august 26, 2008

Vore love er underlagt EU

http://jp.dk/meninger/breve/article1418484.ece


Af Per Clausen, folketingsmedlem for Enhedslisten, EU-ordfører

Offentliggjort 25.08.08 kl. 03:00

JYLLANDS-POSTEN har fuldstændig ret, når den i lederen 20/8 skriver, at overholdelse af principperne i dyreværnsloven burde betyde, at levende dyr altid blev transporteret til det nærmeste slagteri.



Når det ikke forholder sig sådan, skyldes det, at også dyreværnsloven er underlagt EU's krav om, at hensynet til det indre marked står over alt andet. Derfor gælder dyrevelfærdsloven kun, hvis den ikke strider mod det indre marked.

Nøjagtigt ligesom strejkeretten også kun gælder, hvis den ikke strider mod det indre marked og den fri konkurrence. Sagen illustrer tydeligt, at EU ikke alene fratager det danske folketing retten til at træffe de beslutninger, det ønsker, men også underordner alle andre hensyn under hensynet til det indre marked og virksomhedernes mulighed for at tjene penge.

Det er derfor, Enhedslisten mener, at vi burde bruge det irske nej som en kærkommen anledning til at diskutere disse grundlæggende fejl ved EU, og hvordan vi udvikler et europæisk samarbejde, som er baseret på befolkningernes suverænitet, sociale rettigheder, hensyn til miljø og natur samt dyrevelfærd.



Ja, ovenstående er ikke nyt. Det er en gammel nyhed, at EU-love står over alle andre nationale love, men Enhedslisten sov lige så sødt som de borgerlige partier og lempedes lige så stille som de andre ind i diktaturet.