Monnet Center ...
www.ssc.ruc.dk/workingpapers/2001/07-01.pdf - Liknande sidor
Bent Greve Inviteret med til top-venstrefløjsmødet 6.11.77 på Esplanaden 5 (se           ¦
¦navneliste i AKTION nr. 4 og 5/1979 side 21 og nr. 6-7/1979 side 28).         ¦
¦Adr.: Novembervej 24, Herlev, 02-91 08 63.          
¦

Hans-Henrik Holm             stud på AUC.    
I bestyrelsen for Center for Freds- og Konfliktforskning (år ?).   I 1978     ¦
I 1978 DKP-MB-kand. Sorø    Debatoplæg ved "Seminar om afrustning" 10.-11. maj 1986,
arr. af FN-Forbundet i anledn. af "fredsåret".
                                                                  ¦
Afdelingsforstander i verdenspolitik ved Danmarks Journalisthøjskole.
Cand. scient. pol. Jean Monnet Professor.
Hans-Henrik Holm
Danmarks Journalisthøjskole

E-mail: hhh@djh.dk

Læs videre på næste indlæg, som er fra URIASPOSTEN
  

Læserbrev fra Geoffrey

M​eningsmålinger viser, at Danmarks befolkning er bland​t​ de mest tillidsfulde i verden. Hvilket lyder meget godt. Indtil man skifter ordet​ ​​"tillidsfuld” ud med "naiv".​

Geoffrey Cain
rebekkavej 5
hellerup

Læs Snaphanen

http://snaphanen.dk/2016/04/26/med-allah-mod-alle/#more-186076

Dansk Kultur

Uriasposten skriver i dag om vor tids konfirmanter, hvordan de må sikres mod overfald, når de går i byen.

Konfirmation

Konfirmation i bondesamfundet
Indtil midt i 1900-tallet har konfirmationen været en skelsættende dag i børnenes liv.

Under konfirmationen i kirken blev konfirmanderne placeret, så de dygtigste stod forrest, og de dummeste – og ofte også de fattigste – stod bagerst.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet skulle man bestå en prøve i den kristne tro for at blive konfirmeret. Det var pinligt, hvis man dumpede. Oven i købet var det også dyrt, fordi man så skulle betale præsten igen. Man kunne heller ikke komme ud og arbejde og begynde at forsørge sig selv. 

Konfirmationen markerede en overgang i de unge menneskers liv. Efter konfirmationen blev man betragtet som voksen. Det blev også signaleret i påklædningen. Nu var det slut med korte bukser og kjoler. På billedet som stammer fra slutningen af 1800-tallet ses tre københavnske konfirmander iført voksne mænds tøj med lommeure og cigaretter. Foto: I. C. Stochholm, 1890’erne 

Fra barn til voksen
Normalt var der ikke knyttet nogen særlige skikke til konfirmationen ud over den højtidelige ceremoni i kirken.

Der blev ikke holdt en stor fest med gaver og taler som i dag.

Alligevel havde konfirmationen en stor betydning for den unge. Den markerede en overgang fra barn til voksen, og efter konfirmationen fik man nye rettigheder, muligheder og pligter.

Hvis man ikke var konfirmeret, kunne man ikke blive gift, være fadder eller være vidne.

Desuden var det strafbart, hvis man ikke var blevet konfirmeret, når man fyldte 19 år.

Voksent tøj 
Det blev synliggjort i tøjet, at man overskred skellet imellem barndommen og voksenlivet i forbindelse med konfirmationen.

Uanset hvilket samfundslag man tilhørte, var det vigtigt, at børnene fik nyt tøj til denne lejlighed.

Den unge mand fik sit første sæt tøj, bukser, vest og jakke, mens den unge kvinde fik sin første kjole.

Konfirmationsklæderne var deres første – og ofte også den eneste - voksendragt til pæn brug lang tid fremover.

Café Sommerlyst på Frederiksberg var et af de steder, som mange københavnske konfirmander søgte hen. Her kunne de markere deres indtræden i de voksnes rækker ved at lade en rigtig tjener servere for sig. (Tegning af Hans Tegner, Ill. Tidende 1876.) 

Blå mandag 

Blå mandag var hovedsagelig noget, der blev fejret af byboerne.

På samme måde som Tivoli Friheden i 1990'erne åbner særskilt for konfirmanderne på deres blå mandag, åbnedes Rosenborg Have i København i 1700-årene ved konfirmationssøndagen om foråret, hvor haven var et yndet udflugtsmål for det højere borgerskabs konfirmander.

