januar 15, 2008

Smid dem i skraldebøtten!

Sveriges borgerlige regering er på mange måder en stor skuffelse for vælgerne. Med undren ser de, at den mere eller mindre fortsætter socialdemokratiets linje. Kristdemokraterne som før valget 2006 gik varmt ind for de traditionelle livsmønstre som ægteskab, familie, børn o.l., svigtede deres idealer. De liberaliserede den i forvejen meget liberale svenske abortlov, som tillader abort helt op til den 18 uge, ved at invitere alle EU´s svangre kvinder til fri abort i Sverige under det påskud, at ”servicesektoren” i EU ikke kendte til grænser.
Nabolandet Polen følte sig noget brystholden over denne disposition for ”abortturisme”, eftersom den katolske befolkning ser det som en forråelse bare at smide undfangelserne i skraldebøtten – hvad det jo også er!

Men nu er den borgerlige samlingsregering ved at gå et skridt videre og igen med kristdemokraternes fulde accept. For at lette vejen yderligere til fri abort vil man nu tillade jordmødre at udføre medicinske aborter, d.v.s. aborter som fremkaldes ved abortpiller.

Kilde: Världen idag.

Göran Hägglund (kristdemokrat)