Salafist-moral

EUROPA 06.09.2014 kl. 19:32

Tysklands regering fortørnet over sharia-politi i Wuppertal 

Vi vil ikke tolerere et salafistisk vagtkorps, der kontrollerer unge muslimer, siger tysk indenrigsminister.

Tysklands forbundsregering vil ikke acceptere, at islamister i byen Wuppertal, der kalder sig "Sharia-Politi", forsøger at afskrække unge muslimer fra at drikke, lytte til musik og andre ting, der foregår i ungdomsmiljøet.

Politiet i Wuppertal siger, det forsøger at finde måder, hvorpå det kan stoppe de skæggede salafister, som er blevet set flere steder i nattelivet iført deres orange veste, der er påtrykt "Sharia-Politi".(Se billede på Spydpigens indlæg 7/9!

De unge islamister har uddelt brochurer, hvor de fordømmer slibrige udskejelser nær banegården, som de har udråbt til et "sharia-kontrolleret område". Det gælder alkohol, euforiserende stoffer, gambling, musikkoncerter, pornografi og besøg hos prostituerede.

Wuppertal er en by på størrelse med Aarhus og ligger 35 kilometer vest for Düsseldorf i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Tysklands konservative indenrigsminister, Thomas de Maizière, blandede sig lørdag i sagen.

- Sharia vil ikke blive tolereret på tysk jord. Ingen må tiltage sig retten til at misbruge det tyske politis gode navn, siger han til avisen Bild.

Den socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas påpeger, at kun staten har bemyndigelse til at håndhæve lov og ret.

Politiet har optaget rapport på 11 af salafisterne, der har været med i vagtkorpset. De er i alderen fra 19 til 33 år.

Det overvejes, om de kan sigtes for ulovligt at forsamle sig, og borgere i Wuppertal er blevet opfordret til at kontakte politiet, hvis salafisterne igen viser sig i de orange veste i byens gader.

Men politiet erkender, at det kan være svært at få vagtkorpset væk fra gaden, så længe folk ikke har anmeldt, at de er blevet passet op og forulempet.

- Intimidering og provokationer vil ikke blive tolereret, siger byens politichef, Birgitta Radermacher.

Også muslimernes centralråd i Tyskland fordømmer salafisternes adfærd i Wuppertal og siger, at de repræsenterer en religiøs overbevisning, som er fremmed for mange tyske muslimer.

Kilde: /ritzau/dpa

http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE7003675/tysklands-regering-fortoernet-over-sharia-politi-i-wuppertal/

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Spydpigens kommentar:
Det nye muslimske påhit i Tyskland minder om kattens leg med musen, for man kan ikke umiddelbart forhindre salafisterne i deres officielle "moral-missioneren." Samtlige myndigheder har kun tomme ord til rådighed.
Hvem har skylden for udviklingen? De selvsamme tyske myndigheder, som ikke har gjort de nødvendige forhåndsstudier, inden de åbnede grænserne for alverdens mennesker!

De sidste ord i ovenstående budskab fra Ritzau etc. er fremhævet med rød skrift og skal åbenbart berolige tyskerne: Se bare: muslimernes centralråd er ikke indforståede med salafistrernes fremfærd!!!!

Er de ikke?

Jamen kære bitte børn. Hvor naive kan I være. Det er jo en almindelig brugt taktik for at skabe et bedre billede af centralrådet. Ligesom man også plejer at fremstille enhver muslimsk forening, sammenslutning, råd o.l. som større end virkeligheden kan fremvise, idet alle kollektivt omfattes som medlemmer uden at blive spurgt. Læs i øvrigt Ahmed Akkaris bog!  

Pip, Pip, Pip

Jeg fik en e-mail:

Her er eet af de seneste hysterier fra Sverige.

Den seneste racismesag fra Sverige drejer sig om et børnegardin med to mørke børn, der vifter palmeblade for at gøre det Pippi Langstrømpe behageligt. Gardinet er blevet trukket tilbage af temaparken Astrid Lindgrens Verden, efter forbrugere klagede over gardinet på Facebook.

_________________________________________

Svenskerne har rigtignok lukket deres hjerter op, som statsministeren bad om, og finder med en tættekam noget, som måske kunde have været eller eventuelt kunde udvikle sig til noget ganske andet end det tilsigtede, altså noget ondt, som ikke fandtes på Astrids tid. Ondskab er der nok af for tiden. Hovederne ruller for bøddelsværd eller bedre skæres langsomt af... og mødre og børn sælges til spotpris på markedet....

Lad os granske os selv. Hvordan kan nogen sælge eller købe et så rædsomt gardin som dette her? To negerbørn slider i det med store palmegrensvifter. Slaver naturligvis, siger de, som tænker sådan? Mange af os mente vel, at slaveri var afskaffet for længe siden, men efter at vi har stiftet bekendtskab med Mellemøstens levevis og kan rejse på shoppingtur til Dubai, har vi både set og hørt, hvor frygteligt det står til i islamiske lande! Negerbørn kan købes for en slik og udnyttes både til hus- og industriarbejde for ikke at tale om sexuelle fornøjelser. Slaveri i de arabiske lande har faktisk stået på i årtusinder og blev ikke afskaffet af «fredens elskelige religion».

Det er gardinets skyld! 

Det er Astrids skyld. Det er vores skyld - allesammens!

Fedt at være i Danmarks Radio

Debatindlæg ikke optaget af Jyllands-Posten:

Efter at have læst JP’s omtale af DR’s nye program “Det er fedt at være hvid”, er jeg (igen) glad for, at jeg ikke betaler licens. Rent bortset fra, at man med den racistiske fokusering på hudfarven ikke medtænker de mange farvede minoriteter i USA, adoptivbørn mv., som det vel er lige så “fedt” for, er det så sandelig fedt at være hvid i de mest åbne, ikke-etnocentriske samfund i verden. Og tilmed at skulle betale regningen for en stor del af restens evindelige blodige børnelege. Vil ingen vove at undersøge, om de “hvide” mon ved egen indsats har fortjent velstanden? Hvilket, når der nu alligevel fokuseres på farven, måtte inddrage Helmuth Nyborgs IQ-opdagelser. Uha!