Det samme var også Rundetårn og siden "Sommerlyst" på Frederiksberg Allé.

Københavnske konfirmander, der ikke tilhørte det højere borgerskab, drog derimod ud til Rabes Have ved Langebro, hvor der var forskellige former for forlystelser.

Konfirmander fra de laveste sociale lag gik på byens værtshuse, hvor de ikke sjældent oplevede deres første rus.

Efterhånden udartede konfirmandernes byture sig til gadeuorden, hvad der fremgår af de mange klager, der indløb i den forbindelse.

På landet kendte man ikke til denne form for promenader eller udflugter. Mange børn arbejdede allerede og fik derfor kun fri om søndagen, og måske endda blot til selve den kirkelige handling.

Skudsmålsbogen blev afskaffet ved lov i 1921, men den var dog uofficielt allerede blevet afskaffet gradvist inden da. (Skudsmålsbog for Else Marie Andersen Bork). Foto: Dansk Folkemindesamling.

Når man var blevet konfirmeret, fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for, at man kunne få en skudsmålsbog.

En skudsmålsbog var nødvendig, hvis man skulle arbejde uden for sognet.

Den skulle nemlig vises til degnen eller klokkeren, for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang.

I løbet af 1800-tallet skulle en øvrigheds-person desuden bevidne, hvornår man kom, og hvornår man rejste, foruden at ens arbejdsgiver kunne skrive en anbefaling i skudsmålsbogen.

Den var derfor vigtig at have, da man ellers ville være stavnsbundet til sit hjemsogn.

Ud at tjene  
De fleste konfirmander skulle ud at tjene, efter at de var blevet konfirmeret. På den måde ændrede konfirmationen livet for den enkelte.

Konfirmanden på landet fik også en ny omgangskreds. Når den unge var blevet konfirmeret blev, blev han eller hun nemlig medlem af et nyt fællesskab: karlenes og pigernes fællesskab – eller ungdomslaget, som det blev kaldt.

Dengang var det almindeligt at blive gift, når man var omkring 30 år. Så man var med i ungdomslaget, fra man var 14 år til omkring 30. Eftersom gennemsnitslevealderen var 50-60 år, så var det faktisk en stor del af ens liv, at man blev betragtet som ”ung”.

Bare en fest? 
Konfirmationen fungerer ikke længere som et overgangsritual, og det har den ikke gjort siden omkring 1950’erne. I dag har konfirmationen ingen samfundsmæssige konsekvenser.

Barnets tilværelse eller sociale status ændrer sig ikke, når det bliver konfirmeret. Heller ikke omgivelserne betragter konfirmanden som anderledes efter konfirmationen.

I dag er der et stigende antal unge mennesker, som vælger ikke at blive konfirmeret. Alligevel holder forældrene nogle gange en fest for den unge. På den måde ændrer traditionerne sig.

- en smuk søndagsmorgen med fuldt solskin og denne meddelelse fra Avpixlat

For Frihed i Stockholm

til mig

http://avpixlat.info/2016/04/23/tal-och-foto-fran-

demonstration-mot-islamiseringen/

 Spring det over!



