Lærde og toneangivende teologer i den muslimske verden har igennem det 20. århundrede forsømt at reformere en middelalderlig religionsform med et politisk og totalitært sigte. Dette svigt har dannet forudsætning for alle de moderne totalitære islamiske organisationer, som nu har udviklet sig til et sandt mareridt for hele verden
Kristeligt Dagblad | 01.10.2014
af Kirsten Sarauw
HVOR HAR DET DOG VÆRET forstemmende henover den lange sommer at følge ledende muslimers reaktion i de offentlige medier på Islamisk Stats barbariske hærgen i Mellemøsten og på de unge jihadkrigere fra vestlige lande, som i talrige flokke drager i leding til Mellemøsten for at kæmpe for Islamisk Stats grufulde kalifat.
Først var der en rungende tavshed fra imamers og de store muslimske foreningers side. Så kom drypvist spredte kommentarer fra nogle få private imamer. Så endelig et par smådemonstrationer mod " Uislamisk Stat", som fænomenet kaldes.
Når der bortses fra stemmer fra muslimer som Ahmed Akkari og Naser Khader, så har alle reaktionerne været skåret over samme læst: Først og fremmest total afvisning af, at Islamisk Stats fortolkning af islam har noget som helst med islam at gøre. Islam er nemlig udelukkende en fredelig religion, som desværre bare bliver misbrugt.
Om de hellige jihadkrigere, der strømmer til Mellemøsten fra Vesten, har det forlydt, at de skam ikke bliver radikaliserede i danske moskemiljøer. Det skyldes " imamer fra udlandet". Hvem der så siden inviterer disse imamer? Hvorfor der sker denne radikalisering af unge muslimer, er der også en enslydende forklaring på. Det skyldes mestendels det danske samfunds racisme og manglende inkludering af de unge.
Endelig har den kristne verden ikke noget at lade andre høre - hvilket jo desværre er sandt nok. Og så henvises der til højreorienterede kristne militser i Afrika, voldelige buddhistiske munke i Myanmar og jødernes fremfærd i krigen i Gaza.
Så er forsvaret på plads. Selve islam er så uskyldig som en renvasket barnenumse.
Når jeg i det følgende går til stålet, så handler det selvsagt ikke om verdens 1,4 milliarder muslimer, som i regelen er fredelige mennesker, der ønsker at passe deres liv i fordragelighed med omverdenen.
Men det handler om, at lærde og toneangivende teologer i den muslimske verden igennem det 20. århundrede har forsømt at reformere en middelalderlig religionsform med et politisk og totalitært sigte. Dette svigt har dannet forudsætning for alle de moderne totalitære islamiske organisationer, som nu har udviklet sig til et sandt mareridt for hele verden. Og det handler om vestlige imamers tilsvarende svigt.
I Kristeligt Dagblad har et par islamiske teologer sunget med på sangen om alverdens medskyld, " Uislamisk Stat" og postulatet om islam som " fredens" religion (imamstuderende Ahmad Polat den 26. august og imam Naveed Baig den 13. september). Begge henviser til koransteder, som skal bevise, at islam er en fredelig og tolerant religion, nemlig koranen 2.: 256:" Der er ikke tvang i religionen." Og koranen 10: 99:" Hvis din herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til tro?" Fortolkningen af citaterne er dog usikker og omstridt. For at tage det sidst vers først - og gøre en lang historie kort, så mener den anerkendte tyske islamforsker Tilman Nagel, at koranen 10: 99 ikke handler om tolerance, men om et forbud mod at tilhøre hedenskabet. I følge Nagel findes der ikke noget som helst belæg for et påbud om religionsfrihed, hverken i koranen eller i anden autoritativ islamisk tekst.
Koranen 2: 256, som kan handle om forholdet til de hedenske arabere - eller til kristne og jøder - på Muhammeds tid, anses af nogle fortolkere for at være en resigneret konstatering af, at religion ikke kan påtvinges. Undertvungne hedninge på Muhammeds tid, der ikke frivilligt omvendte sig, blev følgelig slået ihjel.
ANGÅENDE FORHOLDET til jøder og kristne, så er det værd at vide, at islamisk imperialisme i middelalderen først og fremmest drejede sig om politisk undertrykkelse.
Havde man anerkendt islams dominans, kunne jøder og kristne beholde deres religion, blot de betalte beskyttelsesskat og underkastede sig.