Man kunne med større ret lave en serie, “det er fedt at være sort”, og berette om USA’s sorte, der mere end nogen gruppe i historien bare har fået uden at yde (som dokumenteret af den sorte økonom Thomas Sowell). Eller fokusere på Kina, hvor de få “racefremmede” (af mørkere lød) chikaneres hjem igen. Programmet vil angiveligt vise, at europæere bare kan få stillinger på deres hudfarve i Kina, men noget lignende er jo sket her, hvor tredjeverdensuddannelser har vist sig at være tomme papirer. Jeg har ikke set programmerne og kan derfor ikke kalde dem løgn, men de er med sikkerhed selektive, halve sandheder med den samme tendens som alt andet fra DR, der ikke mindst konsekvent forsømmer at stille de mest rammende spørgsmål om islams aktuelle fremfærd. Det er fedt at være hvid, men federe at være i DR. Hvornår gør seerne dog oprør?

Peter Neerup Buhl

68'ernes marxisme ødelagde folkekirken

Skandalen i Fyens stift

Midt imod 06.09.2014 
Vis migrantpræsten, at folkekirken er andet end svigefulde, fløjlsmavede dialognarkomaner.

AF Katrine Winkel Holm


Næste mandag bliver der sat en stopper for en af de helt store folkekirkelige succeser i de seneste år. Og det er folkekirken selv, der kvæler succesen.

Denne sørgelige og skandaløse begivenhed går for sig i Fyens Stift, nærmere bestemt på bispekontoret i Odense. Det er selve biskoppen over Fyens Stift, Tine Lindhardt, der har ansvaret for at smadre succesen.

Vi taler om migrantpræst Massoud Fouroozandehs enestående missionsarbejde blandt muslimer.
Langt over 100 muslimer har han døbt i Kristi navn, siden hans arbejde i missionsbevægelsen Church of Love blev lagt ind i folkekirkelige rammer, og han har gjort det med evangelisk ildhu og vedholdenhed.

Og så – man skulle tro, det er løgn, men det er desværre sandt – lønner hans biskop ham for arbejdet ved at nedlægge hans stilling. Det sker den 15. september.

Det er med lige dele vantro og indignation, at jeg skriver dette.
Vantro, fordi Lindhardt tidligere over for denne klummeskriver har erklæret, at hun sandelig ønskede, at Massoud Fouroozandehs arbejde kunne fortsætte i stiftet.

Da jeg i december 2013 bekymret skrev om sagen på denne plads, modtog jeg efterfølgende en opringning fra hendes velærværdighed, der erklærede, at Massoud havde hendes fulde støtte, og at det bare gjaldt om at få formalia på plads.
Det glædede mig, men glæden blev kort. For i sidste uge viste hun, at hendes intentioner var de stik modsatte: Den nye stilling, der opslås, er omhyggeligt skruet sådan sammen, så at Massoud Fouroozandeh ikke kan fortsætte sit missionsarbejde, hvis han får den.

Da missionsarbejdet er hjerteblod for ham, har han derfor besluttet ikke at søge den.
Den nye migrant- og dialogpræst pålægges nemlig at blive en del af det almindelige migrantarbejde i stiftet. Og nu kommer vi til den rigtigt absurde del af historien: Migrantarbejdet på Fyn blandt muslimer handler ikke om mission. Jo, kære læser, du læste rigtigt.
Det består derimod i såkaldt tværkulturelt arbejde, hvor man driver caféer for muslimske indvandrere, fører dialog og arrangerer ramadanfester.

Odenses flygtninge- og indvandrerpræst, Jesper Hougaard Larsen, forsikrede selv ved sin ansættelse i 2007, at han ikke »vil prædike og forkynde«. Det vil Fouroozandeh til gengæld gerne. Som han formulerede det til Kristeligt Dagblad i sidste uge:
»Jeg mener, at en migrantpræst også bør arbejde med mission.«
Tænk, at det skal være kontroversielt! Men det er det.

Da Lindhardts forgænger, Kresten Drejergaard, skruede den særlige stilling sammen til Fouroozandeh i 2011, opstod der hurtigt et misforhold mellem folkekirkens nye missionerende migrantpræst og stiftets ikkemissionerende flygtningepræst, Hougaard Larsen.
Hougaard Larsen er en erklæret ”tvivlende” præst, mens Fouroozandeh, selv konvertit fra islam, er anderledes fast i troen. Den tvivlende, ikkemissionerende præst har fra begyndelsen modarbejdet Fouroozandehs arbejde og i øvrigt brugt gloser så grove over for ham, at de ikke egner sig til gengivelse i en pæn avis.

Den tidligere biskop sørgede for, at de to præster fik hver deres virkefelt.
Hans efterfølger gør det modsatte og skærer missionsdelen ud af stillingen.
Bisp Lindhardt har med andre ord valgt side til fordel for den ikkeforkyndende præst og med stor succes frosset Massoud Fouroozandeh ude.
Med denne beslutning har hun skrevet kirkehistorie – på den ufede måde.

Massoud Fouroozandeh selv står tilbage på Herrens mark, fuld af virkelyst, men uden en klink på lommen.
Kære læser: Vis ham, at folkekirken er andet end svigefulde, fløjlsmavede dialognarkomaner.
Klik ind på Church of Loves hjemmeside, og giv en skærv til hans arbejde.


http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/midtimod/ECE7001135/skandalen-i-fyens-stift/

Illegalt politi i Tyskland

Islam er ikke èntydig, selvom det angiveligt er samme himmelvæsen, der styrer. Snart så, og snart så. Salafisterne hører til de extreme. I Tyskland har salafisten Sven Lau, alias Abu Adam (fot. i midten) oprettet et tros- og moralpoliti, «sharia-Polizei» i Wuppental i NordRheinWestphalen, hvad der naturligvis ikke er tilladt, eftersom det påhviler staten og den alene at holde folk til lov og orden.



Men i islamiske lande kan kvinder blive pågrebet og pisket på stedet, hvis de går «udfordrende» eller «vestligt» klædt. Mange husker nok historien fra Saudiarabien, hvor en pigeskole kom i brand. Pigerne – tænkte ikke på tøj. De styrtede mod udgangen, men moralpolitiet trængte dem tilbage, så de indebrændte.

Dette illegale «sharia-politi» vagter på borgerne i Wuppertal, snuser rundt i barer og spillehaller, inviterer unge til møder og advarer dem. Officielt hedder det, at de vil redde dem fra al dårligdom.

Nu vil det lovlige tyske politi gribe ind, hedder det.

Kilde: Hodjanernes blog, Politically Incorrect og det tyske ugeblad «Bild» 5/9, 6/9 og 7/9 2014

IS Islam og Vesten

Det strømmer ud med artikler og erklæringer fra såvel muslimer som
ikke-muslimer, heriblandt lederne i den vestlige verden med Obama i spidsen.