Erobring af Kobberøen
Ubehageligt læsestof fra fortiden


Grusomme TV-billeder gled forbi mit indre blik, da jeg i Oriana Fallacis bog ”Fornuftens Styrke” læste om den tyrkiske general Lala Mustafas erobring af det kristne Cypern o. 1570. Hun fortæller, hvordan tyrkerne begik en af de mest skændige nedrigheder, som islam - den selvindbildte kultur - nogensinde har besudlet sit navn med: den venezianske patricier og senator Marcantonio Bragadinos pinefulde død. Bragadino var høvedsmand på fæstningen Famagusta, da Cypern blev overfaldet af en overlegen tyrkisk styrke. Han forsvarede øen med sammenbidt udholdenhed, indtil krudtet slap op. Så overgav han sig mod frit at kunne forlade fæstningen. Men tyrkerne overholdt ikke kapitulationsvilkårene! Ifølge islam må man gerne bedrage ”de vantro”.
Efter at have underskrevet kapitulationspapirerne begav Bragadino sig til Lala Mustafa for at diskutere de nærmere bestemmelser for den fremtidige fred. Og da han var en mand, der lagde vægt på formen begav han sig derhen med behørig pomp og pragt. Det vil sige til hest, på en udsøgt pansret ganger og klædt i senatets violette toga, samt ledsaget af fyrre bøsseskytter i gala samt af den meget smukke page Antonio Quirini (søn af admiral Quirini), som holdt en prægtig parasol over hans hoved. Men om fred talte man sandelig ikke. For efter en allerede aftalt plan bemægtigede de tyrkiske janitscharer sig straks pagen Antonio og lukkede ham inde i Lala Mustafas serail, eftersom Mustafa yndede at voldtage unge drenge. Derpå omringede de de fyrre bøsseskytter og huggede dem i stykker med krumsablerne. Bogstavlig talt i stykker. Til sidst smed de Bragadino ud af sadlen og skar straks næsen og ørerne af ham. Lemlæstet på denne måde tvang de ham til at bøje sig for sejrherren, som dømte ham til at blive flået levende. Exekutionen foregik 13 dage efter i overværelse af alle cyprioter, som havde fået ordre på at møde frem. Mens janitscharerne hånede hans skamferede ansigt, måtte Bragadino flere gange drage rundt i byen med sække med affald, samt slikke jorden hver gang han gik forbi Lala Mustafa. Han døde, mens de flåede huden af ham. De blodige rester af kroppen blev parteret. Og Lala Mustafa gav ordre til, at huden skulle udstoppes med strå og laves til en dukke. Den blev anbragt overskrævs på en ko og blev endnu en gang trukket rundt i byen for så at blive hejst op i råen på admiralskibet.
Til islams berømmelse!
Senere blev den udstoppede dukke anbragt på Tøjhuset i Istanbul (tidl. Konstantinopel), indtil Bragadinos sønner købte den for at få den ud af verden

(Kilde: Fallacis ”La forza della ragione”, Rizzoli 2004)

Miljøpartiet kan ikke synke dybere !

Miljøpartiet i Sydtyskland har længe arbejdet ihærdigt på at få gennemført EU`s skolesexundervisning. Spydpigen har omtalt denne undervisning flere gange i 2014 og 2015,
Et uhyggeligt angreb på forældremyndighedens ret til at vælge livsstil og børns menneskerettigheder.
I Mellemtiden har delstaten Baden-Würtemberg accepteret sex-programmet.

Mange danskere kan vel endnu såmeget tysk, at de kan læse nedenstående indlæg.

Bildungsplan 2016: Schulbuch Klasse 5 – „Dabei wird der Penis in den Mund genommen…“

D

Dannelsesprogram 2016: Skolebog for 5-Klasse - "Dermed tager man penisen i munden..."

Bliver drenge oralt beroliget taler man også om "blærer". Dermed tager man penisen i munden og ophidser den med gniden og sugen. Piger kan også.....

PI hat in den letzten Jahren in zahlreichen Artikeln über die Kontroverse im Zusammenhang mit der Neugestaltung des baden-württembergischen Bildungsplans berichtet. Zunächst hieß das umstrittene Werk „Bildungsplan 2015“, dann, nach Petition und Protesten (DEMO FÜR ALLE) wurde er überarbeitet, verschoben und heißt nun „Bildungsplan 2016“.

Er wurde als eine der letzten Amtshandlungen der grün-roten Landesregierung kürzlich eingeführt und wird zum Schuljahr 2016/17 in Kraft treten. Glaubt man den Chefideologen in Politik, Ministerien und Kirchen, soll sich nun alles im „grünen“ Bereich bewegen und die kritisierte „Sexualisierung“ des Lehrplans bereinigt sein. Tatsächlich? PI wurden Auszüge einer aktuellen und bisher noch nicht eingesetzten Schulbuch-Ausgabe im Fach Biologie, Naturphänomene und Technik für die Jahrgangsstufe 5/6 für Realschulen zugespielt. Es handelt sich um eine sogenannte „Differenzierende Ausgabe“ des baden-württembergischen Schulbuchverlags Klett. Prüfauflage. Verkaufsauflage erscheint unter der ISBN 978-3-12-068962-1. Man beachte auch den Aufdruck auf dem Einband oben rechts: „passgenau zum Bildungsplan 2016 Baden-Württemberg“.

Aufklärung von Sexualpraktiken

Den erst zehnjährigen Schülern soll folgendes im Unterricht beigebracht werden: Oralverkehr, Petting, Selbstbefriedigung. Gleichzeitig wird auch noch die meist von Muslimen praktizierte Beschneidung durchgenommen.

