august 16, 2008

"De unævnelige"

Tal pænt om terror, formaner PET. Nævn ikke ordene ”jihad”, ”mujahidin” og ”martyrer”...!

Her gik man og troede, at PET´s opgave var at beskytte landets borgere mod udefra kommende farer og 5. kolonne-virksomhed så som den islamiske ”terrorisme”, men nej! Danskerne skal bare kikke den anden vej og lade som ingenting og ikke kalde en bombe for en bombe!

Man bør ikke sige ”muslimske terrorister”, for terroristerne er kun fåtallige, og bortset fra disse få, er islam en absolut fredelig og meget kærlig religion.
Ser man nemlig bort fra, at muhammedanerne som rettroende naturligvis går ind for koranens og andre hellige skrifters ord om at bekæmpe de vantro, dræbe dem, der falder fra religionen, eller de hustruer, der bryder ægteskabet´m.m. Lukker man øjnene for dette og meget andet, så er det jo en elskelig religion.

Det har PET sikkert ret i.

Når vi børn i mit barndomshjem kaldte hinanden grimme ting eller fortalte noget grimt, hed det:
”- sig det ikke højt, så har det onde ingen magt!”

Den besværgelse må vel stamme fra en Cyprianus eller fra folkedybet.

Den skal nok fedt hjælpe!

Vi er jo heller ikke blevet af med ”de unævnelige”* fra vore oldeforældres tid, selvom vi ikke turde sige ordet højt.
Pigebørn har jo stadig underbukser på!