De forsikrer alle om, at IS, Islamisk Stat, og dens grusomheder da slet ikke har
noget at gøre med islam. Påstanden kan dokumenteres som
løgn og er beregnet på at forsikre ikke-muslimer i Vesten, at de da så sandelig
ikke behøver at bekymre sig om hverken den muslimske masseindvandring eller
de muslimer, som allerede lever i Vesten. Med andre ord: De vestlige ledere sælger
deres forsvarsløse befolkninger, fordi disse politikere i bedste fald er uden
kendskab til (politisk) islam og forankret solidt i ønsketænkning om verdens
beskaffenhed.
I værste fald kender lederne sandheden og i så fald er deres kynisme uden grænser.

Lone Nørgaard, lektor og cand.mag. i WA 5.9.2014


(Lone Nørgaard har tidligere skrevet om, hvordan det gik Spanien under islam:

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/08/islams-storhedstid-i-spanien-i.html

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/08/islams-storhedstid-i-spanien-ii_18.html

http://ullanoertoftthomsen.blogspot.dk/2006/09/islams-storhedstid-i-spanien-iii.html

Halal

https://job.jobnet.dk/CV/FindJob/details/3782923

jobnet.dk

Halalslagter

Mogens Nielsen Kreaturslagteri A/S

(Arbejdspladsen ligger i Næstved kommune)

Vi søger en medarbejder, som skal arbejde som halalslagter.

Krav: Skal bede 5 gange om dagen skal kunne slagte halal på islamisk måde, som er godkendt af Islamisk Kulturcenter skal have Kompetencebevis til kreaturslagtning.

Ledige stillinger: 1

Præsident Allah

https://nationaldemokraten.dk/palaestina-demo-doed-over-alle-praesidenter-der-findes-kun-allah/

 

Palæstina-demo: Død over alle præsidenter, der findes kun Allah

Af Daniel Carlsen| on 18 aug, 2014 |2 kommentarer

Indland

 

Søndag demonstrerede omkring 200 – primært palæstinensere – ved Århus Rådhus. Den kendte rapper, Marwan, afrundede demonstrationen med en omstridt rap, der blev mødt af stor applaus.

Fred i Gaza. Det var temaet for en pro-palæstinensisk demonstration i Århus den 17. august. Men budskabet om fred blev henvist til skyggen, da den tyveri- og hæleridømte palæstinenser Mohamed Marwan gik på scenen (billedet) med rappen “Sten i hans hånd”.

“Hvad skal jeg sige, hvor skal jeg starte fra. Død over alle præsidenter, der findes kun Allah,” indledes rappen af den såkaldte “gangsta-rapper” Marwan, der var trækplaster til demonstrationen. Ifølge Tina Magaard, der er post.doc ved Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet, refererer teksten til den klassiske islamistiske retstankegang.

“Øverst har vi Allah, under ham profeten Muhammed og dernæst kalifferne. Det er de eneste legitime autoriteter (ifølge ortodoks islam, red.),” sagde Tina Magaard til Jyllands-Posten i 2007, da Marwans album “P.E.R.K.E.R.” udkom.

I teksten til “Sten i hans hånd” brokker den palæstinensiske rapper sig også over, at danskerne ikke tager godt nok imod palæstinensere, der ifølge Danmarks Statistik er den mest kriminelle befolkningsgruppe i Danmark. Således lyder Marwans tekst bl.a. følgende:

“I lover I vil hjælpe, men nu vi her – Vil I lænke os, krænke os, kald os for perker.”

Hujende demonstranter hyldede Marwans rap, der blev afsluttet med at demonstranterne sendte balloner i palæstinensiske farver til vejrs.

Hele rappen “Sten i hans hånd” kan høres på YouTube.

__._,_.___

 

__,_._,___

https://nationaldemokraten.dk/palaestina-demo-doed-over-alle-praesidenter-der-findes-kun-allah/

 

Rap om en gal sten

Palæstina-demo: Død over alle præsidenter, der findes kun Allah

Af Daniel Carlsen| on 18 aug, 2014 |2 kommentarer

Indland

 

Søndag demonstrerede omkring 200 – primært palæstinensere – ved Århus Rådhus. Den kendte rapper, Marwan, afrundede demonstrationen med en omstridt rap, der blev mødt af stor applaus.

Fred i Gaza. Det var temaet for en pro-palæstinensisk demonstration i Århus den 17. august. Men budskabet om fred blev henvist til skyggen, da den tyveri- og hæleridømte palæstinenser Mohamed Marwan gik på scenen (billedet) med rappen “Sten i hans hånd”.

“Hvad skal jeg sige, hvor skal jeg starte fra. Død over alle præsidenter, der findes kun Allah,” indledes rappen af den såkaldte “gangsta-rapper” Marwan, der var trækplaster til demonstrationen. Ifølge Tina Magaard, der er post.doc ved Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet, refererer teksten til den klassiske islamistiske retstankegang.

“Øverst har vi Allah, under ham profeten Muhammed og dernæst kalifferne. Det er de eneste legitime autoriteter (ifølge ortodoks islam, red.),” sagde Tina Magaard til Jyllands-Posten i 2007, da Marwans album “P.E.R.K.E.R.” udkom.

I teksten til “Sten i hans hånd” brokker den palæstinensiske rapper sig også over, at danskerne ikke tager godt nok imod palæstinensere, der ifølge Danmarks Statistik er den mest kriminelle befolkningsgruppe i Danmark. Således lyder Marwans tekst bl.a. følgende:

“I lover I vil hjælpe, men nu vi her – Vil I lænke os, krænke os, kald os for perker.”

Hujende demonstranter hyldede Marwans rap, der blev afsluttet med at demonstranterne sendte balloner i palæstinensiske farver til vejrs.

Hele rappen “Sten i hans hånd” kan høres på YouTube.

__._,_.___

 

__,_._,___

Ækelt emne - foanlediget af EU's sex-projekt til vore børn

Europæerne synes ikke ast kunne få ind i deres hoveder, at der er stærke kræfter som arbejder på, at en af de alvorligste forbrydelser i Vesten – den, at visse mænd udnytter børn sexuelt – skal lovliggøres (af hensyn til den islamiske kultur? Eller til almen forråelse og nedbrydning af samfundet?)

Jeg har være inde på emnet her på bloggen flere gange, men lad os kikke på filmen «towellheads»»  

Towelheads

Hollywood propaganderer for accept af pædofili

Synopsis: Filmen Towelhead pro pedofili

Hollywood's seneste kraftanstrengelse for at portrættere pædofile sympatisk.