Oralverkehr für Zehnjährige

„Dabei wird der Penis in den Mund genommen und durch Lutschen oder Saugen erregt“, heißt es in dem Lehrbuch für die gerade eben aus der Grundschule übergewechselten Kinder. Damit die Schüler nicht nur wissen, wie man richtig „bläst“, wird ein paar Zeilen weiter auch eine Anleitung zum „Lecken“ gegeben.

Selbstbefriedigung und andere „Höhepunkte“

Masturbation wird ebenso eindringlich erklärt, damit sich die Jungen und Mädchen auch „selbst befriedigen“ können. Es wird genau beschrieben, wie die Mädchen ihre Finger in die Scheide einführen und die Jungen ihren steifen Penis reiben sollen, um damit zum Orgasmus zu kommen. Auch „Sextoys“ werden in dem Text für das Erreichen des „Sexuellen Höhepunkts“ angepriesen.
Um aber nicht nur bei sich Hand anlegen zu müssen, wird das Thema „Petting“ nicht außen vor gelassen. Am Ende der Beschreibungen wird gewarnt, dass man aufpassen soll, nicht mit den Fingern in die Scheide zu fassen, wenn dadurch Samenflüssigkeit in die Scheide gelangen kann. Wie erwähnt, wenden sich die Ausführungen und Ratschläge an Zehnjährige!

Die Autoren vermitteln den Eindruck, Verantwortung für den eigenen Körper bestünde nur darin, nicht schwanger werden zu dürfen oder es zu verhindern, sich mit Krankheiten anstecken zu können. Und deshalb werden auch nur Kondom, Pille und andere Verhütungsmittel angesprochen, statt auch die Möglichkeit ins Auge zu fassen, dass der kindliche Körper für die angesprochenen sexuellen Praktiken psychisch und physisch eigentlich noch nicht bereit ist.

Schüler werden unter Druck gesetzt

Den Mädchen wird mit der altbekannten Parole „Mein Körper gehört mir!“ gesagt, dass sie über ihren Körper selbst bestimmen sollen, was grundsätzlich kein falscher Ansatz sein muss. Durch die offensiv-aggressive Zurschaustellung der Verhütungsmittel wird jedoch unterschwellig der Eindruck vermittelt, nicht mit dem „ersten Mal“ warten zu dürfen. Der Fokus wird somit lediglich auf Umgang und Auswahl potentieller Sexualpartner gerichtet. Das hat zur Folge, dass der Druck auf die Schüler erhöht wird, mit dem „ersten Mal“ nicht mehr lange warten zu können.

Armlänge Abstand und Pro familia

Angesichts der Vorfälle von Köln vermittelt das Bild mit der Unterschrift „Ich sage nein, ich meine nein!“ auf der eine Frau in der Pose mit einer „Armlänge Abstand“ zu sehen ist, schon eine gewisse Tragik-Komik! Sollte dann doch einmal was passieren, werden unter anderem die Abtreibungsorganisation Pro familia oder das Jugendamt als Ansprechpartner vorgeschlagen.

Altersgerechte Pädagogik statt pornografischer Inhalte

Entgegen der körperlichen Entwicklung Zehnjähriger wird den Schülern mit Inhalten zu Leibe gerückt, für die sie rein biologisch betrachtet noch gar nicht bereit sein können. Auch ist die Frage zu stellen, ob manche der Inhalte überhaupt in die Schule gehören und nicht vielmehr Privatsache sind, somit nichts im Unterricht zu suchen und demzufolge auch nicht vermittelt werden müssen. Wer Zehnjährigen eine Anleitung zum Oralverkehr in seinem Unterricht vermittelt, der muss sich außerdem die Frage gefallen lassen, inwieweit er sich der Gedankenwelt und den Vorstellungen pädophiler Ungeheuer annähert!

Mit derartigen Schulbüchern werden Grenzen überschritten. Wurde einmal mit sexuellen Phantasien und Praktiken in die Kinderseelen vorgedrungen, sind diese Schritte auch nicht wieder rückgängig zu machen. Texte mit pornografischen statt aufklärerischen Inhalten haben in der Schule nichts zu suchen. Die Inhalte des Unterrichts müssen sich altersgerecht an der biologischen und geistlichen Entwicklung der Kinder orientieren. Bestimmte Inhalte haben altersunabhängig ohnehin nichts im Unterricht zu suchen. Oder haben die vergangenen Schülergenerationen etwas vermisst, als diese in der Schule noch nicht über „Blasen“ ,“Lecken“ und den Gebrauch von „Sextoys“ unterrichtet wurden?