Beskyttelsen kunne så ophæves, når der var mistanke om illoyalitet.
Det var der især i krigstid. Og krigstid har det ofte været i islams lange historie.
Kristne og jøders lidelser i den muslimske verden er ikke af nyere dato. Hvem glemmer armeniernes, de syriske kristnes og grækernes skæbne under Første Verdenskrig? Et folkemord på godt tre millioner. Hvad angår hedninge i de islamiske områder har de aldrig haft samme " beskyttelse". De blev tvangsomvendt, halshuggede eller gjort til slaver i lange baner.
Ingen af citaterne kan altså bruges som sandhedsbevis for islams tolerance og fredelighed. Og et er sandelig teori, et andet praksis, og her lader det til, at " misbruget" af islam har været knæsat allerede på Muhammeds tid og hele vejen op gennem historien til nutiden, hvor det er blevet en sand verdensepidemi.
Islamiske organisationers hærgen med attentater, selvmordsbombere, halshugninger, korsfæstelser, voldtægter, tilfangetagelser, tvangsomvendelser, fangelejre med kvinder og børn, som bliver brugt som sexslaver, tegner et mønster i muslimske stater fra Filippinerne i øst, over Nordindien, Pakistan og Mellemøsten til muslimske lande i Afrika - med de arabiske militsers etniske udrensninger og slaver i Sudan og Boko Harams terror i Nigeria på en delt førsteplads.
Terrororganisationen Hamas kan fint være med i samme liga, når den viser sin menneskeforagt ved at affyre raketter fra hospitaler, skoler og tæt befolkede områder og trods israelske varslinger om forestående bombninger, opfordrer beboerne til ikke at flygte. En kynisk misbrug af befolkningen i Gaza som menneskelige skjolde og krigspropaganda mod Israel.
Dertil skal så lægges de tre store islamiske terrorangreb i Vesten (9/ 11, Madrid og London), foruden dødstrusler og attentater mod kendte islamkritikere, derunder muslimer, som forlader deres religion eller bare advokerer for en reformation af islam.
MED HELE DETTE BILLEDE in mente kan vi så tro på, at islam i virkeligheden er en fredelig og tolerant religion, der blot er så uheldig at blive misbrugt? Vestlige politikere lader sig tilsyneladende nemt overbevise. Både Barack Obama og David Cameron har afvist, at islam har noget som helst at gøre med Islamisk Stat.
Vestlige medier følger trop og beflitter sig på ikke at nævne ordet " islam" eller " muslim" i forbindelse med forbrydelser, notorisk begået af folk med muslimsk baggrund. Overbeviser dette så menigmand i Vesten? Nej, tværtimod.
Det er en bevidst og uklog desinformation, som kun øger utrygheden, politikerleden og ikke mindst mistroen til vestlige imamer.
Hvad ville så kunne overbevise om islams fredelighed, som vi alle inderligt ønsker skal blive virkelighed frem for et postulat eller bevidst desinformation? Det kan kun en reformation af islam, hvis smukke og dybe sider drukner i traditionelle imamers fastholdelse af alle koranens udsagn som guddommelige.
Men også moderne imamers fortolkningskrumspring, som haler betydninger ud af de autoritative skrifter, som ikke har historisk belæg, gør blot ondt værre.
Det må fastslås fra autoritative islamiske lærdes side, at koranen og overleveringen er menneskelige dokumenter fra en svunden tid, der ikke mere kan gælde som uantastelig autoritet i en moderne verden.
Mens vi venter på det mirakel, kan vi tænke over, hvad imamernes tavshed og alle de øvrige forsvarsretirader og fortolkningsløgne om islams uendelige fredelighed egentlig skal dække over? Det kan man jo have sin egen traurige mening om.
Men så længe hvert ord i koranen regnes for Allahs eget autoritative diktat, kan det ikke fortolkes væk, at Islamisk Stat har støtte til sine handlinger i skriftens ord: " Jeg skal kaste terror i de vantros hjerter. Hug dem over deres halse og hug deres fingerspidser af" (koranen 8: 12) Kirsten Sarauw er præst og psykoterapeut KRONIKKEN I MORGEN: Deniz B. Serinci: Vesten må ikke glemme Kobane og Shingal.
Med hele dette billede in mente kan vi så tro på, at islam i virkeligheden er en fredelig og tolerant religion, der blot er så uheldig at blive misbrugt?.
.jpg)