John Nolte

I 1999 ved Academy Awards modtog Elia Kazan, den berømte instruktør til "On the Waterfront", "A Streetcar Named Desire", "Øst for Paradis", og mange andre klassikere en hæders Oscar for sin livslange indsats. Da den 90 årige gik på scenen nægtede en tredjedel af Hollywoods venstreorienterede at rejse sig og applaudere, og nægtede at 'tilgive' Kazan hans 40 år gamle "synd," der bestod i at han havde angivet nogle navne under sortliste æraen.

Men blot tre år senere blev der ikke fremført nogen som helst protest da Oscar prisen for bedste instruktør gik til Roman Polanski, en mand der i 1977 blev dømt skyldig i at bedøve med stoffer og derpå have samleje med en 13 årig pige. Selvfølgelig var Polanski ikke tilstede for at modtage sin Oscar. Han er stadig i landflygtighed for at undgå lovens straf.

Er det blot endnu et eksempel på Hollywood's liberale holdninger? Uheldigvis, desværre, er det meget mere dybereliggende end som så. Der er en ny borgerrettigheds tendens i Hollywood: Retten til at have sex med dine børn. Og nu på fredag, med Towelhead, giver Hollywood med premieren deres næsten teatralske skub til at normalisere den værste form for seksuel afvigelse.

Under 'spørgsmål og svar', efter en snigpremiere på Towelhead, sagde manuskriptforfatter/instruktør Alan Ball (Six Feet Under) om voldtægt af børn, "Samfundet vil have os til at tro at det er en handling der er ødelæggende, det tror jeg ikke på." Hvorfor en sådan udtalelse fremsættes er vigtig og kan udledes af hans film, historien om en 13 årig arabisk pige Jasira (Summer Bishil), der bliver voldtaget af sin nabo som er reserve i hæren (Aaron Echart), forulempet af moderens kæreste og seksuelt manipuleret af Thomas /Eugene Bradley), en klassekammerat. Når det hele er overstået er ikke blot Jasiras sjæleliv intakt, men hun lider ikke af nogen form for følelsesmæssige eller psykologiske skader overhovedet. Faktisk for at citere Ball, "har erfaringen gjort hende stærkere." Filmen slutter i en triumferende note om at den 13 årige er blevet seksuelt erfaren af misbruget og er klar til at indlede et forhold til den førnævnte Thomas.

Towelhead er den nyeste i det årelange korstog som Hollywood er i gang med for at fremstille børnemishandlere sympatiskt og at mishandlingerne blot er endnu et skridt i udviklingen af normale, sunde unges seksualitet. Hvilket altså vil sige, at børnemisbrugere ikke blot skal fremstilles som entydige, overskægsvridende afvigere.

I såvel Stanley Kubrick's 1962 udgave og Adrian Lyne's på samme niveau fine 1997 udgave af Lolita er Hubert Humbert en pæderast opslugt af begær for den 14 årige datter af sin udlejer, som han senere gifter sig med, for dog blot at være lidt nærmere på den unge pige. Efter konens død begiver han sig ud på en køretur og har en seksuel affære med sin nye steddatter. Humbert er ikke kun et monster. Til tider er han endog ynkelig og man har ondt af ham. Men uundgåeligt kan man betragte, hvordan hele begivenheden afklæder ham al værdighed indtil den nedbryder og ødelægger ham så følelsesmæssigt, at han er i stand til at slå ihjel. Den unge Lolita klarer sig ikke meget bedre. Hun gifter sig med den første mand der frier til hende og ender gravid og nedbrudt på en beskidt landejendom før hun fylder 18. Se også denne artikel på Synopsis.

I 1998 skrev og instruerede Todd Solondz indie filmen Happiness, et indgående eftertænksomt billede på den seksuelle dysfunktion i en sammenbragt familie. Som et centrum er Dylan Baker's uforglemmelige spil som Bill Maplewood, en fader i forstæderne, ægtemand og børnevoldtægtsmand. Da han hører at sønnens klassekammerat er alene hjemme nogle dage, og skønt han kæmper desperat imod sine tendenser, voldtager Maplewood dog alligevel drengen. Efterfølgende bliver sagen afsløret for såvel familien som nærsamfundet.

På samme måde i filmen fra 2004 "Der Untergang" afklædes Adolph Hitler uden formildelse af omfanget og uhyrligheden af hans forbrydelser, Solondz og Baker præsenterer deres børnevoldtægtsmand som et tredimensionelt væsen uden at bede os om at have ondt af ham. Indrømmet såvel Downfall som Happiness opdelte deres publikum i to poler med disse portrætter, men jeg vil hævde at jo mere realistisk uhyret fremstilles, des mere afskyvækkende er opførslen.

Der er imidlertid intet der er værd at forsvare i stømmen af de seneste film, der ikke nærmer sig afklædningen af disse uhyrer det mindste.

I 2001, gik indie branchen løs med NC-17 L.I.E., en Oliver Twistagtigt syn på en problemfyldt overklasseteenagedreng der finder en mentor i den lokale børnemisbruger (Brian Cox). L.I.E. modtog både begejstrede anmeldelser og vandt adskillige priser. Selvom det vil være uærligt at mig at sige, at den ikke var godt lavet, så er det også historien om et forhold mellem en 15 årig dreng og en 50 årig pæderast - et forhold gennemsyret af seksuelle spændinger og endegyldigt skildret som værende sundt.

Med The Woodsmand fra 2004, bevægede denne syge genre sig tættere på mainstream. Kevin Bacon spiller en børnemisbruger der vedkender sig sin last og er dømt for den og fremstilles som det sympatiske offer for politibetjente og deres lømmelagtige medarbejdere der krænker hans "borgerrettigheder." Det samme år fremstillede ingen ringere end Nicole Kidman i Birth en enke der er overbevist om, at hendes afdøde ægtemand er reinkarneret i skikkelse af en ti-årig dreng. Deres nøgenscene sammen i et badekar var en særlig afskyvækkende måde at overgå de 90 minutters optræden i seksuelle spændinger og længselsfulde blikke mellem en kvinde i midten af 30'erne ... og en 10-årig knægt.