Und auch das gehört zur Wahrheit: Jeder, der in Baden-Württemberg Grüne, SPD, FDP, Linke oder CDU gewählt hat, verantwortet diese Bildungspläne mit. „DEMO FÜR ALLE“ hatte mit ihren Warnungen vor einer Frühsexualisierung der Kinder über den Bildungsplan recht. Das zeigt das vorliegende überarbeitete Exemplar für die Schulen in Baden-Württemberg mehr als eindrücklich! Außerdem ist es für Deutschland ein Armutszeugnis, dass dieses Schulbuch bisher noch nicht von den Medien als das bezeichnet wurde, was es ist – ein Skandal! Dieser Umstand beweist daher wieder einmal mehr, wie wichtig PI als Gegengewicht zur politisch korrekten Einheitspresse gebraucht wird.

Mitmachen

Aufruf an unsere Leser. Gesellschaftliche Veränderungen sind häufig zuerst in den Schulen und Kindergärten/Kitas feststellbar, weil die Ideologen gerne dort ansetzen, wo ihre Ideen auf noch weitestgehend „unbeschriebene Blätter“ treffen. Daher unsere Bitte. Sehen Sie sich die Schulbücher ihrer Kinder oder Enkel an. Wer selbst noch Schüler ist, kann PI seine Erfahrungen auch gerne direkt zukommen lassen:info@pi-news.net. Anhand eingesendeter Fotos entsprechender Buchseiten, Arbeitsblätter etc., werden wir aufdecken, was in die Köpfe der Kinder und Jugendlichen Einzug halten soll.

Kontakt zum Klett-Verlag:

Ernst Klett Verlag GmbH
Verleger: Dr. h. c. Michael Klett
Rotebühlstraße 77
70178 Stuttgart
Telefon 07 11 / 66 72-0
E-Mail: kundenservice@klett.de

Print PDF

Kategorie: Familie, Schule, Sozialismus
Autor: PI, 22. Apr 2016 | Kommentar schreiben    

Desværre holdt det ikke

           Kommentar efter læsning af JyllandsPostens kronik af Ole Hyltoft 21.4.2016
           "Da et par drenge fra heden tog fat.."

"Julius Bomholt fra Alderslyst ved Silkeborg og Aage Damgaard fra Vildbjerg ved Herning skabte vor tids kulturpolitik. Unge Ole Hyltoft gik dem til hånde."

Men
"Med Bomholts bortgang forsvandt kraften og perspektivet fra Kulturministeriet. Og den er aldrig kommet igen. Kampmanns og Bomholts mening med det nye ministerium var jo ikke kun, at bibliotekerne skulle have bedre bygninger, teatrene bedre scener og museerne tidssvarende lokaler. Idéen var, at stadig større dele af folket skulle have lyst til at læse de gode bøger, forføres af teatret og indleve sig i museernes genoplivelse af fortiden. Kunstens dimension skulle gennemstrømme hverdagen..."

Og et andet lidt senere kik tilbage....

|NEJ - til, at børn bruges i et beskidt politisk spil.

Fredag den 4. marts 1977 fik vi kulturminister Niels Matthiassens ord for, at børnekultur betød en revolutionær kamp.

Et af de nyeste, præmierede kulturelle kampskrifter for børn blev omtalt i Aalborg Stiftstidende. Borgens Forlag var avantgarde og udskrev i 1976 en børnebogskonkurrence. For at vinde skulde man opfylde visse krav, som forlaget beskrev i et 35 sider stort hefte med råd og vejledning. Heftet var udarbejdet

af Torben Weinreich og Søren Vinterberg fra organisationen BRIS (kaldet BarneRov I Samfundet – og med foden indenfor i Kulturministeriet).

De skrev blandt andet: ”Vel skal der være en ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk ekspressionisme/futurisme for børn). Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”

Om sproglige og stilistiske forhold opstillede Torben Weinreich seks bud. Det 4.lyder: ”Gør problemerne konkrete gennem handling og ikke – udelukkende – abstrakte gennem tale og tænken. Hvis en kapitalist er en led skid (og det er han sgu nok), så nøjes ikke med at fortælle det. Lad ham handle som en skid, så enhver kan se det. Og beskriv så de andre efter deres måde at forholde sig til skiden på. - Kønsrolleproblem: de socialistiske bøger kender praktisk talt kun til han-kapitalister (det er typisk – og det skal fremhæves!). Lad os få nogle lede kapitalistkællinger frem på scenen”. Citat slut.

