marts 25, 2015

Pro forma

Hodja har fået fat i en interessant historie fra Norge: en albansk mand kom til Norge for ti år siden og ordnede sig et partnerskab med en nordmand, hvilket gav ham opholdstilladelse  i Norge, men nogle år efter blev de skilt. Han giftede sig da med en albansk kvinde og gjorde hende med barn. Derpå søgte konen og datteren familiesammenføring med barnefaderen, men UDI (udlændingedirektoratet) fik derved mistanke om, at det overståede partnerskab bare havde været et proforma-arrangement for at opnå opholdstilladelse.

Sagen er nu endt ved retten.

http://www.nettavisen.no/nyheter/innenriks/homofil-giftet-seg-med-dame---mistet-oppholdstillatelsen-etter-10-ar-i-norge/8556904.html



Sagen minder en lille smule om den sladderhistorie, jeg læste engang i 68' ernes omvæltningstid om en kvinde, der fik et barn  med en præst i København. Det var der ikke noget mærkeligt ved, men som  den moderne og frigjorte kvinde, hun var, tog hun ikke straks og giftede sig med barnets far. Det blev hun i et ugeblad (?)  berømmet for. Men sagen var, at hun af medynk havde giftet sig proforma med en udlænding for at han kunde komme legalt ind i landet og derfor måtte vente to år, inden hun kunde få skilsmisse.
Jeg bør vel fortælle, at præsten var med på julelegen.                                                                                                                                                    
Tja, sådan er der så meget i en kaotisk tid!