I 2006 gik Hollywood i gang med endnu to film med stjerneskuespillerinder i rollerne. I Kate Winslet's Little Children, er Jack Earle Haley den sympatiske misbruger netop løsladt fra fængsel og offer for forstadshykleriet, fordomme og forulempelser. Cate Blanchett gik endnu videre med Notes On A Scandal. Hun spiller en gift lærerinde involveret i en lummer seksuel affære med en 15 årig elev. Hendes karakter præsenteres som både fortaler for og som offer for Judi Dench's "skæbnessvangre tiltrækning." Værre endnu, sexscenerne mellem den 37 årige Blanchett og den 16 årige skuespiller der spiller hendes elev er erotisk udfordrende, simuleret, men meget tydelige. På intet tidspunkt standser filmen for at undersøge den psykologiske skade denne form for forhold har på drengen.

Den venstreorienterede intolerance i Hollywood mod rygning (altså den del der er lovlig), enhver og alt der er borgerligt/konservativt og George W. Bush er gennemført og alligevel formår de altid at fremstille nuancerne hos samfundets uhyrer - den sympatiske side hos terrorister og børnemisbrugere.

Men der er noget endnu mere ondskabsfuldt end blot hykleri igang. Det er et forsøg på at normalisere, undskylde og fremme den mest afskyvækkende og onde for form seksuel afvigelse.

pajamasmedia.com/blog/towelhead-and-the-normalization-of-sex-with-children/

Måske vil denne artikel også interessere. Bøsser pædofili og Obama!

John Nolte is a screenwriter and director living in Los Angeles. He blogs at Dirty Harry's Place

Indsendt af Olsen kl. 20:59

Etiketter: Familie, Film, Medier og bedrag., Samfund

1143 ord

Bundnaive borgerlige danskere....

- borgerlige ... mener islamiske privatskoler er udtryk for vellykket integration !! (sic), skrev Uriasposten fornylig.
Det er ikke overraskende, når man så, hvordan de uden videre - uden undersøgelser - godtog 68's forslag. At tage politiske beslutninger kræver nøje studier af de elementer, der danner grundlag for beslutningerne.

Hvad siger lærer Ahmed Akkari? hvordan er de muslimske friskoler? Der er i dag 27 privatskoler med  5000 tosprogede elever i Danmark, skriver Uriasposten. Arbejder de for integration? Akkari har set dem indefra::

"Selv småbørn blev tvunget til at deltage i ritualet med de fem daglige bønner og på legepladsen markerede nogle streger områderne for piger og for drenge.
Musik og sang var forbudt og - i de ældre klasser – at tegne mennesker.
«De lovpligtige kernefag var selvfølgelig på skemaet, men de blev påvirket og tilpasset islamistisk missionering.»
I biologi var læren om evolutionen og menneskets oprindelse streget over eller revet ud af både lærebøger og undervisningen, da det ikke passede med koranen. Det gjorde nøgenbilleder heller ikke.
I historie brugtes megen tid på de kristne korstoge, fordi det støttede forståelsen af, at Vesten var på nakken af muslimerne.
«Overalt var det koranen og islamisternes snævre verdensbillede, der definerede pensum og indholdet i undervisningen, mens almindelige danske forestillnger om faglighed og objektivitet måtte vige. Alt, der stred imod den rette overbevisning, blev ganske enkelt udrenset fra dagligdagen.»
Mest i religionstimerne, hvor man ganske enkelt undlod at tale om de andrte religioner. «Eleverne lærte at læse og recitere Koranen, mens sharialoven og islamistiske leveregler blev terpet i timevis. De børn der ikkke lyttede og gjorde fremskridt, fik at vide, at de risikerede at brænde op i helvedet."

Citeret fra Akkaris bog kspitel 9, side 132

Hvad med en statue af Hitler?

Lokale eftervirkninger fra sidste krig:

Et chock-forslag i Italien
Hvad med en statue af Hitler?


Vi er alle sammen med i verdenshistorien. Med denne begrundelse foreslog kommunalrådmand for partiet Forza Italia i byen Latina, Giuseppe Coluzzi, at rejse en statue af Hitler «for ikke at  glemme». Og det udløste strax en ordentlig polemik i medierne. Avisen «Il Giornale» understreger, at Coluzzis vilde provokere på grund af en heftige debat om valget af et gadenavn.
Man diskuterede at opkalde en vej efter Giorgio Almirante den historiske stifter og leder af  den italienske sociale bevægelse (Movimento Sociale Italiano (MSI)), som existerede fra 1946-95. Diskussionen delte kommunestyret i to ophidsede grupper, den ene under Cesare Bruni og Gianni Chiarato, som var de to, der havde underskrevet forslaget til gadenavnet, idet de understregede «Almirantes rolle som fredsskaber i efterkrigstiden», mens den anden gruppe udgjordes af det demokratiske Parti (Pd) som huskede, at Almirante tilsluttede sig «Manifestet til Forsvar for (vor) Race 1938»

Kilde: Il libero quotidiano (dagligdagens fri avis)

Landskabet Latium syd for Rom var oprindelig store sumpe med malaria. Der blev drænet og gjort beboeligt under Mussolini og her byggedes byen Latina som den første i 1932.

Nogle murmalerier i en lille ferieby i området fortæller om saracenernes hærgen langs de italienske kyster. Her kommer de sejlende for at forsyne sig med krigsbytte, bl.a. mange slaver

Nu hærger de igen omend med en anden taktik, som kan bilde ubelæste naive europæere ind, at de er

ah, så fredelige.

De overgår langt Hitler i vildskab og galskab, hvilket de tydeligt har demonstreret de seneste år.

Igen om Børn på Hospital

Frode Muldkjær var ikke nøjeregnende med sine oplysninger.

Nylig fik jeg en brochure fra en såkaldt forbrugergruppe i Århus. Det drejede sig om børn på hospital. Når man har set forholdene i Nigeria under borgerkrigen, når man har set et hospital i Gambias hovedstad eller har været inde på en fødeafdeling i Marokko, må man ærlig talt undre sig.

Først og fremmest påstås det i en folder, skrevet af Frode Muldkjær, at ”du har betalt for hospitalsophold og har dermed ret til at kritisere den service, du får for pengene”. Det er en yderst tvivlsom påstand, om de, der har børn på hospitalet, selv har betalt derfor. Den store del af dem, der er forbrugere af de sociale ydelser, har ikke på det tidspunkt, hvor de er forbrugere af dem, betalt bare en brøkdel i skat af det, som de modtager..