Bent Haller var en lydig dreng. Han opfyldte kravene, og Borgens Forlag belønnede ham.

At minister Niels Matthiassen, Søren Vinterberg og Torben Weinreich kunde forfægte deres revolutionære ideologi blandt medborgernes børn som privatpersoner var vel groft nok, men at sådan samfundsundergravning kunde foregå gennem KULTURMINISTERIET !

Kilde: tidsskriftet AKTION's første prøvenummer 1977 i et læserbrev fra

Ellen Pedersen

Duebrødrevej 11, Aalborg

 

Takt og tone

Uanstændig kommentar til den "svenske" Miljøparti-aktivist`s ærbødighed over for kvinder. 

Vi skal lukke vore grænser totalt

 Mogens Camre: Min facebook  20. april 2016

Det er sjældent i vores lands nyere historie, at en trussel mod landets sikkerhed er blevet behandlet så irrationelt som i dag. Da Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940, var forsvaret i en fortvivlende situation. Danmark var igennem 1930'erne blevet afrustet - i 30'ernes begyndelse troede man naivt, at der ingen fare var, og efter Hitlers magtovertagelse i 1933 afrustede man helt for ikke at provokere den store fjende i syd. Derfor kan det med en vis fornuft hævdes, at da tyskerne endelig stod i landet den 9. april, var forsvar reelt umuligt. At det var farligt for landets fremtid at føre den samarbejdspolitik, som regeringen og Folketingets flertal valgte, er åbenbart, og det lå langtfra i kortene, at det ville ende så godt, som det gjorde. Det var alene modstandsbevægelsens fortjeneste.

I dag er vi i en anden situation. Den vestlige verden er truet af udviklingen i den islamiske kulturkreds og af befolkningseksplosionen i Afrika. I de fejlslagne stater er der et massivt had til Vesten og vi har i de seneste årtier set en lang række terroranslag mod vore borgere og vore interesser. Folketinget har netop med bredt flertal besluttet at sende soldater og fly til Syrien med det mål at udslette terrororganisationen Islamisk Stat. Vi er altså ikke forsvarsløse som i 1939-40, og vi er sikre på, at det vil ende frygtelig galt, hvis vi ikke handler målrettet.

Alligevel ser vi Folketingets flertal føre samarbejdspolitik med kræfter, hvoraf nogle står sammen med dem, vi sender fly og soldater ud for at bekæmpe. Vi ikke blot forsørger disse kræfter, vi giver dem også penge til deres propaganda, til "kulturforeninger", til skoler, som uddanner børn til at blive Vestens fjender og til almindelig faglig uduelighed. Og frem for noget, vi lader den danske befolkning blive gradvist udskiftet med mennesker fra ikke-vestlige lande, mennesker med en helt anden kultur, helt andre normer og altovervejende uden de mentale forudsætninger for at klare sig ved egen hjælp i et højtudviklet samfund.

Det er senest blevet debatteret, at videnskabelige analyser peger på, at der er afgørende udviklingsmæssigt betingede forskelle i intelligenskvotienten hos vesterlændinge og mennesker fra den arabiske og afrikanske verden. Og når sådanne undersøgelser kommer frem, er der straks nogle røde socialkonstruktivister - nogle endda med professortitler - som anklager videnskabsmanden bag tallene for "videnskabelig uredelighed" - det blev så slået fast af nogle ligesindede kolleger i de særlige udvalg, som i flere tilfælde uberettiget har anklaget kolleger, de ikke kunne lide, indtil Landsretten heldigvis dømte påstandene uberettigede.

I virkeligheden er oplysningerne om de målte intelligenskvotienter af central betydning. Vi har brugt millioner og atter millioner på uddannelse, som ikke virker, på integration, som ikke virker, og vi har alligevel ladet os påvirke af påstande om, at alle mennesker er ens. Det er de ikke - og det forklarer, hvorfor en række lande ikke udvikler sig og ikke er i stand til at etablere demokrati. Senest er det påpeget at et karakterkrav til gymnasiet på 4 i praksis vil udelukke de fleste ikke-vestlige indvandrere fra gymnasierne. Den vestlige verdens demokratiseringsindsats i den islamiske verden er stort set slået fejl, og er ofte endt i blodige krige. Det er da af største betydning, at vi ved, hvorfor vi ikke kan få alle andre til at overtage vores kultur. De kan åbenbart ikke, for det kræver en helt anden forståelse og bevidsthed og den er betinget af intelligens.

Det er ud over alle grænser skræmmende, at vi har en regering, som lader sig styre af forældede konventioner og en ødelæggende udlændingelov, og derfor tillader, at landet oversvømmes af forventeligt 100.000 nye forudsætningsløse indvandrere, som ikke blot vil splitte det samfundsmæssigt stabile Danmark, men også vil fuldende den nedbrydning af vore skoler, beboelseskvarterer, sociale velfærd og hele den økonomiske stabilitet, som har været i gang i de seneste 40 år. VI skal lukke vore grænser totalt, og sende imamerne og de ikke-integrerede hjem. De er frihedens og demokratiets fjender. Det er ikke vores ansvar, at folk i fjerne lande ikke fatter, at de ikke kan fordoble deres folketal på få årtier. Det er ikke vores ansvar, at de hellere vil leve her, for de ødelægger Europa fra top til bund. Vi skal stoppe det religiøse vanvid, som får mange til at tro, at de har en gudgiven ret til at overtage Vesten.

Andre lande opretter pigtrådsspærringer og stiller soldater op ved grænserne. Vi deler penge ud og en hovedløs presse hylder de hjernetomme venligboere, som mener sig berettiget til at give andre menneskers penge bort, for selv at føle sig moralsk overlegne. Denne regering bør ikke overleve, hvis den ikke vil gennemføre den lovgivning, som er nødvendig for at redde landet.

                                                

"Gender Ga Ga"

Kommentar til Hodjas "Islamiseringen går fremad med stormskridt – men hvad beskæftiger nutidens studenter sig med?" - WC`er

I den pågående brede samfundsnedbrydning, som har holdt på permanent siden tresserne (og nok tidligere) er man nu nået ned til grundlaget, som omfattes af menneskerettighedserklæringens artikel 16, punkt 3:  "Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse."

For at flå dette bærende basale bundlag op kræves der ætsende rensemidler, der kan gøre det af med selve livets kraft. Dræb familien!

Forslag på internet fra civilingeniør Torben Caroc 20. april 2016:

Danmarks forsvar kræver nytænkning - men ikke flere penge

Vi taler ikke længere om fjender med millionstore hære, fly, kampvogne og andet isenkram. Nej, det der truer danskerne er terrorister med billige bombebælter og/eller lette skydevåben, samt - ikke mindst - mobiltelefoner. De terrorister formerer sig som et svamperodnet, mycelium. Trænger ind overalt og er meget svære at få øje på.

Bekæmpelse af den slags har intet at gøre med traditionelt forsvar, men med politi og måske hjemmeværn. Vi havde før i tiden et begreb som hed gendarm, efter fransk gens d'armes, "mænd under våben". Bevæbnet med let gevær, karabin, og brugt til grænsebevogtning. 

Vi behøver genopfinde den funktion og sørge for at rekruttere folk til den ved hjælp af generel værnepligt/forsvarspligt. Enhver ung dansker kunne meget vel bruge 4-8 måneder af sin ungdom på oplæring og arbejde i dette gendarmkorps. Nøjagtigt som den klassiske værnepligt, kun med den forskel at uddannelsen er mere politilignende end militær. Udover våbenbrug i og udenfor byer, burde den indeholde afsnit om psykologisk krigsførelse og desinformation. Disse midler bruges nemlig flittigt af vore modstandere.

Unge mennesker med dansk statsborgerskab, men med ikke-dansk baggrund, indkaldes ligesom danske unge, men udfører opgaver lignende civilforsvarets.

Ligesom ethvert andet kvalificeret arbejde, kræver gendarmtjeneste efteruddannelse. Herunder en vis fysisk træning. Det kunne så gøres på nogle uger eller en måned f.eks. hvert fjerde år.

Et gendarmkorps skulle naturligvis arbejde tæt sammen med politiet og PET.

Finansiering af gendarmerne kunne ske ved at reducere indkøb af avancerede våbensystemer, såsom kampfly.

Med venlig hilsen
civ ing  Torben Caroc

   Trunnevangen 4, 2920

Hjælp til! Vær vågen!

Ad Uriasposten 20. april:

"Asylcentrene blev bedt om at observere mistænkelige eller bekymrende reaktioner’ hos asylsøgere under TV-redegørelsen for terrorangrebet i Paris. Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Udlændingestyrelsen og centrene, som Berlingske har fået aktindsigt i." (skrev Urias 20. april 2016).