Jeg har selv engang haft mit ældste barn på hospital. Barnet var to år, og jeg var studerende i Århus. Sengene kostede vel ikke 2000 kroner per dag dengang. Men det vilde være fuldstændig latterligt, om jeg vilde påstå, at jeg – eller rettere min kone – dengang gennem de beskedne skatter hun betalte af sin meget beskedne indkomst, havde betalt for bare en uges hospitalsophold.. Selvfølgelig skal man ikke falde bagover af taknemmelighed over, at andre betaler for èn, men når nu argumentet bruges, må det slås fast med syv-tommer søm, at det ikke er ret mange, der selv har betalt for den slags,

Læge Helge Holst Kjærgaard, trykt i AKTION 2.79

Uden ytringsfrihed ingen demokrati

Læs om den vellykkede demonstration pro yttringsfrihed foran den svenske ambassade i København og se billederne hos Uriasposten og Snaphanen:

http://www.uriasposten.net/  4. september

http://snaphanen.dk/2014/09/03/og-dan-park-flotillen-sejlede/

Expertmagt

Imod forældre

(Fortsat om børn på hospital fra AKTION 1978)

For den udenforstående kan det forekomme uforståeligt, urimeligt, ja umenneskeligt, at man kan modarbejde så smukt et emne som BØRN PÅ HOSPITAL. Men netop en sådan reaktion røber, at personen er uden kendskeb til de bevæggrunde, der ligger bag det valgte emne. Hvis det virkelig drejede sig om at have forældrene hos børnene på sygehuset, kunde alle være med....

Men af et skriftligt oplæg til dette tribunal fremgår det, at man vil videreføre den linje, man er inde på. Man kunde kalde den den mentalhygiejniske ideologi, hvor de faguddannede ”experter”: psykologer, pædagoger, socialrådgivere o.s.v. anses for langt at overgår forældre på alle punkter!

Derfor skal der ifølge oplægget, der er udtænkt på en psykolog- og pædagogkonference, skydes en ”expert” - en kontaktperson - ind             i m e l l e m  det hospitalsindlagte barn og forældrene.

Kære læser, lad Dem aldrig dåre af søde ord! Det er forsent at kaste brønden til, når barnet er druknet! Man har i dagens Danmark altfor mange exempler på, at emsige ”experter”: psykologer, psykiatere, tilsynsværger, pædagoger o.l. i løbet af nul komme fem ved, hvordan sagerne skal takles.

(Det er jo altid lettest at løse naboens problemer!) og i det stykke bliver forældrene altid Sorteper, thi ”alene ”experterne” har lov at ”skønne”, og de ”skønner” altid, at de selv er ufejlbarlige i deres visdom!

Når der i nævnte oplæg står, at barnet skal have ”psykisk pleje” og dette ”psykiske behov” skal imødkommes – nuvel. Så må man – med dyrekøbt erfaring i baghånden om lignende ordvalg, metode og m i s b r u g - gætte på, at en psykolog eller lignende ”expert” skal blande sig.

Og så protesterer vi forældre!

Trykt i tidsskriftet AKTION 11.78

Spydpigens kommentar til ovenstående i 2014 er, at dette i virkeligheden var et angreb på forældremyndigheden i overensstemmelse med den ideologi, man dyrkede i disse kredse om at mindske eller afskaffe denne forældremyndighed. Ideologien matcher med de kommunistiske langtidsmål i Vestens demokratiske lande. Selv en purung, nyuddannet ”expert” uden nogen livserfaring har i socialforvaltningen gerne større magt end en hvilken som helst mor eller far. Virkeligheden har mange exempler på fatale fejl – ikke bare hos forældre, men selvsagt også, og næppe mindre hos ”experter” – fejl, der har skadet et barn. Nogen burde forske grundigt i dette fortiede emne. I Sverige har man affærdiget ”expertskadede” børn en sum penge som en ussel skadeserstatning for ødelagt barndom.

Kristne må ikke idømme dødstraf til muslim

KRISTNE-AMERIKANERE MÅ IKKE HENRETTE EN MUSLIMSK MORDER

Phyllis Chesler

Arizona anklagerne vil ikke kræve dødsstraf over Faleh al Maleki for æresdrab

Fra bloggen SYNOPSIS 25.2.2010

Her er noget at tænke over. Hvordan var det i Spanien under islams herredømme?

Langt ind på 1900-tallet så italiensk retsvæsen med mildere øjne på sicilianske "æresmord" end på andre mord, hvilket kunde nedsætte en fængselsstraf til ganske kort tid, (og det gør de måske stadig?).

Kan du huske sagen, hvor Faleh al-Maleki, en irakisk-amerikansk far med stor brutalitetkørte hen over sin datter Noor, i Arizona og derpå forsøgte at flygte, men blev pågrebet i Storbritannien og sendt til U.S. for at stå til regnskab?

Kan du gætte hvad der netop er sket? Anklagerne i Arizona er blevet skræmte så de ikke går efter dødsstraffen. Den offentlige forsvarer Billy Little har hevet spøgelset "Hvordan vil det se ud hvis kristne henretter en muslim?" frem.

Nej, og jeg forsøger ikke at snyde dig.

Billy Little bad dommeren om "at tage særlige hensyn for at sikre at Distriksanklagerens kontor ikke på et forkert grundlagt søgte at få idømt dødsstraffen, fordi Al-Maleki er muslim." Little bad om en "åben proces ved give en form for forsikring mod at det ikke ser ud til at en Kristen vil henrette en muslim, af racemæssige, politiske, religiøse eller kulturelle grunde," idet han henviser til Distriktsanklageren, Andrew Thomas' kristne tro. 

Faleh og Noor al-Maleki

Jeg er bare helt tavs. Er kristne advokater, per definition håbløst fordomsfulde overfor muslimer? Dette er en kendsgerning der ikke er i spil. Er den offentlige forsvarer kristen? Hvorfor skulle det betyde noget i Amerika? Hvad nu hvis dommeren er kristen? Forstår Billy Little at muslimske dommere ikke plejer at henrette mænd der æresdræber deres hustruer, søstre eller døtre.

Venligst hold lidt inde. Tillad mig at gå til sagen fra en anden vinkel, hvis Billy Little nu er så bekymret for ikke at udgyde muslimsk blod: Faleh al-Maleki er muslim, der også dræbte en muslim; han kørte direkte hen over sin datter med en to-tons jeep. Er hendes kvindelige muslimske blod mindre værd end hans mandlige muslimske blod? Lad os ikke glemme: Al-Maleki forsøgte at dræbe en anden muslimsk kvinde, der søgte at beskytte hans datter.

Little har også viftet med sit sværd om vigtigheden af at holde "religion" ude af proceduren ...samtidig med at han benytter den anklagedes relgion til at insistere på at han liv skal skånes! I alle tilfælde insisterer islamisterne selv på at islam intet har at gøre med æresdrab, at det er en stammetradion, en der har eksisteret længe før islam kom på banen. (Og må jeg tilføje, en vane som den almægtige islam ikke har været i stand til, eller villig til at udrydde).

Helt fint. Hold endelig religon ud, hvis du synes. Kaldt det blot en beskidt stamme vane. Men lad os være ærlige. Man ser ikke mange buddhister, jøder eller kristne der dræber deres døtre fordi de nægter at forblive i arrangerede ægteskaber eller måske fordi ønsker at leve uafhængige liv. Det er præcis derfor al-Maleki dræbte sin datter. 

Ifølge Maricopa County Attorney Kontoret, er al-Maleki stadig anklaget for mord, planlagt angreb, og for to gange at have forladt stedet for en alvorlig ulykke.

Derfor: Hvorfor har anklagerne så trukket i land? Har den samme politiske korrekthed kultur der så skæbnessvangert uheldigt har inficeret det amerikanske militær (Fort Hood Massakren m.fl.) også inficeret anklagerens kontor? Er folk fra Arizona ubevidst skyldige fordi de bor på de oprindelige Apache- og navajo indianeres land og nu ser al-Maleki som et symbol på en oprindelig kultur?

Jeg er ikke nogen stor fan af dødsstraf; den anvendes på racemæssigt baserede måder, og uskyldige mennesker er blevet henrettet. Så dog alligevel: Tror anklagerne virkelig at det at blive idømt fængsel på livstid (som en "værdig" mand ) vil afholde den næste uværdige æresdrabsmand i vor midte, for hvem hans elendige, kvindeforagtende opfattelse af "ære" er langt vigtigere end livet, i at gøre det igen? Helt sikkert langt vigtigere end en kvindes liv.

Kommer de igennem valget uden mord?

Fra bloggen Avpixlat
Truede med at dræbe

SD-HATET Sverigedemokratisk Ungdom, SDU, höll på måndagen ett torgmöte på Celsiustorget i centrala Uppsala. Mötet stördes av den sedvanliga gap- och skrikvänstern. Efter mötet var över förföljdes SDU:arna varav en mordhotades – gärningsmannen hade precis innan fastnat på film.

Den ständiga stigmatiseringen och smutskastningen av Sverigedemokraterna och dess företrädare har gjort partiets medlemmar till lovligt byte. Självaste statsministern har uttryckt att om man inte delar hans personliga åsikter får man räkna med hot och misshandel. Detta, i kombination med det mediala hatet, har gjort Sverigedemokrater till den mest utsatta politiska gruppen i Sverige. Ett hat som frodas i vänsterextrema kretsar som hetsas att fortsätta “det goda våldet”.

Nu har der igen været trusler på livet i Sverige – igen og igen...

Sverige lever et mærkeligt dobbeltliv. Har de ikke altid gjort det? De råber til hver en tid højt om deres «demokrati», men ved tilsyneladende ikke hvad demokrati er. En simpel gadekunstner må ikke bruge sin ytringsfrihed, mens andre bruger den i rigt mål ved at skrige lungerne ud af sig for at overdøve andres rettigheder eller anvender trusler og hærværk. Hvad forskel er der på muslimske terrorgrupper og gadens parlament udover decibeller og omdrejningshastighed?

Reinfeldt er svensk. Dobbelttydig. Tosidet. De, der nedgøres, trues, overfaldes, myrdes – er selv ude om det. Han er ikke statsminister for hele sit folk. Politik er ofte en snusket affære. Er dobbeltsidighed en sort plet i den ellers så sympatiske folkesjæl, født af angst for at have en holdning? Stammer den fra folkhemmets folkeopdragelse?

Magtens mænd afgør og folket samtykker.

Kamoufleret angreb på forældremyndigheden

Børn på Hospital – emne for et nyt tribunal (1978).
(Uden at kende fortiden, forstår man ikke nutiden - og kampen mod forældremyndigheden, siger Spydpigen)

Vi ved alle, at et hospitalsophold for et lille barn betyder en fuldstændig omvæltning i dets hidtidige tilværelse; at angsten for alt det nye og ukendte, som tilmed kan gøre ondt, indebærer en risiko for, at barnet pådrager sig et alvorligt og langvarigt knæk, ja, ligefrem kan tage psykisk skade. Derfor udsætter mange forældre i samråd med deres læge et hospitalsophold eller en større ambulant behandling længst muligt.

Bestræbelserne for at inddrage forældrene i pasningen og behandlingen af deres barn, samt forslaget om ubegrænset besøgstid m.m. er således et virkeligt positivt initiativ... Men – det er beklageligt at se en så god sag kædet sammen med STØTTEFONDEN ”BØRNS VILKÅR”, der står bag det ny tribunal i Gentofte den 28.-29. oktober 1978, og som det endog er lykkedes at blive tilsluttet Den Danske Nationalkommitè for det internationale Børneår 1979, hvor også BRIS er med.

Støttefonden ”BORNS VILKÅR” blev som bekendt oprettet efter afholdelsen af et tribunal i Ballerup den 24.-25. september 1976, det såkaldte BRIS-Tribunal.”, der under sloganet ”Med Børn skal Land bygges” søgte dels at skabe stemning for den allerede 4/11 1975 nedsatte SMÅBØRNSKOMMISSIONs arbejde, dels at slå til lyd for en afskaffelse af forældrenes revselsesret.

Befolkningens indstilling hertil blev 23/9 1976 – dagen før ”BRIS-Tribunalet” i Ballerup – prøvet i TV's program ”Bytinget”, hvor 81% af deltagerne stemte for Søren Krarups synspunkter : at forældrene fortsat skal have lov til at give deres børn et klask i halen, hvis det skønnes nødvendigt, at ansvaret for børnenes opdragelse påhviler forældrene, og at samfundet skal standse ved familiens dør.

Alligevel har man ladet disse selvfølgeligheder indgå i SMÅBØRNSKOMMISSIONENs arbejde, hvor man i skøn forening med SKOLESTARTUDVALGET og BØRNEKULTURGRUPPEN søger at få gjort småbørnsopdragelsen til et samfundsanliggende, fordi man betvivler forældrenes evner som opdragere og derfor ønsker at forbedre kvaliteten af den omsorg og opdragelse, børnene har brug for. Efter næstformandens mening (Agnete Engberg, som samtidig er formand for SKOLESTARTUDVALGET fra 
U-90 og medlem af Udvalget for KØNSROLLER og UDDANNELSE) må man derfor holde op med at privatisere småbørnsopdragelsen og lære at sige, at ”ALLE  BØRN  ER  ALLES  BØRN”.