Den opfordring er noget af det bedste en myndighed har bedt om hidtil. Så støt det, kære kommentatorer i stedet for at undskylde med "konfliktskyhed" og "stikkervirksomhed". Havde vi hørt og forstået dette i tide, så havde vor situation ikke set så gal ud.

Vi er i krig og har allerede været det længe. I den udmærkede schweiziske redegørelse for denne "anden form for krig", som man lod husomdele til hele befolkningen (1969-73), skriver man, hvor vigtigt det er at observere og anmelde:

"Ved denne form for krig kan imidlertid selv et lille folk hævde sig overfor en stor modstander. Det er ikke tal og materiel, som er udslaggivende, men årvågenhed og indre modstandskraft." 

Dansk Kultur: "Tyrkisk Musik"

Udtrykket "Tyrkisk Musik" var midt på 1800-tallet et slangudtryk blandt danske straffefanger og handlede ikke om janitscharer, men om tillægsstraffe. På vedstående tegning ser man hvordan. Den skyldes tidligere straffefange Christian Kjær, som fik udgivet sine erindringer i 1860, samme år som Stokhuset blev nedlagt.

"Her see I mig hvorledes jeg er belæsset med jern. Denne Mondering som I see mig iført,    kaldes "den stive springer" eller "den tyrkiske musik", som indeholder en vægt af 4 Lispund."

Ifølge Wikipedia betyder Lispund egentlig 'livisk pund' et vægtmål vi fik indført i Danmark i middelalderen fra Riga. Det blev i 1683 fastsat til 16 pund (= 8 kg i metersystemet). 4 lispund bliver så 32 kg
Hundre år senere betød udtrykket "tyrkisk musik" kønssygdom.

Kilde: Kaj Bom: "Slang" Westermann 1949.

Læs Hodja !

https://hodja.wordpress.com/2016/04/19/saudiaraberne-de-er-ikke-andet-end-barbarer-med-et-kreditkort/

Ud !

Fra de svenske TV-nyheder 18. april:

"Kritikstormen mot Kaplan

Bostadsministern Mehmet Kaplan avgår

Efter flera dagars hård kritik mot bostadsminister Mehmet Kaplan (MP) meddelade statsminister Stefan Löfven att Kaplan avgår som bostadsminister."

Efter diverse afsløringer om vedvarende samarbejde med islamiske og Erdogan-politiske-kredse som minder om håndgribelig 5. kolonne-virksomhed, har statsminister Löfven sat ham fra posten.

Uffe Østergaard er i EU´s sold

Her er mere repetition i anledning af Uffe Østergaards indrømmelse af det lidet sobre arbejde, han havde påtaget sig som udvalgt Monnetprofessor, jvf. Weekendavisens interview

Weekendavisen | 15.04.2016 | Side 2 | 2030 ord | Artikel-id: e5a9523a |Original artikel

Taget fra Spydpigen juni 22, 2007

Uffe Østergaard er i EU´s sold

Bloggen MidtImod.dk påtaler, at EU ikke handler åbent og ærligt. Det er de ikke ene om at påtale, og EU-politikerne ved meget godt, at befolkningernes utilfredshed med EU´s fortielser og hemmelighedskræmmeri og talen med to tunger vokser.
Da EU gik i tænkepause efter Frankrigs og Hollands tydelige NEJ til forfatningsforslaget, fablede de da også om at de nu skulle have større åbenhed og mere demokrati...
Men som Giscard d´Estaing sagde fornylig: man bedrager befolkningerne.

MidtImod citerer Uffe Østergaard for at have sagt
”at det var en fejl at inddrage EU-landenes befolkninger (i forfatningsbeslutningen) - »det var de ikke klar til”

»Det er jo” siger han ”et udtryk for demokrati, men det viser også, hvor vanskelig en størrelse demokrati kan være. Det er blandt andet derfor, man nu tager konsekvensen og kalder det en traktat fremfor en forfatningstraktat«"

Østergaard er med sin politiske EU-ansættelse som Monnetprofessor i EU´s sold og derfor naturligvis EU-tilhænger og ikke stemt for det vanskelige og uhåndterbare demokrati med folkeafstemninger. Det er meget lettere, hvis EU-politikerne bestemmer det hele selv med eller uden manipulationer og fordægte aftaler. Det har de jo stort set gjort indtil nu.