De mange rapporter fra det 1. tribunal blev samlet og udgivet i bogform under titlen ”MED BØRN SKAL LAND BYGGES” af journalist FRODE Muldkjær, som er kendt for sin tilknytning til BRIS og (sin uverderheftige, red.) anmeldelse af Becker for vold mod Vietnambørnene.

Hvis ikke overskuddet fra bogen, under dække af et navn som Peter Sabroes, bl.a. gik til at støtte aktioner som den i Todesgade i Kbh., vilde jeg anbefale alle forældre at læse den, for her lægger en del af medarbejderne ved STØTTEFONDEN ”BØRNS VILKÅR”s konsulentvirksomhed ikke skjul på deres syn på danske forældres evner som børneopdragere.

I bogen kalder f.eks. den allerede omtalte Agnete Engberg de hjemmearbejdende kvinder for underskudsmennesker og dårlige opdragere. Samfundet skal derfor inden for familiens døre, dens isolation brydes og forældremyndighedsbegrebet løsnes og ændres, skriver Esther Facius fra BRIS's klagekontor,og Inge Fischer Møller mener videre, at man gennem en holdningsændring skal nå til ligefrem at love at sende bud efter Det sociale udvalg, ligesom man hidkalder en læge, hvis der er sygdom i hjemmet.

Blandt deltagerne i det 1. tribunal var endvidere Tine Bryld, der så sent som 4/10 i den rigtige BRIS-stil og for 3. gang i Skole-TV gav 5.-7. klasse anvisninger på, hvordan de blot skal henvende sig til Bistandskontoret, hvis de ikke kan enes med deres forældre.

Hvis disse mange eksperter får magt, som de således har agt, er den danske befolkning langsomt ved at blive gjort til behandlingsobjekter fra vugge til grav.

Det er derfor sørgeligt at se en virkelig god sag som ”BØRN PÅ HOSPITAL” samt det internationale Børneår 1979 blive misbrugt af mennesker, der tidligere har stillet sig bag organisationer med en forældre- og samfundsfjendsk indstilling.

Handelslærer Hanne Sølvsten

Randers.

Trykt i tidsskriftet AKTION 10.78

Fængslende gadekunst

Lidt aktuelt Rimeri

Dan Park er en mand, der

konkurrerer med Wallander

om krimi-varianter

for fromme immigranter

men når man sådan fjanter

kræver det kontanter

til statens kontrollanter

og plads blandt arrestanter

i stribede gevandter

Nu er manden fældet,

nu sidder han i spjældet

fattig og forgældet.

Et halvår gir rum for langt mer aktivitet

de har snydt ham – de jäcklar – for hans specialitet!

Ajö !

Farväl till den konstnärliga friheten i Sverige
av Katrine Winkel Holm, ordförande för Tryckfrihetssälskapet (förkortat och översatt)

Polis, som stormar in på ett privat konstgalleri, förser konstnären med handbojor och sätter honom i
rannsakningshäkte, beslagtar hans konstverk och dömer honom till astronomiska böter och sex månaders fängelse.

Det låter som något, som kunde ha hänt i DDR en gång i tiden eller i dagens Kina.
Vi är vana vid absurda nyheter från Sverige, men med Dan Park-domen har broderlandet överskridit en röd linje. Nu är det inte bara ett västerländskt land, som gått mera multikulti-amok än resten av Europa. Nu börjar Sverige  likna ett tvättäkta ofritt land.

Den svenska staten kopierar nästen i detalj den behandling, den tyska staten gav de urartade konstnärerna på 30-talet. Studerar man Dan Parks alster framgår det klart, att han har en säker känsla för, hur man får den svenska eliten att gå amok. Han gör det med dödsförakt. Än sen då? Går man igenom hans verk, visar det sig tydligen, att mannen är helt vild när det gäller att provocera. Han har gjort sig själv till en försökskanin för hur mycket eller hur lite konstnärlig frihet, det finns i Sverige.

Nu ser det ut som att det inte finns. någon.  Och att den svenska eliten är likgiltig.
Kulturredaktören på Aftonbladet skrev till ex. direkt, att domen är rätt och riktig, och att saken i övrigt inte hade något med yttrandefriheten att göra.
Som tur är finns det i Danmark ett ökande antal röster, som fördömer fängslandet av Park, men vi väntar fortfarande på  att se danska politiker kritisera de övergrepp på yttrandefriheten, som försiggår precis utanför trädgårdsgrinden. Direkt beklämmande är det, att Amnesty International, som var snabba att fördöma fängslandet av Pussy Riot i Rusland, nekar till att stödja Dan Park.

I Tryckfrihetssällskapet vet vi, hur mycket det betyder för  frihetsälskande  svenskar, att de får uppbackning utifrån. Därför har vi kallat till demonstration vid Sveriges ambassad på Skt. Annæ Plads onsdag 3/9 kl. 17. Vi måste visa, att vi inte är likgiltiga för de ohyggliga företeelser, som krossar yttrandefriheten på den andra sidan av Sundet.

Kvindelig jihadist

Jeg skal være den første kvinde, der kapper hovedet af et gidsel.

En ung englænderinde (?), Khadijah Dare, som har omvendt sig til islam, jublede på Twitter over halshugningen af den amerikanske journalist James Foley og inviterede sine meningsfæller til at fejre exekutionen af gidslet. Hun inviterede derpå andre unge kvinder fra London til at komme til Syrien for at overvære, hvordan hun skulde blive den første kvinde, der henrettede et vestligt gidsel. Den 22-årige, mor til et barn, var taget til Syrien i 2012 for at komme til sin mand, Abu Bakr, som kæmpede under ISIL og havde svensk statsborgerskab og tyrkisk herkomst, rapporterer «The Telegraph».

På sin twitter-blog, hvor hun underskriver sig som Muhajirah fi Sham, hvilket betyder «udvandret til Syrien», har hun meddelt:

“Any links 4 da execution of da journalist plz. Allahu Akbar. UK must b shaking up ha ha. I wna b da 1st UK woman 2 kill a UK or US terorrist!(sic)”

Hun priser exekutionen af journalisten og siger, at United Kingdom trænger til tæv og håber på, at hun vil blive den første kvinde, der dræber en britisk eller amerikansk terrorist. For får dage siden lagde hun et foto ud af sin søn, som omfavner et maskingevær.

Kilde: den italienske blog «lisistrata.com/news/»